Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751

Radio IIII får ikke kritik for podcastserie om botilbud

Radio IIII bragte i januar til marts 2025 en podcastserie og en række radioindslag om en ung kvinde, som døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted.

I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere medarbejdere på botilbuddet og forældrene til den unge kvinde, som blandt andet kritiserede botilbuddets håndtering af kvindens tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen.

Direktøren for det omtalte botilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde direktøren bekendt med kritikpunkterne, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare var gengivet i omtalen.

[Klager] ved [Direktionsassistenten] har klaget til Pressenævnet over podcastserien ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” og en række radioindslag, som blev bragt af Radio IIII i perioden fra den 22. januar 2025 til den 4. marts 2025, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at omtalen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Direktøren], administrerende direktør for [Klager], skrev forud for og efter offentliggørelsen af podcastserien og radioindslagene i perioden fra den 30. september 2024 til den 14. februar 2025 med Radio IIII via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den påklagede podcastserie

Radio IIII bragte i perioden fra den 22. januar 2025 til den 4. marts 2025 en teaser og syv podcastepisoder i podcastserien ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” i radioprogrammet ”Undersøger” på radio4.dk med følgende omtale

”Et dødsfald, der ikke burde kunne ske: [Personen], med Downs syndrom og uden sprog, fik ætseskader på sit botilbud trods pleje døgnet rundt.

Skaderne kostede hende livet.

RADIO IIII undersøger, hvad der skete, og hvem der bærer ansvaret.

Undersøgelser som du aldrig har hørt før.

”

Podcastepisoderne, som blev bragt under titlerne ”Ingen er som [Personen]” , ”Ætset” , ”Spekulationer og farlig kemi” , ”Forfiner, fordrejer, forfalsker” , ”Politiinspektørens fortrydelse” , ”Hvor er [Direktøren]?

” og ”Opdatering: Et forsvarsskrift” har hver en varighed på ca. 10-28 minutter.

Podcastepisoden ”Ætset” , som er anden episode i podcastserien ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” , har en varighed på ca. 27 minutter og er ledsaget af følgende omtale

”Hvad skete der, da [Personen] blev fundet?

Journalisterne fra RADIO IIII forsøger gennem sagens dokumenter at genskabe dagen – til det får de hjælp af den ansatte, som finder [Personen] med de alvorlige ætseskader.

Imens forsøger [Personen]s forældre at finde ud af, hvad der fik Rigshospitalets læger til at kontakte politiet med “styrket mistanke om kriminel handling”.

Lyt til serien 'Hvem slog [Personen] ihjel' fra Undersøger.

”

Af podcastepisoden fremgår følgende

” Intro : Du lytter til Radio IIII.

Velkommen til ”Undersøger”.

[Moren]: Jo, så kigger jeg lige, 4131.

Jeg tror det var det, der stod.

Det er sku herinde.

Hvordan er lugten?

[Host i baggrunden]

[Moren] : Hejsa.

Person 1 : Hej.

[Moren] : [Moren] og [Faren].

Vi har en aftale her klokken 13.

Person 1 : Ja, det har I.

Øjeblik.

[Moren] : Tak.

[Journalist A] : [Personen]s forældre er tilbage på den afdeling på Rigshospitalet, hvor [Personen] var i de sidste dage af sit liv.

[Moren] : Det er ikke fedt.

Det synes jeg ikke.

Det vækker en masse minder.

Sådan lidt ambivalent, for i virkeligheden var det jo også sidste sted, jeg var sammen med [Personen], kan man sige.

[Journalist A] : De er kommet for at få en gennemgang af deres datters journal og med på en lap papir, har de nogle specifikke spørgsmål til noget af det, vi har opdaget iblandt nogle af alle de ting, lægerne her på afdelingen har skrevet om [Personen].

[Moren] : Specielt det her med, at de jo kontakter politiet igen, hvor de ligesom skærper mistanken om den kriminelle handling.

Det vil vi i hvert fald super gerne have uddybet.

Der kommer [Lægen].

Hej [Lægen].

[Lægen] : Velkommen til.

[Moren] : Tak for det.

[Lægen] : Godt at se jer.

[Moren] : I lige måde du.

[Journalist A] : Samtalen er kun for de pårørende, så [Journalist B] og jeg har aftalt med [Moren] og [Faren], at vi mødes bagefter for at høre, hvad der fik den læge, der modtog [Personen], til at kontakte politiet med en styrket mistanke om kriminel handling.

[Lægen] : Jeg har fået vores konferencerum, skal vi gå derover?

[Moren] : Ja.

Vi ringer.

[Journalist A] : Det her er andet afsnit af ”Hvem slog [Personen] ihjel”.

[Journalist A]: [Journalist B], i det her afsnit skal vi forsøge at rekonstruere, så godt som vi kan, hvad der egentlig skete den dag, hvor [Personen] blev fundet med sine skader.

Men inden vi når dertil, så er der nogle ting, vi skal have på plads.

For der findes mennesker i det her land, som bruger al deres arbejdstid med at beskæftige sig med rettighederne for personer som [Personen].

Og en af dem er [Ekspertkilde A].

Hun er lektor i socialret ved Aarhus Universitet og har nærmest hele sin karriere beskæftiget sig med det her område.

Hendes vurdering af [Personen]s sag er meget klar.

Det kan vi lige høre her

[Ekspertkilde A] : Jamen, jeg mener, det er et helt klart omsorgssvigt.

Det er ganske forfærdeligt, allerede det, at hun har været overladt til sig selv på en måde, hvor det her kunne ske, uden at man kan forklare, hvorfor det er sket, det viser, at man ikke har levet op til sit ansvar om at være til stede.

At det derudover har været muligt, at nogen kunne komme i nærheden af hende, eller at hun kunne komme i nærheden af noget, der kan være så farligt for hende, det viser, at man ikke har haft ordentligt styr på hendes omgivelser, som skulle være sikre for hende.

Det er jo også et svigt.

Så der er en række selvstændige svigt på svigt ovenpå hinanden.

[Journalist B] : Ja, det er jo virkelig klar tale.

[Journalist A] : Ja, det må man sige.

Og hun rejser også en kritik af, at ingen kan sige, hvad der er sket og hvorfor.

Og hvad der er sket med [Personen], det prøver vi at komme lidt nærmere nu.

For vi har jo fået hendes journal.

[Journalist B] : Ja.

I journalen er hendes skader jo beskrevet meget kliniske, som læger jo skal.

Men her står, at [Personen] har andengradsforbrændinger i ansigtet og på kroppen, og at hun er forbrændt på 10-19 procent af kroppen.

[Journalist A] : Men spørgsmålet er jo så, hvad der kan forårsage sådan nogle skader.

Som vi fortalte i første afsnit, så oplyser bostedet til [Personen]s mor, at det var kemikalier, der var skyld i skaderne, og at det nok var rengøringsmiddel.

Og der er også en note her i journalen.

Der står der, at bostedslederen ringer og fortæller, at man har fundet ovnrens på et depot på [Bostedet], altså på bostedet.

Det vil hun bare informere hospitalet om, hvis det kan passe på [Personen]s skader.

Og vi kan også se i [Personen]s journal fra hospitalet, at lægerne bliver oplyst om, at der lugter af klor på hendes badeværelse.

Så der er ligesom to typer rengøringsmidler i spil her i journalen.

Og da jeg læser det første gang, der kommer det i hvert fald bag på mig, at almindelige rengøringsmidler kan være så farlige.

[Journalist B] : Også mig.

Så jeg tog ud til Giftlinjen, hvor jeg mødtes med [Ekspertkilde B], der er ledende overlæge dér, og hun fortæller, at både ovnrens og klorin, der er såkaldt basiske rengøringsmidler, faktisk godt kan lave virkelige alvorlige skader på huden.

[Ekspertkilde B] : Det er nok de værste skader, vi kan se, det er base-ætsningerne.

Og jo højere pH vi har, jo mere basisk, groft sagt, kan vi sige, produktet er.

[Journalist B] : Hvad er det sådan, baserne gør, når vi får det på huden?

[Ekspertkilde B] : Baserne, de vil også, selv om man måske skyller det en lille smule af, så er der bare en lille smule base tilbage.

Det vil stå ligesom at arbejde sig ned i huden, og det laver ligesom sådan nogle bløde sår, men det bevæger sig ned i dybden.

Der er syreskaderne helt anderledes, det svier også, når det kommer på, men det er sådan meget mere sådan en afgrænset overfladisk effekt, at når du så skyller det væk, jamen så sker der ikke mere.

Og basen, den kan altså gå ned i dybden og arbejde og arbejde og arbejde, lave nogle grimme, grimme nekrotiske sår, hvor huden dør, og vævet nede under dør bliver sort, og det er også det, der gør, at det er så vigtigt, at hvis man får noget basisk på sig, at man skyller det væk.

[Journalist B] : [Ekspertkilde B] fortæller mig, at den her type grimme, nekrotiske sår, kræver stærke basiske rengøringsmidler.

Det kan for eksempel være afløbsrens eller ovnrens, men også klorin kan lave basiske forbrændinger.

Hun kan dog ikke se på billederne af [Personen] for os, fordi hun har hjulpet politiet i sagen.

Så jeg besøger også [Ekspertkilde C], der er pensioneret retsmediciner.

[Ekspertkilde C] : Jeg var i aktiv tjeneste i 32 år og har undersøgt tusinder både døde og levende.

[Journalist B] : Han vil gerne se på billederne for os.

Han forklarer mig, at det han kan se på billederne, det understøtter teorien om, at det er rengøringsmidler, der er skyld i skaderne.

[Ekspertkilde C] : Hun har jo haft udbredte ætsninger.

Og ud fra det jeg kan og ved og har set om ætsninger, så ser det for mig mere ud, som om der har været en base end en syre.

Basiske ætsninger ser man typisk ved påvirkning af rengøringsmidler.

De fleste rengøringsmidler er basiske, fra svagt basisk og op til rigtig stærkt basisk, lidt afhængig af, hvor koncentreret det er.

[Journalist B] : Kan man sige noget om, for det er jo også en af de ting, som har været genstand for stor spekulation i den her sag, det er jo, hvornår hun har pådraget sig de her skader, [Personen].

Kan man sige noget om, hvor lang tid der går, fra man bliver udsat for en ætsende base, til at man udvikler skader, der er så dybe som dem, hun har, da hun bliver fundet?

[Ekspertkilde C] : Det er afhængigt af, hvor basisk, altså hvor stærkt det pågældende rengøringsmiddel er, hvis det nu er et rengøringsmiddel.

Så det er jo svært at sige i generelle former.

Men altså, hvis det nu er en base med en pH-værdi på 11 stykker, noget i den stil, så vil man kunne få skade, som jeg har set på billederne, efter få timer.

[Journalist B] : Ja, så jo højere koncentration, desto hurtigere går det?

[Ekspertkilde C] : Ja, alt andet lige.

Hvis det går i dybden, ned under huden, og laver dybe sår, så taler vi altså om mere end bare et par minutter.

Jeg kan ikke sige, om det ville kunne være sket på 40 minutter, eller om man skal op på 70 minutter.

Men altså, det er påvirkning, som har stået på et stykke tid.

[Journalist A] : Spørgsmålet er så nu, hvordan hun har fået det stærke rengøringsmiddel på sig i en mængde og opløsning, der kunne lave de skader.

Så jeg ringer til [Direktøren], direktøren for [Klager], koncernen bag [Personen]s bosted.

[Direktøren] : Det er [Direktøren].

[Journalist A] : Og han tager faktisk telefonen.

Jeg vil gerne spørge, hvad de selv tror, der er sket.

På det her tidspunkt, hvor jeg får fat på ham, er politiet stadigvæk i gang med at efterforske sagen.

Og [Direktøren] har ikke rigtig lyst til at tale om [Personen]s sag.

[Direktøren] : Vi har gjort det, som man ud fra et ledelsesperspektiv kunne gøre.

[Journalist A] : Hvad er det?

[Direktøren] : Det er at have interviewet alle relevante medarbejdere og finde ud af, hvor meget har vi kunnet finde ud af, når vi har haft interviewet og spurgt alle medarbejdere, og været i dialog med politiet om, givet dem alle relevante oplysninger og kontaktet dem løbende for at finde ud af, kunne de ikke snart komme med den redegørelse, der gør, at vi kan finde ud af, hvad der er op og ned i den sag.

[Journalist A] : Har du slet ikke nogen idé om, hvad der kan være sket med [Personen] den dag?

[Direktøren] : Jeg har ikke nogen idé om, hvad der kunne være sket med [Personen] den dag.

Og hvis jeg begynder at udtale mig om det, så er det gætterier.

Og politiet har været undersøgende på den her sag, og de har heller ikke indtil nu kunne finde ud af, hvad der er op og ned i den sag.

[Journalist A] : [Journalist B], [Direktøren] fastholder, at han ikke vil være med til at kaste lys over, hvad der er sket, fordi politiet på det her tidspunkt efterforsker sagen.

Og i vores efterfølgende forsøg på at få interview med ham i sagen, siger han hver gang, at han ikke kan sige noget, da det er en sag for politiet.

Og nu har politiet jo lagt efterforskningen ned.

Men han vil stadig ikke lade sig interviewe.

Men [Personen]s forældre har jo givet os fuldmagt til at anskaffe [Personen]s dokumenter.

Og det er jo så dem, vi står med i studiet nu.

[Journalist B] : Ja, og derudover har vi fået sms’er, som er sendt internt i [Klager].

Vi har fået den redegørelse for forløbet, som [Klager] har sendt til myndighederne.

Og jeg har også fået fat på nogle af dokumenterne fra det interne system, hvor den person, der finder [Personen], har skrevet sin udgave af forløbet.

[Journalist A] : Og så er der jo lige sket noget ret vildt, synes jeg.

For lige et par dage inden, vi optager det her, der har du fået mulighed for at tage med [Faren], altså [Personen]s far, ind og læse efterforskningsmaterialet.

Og du har også fremskaffet et ret så afgørende telefonnummer.

Så nu vil vi forsøge, ud fra det her materiale at rekonstruere, hvad der skete, den dag, [Personen] bliver fundet.

[Journalist A] : Det er den 28. april og klokken er 8 om morgenen.

På [Bostedet] er nattevagterne på vej hjem, mens dagholdet møder ind.

Her går de til noget, der hedder overlap, hvor dagholdet får at vide, om der er sket noget i nattens løb.

Den medarbejder, der skal være sammen med [Personen], noterer sådan her i dagsrapporten: “[Personen] er sovende ved mit indmøde og ligger på sofaen.

Jeg kigger ind til hende efter overlap, men lyset er fortsat slukket, og hun er sovende med tæppet over sig i sofaen, så hun får selvfølgelig lov til at blive liggende.

Klokken cirka 08.45 banker [Personen] i sofaen, og jeg går ind til hende.

Da jeg åbner døren og tænder lyset, ser jeg, at [Personen] har en stor rød plamage på maven og et viltert udtryk i øjnene.

Hendes ansigt er præget af udslæt, og hun har haft et uheld om natten, så der er afføring både i hendes lejlighed og på hendes krop.

” Det telefonnummer [Journalist B] har opstøvet tilhører den medarbejder, der har skrevet det her.

Dagvagten: Jeg var chokket.

Jeg var i chok.

En choktilstand.

Fyldt med adrenalin.

Og handlingsmode.

Jeg var ekstremt fokuseret på [Personen].

[Journalist A] : Det er ikke usædvanligt, at der er smurt afføring ud i lejligheden.

Vi kan se i [Personen]s papirer, at det er en af hendes måder at kommunikere til sin omverden, at hun ikke har det godt.

Men skaderne, dem har medarbejderen aldrig oplevet før.

Dagvagten: Min allerførste bekymring, det er at få skyllet [Personen].

Og det foregår ude på hendes badeværelse.

Og da jeg går ud på hendes badeværelse, der er der fyldt med sådan et lag af, hvad der ligner kemikalie-rester.

Det gør jo, at jeg bliver nødt til at skylle hele badeværelset først.

Jeg er bange for, at hun får yderligere ætseskader af at gå derud.

Så jeg skynder mig for at vaske ud gulvet, så [Personen] kan være derude.

[Journalist A] : Medarbejderen, fortæller til os, at han stadig arbejder i branchen.

Derfor er han anonym.

Vi kalder ham for Dagvagten.

I dagsrapporten beskriver han, at det første, [Personen] gør, er at tage vandslangen og begynde at drikke store slurke vand.

Dagvagten : Og så vasker jeg [Personen], og så ligger [Personen] med en vandslange, og skyller sig selv stille og roligt, imens jeg går ud og starter hele møllen med at ringe til ledelse og til 1813 og alt det der.

[Journalist A] : Men her skal vi lige pause forløbet et øjeblik.

For udover Dagvagtens beskrivelse af, hvad der skete, har vi også en redegørelse, som Dagvagtens ledere sender til myndighederne efterfølgende.

Her kan vi se, at der kommer flere medarbejdere til for at hjælpe, men at der går næsten en time fra Dagvagten finder [Personen], til de ringer efter lægehjælp.

Ud fra redegørelsen kan vi se, at 1813 bliver kontaktet, efter Dagvagten har ringet frem og tilbage med botilbuddets leder.

[Journalist B] : Havde I en procedure for, at man først skulle ringe til bagvagt, og så skulle man ringe til leder?

Dagvagten : Ja.

[Journalist B] : Så man kan ikke sådan selv bare tage en beslutning om at ringe 1813 for eksempel?

Dagvagten : Nej, ikke hvis man skal følge deres procedure.

[Journalist A] : Mens Dagvagten taler med sin leder i en telefon, forsøger han at komme igennem til 1813 på en anden telefon.

Det ser [Medarbejderen], der er pædagog hos en af [Personen]s naboer, men som tidligere har været hos [Personen].

Så hun kender [Personen] godt.

Hun har opdaget, at der foregår noget i lejligheden og er kommet over for at undersøge, om [Personen] er ok.

[Medarbejderen] : Og så begynder han så at tale i telefonen, som jeg så finder ud af er vores daglige leder.

Han siger højt.

Han gentager, hvad lederen siger hvad til mig og for ligesom at rulle øjne, og så siger han: “Nej, jeg skal nok lade være med at overdrive over for 1813”.

Det er det, han siger bogstaveligt til mig, samtidig med, at han sådan holder blikket på mig.

Og der er jo ingen tvivl om, at vi i forvejen har det virkelig stramt, alle sammen, mange af os i huset omkring ledelsen.

Så jeg hamrer sådan håndfladen op i panden, du ved, for at illustrere over for ham.

Hold kæft, han er en idiot i den anden ende.

[Journalist A] : [Medarbejderen] går ind i [Personen]s lejlighed.

Og her ser hun to af hendes kolleger i rengøringsdragter, der er i gang med at gøre rent.

[Medarbejderen] : Og den ene af dem siger, du skal ikke gå derud, [Medarbejderen].

Det tror jeg egentlig var i omsorg for mig, fordi alle ved, det bånd, mig og [Personen] havde, og da det så bliver sagt, så skulle jeg da i hvert fald se hende.

[Journalist A] : Så [Medarbejderen] går ud på badeværelset til [Personen].

[Medarbejderen] : Så drejer hun hovedet og kigger op på mig.

Hun ligger lang som hun er, så man kan se fødder, lår, numse hele hendes krop.

Og så kigger hun tilbage.

Og hun er jo sådan helt forbrændt i ansigtet, og ja, det hele er revet op der bagpå.

Og så er det, at jeg går i panik.

Jeg tror, jeg gik lidt i chok og begyndte at ryste.

Det var som om at folk ligesom ville beskytte mig i det, ikke?

[Journalist A] : I efterforskningsmaterialet har vi set, at Dagvagten ikke følger den daglige leders råd.

Da han ringer til 1813, gør han det klart for dem, at situationen er kritisk.

