Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09256

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09256

Ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel fra 2021

En person klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist at slette en artikel bragt i 2021, som omhandlede personens (nu tidligere) virksomhed med produktion af kager til børn.

Af artiklen fremgik det blandt andet, at personen havde været nødt til at stoppe jobbet som kok, da det havde medført vanskeligheder med knæet, og fordi hun ikke ville risikere at være handicappet om 10 år.

Det var på denne baggrund, at hun i sin tid havde stiftet den i artiklen omtalte virksomhed.

Personen klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist hendes anmodning om sletning mv. med henvisning til, at artiklen indeholdt helbredsoplysninger, som ikke havde offentlig interesse.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Herning Folkeblad for at have afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klageren, der selv havde kontaktet Herning Folkeblad og frivilligt medvirkede i artiklen ved interview og fotografering, hvor hun fremkom med oplysninger om blandt andet sine helbredsmæssige forhold.

Nævnet lagde også vægt på, at artiklen også indeholdt erhvervsoplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en vis offentlig interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad har afvist at slette artiklen ”En skade satte en stopper for [Klager]s drøm: Jeg ville ikke være handicappet om 10 år” bragt den 1. november 2021 på herningfolkeblad.dk, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Pressenævnet har i forbindelse med klagesagen modtaget kopi af en mail, som [Klager] sendte til Herning Folkeblad den 19. oktober 2021.

Af denne mail med emneordet ”Annonce/reklame” fremgår blandt andet

”Hej,

Jeg åbnede for nylig et lille firma, der producerer kager til børn af naturlige ingredienser.

Jeg har brug for promotion og annoncering for mit brand i og omkring [Bynavn 1].

Jeg vil gerne vide, hvordan jeg kan få hjælp til annoncering i jeres avis?

Til at begynde med vil jeg gerne distribuere foldere/flyers og sende en annonce eller artikel.

Kan I fortælle mig hvordan jeg får distribueret mine flyers sammen med folkebladet om onsdagen?

Kan du hjælpe mig med dette?

I kan se mere på min hjemmeside [Virksomhedsnavn], Facebook og Instagram profiler.

Ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen/Kind regards,

[Klager]

[Virksomhedsnavn] ejer”

Påklaget artikel

Herning Folkeblad bragte den 1. november 2021 artiklen ”En skade satte en stopper for [Klager]s drøm: Jeg ville ikke være handicappet om 10 år” på herningfolkeblad.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Fra jurist til kok til kageværksted.

[Klager] sprang ud som selvstændig kagekreatør i en alder af [Aldersangivelse].

Drømmen om en lang karriere i kokkefaget på hæderkronede restauranter blev slukket - nærmest lige da den var begyndt”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der befinder sig i et køkken.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] bærer stadig sin kokkejakke med stolthed, når hun i hjemmet i [Bynavn 2] kreerer specialdesignet kager til kunder i sin virksomhed, [Virksomhedsnavn]”

Af artiklen fremgår

”[Klager] kommer fra en by på størrelse med [Bynavn 1].

Den ligger blot i [Land A], tæt på den tyske grænse og hedder [Bynavn 3].

I parcelhuskvarteret i [Bynavn 2], hvor vi mødes, bor hun nu med sin mand.

Her har de boet sammen siden 2013.

De har mødt hinanden online – begge jurauddannede.

Det er ikke noget, hun praktiserer mere.

Det var ikke kreativt nok.

For nylig flyttede fondant, kageforme og industrikøleskabe ind i huset.

Hun laver specialdesignede kager primært til børnefødselsdage.

Med akkuratesse og sirlig præcision på arbejdsværelset bliver kagerne dekoreret med mønstre, riller og én med en alpaka formet i fondant.

I en alder af [Aldersangivelse] kastede hun sin kærlighed på kokkefaget.

Hun har altid været glad for at lave mad, derfor tog hun et noget utraditionelt brancheskift, da skjorter og paragraffer blev byttet ud med kokkejakke og kødgryder.

