Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06228

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06228

Ekstra Bladet får ikke kritik for ikke at forelægge generelle udtalelser

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, der omtalte, at en journalist var blevet sigtet for stalking og identitetsmisbrug.

I artiklen var bragt en udtalelse fra en psykolog, der udtalte sig om stalking.

Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne fra psykologen og dermed ikke havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som generelle udtalelser og ikke som en kommentar til den konkrete sag.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Psykolog om stalking-konsekvenser:- Det er massivt ødelæggende” bragt den 23. februar 2025 på ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over manglende forelæggelse, samt at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende i en misvisende sammenhæng.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

- henvendelser til [Klager]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af de kontaktforsøg, mediet rettede til [Klager] forud for offentliggørelsen.

Den 17. februar 2025 kl.

10.10 sendte Ekstra Bladet følgende besked til [Klager] via Instagram

”Hej [Klager],

Vi kan godt forstå, at du nu har tilstået i den sag, hvor du er blevet sigtet for i en længere periode i sommeren 2024 at have chikaneret en kvinde og udsat hende for identitetstyveri.

Det fremgår blandt andet af Se og Hør og B.

T.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis det er en lidt betændt sag for dig og din familie i øjeblikket, men jeg vil alligevel høre, om du eventuelt kunne have lyst til at give en kommentar til sagen.

Hvordan har du oplevet forløbet, og hvordan har du det med, at du skal i retten?

Hvis du har lyst kan du også fange mig på [telefonnummer].

Bedste hilsner [Journalist A], Ekstra Bladet.

”

Den 17. februar 2025 kl.

13.16 forsøgte Ekstra Bladet at kontakte [Klager] telefonisk.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, hvilket telefonnummer det udgående opkald blev foretaget til, samt at opkaldet varede 8 sekunder.

Den 17. februar 2025 kl.

13.17 sendte Ekstra Bladet en besked til [Klager] via iMessage.

Af denne fremgår

”Hej [Klager], jeg har forsøgt at skrive til dig på Ekstra Bladets Instagram uden held, og jeg vil derfor lige forsøge dig her.

Jeg skriver, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner [Journalist A], Ekstra Bladet.

”

Den 17. februar 2025 kl.

13.20 sendte Ekstra Bladet endnu en besked via Instagram

”Hej [Klager]

Jeg tillader mig lige at skrive igen.

Jeg henvender mig, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner [Journalist A], Ekstra Bladet.

”

- henvendelser til [Klager]s advokat, [Advokat A]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af den kontakt, der var mellem mediet og [Klager]s advokat forud for offentliggørelsen.

Den 17. februar 2025 kl.

13.24 kontaktede [Klager]s advokat Ekstra Bladet.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at det indgående opkald varede 11 minutter.

Den 17. februar 2025 kl.

14.48 kontaktede Ekstra Bladet [Klager]s advokat.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at Ekstra Bladet foretog to udgående opkald af henholdsvis 4 og 9 sekunders varighed.

Den 17. februar 2025 kl.

14.49 sendte Ekstra Bladet følgende tekstbesked til [Klager]s advokat

”Hej [Advokat A],

Jeg har forsøgt at ringe dig op.

Vil du ringe ved lejlighed?

Bh [Journalist A], Ekstra Bladet”

Den 18. februar 2025 kl.

15.22 kontaktede Ekstra Bladet igen [Klager]s advokat telefonisk.

Parterne havde herefter en korrespondance via iMessage.

Af denne fremgår

” Advokaten : Beklager, jeg kan ikke tale nu.

Ekstra Bladet : Hej [Advokat A], det er [Journalist A] fra Ekstra Bladet.

Jeg vil høre, om du har tid til et kort kald på et tidspunkt?

Advokaten : Sidder i retsmøde – hvad vil du spørge til?

Ekstra Bladet : Jeg vil blot høre, om du har mulighed for at sætte et par ord på, hvad I går efter i retten i forhold til straf.

Eller om meldingen fortsat lyder, at du ikke ønsker at kommentere det.