Dagvagten : Jamen, jeg sagde bare, at det her er en alvorlig akut sag, som skal tages meget alvorligt.

Og jeg har en borger, der har store skader på store dele af kroppen.

Og at der skal en ambulance ud hurtigst muligt.

[Journalist A] : I redegørelsen står der, at lederen og medarbejderne drøfter, hvad der kan have forårsaget skaderne.

Er det afføringen?

Måske nældefeber?

Det, de mest hælder til, er, at det kan skyldes rengøringsmidler.

Måske klorin.

Dagvagten : Det er jo ikke en konklusion, det er en hypotese.

Men det er jo på baggrund af det, jeg ser ude på det badeværelsesgulv.

Det er jo den første klare indikation af, at der har været et eller andet i gang derude.

Og der er snerten af kemikalielugt ud på det badeværelse der.

Og det er derfor, at min antagelse er, at det har været noget rengøringsmiddel, der har lavet de skader på hende.

[Journalist B] : Er det en information?

Giver du den videre til 1813, da du taler med dem?

Dagvagten : Ja, det gør jeg.

Det gør jeg, men under rådgivning fra min leder om, at det skal jeg ikke.

Der blev sagt, at du skal ikke snakke noget om kemikalier.

Du ved ikke, om det er kemikalier, derfor skal vi ikke sige noget om kemikalier.

Du skal kun tale om ting, du ved.

[Journalist B] : Nå.

Men du sagde alligevel til 1813, at det kunne være en mulighed?

Dagvagten : Ja, fordi jeg tror, de spurgte, altså, hvad tror du, det er?

Ja.

Og så skal man jo, altså, jeg jo blev bedt om at sende dem billeder.

Det er jo sådan en måde, de håndterer det på, at man sender dem nogle billeder både af skaderne.

Ja.

Det gjorde jeg undervejs der.

[Journalist A] : [Journalist B], vi kan jo også se i den her redegørelse, at lederen skal have ringet til den medarbejder, der var sammen med [Personen] dagen før.

For der blev nemlig gjort rent hos [Personen].

[Journalist B] : Den her medarbejder fortæller så, at der bare er brugt det normale rengøringsmiddel.

Noget der hedder Drynal Pro.

Det er sådan en slags universalrengøringsmiddel.

[Journalist A] : Ja, altså sådan noget, som man kan bruge til lidt af hvert, ikke.

Vi kan også se i det her dokument.

Det er en anmeldelse, som [Kommunen] laver til politiet.

[Kommunen] er dem, som betaler for at have [Personen] boende på [Bostedet].

Heri skriver kommunens medarbejder, at de er blevet informeret af bostedet om, at “der er i øvrigt ikke fundet nogen former for beholdere med kemikalier i borgers lejlighed.

Alle kemikalier var i følge bostedet låst inde.

” Det samme understreger [Klager] i en redegørelse over forløbet.

Rengøringsmidler var låst inde.

Vi har også fået en sammenfatning af et det journalnotat, som ambulanceredderne laver, da de kommer ud til [Bostedet].

Altså hvor de skriver, hvad der møder dem der.

[Journalist B] : Her står, at [Personen] ligger på maven i badet, hvor hun er ved at blive skyllet.

De kan se, at hun er vågen, men de kan ikke vurdere, hvor klar og orienteret hun egentlig er, fordi [Personen] jo er handicappet og uden sprog.

Og så skriver de, at de vurderer, at hun har ætsninger på mere end en fjerdedel af kroppen.

[Journalist A] : Redderne skriver også, at “det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvad der har forårsaget skaderne”.

Og nu et halvt år efter, er dette stadig et ubesvaret spørgsmål, altså hvad, der har forårsaget skaderne.

Men vi kan se, at en af ambulanceredderne bemærker, at der lugter af klor, da de kommer ind til [Personen].

Og nu står jeg her med politiets afgørelse, da de lukker sagen.

Her nævner de, at der kan være flere ting, der har forårsaget hendes skader.

Det kan for eksempel være den ovnrens, der bliver fundet på matriklen.

Men der står også, at de også har fundet et andet rengøringsmiddel på [Bostedet], som kan have forårsaget skaderne.

Nemlig klorin.

[Journalist B] : Og det er ret underligt, at der er klorin på stedet, for jeg har talt med to centrale medarbejdere fra bostedet, og de fortæller, uafhængigt af hinanden, at man ikke købte klorin til stedet.

Og da jeg var inde at se efterforskningsmaterialet hos politiet, vi får det jo ikke med, men jeg får lov at læse det sammen med [Personen]s far.

Der kan jeg se, at botilbudslederen understreger i en mail til politiet, at der ikke blev brugt klorin på bostedet, det blev ikke købt, og det måtte ikke bruges, skriver hun.

Vi kan også se, at hun sender sådan nogle lister over alle de rengøringsmidler, der blev købt ind på [Bostedet], for at vise, at der var klorin altså ikke en del af det.

Så det burde slet ikke være på matriklen.

[Journalist A] : Ifølge redegørelsen ankommer ambulancen klokken 10.24 på [Bostedet].

Det er nu næsten to timer siden, [Personen] blev fundet med skaderne.

De forsøger så at få [Personen] ind i ambulancen, men det vil hun ikke.

Hun bliver ved med at kravle ned fra båren og gå ud af ambulancen.

De ender med at måtte tage en af bostedets busser og kører derfor til hospitalet i Hillerød, der er tættere på, for de kan jo ikke køre med udrykning.

Og Dagvagten og [Medarbejderen] tager med.

[Medarbejderen] : Og han bærer hende så ind, og hun kommer i sådan et stort badekar, og jeg sidder hos hende.

Og hun sidder og skal vandes med vand.

Hun har kæmpe, kæmpe høj smertetærskel, så hun fortrækker jo ikke en mine.

Og det, der sker, det er at der kommer rigtig mange læger og sygeplejersker og frem og tilbage.

Og de bliver ved med at spørge, hvad der er sket, og han forklarer så det her med, at han møder på arbejde, han kigger til [Personen], han kan ikke lugte noget, hun ligger og sover, og han går til morgenmøde.

Altså han fortæller den samme om og om igen.

Så jeg hører det jo tres gange, agtigt.

[Journalist A] : [Personen] skal overføres til Rigshospitalet, så Dagvagten kører med hende i ambulancen ind til Riget.

Dagvagten : Det går meget, meget hurtigt fra, at vi kommer fra ambulancen ind på akutmodtagelsen.

Jeg sidder på båren sammen med [Personen] og prøver at holde hende i ro, så hun ikke går fuldstændig i panik.

Og da vi kommer ind på stuen der, der går hun sådan lidt i panik og vil væk, og jeg inviterer hende til et kram, og hun får et kram, og så er der en læge, der giver hende noget beroligende i skulderen, altså en indsprøjtning.

Og så går hun fuldstændig omkuld, og så lægger jeg hende op på briksen, og så bliver jeg vist ud.

[Journalist A] : [Personen] forbliver her på Rigshospitalet en måned, indtil hun dør.

Den dag, [Personen] bliver indlagt, bliver politiet kontaktet flere gange med anmeldelser fra sundhedsfaglige personer, der har set [Personen].

Ambulancefolkene anmelder det, og det samme gør jo altså den læge, der tager i mod [Personen] på intensiv.

Det er her lægen noterer i [Personen]s journal, at han har kontaktet politiet med mistanke om kriminel handling, og som senere samme dag, efter at have talt med sine kolleger om [Personen]s skade, igen kontakter politiet, denne gang med “styrket mistanke om kriminel handling”.

Person 2 : Hej.

Får I lige en smøg?

Det var et langt møde.

[Moren] : Var det det?

Han sagde, vi havde til kvart i tre.

[Journalist A] : Men det er ikke den læge, [Moren] og [Faren] får et møde med.

Det er i stedet overlægen på afdelingen.

Han fortæller, at deres vurdering er, at det er noget basisk, der har forårsaget [Personen]s skader.

Og så fortæller han dem, at de undrede sig i [Personen]s sag.

[Moren] : Sådan som jeg forstod det, var den største undring sådan lige lidt, er politiet på den her sag, eller er de ikke?

Det ringer vi sgu lige og spørger dem om.

Som lægen sagde, vi er jo ikke hverken detektiver eller specialister i noget som helst.

Vi gør vores arbejde, og så kan vi ringe og høre, om politiet gør deres arbejde.

Og det var det, de havde gjort den dag.

Og at svaret var fra politiet, at vi vender tilbage.

Og de undrer sig ikke over, at politiet ikke vender tilbage eksempelvis.

[Journalist A] : Hvad tænker I om det?

[Faren] : Ja altså, som jeg siger til lægerne, altså det, jeg kan godt forstå, at de behandler, de er jo ikke detektiver og skal udforske og efterforske, fordi hvis der skal det, så er det jo politiet, der skal sætte en retsmediciner på.

Så hvis ikke.

Hvis de som læger også skal gøre politiets arbejde for at være sikre på, at de gør det, og hele tiden følge op på det, så virker systemet jo ikke, hvilket det så heller ikke gjorde.

[Journalist A] : Det skal senere vise sig, at politiets manglende reaktion på henvendelser fra Rigshospitalet, kan have haft konsekvenser for sagens opklaring.

Så [Journalist B], skal vi lige prøve at ridse op teorien om, hvad der har skadet [Personen], den lyder sådan her: Hun er kommet i kontakt med et basisk materiale – muligvis noget meget koncentreret rengøringsmiddel.

Der er, siden hun kom til skade, fundet ovnrens og klorin på matriklen.

Begge bliver af politiet nævnt som noget, der kan have lavet skaderne.

Dagvagten, der fandt hende, fortalte, at der lugtede af kemikalier, og den ene af ambulanceredderne bemærker, at der lugter af klor inde hos [Personen].

[Personen] har ikke sår i håndfladerne eller under sine fødder, og det får hendes far til at konkludere, at hun ikke kan have smurt det på sig selv.

[Journalist B] : Desuden er det især på hendes bagdel og på baglår, at hun havde sår, så han mener, det er usandsynligt, at hun har hældt det over sig selv.

Og så er der også den del af sagen, der handler om, at der ikke blev fundet nogen beholder på hendes værelse, og ifølge [Personen]s forældre ville hun ikke være i stand til selv at bortskaffe en tom beholder.

Det ville hun simpelthen ikke kunne.

Hun tænker ikke på den måde.

[Journalist A] : Vi ved, at politiet i deres efterforskning retter blikket mod medarbejderne på bostedet.

Her er det dem, som de beskæftiger sig med, Dagvagten, som vi hørte fra i det her afsnit, og så dem, der var på arbejde om natten og dagen før.

Og vi har fået fat i en liste over de personer.

[Der foretages et telefonisk opkald]

Medarbejder : Det er [biplyd].

[Journalist A] : Goddag [biplyd], det er [Journalist A], journalist på Radio IIII.

Medarbejder : Hej.

[Journalist A] : Jeg ringer til dig, fordi jeg er i gang med optagelser til nogle historier om det, der skete på [Bostedet].

Kan du huske det?

Medarbejder : Ja, det kan jeg godt.

[Journalist A] : Du har lyttet til andet afsnit af podcastserien “Hvem slog [Personen] ihjel?

”.

Serien er lavet af [Journalist B] og af mig, [Journalist A].

Redaktør er [Redaktøren].

Vi har flere gange rakt ud til [Direktøren] for at få et interview.

Han er direktør for [Klager]-koncernen, der drev [Personen]s bosted, og vi har fået at vide fra koncernen, at det er ham, der udtaler sig i pressen.

Men [Direktøren] vil ikke stille op til et interview.

I en mail skriver han til os: ”Den ulykkelige hændelse er både tragisk og utilgivelig.

Ligesom alle andre ønsker vi i [Klager] ubetinget at kende årsagen, og derfor er det enormt frustrerende og uforståeligt, at der ikke er en forklaring på, hvordan ulykken er sket.

Som direktør med det overordnede ansvar er jeg dybt berørt – både fagligt og menneskeligt.

Kritikken er også smertelige og beklagelige over for alle borgere, pårørende og dygtige medarbejdere, der hver dag lever og arbejder i [Klager].

Vi lever i et retssamfund, hvor myndighederne gør deres yderste for at klarlægge sandheden.

Når dem, der har ansvaret, ikke kan nå en konklusion, må vi acceptere, at vi heller ikke kan.

Jeg vil ikke bidrage til yderligere spekulationer, som ingen er tjent med.

”

De påklagede radioindslag

Radio IIII bragte i perioden fra den 22. januar 2025 til den 12. februar 2025 en række indslag i radioprogrammerne ”Nyhederne”, ”Morgen” og ”Eftermiddag” om afdækningen af sagen om [Personen], der døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted [Bostedet].

Radio IIII bragte endvidere den 14. februar 2024 et indslag i radioprogrammet ”Utzons uge” om samme emne.

Af et indslag bragt den 22. januar 2025 kl.

07.00 i radioprogrammet ”Nyhederne” fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 01:03-02:30]

” Radioværten : Forældrene til afdøde [Personen] vil have placeret et ansvar for deres datters død.

Derfor klager de nu over, at Nordsjællands Politi kort før jul lukkede sagen om deres datters død uden at kunne rejse sigtelse.

Det siger de til Radio IIII i podcasten ”Hvem slog [Personen] ihjel?

”.

[Personen]s mor, [Moren], siger, ”jeg mangler, at der er nogen, der lægger sig fladt ned og påtager sig et ansvar”.

[Personen] døde, efter at hun blev fundet på det bosted, som var hendes hjem, med store skader på hendes krop fra et ætsende materiale.

Radio IIII har ved en gennemgang af rapporter fra bostedet kunne konstatere, at [Personen]s lejlighed mindst 16 gange er blevet gjort rent med klorin.

Nordsjællands Politi har vurderet, at klorin er et af de rengøringsmidler, som kan have forårsaget de ætsningsskader, der endte med at koste hende livet.

Men information om klorin til rengøring på bostedet har ikke indgået i politiets efterforskning.

Det har Radio IIII kunnet konstatere efter at have gennemset materialet med [Personen]s far, [Faren].

[Moren] siger, at ”politiet siger, at retningslinjerne for rengøring er overholdt, og vi kan se i efterforskningsmaterialet, at botilbuddet siger, at der ikke blev gjort rent med klorin.

Men nu kan vi dokumentere, at det ikke er rigtigt.

Det mener jeg burde indgå i efterforskningen”, siger [Moren].

Direktør for [Klager]-koncernen, [Direktøren], ønsker ikke at svare på Radio IIII’s spørgsmål om sagen.

Du kan finde podcasten ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” i Radio IIII’s app.

[Moren] : Jeg mangler, at der er nogen, der lægger sig fladt ned og siger, at det her, det tager jeg ansvaret for.

”

Af et indslag bragt den 29. januar 2025 i radioprogrammet ”Morgen” fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 00:08-10:21]

” Radioværten : Mindst 16 gange blev der brugt klorin som en del af rengøringen i afdøde [Personen]s lejlighed på det nu lukkede bosted [Bostedet], hvor der skete den ulykke, som endte med at koste hende livet.

Det her med de 16 gange klorin, det viser rapporter fra bostedet, som vi lægger frem i podcasten ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” i dag.

Og det står i skarp kontrast til, hvad bostedets leder har fortalt politiet.

Hun fortalte, at klorin ikke blev brugt og ikke måtte bruges på bostedet.

Det har Radio IIII kunne konstatere ved gennemsyn af politiets efterforskningsmateriale.

Og klorin er netop et af de rengøringsmidler, som kan have foretaget de skader, som endte med at tage livet af [Personen].

[Ekspertkilde D] er lektor i specialpædagogik.

Godmorgen.

[Ekspertkilde D] : Godmorgen.

Radioværten : Og du er så inde i de her systemer, som det her bosted er bygget op omkring.

Du vurderer, at ledelsen på bostedet må have kendt til, at der blev brugt klorin.

Hvad baserer du den vurdering på?

[Ekspertkilde D] : Jamen, der er de her dagsrapporter, altså journaler, som beskriver, hvad der foregår dagligt rundt omkring [Personen].

Og de har jo den funktion, at de er en slags kontrol eller kvalitetssikring af det, der foregår rundt omkring [Personen], at det er dokumenteret.

Det vil sige, hvis ledelsen ikke har læst disse dagsrapporter, bare med mellemrum, så har de jo ikke styr på kvaliteten.

Så har de jo misset deres ledelsesmulighed for at sikre kvaliteten.

Så det må de jo have gjort, hvorfor skulle de ellers skrives de rapporter?

Altså, hvem skrives de til.

Either the one or the other way, de ved selvfølgelig, at der har været anvendt, indkøbt klorin.

Radioværten : Altså, det er jo meget alvorligt, hvis du siger dermed.

Altså.

Nej, for at spørge åbent, siger du, at bostedets leder har afgivet en falsk forklaring til politiet?

[Ekspertkilde D] : Det kan jeg jo ikke vurdere noget om.

Jeg har jo ikke været der.

Men det jeg hører her, det er jo, at de ikke kan vide, eller også ville de overhovedet ikke have læst de her rapporter på noget som helst tidspunkt.

Og det kan man jo ikke forestille sig, at en ledelse ikke ved noget om, hvad der foregår på et bosted, når det endda er skriftliggjort.

Radioværten : Vi har så mange gode spørgsmål, vi meget gerne ville stille, men vi har ikke fået nogen respons på dem ind til videre.

Men nu kan vi lige tale med dig, og så kan vi se.

Vi holder den selvfølgelig i live, den her journalistiske dækning af det tragiske dødsfald.

I flere rapporter står der, at der var blevet brugt klorin til rengøring.

I en rapport fra 2024 står der blandt andet at, citat, ”[Personen] fik den helt store skyller, da det var nødvendigt, og det samme gjorde badeværelset.

Det havde fået klor på væggene, toilet, og håndvask”, citat slut.

Det her er fra egne kvalitetstilsyn.

Hvad er egne kvalitetstilsyn?

[Ekspertkilde D] : Ja, det er jo, at man selv melder tilbage og rapporterer, hvordan har vi håndteret dagligdagen eller måske et særligt issue, som jo ikke er beskrevet før, eller som jeg ikke har hørt, du ikke har læst op før det her.

Så der laver man jo igen en slags kvalitets- eller kontrolbeskrivelse af, hvordan foregår dagligdagen her, så man kan dokumentere det.

Det skal man kunne.

Man skal jo dokumentere, hvilke kvaliteter, eller hvilket kvalitetsniveau man har.

Så det må jo også være indlysende for ledelsen, hvad der har foregået.

Igen, hvorfor skriver man de har kvalitetsting, hvis der ikke er nogen, der læser dem.

Radioværten : Og det her er jo sådan nogle dagsrapporter, som ledelsen, hvis de altså har læst dem, så ville de kunne fortælle til politiet, at der er blevet brugt klorin.

Og det er derfor, at du slutter, at de ikke har læst dem eller taler mod bedrevidende, og det ved vi ikke, hvad der er.

Kan man forvente, at ledelsen læser alle de her små notitser om de enkelte beboere hver eneste dag?

[Ekspertkilde D] : Ikke hver eneste dag, men det her har jo også foregået over længere tid.

Det kunne være en gang om måneden.

Så ville man stadig kunne have konstateret, at der var blevet brugt klorin.

Radioværten : Jeg ridser lige nogle af tingene op her.

Nordsjællands Politi har lagt efterforskningen ned, men vurderer, at klorin er et af de rengøringsmidler, som kan have forårsaget de skader på [Personen], som kostede hende livet.

Hun blev fundet på sit bosted om morgenen den 28. april sidste år med store ætsningsskader på kroppen, og hun døde en måned senere på Rigshospitalet.

