Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08562 (W20260953625) | DK

KEN#LOKDOK23 2026 9536 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08562 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08562

KEN#LOKDOK23 2026 9536 Valid

Fyens Stiftstidende får kritik for betegnelsen ”cateringssvindler” Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08562 Open official source

Fyens Stiftstidende får kritik for betegnelsen ”cateringssvindler”

Fyens Stiftstidende bragte i juli 2025 en artikel med omtale af en navngiven person, der var tiltalt for bedrageri, og hvordan politiet håndterer sådanne sager.

Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han i artiklens overskrift var omtalt som ”cateringsvindler”, selv om han aldrig var blevet tiltalt eller dømt for bedrageri i forbindelse med hans cateringvirksomhed.

Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes anvendelse af betegnelsen ”cateringsvindler”, som det var bragt i sammenhæng med citatet ”det er ikke slaraffenland for kriminelle”, ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

KEN#LOKDOK23 2026 9536 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Efter utallige politianmeldelser af cateringsvindler: - Det er ikke slaraffenland for de kriminel Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08562 Open official source

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Efter utallige politianmeldelser af cateringsvindler: - Det er ikke slaraffenland for de kriminelle ”, bragt den 9. juli 2025 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget blandt andet over artiklens overskrift, og at Fyens Stiftstidende ikke har forelagt artiklens oplysninger og dermed ikke givet ham mulighed for at kommentere disse.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 9. juli 2025 artiklen ” Efter utallige politianmeldelser af cateringsvindler: - Det er ikke slaraffenland for de kriminelle ” på fyens.dk under bjælken ”ALARM 112”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Fyens Stiftstidende har gennem en længere periode skrevet om mennesker, der er blevet snydt af cateringfirmaet [Cateringfirmaet].

Cateringfirmaet er løbende blevet meldt til politiet, så hvordan kan de blive ved med at sælge mad, der aldrig bliver leveret?

Hvorfor bliver det ikke stoppet?

Politiet kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men svarer her på, hvordan den type sager typisk behandles.

”

Af artiklen fremgår

”Nordfyn: Gennem de seneste par måneder har Fyens Stiftstidende afdækket, hvordan flere har følt sig bedraget af den nordfynske cateringvirksomhed [Cateringfirmaet].

Det har både været i form af kunder, der ikke har fået, hvad de har betalt for.

Udlejere, der ikke vidste, deres adresse blev benyttet til [Cateringfirmaet] og Fødevarestyrelsen, der har givet cateringfirmaet et markedsføringsforbud.

Foruden markedsføringsforbuddet, der betyder, at [Cateringfirmaet] ikke længere må producere eller sælge fødevarer, så blev [Cateringfirmaet] også politianmeldt af Fødevarestyrelsen tilbage i maj måned.

Faktisk har mange af de mennesker, som avisen har snakket med under afdækningen af sagen, politianmeldt [Cateringfirmaet] og manden bag - [Klager] - som avisen efterfølgende kunne fortælle er tiltalt i intet mindre end 38 forhold [Der er indsat et link til artiklen ” Mand bag skandalecatering tiltalt i 38 forhold: Se de vilde sager her ” bragt den 8. juli 2025 på fyens.dk, Pressenævnet ], som primært drejer sig om bedrageri.

Vel at mærke forhold, der alle ligger før oprettelsen af [Cateringfirmaet] og den påståede svindel, som er fulgt i kølvandet på cateringfirmaet.

”

Der er i artiklen bragt en faktaboks med overskriften ” Forstå sagen om [Cateringfirmaet] ”, hvoraf fremgår

”Fredag den 9. maj kunne avisen bringe nyheden om, at den nordfynske cateringvirksomhed [Cateringfirmaet] har fået et markedsføringsforbud af Fødevarestyrelsen [Der er indsat et link til artiklen ” Besøg hos cateringfirma startede med bøde - nu må de ikke sælge mad: Løj for Fødevarestyrelsen ” bragt den 9. maj 2025 på fyens.dk].

Det betyder, at de ikke må producere eller sælge fødevarer.

Virksomheden blev ligeledes anmeldt til politiet af Fødevarestyrelsen [Der er indsat et link til artiklen ” Fik forbud mod at sælge mad – nu er cateringfirma politianmeldt: - De fortæller ting, der ikke passer ” bragt den 9. maj 2025 på fyens.dk] for at fortælle urigtige oplysninger kort tid efter.