”

Advokaten : Kære [Journalist A].

Som meddelt i går har jeg ingen kommentarer.

Vi tager det i retten.

Bh.

[Advokat A].

Ekstra Bladet : Det er i orden.

Tak for svar.

”

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 23. februar 2025 artiklen ”Psykolog om stalking-konsekvenser:- Det er massivt ødelæggende” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det er både massivt ødelæggende og meget traumatiserende, hvis man har været udsat for stalking.

Sådan lyder det fra en psykolog og jurist, der dagligt arbejder med ofre for stalking”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er sigtet for at have chikaneret en anden kvinde, og det kan få store konsekvenser for offeret.

”

Af artiklen fremgår

”Det kan både være traumatiserende og massivt ødelæggende, hvis man har været udsat for digital stalking.

Sådan lyder det, hvis man spørger [Person 1], der er psykolog ved Dansk Stalking Center.

Den danske tv-vært og influencer [Klager] er lige nu sigtet for at have begået identitetstyveri og stalking mod en anden kvinde, og tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring.

[Teksten ”og tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring” udgør et link til artiklen: ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet.

]

Organisationen, der beskæftiger sig med ofre for blandt andet stalking og identitetstyveri, har en bred indsigt i de potentielle konsekvenser og skader, der affødes, når man igennem en længere periode er udsat for de ting, som [Klager] er sigtet for.

[Person 1], der i fem år har været ansat som psykolog i organisationen, fortæller blandt andet, at det nærmest ikke er muligt at gøre op, hvor ødelæggende det kan være at være udsat for stalking.

- Det kan næsten ikke overdrives, hvor ødelæggende det er.

Det er massivt ødelæggende.

Alle de parametre, som vi kan måle på, kan vi se, at man bliver ekstremt ramt af det her, og det PTSD-niveau, som vi kigger ind i, er skyhøjt, siger han og uddyber, at det kan ændre folks syn på mennesker, relationer og verden.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

” Konsekvenser i tal

Dansk Stalking Center er en organisation, der beskæftiger sig med både fysisk og digital stalking, hvor ofre kan henvende sig, hvis de har været udsat for det.

95 procent af de personer, der henvises til Dansk Stalking Centers intervention oplever en eller anden grad digital stalking.

Ifølge indhentede tal fra organisationen peger international forskning på, at digitalt stalkingudsatte oplever de samme følgevirkninger som udsatte for offline stalking, hvilket blandt andet er frygt, angst, stress og PTSD.

81 procent oplever angst og depression, 87 procent oplever behandlingskrævende funktionsnedsættelse, og 71 procent oplever PTSD-lignende symptomer.

Kilde: Dansk Stalking Center, Spørgeskemabesvarelser fra Dansk Stalking Center, National Centre for Cyberstalking, Traumereaktioner hos stalkingudsatte”

Af artiklen fremgår videre

” Et farligt sted

Selvom [Person 1] understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag, fortæller han, hvordan man tit ser, at folk mister tilliden til sig selv og til andre, når de gentagende gange bliver udsat for hændelser, der har været uforudsigelige.

- Du er aldrig i sikkerhed.

Du kan aldrig slappe.

Du ved ikke, hvad der venter rundt om hjørnet.

Det handler ikke nødvendigvis om de hændelser, som du er udsat for, men det er mere den tilstand, som du bliver skubbet hen i, siger han og fortsætter

- De er bange for, hvad der skal ske næste gang.

Vi mister referencerammen, hvis vi hele tiden siger til os selv: 'Det er der jo ikke nogen, der kunne finde på', og det så sker alligevel.

Der er mange, der mister tilliden til andre mennesker og systemet.

Og så er der mange, der generelt synes, at verden er et farligt sted.

Mange oplever, at verden pr. definition bliver utryg at være i.

Det kan være svært at danne nye relationer, lyder det.

Han fortæller videre om, at de efterfølgende følelser primært er frygt, vrede og sorg, der præger ofrene.

