Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12294

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12294

Ekstra Bladet får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette en artikel bragt i 2018, som omhandlede personens oplevelser med at arbejde som dj og model.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandet andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, hvor hun udtalte sig om sine oplevelser i sit daværende virke, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist hendes anmodning om at slette artiklen ”[Klager] vandt Årets Rapport-pige: Det var rart at vise sig frem” , som blev bragt den 2. september 2018 på ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Ekstra Bladet bragte den 2. september 2018 artiklen ”[Klager] vandt Årets Rapport-pige: Det var rart at vise sig frem” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Klager] spiller stadig op til fest og vender plader, som da hun startede karrieren i 1965”

Af artiklen fremgår følgende

”Der er langt fra det blåviolette lys i 'jomfruburet', som en artikel fra 1960'erne kaldte [Klager]s dj-pult, til de gamle træmøbler og det lave loft, der omgiver den 71-årige dj i [Bynavn A] på Bornholm i dag.

Det lange brune hår er væk og er erstattet af en gråpage, der indrammer et ansigt, der har festet fra 1965 og helt ind i det nye årtusind.

Men [Klager] har ikke ændret sig.

Ikke indeni.

Hun er præcis så livsglad

og med 'gang i den', som hun var, da hun startede som Danmarks første kvindelige dj tilbage i 1965 på [Diskoteket] i [Bynavn B] midtby.

Blev valgt med det samme

[Klager] kendte alle - og alle kendte den 19-årige langbenede kvinde med det glansfulde brune hår.

Som ung boede [Klager] med sin mor i [Bynavn B], og hun var ung pige i huset, da hun en dag fik øje på et opslag i avisen.

Her stod, at man søgte en discjockey til at varetage tjansen på det eneste diskotek i byen.

- Der havde jo været mange til samtale før mig, men så kom jeg ind, og så sagde ejeren bare, at de gerne ville have mig, fortæller [Klager], mens hun vifter med hænderne og knipser, når hun gerne vil understrege en pointe.

Startskuddet

1960'erne blev startskuddet for [Klager]s karriere som dj.

Hun spillede rundt forskellige stedet i Jylland, Fyn og på Bornholm, men tog aldrig til Sjælland.

- Det var bare ikke noget for mig, siger hun og griner.

[Klager] er fra Jylland, og selvom hun har skiftet den jyske muld ud med sandet på Bornholm, så vil hun altid være en [Bynavn B]-pige.

Vi var bare mere frie

Med de former, den 19·årige skønhed besad, blev det ikke kun til at vende plader i Jylland og omegn.

[Klager] blev hurtigt spottet, og efter et par artikler, der beskrev hendes evner til at sætte ild i et dansegulv, viste hun sig frem i alt fra Ugens Rapport og Ekstra Bladet til en afslørende billede-serie i Ude og Hjemme og Billed-Bladet.

- Det var jo en anden tid.

Vi var bare mere frie, og jeg synes, at det var rart at være naturlig og vise sig frem.

Det har jeg altid været glad for, og jeg har altid været fotogen, fortæller hun og viser billeder med bare bryster og uden bukser.

Sjov og ballade

For det var bare sjov og ballade, når man viste sig frem i 70'erne.

[Klager] fortæller, at der ikke var nogen, der så skævt til hende, fordi hun optrådte i både aviser og ugeblade uden tøj på - tværtimod.

- Jeg har aldrig fået en dårlig kommentar.

Og jeg har altid været omsværmet af mænd, men jeg holdt dem langt fra livet.

Blev aldrig gift

Hun fortæller, at bladene dengang tit fik til hende til at fremstå som en, der kunne vælge og vrage mellem de mange mænd, der fandt hende interessant.

'[Klager] elsker at få mændene lagt ned', stod deri en artikel fra starten af 70'erne.

- Selvfølgelig festede jeg med, og jeg snakkede med alle, der ville snakke med mig, men jeg fik altid min søvn.

Jeg havde aldrig rigtig kærester, og jeg blev aldrig gift eller fik børn, for mig har det altid handlet mest om musikken, fortæller hun.

Behandlet som kvæg

Og der var næsten heller ikke tid til kærester med alle de spillejobs rundt i landet samt billeder, der skulle skydes, og modelkonkurrencer, hun skulle deltage i.

- Jeg deltog i Se og Hør-konkurrencen 'Miss Solskin', hvor jeg blev nummer to.

Men jeg brød mig egentlig ikke om det.

Jeg følte lidt, at vi blev behandlet som kvæg, fortæller hun.

- Efter konkurrencen inviterede chefredaktøren alle os piger på et glas whisky, men jeg vidste jo godt, hvad han ville, så jeg drak så meget, at jeg blev syg og gik i seng.

Næste morgen gik jeg uden morgenmad eller sagde farvel, det var slet ikke noget for mig, husker [Klager] tilbage, mens hun viser sort-hvide billeder fra konkurrencen frem.