Bostedet har ikke på noget tidspunkt kunne redegøre for, hvordan skaden er opstået, men botilbuddets leder har afvist over for politiet, at der blev gjort rent med klorin på bostedet.

Det kan vi altså dokumentere, at det ikke passer.

Det skete på en periode på næsten syv år.

Medarbejdere på bostedet indkøbte klorinen for [Personen]s egne penge, fordi rengøringen, når hun havde haft et uheld, som det beskrives, altså noget med afføring, kræver klorin, da de rengøringsmidler vi har p.t.

ikke tager lugten.

Fire tidligere medarbejdere siger i efterforskningsmaterialet, at der blev brugt klorin til rengøring af lejligheden.

To kilder siger desuden, uafhængigt af hinanden, til os, at der sidste år blev brugt klorin til at rengøre hendes lejlighed.

[Direktøren], som er direktør for [Klager], der drev det her bosted, indtil det lukkede, ønsker ikke at stille op til interview om sagen.

I podcasten ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” fortæller tidligere medarbejdere til Radio IIII, at medarbejderne selv købte klorinen for [Personen]s egne penge.

Hvordan ser du på det?

Altså at man har lavet sådan en løsning, hvor de køber klorin for hendes penge, fordi det ikke er en del af stedets officielle måde at gøre rent på?

[Ekspertkilde D] : Ja, altså.

Der er jo det med [Personen]s penge, at det skal jo bruges til noget, der er til gavn for [Personen] og i [Personen]s interesse.

Men man kan jo ikke bare gå ind og anvende en beboers penge uden lige af have aftalt det eller vendt det med nogen.

Det er jo en juridisk sag at gå ind og anvende en andens penge.

Så jeg forestiller mig egentlig, at ledelsen faktisk ved, og at det lige er vendt med dem, at vi bruger [Personen]s penge til at købe rengøringsmaterialer.

Så det er ligesom den første ting.

Det kan de jo ikke uden, at det er aftalt nogen steder og i øvrigt står det også i dagsrapporterne, at de har brugt hendes penge til at købe klorin for.

Det er ligesom den ene ting.

Så kan man diskutere [Personen]s interesse, eller at hendes forældre, som måske har værgemålet, har de været involveret her.

Nogen må jo have været involveret i at anvende [Personen]s penge

Radioværten : Bostedets leder afviser over for politiet, at der skulle have været klorin på stedet, og at det skulle være brugt til at rengøre med.

Hvad tænker du generelt om ledelsens ansvar for at vide det?

[Ekspertkilde D] : Jeg er i hvert fald noget undrende over, at de afviser, at de har kendt til det.

Der er for mange parametre, der viser, at det her har været en del af en rutine i mange år.

Så det må de have vidst.

En anden ting jeg tænker.

Man kan altså lugte, når der er blevet brugt klorin.

Har de overhovedet været rundt?

Har de været på besøg hos [Personen]?

De må have været involveret i den her problematik med at [Personen] smører afføring ud på væggene.

Det må de have været involveret i.

Så mange beboere har de faktisk ikke.

Radioværten : Der er jo flere tidligere medarbejdere på [Bostedet], som vi har talt med, som også taler om, eller i hvert fald har registreret lugten af klorin.

Vi har talt med blandt andet en, som var en del af hendes team, altså [Personen]s team, og dermed en af de medarbejdere, der var tæt på hende.

Hun fortæller, at hun på sin allerførste introdag blev instrueret i, at man skulle gøre rent med klorin på [Personen]s badeværelse, når hun havde haft afføring.

Det var nemlig sådan, at hun ikke kunne finde ud af at gå på toilettet som de fleste andre, og derfor foregik det i bruseren.

Medarbejderen fortæller, at man derefter skulle spule gulvet og påføre overfladerne klorin.

Det fortæller hun til vores kollega [Journalist B].

Medarbejder : Man hentede det her klorin, og så hældte man det ligesom ud over vægge, ud over toiletkummen og ud over gulvet.

Og så tog du højtryksspuleren, og så spulede du efter.

[Journalist B] : Altså, du blev oplært i, at det var en fast procedure, når hun havde haft afføring?

Medarbejder : Ja.

[Journalist B] : Hvor meget klorin ville man bruge?

Fik du vist det?

Medarbejder : Sådan et sted mellem en kvart og en halv liter.

Og det er jo både op ad vægge, vask og kumme og gulv.

[Journalist B] : Det lytterne ikke kan se, det er at du laver sådan en bevægelse, hvor du kaster det op på væggen.

Radioværten : [Ekspertkilde D], lektor i specialpædagogik, bare lige her til sidst, hvor du har hørt det her klip, hvad tænker du, når du hører en beskrivelse af, hvordan en medarbejder har gjort rent med klorin hos [Personen]?

[Ekspertkilde D] : Jeg synes umiddelbart det lyder lidt voldsomt, men jeg synes også, det lyder som om, at det her kunne ingen have undgået at bemærke.

Jeg er ikke rengøringsekspert, men det er da alligevel voldsomt at hælde en halv flaske klorin ud over væggene.

Det ville i hvert fald ikke undgå nogens opmærksomhed, at det sker.

Bortset fra, hvis man slet ikke befinder sig i huset eller omkring borgerne, som en ledelse for eksempel kunne undgå, hvis det for eksempel slet ikke er en pædagogisk ledelse, men kun en administrativ ledelse.

Så ville man selvfølgelig ikke komme i nærheden af borgerne.

Så jeg kunne godt være bekymret for, at der ikke er en pædagogisk ledelse på det her sted.

Radioværten : Om en halv time taler vi faktisk med en rengøringsekspert.

Hun hedder [Ekspertkilde E] og underviser rengøringsassistenter på AMU-Fyn.

Hun siger, at klorin skal ikke bruges til rengøring.

Det er hendes dom over den måde at gøre rent på.

Det sker om cirka en halv time.

Tak til dig [Ekspertkilde D] fordi du var med.

[Ekspertkilde D] : Selv tak.

Radioværten : Lektor i specialpædagogik.

Direktøren for [Klager], som drev det her bosted, hvor [Personen] boede og fik de skader, som hun døde af, den direktør hedder [Direktøren], og vi har forsøgt at få et interview med ham, men han afviser at stille op til interview, og han har ikke ønsket at svare på vores spørgsmål.

”

Efter offentliggørelsen

Radio IIII bragte den 8. april 2025 podcastepisoden ”Sagen genoptaget” , som er ottende episode i podcastserien ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” i radioprogrammet ”Undersøger” på radio4.dk.

Podcastepisoden, som har en varighed på ca. 17 minutter, er ledsaget af følgende omtale

”[Personen]s forældres håb er blevet til virkelighed.

Statsadvokaten har bedt Nordsjællands Politi om at foretage yderligere efterforskning i sagen.

Det kommer på baggrund af den klage, forældrene sendte til Statsadvokaten, efter politiet lukkede sagen i december 2024.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] samt Radio IIII modtaget supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet mailkorrespondancer, myndighedsafgørelser og -rapporter, billedmateriale og uddrag af notater og redegørelser.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. april 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager] ved [Direktøren]s synspunkter

[Klager] ved [Direktøren] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[Klager] ønsker hermed at indgive en klage over brud på god presseskik i forbindelse med tilblivelsen, publiceringen og nyhedsdækningen af podcastserien “Hvem slog [Personen] ihjel?

” udgivet af Radio IIII.

Vi anmoder om, at der rettes kritik af samtlige klagepunkter, og vi fremsætter principal påstand om berigtigelse og subsidiær påstand om genmæle.

Baggrund

Den 28. april 2024 skete der en tragisk ulykke på [Bostedet], som desværre fik den værst tænkelige udgang for en beboer på stedet.

[Personen] afgik ved døden på Rigshospitalet lørdag den 1. juni 2024.

I dagene efter indlæggelsen modtog vi besked fra lægerne på Rigshospitalet om, at [Personen] var i bedring og forventedes udskrevet ugen efter.

Vi påbegyndte derfor klargøring af hendes lejlighed, så hun kunne vende hjem og få den nødvendige pleje.

Trods vores håb om det bedste, blev udfaldet desværre det værste.

Vi har foretaget en grundig gennemgang af alle procedurer og rengøringsmidler på [Bostedet].

Fra starten har vi samarbejdet med politiet og rettet henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed for at undersøge mulige årsager.

Det er smerteligt for alle, at politiets efterforskning ikke har kunnet give endelige svar.

Dialog med Radio IIII

Vi har valgt ikke at deltage i båndede interviews i forbindelse med podcastserien eller live-interviews i nyhedsdækningen.

Alligevel er Radio IIII fortsat forpligtet til at inddrage og vægte samtlige oplysninger, vi løbende har givet.

Dette indebærer blandt andet at foretage yderligere research eller undlade at bringe kritik, som ikke er tilstrækkeligt underbygget eller faktuelt begrundet.

I bilag B fremgår en oversigt over de svar og dokumentationer, vi har delt med Radio IIII.

Vi noterer følgende

Vi ønsker ikke at deltage i en offentlig debat med en pårørende, der har fuld ret til at fortælle sin historie, og hvis smerte, sorg og fortvivlelse uden tvivl er større end vores.

I modsætning til Radio IIII mener vi, at vi har levet op til det, der kan forventes af os fra offentligheden.

Vi har samarbejdet med politiet for at få klarhed over hændelsesforløbet den pågældende dag, men politiet har ikke kunnet fastslå de præcise omstændigheder.

To dage efter, at [Personen] pådrog sig sine skader, blev vi af Rigshospitalet oplyst om, at skaderne ikke var så alvorlige som først antaget, og at en operation ikke var nødvendig.

Lægerne forventede på daværende tidspunkt, at hun ville blive udskrevet inden for en uge.

Da vi ikke har adgang til [Personen]s journaler – hvor Rigshospitalet havde ansvaret for hendes behandling og omsorg – har vi ingen mulighed for at vurdere, hvorfor hendes tilstand ændrede sig, og hvorfor hendes liv ikke stod til at redde.

Falsk præmis

Publiceringer fra Radio IIII i perioden 22. januar – 4. marts 2025 bygger på en falsk præmis.

Podcast-seriens titel “Hvem slog [Personen] ihjel?

” indebærer en konstatering af, at [Personen] blev slået ihjel, hvilket der ikke er belæg for at påstå.

Politiets Afgørelse i sagen , jf. bilag A, dokumenterer dette.

Derudover skaber podcasten en underliggende præmis om, at [Klager] er ansvarlig.

De oplysninger, der præsenteres gennem serien, konstruerer samlet set en fortælling, der peger på, at [Klager] skulle have slået hende ihjel.

Selve spørgsmålsformen i titlen kan i denne sammenhæng have en ærekrænkende karakter.

Når det samlede narrativ efterlader lytterne med en klar fornemmelse af, hvilken konklusion journalisterne ønsker at lede dem til, nærmer det sig at præsentere en subjektiv vurdering som en objektiv sandhed.

Om slutningen af podcastserien og afsløring af ”skurken”

Her kommer svaret på podcastseriens titelspørgsmål: ”[Klager]”

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 6 - 18:29

[Ekspertkilde A]: ”Man kan sige, at det, der kommer til at koste [Personen] livet, det er, at der har været en for stor tillid i de her systemer til, at alle leverer faglig høj kvalitet og har en høj moral og en stærk etik omkring det her arbejde her.

”

(…)

”Men der er jo mange eksempler på alvorligt omsorgssvigt, også omsorgssvigt af [Personen], der går forud.

Så i denne her sammenhæng, der havde det måske kunnet redde [Personen], hvis vi havde haft et system, der var bedre til at opdage alvorlige svigt.

”

Det er helt uden grundlag.

Det er ikke forsvarligt at viderebringe sådanne uunderbyggede vurderinger forklædt som faktuelle oplysninger fra en kilde, der fremstår som ekspertkilde, uden at der er grundlag for det.

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 6 – 19:35

[Ekspertkilde A]: ”Der er alt for mange eksempler på, at de her tilbud her bliver drevet dårligt, at de slet ikke lever op til minimumsforventningerne til sådanne nogle tilbud.

Og der er mange flere kyniske, pengeinteresserede mennesker, der kan finde på at oprette botilbud, end jeg tror, vi er klar over.

Og derfor er vi nok desværre nødt til at opruste på tilsynssiden.

”

Sådan slutter podcastserien;

med en forklaring om, at der har været for stor tillid til [Klager], der ifølge kilden har omsorgssvigtet [Personen], som kunne være blevet reddet, hvis det såkaldte ”alvorlige svigt” var blevet opdaget i tide.

[Klager] er skurken i fortællingen – en skurk, der er svaret på titlens spørgsmål.

En skurk, der er kynisk og profitjagende.

Ingen af delene er der grundlag for at påstå – tværtimod.

På denne baggrund anmoder vi om en berigtigelse af podcastens titel.

Klagepunkt 1: Manglende kildekritik samt brug af ekspertkilder

A.

2 Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt og A.

1.

Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Flere af ekspertkilderne fremsætter kritiske udtalelser, hvor Radio IIII er i besiddelse af oplysninger, der burde have foranlediget en mere kritisk tilgang til disse udsagn.

Derudover bør det stilles til vurdering, om samtlige ekspertkilder reelt besidder den nødvendige faglige ekspertise inden for de områder, de optræder som eksperter i.

To kilder går igen som eksperter i dækningen

1.

[Ekspertkilde A], lektor i person-, familie og arveret på Aarhus Universitet.

2.

[Ekspertkilde D], lektor på Københavns Professionshøjskole i Videreuddannelsen og Master i specialpædagogik.

Valget af eksperter kan fremstå bekymrende, da der er tale om lektorer, der ikke er direkte specialiseret i fx socialret.

Vi stiller derfor spørgsmålstegn ved, om de reelt kan betegnes som eksperter i det, de udtaler sig om.

Findes der ikke specialister i socialret, som kunne have medvirket?

Og blev sådanne eventuelt kontaktet, men afviste at deltage?

Vi mener, det ville have styrket publiceringernes faglige grundlag, hvis eksperter med en relevant og tilstrækkelig faglighed, var blevet inddraget.

Kilderne kommer med påstande uden at få kritiske spørgsmål som opfølgning og Radio IIII har dernæst ikke kontrolleret oplysningerne, før de publiceres.

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 2 - 02.16

[Ekspertkilde A]: ”Jamen jeg mener, det er et helt klart omsorgssvigt.

Det er ganske forfærdeligt.

Allerede det, at hun har været overladt til sig selv på en måde, hvor det her kunne ske, uden at man kan forklare, hvorfor det er sket, det viser, at man ikke har levet op til sit ansvar om at være til stede.

”

Når du har en normering, der hedder 1:1 i de vågne timer, som [Personen] havde, betyder det, der er en medarbejder til rådighed til den pågældende borger i de vågne timer.

Så er det individuelt, hvilken struktur og arbejdsgang, der er omkring den pågældende borger.

Det betyder utvivlsomt ikke, at borgeren skal eller må blive overvåget 24/7.

Borgeren har ret til privatliv og ret til at være sig selv.

Botilbuddet er deres hjem, og de har ret til privatliv, hvor de ikke bliver totalovervåget.

Om natten er normeringen 1:3.

Det er den aftale, der er med den pågældende kommune.

Der er altså en medarbejder til at dække tre borgere, heriblandt [Personen].

Det har der også været den pågældende nat.

Der er ikke observeret noget, der skulle være atypisk (se bilag C om serviceloven og bilag D standard indskrivningsaftale).

Se desuden bilag E – VISO-ansøgning til [Kommunen], hvori [Personen]s kontrakt er beskrevet: ”[Personen] bor i egen lejlighed på botilbuddet.

Hun har adgang til egen have og til fælles udearealer.

Hun har personaledækning 1:1 i dagtimerne 0730-2130.

Om natten deler hun nattevagt og rådighedsvagter med de andre borgere.

[Personen] får hjælp til alt i sin hverdag.

”

[Personen] plejede at banke på døren og sige lyde, hvis hun ville ses til.

Vi forsøger selvfølgelig for alle borgere at frede den nattesøvn, der er så vigtig for os alle.

Se bilag F – info til nattevagten, hvor der står beskrevet: ”Det er det vigtigt, at nattevagten reagerer ved vedvarende larm.

F.eks. hvis de hører at [Personen] flytter møbler rundt, eller banker i vægge/sofaen.

Kig stille ind i stuen, og spørg om alt er ok.

”

Der er nogle borgere, der skal tilses.

Det kan være, de kramper eller har epilepsi, så er der selvfølgelig en fast turnus, hvor de bliver set til om natten.

Er det ikke nødvendigt, skal vi ikke forstyrre midt om natten.

Det er notorisk forkert at fremstille det som om, at der er tale om omsorgssvigt, når en borger ikke får forstyrret sin nattesøvn.

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 2 - 02:33

[Ekspertkilde A]: ”At det derudover har været muligt, at nogen kunne komme i nærheden af hende, eller at hun kunne komme i nærheden af noget, der kan være så farligt for hende, det viser, at man ikke har haft ordentligt styr på hendes omgivelser, som skulle være sikre for hende.

Det er jo også et svigt.

Så der er en række selvstændige svigt på svigt oven på hinanden.

”

Der har været en medarbejder tilgængelig, præcis som der skal.

Der er ikke dækning for at sige, at der var et svigt – ej heller ”en række selvstændige svigt på svigt oven på hinanden”.

En tredje kilde, der bruges ukritisk, er tidligere medarbejder, [Medarbejderen]

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 2 -14:39

[Medarbejderen] om dagvagtens samtale med leder og 1813: ”… og så siger han, nej, jeg skal nok lade være med at overdrive over for 1813.

Det er det, han siger bogstaveligt til mig, samtidig med at han sådan holder blikket på mig.

”

Det vil sige, [Medarbejderen] påstår, at en kollega siger noget i telefonen om, at der ikke skal nedtones.

Det bestrides.

Desuden har Radio IIII lige forinden talt med ham, der ringede 1813, så hvorfor ikke få ham til at gengive, hvad der blev sagt?

Vi må gå ud fra, han ikke siger noget om at overdrive, siden han ikke er citeret.

Kort efter i samme podcastafsnit dokumenterer Radio IIII selv, at det er ukorrekt, hvad de udleder af [Medarbejderen]s udtalelse

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 2: 16:04

Journalist: ”… i efterforskningsmaterialet har vi set, at dagvagten ikke følger den daglige leders råd.

Da han ringer 1813, gør han det klart for dem, at situationen er kritisk.

” Medarbejder: ”Jamen jeg sagde bare, at det her er en alvorlig akut sag, som skal tages meget alvorligt.

Jeg har en borger, der har store skader på store dele af kroppen, og at der skal en ambulance ud hurtigst muligt.

”

Det er ikke korrekt at udlede, at dagvagten ikke følger den daglige leders råd.

Dagvagten udtaler sig ikke herom, og det er en vidtløftig konklusion på en anden medarbejders referat af en samtale, hun ikke var en del af.

Der er alene grundlag for at konkludere, at dagvagten hverken overdrev eller underdrev, og at han ikke er blevet bedt om at gøre hverken det ene eller det andet.

Der er intet belæg for at sige, den daglige leder har fortalt dagvagten, at vedkommende ikke må sige, det er kritisk.

Den daglige leder har ikke mulighed for at vide gennem telefonen, om det er kritisk.

Der er stor forskel på ikke at drage konklusioner, vi ikke kan, og at nedtone situationen intentionelt.

Manglende kildekritik i forbindelse med vurdering af skader

Om beskrivelsen af [Personen]s skader, som værende røde mærker, siger [Ekspertkilde A]

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 - 15:13

[Ekspertkilde A]: ”Det er jo et forsøg på at få det til at lyde mere uskyldigt, end det var.

”

Diskussion om, hvorvidt skaderne kan betegnes som røde mærker, vender vi tilbage til.