Samme som vold

Og hun er ikke den eneste i organisationen, som oplever at se ofre for stalking og identitetstyveri, der kæmper med at komme på benene igen.

Ifølge [Person 2], der er ansat som jurist i organisationen, har lovgivningen været i udvikling over de sidste mange år.

Ekstra Bladet har tidligere taget en snak med [Advokat C], som har fortalt om lovgivningen på området, og hvordan [Klager] potentielt står til at få en ubetinget dom, hvis hun som forventet tilstår alle anklagerne, der er rettet imod hende.

Spørger man [Person 2], handler den forholdsvis hårde strafferamme på området om, at man i højere og højere grad har fundet ud af, hvor store konsekvenser det kan have for offeret.

For foruden de personlige efterdønninger, der rammer offerets psyke, så kan det altså også få konsekvenser for andre ting også.

- Hos os kalder vi stalking for vold og digital stalking for digital vold, siger hun og fortsætter

- Det handler jo nemlig i høj grad om usikkerheden og uforudsigeligheden.

Hvad sker der næste gang?

Dybest set kan vi jo se, at de mennesker, der er udsat for det, har det vildt dårligt, og det kan have store konsekvenser.

Det er jo lige så meget frygten om, at en potentiel arbejdsgiver googler dig, og så kan der stå ting, som er urigtige eller ødelæggende for din person.

Internettet glemmer jo ikke, lyder det fra hende.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] og [Ægtefællen].

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er gift med tv- og radioværten [Ægtefællen].

”

Af artiklen fremgår videre

” Voldsom chikane

Ekstra Bladet kunne mandag afsløre [Teksten ”Ekstra Bladet kunne mandag afsløre” udgør et link til artiklen: ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ] at den kendte journalist og vært, der er sigtet for stalking og identitetstyveri, er [Klager].

Anklager, som tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

[Klager], der er gift med tv- og podcastværten [Ægtefællen], skal ifølge retsmødebegæringen i en periode fra midt-juli til 23. august sidste år have udsat sagens offer for omfattende og systematisk chikane i form af stalking og have misbrugt hendes identitet.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

”Stod bag program om identitetstyveri

[Klager] har en fortid som radio- og tv-vært ved DR.

Her stod hun bag programserien [Programserien], som paradoksalt nok handlede om identitetstyveri på nettet.

Igennem seks afsnit undersøgte [Klager], hvordan og hvorfor mennesker får stjålet deres identitet, og hun indleder programmet på følgende måde

- Jeg vil begive mig ud på en mega nervepirrende rejse for at prøve at forstå, hvordan det er at miste kontrollen over sit liv på nettet.

Hvad er motiverne bag, og kan du selv gøre noget, hvis din identitet bliver stjålet og misbrugt?

, lyder det fra hende, mens hun efterfølgende begiver sig ud i konkrete historier, som hun kalder 'fuldstændig fucked'.

Journalisten har desuden siddet bag mikrofonen på en stribe radioprogrammer på P3 og P4.

I 2014 vandt hun sammen med en håndfuld P3-kolleger prisen for Årets Nyhed/Aktualitet ved Prix Radio for programmet [Radioprogram A].

Efterfølgende har hun medvirket i flere underholdningsprogrammer, heriblandt deltog hun i 2023 i TV 2-hittet [Underholdningsprogrammet].

”

Af artiklen fremgår videre

”Det er blandt andet sket ved, at hun har brugt det kvindelige offers private oplysninger til at tilmelde hende eksempelvis nyhedsbreve, ligesom hun har lavet reservationer på flere restauranter i hendes navn.

Det resulterede ifølge retsmødebegæringen i, at offeret efterfølgende modtog bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.

Den danske journalist er sigtet efter straffelovens paragraf 242, som handler om stalking, og straffelovens paragraf 264, som handler om identitetsmisbrug.

