Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08564

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed.

Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen.

Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Millioner er forsvundet: Direktør og medejer i stor familievirksomhed bortvist” , ”Bortvist direktør købte ind for millioner, men der mangler centrale bilag: Forstå sagen her” , ”Medejer og direktør bortvist i stor familievirksomhed” og ”Bortvist direktør købte ind for millioner, men der mangler centrale bilag” samt Facebook-opslag, som blev bragt af Nordjyske i perioden fra den 3. juli 2025 til den 5. juli 2025 henholdsvis på nordjyske.dk, i den trykte udgave og på Facebook-siderne ”NORDJYSKE” og ”Nordjyske Frederikshavn”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget navnlig over Nordjyskes vinkling.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Nordjyske bragte den 3. juli 2025 artiklen ”Millioner er forsvundet: Direktør og medejer i stor familievirksomhed bortvist” på nordjyske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Koncernen] har bortvist medejer [Klager] som følge af alvorlige fejl i selskabets regnskaber.

[Klager] siger, at bortvisningen er uberettiget”

Af artiklen fremgår følgende

”Konfekturevirksomheden [Koncernen], der omsætter for omkring 800 millioner kroner, er blevet centrum i en spektakulær sag.

19 millioner kroner er forsvundet, og en direktør og medejer er bortvist.

Det bekræfter ledelsen i den familieejede virksomhed.

Den bortviste direktør [Klager] siger i et interview med Nordjyske, at beskyldningerne er udokumenterede og ”totalt ærekrænkende”.

Han solgte 1. februar 2023 sin virksomhed [Selskab A] til [Koncernen].

Udover et medejerskab af [Koncernen] fik han en pose penge.

Det har aldrig været fremme, hvor meget [Koncernen] betalte for [Selskab A], som importerede konserves, pasta, olivenolier og krydderier til dagligvarebutikker.

Men regnskabet for [Klager]s private selskab viser, at han blev mangemillionær på salget.

I [Selskab B] fremgår der i en note en ”gevinst ved salg af tilknyttede virksomheder” på 42,8 millioner kroner.

[Koncernen] skrev i en pressemeddelelse, at de længe havde ledt efter ”den helt rigtige opkøbsmulighed”.

Og den havde man altså fundet i [Klager]s fødevareimportør med hovedkontor i [Bynavn].

For selvom virksomheden var stiftet i 2019, var den, ifølge [Koncernen], allerede blevet en ”etableret og velanset leverandør” og en ”vigtig spiller i den danske dagligvarehandel”.

På papiret var [Selskab A], der straks blev omdøbt til [Selskab C], også en god forretning med fuld fart på væksten.

Bruttofortjenesen steg fra 2,4 millioner kroner i 2021 til 10,3 millioner i 2022, mens overskuddet i samme periode gik fra 900.000 kroner til 5,3 millioner kroner.

Men måske gik det lidt for stærkt.

Milliondyr fejl

I et nyt regnskab for [Selskab C] skriver ledelsen, at der er konstateret alvorlige fejl i regnskaberne i årene 2023, 2022 og 2021.

Fejlene slår bunden ud af kassen.

En egenkapital på 10,8 millioner kroner sidste år er i det nye regnskab rettet til et minus på 8,3 millioner kroner.

Det betyder, at det har kostet selskabet mindst 19,1 millioner kroner.

- Forholdene har resulteret i en større intern undersøgelse og tilhørende ekstern revisionsundersøgelse samt bortvisning af den daglige ledelse, skriver ledelsen i regnskabet.

Ifølge selskabet handler fejlene især om ”måling af selskabets varebeholdninger og forudbetalinger”.

Og hvis man dykker ned i [Selskab A]s regnskaber op til salget, kan man se voldsomme stigninger på de to poster.

Varebeholdningen steg fra 14,9 millioner kroner i 2021 til 44,5 millioner kroner i 2022-regnskabet.

Forudbetaling for varer udgjorde i 2022 30 millioner kroner mod blot 7,7 millioner i 2021.

[Direktøren], direktør og medejer af [Koncernen], har ikke ønsket at stille op til interview.

Men i en kortfattet mail skriver han, at [Koncernen] har anlagt en sag ved voldgiftsretten.

- [Koncernen] ønsker ikke at kommentere den igangværende tvist med en mindretalsaktionær.

Vi forholder os alene til sagens fakta og de endelige resultater af de igangværende undersøgelser, når disse foreligger, skriver han.

Vil gå hele vejen for at bevise sin uskyld

[Klager] fastholder, at bortvisningen er uberettiget, og at årsagen er udokumenteret.

- Alle mine årsrapporter er revideret af statsautoriserede revisorer, og regnskabet fra 2023 er godkendt af [Koncernen]s eget revisionsselskab, siger han.

Han forklarer, at varebeholdningen og forudbetalinger på kort tid steg med mange millioner kroner, fordi [Selskab A] ”skulle købe madolie til samtlige detailkæder i hele Danmark”.

- Markedet løb tør for madolie, og så var vi de eneste, der kunne finde noget, siger han.

Varebeholdningen var lagret hos en ekstern virksomhed, uddyber han.

Han føler, at [Koncernen] har bortvist ham, fordi de prøver at få ham ”billigere ud af ejerkredsen”.

En beskyldning, som [Direktøren] ikke ønsker at kommentere.

- Jeg har sat mig for at gå hele vejen for at bevise min uskyld.

Og jeg kommer ikke til at tage imod et forlig, siger [Klager].

Han tilføjer, at begge parter har interesse i en voldgiftssag.

- Jeg skrev tidligt i processen, at jeg vil en voldgiftssag.

Og så prøvede de at fremskynde den proces, siger han.

10. februar i år udtrådte [Klager] af bestyrelsen i [Koncernen].

Og i samme forbindelse blev hans navn taget af hjemmesiden.

Her havde han indtil da haft titel af vicedirektør i koncernen.

Men selvom han er fortid i ledelsen, er han ifølge cvr-registret stadig medejer.

Han sidder på mellem 15-20 procent af aktierne i selskabet [Selskab D], der ejer 100 procent af [Selskab E].

”

Til artiklen er indsat et billede af [Klager].

Billedet er ledsaget af følgende tekst

”[Klager] stiftede [Selskab A] i 2019 og solgte det fem år senere til [Koncernen].

”

Til artiklen er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”Hvem er [Koncernen]?

” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”I spidsen for [Koncernen] står [Direktøren], der sammen med sønnerne [Søn 1], [Søn 2] og [Søn 3] for to år siden købte den anden gren af familien ud af livsværket.

[Koncernen] er en grossistvirksomhed, der sælger sine mange varer i detailbutikker over hele landet.

Alt fra brød til kiks og kager, slik og chokolade.

I 2023 omsatte familievirksomheden for 800 millioner kroner, og forventningen er, at det er vokset til 1 milliard kroner, når regnskabet for 2024 offentliggøres.

De seneste 10 år er salget i [Koncernen] steget med minimum 30 procent hvert eneste år, og sortimentet er løbende udvidet, så det nu tæller over 1000 varenumre.