Blandt andet lykkedes det ikke styrelsen at finde frem til, hvor virksomheden producerede sine varer.

Og onsdag den 14. maj stillede flere utilfredse kunder sig så frem [Der er indsat et link til artiklen ” [Person 1] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politianmeldt cateringfirma: - Jeg er i chok ” bragt den 14. maj 2025 på fyens.dk].

De kunne fortælle om utilfredsstillende madoplevelser.

Om mad, der aldrig dukkede op.

Penge, der lod sig vente på at blive refunderet.

Og dårlige undskyldninger fra virksomhedens repræsentant, [Klager].

Fødevarestyrelsen var dog ikke de eneste, der havde valgt at anmelde personkredsen omkring [Cateringfirmaet] til politiet.

Det fortalte [Person 2], der er en [Stillingsbetegnelse] på Nordfyn, i avisen den 21. maj.

Hun har meldt [Klager] til politiet, fordi hun aldrig fik betaling for en ordre til en anden virksomhed, som han spillede en fremtrædende rolle i.

Politiet har efterfølgende rejst tiltale for bedrageri mod [Klager] i sagen [Der er indsat et link til artiklen ” Person bag skandaleramt firma er politianmeldt af kendt [Stillingsbetegnelse]: - Jeg har aldrig fået pengene ” bragt den 9. maj 2025 på fyens.dk.

Avisen har desuden været i kontakt med flere personer med lignende oplevelser, som har verserende sager mod [Klager] ved politiet.

To tidligere udlejere, der har lagt adresse til [Cateringfirmaet], har også stillet sig frem [Der er indsat et link til artiklen ” Fik forbud mod at sælge mad – nu er cateringfirma politianmeldt: - De fortæller ting, der ikke passer ” bragt den 21. maj 2025 på fyens.dk].

Den ene vidste nemlig slet ikke, at de lagde adresse til cateringvirksomheden.

Derudover så manglede udlejeren også at blive betalt et større beløb.

[Person 3] og [Person 4] blev i maj gift på en strand i Jylland, men bryllupsmaden, de havde bestilt fra [Cateringfirmaet] kom aldrig [Der er indsat et link til artiklen ” Udlejer om cateringfirma: - Jeg får det ad helvede til, når det siges, at vi samarbejder med dem ” bragt den 23. maj 2025 på fyens.dk].

De blev oplyst, at det skyldtes hærværk og fik tilsendt et billede af dette som dokumentation.

De politianmeldte også.

Billedet af hærværket, som bryllupsparret havde fået tilsendt som "bevis" for, hvorfor [Cateringfirmaet] ikke kunne levere maden som aftalt, skulle dog vise sig at stamme fra en helt anden hændelse tilbage i 2020 [Der er indsat et link til artiklen ” Fik forbud mod at sælge mad – nu er cateringfirma politianmeldt: - De fortæller ting, der ikke passer ” bragt den 9. maj 2025 på fyens.dk.

Senest har [Klager] oplyst, at han gerne vil være præst [Der er indsat et link til artiklen ” Politianmeldt cateringfirma brændte [Person 3] og [Person 4] af til deres bryllup: Måtte i Rema efter pølser ” bragt den 9. maj 2025 på fyens.dk], da avisen spurgte ind til hans nystiftede frivillige forening.

Noget, der stod i kontrast til de kunder, der efterfølgende meldte sig på banen, og kunne informere om, at de heller ikke havde fået leveret deres mad, selvom de havde betalt [Der er indsat et link til artiklen ” Cateringfirma brændte [Person 3] og [Person 4] af til deres bryllup og løj om hærværk: Her er beviset ” bragt den 27. juni 2025 på fyens.dk].

[Klager] afviste både, at han skulle have snydt de utilfredse kunder, og at han skulle have talt usandt overfor Fødevarestyrelsen.

Han har ikke ønsket at kommentere på verserende politisager.

Derudover mener han, at cateringfirmaets adresser er en privat sag.

Han har ikke ønsket at kommentere sagen om [Person 3] og [Person 4]s bryllup eller billedet, der blev tilsendt.