Mandag aften gik [Klager] selv til tasterne og indrømmede anklagerne [Teksten ”indrømmede anklagerne” er fremhævet og udgør et link til artiklen: ”Efter sigtelse for stalking og identitetstyveri: Nu reagerer [Klager]” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ] i et opslag på Instagram.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” Samlede klager over Ekstra Bladet

Ekstra Bladet har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 30 artikler - plus en liveblog fra mit retsmøde - om mig, [Klager], derudover også om min medklager (og mand) [Ægtefællen].

De har henvendt sig tre gange på SMS til [Klager] - og så en enkelt gang med rullende kameraer (se klage 3.).

Til sammenligning er min mand - og medklager - [Ægtefællen] blevet forelagt citater, oplysninger og har fået gentagne opkald, beskeder og mails om de artikler, der omhandlede ham.

Her er der klart blevet gjort noget for at forelægge ham de oplysninger, som de gerne vil have kommentarer på.

Jeg har fået tre beskeder samlet.

Jeg har blokeret Ekstra Bladet på sociale medier inden denne sag, men de har stadig haft adgang til at kontakte mig via telefon og mail.

Hvilket de som bekendt har benyttet sig af tre gange via sms.

Der er derudover et (1) ubesvaret opkald fra samme nummer kl.

13:16 den 17/2.

Alle er fra [Journalist A].

Der er derudover blevet spurgt, om jeg havde nogen kommentarer på vej ind til mit retsmøde den 26. marts 2025.

Jeg ved ikke, hvem den person var.

[Klager] har herefter i forhold til den påklagede artikel anført følgende

”Klage: Manglende forelæggelse samt misvisende billede.

Artiklen kobler psykiske følger og skader på ofret sammen med udtalelse fra psykolog, selvom psykologen ordret siger han ikke udtaler sig om den konkrete sag.

Alligevel bruges [Klager]s billede, og der er en beskrivelse af sagen i introen af artiklen, så man derfor tror at psykologen udtaler sig om den konkrete sag.

Det er en misvisende brug af både billede og overskrift.

Derudover har jeg ikke fået forelæggelse af denne artikel, så jeg i det mindste kunne kommentere, når nu de hænger hele interessen for stalking op på mit ansigt.

”

[Klager] ved advokat [Advokat B] har som svar på Ekstra Bladets udtalelse anført blandt andet, at

”Klagen angår artiklen ’Psykolog om stalking-konsekvenser:- Det er massivt ødelæggende’, bragt den 23. februar 2025 kl.

06.03.

Der klages om manglende forelæggelse samt et misvisende billede.

Selvom Ekstra Bladet afviser klagen, så er det stadig Klagers klare opfattelse, at præsentation af redaktionelt indhold i billede og tekst skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. retningslinjer for presseetik punkt A.

6.

Det bestrides, at Ekstra Bladets fremstilling opfylder dette krav.

Selvom psykologen i artiklen eksplicit udtaler, at han ikke ønsker at kommentere den konkrete sag, kobles hans udtalelser alligevel i artiklens opbygning direkte til Klager.

Artiklen nævner Klager ved navn og skaber gennem billedvalg og en kort beskrivelse af sagen en tydelig sammenhæng mellem Klagers sag og psykologens generelle udtalelser.

Dette indebærer, at læseren umiddelbart opfatter psykologens vurderinger som relevante for netop den sag, Klager er involveret i.

En sådan kobling, hvor den faglige udtalelse får karakter af en indirekte kommentar til en konkret sag, uden at være forelagt Klager, udgør efter Klagers opfattelse en overtrædelse af pressens forelæggelsespligt, jf. punkt A.

4 i de presseetiske regler.

Derudover skaber denne redaktionelle kobling en konstrueret kontekst, der forvrider læserens forståelse af både psykologens udtalelser og Klagerens rolle.

Se ligeledes ovenfor i sag nr. 2025-06229.

Der henvises i den forbindelse til Pressenævnets sag nr. 16-70-00994, hvor Jyllands-Posten blev kritiseret for at gengive et Facebook-opslag i en misvisende kontekst.