Produkterne produceres, pakkes og sælges i og til ind- og udland.

Og forretningen er særdeles indbringende.

Sammenlagt har familiefirmaet på fem år tjent lige over 120 millioner kroner.

”

Til artiklen er herudover indsat to grafer, som viser henholdsvis forudbetaling for varer og varebeholdning og dækker perioden fra 2021 til 2023.

Grafen over forudbetaling for varer viser en generel stigning fra 7,7 millioner kr. til 33,7 millioner kr. i 2023.

Grafen over varebeholdning viser også en generel stigning fra 14,9 millioner kr. til 63,7 millioner kr. i 2023.

Graferne er ledsaget af følgende tekst

”Forudbetalinger for varer samt varebeholdningen steg voldsomt i værdi årene op til salget af [Selskab A].

[Koncernen] mener, at der findes alvorlige fejl i disse tal.

”

Nordjyske bragte den 4. juli 2025 artiklen ”Bortvist direktør købte ind for millioner, men der mangler centrale bilag: Forstå sagen her” på nordjyske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Torsdag kunne Nordjyske afsløre, at en direktør og medejer af [Koncernen] er blevet bortvist.

Forstå sagen her”

Af artiklen fremgår følgende

”19 millioner kroner er forsvundet, efter alvorlige regnskabsfejl er blevet opdaget i et datterselskab.

Det har ført til en bortvisning af direktør og medejer i familievirksomheden [Koncernen], [Klager], kunne Nordjyske fortælle torsdag [der er indsat et link til artiklen ”Millioner er forsvundet: Direktør og medejer i stor familievirksomhed bortvist” bragt den 3. juli 2025 på nordjyske.dk, Pressenævnet ].

Han siger selv, at beskyldningerne er udokumenterede og ærekrænkende, og han mener, at [Koncernen] har bortvist ham, fordi de prøver at få ham ”billigere ud af ejerkredsen”.

Men regnskabet fra det datterselskab, som er sagens kerne, kaster også lys over, at revisoren ikke har været i stand til at finde en masse vigtige bilag for indkøb af varer.

Nordjyske giver dig her overblikket over de vigtigste ting, vi ved.

1.

Hvad skete der forud for bortvisningen?

I februar i år trådte [Klager] pludselig ud af bestyrelsen i [Koncernen].

I samme forbindelse blev hans navn fjernet fra hjemmesiden.

Dengang var det ifølge hovedpersonen selv ”udramatisk”.

Det var en ”personlig” sag, lød det.

[Direktøren], adm.

direktør og medejer af [Koncernen], bekræftede overfor Nordjyske, at der kørte en ”intern sag”.

- Der er ikke noget med bedrageri eller noget som helst.

Men jeg kan ikke komme det nærmere, lød det dengang.

[Direktøren] har i denne uge ikke ønsket at stille op til interview med Nordjyske.

Men i en mail skriver han, at hans udtalelse i februar ”blev afgivet ud fra vor daværende viden”.

”Det var alene udtryk for, at [Koncernen] - ej heller på dette tidspunkt - drøftede igangværende tvister, forhold og undersøgelser med eller gennem pressen.

”

2.

Hvad beskylder [Koncernen] den bortviste direktør for?

Det er ikke offentligt kendt, hvorfor [Klager] er bortvist, og [Familienavnet], der står bag [Koncernen], har ikke ønsket at kommentere sagen.

Men i regnskabet for 2024 har ledelsen alligevel valgt at være ret detaljeret om, hvad der er gået galt.

Overordnet set handler det om ”en række væsentlige fejl i tidligere års regnskaber” i datterselskabet [Selskab C].

Det drejer sig om 2023, 2022 og 2021.

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at [Klager] ejede virksomheden - der dengang hed [Selskab A] - indtil han solgte i begyndelsen af 2023.

En handel, der gjorde ham til mangemillionær og medejer af [Koncernen], der omsætter for omkring 800 millioner kroner årligt.

I regnskabsnoterne kan man læse, at det især er tre poster, der springer i øjnene

Selskabets varebeholdning, forudbetalinger og gæld til leverandører.

Poster, hvor der har været nogle bemærkelsesværdige bevægelser op til salget af [Selskab A].

Blandt andet steg den samlede varebeholdning fra 14,9 millioner kroner til 44,5 millioner kroner.

En stigning på næsten 200 procent.

[Klager] siger, at alle ”årsrapporter er revideret af statsautoriserede revisorer”, samt at ”regnskabet fra 2023 er godkendt af [Koncernen]s eget revisionsselskab”.

Årsagen til, at forudbetalinger og varebeholdningen på kort tid steg med mange millioner kroner skyldes ifølge ham, at [Selskab A] ”skulle købe madolie til samtlige detailkæder i hele Danmark,” forklarer [Klager].

- Markedet løb tør for madolie, og så var vi de eneste, der kunne finde noget, siger han.

Interne og eksterne undersøgelser er fortsat i gang.

Men indtil videre har man reduceret egenkapitalen med 19,1 millioner kroner som direkte konsekvens af sagen.

3.

Hvordan blev fejlene i regnskabet opdaget?

Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Men vi ved, at den revisor, som også reviderer regnskabet for hovedselskabet i koncernen, blev skiftet ud i maj i år.

Her gav man i stedet opgaven til EY.

Mens tidligere revisionspåtegninger har været blanke, fordi revisoren har fundet regnskaberne retvisende, tog EY for første gang forbehold for regnskabet for 2024.

Det skete, fordi der ifølge revisoren var tvivl om ”tilstedeværelsen, værdiansættelsen og fuldstændigheden af selskabets forudbetalinger for varer”.

Oversat: Vi ved ikke, om betalingerne er foretaget, om værdien er korrekt, og om vi har det fulde billede.

I regnskabet skriver ledelsen også, at kulegravningen af forholdene har trukket ud, fordi man ikke har været i stand til at finde en masse bilag.

”Undersøgelsen har været besværliggjort af stærkt mangelfuldt bilagsmateriale omkring særligt varekøb for årene før 2024,” fremgår det af ledelsesberetningen.

Derudover har en konkurs hos en ekstern lagerpartner ”begrænset adgangen til de fulde lagertransaktioner”, skriver ledelsen.

Nordjyske har forsøgt at få en kommentar til de manglende bilag fra [Klager], men han er ikke vendt tilbage.

4.

Hvad sker der så nu?

Der kører i øjeblikket en voldgiftssag, som skal afgøre tvisten mellem parterne.

Det er et alternativ til en lang og dyr retssag i offentlighedens bevågenhed.

Og det vælges ofte, fordi parterne ikke ønsker stridens detaljer - og ikke mindst resultatet - kendt.

I en voldgift er der nemlig som udgangspunkt fortrolighed.

Her vil [Koncernen] formentlig forsøge at få erstatning for det millionbeløb, de mener at have tabt, mens [Klager] vil bevise, at bortvisningen og anklagerne er grundløse.

I mellemtiden skal [Koncernen] have styr på datterselskabet [Selskab C], der har fået huller i skroget.