Årets Rapport-pige

[Klager] vandt den anden udgave af Årets Rapport-pige i 1973, og her havde bladet skrevet, at læserne faldt for 'store, dejlige [Klager]' med henblik på, at [Klager] havde lange ben og store bryster.

- Den kommentar var jeg egentlig ikke så glad for, jeg synes jo ikke, at jeg var en stor pige.

Jeg var høj, men jeg var aldrig stor.

Ud over at vinde titlen som Årets Rapport-pige var [Klager] også vinder af andre konkurrencer, hvor det gjaldt om at være en flot, unge pige.

- En af mine gode venner var journalist på Ekstra Bladets [Bynavn B]-redaktion.

Han tog et billede af mig til en shorts-konkurrence, hvor jeg vandt 500 kroner og kom på forsiden og bagsiden, fortæller hun og hiver endnu et fotoalbum frem.

Glad for at overraske

[Klager] var glad for at provokere i sine unge dage, og når hun i dag tænker tilbage på den frække billed-serie, hun lavede i Ude og Hjemme, er hun da heller ikke i tvivl om, at nogle måske blev en smule overraskede, da de åbnede det 'pæne' ugeblad.

- Tror du, de fik kaffen galt i halsen, da de åbnede Ude og Hjemme?

Så stod jeg der og var helt bar.

Det rørte mig ikke, men det var bare en anden tid.

Alle lå på stranden topløse, sådan var det bare, siger hun og knipser med fingrene igen.

30 års pause

For [Klager] var tiden med musikken, bladene og opmærksomheden fantastisk.

Men i 1980 stoppede hun med sætte plader på og spille op til fest.

Det var tid til at prøve noget nyt, men efter en pause på omkring 30 år er [Klager] tilbage bag pulten og gør det, hun elsker.

Underholder folk med sin evne til at mærke stemningen og sætte den rigtige musik til.

Den smukke dj har stadig et godt ry.

[Virksomheden] i [Bynavn C] har valgt at hyre hende, så hun kan spille for hotellets gæster ved et lounge-arrangement.

50 år efter at [Klager] spillede på det bornholmske hotel, er hun derfor tilbage i stødet for at give folk den bedste aften mednumre fra den tid, hun selv voksede op i.

Kæreste med yngre mand

Og der er en grund til, at [Klager] bor og spiller på solskinsøen.

[Klager] mødte sin nuværende kæreste for ni år siden.

De to blev forelskede og flyttede sammen i huset i [Bynavn C].

- [Kæresten] er jo herfra, så det virkede meget naturligt at flytte sammen her, siger hun peger rundt i det gule hus, der har været i [Kæresten]s familie i mange år.

Der er en lille aldersforskel mellem de to.

[Klager] er 71, og [Kæresten] er 54 år.

[Kæresten] var allerede vild med [Klager], dengang hun spillede for første gang på Bornholm.

- Ja, og jeg kendte jo hans forældre, så jeg kom forbi og så ham.

Han spænede rundt og var meget interesseret, men det var jo ikke noget for mig.

Han var jo så ung, siger hun.

Drillet af brødrene

[Kæresten] selv husker tydeligt, at han var vild med [Klager], allerede den første gang han mødte hende.

Sidenhen drillede hans brødre ham med den unge forelskelse.

- De gav mig Ugens Rapport, hvor hun jo var i, så gemte jeg det jo og kiggede på billederne af hende, fortæller han om sin kærlighed til Danmarks første kvindelige dj.

De to blev forelskede i hinanden og besluttede at flytte sammen i huset i [Bynavn C].

Fortryder intet

Men [Klager] kan ikke kun være på Bornholm.

En gang imellem bliver hun nødt til at sprede vingerne og tage hjem til [Bynavn B].

Jeg må derover for at mærke byen igen.

Jeg har altid været glad for Bornholm, og jeg har fundet mig til ro herover, men jeg har også brug for byen, siger hun.

Derfor er hun også glad for, at byen kan komme til hende i form af jobbet som dj på [Virksomheden].

- Det er da noget, som jeg glæder mig meget til.

Folk husker mig stadig, og de synes stadig, at jeg er god og dygtig, så det bliver godt at spille igen siger hun.

Glad for sit liv

Og med tre fulde fotoalbums og utallige håndskrevne lister over sange, den ældre kvinde har spillet i sin tid som dj, er der heller ikke nogen tvivl om, at [Klager] har været glad for det liv, hun har levet.

- Jeg fortryder ingenting.

Hvis jeg kunne, ville jeg gøre det hele om igen, siger hun og hiver kufferten med pladerne frem til det næste job.