Nævnet udtalte, at gengivelsen var fejlagtig og kunne skabe en ukorrekt forståelse hos læseren.

Pressenævnet udtalte dog ikke egentlig kritik, da klageren i den sag var anonymiseret.

Det bemærkes, at denne omstændighed ikke er til stede i nærværende sag, idet Klager er identificerbar.

Ekstra Bladets sammenkobling af generelle udtalelser med en identificerbar persons sag, uden eksplicit forelæggelse eller en journalistisk nødvendig sammenhæng, udgør en praksis, der er i strid med god presseskik.

Det er derfor klagers klare opfattelse, at ligeledes denne artikel bør danne grundlag for kritik fra Pressenævnet.

”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”[…] Generelt om Klager, det påklagede indhold og dialogen med Klager

Klager er en dansk prisvindende journalist, forfatter, klummeskribent, moderator og radio- og tv-vært, som bl.a. er kendt fra Radio 100, P3 og P4 samt en række tv-programmer bragt på DR og TV2, herunder senest bl.a. som podcastvært på [Podcastserie A] fra 2022, [Podcastserie B] fra 2024 og som medvirkende i tv-programmet [Underholdningsprogrammet] fra 2023.

Klager er derudover kendt for at være gift med [Ægtefællen], der også er en dansk journalist, influencer, podcast-, radio- og tv-vært, og som er særligt kendt for radioprogrammerne [Radioprogram B] og [Podcastserie C].

Klagers offentlige Instagramprofil har pt.

over 38.000 følgere, hvorfra klager deler oplysninger og billeder fra sit privatliv og erhvervsliv, ligesom Klager sammen med sin ægtefælle har en offentlig Instagramprofil med over 29.000 følgere, der indeholder opslag om renovering af deres private bolig.

Klager og Klagers ægtefælle har desuden i 2024 udtalt sig om deres privatliv og parforhold i podcasten [Podcastserie D].

Klager har derudover været vært på tv-programmet [Programserien], bragt på DR3 i 2017.

Programmet satte fokus på identitetstyveri og konsekvenserne heraf for de mennesker, der udsættes for forbrydelsen.

Programmer satte også fokus på, hvilke typer af personer, der begår identitetstyveri, samt hvad der får dem til at misbruge andres identitet online.

Ekstra Bladet arbejdede i februar 2025 på en historie om sigtelsen af Klager for identitetstyveri og stalking, der omfattede systematisk chikane af en kvinde og misbrug af kvindens identitet i mere end 81 tilfælde.

Ekstra Bladet bragte den 17. februar 2025 klokken 10.23 artiklen ”Medier: Dansk kendis sigtet for stalking og identitetsmisbrug”, hvori Klager ikke identificeres.

Artiklen er en citathistorie fra B.

T.

og Se & Hør, som på daværende tidspunkt ikke havde identificeret Klager.

Ekstra Bladet havde på tidspunktet for citathistorien endnu ikke modtaget retsmødebegæringen fra Københavns Byret, og Ekstra Bladet havde på publiceringstidspunktet for citathistorien ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne deri.

Det bemærkes, at artiklen ikke er en del af ovennævnte klagesager.

Efter modtagelse af retsmødebegæringen bragte Ekstra Bladet samme dag kl.

16.24 artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215), hvori Ekstra Bladet identificerede Klager som sigtet i sagen.

Det fremgår af artiklen, at sagen ifølge retsmødebegæringen var planlagt som en tilståelsessag.

Den 17. februar 2025 bragte Klager et opslag på Instagram, hvor Klager omtaler sagen og sin involvering deri.

Efter publiceringen af artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025- 06215) bragte Ekstra Bladet en række andre artikler, der satte fokus på Klagers sag, herunder forskellige mediepersoners reaktioner på og udtalelser om sagen, samt eksperters udtalelser om identitetstyveri generelt (sagerne nr. 2025-06218, 2025-06221, 2025-06223, 2025-06228, 2025-06229 og 2025-06231).