I regnskabet fremgår det, at [Familienavnet] har sat gang i en turnaround for at rette op på den negative egenkapital på 8,3 millioner kroner.

”

Til artiklen er indsat et billede af [Klager].

Billedet er ledsaget af følgende tekst

”38-årige [Klager] fra [Bynavn] byggede på fire år sin forretning op, inden han solgte den til [Koncernen].

”

Til artiklen er endvidere indsat to grafer, som viser henholdsvis forudbetaling for varer og varebeholdning og dækker perioden fra 2021 til 2023.

Grafen over forudbetaling for varer viser en generel stigning fra 7,7 millioner kr. til 33,7 millioner kr. i 2023.

Grafen over varebeholdning viser også en generel stigning fra 14,9 millioner kr. til 63,7 millioner kr. i 2023.

Graferne er ledsaget af følgende tekst

”Forudbetalinger for varer samt varebeholdningen steg voldsomt i værdi årene op til salget af [Selskab A].

[Koncernen] mener, at der findes alvorlige fejl i disse tal.

”

Nordjyske bragte den 4. juli 2025 artiklen ”Medejer og direktør bortvist i stor familievirksomhed” i den trykte udgave på side 8.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Millioner er forsvundet: Direktør og medejer i stor familievirksomhed bortvist” bragt den 3. juli 2025 på nordjyske.dk.

Nordjyske bragte den 5. juli 2025 artiklen ”Bortvist direktør købte ind for millioner, men der mangler centrale bilag” i den trykte udgave på side 9.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”Bortvist direktør købte ind for millioner, men der mangler centrale bilag: Forstå sagen her” bragt den 4. juli 2025 på nordjyske.dk.

De påklagede Facebook-opslag

Nordjyske bragte i perioden fra den 3. juli 2025 til den 4. juli 2025 en række opslag på Facebook-siderne ”NORDJYSKE” og ”Nordjyske Frederikshavn”, som indeholder links til artiklerne ”Millioner er forsvundet: Direktør og medejer i stor familievirksomhed bortvist” og ”Bortvist direktør købte ind for millioner, men der mangler centrale bilag: Forstå sagen her” .

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af [Selskab C]s årsrapport for 2024.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. juli 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg indgiver hermed klage over Nordjyske Mediers dækning af min person i forbindelse med en verserende og fortrolig voldgiftssag.

Artiklerne og de tilhørende opslag er efter min opfattelse i strid med god presseskik, ligesom de udgør en ærekrænkende og urimeligt krænkende fremstilling af mig som person.

Baggrund

Nordjyske har bragt ovenstående artikler med navns nævnelse og billede af mig.

Artiklerne bygger på oplysninger i årsrapporten for 2024 fra [Selskab C], hvor det nævnes, at ledelsen har konstateret fejl i tidligere regnskaber og har bortvist den tidligere ledelse.

Der er ikke tale om en offentlig sag.

Der er ikke rejst sigtelse, tiltale eller dom, og årsrapporten gør det klart, at der er tale om en fortrolig voldgiftssag, som endnu ikke er afgjort.

På trods af dette bringer Nordjyske en serie artikler og sociale medieopslag, der efterlader det klare indtryk, at jeg har gjort noget ulovligt, og at 19 millioner kroner er “forsvundet” på min vagt.

Dette har ført til massive konsekvenser for mit privatliv, mit omdømme og mit arbejdsliv.

Og når det er sagt, er der ikke forsvundet 19 millioner kroner.

Klagepunkter

1.

Ærekrænkelse og forudindtaget fremstilling

Overskrifterne og billedvalget fremstår som en faktuel anklage om økonomisk kriminalitet – uden at dette har dokumentation.

Der foreligger ingen sigtelse, tiltale eller dom.

2.

Urimelig krænkelse af privatlivets fred

Jeg har ikke givet samtykke til, at mit billede må anvendes i denne sammenhæng.

Brugen af mit billede i en sammenhæng, hvor jeg kobles med “forsvundne millioner”, skaber et forkert og stigmatiserende billede over for offentligheden.

3.

Mangel på mulighed for at forsvare mig

Jeg er involveret i en fortrolig voldgiftssag og har derfor ikke mulighed for at kommentere på sagen.

Dette begrænser min mulighed for at nuancere eller afvise de indtryk, Nordjyske efterlader.

4.

Brud på god presseskik, jf. Vejledningens pkt. B.

1 og B.

3

Nordjyske burde udvise særligt hensyn i sager, der potentielt kan skade en navngiven persons omdømme – særligt når sagen ikke er offentlig eller afgjort, og jeg ikke har haft en reel mulighed for at blive hørt.

Nordjyske mener at de ageret loyalt i et interview, men dette er ikke korrekt.

Journalisten ringer til mig samme morgen som årsrapporten udgives og jeg er ikke bekendt med at den er udgivet endnu.

Derfor får jeg svaret på nogle spørgsmål, men accepterer ikke handlingerne bag samtalen og jeg bliver slet ikke bekendt med at jeg deltager i et interview.

Påstand og krav

Jeg anmoder Pressenævnet om at

1.

Konstatere, at Nordjyske Medier har handlet i strid med god presseskik,

2.

Pålægge mediet at bringe en berigtigelse eller beklagelse,

3.

Konstatere, at billedanvendelsen var urimeligt krænkende,

4.

Vurdere om sagen har karakter af ærekrænkelse, og

5.

Påtale den manglende mulighed for modpartshøring.

”

[Klager] har supplerende anført blandt andet

”Jeg skriver som opfølgning på min tidligere klage over Nordjyske Mediers dækning og for at gøre opmærksom på, at sagen desværre fortsætter i medierne.

Journalisten fra Nordjyske har nu rettet henvendelse til mig igen med henblik på en ny artikel.

Det sker på trods af, at jeg hverken har givet interview eller samtykke til omtale i sagen – som fortsat verserer i fortroligt regi under en voldgift.

[…]

Ekstra klagepunkt: Ulovlig brug af billede uden samtykke

Jeg ønsker samtidig at udvide min klage med endnu et forhold

Nordjyske Medier har i tidligere artikler anvendt et portrætbillede af mig uden mit samtykke.

Dette billede er nu blevet brugt i en ny og negativ sammenhæng, hvor jeg offentligt kobles til en sag, som ikke er afsluttet, og hvor jeg ikke har mulighed for at udtale mig frit.

Denne anvendelse er efter min opfattelse i strid med de presseetiske regler, herunder

Jeg anmoder om, at Pressenævnet vurderer, om Nordjyske Medier med denne billedbrug har overtrådt de presseetiske regler.

Billedet er ikke nødvendigt for historiens forståelse, og jeg oplever, at det er blevet brugt til at underbygge en fortælling, som fremkalder skyld uden dom, hvilket har haft alvorlige konsekvenser for mit omdømme – både professionelt og privat.

”

[Klager] har som svar på Nordjyskes udtalelse af 12. august 2025 anført blandt andet

”Undertegnede, [Klager], fastholder hermed klagen mod Nordjyske Medier og gør følgende gældende som svar på mediets udtalelser.