- Jeg skulle noget andet, og det skulle være noget med mad, siger hun.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der sidder med en kage foran sig.

Af billedteksten fremgår: ”"Jeg leder efter et sted, hvor jeg kan have et slags kageværksted, fordi der er ikke så meget plads herhjemme", siger [Klager].

”

Af artiklen fremgår videre

” Drømmen blev slukket

Når man taler med [Klager] kan man mærke, at det er en ambitiøs kvinde, man sidder overfor.

Derfor skulle det også være de bedste steder, hun ville i kokkelære.

CV’et tæller flere prominente restauranter i [Bynavn 4] såsom [Restaurant A], [Restaurant B] og [Restaurant C], hvor de to sidstnævnte har været belønnet med Michelin-stjerner.

Kun det bedste er godt nok, mener hun.

Men det hårde og slidsomme arbejde i køkkenet begyndte at kunne mærkes.

Knæet ville ikke det samme, som hun ville.

De mange timer stående og gående med stressende service både frokost og aften begyndte at sætte sig.

Hun var nødt til at opgive drømmen om, at kunne arbejde som kok.

Netop som svendebrevet var modtaget.

- Jeg var ked af det.

Jeg tog det her med at blive kok meget seriøst.

Så kom det med knæet, og jeg var nødt til at tage et valg.

Det gjorde mig meget trist, at jeg var nødt til at stoppe, men jeg ville ikke være handicappet om ti år, siger hun.

Hun bliver stille et øjeblik, når hun skal tænke tilbage på den dag i november, hvor drømmen ikke længere kunne blive til virkelighed.

- Det rørte mig, at jeg selv skulle slukke mine drømme.

- Jeg bliver ked af det, når jeg tænker tilbage på det.

Jeg tror, at næsten alle kokke har drømt om at have deres egen restaurant på et tidspunkt, og sådan var det også for mig, siger [Klager]

Perioden, hvor hun gik hjemme i huset, var svær.

Hvad skulle hun nu?

Hun var glad for kokkefaget, også selv om det var lange arbejdsdage og køreture fra [Bynavn 1] til [Bynavn 4], hvor hun tit var hjemme klokken et om natten.

- Jeg kunne altid arbejde som jurist på kontor med min mand, men det havde jeg ikke lyst til, det var madlavningen, der trak i mig, siger hun.

Vil have sit eget sted

Lærdommen fra restaurationsbranchen havde hun taget med sig, og råvare-bevidstheden var i top.

Hun ville være sin egen chef, og det skulle være noget med det søde køkken.

Igen ville kun det bedste være godt nok for hende, påpeger hun.

- Kager kan også være gourmet.

Jeg bruger kun friske råvarer, og det er meget vigtigt for mig at levere det bedste.

Jeg bruger f.eks. ikke kunstige stoffer, siger [Klager].

Hun beskriver sig selv som ambitiøs og professionel, og kokkejakken iklæder hun sig stadig, når kagerne skal laves.

Det er bedre for knæet, da meget af dekorationsarbejdet kan laves siddende, forklarer hun.

- Kager er heller ikke det samme, som når der køres service på en restaurant, hvor man løber hele tiden, lyder det.

Hun vil gerne have sit eget kageværksted inde i byen.

Det er i hvert fald planen med hendes drøm og virksomhed [Virksomhedsnavn].

”

[Klager] rettede senest 5. juli 2025 henvendelse til Herning Folkeblad med anmodning om sletning af artiklen.

Herning Folkeblad afviste den 24. juli 2025 at slette artiklen.

[Klager]s klage over Herning Folkeblads afvisning er modtaget i Pressenævnet den 5. august 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg klager hermed over, at Herning Folkeblad har nægtet at fjerne en artikel, som vedrører mit helbred og mit tidligere enkeltmandsfirma.

Artiklen indeholder oplysninger om mit fysiske og psykiske helbred, og har en titel, som antyder et handikap.

