Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09949

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09949

Ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel fra 2022 om straffedom

En person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere en artikel fra 2022 med omtale af hans straffedom, hvor klager var blevet idømt en ubetinget fængselsstraf på et år for at have blufærdighedskrænket flere piger og for at have overtrådt et forbud mod at kontakte børn på nettet.

Nævnet fandt henset til sagens karakter og alvor ikke grundlag for at udtale kritik af Århus Stiftstidende, uanset at artiklen indeholdt personoplysninger af følsom karakter.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen ”[Aldersangivelse] mand dømt for at krænke niårig pige og hendes veninde: Brød forbud mod at kontakte børn 480 gange” , som blev bragt den 18. oktober 2022 på stiften.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Århus Stiftstidende bragte den 18. oktober 2022 artiklen ”[Aldersangivelse] mand dømt for at krænke niårig pige og hendes veninde: Brød forbud mod at kontakte børn 480 gange” på stiften.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En [Aldersangivelse] mand er tirsdag blevet dømt for at have krænket to piger på ni og 10 år samt at have brudt sit forbud mod at kontakte børn på nettet intet mindre end 480 gange.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en polititjenestemand iført en gul vest med påskriften ”POLITI INDSATSLEDER”, der er på vej ind af døren til [Byret A].

Af billedteksten fremgår: ”Et forbud mod at kontakte børn på nettet afholdte ikke en [Aldersangivelse] mand fra [Bynavn].

”

Af artiklen fremgår

”[Bynavn]: [Aldersangivelse] [Klager] er tirsdag blevet idømt et års ubetinget fængsel ved [Byret A] for at have krænket to piger og gentagne gange at have brudt et forbud mod at kontakte børn.

Manden blev i 2020 dømt for at have blufærdighedskrænket flere piger, som han skrev med i onlinespil og på chattjenester.

Foruden en fængselsstraf fik han i den forbindelse også et femårigt forbud mod at kontakte børn på nettet.

Kort efter sin løsladelse, var han dog på spil igen.

I februar fik [Politikreds A] en anmeldelse fra en mor, der havde opdaget, at [Klager] havde kommunikeret med hendes niårige datter og en 10-årig veninde via et onlinespil og det sociale medie Snapchat.

Her havde han lokket pigerne til at sende billeder af dem selv, ligesom han havde sendt krænkende indhold til dem.

[Politikreds A] kom hurtigt på spor af den [Aldersangivelse], som bor i [Bynavn], hvorefter sagen blev overgivet til [Politikreds B], som tog ud og anholdt ham.

Dagen efter blev han varetægtsfængslet.

Havde kontaktet 480 børn trods forbud

I løbet af efterforskningen er politiet kommet frem til, at [Klager] havde kontaktet intet mindre end 480 børn via onlinespil, hvorefter han forsøgte at lokke dem til at fortsætte samtalen på Snapchat.

Der var dog ikke beviser for, at han skulle have krænket andre børn end de to piger på ni og 10 år.

- Ud over at have blufærdighedskrænket to piger har den [Aldersangivelse] brudt sit kontaktforbud flere hundrede gange og gjort en masse børn utrygge.

Jeg er tilfreds med, at han nu er blevet stoppet og har fået en fængselsstraf, udtaler anklager [Anklageren] i en pressemeddelelse [Teksten ”i en pressemeddelelse” fremhævet med rød skriftfarve og udgør et link til artiklen: ”Dømt: Brød forbud og kontaktede børn på nettet” offentliggjort den 18. oktober 2022 på politi.dk, Pressenævnet.

]

Fire af månederne i mandens fængselsstraf er en reststraf fra den seneste dom, hvor han blev prøveløsladt, før den fulde straf var afsonet.

Han blev desuden idømt et nyt forbud mod at kontakte børn, der indtil videre gælder på ubestemt tid.

[Klager] nægtede sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

”

[Klager] rettede den 26. august 2025 henvendelse til Århus Stiftstidende med anmodning om anonymisering af artiklen.

Århus Stiftstidende afviste samme dag [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Århus Stiftstidende afvisning er modtaget i Pressenævnet den 26. august 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg indsendte en anmodning til Aarhus Stiftstidende om at få fjernet mit navn fra deres artikel fra 2022 med henvisning til de presseetiske regler.

Dette afviste de pr. mail.

Jeg mener ikke at mit navn synes at være relevant i en artikel fra 2022 i forhold til dommen som dengang blev sagt - og efterfølgende afsonet.

Jeg synes umiddelbart ikke at det kan være rigtigt at jeg skal skifte navn hvis jeg skal uden om at kunne findes i deres artikel.

”

2.2 Århus Stiftstidendes synspunkter

Århus Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

På vegne af Århus Stiftstidende og JFM skal jeg herved svare på klagen i nævnets sag

nr. 2025-09949 vedrørende vores artikel fra oktober 2022 om klager [Klager].