Nordjyske forsøger at legitimere deres omtale med henvisning til regnskabet for [Selskab C].

Men denne henvisning fritager ikke mediet for pligten til at overholde god presseskik, herunder reglerne om nøjagtighed, fair balance, modpartshøring og hensyn til privatliv og omdømme, jf. medieansvarslovens § 34 samt Retningslinjer for god presseskik pkt. B.

1, B.

3 og C.

1-C.

6.

Nordjyske Medier overholder ikke dette, da de gør brug af misvisende og skæv fremstilling af faktiske forhold, manglende proportionalitet i billedbrug og manglende kontekst til tekniske regnskabsforhold.

Nordjyske Medier anfører, at artiklerne alene bygger på offentligt tilgængelige oplysninger, at mine synspunkter er gengivet, og at billedbrug er legitim.

Jeg finder, at dette forsvar er utilstrækkeligt af følgende grunde.

1.

Misvisende gengivelse og ærekrænkende overskrifter

Overskrifter som

…skaber et klart billede af skyld i økonomisk kriminalitet, selvom ingen myndigheder har konkluderet noget som helst.

Nordjyske nævner godt nok, at der ikke er rejst tiltale – men det fjerner ikke det skadelige udtryk, når overskrifterne alene antyder tab og ansvar.

2.

Tilsidesættelse af fortrolighed og manglende balance i omtale af verserende retssag

Den sag, som Nordjyske omtaler, er en fortrolig voldgiftssag, hvilket både [Selskab E] og selskabets årsrapport udtrykkeligt anfører.

På trods af dette vælger Nordjyske ensidigt at gengive [Koncernen]s påstande og regnskabsmæssige kommentarer som objektive fakta – uden at nævne, at der verserer en uafklaret modtvist fra min side, og uden at gengive centrale modoplysninger fra det indleverede svarskrift eller min advokat.

Dermed tilsidesættes pressens forpligtelse til balanceret og dækkende gengivelse, jf. Retningslinjerne for god presseskik pkt. B.

3.

Det er både faktuelt forkert og presseetisk uforsvarligt at gengive interne regnskabskommentarer fra én parts perspektiv som ubestridte kendsgerninger – særligt når de indgår i en igangværende og fortrolig retlig tvist, hvor udfaldet endnu ikke er afgjort.

Mediets fremstilling medvirker reelt til at understøtte én parts strategi i sagen og skaber en alvorlig skævvridning af læserens opfattelse.

Dette er et klart brud på den journalistiske kerneforpligtelse til at skelne mellem påstande og dokumenterede forhold i verserende sager.

3.

Brud på privatlivets fred og billedbrug

Brugen af et portrætbillede uden samtykke, sammen med overskrifter om “forsvundne millioner”, er urimeligt krænkende og skaber et falsk billede af skyld i offentligheden.

Dette er i strid med Retningslinjernes pkt. C.

3 og C.

5, der kræver særlig omtanke ved identifikation i verserende sager, og respekt for privatlivets fred.

Dette understreges yderligere af, at større og professionelt arbejdende medier som TV2 og Børsen valgte udelukkende at benytte [Koncernen]s officielle pressefoto – og altså ikke anvendte private billeder af mig.

Det viser, at der findes en redaktionel praksis for at udvise tilbageholdenhed og respekt for privatlivets fred i netop denne type verserende sager.

Dette har Nordjyske Medier ikke opfyldt og overholdt.

4.

Manglende modpartshøring

Nordjyske skriver, at jeg fik mulighed for at udtale mig, men det faktiske forløb ved journalistens henvendelse er en anden sandhed.

Kort efter offentliggørelsen af årsrapporten for [Selskab C] bliver jeg ringet op af Nordjyske Medier, der siden februar måned 2025 har ”jagtet” mig og ved gentagne lejligheder har forsøgt at få mig til at udtale mig omkring at jeg var taget ud af bestyrelsen i [Selskab E].

Men efter offentliggørelsen af årsrapporten, får journalisten nu blod på tanden og giver mig et kald, hvor følgende forhold gøres gældende

Samtalen starter som en tilsyneladende uformel telefonisk henvendelse.

Undervejs svarer jeg på enkelte spørgsmål, men kan efterhånden høre, at journalisten styrer samtalen i retning af en bestemt vinkel.

Da jeg fornemmer, hvor det bærer hen, siger jeg direkte til journalisten, at jeg ikke kan kommentere, før jeg har talt med min advokat, og at jeg helst ikke ser, at de skriver noget på nuværende tidspunkt.

Journalistens svar med bestemmende tone er, at “det gør vi” – altså at artiklen under alle omstændigheder vil blive bragt.

Dette svar medførte, at jeg følte mig presset, vildledt og sat under unødigt psykisk pres til at svare i en situation, hvor jeg reelt burde have haft mulighed for at forberede mig, rådføre mig med min advokat og eventuelt give et skriftligt, velovervejet svar.

Dette forløb viser, at Nordjyske Medier ikke har indhentet mit svar på en måde, der lever op til presseetiske standarder.

Jeg blev ikke oplyst om, at der var tale om et interview, og mine svar blev afgivet i en situation præget af tidspres og manglende adgang til rådgivning.

Dette har bidraget til en skævvridning af artiklens indhold og vinkel.

Dette opfylder ikke kravene til modpartshøring i pressenævnets praksis, jf. Retningslinjernes pkt. B.

4.

5.

Samlet medieetik og proportionalitet

Nordjyske vælger at skrive flere artikler i træk, anvende portrætbilleder, dramatiske overskrifter og skabe et billede af økonomisk uansvarlighed – uden dom, sigtelse eller offentlig afgørelse.

Det sker i en konflikt, hvor jeg ikke kan udtale mig frit.

Dette strider mod formålet med medieansvarsloven og presseetikken, hvor der skal udvises nøje afvejning mellem offentlighedens interesse og individets rettigheder, især når omtalen har klart skadelige konsekvenser for privatliv og erhvervsliv.

6.

Personalisering af anonymt regnskabsudtræk

Nordjyske begrunder deres omtale med indholdet i [Selskab C]s årsrapport for 2024.

Men det må understreges, at årsrapporten aldrig nævner mit navn, og omtalen sker alene i generelle vendinger som ”tidligere ledelse”.

Alligevel vælger Nordjyske at

Denne personalisering af en ellers anonym regnskabsbemærkning er både etisk uforsvarlig og juridisk problematisk.

Det er ikke årsrapportens skyld, at jeg hænges ud – det er udelukkende Nordjyskes valg.

Det vidner om en manglende proportionalitet og dømmekraft i redaktionel prioritering.

Når selv selskabet bag årsrapporten vælger ikke at identificere mig, burde et ansvarligt medie ikke gå videre og gøre det – særligt ikke i en uafklaret, verserende voldgiftssag.

Der er derfor tale om en bevidst redaktionel forstærkning, som ikke kan bortforklares som “et referat af offentligt materiale”.