Disse oplysninger udgør følsomme personoplysninger.

Jeg har gentagne gange anmodet Herning Folkeblad om at fjerne artiklen - Bilag nr. 2, 3 og 4, efter at have trukket samtykke til offentliggørelse af oplysninger om mit helbred tilbage.

Redaktionen har afslået med henvisning til generel praksis og ytringsfrihed, men uden at foretage en konkret interesseafvejning - Bilag nr. 5.

2.

Baggrund

Artiklen blev bragt i forbindelse med, at jeg for fire år siden kortvarigt drev en virksomhed, som nu er lukket.

Siden da har jeg skiftet både branche og karrierevej og søger i dag beskæftigelse.

Initiativet til artiklen blev udelukkende taget fra Herning Folkeblads side, det var avisen, som kontaktede mig ganske kort tid efter jeg åbnede, jeg har ikke selv taget initiativ til kontakten.

Før artiklen blev udgivet, modtog jeg ikke et udkast til artiklen til orientering.

Jeg modtog hverken samtykkeerklæring eller nogen form for orientering om, hvordan oplysningerne ville blive anvendt journalistisk.

Artiklen fremstår stadig som søgbar på nettet, med oplysninger om min helbredstilstand i selve titlen , og indholdet kan have en negativ indvirkning på mit nuværende liv – især fordi den indeholder oplysninger om helbred og psykisk belastning.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at selvom jeg på tidspunktet for interviewet selv oplyste visse helbredsoplysninger, var det ikke min forståelse, at disse ville blive brugt som den vigtige vinkel i artiklen og i centrale punkt i overskriften, jeg havde en forventning om, at artiklen ville handle om min virksomhed.

Jeg ønsker derfor at trække mit samtykke til offentliggørelse af disse oplysninger tilbage.

Jeg var på daværende tidspunkt ny iværksætter uden medieerfaring og havde ikke det nødvendige grundlag for at vurdere konsekvenserne af offentliggørelse af mine helbredsoplysninger.

Artiklens titel fremhæver ikke mit erhverv, men min psykiske tilstand, hvilket giver læseren en bestemt ramme og eksponerer mig uden nødvendighed.

I forbindelse med ovenstående vil jeg gerne informere om, at yderligere offentliggørelse af artiklen er en krænkelse af min ret til privatliv som privatperson.

Som privatperson har jeg ret til at beskytte mit privatliv, især i forbindelse med sundhedsoplysninger, der utilsigtet og uden min intention er kommet i den offentlige sfære.

3.

Hovedklagepunkter

3.1 Overtrædelse af god presseskik

1.

Artiklen omtaler mit helbred og mulige funktionsnedsættelse uden nødvendighed og uden samfundsmæssig relevans, både dengang og nu.

Der er tale om oplysninger, som må anses for at være af høj personlig følsomhed .

Dette bekræftes i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, navnlig artikel 8 og 10, hvoraf det fremgår, at både retten til privatliv og ytringsfriheden er grundlæggende rettigheder, som skal afbalanceres mod hinanden i hvert enkelt tilfælde.

Det følger derfor, at selv om visse undtagelser er fastsat i national lovgivning, så udelukker det ikke nødvendigheden af en konkret og dokumenteret interesseafvejning i situationer, hvor følsomme personoplysninger – som f.eks. helbredsoplysninger – offentliggøres i medierne.

Disse principper blev efterfølgende bekræftet i praksis, herunder i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Z.

mod Finland (dom af 25. februar 1997, sag nr. 22009/93).

Her understregede domstolen, at oplysninger om helbred er blandt de mest følsomme personoplysninger , og at beskyttelsen af sådanne oplysninger er af afgørende betydning for individets ret til privatliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Retten udtalte blandt andet, at respekten for fortrolighed af helbredsoplysninger er en grundlæggende værdi i alle medlemsstater og er central for borgernes tillid til sundhedsvæsenet og retssystemet.