Ekstra Bladet satte også fokus på sagen mod Klager i to afsnit af Ekstra Bladets samtalepodcast [Podcastserie E] (sagerne nr. 2025-06233 og 2025-06235).

Ekstra Bladet har forud for omtale af Klagers tilståelsessag, herunder Klagers egne udtalelser herom, adskillige gange forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om sagen ved at kontakte Klager og Klagers advokat flere gange via SMS, telefoniske opkald og sociale medier.

Klager og Klagers advokat har imidlertid afvist at kommentere på sagen og har heller ikke besvaret flere af Ekstra Bladets henvendelser.

Klager blev den 26. marts 2025 idømt 30 dages betinget fængsel for forholdene i henhold til sigtelsen.

Klager ankede ikke dommen.

Klagerne

Generel klage over manglende forelæggelse (alle sagsnr.)

Klagerne i sag nr. 2025-06215/-06218 /-06221/-06223/-06228/-06229/-06231/-06233 og -06235 indeholder alle en klage over manglende forelæggelse og utilstrækkelige forelæggelsesbestræbelser.

Klager oplyser i den forbindelse, at Ekstra Bladet alene har forelagt for Klager tre gange via SMS, én gang telefonisk og én gang via fysisk fremmøde.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Ekstra Bladet har under de relevante sagsnumre besvaret Ekstra Bladets forelæggelsesbestræbelser i relation til de konkrete oplysninger og historier, som Ekstra Bladet har bragt, og der henvises derfor til de konkrete sager for en gennemgang heraf.

[…]

Ekstra Bladet har i forhold til den konkrete klagesag anført følgende

Klagen angår artiklen ’Psykolog om stalking-konsekvenser:- Det er massivt ødelæggende’, bragt den 23. februar 2025 kl.

06.03, og artiklens sammenkobling mellem Klager og den medvirkendes udtalelser, rubrik og billede, der ifølge Klager er misvisende.

Derudover klages der over manglende forelæggelse.

Klagen afvises af Ekstra Bladet.

Artiklen sætter fokus på stalking og identitetstyveri som et generelt tema i kølvandet på Klagers tilståelsessag.

Det er sædvanligt for medier at beskæftige sig med emner mere generelt i forbindelse med omtalen eller afdækningen af en konkret sag vedrørende samme emne.

I artiklen medvirker [Person 1], der er psykolog ved Dansk Stalking Center, og som udtaler sig generelt om de konsekvenser, stalking og identitetstyveri kan have på ofre, der udsættes for den pågældende adfærd.

Det fremgår tydeligt af artiklen, at [Person 1] ikke udtaler sig om Klagers sag eller Klagers offer.

Af overskriften og underrubrikken fremgår følgende: ”Psykolog om stalking-konsekvenser:- Det er massivt ødelæggende” ¬Det er både massivt ødelæggende og meget traumatiserende, hvis man har været udsat for stalking.

Sådan lyder det fra en psykolog og jurist, der dagligt arbejder med ofre for stalking”

Af brødteksten fremgår følgende

”Det kan både være traumatiserende og massivt ødelæggende, hvis man har været udsat for digital stalking.

Sådan lyder det, hvis man spørger [Person 1], der er psykolog ved Dansk Stalking Center.

Den danske tv-vært og influencer [Klager] er lige nu sigtet for at have begået identitetstyveri og stalking mod en anden kvinde, og tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring.

Organisationen, der beskæftiger sig med ofre for blandt andet stalking og identitetstyveri, har en bred indsigt i de potentielle konsekvenser og skader, der affødes, når man igennem en længere periode er udsat for de ting, som [Klager] er sigtet for.

[.

.

.

] Selvom [Person 1] understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag, fortæller han, hvordan man tit ser, at folk mister tilliden til sig selv og til andre, når de gentagende gange bliver udsat for hændelser, der har været uforudsigelige.

”

Det fremgår dermed tydeligt af sammenhængen, at psykologens udtalelser angår stalking og identitetstyveri generelt, og ikke Klagers konkrete sag.