Det er en redaktionel vinkling, der har alvorlige konsekvenser for mit omdømme og privatliv, og som styrker [Koncernen]s interesser i en igangværende strid, hvilket Nordjyske – bevidst eller ubevidst – medvirker til.

7.

EY’s forbehold og Nordjyskes manglende kildekritik

Nordjyske baserer store dele af sin skadelige omtale på udvalgte passager fra [Selskab C]s årsrapport for 2024, og bruger disse som grundlag for formuleringer som “forsvundne millioner”.

Det sker uden nogen form for redaktionel balance eller kritisk stillingtagen til, hvad EY – som revisor – faktisk skriver i rapporten.

Og derudover skriver de ikke at nogle millioner er forsvundet.

Faktum er, at EY i sin revisionspåtegning tager væsentlige forbehold og udtrykker alvorlige begrænsninger i, hvad de overhovedet kan konkludere.

Bl.a. fremgår det

”Vi har ikke kunnet opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for [.

.

.

] forudbetalinger for varer, gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser.

.

.

”

”Vores konklusion er modificeret som følge af dette forholds mulige indvirkning på sammenligneligheden.

.

.

”

“Det har ikke været muligt for os at fastslå, om rettelser kunne have været nødvendige til årets resultat.

”

Disse udtalelser fra EY svarer i praksis til en professionel afstandtagen fra dele af årsrapportens oplysninger, og burde have fået Nordjyske til at udvise betydelig forsigtighed med at gengive rapporten som faktuel og objektiv sandhed.

Alligevel vælger Nordjyske at formidle oplysningerne som sikre kendsgerninger og kobler dem direkte til mig – med billede, navn og vinklede formuleringer.

Det sker uden at nævne EY’s alvorlige forbehold og usikkerheder, og uden at give læseren forståelse for, at revisionsarbejdet netop var præget af uafklarede forhold.

Dette udgør en klar tilsidesættelse af god presseskik, navnlig

Nordjyske har reelt videreformidlet en ensidigt fremstillet årsrapport, uden at tage højde for dens dokumenterede svagheder – og uden at afspejle den tvivl, som EY selv klart udtrykker.

Derudover nævner EY også at de kun har kunne konkludere ud fra forhold som er modtaget fra [Koncernen]s ledelse.

Altså med andre en ensidig rapport, uden mine eventuelle ”opvejelser”.

8.

Vildledende og ensidig fremstilling af varelager – underbygger falsk narrativ

Nordjyske formidler i deres artikler en fortælling om, at væksten i [Selskab C]s varelager skulle være mistænkelig eller uregelmæssig.

Dette sker uden nogen form for faglig eller økonomisk kontekst, og uden at inddrage de mest basale principper for drift af en vækstvirksomhed.

Mediets kritik af varelagerets udvikling fremstår desuden som ensidig og præget af [Selskab E]s interesser, og man får indtryk af, at Nordjyske lader sig vejlede eller påvirke af én parts vurdering i en verserende tvist.

Det insinueres dermed – både direkte og indirekte – at jeg som direktør skulle have "oppustet" varelageret, hvilket i offentligheden signalerer uregelmæssig bogføring eller bedragerisk adfærd.

Det er en yderst skadelig antydning, som ikke bakkes op af nogen uafhængig dokumentation, og som savner enhver økonomisk forståelse.

Faktum er

Når Nordjyske undlader at forklare denne kontekst og samtidig vinkler på ”store varelagre” som noget mistænkeligt, skaber de et forvrænget og ærekrænkende billede, som intet har med reel regnskabsmanipulation at gøre.

Dette bidrager til den ensidige og skadeforvoldende helhedsvurdering, som medieret skal tage ansvar for i henhold til

Nordjyske har dermed – bevidst eller ubevidst – viderebragt et forretningsmæssigt misvisende og ærekrænkende narrativ, som styrker modpartens position i en verserende retssag og skader mit omdømme.

9.

Misvisende gengivelse af revisorudtalelse – overtrædelse af reglerne om korrekte oplysninger og loyal gengivelse

Nordjyske gengiver en revisorerklæring om mit private selskab, [Selskab B], på en måde der forvrænger erklæringens reelle indhold og skaber en urigtig og skadelig association mellem mig og regnskabsmæssig uorden.

I artiklen formuleres det, at

“[Klager]s egen revisor, Beierholm, har afvist at godkende regnskabet for hans private selskab [Selskab B], fordi der er usikkerhed om en regnskabspost på 20 millioner kroner.

”

Denne fremstilling er både faktisk forkert og stærkt vildledende.

Revisor har ikke “afvist at godkende” regnskabet, men har alene tilføjet en supplerende oplysning om, at der verserer en tvist, hvis økonomiske konsekvenser endnu ikke kan endeligt opgøres.

Det er en almindelig og anerkendt praksis i revisionssammenhæng, hvor værdiansættelser ved igangværende tvister naturligt afventer yderligere dokumentation – og på ingen måde udtryk for fejl, uregelmæssigheder eller uorden i regnskabsaflæggelsen.

Ved at udelade denne væsentlige kontekst og samtidig nævne det i samme artikel, hvor jeg omtales som “bortvist medejer” og “skyldig i forsvundne millioner”, får læseren det klare indtryk, at også mit private selskab er ramt af mistænkelige forhold, som revisor ikke vil stå på mål for.

Dette udgør en alvorlig tilsidesættelse af god presseskik, herunder

Havde journalisten gengivet revisorens erklæring loyalt og korrekt, ville læseren forstå, at der er tale om en almindelig revisionsbemærkning i forbindelse med en verserende tvist – og ikke nogen form for “afvisning” eller kritik fra revisors side.

Den nuværende fremstilling er ikke blot ukorrekt, men også egnet til at skade mit omdømme i både offentligheden og mit professionelle virke.

10.

Manglende kritisk afvejning og mulig partiskhed

Det fremstår bemærkelsesværdigt, at journalisten i sin dækning lægger væsentlig vægt på oplysninger fra [Selskab C]s årsrapport, mens der ikke udvises tilsvarende kritisk interesse for [Selskab E]s årsrapport, der efterfølgende offentliggøres.

I [Selskab E]s rapport præsenteres et betydeligt underskud, og man omtaler igen [Selskab C] – til trods for, at [Selskab C] ikke kan ”tildeles skylden” to gange.

I den samme tekstafsnit (markeret med gul i bilag) er der strategisk indsat omtale af en ekstraordinær nedskrivning, som efter omstændighederne må vedrøre andre forhold end [Selskab C], men som er placeret på en måde, der kan lede læseren til at forbinde tabet med den tidligere ledelse i [Selskab C].

Ved ikke at forholde sig kritisk til denne fremgangsmåde – og ved at undlade at belyse mulige alternative forklaringer – tilsidesætter mediet efter min opfattelse presseetiske regler om at bringe korrekte oplysninger, udvise tilstrækkelig kildekritik og sikre, at omtalen fremstår redelig og afbalanceret.