Ovenstående bekræfter Pressenævnet selv i sagsnr.

16-70-00932 af 15/04/2016 –

kritik af offentliggørelse af helbredsoplysninger.

Retten til privatliv vægter særlig højt i forbindelse med helbredsoplysninger, og som det fremgår af flere domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skal medier udvise øget ansvarlighed, når de offentliggør denne type følsomme oplysninger.

GDPR fungerer her som en praktisk standard og fortolkningsramme for, hvordan privatlivsrettigheder under artikel 8 i EMRK bør afbalanceres overfor ytringsfriheden under artikel 10.

Det bør tages i betragtning ved vurdering af, om der er sket en krænkelse af mine rettigheder som privatperson.

Ifølge GDPR-artikel 9, stk. 2, litra a, må behandling af følsomme personoplysninger – herunder helbredsoplysninger – kun ske, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til ét eller flere specifikke formål og det er den dataansvarlige, der skal kunne dokumentere, at kravene til udtrykkeligt samtykke er opfyldt – hvilket ikke er tilfældet her.

Dette bekræftes i de gældende retningslinjer fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB Guidelines 05/2020), som stiller høje krav til, at samtykket ikke blot er informeret og frivilligt, men også utvetydigt og udtrykkeligt, og knyttet til en klart defineret anvendelse.

At nævne helbredsoplysninger under et interview, hvor temaet formodes at være ens virksomhed, kan ikke i sig selv udgøre et udtrykkeligt og informeret samtykke til, at netop disse oplysninger bliver artiklens hovedbudskab og offentliggjort i overskriften.

Det skal derfor understreges, at det forhold, at jeg under samtalen nævnte visse helbredsoplysninger, ikke i sig selv udgør et gyldigt, udtrykkeligt samtykke i henhold til artikel 9 i GDPR og der mangler dokumentation for, at jeg udtrykkeligt og informeret har samtykket til, at mine helbredsoplysninger kunne bruges som artiklens hovedfokus og fremgå i titlen – hvilket betyder, at offentliggørelsen ikke opfylder samtykkekravene og de menneskeretlige principper om respekt for privatliv.

Det understøtter min opfattelse af, at offentliggørelsen af helbredsoplysningerne i artiklen ikke kan anses som gyldigt begrundet i hverken journalistisk frihed eller samfundsinteresse, men tværtimod kan være sket i strid med mine grundlæggende rettigheder til databeskyttelse og privatliv.

Det bør derfor antages, at både intervieweren og redaktionen ikke udviste den fornødne forsigtighed ved offentliggørelsen af følsomme oplysninger.

Desuden undlod avisens redaktion at reagere korrekt på min anmodning om at fjerne artiklen og undlod at foretage en test, der afvejede mine rettigheder som privatperson og ytringsfrihed.

3.2 Behandling af oplysninger om mig og mit helbred uden grundlag

Jeg henviser til afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor retten har fastslået, at mediernes adgang til at offentliggøre følsomme oplysninger er begrænset, når den enkelte ikke er en offentlig person, og der ikke er samfundsmæssig relevans.

3.2.1 Krav på beskyttelse af privatliv – herunder helbredsmæssige oplysninger

Von Hannover mod Tyskland (dom af 24. juni 2004, ansøgningsnr.

59320/00)

Den omtalte artikel bringer oplysninger om mit helbred og mulige funktionsnedsættelse, uden at disse oplysninger bidrager til nogen reel offentlig debat.

Dette er i strid med de principper, der blev fastlagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen Von Hannover mod Tyskland, hvor det blev slået fast, at selv offentligt kendte personer har krav på beskyttelse af deres privatliv – herunder helbredsmæssige oplysninger – når oplysningerne ikke vedrører et emne af almen interesse.

I modsætning til Von Hannover-sagen er jeg ikke en offentlig person, og oplysningerne i artiklen relaterer sig direkte til mit privatliv og helbred – og de har ingen samfundsmæssig relevans , hverken dengang eller i dag.