I det følgende vil vi fokusere på den manglende kildekritik.

[Ekspertkilde A] har intet grundlag for at udtale, hvad [Klager] forsøger at få noget til at lyde som.

Desuden er det faktuelt forkert, at der var forsøg på at nedtone situationen.

Det bør berigtiges.

Hvordan kan Radio IIII lade hende fremsætte så voldsomme påstande uden at stille et eneste kritisk spørgsmål?

På hvilken baggrund skulle [Klager] have interesse i at nedtone skaderne?

Der ligger et menneske i kunstig koma – hvad skulle [Klager] opnå ved at bagatellisere det?

Det virker, som om der er fri adgang til at kritisere [Klager] uden nogen form for kildekritik eller kritiske spørgsmål til de fremsatte udsagn.

Til gengæld synes det langt sværere at få sendetid med en objektiv beskrivelse af et fagområde – et forhold, der vil blive behandlet særskilt senere.

Dialogen om røde mærker fortsætter

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 – 15:30

[Ekspertkilde A]: ”Der skal jo selvfølgelig beskrives, hvorfor er hun stadig er indlagt.

For hvis det bare er røde mærker, så bliver man ikke ved med at være indlagt så længe.

Så det her er helt tydeligt et forsøg på at få det til at se mere uskyldigt ud, end det er.

”

[Ekspertkilde A] har intet grundlag for at sige dette, herunder at det skulle være helt tydeligt .

Det er udokumenteret.

Derudover er det ikke korrekt, at det selvfølgelig skal beskrives, hvorfor hun stadig er indlagt.

Den pligt overgår til Rigshospitalet, når hun er i deres varetægt.

Det skyldes blandt andet, [Klager] ikke kan formidle mere information, end vi er i besiddelse af.

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 – 15:44

Journalist: ”Så hvad tænker du om den form for information, de giver til tilsynsmyndigheden?

”

[Ekspertkilde A]: ”Den information er misvisende og sådan set også direkte forkert.

”

Der er ikke grundlag for at udtale, at informationen er ”direkte forkert.

” Kilden blander information fra dagen for skaden sammen med information flere dage senere, efter at skaderne uomtvisteligt har udviklet sig til det værre.

Det er misvisende og giver et forkert billede, når man sammenligner udsagn på så forskellige tider i et forløb.

Se tidslinje over oplysningsforløbet i bilag G.

Vi har ikke bevidst nedtonet skader.

Vi har indberettet det, vi vidste, på daværende tidspunkt.

Vi havde ikke den indsigt på daværende tidspunkt, som vi har i dag.

Det er først, da [Personen] kommer ind på hospitalet, man kan vurdere alvoren af skaderne.

Selv dér er der positive udsigter de første par dage.

Vi får at vide, hun kan komme hjem ca. en uge efter, og at lejligheden skal gøres klar til hende.

Endnu en kilde stemmer i med egne vurderinger – og meget alvorlige, udokumenteret anklage

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 - 15:57

[Ekspertkilde D]: ”Det er ikke røde mærker, det er dybe brandsår.

Så enten så har ledelsen fået en anden fortælling af medarbejderne, eller også har ledelsen valgt at nedtone for ikke at blive fanget i, at de ikke har ageret rettidigt.

Hvis de er årsagen til, at der ikke er ageret rettidigt, så vil jeg jo også synes, at de kunne anklages for at forhale en livsfarlig situation.

Altså det ville være min umiddelbare tanke.

Det synes jeg da også, de kunne anklages for.

Så måske er de bekymrede for at få den proppet på sig, så de nedtoner problematikken, sådan så de ikke får så kraftig en reaktion fra omgivelserne.

De er interesserede i at have en virksomhed, der tjener penge, så den virksomhed, den skal bevares, så vi underspiller problemerne, så de ikke ser så voldsomme ud, fordi virksomheden er vigtigere at bevare.

”

Årsagen kan ikke engang politiet svare på (se bilag A).

Der er netop reageret rettidigt.

Der er ingen sammenhæng imellem den påståede nedtoning (røde mærker kontra brandsår) og [Personen]s situation.

Hun er indlagt og lægerne er over hende.

Socialtilsynet kunne ikke gøre fra eller til, uanset hvor meget man havde enten nedtonet eller dramatiseret over for dem.

Kilden har ikke den relevante sundhedsfaglige ekspertise til at udtale sig om det skete.

Desuden sammenblandes også her udsagn fra forskellige tidspunkter.

Radio IIII har selv tidligere interviewet en kilde, der oplyser hvordan skader af den pågældende karakter udvikler sig over tid (Hvem slog [Personen] ihjel #2 Ætset).

Det er helt urimeligt, at en så alvorlig anklage kan fremsættes uden nogen kildekritik og uden nogen spørgsmål fra journalisten.

Det er stridende imod god presseskik, at Radio IIII blot inviterer hvem som helst i studiet, betegner dem som eksperter og undlader at forholde sig kritisk til deres udsagn.

Hvem slog [Personen] ihjel?

Episode 6 - 02:20

[Ekspertkilde D]: ”Jeg er bekymret for, at den koncern har så mange af vores borgere, beboere med funktionsnedsættelser i deres varetægt.

”

Hvorfor?

Er et spørgsmål, der ikke bliver stillet af den kritiske journalist.

Der er ikke noget grundlag for den udtalelse.

Om der så måtte være et problem på [Bostedet], har det intet med koncernen at gøre.

[Klager] har en høj standard, hvilket underbygges både af Socialtilsynets vurderinger (se bilag H) og Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af [Klager] (se bilag I).

Fraværet af spørgsmål fra journalisten er bemærkelsesværdigt og vidner om manglende kildekritik.

Det burde have været problematiseret, hvorfor [Ekspertkilde D] udtrykker bekymring for en hel koncern, der ligger over landsgennemsnittet på kvalitetsscorer fra Socialtilsynet, baseret på en potentiel fejl ét sted ud af 29.

Journalistik indebærer netop at stille sådanne spørgsmål.

Det var noget andet, hvis der var et mønster.

Men havde der været et mønster, ville kvalitetsscoren næppe ligge over gennemsnittet.

Det er udtryk for manglende kildekritik og stridende imod god presseskik.

Hvem slog [Personen] ihjel?

Episode 6 - 02:39

Journalist om [Ekspertkilde D]s bekymring: ”Hendes bekymring bunder i, hvordan [Klager] har håndteret hele sagen omkring bostedet på [Bostedet].

Altså hvor Socialtilsynet krævede det straks-lukket, fordi tilsynet var bekymret for beboernes sikkerhed, fordi kvaliteten var for lav og fordi dokumentationen blev forfinet i sådan grad, at oplysningerne blev misvisende.

Og så er hun også kritisk overfor, at ledelsen ikke udadtil har påtaget sig et ansvar eller fortalt, hvad de vil gøre anderledes fremadrettet.

”

Ledelsen har udadtil påtaget sig et ansvar umiddelbart efter hændelsen (se bilag J,

Socialmonitor og LinkedIn).

De har dog ikke nogen forpligtelse til at forklare dette over for befolkningen – det er en tilsynsopgave, som allerede er blevet håndteret i samarbejde med Socialtilsynet og i dialog med forældrene.

En journalist, der havde foretaget en grundig undersøgelse og udvist kritisk sans, ville ikke have medtaget dette.

Én ting er, hvad kilden udtaler sig om, til trods for manglende viden og faglig baggrund.

Noget andet er, hvad Radio IIII vælger at bringe videre.

Klagepunkt 2: Manglende skelnen mellem fakta og vurderinger

A.

5.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 1 - 05.39

Journalist 1: ”Altså faktisk så får vi lige, da vi skal til at udkomme et unikt indblik i politiets efterforskning, hvor det er tydeligt, at nogen dækker over noget.

”

Journalist 2: ”Ja, og det viser også en efterforskning, hvor potentielt afgørende undersøgelser mangler, hvor afhøringerne de bliver lavet så sent, at de afhørte har svært ved at huske dagen.

Og vi kan også se, at der er et eksempel på en gerningsstedsundersøgelse, som først bliver lavet længe efter, at [Personen]s lejlighed er gjort ren.

”

Journalist 1: ”Og andre dokumenter fortæller en helt vild historie om vigtig information, der bliver underdrevet eller fortiet over for myndighederne, og farlige kemikalier, der pludselig bliver fundet på bostedet, selvom de ikke burde være der.

”

Tre faktorer skal bemærkes i denne passus.

1.

Det er ikke tydeligt, at nogen dækker over noget.

Vi har ikke været i stand til at konkludere, at der er nogen, der har dækket over forhold relateret hertil.

Politiet er kommet frem til samme konklusion.

2.

Der blev taget prøver på dagen for ulykken, hvor politiet var på stedet (se bilag G -

Oplysningsforløb omkring [Personen]).

Hvis der med ”længe efter” menes et par timer, er det korrekt.

Udtalelsen kommer dog lige efter en sætning om, at afhøringerne bliver lavet så sent, at de afhørte har svært ved at huske dagen.

Sammenkoblingen giver altså indtryk af, gerningsstedsundersøgelsen sker lang tid efter og ikke på samme dag.

3.

Vigtig information blev ikke underdrevet eller fortiet.

Sagens alvor og vores ageren er beskrevet i bilag G.

Vi har ikke tilbageholdt oplysninger for myndigheder.

Vi bliver kritiseret, at der blev sagt ”lagt til at sove” i stedet for ”kunstigt koma”.

”Lagt til at sove” benyttes af sundhedsfagligt personale herunder anæstesien.

Det kan i øvrigt ikke i den konkrete kontekst ses som ”vigtig information”, hvordan det er formuleret til Socialtilsynet, der ikke kunne eller skulle reagere på udtalelsen.

Der er ingen årsagssammenhæng at tage højde for.

Radio 4 Morgen d.31.01 kl.

7-8

Vært 53:20: ”Selvfølgelig en tragedie for familien, der har mistet den her unge kvinde.

Og så handler den om, hvordan vi passer på de her sårbare mennesker.

Men den handler også om noget mere, fordi der er private, for eksempel [Bostedet], som tjener store penge på at drive de her institutioner, som skal passe på vores sårbare borgere.

De penge, de får, de kommer fra vores allesammens fælles kasser, fordi vi har vedtaget i det her land, at vi vil passe godt på de mennesker.

Også selvom de har handicap, der gør, at de aldrig kan få et arbejde osv. Så det er ligesom den baseline, der er.

Og så findes der nogle institutioner, der skal holde øje med, om de institutioner gør det godt nok.

Altså om f.eks. [Bostedet] har passet godt nok på [Personen], som endte med at dø af det her.

Og nu har regeringen og Liberal Alliance, Konservative og Radikale Venstre, sat ind med en række initiativer, der skal effektivisere Socialtilsynet.

Altså de skal blive mere effektive, når de finder det, man kalder de brodne kar.

Sagen er altså bare den, at hvis man er god til at skjule, at man er et broddent kar, så er det lidt svært at finde ud af, at man skal sætte ind over for de brodne kar.

Det er tidligere blevet fastslået, at der bliver forfinet, fordrejet og forfalsket fra [Bostedet]s side.

Det viser en rapport fra socialtilsynet.

Så når det er nogen, der er gode til at forfine og forfalske, hvordan kan man så sætte ind over for dem, når man ikke ved, hvem de er?

Det lyder kompliceret.

”

Det er alvorlige anklager, der fremsættes af Radio IIII’s journalist her.

Det udtrykkes, at [Klager]-koncernen er et broddent kar, der forsøger at skjule, hvor broddent det er, så det fortsat kan tjene en masse penge på at snyde samfundet.

Det er bekymrende, hvordan der kan tillægges dårlige intentioner på en så konkluderende måde helt uden grundlag.

Vi kan kun henvise til Styrelsen for Patientsikkerheds vurderinger af [Klager]-koncernen, Socialtilsynets scorer, og at vi, sammenholdt landsgennemsnittet fra Socialtilsynet, ligger over på kvalitetsscorer.

Det kunne vi ikke gøre på 29 bosteder over en årrække, hvis kvaliteten ikke var i top og vi faktisk hver dag kærer os om at gøre det så godt som overhovedet muligt for de mennesker i Danmark, der har det allersværest.

Om faglig journalisering

Nedenstående dialog mellem en tidligere medarbejder og en journalist afslører manglende forståelse for faglig journalisering og retten til selvbestemmelse.

Der er klare instruktioner i, hvordan de forskellige elementer i vores dokumentationssystem skal udfyldes, så de er korrekte og faglige.

Medarbejdere må fx ikke skrive personlige informationer om borgeren i dagbogsnotater, hvor pårørende læser med, af hensyn til borgerens ret til privatliv (se bilag c).

Uddrag af dialogen ses her

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 – 12:10

Tidligere medarbejder: ”… det var det her med, at man skulle også passe på, hvad man sagde til pårørende.

Altså, at man skulle helst ikke informere om for meget.

”

(…)

12:43

Journalist: ”Sagde lederen til jer, at I skal ikke ringe de pårørende op ved selvskade?

”

Tidligere medarbejder: ”Ja, det skulle være med måde, at det var sårbare forældre også jo.

Det skulle vi jo så tage hensyn til.

(…)

men det ændrer jo ikke på, at man har ret til – og krav mener jeg jo – at se og blive informeret om, når der sker et eller andet med ens barn.

”

Den tidligere medarbejder mener, man har krav og ret på information om sit barn, men det er ikke tilfældet.

Alle beboere er over 18, [Personen] var konkret 30 år gammel.

Alle mennesker har retten til at bestemme over eget liv og handlinger.

Den ret gælder også, jf. bl.a. handicapkonventionen, som Danmark har tiltrådt, for mennesker med fysiske og psykiske handikap og funktionsnedsættelser.

Dialogen fortsætter

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 – 13:08

Journalist: ””Katrine” fortæller også, at kravene til, hvordan de skulle dokumentere på skrift, blev indskærpet.

”

Tidligere medarbejder: ”Man skriver jo dagsrapport over dagen selvfølgelig, og det har været fint, så nogen skriver lidt mere detaljeret end andre.

Men der blev man pålagt af ledelsen lige pludselig, at der skulle vi simpelthen bare nærmest lave overskrifter.

Altså godmorgen, morgenrutine, morgenmad.

”

Journalist: ”Så I fik besked fra ledelsen af, at I skal skrive mindre, altså I skal skrive i

overskrifter?

”

Tidligere medarbejder: ”Ja.

”

Journalist: ”Kan du huske, var det på mail, eller var det mundtligt eller?

”

Tidligere medarbejder: ”Ja, det var mundtligt.

”

Journalist: ”Prøv at gengive, hvad det var, den daglige leder sagde.

”

Tidligere medarbejder: ”Jamen det var det her med, at vi ikke skulle skrive for meget.

Det skulle være ensartet, det vil sige, at det var overskrifter.

Fordi det skabte problemer.

”

Det er korrekt, der blev arbejdet målrettet med at forbedre dokumentationen, dette både ved temadage og daglig sparring.

Formålet med dette var, at kvaliteten af dokumentation skulle professionaliseres.

Vores journalsystem har en struktur, som skal overholdes, dette blev alle undervist i.

En struktur, der i øvrigt er på alle [Klager]s tilbud og som også kan findes hos kommunale og regionale tilbud.

I bilag K ses et skærmbillede af en tom journal.

Den er tom for ikke at dele personfølsomme oplysninger.

Den er delt for at vise, hvor mange punkter, der skal udfyldes som dokumentation og at der er væsentligt mere plads end blot til overskrifter.

Som tidligere beskrevet var der udfordringer med kvaliteten af journalisering.

Flere medarbejdere havde tendens til at skrive alt under én og samme kategori.

Vi har derfor forsøgt at uddanne medarbejderne i at journalisere korrekt og fagligt, så alt fx skrives under de rette kategorier i vores system, så dokumentation dermed opfyldte beskrevne procedurer for [Klager].

Bilag L er undervisningsmateriale, der er benyttet på [Bostedet].

Det beskriver bl.a. hvad og hvor, der skal dokumenteres samt vores forventninger.

Dette er også udgangspunktet på [Læringsplatformen], som er en elektronisk læringsplatform alle medarbejdere skal igennem i forbindelse med deres onboarding.

Denne dialog samles op i ren spekulation fra journalistens side.

Den tidligere medarbejder, der deler egne meninger, forstørres nu til en forståelse hos et hele, nemlig ”personalet har altså fået indtryk af… ”.

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 – 14:24

Journalist: ”Personalet har altså fået indtryk af, at de skulle nedtone alvorlige episoder hos beboerne.

Og det får os til at tænke på, om det også er tilfældet i [Personen]s sag.

Er der oplysninger, som myndighederne ikke har fået?

Og har det haft betydning for, at det var så svært at finde ud af, hvad der skete med [Personen]?

”

Meget ledende spørgsmål, der reelt fungerer som udsagn.

Det er problematisk, når journalisten fremsætter en påstand uden nogen dækning.

Om røde mærker

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 -14.40

Journalist: ”… Og der er også tegn på den her adfærd i [Personen]s sag.

For eksempel kan vi se, at bostedets leder kontakter Socialtilsynet, dagen efter [Personen] er blevet indlagt.

Her skriver hun: Jeg skriver til dig for at orientere om, at vi i går søndag kontaktede 1813 på grund af røde mærker på en af vores beboeres hud.

Vagtlægen vurderede, at hun skulle tilses.

De valgte at beholde hende natten over, og hun er stadig indlagt.

Socialtilsynet har kritiseret den her beskrivelse af [Personen]s skader, og det samme gør de eksperter, vi har talt med.

”

Radio 4 Morgen d.29/01 kl.

7-8

04:14 Vært: ”Hun blev fundet på sit bosted om morgenen, den 28. april sidste år, med store ætsningsskader på kroppen”

Vært: ”men botilbudslederen har afvist overfor politiet, at der blev gjort rent med klorin på bostedet.

Og det kan vi altså dokumentere, det ikke passer.

Det skete i en periode på næsten syv år.

”

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 - 19:43

Journalist: ”Hvis nu du lægger det her sammen med, at [Personen] skulle have haft røde mærker, og at man forfalsker og forfiner dokumentation, hvilket billede efterlader det dig med af det her botilbud?

”

Det kan man kalde et ledende spørgsmål, hvor journalisten i øvrigt selv lægger navn til at vurdere, at man forfalsker og forfiner dokumentation.

Det er en virkelig grov anklage.

Hvad er det de mener bliver forfalsket?

Hvad skjules?

Lægerne på Rigshospitalet kan se det hele.

Alt viden, vi har været i besiddelse af, er fremlagt og har været tilgængelig for de involverede myndigheder.

Journalistens subjektive vurdering suppleres af [Ekspertkilde A]s subjektive vurdering

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 - 19:55

[Ekspertkilde A]: ”Jamen, det siger mig, at man ikke ønsker at tage ansvaret på sig.

At man på en eller anden måde prøver at dække over et forløb, og det er jo altid bekymrende, når man prøver at dække over, hvad der er sket.

Selv hvis det her er en ren ulykkessituation, som man ikke kunne have garderet sig imod, så er det meget mærkværdigt og bekymrende, at man ikke ønsker straks at få fremlagt alt materiale, fordi det er den eneste måde, man kan lære af det.

Og igen, så må vi jo nok konstatere, at dem, der normalt prøver at skjule oplysninger, det gør man jo som regel, fordi man synes, der er noget at skjule.

”

Det er en grov anklage uden dækning.

Samme passus indgår i Radio 4 Morgen d. 30.01 kl.

7-8 .

Om brug af klorin

De faktuelle omstændigheder

I nyhedsdækningen er der stort fokus på klorin, og det fremstilles af Radio IIII som om, at de afslører noget nyt i deres dækning.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Herudover gives der en række forkerte og særdeles skadelige oplysninger relateret til klorin.