Billedet af Klager er bragt i overensstemmelse med Ekstra Bladets redigeringsret og valgt, eftersom artiklens fokus på stalking og identitetstyveri er bragt i kølvandet på Klagers tilståelsessag omhandlende samme strafbare forhold.

Billedet af Klager har relevans for artiklen og rammesætningen af artiklens emne og bringes i øvrigt ikke ud af en kontekst, der kan anses for krænkende for Klager.

For så vidt angår overskriften/rubrikken ”Psykolog om stalking-konsekvenser:- Det er massivt ødelæggende” bemærker Ekstra Bladet, at overskriften ligger indenfor Ekstra Bladets redigeringsret og har dækning i artiklens indhold.

Klagers navn fremgår hverken af overskriften eller underrubrikken, og det fremgår tydeligt heraf, at psykologens udtalelser angår stalking og identitetstyveri generelt.

Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at artiklen er i overensstemmelse med god presseskik og ikke er hverken misvisende eller krænkende for Klager.

Dette understøttes af Pressenævnets praksis.

Ekstra Bladet henviser i øvrigt til besvarelsen under sag nr. 2025-06229.

Ekstra Bladet skal også afvise, at artiklen indeholder nye oplysninger om Klager, der påkræver efterprøvelse, eller oplysninger i øvrigt som ikke tidligere er blevet forelagt eller forsøgt forelagt for Klager.

Der henvises til Ekstra Bladets gennemgang heraf under sag nr. 2025-06215 og 2025-06218.

Artiklen indeholder derudover Klagers svar på den forelagte kritik, ligesom artiklen indeholder henvisninger via links til Ekstra Bladets tidligere artikler om sagen, herunder Ekstra Bladets gengivelse af Klagers Instagramopslag omhandlende sagen.

Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, at artiklen er i overensstemmelse med god presseskik.

”

Ekstra Bladet har til [Klager]s bemærkninger af 23. juni 2025 supplerende anført blandt andet

”Sag nr. 2025-06228¬Ekstra Bladet har i udtalelsen af 6. juni 2025 redegjort for, at artiklen i forlængelse af Klagers tilståelsessag behandler stalking og identitetstyveri som et generelt tema.

Artiklen indeholder ingen faktuelle oplysninger om Klager, der kan anses for krænkende, og som har påkrævet særskilt efterprøvelse.

Ekstra Bladet afviser dermed at have været forpligte til at forelægge artiklens indhold for Klager.

Klagers omtale af Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00994 kan i øvrigt ikke sammenlignes med denne sag, idet det bemærkes, at sagen om handlede mediets ukorrekte citat/gengivelse af en privatperson Facebookopslag fra en lukket Facebookgruppe.

Den påklagede artikel omhandler imidlertid ikke Klager, men stalking og identitetstyveri generelt, hvilket fremgår klart af sammenhængen.

Udtalelserne fra psykologen [Person 1] kobles på intet tidspunkt sammen med Klager.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over manglende forelæggelse, samt at der er bragt et billede af hende i misvisende sammenhæng med omtalen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

5 og A.

6.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio- og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

- brug af billede i sammenhæng med overskriften

[Klager] har klaget over, at billedet af hende, som det er bragt i begyndelsen af artiklen er misvisende, da man tror, at psykologen udtaler sig om den konkrete sag.

Pressenævnet bemærker, at sammensætning af tekst og billede i kombination kan udgøre en krænkelse, selv om teksten og billedet ikke hver for sig ville udgøre en krænkelse.

Nævnet bemærker i den forbindelse videre, at det er Pressenævnets opfattelse, at medier bør være tilbageholdende med at anvende billeder af enkeltpersoner som illustration til en generel beskrivelse, der ikke angår den pågældende person.

Artiklen ”Psykolog om stalking-konsekvenser:- Det er massivt ødelæggende” har følgende underrubrik

”Det er både massivt ødelæggende og meget traumatiserende, hvis man har været udsat for stalking.