3.2.2 Oplysninger om privatpersoner, hvis der foreligger en tydelig samfundsmæssig interesse

L.

L.

mod France (dom af 10. oktober 2006, sag nr. 7508/02)

Dette princip blev også bekræftet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen L.

L.

mod Frankrig, hvor retten fastslog, at medier kun må bringe oplysninger om privatpersoner, hvis der foreligger en tydelig samfundsmæssig interesse .

I den konkrete sag var der ikke nogen sådan interesse, og offentliggørelsen blev anset for at krænke retten til privatliv efter Menneskerettighedskonvention artikel 8.

Det samme gælder i nærværende sag: artiklen bringer følsomme oplysninger om mig og mit helbred uden nogen aktuel eller relevant samfundsmæssig kontekst, og uden at jeg på nogen måde udgør en offentlig person.

3.1 Titel og offentliggørelse udgør en stigmatisering

Artiklens titel nævner eksplicit ”handicap ”, og i sammenhæng med foto og mit fulde navn kan den påvirke, hvordan jeg opfattes.

Sundhedsstatus er ikke statisk information.

Artiklen afspejler ikke min nuværende sundhedsstatus, men den forbliver offentligt tilgængelig og disse gamle oplysninger kan bruges til at vurdere mit nuværende jeg

Ovenstående kan udgøre en reel og fremadrettet skade.

4.

Anmodning

Jeg anmoder om, at Pressenævnet påtaler, at

Jeg anmoder om, at artiklen fjernes fra nettet, så jeg ikke længere kan identificeres i forbindelse med mine helbredsforhold.

”

[Klager] har som svar på Herning Folkeblads udtalelse anført

”Jeg vil først gerne beklage, at jeg i min oprindelige henvendelse til Pressenævnet ikke nævnte, at jeg tidligere havde skrevet til Herning Folkeblad fra en nu lukket e-mailadresse.

Min virksomhed blev hurtigt lukket, og domænet – og dermed e-mailadressen – blev slettet, hvilket gjorde, at jeg ikke havde mulighed for at kontrollere, om der var sendt beskeder til redaktionen.

Det har på ingen måde været min intention at skjule noget.

Indholdet af den pågældende e-mail viser tydeligt mine oprindelige intentioner : "Jeg har brug for promotion og annoncering for mit brand (.

.

.)." Dette var en ren markedsføringshenvendelse om min virksomhed – ikke en invitation til at offentliggøre oplysninger om mit helbred.

Jeg fastholder, at artiklen indeholder oplysninger af særlig kategori – nemlig helbredsoplysninger.

Klassifikationen af en oplysning om mit helbred som særlig kategori sker i henhold til lovgivningen – ikke i henhold til redaktionelle skøn.

Jeg mener, at følgende passager i artiklen indeholder helbredsoplysninger

1.

“Jeg ville ikke være handicappet om 10 år”

2.

" Knæet ville ikke det samme, som hun ville."

3.

"Jeg var nødt til at tage et valg.

Det gjorde mig meget trist , at jeg var nødt til at stoppe (…)."

4.

"Det er bedre for knæet , da meget af dekorationsarbejdet kan laves siddende."

5.

"Så kom det med knæet , og jeg var nødt til at tage et valg."

6.

"Jeg bliver ked af det , når jeg tænker tilbage på det."

Ovenstående viser, at artiklen omtaler både en konkret fysisk skade (knæet), dens konsekvenser for mit arbejdsliv, samt mine følelser i forbindelse med helbredstilstanden.

Disse elementer falder klart inden for definitionen af helbredsoplysninger i henhold til GDPR artikel 9.

Ovenstående bekræfter Pressenævnet selv i sagsnr.

16-70-00932 af 15/04/2016 - Kritik af offentliggørelse af helbredsoplysninger.

Herning Folkeblad beskriver mine helbredsoplysninger som "banale".