De faktuelle omstændigheder, der var afdækket før Radio IIII’s dækning af sagen, er som følger

Der har tidligere været brugt klorin til rengøring hos borgeren, og frem til 2021 blev dette købt for borgerens egne midler.

Lederen af bostedet (der tiltrådte 1. februar 2024, dvs. 3 måneder før den ulykkelige hændelse), oplyste indledningsvist til politiet, at der ikke blev brugt klorin på bostedet, og at hun ikke havde set klorin på bostedet i den tid, hun havde været der.

Hun var på dette tidspunkt ikke klar over, at dette tidligere havde været tilfældet.

5 dage efter hændelsen, den 3. maj 2024, blev der på et depot fundet en støvet kasse med klorinflasker, mens medarbejdere i øvrigt ledte efter en hængekøje.

En af flaskerne i kassen var åbnet.

Kassen var datomærket 2022, og indkøbskvitteringer bekræfter at kassen blev indkøbt af bostedet i 2022.

Efter fundet kontaktede lederen straks politiet og orienterede herom og bad dem samtidig genoptage sagen, se nærmere bilag O.

Herunder uddrag af lederens henvendelse til politiet

”Ved nærmere eftersøgning i rummet efterfølgende, findes der ligeledes en gammel kasse med klorin, som er mærket som leveret 28. dec 2022.

Der bliver ikke bestilt klorin af bostedet, og det må ikke benyttes.

Vi tænker, at det er hensigtsmæssigt at oplyse om disse flasker, da der d. 28. ikke blev fundet nogen produkter i og omkring borgers lejlighed, som kunne have forsaget disse skader.

…

Vores spørgsmål er nu, om I vil genoptage sagen?

”

Politiet kommer til bostedet og tager den åbne flaske klorin med sig ved besøget og tager sine egne billeder af kasse og flasker.

Lederen taler også med en sygeplejerske på Rigshospitalet samme dag, hvor hun fortæller om de rengøringsmidler, der blev fundet på depotet tidligere på dagen.

Lederen tilbyder at køre til Rigshospitalet med produkterne og efterlyser en prøve, der kan afklare, om de kunne have forårsaget skaderne.

Sygeplejersken lover at notere det i sagen, men siger nej tak til at få produkterne.

Senere bliver lederen gjort bekendt med, at der frem til 2021 blev indkøbt klorin til brug for rengøring af borgerens lejlighed.

Radio IIII’s omtale af klorin

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 - 02:19

Journalist: ”Jeg har jo talt med en del af dem, der har arbejdet på bostedet som pædagoger.

Altså det vil sige, at de er langt fra alle sammen uddannede pædagoger, men det er ligesom den funktion, de har i forhold til [Personen].

Og en af dem siger til mig, at det faktisk var en fast del af rengøringen hos [Personen], at man brugte den her klorin.

”

Præmissen for dette udsagn er, at uuddannede ikke ved, hvordan man gør rent.

Rengøring og indsigt i dette er ikke en del af pædagoguddannelsen.

Der er procedurer og retningslinjer, der skal overholdes, uanset om du er udannet pædagog.

Medarbejderne har fået en tydelig instruks om, at der under ingen omstændigheder måtte bruges klorin til rengøring.

Dette er Radio IIII bekendt med.

Den journalist, der interviewes af værten i podcasten (ca. 47 minutter inde) henviser nemlig til, at en tidligere medarbejder ifølge en journalist, har fået tydelig instruks om, at man under ingen omstændigheder må bruge klorin.

Det er dermed dokumenteret, at også den pågældende medarbejder har været instrueret om, at man under ingen omstændigheder må bruge klorin, og at Radio IIII var helt opmærksomme på dette.

Det er ukorrekt og skadeligt i den givne situation at oplyse, at klorin var en fast del af rengøringen hos borgeren, og at fremstille det som om, at [Klager]s medarbejdere ikke var kvalificerede til at gøre rent.

Nyhederne d.22/01 kl.

7 og kl.

9

”Radio 4 har ved en gennemgang af rapporter fra bostedet kunne konstatere, at [Personen]s lejlighed mindst 16 gange er blevet gjort rent med klorin.

”

…

”Nordsjællands Politi har vurderet, at klorin er ét af de rengøringsmidler, som kan have forårsaget de ætsningsskader, der endte med at koste hende livet.

Men information om klorin til rengøring på bostedet har ikke indgået i politiets efterforskning.

”

Radio IIII fremstiller det herved som om, at [Klager] har undladt at give oplysning til politiet om klorin, hvilket er ukorrekt.

Som omtalt ovenfor, orienterede lederen af bostedet den 3. maj 2024 politiet om fundet af klorin.

Radio IIII oplyser herudover i forelæggelse af 24. januar 2025, at ”Af efterforskningsmaterialet fremgår det også, at både vikaren og en anden ansat fortæller, at de brugte klorin til rengøring i [Personen]s lejlighed.

En tidligere ansat på [Bostedet] ringer også selv til politiet og gør opmærksom på, at man anvendte klorin til rengøring i lejligheden.

” (bilag B, s.

28)

Det vil altså sige, at såvel leder som en vikar og en ansat har gjort politiet opmærksom på klorin på bostedet.

Derfor har politiet været orienteret om klorin til rengøring på bostedet.

Det er ukorrekt og skadeligt i den givne situation at fremstille det som om, at [Klager] har undladt at give oplysning til politiet om klorin og at sige, at politiet ikke har været i besiddelse af oplysninger om klorin på bostedet.

Radio 4 Morgen d.22/01-2025 kl.

8-9

Radiovært: ”… når lige præcis klorin bliver nævnt her, og er interessant overhovedet at tale om her, så er det jo fordi det også er det, som hos Nordsjællands Politi bliver nævnt som et af de rengøringsmidler, der kan have forårsaget skaderne på [Personen], som jo er det, der står hen i det uvisse, hvordan hun har pådraget sig, og som hun jo i sidste ende ender med at dø af.

… her på kanalen har kunne konstatere, i forbindelse med researchen på det her, at medarbejdere på bostedet mindst 16 gange har gjort jeres datters lejlighed rent med klorin, og det står altså i skarp kontrast til, hvad bostedslederen har udtalt til politiet.

Hun sagde, at der ikke blev brugt klorin på bostedet.

”

Lederen orienterede som netop oplyst den 3. maj 2024 politiet om, at der var fundet klorin på bostedet.

Der er intet grundlag for, at der har været brugt klorin mens hun var leder, tværtimod.

De tidligere medarbejdere, der beskriver den ubestridte tidligere brug af klorin, er uden relevans, da de netop er blevet grundigt instrueret om, at dette ikke længere må bruges, hvilket Radio IIII også selv har videreformidlet.

Der er ikke grundlag for at antage, at der har været brugt klorin til at rengøre hos borgeren i forbindelse med den ulykkelige hændelse.

Det er ukorrekt og skadeligt i den givne situation at fremstille det som om, at lederen af bostedet ikke har orienteret politiet om klorin på bostedet.

Radio 4 Eftermiddag d.22/01

02:10: Radiovært: ”Klorin synes at være den, altså helt afgørende element i en sag om [Personen]s død.

”

Journalist, 03:08: ”Ja, altså vi kan jo se det her med, at klorin bliver ligesom ved med at dukke op igen og igen.

Det er faktisk allerede den dag, [Personen] hun bliver jo fundet på sit bosted den 28. april sidste år om morgenen.

[Personen] havde infantil autisme og Downs syndrom, og hun havde ikke noget sprog.

Og hun bliver så fundet med de her store ætseskader, smurt ind i en ætsende væske, som man ikke har kunne sige med sikkerhed, hvad er, men politiet skriver i deres afgørelse til forældrene, at det kan have været klorin.

Og det bliver så ekstra interessant, fordi da medarbejderne, de forsøger jo at finde ud af, hvad er det der kan have forårsaget de her skader på dagen, så de leder i [Personen]s lejlighed, og hun har en lille have hvor de også leder, og de kan ikke finde noget emballage, men så kigger de i sådan et skab, et aflåst skab, hvor det kun er personalet, der har nøglen til det her skab med rengøringsmidler, de rengøringsmidler der bliver brugt til at gøre rent i [Personen]s lejlighed, og der finder de en flaske med en bundsjat klorin, som det bliver beskrevet.

Da der så senere kommer ambulancereddere ud til.

”

Det er ikke korrekt, at borgeren bliver fundet ”smurt ind i en ætsende væske.

”

Det er heller ikke korrekt, at medarbejderne leder efter, hvad der kan have forårsaget skaderne, og i et aflåst skab med rengøringsmidler, der bliver brugt til at rengøre borgerens lejlighed, finder en flaske med en bundsjat klorin.

Som beskrevet ovenfor bliver der tværtimod i et depotrum, som ikke blev brugt til at opbevare rengøringsmidler, fundet en støvet kasse indeholdende klorin, som var indkøbt i 2022.

Disse påstande er fremsat uden nogen underbyggelse.

Påstanden om, at borgeren blev fundet indsmurt i en ætsende væske sammen med påstanden om, at der var klorin i et skab indeholdende rengøringsmidler til brug for rengøring af borgerens lejlighed, er udtryk for en uunderbygget påstand om, at det netop var klorin, som borgeren har været i berøring med.

Det er ukorrekt og skadeligt i den givne situation at ytre, at borgeren blev fundet smurt ind i en ætsende væske, og at der blev fundet klorin der, hvor rengøringsmidler til borgeren blev opbevaret.

Radio 4 Morgen d.29/01 kl.

7-8

Vært: ”Det her med de 16 gange klorin, det viser rapporter fra bostedet, som vi lægger frem i podcasten, ”Hvem slog [Personen] ihjel?

”, i dag.

Og det står i skarp kontrast til, hvad bostedets leder har fortalt til politiet.

”

Vært: Og du så inde i de her systemer, som de her bosteder er bygget op omkring, du

vurderer, at ledelsen på bostedet må have kendt til, at der er blevet brugt klorin.

Hvad baserer du den vurdering på?

[Ekspertkilde D]: ”Der er de her dagsrapporter, journaler, som beskriver, hvad der foregår dagligt rundt omkring [Personen].

Og de har jo den funktion, at det er sådan en slags kontrol eller en kvalitetssikring, at det der foregår rundt omkring [Personen], det er dokumenteret.

Det vil sige, hvis ledelsen ikke har læst disse dagsrapporter, sådan bare med mellemrum, så har de jo ikke styr på kvaliteten.

Så har de jo misset deres ledelsesmulighed for at sikre kvaliteten.

”

Som anført ovenfor, er der ikke nogen ”skarp kontrast.

”

Lederen var ansat fra 1. februar 2024.

Hun deltog i morgenmøder og havde fra første dag fokus på kvaliteten og grundigheden i vores dokumentation – og havde daglig dialog om den.

Hun har læst dagsrapporter fra sin ansættelse, og der fremgår ikke brug af klorin, mens hun var leder.

Det er ukorrekt og skadeligt i den givne situation at viderebringe en påstand om, at ledelsen på bostedet må have kendt til, at der blev brugt klorin.

Vært: Altså, det er jo meget alvorligt, hvis du siger dermed.

Altså, nej, for at spørge åbent, siger du, at bostedets leder har afgivet en falsk forklaring til politiet?

Det er ukorrekt og skadeligt i den givne situation at viderebringe en påstand om, at der er afgivet falsk forklaring til politiet, og i det hele taget fremstille lederens oplysninger som usande.

Radio 4 Morgen d.29/01 kl.

7-8

Vært 06:45: ”Bostedslederen afviser over for politiet, at der skulle have været klorin på stedet, og at det skulle være brugt til at rengøre med.

Hvad tænker du generelt om ledelsens ansvar for at vide det?

”

[Ekspertkilde D]: ”Jamen, jeg vil i hvert fald stå noget undrende over, at de afviser, at de har kendt til det.

Der er for mange parametre, der viser, at det her det har været en del af en rutine i mange år.

Så det må de have vidst.

Den anden ting, jeg tænker, man kan altså lugte, når det bliver brugt klorin.

Har de overhovedet været der?

Kommer de?

Har de overhovedet været rundt?

Har de været på besøg hos [Personen]?

De må have været involveret i den her problematik, med at [Personen], hun smører afføring ud på væggen.

Det må de have været involveret i.

Så mange beboere har de faktisk ikke.

Hvis ikke de kender til det her.

”

Som det allerede er beskrevet, er der ikke indkøbt klorin siden 2022.

Bostedslederen har ikke i sin daglige gang i huset set, hørt om eller lugtet klorin.

Radio IIII viderebringer [Ekspertkilde D]s svar, som er afgivet under en falsk præmis og forkert fakta.

Hun er således tydeligt ikke blevet orienteret om, at den leder, der har orienteret politiet, er tiltrådt den 1. februar 2024, eller om, at der ikke i hverken dagsrapporter eller andet sted optræder oplysninger om klorin efter lederens tiltræden.

Lederen har været klar over borgerens problematik i forhold til afføring på væggene m.v., og har sikret, at der var procedurer for forsvarlig rengøring heraf.

Det er ukorrekt og skadeligt i den givne situation at viderebringe en falsk påstand om, at lederen enten ikke var bekendt med borgerens problemstilling eller at lederen taler usandt.

Radio 4 Morgen d.29/01 kl.

7-8

Radio IIII har talt med en tidligere medarbejder, der på spørgsmålet fra journalisten: ”Altså, du blev oplært i, at det var en fast procedure, når hun havde haft afføring?

” svarer: ”Ja.

”

Bostedslederen og [Klager] hører første gang om dette i Radio IIII’s podcast.

Er det korrekt, er det helt uforsvarlig håndtering.

Vi kan kun oplyse, at en sådan introduktion til rengøring aldrig er kommet ledelsen for øre og at den ikke afspejler noget, som vi efterfølgende har kunnet finde eller har hørt om fra andre ansatte.

Det er efter vores oplysninger en påstand, den pågældende tidligere medarbejder står alene med.

Det er i forelæggelsen blevet oplyst, at medarbejderen var en del af borgerens team indtil et par måneder inden ulykken.

Derfor har vedkommende næppe været en del af borgerens team, efter at den nye leder tiltrådte den 1. februar 2024.

Herudover er det værd at bemærke, at medarbejderen også oplyser, senere at blive orienteret om, at man under ingen omstændigheder må gøre rent med klorin.

Dette fremgår af forelæggelse af 24. januar 2024, se bilag B s.

28.

Det fremgår ikke, hvor længe medarbejderen var en del af borgerens team.

De oplysninger, medarbejderen fremsætter, er uanset hvad uden aktualitet, da medarbejderen ikke har arbejdet i borgerens team under den nye ledelse.

Derfor er det skadeligt at fremsætte påstanden fra medarbejderen.

Radio 4 Morgen d.29/01 kl.

7-8

Journalist: ”Altså den ene dag får man at vide, at man skal bruge det, og den næste dag får man at vide, at det må man under ingen omstændighed gøre, fortæller den her tidligere medarbejder.

Hvad synes du om den måde at oplære i brug af noget så giftigt som klorin?

”

Radio IIII overdriver og misrepræsenterer påstanden fra medarbejderen, der ikke har nogen aktualitet eller relevans i sammenhængen.

Dette fremstiller pointen om klorin ukorrekt og skadeligt for [Klager].

Radio 4 Morgen d.29/01 kl.

7-8

47:52 Vært: ”Når vi interesserer os for de systemer, der findes omkring sikkerhed med de her kemikalier, så er det jo fordi, at det er jo den procedure, som tilsyneladende ikke har været helt på plads.

”

Der er intet grundlag for at påstå, at procedurerne ikke var korrekte.

Det er ukorrekt og skadeligt at påstå dette.

Den anonyme medarbejder, der blev orienteret om, at man under ingen omstændigheder måtte bruge klorin, underbygger og dokumenterer netop, at der var en procedure, som medarbejderen ikke havde overholdt.

Vært: ”Nu kommer der lige nogle data fra den her sag.

Altså, den klorin, som fandtes, den blev indkøbt fra [Personen]s egne penge.

Det står i rapporter fra bostedet, og tidligere medarbejdere bekræfter det også.

Og på den måde er det altså ikke bostedet, der har købt klorin ind.

Hvad tænker du om det?

”

Den klorin, vi fandt d. 3. maj, er indkøbt af bostedet, med fakturalabel fra det firma [Bostedet] handlede med dengang og med indkøbskvitteringer, der dokumenterer indkøbet til bostedet [Bostedet].

Det er ukorrekt, at den klorin, der blev fundet, blev indkøbt for borgerens egne penge.

Indslaget, hvor Radio IIII har besøg af rengøringsfaglærer, [Ekspertkilde E], slutter med, at værten lægger ord i munden på [Ekspertkilde E].

De ord, [Ekspertkilde E] ikke har sagt, men blot svaret ja til med den gendrivelse, at hun ikke kender den konkrete situation, bliver hun taget til indtægt for – selvom hun aldrig har sagt det - i indledningen til næste nyhedsudsendelse

Radio 4 Morgen d.29/01 kl.

7-8

Vært, 49:10: ”Efter din vurdering, altså nu er du jo ikke fuldstændig dybt nede i den her sag, men nu har du hørt de ting, vi har spillet for dig.

Oplever du det som, at der er retningslinjer og krav, der ikke er blevet overholdt?

”

[Ekspertkilde E]: ”Ja, det gør jeg.

”

Dette er både ukorrekt og skadeligt for [Klager].

Nyhederne d.29/01 kl.

19.30 + 20.30 + 21.00

Vært: ”Bostedet [Bostedet], hvor [Personen] i foråret 2024 pådrog sig store ætsningsskader har ikke overholdt lovkravene til håndtering af farlige produkter som klorin.

Det vurderer [Ekspertkilde E], der er faglærer i rengøring på AMU Fyn på baggrund af podcasten ”Hvem slog [Personen] ihjel?

””.

Her fremstiller Radio IIII det som om, at der er lovkrav, der ikke er overholdt.

Men det, som kilden har svaret på, er ”retningslinjer og krav.

” Der er i endnu mindre grad grundlag for at udtale, at der er lovkrav, der ikke er overholdt.

Også dette er ukorrekt og skadeligt.

Radio 4 Morgen d.30.01 kl.

7-8

Vært: ”Nu har vi kunne afdække denne her praksis, hvor det er det personale, der var ansat for at være pædagoger, som også står for rengøringen.

De har den her såkaldte 1-1-vagt hos beboerne, men skal også gøre rent undervejs.

Hvad tænker du om den praksis?

”

[Ekspertkilde A]: ” … For så leverer man jo slet ikke den der en-til-en-hjælp og omsorg og støtte, som man skal.

”

Det er ikke unormalt, at pædagogiske medarbejdere varetager alle opgaver, som en borger i et bofællesskab eller et solisttilbud, ikke selv kan varetage.

Inklusive rengøring og madlavning.

1:1 betyder ikke overvågning i alle døgnets timer og inkluderer ofte opgaver i fælleslokaler og på matriklen, hvor borger har pause eller alene-aktiviteter.

Radio IIII’s vært citerer faktisk [Direktøren], der beskriver netop 1:1-normeringen

Radio 4 Morgen d.30.01 kl.

7-8

31:57 Vært: ”Direktøren [Direktøren] har dog ikke ønsket at svare på vores konkrete spørgsmål, men han har tidligere skrevet til os, at sådan en en-til-en-ordning ikke indebærer, at borgeren bliver overvåget 24-7.

Borgeren har ret til privatliv og ret til at være sig selv.

Men det, der er helt sikkert, er, at der er en medarbejder til rådighed, skrev han.

Så kan medarbejderen ikke sagtens være til rådighed for hende, selv om de havde nogle rengøringsarbejde eller opgaver?

”

[Ekspertkilde A]: ”Det er jo lidt svært, fordi hvis det her havde været et døgn, hvor borgeren så konstant har brug for, at der skal være nogen tæt på, så bliver rengøringen jo ikke udført.