[Selskab E] årsrapport

[Der er indsat et uddrag af ledelsesberetningen i [Selskab C]s årsrapport for 2024, hvor sætningen ”Året har endvidere været negativt påvirket af en ekstraordinær nedskrivning på tilgodehavender på 29 mio kr. efter skat jf. note med ’Særlige poster’” er fremhævet af [Klager], Pressenævnet ]

Jeg fastholder følgende påstande

1.

Nordjyske har overtrådt god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34.

2.

Mediet har krænket mit privatliv og brugt mit billede uberettiget i strid med Retningslinjernes pkt. C.

5.

3.

Omtalen har karakter af ærekrænkelse, der kobler mig til formodet økonomisk ansvar uden hjemmel.

4.

Pressenævnet bør udtale påtale og krav om berigtigelse/beklagelse i mediet.

5.

Det bør vurderes, om en fremtidig artikel skal standses eller begrænses for at undgå yderligere skade.

Samlet krav og påstand

Jeg fastholder, at

Derfor anmodes Pressenævnet om

1.

Udtalelse af alvorlig kritik

2.

Offentlig beklagelse eller berigtigelse i Nordjyske

Det bør særligt fremhæves, at Nordjyske skriver, at der “er forsvundet 19 millioner kroner”.

Dette fremgår ingen steder i EY’s revisionspåtegning, og er dermed ikke blot en fejlagtig gengivelse, men en redaktionel konstruktion, som fremstår som et faktum.

En så alvorlig påstand kræver et klart og verificerbart grundlag – hvilket ikke er til stede.

Det er i strid med god presseskik pkt. A.

1 og A.

2 om faktuel korrekthed og nøjagtighed.

”

[Klager] har afsluttende anført blandt andet

”Vi har i sidste uge modtaget en afgørelse fra Advokatnævnet, som giver os medhold i alle de ting vi er kommet med i forhold til modpartens handlinger.

[…]

Jeg ønsker at få ”renset” mit navn i Nordjyskes online medier og trykte aviser efter det de har gjort mod mig.

”

2.2 Nordjyskes synspunkter

Nordjyske har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Det gøres gældende, at Nordjyske ikke har handlet i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og Retningslinjer for god presseskik (2023).

For overblikkets skyld behandles klagen tematisk efter Klagers egne punkter.

1.

Ærekrænkelse og forudindtaget fremstilling

Klager anfører, at overskrifter og billedvalg skaber et indtryk af skyld i økonomisk kriminalitet.

Det gøres gældende, at Nordjyskes omtale hviler på en offentlig tilgængelig årsrapport fra [Selskab C], og at Nordjyske ikke formidler andet end selskabets egne redegørelser.

Der nævnes intet sted i artiklen, at der er rejst sigtelse, tiltale eller afsagt dom.

Artiklerne gengiver loyalt årsrapportens oplysninger og formidler samtidig Klagers benægtelse og forklaring.

Overskriften i artiklen “Millioner er forsvundet: Direktør og medejer i stor familievirksomhed bortvist” refererer udelukkende til de faktuelle oplysninger, som fremgår i regnskabet for [Selskab C].

Som følge af de regnskabsfejl, revisor har konstateret, er 19 millioner kroner forsvundet/fjernet fra selskabets egenkapital.

Og det er på baggrund af disse opdagelser, at direktør og medejer [Klager] blev bortvist.

[Klager] er hovedpersonen i denne sag og derfor afbilledet i artiklen.

Vi nævner intet sted i artiklen, at der er rejst sigtelse, tiltale eller faldet dom, men fremlægger sagligt og nøgternt sagens omstændigheder og giver begge parter mulighed for at udtale sig.

Overskriften i artiklen “Bortvist direktør købte ind for millioner, men der mangler centrale bilag: Forstå sagen her” refererer også udelukkende til de faktuelle oplysninger, som fremgår i regnskabet for [Selskab C].

Heri konstaterer selskabets revisor “stærkt mangelfuldt bilagsmateriale omkring særligt varekøb for årene før 2024”.

2.

Urimelig krænkelse af privatlivets fred

Klager gør gældende, at billedanvendelsen er stigmatiserende.

Det bestrides.

Klager er medejer af et selskab med væsentlig markedsandel og offentlig eksponering.

Der er derfor tale om et forhold af klar offentlig interesse, hvor billedvalg er relevant og redaktionelt begrundet.

Der henvises i den forbindelse til Retningslinjerne for god presseskik pkt. B.

1 og C.

6 samt Pressenævnets praksis, herunder sag 2023-80-107 og 2022-80-070.

Vi anser det af væsentlig interesse for offentligheden, når en direktør og medejer af en af Nordjyllands største privatejede virksomheder bortvises.

Derfor er [Klager] afbilledet i artiklerne, og vi mener ikke, at han skulle have givet tilladelse til dette.

Koblingen i rubrikken til “forsvundne millioner” refererer til de faktuelle oplysninger, som er skitseret i regnskabet for [Selskab C], hvilket uddybes i selve artiklen - også før visse læsere måtte blive mødt af en betalingsmur.

3.

Mangel på mulighed for at forsvare mig

Klager anfører, at han på grund af en fortrolig voldgiftssag ikke havde mulighed for at udtale sig, Det bestrides.

Det er korrekt, at der pågår en voldgiftssag mellem [Koncernen] og [Klager], men det er ikke korrekt, at [Klager] på denne baggrund “ikke har mulighed for at kommentere sagen”.

I artiklen citeres han direkte for, at bortvisningen, ifølge ham, er uberettiget, udokumenteret og ærekrænkende.

Han forklarer også, hvorfor varebeholdningen og forudbetalinger – to centrale poster i det påståede regnskabsrod - på kort tid steg med mange millioner kroner.

Han får ligeledes mulighed for at rejse det synspunkt, at [Koncernen] har bortvist ham, fordi de prøver at få ham “billigere ud af ejerkredsen”.

Selvom voldgiftssagen begrænser [Klager]s mulighed for at kommentere visse ting, er det således vores klare opfattelse, at han stadig er i stand til at nuancere og/eller afvise beskyldningerne mod ham.

4.

Brud på god presseskik, jf. Vejledningens pkt. B.

1 og B.

3

Som tidligere fremført er det Nordjyskes holdning, at det har offentlighedens interesse, når en direktør og medejer i en af Nordjyllands største privatejede virksomheder bortvises som følge af graverende regnskabsfejl.

[Klager] henviser til, at sagen ikke er offentlig.

Det er ikke korrekt.

Enhver kan tilgå 2024-regnskabet for [Selskab C] og heri læse

Det er heller ikke korrekt, at [Klager] ikke har haft reel mulighed for at blive hørt.

Voldgiftssagen begrænser ham i et vist omfang, men som tidligere fremført har han i rigeligt omfang kunnet nuancere og forklare de indtryk, som sagen efterlader.

Nordjyske vurderer, at sagen er af væsentlig offentlig interesse at omtale, uagtet at der endnu ikke foreligger en afgørelse.

Og vi har gjort os umage med at udvise hensyn til både [Koncernen] og [Klager].

5.