”

Til artiklen er indsat en række billeder af [Klager], herunder ældre billeder fra hendes karriere som dj og model, delvist afklædte billeder af hende som vinder af ”Årets Rapport-pige” i 1973 samt nyere billeder af hende som dj og ved hendes hus på Bornholm.

[Klager] rettede senest den 29. september 2025 henvendelse til Ekstra Bladet med anmodning om sletning af artiklen.

Ekstra Bladet afviste den 30. september 2025 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Ekstra Bladets afvisning er modtaget i Pressenævnet den 11. oktober 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Den 28-08-2018 har jeg i et interview til Ekstra Bladet's fysiske avis lavet en artikel om mit tidligere liv som DJ og lidt om da jeg blev årets rapport pige i 1973.

Jeg opdager tilfældigvis sidste år 2024 Artiklen om mig plus forældede rapport billeder som ikke er i bladet ligger på nettet, alle kan gå på Google søgning på mit familie navn [Klager].

Det er meget belastende for mit nutidige liv, det krænker mit privatliv og personlig integritet at det ligger på nettet.

Jeg har anmodet Ekstra Bladet om at fjerne materialet på nettet, sendte mail til bladet år 2024 og i år 2025 den 15/9 og 17 / 9, den 30 /9 får jeg så endelig svar og afslag.

”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Det fremgår af klagen, at Klager ønsker artiklen slettet, da den ikke længere er relevant for Klagers aktuelle situation, og da artiklen krænker Klagers privatliv og personlige integritet.

Klager anfører derudover, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger om Klager, og at artiklen indeholder fotos af Klager, som der ifølge Klager ikke er indhentet samtykke til at bringe.

Til dette klagepunkt bemærker Ekstra Bladet, at klagefristen er 12 uger fra publiceringstidspunktet, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Klager har på intet tidspunkt – hverken forud for eller inden 12 uger efter artiklens offentliggørelse i Ekstra Bladets printavis eller på ekstrabladet.dk – klaget over sin medvirken eller over artiklens oplysninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at den pågældende journalist, der har skrevet artiklen har været ansat frem til medio 2022, og at vedkommendes byline med navn har fremgået af printavisen, og at journalistens direkte kontaktoplysninger i form af mailadresse har fremgået af artiklen på ekstrabladet.dk.

Klager har imidlertid ikke kontaktet hverken den pågældende journalist eller Ekstra Bladet i øvrigt.

Fristen for at klage over ukorrekte oplysninger og manglende samtykke til artiklens fotos er for længst overskredet og bør derfor afvises af Pressenævnet, ligesom Pressenævnet bør afvise at lade klagepunktet indgå i bedømmelsen af Klagers ret til at få slettet artiklen efter punkt D.

1 i reglerne for god presseskik.

Klager anfører desuden, at Klager sidste år, den 12. september 2024, har klaget til Ekstra Bladet over artiklen.

Ekstra Bladet modtager dagligt mange hundrede henvendelser om Ekstra Bladets indhold via forskellige kommunikationsveje, som Ekstra Bladet forsøger at håndtere og besvare hurtigst muligt.

Ekstra Bladet kan efter en intern undersøgelse dog konstatere, at Klagers henvendelse ved en fejl ikke er blevet besvaret.

Det beklager Ekstra Bladet.

Klager har den 16. september 2025 på ny klaget til Ekstra Bladet over artiklens oplysninger og fotos samt anmodet om sletning af artiklen.

Ekstra Bladet besvarede klagen den 30. september 2025, hvori Ekstra Bladet afviste at slette artiklen, jf. Klagers bilag.

Til klagen over Ekstra Bladets afslag bemærkes, at det er Ekstra Bladets opfattelse, at klagen skal afvises af Pressenævnet, da betingelserne for hindring af tilgængeligheden efter pkt. D.

1 ikke er opfyldt.

Artiklen, der er ca. 7 år gammel, omhandler Klager, der i 1965 blev Danmarks første kvindelige DJ, og som siden har optrådt adskillige gange som professionel model i Se og Hør, Ude og Hjemme, Billed-Bladet, Ekstra Bladet samt i flere offentlige modelkonkurrencer.

Artiklen omhandler Klagers oplevelser med at arbejde som DJ og model, herunder Klagers titel som Årets Rapport-pige i 1973, samt Klagers cirka 30-årige pause fra DJ-arbejdet og Klagers comeback på Bornholm sammen med Klagers partner.

Artiklen indeholder en række fotos af Klager som ung DJ og model i 1970’erne, som Rapport-vinder, samt som 71-årig både ved DJ-pulten og hjemme på Bornholm.

I artiklen udtaler Klager sig om de pågældende fotos, ligesom Klagers efterfølgende refleksioner (som dengang 72-årig) fremgår.

Heraf fremgår bl.a. ”og med tre fulde fotoalbums og utallige håndskrevne lister over sange, den ældre kvinde har spillet i sin tid som dj, er der heller ikke nogen tvivl om, at [Klager] har været glad for det liv, hun har levet.