Brudeparret har efter avisens dækning fået deres penge igen.

”

Af artiklen fremgår videre

”Og en stor del af kunderne havde bestilt mad, inden virksomheden fik markedsføringsforbuddet i maj, men de blev ikke informeret om markedsføringsforbuddet af [Cateringfirmaet].

Derfor sad de forgæves og ventede på mad på et tidspunkt, hvor det faktisk slet ikke var lovligt for [Cateringfirmaet] at producere og sælge mad.

Seneste tilfælde, som avisen har kendskab til, var [Person 5], der lørdag den 21. juni skulle holde sin 60-års fødselsdagsfest.

Hun havde inviteret 44 gæster, der endte med at måtte spise pizza fra den lokale pizzamand, da maden fra [Cateringfirmaet] aldrig kom [Der er indsat et link til artiklen ” Mand bag politianmeldt cateringfirma meldte ud, at han vil være præst: Nu vælter nye sager frem ” bragt den 30. juni 2025 på fyens.dk, Pressenævnet ].

Men hvordan kan det lade sig gøre, at [Cateringfirmaet] kan blive ved med at snyde folk, når de utallige gange er blevet meldt til politiet?

Og hvad gør politiet egentlig i sådanne sager?

Hvornår kan der indstilles til en varetægtsfængsling?

[Person 6] er [Stillingsbetegnelse 2] ved Fyns Politi og leder for afdelingen [Afdelingsområde].

Han har indvilliget i at forklare, hvordan det foregår i sådanne sager.

Han understreger dog, at han kun kan udtale sig i generelle vendinger og ikke i forhold til den konkrete sag.

Hvis en person løbende bliver anmeldt til politiet for at svindle, og samme person også har en kommende retssag om svindel, kan man som politi så ikke indstille til, at anklagemyndigheden går efter at få varetægtsfængslet den person, når personen tydeligvis ikke stopper med at begå kriminalitet?

- Jo, men der er flere elementer i det, siger [Stillingsbetegnelse 2] og uddyber, at man først vurderer de enkelte anmeldelser.

- Hvis man skal sigtes og dømmes for at overtræde straffeloven, så skal politiet også have en ide om, at der er det, vi kalder fortsæt.

Altså, at man gør det med vilje.

Så en vurdering af, om man "bare" er en dårlig forretningsmand, eller man gør det med vilje for at snyde folk, siger han.

Hvor grænsen går for, om man bare er en svært uheldig forretningsmand eller om man svindler bevidst, kan være svært at afgøre.

- Det er der ikke nogen eksakt formel for.

Det er en meget konkret vurdering af den enkelte sag, siger [Stillingsbetegnelse 2] og fortsætter

- Hvis det sker mere end en gang, hvis der er et eller andet mønster i, at der er gentagende bestillinger af en eller anden vare, som ikke er blevet leveret, så taler det jo selvfølgelig for, at det er svindel.

- Men det kan jo godt tale imod, hvis personen i situationen har en god forklaring på, hvorfor det lige præcis ikke kunne lade sig gøre.

At man har svigtende leverancer fra sin leverandør, eller der har været sygdom, eller hvad man kan have af gode forklaringer, siger han.

Gentagelsesfare

[Stillingsbetegnelse 2] forklarer videre, at der rigtigt nok er mulighed for, at politiet kan indstille anklagemyndigheden om en varetægtsfængsling, hvorefter en dommer skal tage stilling til om betingelserne for dette er opfyldt.

Det kan man også i sager om bedrageri, men det er et voldsomt indgreb.

- Det handler jo om at sætte folk i fængsel, før de er dømt.

Så det er jo ikke noget, man bare lige gør.

- Det er jo også ret strenge regler omkring, hvornår man kan gøre det, siger han og forklarer, at det også har betydning, hvor store beløb man svindler for.

[Person 6] fortæller, at en årsag til at varetægtsfængsle kan være gentagelsesfare.

- Altså for at stoppe en eller anden on-going gentagen kriminalitet.

- Der foregår en meget nøje vurdering af det, og uden at konkretisere det nærmere, så skal der temmelig meget gentagelse til.

Og typisk vil man jo også kigge på, om vedkommende er tidligere dømt for noget tilsvarende kriminalitet, som taler for, at varetægtsfængslingen bliver en realitet.