Jeg finder det både chokerende og bekymrende , at redaktionen vælger at bagatellisere et menneskes helbredstilstand på denne måde.

Det er ikke redaktionen, der kan vurdere, hvordan jeg oplever og forholder mig til mine helbredsproblemer.

Jeg mener, at denne nedtoning og fastholdelse af en sådan narrativ i sig selv er kritisabel og bør give anledning til, at Pressenævnet forholder sig til den måde, følsomme oplysninger omtales.

Artiklens overskrift og indhold viser tydeligt, at fokus blev rettet mod mit helbred , hvilket aldrig var mit ønske eller intention.

At jeg delte visse oplysninger med en journalist betyder ikke, at der forelå et udtrykkeligt samtykke til at offentliggøre dem – især ikke i en kontekst, hvor helbredet gøres til det bærende element i historien.

Som det fremgår af både databeskyttelsesforordningen og praksis, kræver

behandling af helbredsoplysninger et klart og udtrykkeligt samtykke.

At redaktørerne har valgt at fremhæve denne information både i overskriften og i artiklen betyder, at helbredstilstanden er i centrum i kommunikationen – og derfor er artiklens egentlige fokus, uanset om den i øjeblikket blot præsenteres som supplerende information.

Jeg bemærker også, at Herning Folkeblad i samme afsnit beskriver oplysningen som ”væsentlig” for læserens forståelse af virksomhedens baggrund – og umiddelbart derefter betegner den som ”banal”.

Denne selvmodsigelse illustrerer, at vurderingen ikke er konsistent, og svækker dermed argumentet for, at offentliggørelsen var nødvendig og proportional.

Herning Folkeblads svar indeholder ingen egentlig afvejning mellem min ret til privatliv og mediernes ytringsfrihed , som er påkrævet efter både medieansvarsloven, artikel 85 GDPR og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 8 og 10).

Der fremlægges heller ikke nogen begrundelse for, hvorfor offentliggørelsen af mine helbredsoplysninger var og er nødvendig og proportional i forhold til et påstået

'offentligt interesse' eller af anden grund.

Den manglende proportionalitetsvurdering og fraværet af en egentlig interesseafvejning understøtter min opfattelse af, at offentliggørelsen var og er uberettiget.

Jeg vil også understrege, at henvisningen til artikel 85 i databeskyttelsesforordningen ikke giver en absolut fritagelse for journalistiske medier .

Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at afveje ytrings- og informationsfriheden med retten til beskyttelse af personoplysninger, også når der er tale om journalistisk virksomhed.

Dette gælder i særlig grad, når der er tale om følsomme oplysninger som helbredsdata.

Herning Folkeblad har ikke forholdt sig til den praksis fra både Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol og Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der understreger nødvendigheden af særlig omhu ved offentliggørelse af følsomme oplysninger.

Jeg mener fortsat, at mine helbredsoplysninger blev anvendt uden mit udtrykkelige samtykke, og at artiklens fokus og præsentation ikke stod i rimeligt forhold til mine oprindelige intentioner med henvendelsen til redaktionen.

Jeg fastholder min holdning om, at yderligere offentliggørelse af oplysninger om mit helbred krænker min ret til privatlivets fred, og anmoder om kritik af redaktørernes handlinger, som i min tidligere anmodning.

”

2.2 Herning Folkeblads synspunkter

Herning Folkeblad har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”Vi skal hermed fremkomme med vores udtalelse til ovennævnte sag omhandlende klage over manglende overholdelse af god presseskik, idet vi henviser til medfølgende kopi af artiklen: ” En skade satte en stopper for [Klager]s drøm: Jeg ville ikke være handicappet om 10 år ”, som blev publiceret på herningfolkeblad.dk den 1. november 2021.

Klagepunkt

Klager anfører, at Herning Folkeblad har publiceret artiklen i strid med god presseskik.

Der klages endvidere over, at avisen har afvist at slette artiklen.