Klager ønsker sit navn fjernet med henvisning til presseetiske regler […].

Det ønske har vi afvist.

Helt grundlæggende afviser vi på Århus Stiftstidende og i JFM at ændre på indhold,

der er publiceret i overensstemmelse med god presseskik.

Det gør vi, fordi vi

betragter vores produktion af kvalitetsjournalistik som et løbende bidrag til

danmarkshistorien, som skal bevares for eftertiden.

Kun i helt særlige tilfælde gør vi

undtagelser – eksempelvis hvis der er tale om meget sårbare og ikke-medievante

mennesker, som fortryder deres deltagelse i en artikel, som ikke er af særskilt

væsentlighed for beskrivelsen af samfundet.

Sådanne særlige omstændigheder er der på ingen måde tale om i den påklagede

artikel.

Her er tale om en retsreportage i en sag af betydelig grovhed og alvor.

Klager

er for anden gang dømt for gentagne og alvorlige krænkelser af børn – også efter

dom og prøveløsladelse.

Klager blev dømt for at have blufærdighedskrænket to ni-

og tiårige piger og for 480 overtrædelser af et forbud mod at kontakte børn.

Her er

altså tale om et mønster af gentagne lovovertrædelser med store konsekvenser for

andre mennesker.

Vi bemærker for god ordens skyld, at retten ikke har nedlagt navneforbud eller

andre begrænsninger i forhold til den grundlovssikrede åbenhed i den danske

retspleje.

Derfor har Århus Stiftstidende nævnt navnet på den dømte, idet JFM’s

etiske regelsæt siger, at det sker, hvis dommen lyder på et års ubetinget fængsel

eller derover.

Ifølge stk. D.

1 i Retningslinjer for God Presseskik skal mediet efter anmodning tage

stilling til, om ”det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere

offentliggjorte private eller følsomme oplysninger”.

Alene på fjerdesidste ord må

klagers ønske om anonymisering afvises, da oplysningerne ikke er private.

De er

derimod offentlige.

Vi har åbenhed i retsplejen, der var tale om et åbent retsmøde,

og klagers gerninger har ramt flere hundrede børn og deres familier.

I ”Sidepapir til Retningslinger for god presseskik 2023” uddybes de vurderinger, et

medie skal foretage ved D.

1-anmodninger.

Mediet skal tage hensyn til

oplysningernes ”karakter og alvor”, om oplysningerne har ”(klar) offentlig interesse”

og ”hvor lang tid der er forløbet siden offentliggørelsen”.

Da oplysningerne er

særdeles alvorlige, da de har klar offentlig interesse, og da der kun er forløbet tre år

siden deres publicering, finder vi også her klar støtte til vores afvisning af klagers

ønske om anonymisering efter D.

1.

[…]

Vi mener, det er helt afgørende for tilliden til medierne, domstolene og samfundets

evne til at håndtere overgreb mod børn, at sager som denne ikke forsvinder ud af

den offentlige bevidsthed, blot fordi gerningsmanden ønsker det.

Klager har ikke

påvist nogen faktuelle fejl i artiklen, men kun ønsket at forsvinde fra omtalen.

Det

kan vi ikke imødekomme.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om JFM/Århus Stiftstidendes egne etiske retningslinjer er overholdt.

Anonymisering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Århus Stiftstidende har afvist at anonymisere hans navn i artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] blev idømt et års ubetinget fængsel for at have blufærdighedskrænket to piger på henholdsvis 9 og 10 år samt for at i 480 tilfælde at have brudt et såkaldt kontaktforbud.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 18. oktober 2022 ved [Byret A] blev idømt en ubetinget fængselsstraf på et år for blufærdighedskrænkelser og for at have overtrådt et forbud mod at kontakte børn på nettet i fem år, som han blev idømt i 2020.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at [Klager] i 2020 også blev dømt for at have blufærdighedskrænket flere piger, som han skrev med i onlinespil og på chattjenester.

Nævnet lægger videre til grund, at han udover den ubetingede fængselsstraf på et år også med dommen i 2022 blev idømt et nyt kontaktforbud, der indtil videre gælder på ubestemt tid.

Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at ud af det års ubetingede fængsel, som den [Aldersangivelse] blev idømt i 2022, var fire af månederne en reststraf fra hans seneste dom i 2020, da han ikke nåede at afsone den fulde fængselsstraf, inden han blev prøveløsladt.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2022 på stiften.dk med omtale af domfældelsen af [Klager] indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god

presseskik, at Århus Stiftstidende har afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af

artiklen omkring tre og et halvt år efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og alvor, herunder at der er tale om mange og gentagne forhold, sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har også lagt vægt på, at omtalen fortsat kan anses for at have offentlig interesse.

Det forhold, at [Klager] har afsonet sin fængselsstraf, kan ikke føre til en anden vurdering.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at anonymisere hans navn i artiklen.

Afgjort den 19. maj 2026