Sådan lyder det fra en psykolog og jurist, der dagligt arbejder med ofre for stalking”

Der er i artiklen herefter indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er sigtet for at have chikaneret en anden kvinde, og det kan få store konsekvenser for offeret.

”

Uanset, at udtalelserne fra psykologen ikke retter sig mod sagen vedrørende [Klager], finder nævnet, at brugen af billedet af hende i den konkrete sammenhæng med overskriften og den øvrige omtale i artiklen ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet har lagt vægt på, at artiklen gengiver både udtalelser fra en psykolog, der udtaler sig om stalking generelt, og oplysninger om den konkrete sag mod [Klager], og at det fremgår tilstrækkeligt tydeligt for læseren, at psykologen ikke udtaler sig om den konkrete sag, hvorved det samlede billede ikke fremstår misvisende.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- forelæggelse og svar i sammenhæng

[Klager] har klaget over, at hun ikke har fået forelagt artiklen, så hun kunne få mulighed for at kommentere artiklen i sammenhængen, hvor de generelle udtalelser bliver sammenkoblet med hendes sag.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Det kan både være traumatiserende og massivt ødelæggende, hvis man har været udsat for digital stalking.

Sådan lyder det, hvis man spørger [Person 1], der er psykolog ved Dansk Stalking Center.

Den danske tv-vært og influencer [Klager] er lige nu sigtet for at have begået identitetstyveri og stalking mod en anden kvinde, og tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring.

[Teksten ”og tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring” udgør et link til artiklen: ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet.

]

Organisationen, der beskæftiger sig med ofre for blandt andet stalking og identitetstyveri, har en bred indsigt i de potentielle konsekvenser og skader, der affødes, når man igennem en længere periode er udsat for de ting, som [Klager] er sigtet for.

[Person 1], der i fem år har været ansat som psykolog i organisationen, fortæller blandt andet, at det nærmest ikke er muligt at gøre op, hvor ødelæggende det kan være at være udsat for stalking.

- Det kan næsten ikke overdrives, hvor ødelæggende det er.

Det er massivt ødelæggende.

Alle de parametre, som vi kan måle på, kan vi se, at man bliver ekstremt ramt af det her, og det PTSD-niveau, som vi kigger ind i, er skyhøjt, siger han og uddyber, at det kan ændre folks syn på mennesker, relationer og verden.

[…]

Et farligt sted

Selvom [Person 1] understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag, fortæller han, hvordan man tit ser, at folk mister tilliden til sig selv og til andre, når de gentagende gange bliver udsat for hændelser, der har været uforudsigelige.

[…]

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] og [Ægtefællen].

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er gift med tv- og radioværten [Ægtefællen].

”

Af artiklen fremgår videre

” Voldsom chikane

Ekstra Bladet kunne mandag afsløre [Teksten ”Ekstra Bladet kunne mandag afsløre” udgør et link til artiklen: ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ], at den kendte journalist og vært, der er sigtet for stalking og identitetstyveri, er [Klager].

Anklager, som tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

[Klager], der er gift med tv- og podcastværten [Ægtefællen], skal ifølge retsmødebegæringen i en periode fra midt-juli til 23. august sidste år have udsat sagens offer for omfattende og systematisk chikane i form af stalking og have misbrugt hendes identitet.

[…]

Mandag aften gik [Klager] selv til tasterne og indrømmede anklagerne [Teksten ”indrømmede anklagerne” er fremhævet og udgør et link til artiklen: ”Efter sigtelse for stalking og identitetstyveri: Nu reagerer [Klager]” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet.

] i et opslag på Instagram.

”

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe omtalen og udtalelserne fra psykologen uden forinden at indhente en kommentar fra [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at udtalelserne fremstår som generelle udtalelser, og at det endvidere fremgår af artiklen, at psykologen understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Nævnet finder derfor, at udtalelserne fra psykologen ikke fremstår som beskyldninger mod [Klager] eller kobles sammen med sagen mod hende på en måde, så der er tale om oplysninger, som skal forelægges for hende.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 19. maj 2026