Da fristen for klager over offentliggørelse i strid med god presseskik udløb i januar 2022, har Herning Folkeblad behandlet klagen som en klage over vores afvisning af at afpublicere artiklen, jf. de presseetiske retningslinjer pkt. D.

1.

Efter D.

1. skal mediet efter anmodning ”tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik”.

Herning Folkeblad mener ikke, at omtale af klagers knæ som medvirkende årsag til hendes karriereskift udgør følsomme eller private oplysninger efter D.

1, og finder derfor heller ikke, at det er rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Klager anfører, at artiklen ”fokuserer på mit helbred”, hvilket Herning Folkeblad er uenig i.

Klager bringer selv oplysningen om det dårlige knæ frem under interviewet til den pågældende artikel og fortæller, at hun var nødt til at stoppe som kok på grund af ”det med knæet”, og fordi hun ikke ville risikere at være handicappet om 10 år.

Klager fortæller om knæet som en væsentlig baggrund for sit karriereskifte fra kok til kagekreatør, hvilket dermed er en væsentlig oplysning for læserens forståelse for virksomhedens baggrund.

Der er tale om en banal oplysning, som i sammenhængen hverken er krænkende eller ”stigmatiserende”.

Kronologi

Klager har vedlagt en del af parternes hidtidige korrespondance i sagen.

Hermed resumé og kronologi

19. oktober 2021 : [Klager] sender en mail til Herning Folkeblads hovedmailboks med ordene ”Annonce/reklame” i emnefeltet.

Hun skriver i mailen, at hun gerne vil have hjælp og ”har brug for promotion og annoncering for mit brand i og omkring [Bynavn 1]”.

Denne mail fremgår ikke af klagers materiale.

Kopi af denne mail er vedlagt.

1. november 2021: Herning Folkeblad bringer artiklen ”En skade satte en stopper for [Klager]s drøm: Jeg ville ikke være handicappet om 10 år”.

15. august 2024: Klager sender en mail til Herning Folkeblad og anmoder om, at artiklen om hende og hendes virksomhed slettes, så den ikke længere kan findes ved onlinesøgning.

Klager begrunder sin anmodning med, at hun ”mener og har fået anbefalet af en karriererådgiver at få slettet artiklen, som ikke har relevans for mit fremtidige arbejde, men derimod påvirke fremtidige arbejdsgivere”.

29. august 2024: Herning Folkeblad svarer på klagers mail af 15. august og afviser anmodningen om at slette artiklen.

Vi hjælper og henviser i stedet til Googles formular til anmodning om afindeksering i søgemaskinen og indsætter et link til formularen.

[…]

5. juli 2025: Klager sender en mail til Herning Folkeblad og anmoder om, at artiklen slettes og fjernes fra alle Herning Folkeblads platforme, sociale medier m.v.

Klager begrunder denne gang sin anmodning med henvisning til Databeskyttelsesforordningen om personoplysninger, og hun mener, at Herning Folkeblad ikke har hjemmel til at bruge eller vise artiklen.

24. juli 2025: Herning Folkeblad svarer på klagers mail af 5. juli 2025.

Med henvisning til tidligere svar 29. august 2024 og hertil, at GDPR jf. artikel 85 ikke finder anvendelse på redaktionelle medier som Herning Folkeblad, fastholder vi vores beslutning om ikke at imødekomme anmodningen om sletning af artiklen.

I svarmailen henvises til klagemuligheden til Pressenævnet.

Artiklen

Jf. ovenstående bliver interviewet og artiklen til efter klagers henvendelse til mediehuset.

På baggrund af henvendelsen bliver Herning Folkeblads redaktion opmærksom på, at der sker noget nyt i [Bynavn 2]s byliv.

Og da vi som lokalt medie altid gerne vil skrive om iværksættere og nye tiltag, kontakter vi [Klager], som medvirker i interview og fotografering til en artikel om hende og hendes nye virksomhed - og skiftet fra jurist til kok til kagekreatør.