Misvisende gengivelse af revisorudtalelse (klagepunkt tilføjet af Klager den 21. juli 2025)

Klager tilføjer dette klagepunkt den 21. juli 2025, hvor Klager til Pressenævnet forsøger at anføre, at Nordjyske fordrejer sagen.

I artiklen “ Nu ved vi, hvad [Koncernen] kræver af bortvist medejer ”, skriver vi, at [Klager]s egen revisor, Beierholm, har afvist at godkende regnskabet for hans private selskab [Selskab B], fordi der er usikkerhed om en regnskabspost på 20 millioner kroner.

Vi citerer direkte fra revisorens anmærkning i regnskabet, hvorfor vi finder det ukorrekt, at der skulle være tale om en misvisende gengivelse.

6.

Forenkling og fordrejning af verserende krav (klagepunkt tilføjet af Klager den 21. juli 2025)

Klager har ligeledes tilføjet dette punkt i klagen til Pressenævnet, da Klager frygter at Nordjyske vil skrive en ensidig artikel.

Hertil kan vi igen understrege, at vi udelukkende formidler de redegørelser, der er fremlagt i regnskabet fra [Selskab B].

Her fremgår det, at der er rejst et krav mod [Klager] på 56,7 millioner kroner i forbindelse med en voldgiftssag “vedrørende en tvist om regulering af købesummen i forbindelse med overdragelsen af kapitalandele i en tilknyttet virksomhed.

”

Vi nævner også korrekt, at kravet bestrides fuldt ud.

7.

Ulovlig brug af billede uden samtykke (klagepunkt tilføjet af Klager den 21. juli 2025)

Som de to forrige punkter, er dette punkt tilføjet senere i forbindelse med tilblivelsen af artiklen “ Nu ved vi, hvad [Koncernen] kræver af bortvist medejer ”.

Til dette skal vi igen understrege, at [Klager] er hovedpersonen i denne sag og derfor afbilledet i artiklen på baggrund af redaktionelle overvejelser om sagens karakter, alvorlighed og hovedpersonens rolle deri.

Ikke som topfoto, men undervejs i brødteksten.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at det i medfør af medieansvarslovens § 3, stk. 2, tilkommer den ansvarshavende redaktør at træffe endelig beslutning om mediets indhold.

Denne redaktionelle frihed er et grundlæggende princip, medmindre der foreligger brud på god presseskik eller anden retsstridig adfærd.

”

Nordjyske har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”Nordjyske fastholder, at mediets dækning er sket i overensstemmelse med god presseskik og under hensyn til offentlighedens berettigede interesse.

Det bestrides, at der foreligger forhold, der kan begrunde kritik fra Pressenævnet.

1.

Overskrifter og rubrikker

Det bestrides, at rubrikkerne er ærekrænkende eller misvisende.

Artiklernes overskrifter har en klar dækning i artiklernes indhold og i det offentliggjorte materiale, navnlig [Selskab C]s årsrapport, som er en offentlig og tilgængelig kilde.

Oplysningerne er gengivet loyalt og i overensstemmelse med Retningslinjernes pkt. A.

6.

I artiklen nævner vi eksplicit, at der ikke er rejst tiltale, og omtalen er generelt formuleret med tydelig skelnen mellem faktuelle oplysninger og vurderinger, jf. Retningslinjernes pkt. A.

5.

2.

Den påståede fortrolighed i voldgiftssagen

Det må igen afvises, at offentlig gengivelse af regnskabsmæssige oplysninger udgør en tilsidesættelse af nogen fortrolighed.

Det omtalte materiale, herunder årsrapporten for [Selskab C], er offentligt tilgængeligt i Erhvervsstyrelsens systemer.

Den regnskabsmæssige omtale har væsentlig samfundsinteresse, og fremstillingen er tydeligt baseret på regnskabsbemærkninger, hvilket er angivet i artiklen.

3.

Billedbrug og hensynet til privatlivets fred

Brugen af portrætbillede sker i forbindelse med en omtale, hvor Klager er nævnt ved navn og funktion.

Det konkrete billede er ikke af privat karakter, og det er redaktionens vurdering, at offentlighedens interesse i sagen – herunder i identifikationen af den pågældende tidligere direktør – klart overstiger hensynet til anonymitet, jf. Retningslinjernes pkt. C.

1 og C.

5 samt Pressenævnets faste praksis.

Det bemærkes, at Klager tidligere har haft en fremtrædende erhvervsprofil og i flere sammenhænge deltaget offentligt.

Det reducerer forventningen om anonymitet i sager af denne karakter.

4.

Journalistisk kontakt og modpartshøring

Klager anfører, at han ikke er blevet korrekt informeret om brugen af hans udtalelser.

Nordjyske bestrider dette, og det er redaktionens vurdering, at Klager har fået lejlighed til at kommentere væsentlige forhold, og at citaterne er gengivet loyalt.

5.

Kildekritik, regnskab og revisionsforbehold

Artiklen gengiver indhold fra årsrapporten, herunder revisionsforbehold.

Klager fremfører, at forbeholdene burde have fået større vægt.

Det bemærkes, at artiklen netop omtaler usikkerheder og de forbehold EY anfører, hvilket bidrager til en nuanceret fremstilling.

Artiklen bygger på åbne og relevante kilder, og enhver redaktionel gengivelse af regnskaber vil nødvendigvis afspejle, at det er én parts fremstilling.

Nordjyske har formidlet informationerne med den fornødne kildekritik og uden at fremstå som fortaler for nogen parts interesser.

6.

Personalisering og navns nævnelse

Klager fremhæver, at årsrapporten ikke nævner ham ved navn, men det ændrer ikke ved, at hans identitet som tidligere direktør og medejer er alment kendt og dokumenteret.

Når årsrapporten omtaler ”tidligere ledelse”, og det i praksis entydigt refererer til Klager, ville det være kunstigt og vildledende at undlade navns nævnelse.

Identifikation var således både journalistisk berettiget og presseetisk forsvarlig.

7.

Redaktionel frihed og valg af vinkel

Det tilkommer mediet selv at foretage en redaktionel vurdering af indhold og vinkel.

Det er en grundlæggende forudsætning for pressens uafhængighed, at den kan prioritere og perspektivere stoffet inden for rammerne af korrekt og loyal gengivelse.

At Klager ikke deler mediets vurdering ændrer ikke ved, at omtalen er sket i overensstemmelse med Retningslinjerne, herunder pkt. A.

1, A.

6 og B.

3.

Pressenævnet har i talrige kendelser understreget, at det ikke er i strid med god presseskik at vælge en kritisk vinkel – heller ikke i sager med følsomt eller belastende indhold – forudsat at fakta er gengivet korrekt og modparten har fået lejlighed til at udtale sig.

8.

Påstand om partiskhed

Det afvises kategorisk, at journalisten har handlet partisk eller med det formål at understøtte én parts strategi i en verserende retstvist.

Artiklen er udarbejdet uafhængigt på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger og redaktionens egne vurderinger.

Nordjyske er et redaktionelt uafhængigt medie og har ingen interesse i sagens udfald.

Nordjyske bestrider således igen, at der er sket tilsidesættelse af god presseskik.