- Det er ikke den (varetægtsfængsling på baggrund af gentagelsesfare, red. ), vi anvender oftest, fordi der er ret strenge krav til, hvor meget der skal til.

Så er det ikke nok, at man har solgt den samme iPhone fem gange uden at sende den, siger han som eksempel.

Han forklarer, at politiet oftest indstiller til en varetægtsfængsling, når der er risiko for, at en sigtet kan påvirke den videre efterforskning.

Hvad kan man gøre indtil en eventuel retssag?

I tilfælde hvor politiet ikke kan finde grundlag for en varetægtsfængsling, men man fortsat kan se, at der tikker politianmeldelser ind på personen, så har de nogle andre værktøjer, forklarer [Person 6].

- Nogle gange har det en effekt, at politiet retter henvendelse til personen, sigter dem, og afhører dem om de anmeldelser, der er kommet i mellemtiden.

- Hvis man har urent mel i posen, og bliver konfronteret af politiet med det, så har det jo en afskrækkende virkning på mange mennesker, siger han og uddyber, at det naturligvis ikke er tilfældet med alle.

- Men det er jo ikke styrende for, om vi tager fat i dem eller ej.

Hvis vi synes, der er et grundlag for at kontakte folk og sigte dem, og få lavet en sagsbehandling, der skal laves, så gør vi selvfølgelig det.

Så det er jo ikke det vilde vesten og slaraffenland for de kriminelle.

Og politiet er opmærksomme på, når der vælter mange anmeldelser ind omkring den samme person, fortæller han.

- Når vi kan se i vores systemer, der kommer rigtig mange anmeldelser på den her person, så bliver de jo selvfølgelig samlet i den samme stak, og så er vi jo selvfølgelig opmærksomme på, om der er noget, der går så stærkt for en enkelt person, at vi skal opprioritere behandlingen af den sag.

Kan godt forstå, det er frustrerende

[Person 6] fortæller videre, at der indtil retssagen bliver foretaget en efterforskning, hvor de borgere, der har anmeldt, bliver kontaktet.

Der bliver indsamlet beviser og arbejdet med det, men det meste foregår bag lukkede døre, forklarer han.

- Det er jo ikke altid, at man kan mærke det som borger.

Når man har trykket send på sin anmeldelse, så er det jo ikke sådan, at man får en track-and-trace og så en minutopdatering på, at nu gør politiet det og nu gør politiet det.

Og det kan godt være frustrerende, hvis man tænker, at man bare har afleveret det til et stort sort hul.

Kan man fra politiets side forstå, at borgerne kan føle sig lidt svigtede og magtesløse, når de selv er blevet svindlet og har anmeldt den her person til politiet, men svindlen tilsyneladende bare kan fortsætte?

- Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende, hvis man selv har mistet penge på den ene eller anden måde, og har indtrykket af, at det bare fortsætter.

Det må da være voldsomt frustrerende, siger han og fortsætter

- Men jeg vil bare sige, at det betyder jo ikke nødvendigvis, at der ikke sker noget inde på den anden side af politiportalen.

[Person 6] understreger, at det naturligvis aldrig er borgerens skyld, når man bliver svindlet.

Han vil dog gerne give et par gode råd med på vejen

Hvis man handler på nettet, så skal man give sig tid til at tjekke anmeldelser og lignende omkring hjemmesiden, inden man trykker bestil.

På samme måde kan man også hjælpe den næste kunde med at dele sine egne erfaringer med den pågældende butik ved at skrive en anmeldelse de relevante steder.

Og hvis et tilbud generelt virker for godt til at være sandt, så skal man være ekstra opmærksom, slutter [Stillingsbetegnelse 2].

Avisen har i en tidligere artikel [Der er indsat et link til artiklen ” Mand bag skandalecatering tiltalt i 38 forhold: Se de vilde sager her ” bragt den 8. juli 2025 på fyens.dk, Pressenævnet ] givet [Klager] mulighed for at kommentere på tiltalerne mod ham.

Det har han ikke ønsket.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. juli 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

Artiklen er stærkt krænkende og misvisende og overskrider klart de grænser, der bør gælde for ansvarlig presseetik.

1.