Så det kan jo ikke lade sig gøre at planlægge med en forventning om, at der vil være timer nok i døgnet, hvor borgeren ikke har brug for støtte, så man er sikker på, at rengøringen bliver gennemført.

Det er klart, man kan måske godt være i lokalet, ved siden af og lave nogle andre små, forfaldende opgaver.

”

Det er ude af proportioner at sætte scenarier op, der er uden nogen relevans.

Der er intet grundlag for at diskutere, hvad der kunne ske, hvis [Klager] agerede på en anden måde, end vi faktuelt gør.

Er der konkrete eksempler på, at der har været et problem ift.

fx rengøring, må disse forelægges, hvilket ikke er sket.

Det siger sig selv, at borgeren kommer først.

Hvis borgers dagsform gjorde, at medarbejderen ikke kunne udføre en del af fællesrengøringen, så blev der naturligvis opfordret til at hjælpe hinanden i husene.

Og i sidste instans kunne en vågen nattevagt bidrage med afslutning af opgaver, som ikke var nået.

Radio 4 Morgen d.30.01 kl.

7-8

[Ekspertkilde A]: ”… der har været flere eksempler på situationer, hvor hun ikke har haft den hjælp og støtte, hun havde brug for.

Hvor hun er blevet frustreret, hvor hun har været alene.

Så det har jo i hvert fald ikke fungeret, man har jo i hvert fald ikke sørget for, at der hele tiden var personale, der kunne hjælpe og reagere og støtte hende, så hun ligesom fik den pædagogiske indsats, hun skulle have.

”

Det er en voldsom anklage, som der intet grundlag er for at påstå.

Vi kender ikke til situationer, hvor borgeren ikke har haft den hjælp og støtte, borgeren havde brug for.

Radio 4 Morgen d.30.01 kl.

7-8

Vært, 34:00: ”Jeg taler med [Ekspertkilde A], der er lektor i socialret på Aarhus Universitet.

Jeg tager lige at ridser nogle ting op, som vi har fundet ud af her på Radio 4, og vi afslører dem i en podcast, der hedder Hvem slog [Personen] ihjel.

Der åbenbares til, hvordan personalet på bostedet her rutinemæssigt gjorde rent med klorin, selvom ledelsen har påstået, at det ikke fandt sted over for politiet.

”

Det er faktuelt forkert.

De afslører ikke rutinemæssig brug af klorin, og det er skadeligt at påstå dette i den givne sammenhæng.

Radio 4 Morgen 05.02 kl.

8-9

Journalist: ”… altså, hvad de har at sige i den her sag.

Også fordi, som vi jo her på radioen har kunne fortælle, at vi kan se, at der er blevet gjort rutinemæssigt rent med klorin i hendes lejlighed.

Det rengøringsmiddel, som politiet vurderer, kan være årsag til de skader, hun blev fundet med.

Vi kan også se, at koncernen, altså [Klager] ledelsen på bostedet, de giver forkerte oplysninger til politiet.

De siger, der var ikke noget i klorin.

Der blev jo ikke gjort rent med klorin”

Som allerede redegjort for, er det ukorrekt og skadeligt i den givne sammenhæng at påstå, at der rutinemæssigt blev gjort rent med klorin og at [Klager] ledelsen har givet forkerte oplysninger til politiet.

Som allerede redegjort for, er det ukorrekt og skadeligt i den givne sammenhæng at påstå, at bostedets leder har givet forkerte oplysninger til politiet.

Klagepunkt 3: Skadelige, krænkende og agtelsesforringende udtalelser

A.

3.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Klagepunktet inddeles i krænkende og agtelsesforringende udtalelser om personer i [Klager] og om skadelige udtalelser om [Klager].

Personerne i [Klager] er dels direktør, [Direktøren] og bostedslederen på [Bostedet].

Krænkende udtalelser om de to ses ligeledes som krænkende for [Klager].

Om [Direktøren]

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 2 - 08:19

Journalist: ”Så jeg ringer til [Direktøren], direktøren for [Klager], koncernen bag [Personen]s bosted.

Og han tager faktisk telefonen.

Og jeg vil gerne spørge, hvad de selv tror, der er sket.

På det her tidspunkt, hvor jeg får fat på ham, er politiet stadigvæk i gang med at efterforske sagen.

Og [Direktøren] har ikke rigtig lyst til at tale om [Personen]s sag.

”

[Direktøren] svarer på alle kritikforelæggelser, han svarer i telefonen og han svarer om ledelsesperspektivet og politiundersøgelsen i netop [Personen]-sagen i ovenstående.

Det er faktuelt forkert, at han ikke svarer, og der er ikke grundlag for at udtale sig om, hvorvidt han har lyst til det, når han faktisk svarer.

Hvem slog [Personen] ihjel?

Episode 5 - 25:33

Journalist: ”Men [Direktøren] er stoppet med at reagere på vores henvendelser og han vil altså ikke svare på, om ledelsen i [Klager] bærer et ansvar for det, der skete med [Personen].

Så nu tager [Journalist B] ud for at finde ham og måske få et svar.

”

Det er faktuelt forkert, at [Direktøren] er stoppet med at reagere på henvendelser (se bilag B).

Vi svarer på alle kritikforelæggelser.

Radio IIII’s tilstedeværelse på [Klager]s adresse i [Bynavn A] i flere timer må anses som et påskud for at udstille en påstået og udokumenteret manglende reaktion, der ikke er til stede.

Vi ønsker derfor kritik af at anvende konfrontation (forsøg på) og bruge det som påstået dokumentation på, at [Direktøren] ikke vil svare.

Lydklippet af ventende journalister på [Klager]s adresse i [Bynavn A] går igen i nyhedsudsendelser og i podcast-afsnit.

6, der sågar har fået undertitlen: ”Hvor er [Direktøren]?

”, hvilket fremstiller det som om, at han ikke er til at få kontakt til.

Hvem slog [Personen] ihjel?

Episode 6 - 01:07

Journalist: ”Okay, fordi vi har jo forsøgt at få et interview igennem virkelig lang tid, og vi får slet ikke rigtig nogen svar længere.

”

Radio 4 Morgen 05.02 kl.

8-9

Journalist: ”Vi har her på kanalen gentagende gange forsøgt at få svar fra [Klager]-koncernens direktør [Direktøren].

Men han vil ikke svare på vores spørgsmål, så i går der tog du, [Journalist B], ud til [Klager]-koncernens hovedsæde i [Bynavn A] for at forsøge endnu en gang.

Godmorgen.

”

[Direktøren] svarer som beskrevet hver gang, han får spørgsmål fra Radio IIII.

Så der er absolut ingen grund til at tage til [Bynavn A] og spørge om det samme – ud over spændende radio, dramaturgi og virkemidler, der skal illustrere en pointe, som ikke findes.

Journalist: ”… vi får slet ikke rigtig nogen svar længere.

”

Det er faktuelt forkert og det er misvisende og skadeligt.

Journalist: ”Så nu gør vi det, at vi prøver at ringe [Direktøren] op inde fra studiet.

Og det er jo en meget voldsom metode at ringe folk op direkte i radioen.

Men jeg tænker, at sagens karakterer og vores mange forudgående forsøg på netop at få det her interview, på traditionel vis, synes jeg kalder på et direkte opkald.

”

De har fået svar hver gang, så det er svært at se, hvorfor situationen kalder på en meget voldsom metode.

Det er både misvisende og skadeligt.

Om faglig vurdering

Vedr.

oplysninger om to andre hændelser på [Bostedet] i foråret 2024, der intet har med ulykken at gøre, men som inddrages i Episode 4

Begge sager ligger under den grænse, vi skal informere Socialtilsynet om, hvilket Radio IIII er orienteret om.

Nedenstående er også beskrevet til dem i mail pr. 19.12.2024 (bilag B).

For de to episoder – beskrevet nedenfor som Episoden med iPad’en og Episoden med cigaretskodder – er både selvbestemmelsesretten og omsorgspligten på spil.

Udefra set kan det være svært at sætte sig ind i, men der er ikke noget usædvanligt i nogen af hændelserne, hvilket en ekspertkilde med relevant indsigt også ville underbygge.

Episoden med iPad’en : Vi handler fuldstændig korrekt.

Vi har at gøre med en borger, der bider i ting.

Han har ret til at have sin iPad.

Nu bider han så i den iPad.

Det første, den pågældende medarbejder gør, er at fjerne iPad’en og ringe til 1813, som umiddelbart vurderer, at vedkommende skal observeres for røgskader.

Det gør vi også.

Borgeren vurderes på intet tidspunkt til på nogen måde at være kommet til skade.

Episoden med cigaretskodder: Der er en borger, der godt kan lide at spise ting, som ikke er gode for ham.

Vi har pligt til at træde ind, hvis det skader ham sundhedsmæssigt.

Helt konkret med denne borger har vi været i kontakt med en læge og spurgt, hvornår det er sundhedsskadeligt.

Hans egen læge har vurderet en ret stor mængde af cigaretskodder, der må spises.

Vi har selv lavet en mere restriktiv linje, der siger, hvis han spiser mere end fem cigaretskodder, skal vi kontakte giftlinjen.

Derfor kontakter vi oftere nu giftlinjen, end hvad borgerens egen læge har anbefalet.

Når han bliver kørt til observation, udøver vi vores omsorgspligt.

Så vi er sikre på, vi træder ind, når noget begynder at være sundhedskritisk.

Det er det, der er gjort.

Vi arbejder kontinuerligt med det pædagogisk, men vi kan ikke forhindre ham i det.

Det er en forventelig opførsel for denne her målgruppe.

Det er ikke usædvanligt.

Skulle hændelserne indberettes: Skulle vi have orienteret socialtilsynet om at brandvæsnet kom ud fordi vores alarm gik, på grund af røg fra iPad’en?

Det er der ikke grundlag for.

Brandvæsnet blev alarmeret via aba-anlægget grundet røgudvikling.

Brandvæsnet anbefalede, at 1813 blev kontaktet, og 1813 vurderede, at borgeren skulle observeres for røgforgiftning.

Det gjorde vi.

Skulle vi orientere om episoden?

Nej.

Det skel, der er vigtigt at forstå, er, at det ikke er omsorgssvigt, at han bider i iPad’en.

Det er et velkendt adfærdsmønster hos den pågældende borger.

Det er altså ikke omsorgssvigt, at hændelsen finder sted.

At han bider i en iPad, er ikke ud over normalen, hvor vi så ville have en orienteringspligt.

Og derfor orienterer vi ikke tilsynet.

Hvis vi skulle orientere om noget, skulle det være besøget af brandvæsnet.

Vi har efterspurgt retningslinjer hos Socialtilsynet, for hvornår vi skal oplyse om andre tilsynsmyndigheders besøg.

Tilsynet skal orienteres, hvis situationen påvirker tilbuddets kvalitet.

I den pågældende sag vurderer vi ikke, det har en effekt på tilbuddets kvalitet, at brandvæsnet kommer forbi, fordi vores aba-anlæg virker.

Ingen borgere er kommet til skade;

vi havde et godt anlæg, der gik i gang;

der var et brandtilsyn, der kom forbi og kørte igen, fordi der ikke var noget.

Der har været røgudvikling.

Ikke brand.

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 4 - 20:41

Journalist: ”[Klager]s direktør [Direktøren] skriver til os, at han mener, de to andre hændelser er under grænsen for, hvad de skal indberette, da det ikke er usædvanlig opførsel for deres beboere.

Det er [Ekspertkilde A] uenig med ham i.

”

[Ekspertkilde A]: ”Hvis man ville sige, at det her var småting, så er der jo noget helt fuldstændig galt med deres faglige vurdering af situationen.

”

Det vil kræve, at [Ekspertkilde A] har indsigt i de konkrete forhold, for at kunne udtale sig.

Alligevel får hun her lov til at udstille [Klager]s direktør som en, der er ude af stand til at foretage en faglig vurdering af situationen.

Det er en voldsom anklage.

Det må som minimum forventes, at Radio IIII tydeligt forklarer lytterne, at alle mennesker ifølge serviceloven har retten til at bestemme over eget liv og handlinger.

Helt konkret betyder det, at omsorgspersonalet ikke må begrænse de mennesker, der bor hos fx [Klager] i at handle, medmindre det er til skade for dem selv eller andre.

Udgangspunktet for den sociale indsats er altså, at personalet skal støtte borgeren og respektere vedkommendes ret til selv at bestemme.

I realiteten står det pædagogiske personale ofte i et dilemma imellem, hvornår en handling, uanset hvor aparte eller uhensigtsmæssig den måtte være, er inden for borgerens ret til selvbestemmelse – fx hvad en person ønsker at spise eller på anden måde udsætte sig selv for, og hvornår omsorgspligten træder i kraft, og de dermed skal intervenere.

Om bostedsleder på [Bostedet]

Radio 4 Morgen 03.02 kl.

7-8

”Men nu kan Radio IIII fortælle, at netop den leder, som både direkte og indirekte har fået kritik for sine handlinger som leder af bostedet, har fået en ny stilling i [Klager]-koncernen.

Og det er altså dem, der står bag, der også stod bag det bosted på [Bostedet].

Nu skal den her person være kvalitetskonsulent for koncernens mange bosteder.

”

Der er intet grundlag for postulatet.

Vi har ikke set hverken direkte eller indirekte kritik, som skulle tale for, at det er uforsvarligt, at hun bedriver sit job som kvalitetskonsulent.

Lederen har ikke fået kritik.

Den kritik, der er givet til bostedet, vedrører en konkret kommunikation med tilsynet, som mente at det kunne være blevet beskrevet mere tydeligt, hvilke skader [Personen] havde, da hun blev kørt på hospitalet, og hvad det betød, at hospitalet lagde [Personen] til at sove.

Radio 4 Morgen 03.02 kl.

7-8

Journalist: ”Altså, vi har talt med nogle eksperter om det her, og de kalder det her et problematisk, på grund af den adfærd, som den her bostedsleder har udvist, som leder for det her botilbud, hvor [Personen] boede.

Og det, de ligesom står på skulderne af, når de udtaler sig på den måde, det er nogle ting, som vi blandt andet har kunne grave frem i den her sag.

Og det er f.eks. at Socialtilsynet, de udtaler sig om, at ledelsen, de ansporede, de, medarbejderne her på [Bostedet], til at forfine, fordreje og forfalske dokumentation.

Det er noget af det, de finder ud af i deres undersøgelse af bostedet.

Og at det er ledelsen, der ansporer til det her.

”

Det er en vild anklage at komme med uden at nævne, hvilke eksperter og fakta, man bygger den på.

Radio 4 Morgen 03.02 kl.

7-8

”Så har vi også kunne dokumentere, at der er, mindst 16 gange er blevet indkøbt, eller brugt klorin hos [Personen], som er blevet indkøbt for hendes penge.

Altså ting, der står i de her dokumenter, som vi bare har kunne få gennem en aktindsigt.

Men ledelsen har egentlig overfor politiet, at, det er denne her bostedsleder, understreget, man brugte ikke klorin.

Og det er jo interessant, fordi klorin er en af de ting, som politiet konkluderer, kunne være skyld i skaderne.

Det siger ledelsen så, det har ikke noget at gøre her, det er ikke noget, vi har indkøbt.

Det passer så ikke.

”

Igen, er der en forskydning af tid og fakta, der bliver blandet sammen.

Det er som om, at tidslinjen i forhold til dokumentation og udtalelser, ignoreres, for at få virkeligheden puttet ned i den alternative virkelighed, som Radio IIII forsøger at skabe.

’

Radio 4 Morgen 03.02 kl.

7-8

Journalist: ”Hun får så også kritik for at tilbageholde og underdrive oplysninger.

For eksempel, da hun kontakter Socialtilsynet, så siger hun til dem, at en af vores beboere er kommet til skade, men altså, det er nogle røde mærker.

Der er en beboer, der er blevet indlagt med nogle røde mærker til observation på hospitalet.

Og det ved vi jo, at det ikke er korrekt.

Det var store brandsår, som [Personen] havde.

Så er der også to andre ting, der sker på bostedet i samme periode.

”

Bostedsleder hører det først omtalt som ”store brandsår” tirsdag, da hun taler med lægen.

Indtil da siger alle ”røde mærker”, hvilket hun gengiver i hændelsesforløbet.

Hun kan ikke udtale andet end det, hun ved og hører.

Desuden udvikler skaderne sig over tid, hvad Radio IIII også selv har afdækket med ekspertkilden i podcastafsnit #2, så Radio IIII kan ikke vide, hvad bostedsleder får at vide d. 28. april om morgenen, men kun hvad Rigshospitalet har videreformidlet fra senere tidspunkt.

Radio 4 Morgen 03.02 kl.

7-8

Vært 42:28: ”Og det er altså den leder, der nu skal være kvalitetskonsulent for [Klager]koncernens mange bosteder?

”

Journalist: ”Ja, lige præcis.

Så du kan høre, det var en lang liste, jeg remsede op her, af ting, som den her leder bliver kritiserede for.

”

Lederen kritiseres primært af Radio IIII og uden hold i de faktiske omstændigheder.

Langt senere nævnes to eksperter, måske er det også dem, man har hentydet til tidligere i afsnittet.

Det er ikke til at vide.

Eksperterne er [Ekspertkilde A] og [Ekspertkilde D]

Radio 4 Morgen 03.02 kl.

7-8

Vært 43:23: ”Og de to eksperter, det er lektor i specialpædagogik [Ekspertkilde D].

Hun kalder forfremmelsen for grotesk og stiller også spørgsmål ved signalet.

Lektor i socialret [Ekspertkilde A] siger også, at det er et mærkeligt signal at sende, og hun pointerer, at botilbudslederen har fået kritik for ikke at give korrekte oplysninger.

”

[Ekspertkilde A]: ”… det undrer mig enormt meget, at en leder som minimum har været uvidende om, hvordan personalet har ageret, og at man så vurderer, at hun er egnet til at have det overordnede ansvar,” siger lektor i socialret [Ekspertkilde A], og undrer sig også over, at den tidligere bostedsleder i en afhøring med politiet, som Radio IIII har set, afviser, at der er blevet brugt klorin på botilbuddet.

Det var du også inde på før, [Journalist A].

”Enten har hun ikke opdaget, hvad personalet har foretaget sig, eller også har hun adviseret dem om at gøre det og skjule det bagefter.

Uanset virker det ikke som om, hun er kompetent til at give råd til andre botilbud.

” Hvad siger denne her leder egentlig selv til kritikken?

”

[Klager] kan ikke genkende kritik af, at der skulle være underkommunikeret fra ledelsens side i umiddelbar forlængelse af hændelsen med [Personen].

Som allerede beskrevet overfor Radio IIII, har lederen kommunikeret ud fra, hvad hun har fået at vide af Rigshospitalet.

Om [Klager]

Radio IIII misforstår vores arbejdsbegreber og hele vores eksistensberettigelse, hvorfor skadelige og misvisende oplysninger publiceres.

Dette selvom vi har svaret og rettet dem i processen gennem kritikforelæggelsen, hvor vi blandt andet har forklaret, hvad en 1:1-normering indebærer (se bilag B).

Hvem slog [Personen] ihjel?

Episode 3 - 04:39

Journalist: ”Hun er der jo på sådan en 1:1-ordning og skal kunne få hjælp døgnet rundt”

[Personen] havde 1:1 normering i 14 timer af døgnet (tidsrummet 8.00-22.00) og 1:3 normering i 10 timer af døgnet (tidsrummet 22.00-8-00), så det er faktuelt forkert blot at beskrive, at hun havde 1:1 normering.

Hvem slog [Personen] ihjel?