Omtalen bygger på offentliggjorte oplysninger, redaktionelle vurderinger og journalistisk praksis i overensstemmelse med Retningslinjerne og medieansvarsloven § 34.

Klager har fået mulighed for at udtale sig, og ingen oplysninger er fremsat uden journalistisk dækning eller korrekt kildegrundlag.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Vinkling, overskriftens dækning og billedbrug

[Klager] har klaget over, at han ikke har haft mulighed for at kommentere sagen, idet han er involveret i en fortrolig voldgiftssag, og at Nordjyske ensidigt har gengivet [Selskab E]s påstande og regnskabsmæssige kommentarer som objektive fakta uden at gengive centrale modoplysninger fra det indleverede svarskrift eller [Klager]s advokat, herunder at der verserer en uafklaret modtvist fra [Klager].

[Klager] har endvidere klaget over, at artiklernes overskrifter og billedvalget fremstår som en faktuel anklage om økonomisk kriminalitet, selv om der ikke foreligger en sigtelse, tiltale eller dom mod ham, og at anvendelsen af billedet er sket uden hans samtykke.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

6.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt A.

3, A.

4 og B.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at [Klager] i kraft af sit virke som direktør og medejer af en dansk grossistvirksomhed af betydelig størrelse er en person, som offentligheden har kendskab til.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner i almindelighed må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd.

Pressenævnet finder, at Nordjyske på trods af den valgte, kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede af sagen og kritikken mod [Klager].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Nordjyske kort efter offentliggørelsen af [Selskab C]s årsrapport for 2024 rettede telefonisk henvendelse til [Klager].

Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at [Klager] blev præsenteret for artiklernes emne, kritikken mod ham, herunder oplysningen om væsentlige fejl i tidligere års regnskaber i [Selskab C].

Nævnet lægger herudover til grund, at [Klager] under den telefoniske samtale svarede på Nordjyskes spørgsmål med afvisning af kritikken.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Nordjyskes valg og fravalg af informationer i omtalen af bortvisningen af [Klager] ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne i omtalen har dækning i de faktiske forhold, og at det klart fremgår af omtalen, hvor oplysningerne stammer fra.

Det forhold, at [Klager] måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt må anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medfører efter nævnets opfattelse ikke, at det kan lægges til grund, at [Klager] i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

[Klager] har således haft lejlighed til at fremsætte sine kommentarer til oplysningerne, og hans afvisning af kritikken fremgår tydeligt af omtalen, herunder at bortvisningen er uberettiget, at beskyldningerne er udokumenterede og ærekrænkende, at alle hans årsrapporter er revideret af statsautoriserede revisorer, og regnskabet fra 2023 er godkendt af [Koncernen]s eget revisionsselskab, ligesom hans forklaring af stigningen af varebeholdningen og forudbetalinger er gengivet.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at et krav om gennemsyn ikke kan indfortolkes i forelæggelsespligten, så længe klager er loyalt oplyst om indholdet.

I forhold til anvendelsen af billedet af [Klager] i sammenhæng med overskrifternes formuleringer ”Millioner er forsvundet: Direktør og medejer i stor familievirksomhed bortvist” og ”Bortvist direktør købte ind for millioner, men der mangler centrale bilag: Forstå sagen her” finder nævnet, at det ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hans privatliv.

Nævnet har lægt vægt på, at formuleringerne klart fremstår som Nordjyskes sammenfatninger på baggrund af bortvisningen af [Klager] og oplysninger i [Selskab C]s offentligt tilgængelige årsrapport, som der redegøres nærmere for i artiklerne.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som direktør og leder i det private erhvervsliv, og at billedet ikke fremstår forvansket eller viser ham i en privat situation.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Nordjyskes omtale.

Afgjort den 19. maj 2026

-

Kravet om at vise særlig omtanke ved identifikation i verserende sager

-

Respekt for privatlivets fred og billedbeskyttelse

-

Forbuddet mod unødige krænkende og stigmatiserende fremstillinger

-

“Millioner er forsvundet: Direktør og medejer i stor familievirksomhed bortvist”

-

“Bortvist direktør købte ind for millioner, men der mangler centrale bilag”

-

Det er i strid med Retningslinjerne pkt. B.

1 og C.

1, hvor medier pålægges at undgå “ubekræftede eller udokumenterede oplysninger” og udvise forsigtighed ved omtale af navngivne personer i uafklarede sager.

-

Jeg er ikke blevet informeret om, at samtalen ville blive brugt som et interview, optaget eller citeret til en artikel.

-

Jeg har ikke givet samtykke til, at samtalen kunne bruges til offentliggørelse.

-

Jeg har ikke haft mulighed for at forberede mig, idet jeg endnu ikke havde læst hele årsrapporten igennem, da de ringede.

-

Ingen adgang til hele artiklen eller dens vinkling.

-

Ikke oplyst, at der var tale om en interviewlignende anvendelse.

-

Navngive mig direkte i overskrifter og artikler,

-

Anvende portrætbilleder uden mit samtykke,

-

Koble mig til formuleringer om ”forsvundne millioner”, ”manglende bilag” og ”ekstraordinær revision”.

-

EY ikke har kunnet opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for centrale regnskabsposter.

-

At EY modificerer deres konklusion, fordi sammenligningstallene fra tidligere år er usikre.

-

At EY ikke har mulighed for at vurdere, om regnskabet er retvisende.

-

Retningslinjerne pkt. B.

1: Pligten til at kontrollere oplysninger før offentliggørelse,

-

Pkt. B.

3: Pligten til at give en dækkende og afbalanceret fremstilling,

-

Pkt. C.

1 og C.

5: Pligten til særlig omtanke ved navngivelse i verserende sager.

-

Hvis en virksomhed dokumenteret vækster sin omsætning markant, som det skete i [Selskab C], vil det være nødvendigt at øge sit varelager for at kunne understøtte den stigende fakturering.

-

At have et voksende varelager i takt med stigende aktivitet er helt normal forretningspraksis og ikke et tegn på uregelmæssigheder.

-

Retningslinjernes pkt. B.

3 om dækkende og afbalanceret fremstilling,

-

Pkt. C.

1 og C.

2 om omtanke ved navngivelse og præcis kontekst,

-

Medieansvarslovens § 34 om objektivitet og omtanke i offentliggørelse.

-

Pkt. A.

1: Oplysninger skal være korrekte og må ikke være vildledende,

-

Pkt. A.

3: Citater og dokumenter skal gengives loyalt og retvisende,

-

Pkt. A.

4: Det skal fremgå klart, når oplysninger er usikre eller baseret på vurderinger.

-

Artiklerne tilsidesætter god presseskik på væsentlige punkter

-

Der er sket uberettiget krænkelse af min person og mit privatliv

-

Redaktionen har overskredet deres redaktionelle råderum ved at fremstille spekulationer som kendsgerninger

-

At der er konstateret alvorlige fejl i regnskaberne

-

At egenkapitalen er blevet nedskrevet med 19,1 millioner kroner

-

At den tidligere ledelse er blevet bortvist som følge af sagen