Ærekrænkende og uretmæssig brug af betegnelsen ”cateringsvindler”

Artiklen omtaler mig gentagne gange med udtryk som ”cateringsvindler”, hvilket er stærkt ærekrænkende […].

Jeg har aldrig være dømt for svindel, og det burde være et absolut grundlæggende krav, at pressen ikke omtaler personer som kriminelle, medmindre der foreligger en dom.

At bruge betegnelsen ”cateringsvindler” som en fast og uproblematiseret etikette i både overskrift og brødtekst, er en utilsløret forhåndsdom, som er både stigmatiserende og ulovlig i forhold til straffelovens regler om ærekrænkelse.

2.

Opfordring til varetægtsfængsling og hetz-lignende retorik

Artiklen citerer bl.a. en politiker, der opfordrer til, at jeg burde være ”varetægtsfængslet”, uden nogen form for journalistisk modspil eller forsøg på at balancere udtalelsen.

Dette præsenteres som nærmest faktuelt eller almen acceptabel praksis.

Her med virker Fyens Stiftstidende aktivt til at drive en kampagne mod mig – ikke blot en dækning af en sag.

Dette er en alvorlig overskridelse af god presseskik

3.

Avisens vedvarende personforfølgelse – ”heksejagt”

Denne artikel er en i en række artikler, som Fyens Stiftstidende har offentliggjort i løbet af kort tid – alle med samme ensidige og anklagende karakter.

Artiklerne genbruger billeder, citater og gamle sager i en bevidst sammenblanding, som har til formål at styrke avisens fortælling om mig som en ”farlig svindler”.

Denne vedvarende og mængdemæssige overdækning er ikke længere saglig journalistik – det er systematisk karakterdrab, som har

Denne form for vedvarende og unødigt gentagne dækning strider mod pressens forpligtelse til at vise tilbageholdenhed og proportionalitet, jf. god presseskik og de almindelige medieetiske retningslinjer.

[…]”

[Klager] har som svar på Fyens Stiftstidendes udtalelse af 30. juli 2025 anført blandt andet

”[…]

Fyens Stiftstidende forsøger i sit svar at negligere og bortforklare de konkrete klagepunkter – men under overfladen er der tale om en stigmatiserende, forhåndsdømmende og journalistisk ubalanceret fremstilling, der samlet set har karakter af mediehetz.

Jeg fastholder samtlige af mine klagepunkter og vil her tydeliggøre, hvorfor jeg bør få medhold

1.

Brug af betegnelsen ”cateringssvindler” – ærekrænkende og forhåndsdømmende

[…]

Det er ikke redaktionel frihed at kalde en navngiven person for en svindler, uden at der foreligger dom, uanset hvor mange klager eller anmeldelser der findes.

Det er en forhåndsdom, og den er klart ærekrænkende.

Pressenævnet har i tidligere afgørelser understreget, at medier ikke må bruge nedsættende og krænkende betegnelser om personer i konflikt med loven, medmindre der er tale om en retskraftig dom.

Det gælder uanset journalistens fortolkning eller dokumentation.

2.

Manglende forelæggelse og journalistisk modspil

Fyens Stiftstidende hævder, at der ikke er tale om ny kritik i artiklen, og at der derfor ikke er krav om forelæggelse.

Men dette er ikke korrekt.

Artiklen henviser direkte til mig som ”cateringssvindler”, og fremsætter på ny en lang række oplysninger, som ikke blot genfortæller fakta – men viderefører et narrativ om, at jeg gentagne gange snyder kunder med vilje, uden at jeg får lov at kommentere.

Herudover mangler artiklen enhver form for modspil til de vurderinger og formuleringer, der gives.

En person omtale som ”kriminel” og ”cateringsvindler” i samme artikel, uden at artiklen

Det, Fyens Stiftstidende gør her, er ikke at ”informere offentligheden”.

Det er at fremføre et ensidigt billede, som cementerer et rygte og en mediedrevet dom – uden balance, uden korrektiv og uden kritisk refleksion.

3.

Helhedsindtrykket – systematisk, hetzlignende og stigmatiserende

Artiklen skal ikke ses isoleret, men som en del af en lang række negativt ladede artikler om mig, hvoraf flere kobler sager og påstande, der ikke har noget med hinanden at gøre.