Episode 3 - 22:57

Journalist om faglige refleksioner: ”… og vi kan se i de her faglige refleksioner, at der er ret klare tegn på, at [Personen] hun faktisk mistrivedes i store dele af sin tid på [Bostedet].

Det skriver de om flere gange.

Og vi kan se, at det sådan er et direkte sammenhæng mellem, at der har været meget personaleskift eller mange vikarer indover.

”

Den opfattelse deler vi ikke.

[Personen] havde en normering 1:1 (8-22), hvilket man alene har, når man har nogle virkelig svære livsbetingelser og deraf aparte adfærdsmønstre og forhøjet frustrationsniveauer.

Borgere med 1:1 normering i Danmark har ofte nogle yderst vanskelige livsvilkår, grundet deres komplekse handicap og/eller sammensætning af diagnoser.

Det kan bl.a. generere et forhøjet stress- og frustrationsniveau.

Når vi gennemgår [Personen]s trivselsvurderingen de seneste 3 år, har [Personen] været i trivsel 83,7 % af tiden, været frustreret 10,43 % af tiden og i mistrivsel 5,85 % af tiden (Bilag P).

Trivselsmålingerne dokumenterer, det ikke kun var til sidst, [Personen] var i mistrivsel, men at den relativt lille del er fordelt over alle årene.

Om koncernens økonomi

”Hvem slog [Personen] ihjel?

” Episode 6 - 03:37

Journalist: ”Og der er faktisk ret mange penge i omløb i den her koncern.

Den blev oprettet i starten af nullerne af to pædagoger, og er siden bare vokset og vokset.

I det seneste regnskabsår oplyser de i deres årsrapport, at koncernen omsatte for lige over en halv milliard kroner.

Og så kan vi se, at [Klager] er gode til at lave overskud på de enkelte bosteder.

Alene i 2024 forventer [Klager] at lave et overskud på bostederne på næsten 44 millioner kroner.

Altså penge, der er til overs af de summer, de får for at passe på beboere som [Personen].

”

[Ekspertkilde A]: ”Der er jo et eller andet galt, når der kan skabes så stort et overskud.

”

Der er ikke noget galt i at nævne overskuddet, men det er misvisende, når det ikke også nævnes, at alt bliver i [Klager] – som vi også tidligere har gjort Radio IIII opmærksom på (Bilag B).

[Ekspertkilde A], der bruges som ekspert til at bakke journalistens påstand op, har igen ingen dækning for sin egen påstand.

De penge, der kommer ind, bruges til at betale vores faste omkostninger.

Det overskud, der er tilbage, bruges 100 % til rentebetalinger på lån og reinvestering i virksomheden.

Øvrigt overskud bliver brugt på geninvestering, kvalitetsforbedringer og at øge kapaciteten, så vi kan hjælpe endnu flere af de mest udsatte borgere i vores samfund.

Radio 4 Eftermiddag d.22/01

Journalist: ”… hvordan en beboer, det her det er jo beboere, som skal være under opsyn, altså hele tiden, hvor vi jo betaler de her bosteder mange skattekroner for, at de skal passe på, altså, mennesker som [Personen] ikke, som ikke kan passe på sig selv, som har brug for andre til at passe på dem.

Og det lyder jo virkelig underligt, hvordan altså, de så kan have fået, altså der kan være en af deres beboere der er endt i koma”

Usmagelig sammenkobling, der ikke er noget grundlag for.

Radio 4 Eftermiddag d.22/01

Journalist: ”Det er et millionforetagende, som tjener rigtig mange penge på at have de her bosteder for primært autistiske voksne.

Og selvom det her bosted hvor [Personen] boede er blevet lukket, så driver [Klager] jo fortsat en række andre bosteder.

Og derfor synes vi jo at det ville være rigtig spændende at tale med direktør for [Klager], [Direktøren], om jamen hvad de har lært af den her sag?

Har den her sag ført til, at de har indført nogle nye procedurer, for eksempel i forbindelse med rengøring?

”

Radio 4 Morgen d. 30.01 kl.

7-8

Vært 35:21: ”Det er en af de største private aktører på et marked, som også tjener mange penge på det her, og det er jo altså i den sidste ende skattekronerne, som bliver brugt til at passe på samfundets udsatte og svage borgere.

Direktøren [Direktøren] ønsker som sagt ikke at stille op til interview i sagen.

”

Der er ingen grund til at koble økonomien i koncernen til, hvorvidt [Direktøren] vil stille op.

At det er skattekroner, lyder nærmest som om, der er en offentlig pligt til at stille op til interview i stedet for at svare på skrift, som sket i hele forløbet.

Det er skattekroner, der bliver indbetalt til kommunen, så de kan bruge dem, hvor de har behov for det til de aktører, hvor de finder, der er et godt forhold mellem pris og kvalitet.

Det er helt sædvanligt, helt op til den øverste regeringsledelse, at der svares på skrift, og et medie har ikke krav på, at en kritiseret part stiller op til interview.

Radio 4 Morgen 05.02 kl.

8-9

Journalist: ”De har 29 bosteder fordelt rundt i hele landet.

De er ved at åbne nyt bosted på [Området].

Og de omsætter for 500 millioner skattekroner om året.

Eller hvad hedder det?

500 millioner kroner om året.

Og det jeg så vil, det jeg prøver at sige er, at det er jo skattepenge.

Selvom det er en privat virksomhed, så er det jo en offentlig velfærdsopgave, de varetager.

Det er jo kommunerne, der betaler for, at have beboere placeret der.

”

Der bliver ikke sagt noget om, hvad Radio IIII vil sige med omsætningen.

Den siger jo ikke meget i sig selv – ud over, hvor mange kommuner og borgere, [Klager] hjælper dagligt.

Vi er en privat virksomhed som kommunerne køber en ydelse af.

Socialtilsynet godkender vores budgetter og der bliver ført revision med disse årligt.

Der har aldrig været anmærkninger på det fra Socialtilsynet eller ekstern revision.

Klagepunkt 4: Manglende efterprøvelse af fakta

A.

3.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

A.

4.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Vi er blevet forelagt kritik vedrørende størstedelen af det, der indgår i Radio IIII’s dækning.

Dog har vi ofte fået meget korte frister for at bekræfte vores tilsagn og afgive svar.

Som en koncern med løbende drift har vi måttet prioritere vores ressourcer, og vi har derfor ikke haft tilstrækkelig tid til at besvare omfattende kritikforelæggelser, der kræver væsentlig dokumentation og undersøgelse.

På grund af de begrænsede tidsrammer har vi ikke i alle tilfælde kunnet forholde os substantielt til kritikken.

I forhold til de korte tidsfrister bestrider vi, at der forelå en umiddelbar aktualitet, da [Personen]s ulykke fandt sted den 28. april 2024.

Der er efter vores opfattelse grundlag for at kritisere de urimeligt korte tidsfrister.

Vi har tilbagevist en række af Radio IIII’s/deres kilders konklusioner, men uden på nogen måde at blive hørt og uden at det er afspejlet i dækningen.

Alligevel fremstiller Radio IIII det som problematisk, at der svares skriftligt og ikke stilles op til interview.

På et enkeltstående nyhedsindslag har vi forsøgt at klage direkte til Radio IIII (bilag Q).

Klagen omhandler faktuelt forkerte, skadelige påstande i Radio IIII Morgen, tirsdag d. 4. marts kl.

8.

Den er sendt 6. marts 2025

”Indslaget omhandler (kl.

8-8.10) virksomheden [Klager].

Jeg vil på vegne af [Klager] klage over nedenstående forhold, hvor jeg klart mener, at Radio IIII har brudt reglerne for god presseskik

- Utilstrækkelig efterprøvelse af skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger

- Publicering af faktuelt forkerte udsagn

- Angreb og svar er ikke bragt i sammenhæng og på samme måde

- Manglende kildekritik over for nyhedskilderne”

Forholdene kan ses i klagen, bilag Q – Radio IIII’s svar i bilag R.

Til Radio IIII’s svar har vi følgende bemærkninger

Om røde mærker: Radio IIII henviser til en journal i forbindelse med [Personen]s indlæggelse hos Rigshospitalet.

Det kan som tidligere beskrevet ikke sammenlignes med de røde mærker, der fandtes på [Personen] på [Bostedet], idet ætsningsskader udvikler sig over tid.

Nedenstående er dagsrapporten fra søndag d. 28. april 2024 – dag 1 for ulykken

[Der er indsat et skærmbillede af den omtalte dagsrapport af 28. april 2024, Pressenævnet ]

Radio IIII svarer: Fra [Personen]s journal hos [Klager]: “[Personen] har store sår på hele kroppen.

Hendes ansigt er skadesramt.

Hun har en stor plamage på maven hvor der ingen hud er tilbage.

Hendes baller og baglår samt ben er kraftigt ramt og der er somme steder dybe sår med sort skorpe på, som indikerer at huden er helt død.

Der vil komme en læge og kigge til hende i løbet af idag.

”

Men dette citat er ikke dag 1, men dag 5 – hvilket er afgørende i forhold til at beskrive skaderne, der udvikler sig over tid

[Der er indsat et skærmbillede af den omtalte dagsrapport af 2. maj 2024, Pressenævnet ]

Det ses tydeligt, at Radio IIII ikke er interesseret i de faktuelle oplysninger, men i stedet fremfinder oplysninger, der passer ind i deres påstand, selv om oplysningerne er uden betydning i den konkrete situation.

Det samme har været tilfældet i forelæggelsesprocessen, hvor der blev givet faktuelle svar, der ikke har fundet vej til det publicerede indhold (se bilag B).

Jeg nævner som eksempel

Borgeren har ret til privatliv og ret til at være sig selv.

Men det, der er helt sikkert, er, at der er en medarbejder til rådighed.

Borgerne har fuldstændig samme rettigheder som os andre.

Så understøtter man dem ved at have 1:1, fordi de har brug for det, men det ændrer ikke ved, at de kan gøre præcis, hvad de vil.

Ligesom alle andre mennesker i vores samfund.

Vi misligholder vores aftale, hvis vi overvåger dem.

Så ville vi overtræde deres rettigheder til at have et hjem, hvor de kan få lov at være dem selv.

” 19.12.2024

De penge, der kommer ind, bruges til at betale vores faste omkostninger.

Det overskud, der er tilbage, bruges 100 % til rentebetalinger på lån og reinvestering i virksomheden.

Øvrigt overskud bliver brugt på geninvestering, kvalitetsforbedringer og at øge kapaciteten, så vi kan hjælpe endnu flere af de mest udsatte borgere i vores samfund.

Når vi køber en bygning og istandsætter en bygning, gør vi det, fordi vi skal bedrive pædagogik inde i den bygning.

Får det så en værdi?

Ja.

For borgeren, der skal bo der, som får en bedre livskvalitet.

Får det også en kapitalværdi?

Ja, det gør det måske.

Men det er en nødvendig betingelse for at bedrive pædagogik, at man har nogle kvalitetsbygninger at drive det i.

Penge tjent på [Klager] er ikke tjent på, at vi løbende udbetaler dividende til

kapitalejerne.

Penge tjent på [Klager] er tjent på, at vi kan udvikle forretningen, fordi vi gør en forskel.

Det er rigtigt, at vi har et holdingselskab, som ligger inde i koncernen.

Her sidder vores HR-afdeling, regnskabsafdeling og compliance-afdeling.

Vi kan vælge at have afdelinger på hver af vores tilbud.

Det ville blive meget dyrt.

Eller vi kan have det samlet, som nu, hvor tilbuddene betaler et administrationsgebyr til holdingselskabet.

Det administrationsgebyr auditerer Socialtilsynet os på.

Hvis vi betalte for meget i administration i forhold til de benchmark-analyser, de har, så ville vi blive kritiseret for det i vores budgetplanlægning.

Der har aldrig været kritik af vores budgetter.

Men det er rigtigt, vi betaler for de serviceydelser, som administrationen leverer til tilbuddene.

”

19.12.2024

Det er nærliggende at spørge, hvorfor totalovervåger man ikke bare borgere som [Personen] 24/7.

Og det gør man ikke, fordi det skal man ikke og det må man ikke.

Bostedet er deres hjem, og de har ret til privatliv, hvor de ikke bliver totalovervåget.

[Personen] havde en normering, der hed 1:1 i de vågne timer.

Det betyder, der er en medarbejder til rådighed til den pågældende borger.

Så er det individuelt, hvilken struktur og arbejdsgang, der er omkring den pågældende borger.

Det betyder altså ikke, at hun skal eller må blive overvåget 24/7.

Borgeren har ret til privatliv og ret til at være sig selv.

Men det, der er helt sikkert, er, at der er en medarbejder til rådighed.

Det har der også været i det pågældende tidsrum.

”

14.02.2025

Som beskrevet indledningsvist anmoder vi om, at der rettes kritik af samtlige klagepunkter, og vi fremsætter principal påstand om berigtigelse og subsidiær påstand om genmæle.

”

[Klager] har supplerende anført blandt andet

”Vi skal understrege, at vores klage vedrørte en række alvorlige og konkrete forhold, der – efter vores opfattelse – udgør brud på god presseskik og grundlæggende journalistiske principper.

Det har derfor været vores klare forventning, at Radio IIII’s svar ville forholde sig konkret og sagligt til de kritikpunkter, vi har rejst.

Det er desværre ikke tilfældet.

Radio IIII’s svar er præget af en række uhensigtsmæssige og vildledende greb, og ikke nogen konkret stillingtagen til de forhold, som klagen vedrører.

Helt indledningsvist vil vi bemærke, at Radio IIII’s svar i al væsentlighed hviler på ét gennemgående argument: at [Klager] har fået kritikken forelagt.

Dette gentages igen og igen, nærmest som et universelt modargument til samtlige kritikpunkter.

Men at vi har haft mulighed for at svare, gør ikke den journalistiske dækning mere redelig – særligt ikke når vores svar enten er blevet ignoreret, reduceret eller behandlet med forudindtagethed.

Radio IIII fremhæver selv, at vi fik fem dage til at reagere – men undlader at nævne, at der også har været eksempler på frister helt ned til to timer.

Vi driver en virksomhed med ansvar for mange mennesker, og vi befandt os på det pågældende tidspunkt i et andet, mere presserende forløb.

At vi ikke kunne håndtere podcastens kritikpunkter inden for de for os korte frister, er desværre et vilkår – men det fritager ikke Radio IIII for at leve op til grundlæggende krav om efterprøvelse af oplysninger, og fair, balanceret og dokumenteret journalistik.

Radio IIII’s uhensigtsmæssige greb er herunder opdelt i fire centrale kategorier

1.

Subjektiv og manipulerende fortolkning af klagens indhold

2.

Beskrivelser, der ikke hviler på faktuelt grundlag

3.

Udeladelse af centrale fakta

4.

Inddragelse af irrelevant og ny information

Vi vil i det følgende uddybe de ovennævnte forhold med konkrete eksempler og dokumentation.

Det er vores håb, at disse bemærkninger kan bidrage til en tydeligere afgrænsning af sagen og støtte Pressenævnets arbejde med at foretage en retfærdig og retvisende vurdering af Radio IIII’s ansvar.

Konkrete eksempler og dokumentation

1.

Subjektiv og manipulerende fortolkning af klagens indhold

Radio IIII foretager i flere passager en tendentiøs og subjektiv gengivelse af vores oprindelige klage.

Frem for at gengive de anførte kritikpunkter loyalt og præcist, benytter Radio IIII lejligheden til at omskrive og nedtone anklagepunkternes alvor – nogle gange ved selektiv læsning, andre gange ved at tilskrive vores formuleringer en betydning, de ikke har.

Eksempler og dokumentation

[Klager] har svaret Radio IIII skriftligt

Radio IIII manipulerer klagens indhold løbende i deres svarskrift.

Allerede på første side, femte linje ses første eksempel

”RADIO IIII bemærker i denne forbindelse, at [Klager] i deres klage nu skriver, at de har taget et aktivt valg, om ikke at svare: “Vi har valgt ikke at deltage i båndede interviews i forbindelse med podcastserien eller live-interviews i nyhedsdækningen“ , hvilket ikke bør lægge vores grundige journalister til last.

”

Radio IIII anfører, at [Klager] i klagen har tilkendegivet, at vi aktivt har valgt ikke at medvirke i “båndede interviews i forbindelse med podcastserien eller live-interviews i nyhedsdækningen”.

De konkluderer, at vi dermed har valgt ikke at svare .

Denne slutning er både forkert og vildledende.

At vi har takket nej til specifikke former for kommunikation – navnlig båndede interviews og live-medvirken – er ikke ensbetydende med, at vi har afvist at bidrage med svar, fakta eller perspektiver.

Tværtimod har vi løbende været i kontakt med redaktionen og stillet skriftlige svar til rådighed, hvilket er en legitim og udbredt kommunikationsform – særligt i sager, hvor kompleksitet og præcision er afgørende.

Det valg skyldes ikke modvilje mod deltagelse, men en hensyntagen til at sikre korrekt gengivelse af vores udsagn i en kontekst, hvor redaktionel vinkling og redigering har væsentlig betydning for, hvordan budskaber fremstår for modtageren.

Radio IIII’s forsøg på at sidestille ønsket om skriftlig dialog med en generel afvisning af medvirken er derfor en fordrejning, der risikerer at tegne et fejlagtigt billede af manglende transparens fra vores side.

Det bør ikke tillægges vægt, når vurderingen af Radio IIII’s presseetiske håndtering foretages, udover som eksempel på en modus, der også har været gennemgående i Radio IIII’s dækning af [Klager].

Eksperternes holdninger er ikke generelle

Radio IIII indtager modstridende synspunkter på én og samme side i deres svar.

Dette er det følgende et eksempel på.

I 2.b.

Kritik af ekspertudsagn relateret til titlen forsvarer Radio IIII deres eksperters problematiske udsagn med påstanden, at det er generelt ment og ikke møntet på [Klager]

Radio IIII skriver øverst på s.

13

”[Klager] klager i forbindelse med sin kritik af titlen også over følgende citat fra samme ekspert: ”Episode 6 – 19:35: [Ekspertkilde A]: ”Der er alt for mange eksempler på, at de her tilbud her bliver drevet dårligt, at de slet ikke lever op til minimumsforventningerne til sådanne nogle tilbud.

Og der er mange flere kyniske, pengeinteresserede mennesker, der kan finde på at oprette botilbud, end jeg tror, vi er klar over.

Og derfor er vi nok desværre nødt til at opruste på tilsynssiden.

” Det pågældende citat fra [Ekspertkilde A] er en generel vurdering.

”

Først argumenterer Radio IIII for, at det er en generel vurdering, selvom svaret fra eksperten kommer i en klar kontekst af [Klager].

For dernæst – en lille smule længere nede på side 13 – at argumentere for, at det faktisk er rimeligt at sætte de såkaldte ekspertvurderinger i kontekst af [Klager]

”Det er derfor ikke urimeligt at bringe disse generelle ekspertvurderinger fra [Ekspertkilde A] i relation til sagen om [Personen].

”

Når Radio IIII indtager modstridende synspunkter på denne måde, bekræfter de samtidig vores indledende klagepunkt

”Det er ikke forsvarligt at viderebringe sådanne uunderbyggede vurderinger forklædt som faktuelle oplysninger fra en kilde, der fremstår som ekspertkilde, uden at der er grundlag for det.

” (s.

5 – Klage til pressenævnet).

Fejlcitering og retorisk omvending – endnu en manipulation

På side 14: 2.c.

Politiets afgørelse , skriver Radio IIII

”Det er desuden faktuelt forkert, at politiets afgørelse i sagen skulle dokumentere, at [Personen] ikke blev slået ihjel.

”

Radio IIII anfører, at det skulle være “faktuelt forkert”, når vi hævder, at politiets afgørelse dokumenterer, at [Personen] ikke blev slået ihjel.

Dette er imidlertid en fejlcitering.