Når klager anfører, at ”initiativet til artiklen blev udelukkende taget fra Herning Folkeblads side, det var avisen, som kontaktede mig ganske kort tid efter jeg åbnede, jeg har ikke selv taget initiativ til kontakten”, må vi klart afvise, at forholdene er, som klager beskriver.

Afviser anmodningen

Med henvisning til Retningslinjer for god presseskik pkt. D1 fastholder Herning Folkeblad beslutningen om ikke at slette eller på anden måde hindre tilgængeligheden af den pågældende artikel.

”

Herning Dagblad har ved mail af 13. august 2025 fremsendt afsluttende bemærkninger, der i det væsentlige er gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Herning Dagblad har afvist hendes anmodning om at slette artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [Klager] efter offentliggørelsen i 2021 ikke indgav klage over tilsidesættelse af god presseskik.

Artiklen indeholder omtale af [Klager], hendes tidligere virksomhed og baggrunden for opstarten i 2021 af hendes virksomhed med produktion af kager til børn.

I artiklen omtales det blandt andet, at [Klager] som [Aldersangivelse] uddannede sig til kok, men at hendes knæ ikke kunne holde til arbejdet som kok, og at hun derfor var ”nødt til at opgive drømmen om at kunne arbejde som kok.

”

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2021 på herningfolkeblad.dk med omtale af baggrunden for [Klager]s beslutning om at starte selvstændig virksomhed i 2021 indeholder personoplysninger af følsom karakter, der kan være belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Herning Folkeblad har afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra [Klager] selv, der kontaktede Herning Folkeblad og frivilligt medvirkede i artiklen ved interview og fotografering, hvor hun fremkom med oplysninger om blandt andet sine helbredsmæssige forhold.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at artiklens overskrifts henvisning til handicap ikke udgør en faktisk oplysning om, at [Klager] har et handicap/funktionsnedsættelse, men er en citering af hendes egen udtalelse om overvejelserne bag at opgive kokkefaget.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at der i artiklen også er tale om erhvervsoplysninger, og at omtalen fortsat kan anses for at have en vis offentlig interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Herning Folkeblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning af artiklen.

Afgjort den 19. maj 2026

1.

Der er ingen aktuel offentlig interesse i mit tidligere firma, som kun eksisterede i meget kort tid og aldrig fik nogen væsentlig betydning lokalt.

Især er der ingen offentlig interesse i fortsat at offentliggøre oplysninger om mit helbred.

2.

Artiklen er skrevet i feature-stil , ikke nyhedsformidling, og titlen fokuserer på mit helbred – ikke på min virksomhed, hvilket der ellers var min forventning.

3.

Redaktionen har i svaret ikke foretaget en konkret afvejning mellem hensynet til ytringsfrihed og mit privatliv, hvilket er påkrævet både efter databeskyttelseslovgivningen og pressens etiske retningslinjer.

4.

Jeg er bekendt med, at redaktionen i sin seneste korrespondance henviste til artikel 85 i GDPR med den begrundelse, at GDPR ikke gælder for redaktionelle medier som Herning Folkeblad.

Det er dog vigtigt at understrege, at artikel 85 i GDPR ikke indeholder et absolut undtagelsesgrundlag, men tværtimod forpligter medlemsstaterne til at forene retten til beskyttelse af personoplysninger med ytrings- og informationsfriheden, herunder i journalistisk sammenhæng.

-

i forbindelse med min karriere, rekruttering, finansiel stabilitet, professionel uafhængighed og adgang til bestemte roller

-

sundhed eller privat forsikring (herunder bidragsvilkår), derfor kan være diskriminerende

-

kan være stigmatiserende

5.

Herning Folkeblad ikke har foretaget en tilstrækkelig interesseafvejning

6.

artiklen der indeholder oplysninger om mit helbred ikke kan anses som værende i samfundets interesse

1.

omtalen af mit helbred udgør en krænkelse af god presseskik og retten til privatliv