Der skabes et billede af mig som ”den professionelle svindler”, uden at jeg får mulighed for at nuancere eller modgå det.

Artiklen er hverken neutral, oplysende eller fair.

Den bidrager til en offentlig udhængning, og er derfor

Det er præcis denne form for journalistisk, som Pressenævnets retningslinjer skal beskytte mod – især når der er tale om navngivning og billedbrug.

4.

Redegørelse om varetægtsfængsling – ukorrekt gengivelse og insinuation

Det er korrekt, at der i artiklen ikke står, at en politiker opfordrer til varetægtsfængsling.

Det kan være, jeg har fejlhusket kilden i min oprindelige klage – det beklager jeg i så fald.

Men det ændrer ikke på, at artiklens vinkling og titel ”Det er ikke slaraffenland for de kriminelle” i sammenhæng med omtalen af mig – herunder ordet ”cateringsvindler” – skaber en insinuation om, at jeg burde fængsles.

Selvom politiets talsmand udtaler sig ”generelt”, er det placeret i en artikel om mig.

Det journalistiske greb – at lade en ekspert udtale sig generelt i forbindelse med en konkret persons omtale – er et velkendt virkemiddel, og det bruges her til at understøtte en forestilling om min skyld.

Det er ikke saglig formidling, men redaktionel manipulation, som skaber en association, der i offentligheden vil blive opfattet som: ”Ham her burde være varetægtsfængslet, men slipper.

”

[…]”

[Klager] har ved mail af 6. august 2025 fremsendt yderligere bemærkninger til mediets udtalelse.

Bemærkningerne er i det væsentlige gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”[Klager] fremfører tre centrale kritikpunkter

Fyens Stiftstidende afviser samtlige klagepunkter.

Men lad mig indledningsvist rette en åbenlys forkert påstand.

Under klagepunkt to fremfører [Klager] en påstand om, at artiklen bl.a. citerer en politiker, der opfordrer til, at han burde være ”varetægtsfængslet” – og at det sker uden nogen form for journalistisk modspil eller forsøg på at balancere udtalelsen.

Det er en decideret usammenhængende og forkert påstand, idet der slet ikke optræder nogen politiker som kilde i artiklen.

Der er i det hele taget ingen kilder i den påklagede artikel, som opfordrer til, at [Klager] burde varetægtsfængsles.

Fyens Stiftstidende kan derfor afvise denne påstand.

Ligeledes påpeger vi, at klager gentagne gange i sin klage citerer det, han kalder ”god presseskik” med henvisning til specifikke bestemmelser.

Hvis det er Retningslinjer for God Presseskik, senest opdateret i 2023 og taget i anvendelse 1. januar 2024, klager henviser til, må det konstateres, at de citater, klager benytter med angivelse af enkelte punker, ikke finder under de tilsvarende punkter i Retningslinjer for God Presseskik.

1.

”Cateringsvindler” som betegnelse i rubrik

Betegnelsen ”cateringsvindler” i rubrikken er ikke et udtryk for en domfældelse, men for en redaktionel, sproglig sammenfatning, der dækker over den måde, [Klager] er blevet omtalt og anmeldt på i en række forbrugerrelaterede forhold med forbindelse til cateringfirmaet [Cateringfirmaet].

Artiklen dokumenterer og henviser til

På denne baggrund mener redaktionen, at betegnelsen ”cateringsvindler” er journalistisk dækkende i forhold til virkeligheden og ligger inden for redaktørens redigeringsret.

Det er vigtigt at bemærke, at artiklen ikke anfører, at [Klager] er dømt, og at det fremgår eksplicit, at forholdene, han er tiltalt for, ligger før [Cateringfirmaet].

Det fremgår desuden, at han afviser anklagerne.

Fyens Stiftstidende mener således ikke, at betegnelsen cateringsvindler hverken er uretmæssig eller misvisende.

2.

Forelæggelse af kritik

Den konkrete artikel bygger ikke på nye anklager eller udtalelser fra utilfredse kunder, som klager tidligere har haft mulighed for at kommentere og i nogle tilfælde har valgt at gøre brug af.

Den gengiver derimod [Stillingsbetegnelse 2] [Person 6]s generelle forklaringer på, hvordan politiet behandler anmeldelser om svindel.