- Jeg fortryder ingenting.

Hvis jeg kunne, ville jeg gøre det hele om igen […]”

Artiklen er baseret på oplysninger, som Klager frivilligt har givet i forbindelse med sin tidligere karriere som model og DJ, herunder interviews og fotografering til Ekstra Bladet.

De pågældende fotos, der indgår i artiklen, fremvises enten af Klager selv eller er taget af Ekstra Bladets professionelle fotograf til brug for artiklen, hvilket fremgår af sammenhængen.

Artiklen gengiver dermed alene de oplysninger og fotos, Klager selv har stillet til rådighed for Ekstra Bladet.

Artiklen er i overensstemmelse med Ekstra Bladets faste praksis blevet bragt i både printavisen og på ekstrabladet.dk – en praksis der har eksisteret siden lanceringen af ekstrabladet.dk i 1997.

Det bemærkes i den forbindelse, at ekstrabladet.dk i mere end 25 år har været Danmarks største og mest besøgte nyhedssite.

Det har dermed stået Klager klart, at artiklen kunne bringes i både printavisen og på ekstrabladet.dk, og der foreligger ingen omstændigheder, der tyder på, at Klager ikke har kunnet overskue konsekvenserne af sin medvirken i artiklen.

Dette understøttes også af, at Klager som tidligere professionel model og DJ i diverse landsdækkende medier må anses for at være medievant, og at Klager sidenhen som 72-årig udtaler sig herom.

Det bemærkes i øvrigt, at artiklen på ekstrabladet.dk er en plusartikel, som kun kan tilgås via abonnement.

De pågældende fotos fra Klagers modelkarriere, hvor Klager er letpåklædt, og som Klager fremviser og udtaler sig om i artiklen, fremkommer dermed ikke i en søgning på Klagers navn.

Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, at artiklen ikke indeholder oplysninger, som kan anses for særligt følsomme eller belastende for Klager i en sådan grad, at Klager har ret til sletning af artiklen.

Ekstra Bladets afvisning af at slette artiklen er således i overensstemmelse med pkt. D.

1. i retningslinjerne for god presseskik.

Dette er i overensstemmelse med Pressenævnets praksis, herunder kendelse i Pressenævnets sag nr. 16-70-00914, hvor Pressenævnet ikke fandt anledning til at kritisere mediet for at have afvist en anmodning om hindring af en seks år gammel artikel, hvor en betjent på prøve frivilligt havde udtalt sig om sin uddannelse og arbejde.

I kendelsen i sag nr. 2022-80-0818 udtalte Pressenævnet tilsvarende ikke kritik af mediet for ikke at have hindret tilgængeligheden af en syv år gammel video, hvor en tidligere og ikke aktiv håndboldspiller udtalte sig om en kamp, vedkommende havde deltaget i.

Ekstra Bladet bemærker i øvrigt, at Ekstra Bladet som medie har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning skal imødekommes, og Pressenævnet bør kun undtagelsesvist og kun i særlige tilfælde tilsidesætte dette redaktionelle skøn.

Det er også tilfældet her.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering skal i første omgang indgives til mediet.

En anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering af en artikel i medfør af punkt D.

1 i de presseetiske retningslinjer kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

Artiklen ”[Klager] vandt Årets Rapport-pige: Det var rart at vise sig frem” blev offentliggjort den 2. september 2018 på ekstrabladet.dk, og [Klager]s klage over tilsidesættelse af god presseskik den 11. oktober 2025 er således indgivet mere end 12 uger efter artiklens offentliggørelse.

Klagen over ukorrekte oplysninger (punkt A.

1) og brug af billeder (punkt B.

1) afvises derfor for denne del som for sen.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om sletning af artiklen i medfør af punkt D.

1.

God presseskik

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist hendes anmodning om at slette artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder et interview med [Klager], som blev Danmarks første kvindelige dj i 1965.

Artiklen omhandler [Klager]s oplevelser med at arbejde som dj og model, herunder hendes titel som ”Årets Rapport-pige” i 1973 og efterfølgende refleksioner.

Artiklen indeholder en række billeder af [Klager], herunder ældre billeder fra hendes karriere som dj og model, herunder delvist afklædte billeder af hende som model samt nyere billeder af hende som dj og ved hendes hus på Bornholm.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2018 på ekstrabladet.dk ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra [Klager] selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, hvor hun udtalte sig om sine oplevelser i sit daværende virke som model og dj, at omtalen dermed angår forhold i relation til [Klager]s erhvervsmæssige virke, at hun på tidspunktet for artiklens offentliggørelse – efter en længere pause – havde beskæftigelse som dj på Bornholm, og at omtalen i artiklen fortsat kan anses at have almen interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning.

Afgjort den 19. maj 2026