Det fremgår tydeligt, at [Person 6] ikke udtaler sig om den konkrete sag.

Artiklen rejser ikke ny kritik og indeholder ikke citater eller oplysninger, der ifølge A3 i Retningslinjer for God Presseskik ville have krævet efterprøvning ved forelæggelse.

Jævnfør A3 vurderer Fyens Stiftstidende derfor, at forelæggelse ikke er påkrævet i denne sammenhæng.

Der bliver i artiklen som tidligere nævnt ikke opfordret til varetægtsfængsling.

Det er frifantasi fra klager.

Tværtimod forklarer politiets talsmand, hvor snævre rammerne for varetægtsfængsling er, og hvor sjældent det sker.

Han gennemgår betingelserne og peger på, at det afhænger af en meget konkret vurdering.

Der er altså tale om et oplysende interview om politiets praksis, ikke en artikel, der rummer kritik, anklager eller ”forhåndsdomme”.

3.

Hetzlignende dækning

Fyens Stiftstidende har afdækket sagen om [Cateringfirmaet] over en længere periode, fordi mange fynboer har oplevet at miste penge i forbindelse med bestillinger og betalinger til virksomheden.

Dækningen har været såvel kritik som dokumenteret, og i flere artikler har [Klager] udtalt sig og afvist kritikken.

Dækningen udspringer af en række offentlige myndigheders handlinger (kontrolbesøg, forbud, anmeldelser) og en lang række kunders dokumenterede oplevelser af manglende levering af ydelser, de har betalt for på forhånd.

Det er efter Fyens Stiftstidendes vurdering utvivlsomt i offentlighedens interesse, at et lokalt medie dokumenterer og formidler, hvordan forbrugere kan risikere at blive snydt og svindlet, og hvordan myndighederne reagerer.

Dækningen sker under hensyntagen til proportionalitet, idet den dokumenterede svindel er omfattende, og under opfyldelse af redaktionens samfundsrolle som vagthund i et åbent, demokratisk samfund.

Fyens Stiftstidende mener sammenfattende, at den påklagede artikel holder sig inden for rammerne af Retningslinjer for God Presseskik.

Dækningen er båret af stor offentlig interesse og solid dokumentation.

Fyens Stiftstidende har til klagers bemærkninger af 30. juli 2025 supplerende anført blandt andet

”[…]

3.

Svindler-betegnelse

Fyens Stiftstidende har i tidligere svar slået fast, at betegnelsen ”cateringsvindler” er en sproglig sammenfatning, som vi mener, der er fuld journalistisk dækning for.

[…]

Vigtigt er det nemlig at slå fast, at Fødevarestyrelsen har givet [Cateringfirmaet] et påbud, en bøde og mest alvorligt et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheden hverken må sælge eller producere fødevarer.

Årsagen til disse indgreb er, at [Klager] opgav usande oplysninger om eksempelvis virksomhedens adresse og salg til et nærliggende supermarked.

I en artikel om ovenstående udtaler chefen for Fødevarestyrelsens rejsehold [Person 7]

- Vi har derfor givet virksomheden en bøde på 5000 kroner, da vi mener, at personen vi snakkede med, gav os usande oplysninger.

[Der er henvist til artiklen ” Besøg hos cateringfirma startede med bøde – nu må de ikke sælge mad: Løj for Fødevarestyrelsen ” bragt den 9. maj 2025 på fyens.dk].

Fyens Stiftstidendes afdækning har siden løftet sløret for et utal af utilfredse kunder, der hver især har politianmeldt virksomheden, og vi har dokumenteret, at [Klager] har sendt et falskt eller misledende billede af hærværk i forbindelse med en aflysning.

Selvom [Klager] ikke er dømt for bedrageri, som vi også understreger i dækningen, mener Fyens Stiftstidende på baggrund af Fødevarestyrelsens indgriben og beretningerne fra utilfredse kunder, der er dækning for at anvende betegnelsen ”svindler”.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapital 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse, angreb og svar, overskrifters dækning samt privatlivets fred

[Klager] har klaget over artiklens overskrift, og at Fyens Stiftstidende ikke har forelagt artiklens oplysninger og dermed ikke givet ham mulighed for at kommentere disse.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd og billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4 og A.

6.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.