Vi har ikke på noget tidspunkt påstået, at politiets afgørelse dokumenterer, at [Personen] ikke blev slået ihjel.

Vores anbringende er derimod, at der ikke foreligger belæg for den modsatte påstand – nemlig at [Personen] blev slået ihjel.

Radio IIII’s forsøg på at vende vores pointe på hovedet, og herefter tilbagevise en påstand vi ikke har fremsat, er et klassisk retorisk greb, der ikke bidrager til en saglig oplysning af sagen, men snarere til at aflede opmærksomheden fra deres egne dokumentationsproblemer.

2.

Beskrivelser, der ikke hviler på faktuelt grundlag

Flere af de udsagn og præmisser, Radio IIII bygger deres klagesvar på, har ikke noget faktuelt belæg – hverken i journalistisk materiale, interne dokumenter eller offentligt tilgængelige oplysninger.

Radio IIII fremfører vurderinger og karakteristikker, som fremsættes med en skråsikkerhed, der giver indtryk af dokumentation, men som ved nærmere gennemgang viser sig at være udokumenterede påstande.

Denne praksis er ikke blot uredelig i en pressenævnssammenhæng, men udgør også en central del af det oprindelige problem, som vores klage adresserer: en manglende adskillelse mellem fakta og holdning.

Eksempler

Spørgsmålsformen fritager ikke Radio IIII for ansvar

Radio IIII forsøger flere steder at unddrage sig presseetisk ansvar ved at indpakke alvorlige beskyldninger og insinuationer i spørgsmålsform.

Dette er en velkendt og problematisk metode, hvorved påstande fremføres som spørgsmål, og hvor ansvaret for indholdet tilsyneladende forsøges fralagt med henvisning til, at man “blot stiller spørgsmål”.

Det er imidlertid en strategi, der hverken fritager Radio IIII fra presseetisk ansvar eller ændrer det faktuelle indhold i udsagnet.

Det gør Radio IIII fx på side 10, hvor de forsvarer deres titel på podcastserien ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” med følgende

”Titlen er i øvrigt udtryk for et overordnet spørgsmål”

Og det gør de fx på side 32

”Live-vært: ”Klorin synes at være den, altså helt afgørende element i en sag om [Personen]s død?

””

Som det er fastslået i Højesterets principielle afgørelse i sagen om Pedal-Ove i DR-dokumentaren ”Politiets blinde øje” kan spørgsmålsformen ikke bruges som skjold mod kravene til dokumentation, kildekritik og en redelig fremstilling.

Når spørgsmål indeholder eller indikerer konkrete beskyldninger, skal disse underlægges samme krav til sandhed og dokumentation som egentlige påstande.

I modsat fald risikerer mediet at sprede urigtige eller groft skadelige oplysninger under dække af at “være undersøgende”.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at Radio IIII forsøger at fremstå spørgende, når det reelle budskab er, at der gives en ensidig og stærkt mistænkeliggørende fremstilling.

Det ansvar kan og bør ikke fraviges.

Radio IIII fejlciterer Socialtilsyn Hovedstaden

På side 21, 3.e.

‘Forfinet, forfalsket og fordrejet’ skriver Radio IIII

”RADIO IIII afviser at have handlet i strid med god presseskik ved at stille en af eksperterne et opsummerende spørgsmål, som faktuelt korrekt bygger på myndighedernes kritik af [Klager]s udtalelser om, at [Personen]s alvorlige ætsningsskader var røde mærker.

[Klager] klager over et konkret spørgsmål fra RADIO IIII’s journalist og kalder dette “ en virkelig grov anklage”

Episode 4 - 19:43: Journalist: ”Hvis nu du lægger det her sammen med, at [Personen] skulle have haft røde mærker, og at man forfalsker og forfiner dokumentation , hvilket billede efterlader det dig med af det her botilbud?

””

Socialtilsyn Hovedstaden citerer medarbejdere for at sige dette, og det er derved ikke noget Socialtilsyn Hovedstaden selv udtaler (se Radio IIII’s bilag 8, s.

7 og frem), som Radio IIII ellers citerer dem for.

Radio IIII stiller et spørgsmål, der indeholder en falsk præmis, og de konstaterer fejlagtigt, at Socialtilsyn Hovedstaden har fastslået noget, de ikke har.

Radio IIII udtaler fx

”Det er tidligere blevet fastslået, at der bliver forfinet, fordrejet og forfalsket fra [Bostedet]s side.

Det viser en rapport fra Socialtilsynet.

” ([Klager]s klage, s.

15).

Dette er ikke blevet fastslået.

”Hvis nu du lægger det her sammen med, at [Personen] skulle have haft røde mærker, og at man forfalsker og forfiner dokumentation, hvilket billede efterlader det dig med af det her botilbud?

” ([Klager]s klage s.

18).

Den falske præmis har ikke noget med røde mærker at gøre.

”Og det er f.eks. at Socialtilsynet, de udtaler sig om, at ledelsen, de ansporede, de, medarbejderne her på [Bostedet], forfine, fordreje og forfalske dokumentation.

Det er noget af det, de finder ud af i deres undersøgelse af bostedet.

Og at det er ledelsen, der ansporer til det her.

” ([Klager]s klage s.

32).

Socialtilsyn Hovedstaden har ikke udtalt sig om, at ledelsen ansporede til at forfalske.

I samme afsnit af Radio IIII’s klagesvar skriver de

”Men vi understreger overfor Pressenævnet, at det ikke er RADIO IIII, der laver denne vurdering.

”

Det er forkert.

Det konstaterer de mindst tre steder – se citater fra klage ovenfor.

3.

Udeladelse af centrale fakta

Radio IIII’s svar undlader flere steder at forholde sig til væsentlige oplysninger og dokumentation, som vi har fremlagt i vores oprindelige klage.

Denne selektive tavshed underminerer muligheden for en balanceret vurdering af sagen og kan give indtryk af, at Radio IIII ønsker at styre sagens præmisser snarere end at belyse dem.

Når et medie undlader at inddrage afgørende fakta, der går imod dets eget narrativ, svækkes både det journalistiske udgangspunkt og tilliden til processen.

Eksempler

I punk 1.b, side 8 gengiver Radio IIII uddrag af Socialtilsyn Hovedstadens ”Afgørelse om ophør af godkendelse for [Bostedet]”.

Her skriver Radio IIII

”Og den 25. juni 2024 straks-lukker Socialtilsynet [Bostedet].

I deres afgørelse (Bilag 9) skriver tilsynet blandt andet:”

Radio IIII citerer fra afgørelsen og henviser til bilag 9, men undlader at oplyse, at der i selvsamme afgørelse står, at [Klager] forud for afgørelsen har erklæret sig enig i beslutningen.

Denne udeladelse er ikke blot en forglemmelse, men en bevidst beslutning, der fratager Pressenævnet en væsentlig oplysning: At der ikke var tale om en omstridt eller konfliktoptrappende afgørelse, men derimod en lukning, som [Klager] selv tilsluttede sig og medvirkede til.

Netop denne omstændighed er afgørende for forståelsen af situationens karakter og for vurderingen af, hvordan aktørerne – herunder [Klager] – har ageret med ansvarlighed i forløbet.

Når Radio IIII vælger at citere myndighedsafgørelsen, men udelader dens fulde kontekst, herunder passager der indikerer samarbejde og enighed, skabes et misvisende indtryk af tvang, konflikt og eventuel modstand.

Det bidrager til en skæv fremstilling af [Klager]s rolle og hensigter og forstærker et negativt narrativ, som ikke har belæg i de faktiske forhold.

Opfinder og svarer på en falsk præmis

På side 16, 3.b.

Gennemgang af RADIO IIII’s dokumentation , skriver Radio IIII

”RADIO IIII gennemgår i dette afsnit, hvordan det er dokumenteret, at der ikke var tale om røde mærker, men at der var tale om voldsomme ætsningsskader, som [Personen] blev fundet med.

”

I klagen påstås IKKE, at der var tale om enten røde mærker eller ætsningsskader.

Sondringen handler om, hvorvidt kritikken af [Klager]s kommunikation til myndighederne er berettiget.

Pressenævnet skal ikke tage stilling til, om der var tale om røde mærker eller ætsningsskader.

De røde mærker omtales følgende steder i klagen

Radio IIII kan ikke sondre mellem value judgements og beskyldninger

Om følgende citater, som [Klager] har klaget over

”[Klager] klager over følgende ekspertudtalelser, der relaterer sig til kritikken af [Klager]s brug af “røde mærker”

Episode 4, [Ekspertkilde A]: ”Det er jo et forsøg på at få det til at lyde mere uskyldigt, end det var.

”

Episode 4, [Ekspertkilde A]: ”Der skal jo selvfølgelig beskrives, hvorfor er hun stadig er indlagt.

For hvis det bare er røde mærker, så bliver man ikke ved med at være indlagt så længe.

Så det her er helt tydeligt et forsøg på at få det til at se mere uskyldigt ud, end det er.

”

Episode 4, Journalist: ”Så hvad tænker du om den form for information, de giver til tilsynsmyndigheden?

” [Ekspertkilde A]: ”Den information er misvisende og sådan set også direkte forkert.

”

Episode 4, [Ekspertkilde D]: ”Det er ikke røde mærker, det er dybe brandsår.

Så enten så har ledelsen fået en anden fortælling af medarbejderne, eller også har ledelsen valgt at nedtone for ikke at blive fanget i, at de ikke har ageret rettidigt.

Hvis de er årsagen til, at der ikke er ageret rettidigt, så vil jeg jo også synes, at de kunne anklages for at forhale en livsfarlig situation.

Altså det ville være min umiddelbare tanke.

Det synes jeg da også, de kunne anklages for.

Så måske er de bekymrede for at få den proppet på sig, så de nedtoner problematikken, sådan så de ikke får så kraftig en reaktion fra omgivelserne.

De er interesserede i at have en virksomhed, der tjener penge, så den virksomhed, den skal bevares, så vi underspiller problemerne, så de ikke ser så voldsomme ud, fordi virksomheden er vigtigere at bevare.

”

Skriver Radio IIII på side 18

”Alle disse udtalelser er i RADIO IIII’s optik kritiske vurderinger fra eksperter (såkaldt ’value jugdements’), der af RADIO IIII er blevet præsenteret for sagens akter.

Myndighederne har i disse akter en lignende vurdering og kritik af, at [Klager] betegner skaderne som “røde mærker”, hvorfor eksperternes vurderinger ikke er særligt overraskende.

”

Det viser grundlæggende, at Radio IIII ikke kan sondre mellem value judgements og beskyldninger.

Dette har intet med value judgements at gøre, og er klare beskyldninger.

Sondringen er i øvrigt ikke relevant her, som Radio IIII selv skriver på side 12

”Æreskrænkelser er dog ikke en stillingtagen for Pressenævnet, som RADIO IIII forstår nævnets funktion.

”

Det afgørende i denne kontekst er manglende kildekritik og at der ikke skelnes mellem fakta og vurderinger.

Eksempelvis er denne udtalelse en anklage, som savner enhver dækning

”Hvis de er årsagen til, at der ikke er ageret rettidigt, så vil jeg jo også synes, at de kunne anklages for at forhale en livsfarlig situation.

”

Der er ageret rettidigt og omtalen af røde mærker har INGEN relevans for behandlingen af [Personen] på hospitalet.

Vi fastholder, at [Ekspertkilde A] og [Ekspertkilde D] ikke er eksperter i forhold til det, de udtaler sig om.

De udtaler sig om fx oplysninger til Socialtilsynet, påstået nedtoning m.v., men det har ikke noget at gøre med, hvad der konkret skete med [Personen].

Det er to forskellige spor, og Radio IIII lader som om, at det er det samme.

I ovenstående citater motivforsker [Ekspertkilde D] og forholder sig ikke til de relevante oplysninger.

Hun har ingen ekspertise i forhold til dette.

Eksperternes vurdering sættes i kontekst af behandlingen af [Personen], reaktionen fra [Klager] m.v., og der er ikke grundlag for denne sammenhæng.

Manglende informationer om tidsperioden, der er brugt klorin

Hele afsnittet om klorin, startende på side 23, bygger på en falsk præmis.

I klagen påstås ikke , at der ikke har været brugt klorin, og der spekuleres ikke i, hvad der forårsagede [Personen]s død.

Pressenævnet skal ikke tage stilling til, hvorvidt der har været brugt klorin på tilbuddet eller hvad der forårsagede [Personen]s død.

Klorin omtales i klagen s.

19-28, ift.

manglende skelnen mellem fakta og vurderinger.

Radio IIII bruger 17 sider på at argumentere for, at der er brugt klorin i rengøringen, uden at forholde sig til, at det fra start har været klart, at der blev fundet klorin på tilbuddet, og at ledelsen orienterede politiet om eget fund af klorin få dage efter den 28. april 2024 (se klagen s.

19 og bilag O).

Radio IIII skriver bl.a.

”Det er altså indiskutabelt, at der har været klorin på bostedet” (s.

25)

Ja.

Det er også ubestridt.

Og politiet er orienteret herom d. 3. maj 2024.

4.

Inddragelse af ny og udokumenteret information

Endelig vil vi påpege, at en ikke ubetydelig del af Radio IIII’s svar består af ny information, der ikke er omfattet af det oprindelige journalistiske produkt, og som heller ikke tjener som svar på den rejste kritik.

Denne efterrationalisering fremstår som et forsøg på at rekonstruere grundlaget for den oprindelige publicering, snarere end at dokumentere, hvad der faktisk var kendt, relevant og korrekt på publiceringstidspunktet.

Eksempler

Radio IIII’s svar er desværre flere steder præget af en argumentation, der hviler på cirkulær logik: De henviser til egne tidligere udsendelser og artikler som dokumentation for, at de har handlet korrekt.

Men det forhold, at et medie tidligere har fremført en påstand, gør den ikke sand.

Når Radio IIII henviser til sig selv som kilde, uden at underbygge med uafhængig dokumentation, bliver deres argumentation ikke styrket – kun gentaget.

Det er en praksis, der kan give indtryk af efterprøvethed, men som i virkeligheden udvander kravet om valid kildeanvendelse.

Derudover inddrager Radio IIII i deres svar til Pressenævnet ny information, som ikke var en del af det oprindelige journalistiske produkt, og som fremstår hverken dokumenteret eller relevant i forhold til den oprindelige kritik.

Det gør de fx på side 26

RADIO IIII kan ikke vedlægge efterforskningsmaterialet som bilag til svar på [Klager]s klage til Pressenævnet, da Statsadvokaten har pålagt politiet at genoptage sagen, og akterne derfor ikke må udleveres, men [Personen]s far, [Faren], og forældrenes bistandsadvokat har gennemset det samme efterforskningsmateriale, som RADIO IIII har og har samme læsning af materialet.

Dermed kan det heller ikke tillægges nogen bevisværdi.

Det er Radio IIII’s ansvar og risiko, at de gerne bruger materialet i deres dækning, men ikke vil dokumentere det, de påstår.

To partsrepræsentanter der - af helt forståelige årsager - ønsker et ansvar placeret kan ikke vægte tungt i dokumentationen.

De mange efterrationalisering – hvor man forsøger at rekonstruere en journalistisk dækning ved at tilføje nye brikker, som først nu bringes til torvs – kan ikke tjene som efterfølgende legitimering af mangelfuld dækning.

Det flytter fokus fra det, sagen handler om: Hvad blev sagt, dokumenteret og publiceret på tidspunktet for udsendelsen – og levede det op til presseetiske standarder?

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår af ovenstående, er det vores opfattelse, at Radio IIII’s svar på klagen i væsentlig grad undviger den egentlige substans og i stedet anvender retoriske greb, udeladelser og efterrationaliseringer til at afmontere en berettiget og veldokumenteret kritik.

Det gennemgående forsvar – at [Klager] fik forelagt kritikken – er ikke et validt argument.

Forelæggelse kan være en forudsætning for god journalistik, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde kravet om efterprøvelse og redelighed.

Det centrale problem består i, at Radio IIII – på trods af adgang til et omfattende kildemateriale – alene har udvalgt og fremhævet de elementer, der underbygger deres på forhånd fastlagte fortælling om [Klager].

Det kildemateriale, der kunne have nuanceret, korrigeret eller direkte udfordret denne vinkel, er enten udeladt, nedtonet eller ikke anvendt.

Dermed lever podcastserien ikke op til kravet om at give modtageren den bedst opnåelige version af virkeligheden, sådan som det følger af god presseskik.

I stedet står vi tilbage med en skarpvinklet og ubalanceret kritik, der savner proportionalitet – og som i sidste ende skader både [Klager]s omdømme og offentlighedens tillid til mediernes troværdighed.

Vi har tillid til, at Pressenævnet vil vurdere sagen ud fra disse principper og tage højde for både det, der blev sagt – og det, der bevidst blev undladt.

”

2.2 Radio IIII’s synspunkter

Radio IIII har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”RADIO IIII afviser at have handlet i strid med god presseskik i sag nr. 2025-04731 indsendt til Pressenævnet den 4. april 2025 af [Klager].

Al kritik af [Klager], titlens ordlyd samt hver eneste faktuelle omstændighed om [Klager], som RADIO IIII har publiceret i denne sag, er nøje forelagt for [Klager] med rimelig tid til at svare eller kommentere.

RADIO IIII bemærker i denne forbindelse, at [Klager] i deres klage nu skriver, at de har taget et aktivt valg, om ikke at svare: “ Vi har valgt ikke at deltage i båndede interviews i forbindelse med podcastserien eller live-interviews i nyhedsdækningen “, hvilket ikke bør lægge vores grundige journalister til last.

Gennem et halvt år har RADIO IIII’s journalister undersøgt 30-årige [Personen]s død og konsekvenserne af de fejl og svigt, som hun var udsat for både før og efter sin død.

Journalisterne har vha.

dybdegående research og vedholdende journalistik dokumenteret fejl hos både bostedet (klager), der skulle passe på hende, og i politiets efterforskning af sagen.

Billeder af [Personen] fra den dag, hun blev fundet på bostedet viser tydeligt sagens alvor og dokumenterer, hvor voldsomme skaderne var.

Vi har med samtykke fra hendes værge vedlagt disse billeder til dette klage-svar som Bilag 1.

[Personen] tilhørte en af de mest udsatte grupper af mennesker i vores samfund.

Når vi som samfund svigter, så er det uomtvisteligt i offentlighedens interesse at afdække, om det kunne være undgået.

Både myndigheder og [Personen]s forældre, som RADIO IIII’s journalister har været i kontakt med fra sagens begyndelse, ønsker en afklaring af, hvad der skete, så vi som samfund kan drage læring og forhindre lignende gentagelser for borgere i samfundets varetægt.

Flere af RADIO IIII’s afsløringer i sagen er endt med at danne grundlag for en klage fra forældrene til Statsadvokaten.

Denne klage har den 3. april 2025 resulteret i, at Statsadvokaten har besluttet, at Nordsjællands Politi skal genoptage efterforskningen i sagen.

Væsentlige dele af klagen til Pressenævnet fra [Klager] går på subjektive forhold, som faktisk ikke engang indgår i RADIO IIII’s dækning;

hverken i live-udsendelser eller i podcastserien.

Alle disse subjektive oplysninger og betragtninger kunne de blot have udtalt i et interview eller sendt til os.

Vi har således haft udfordringer med at gennemskue, hvad der præcist klages over med relevans for de presseetiske regler.

RADIO IIII har af den grund besluttet at inddele svaret i temaer, som skal dække over de relevante klagepunkter, vi kan identificere.

Såfremt Pressenævnet vurderer, at der er klagepunkter, som RADIO IIII ikke har svaret på, så beder vi venligst om at blive gjort opmærksom herpå, da vi mener at have bedrevet et både ordentligt og sagligt journalistik arbejde i denne sag.

1.

Indledning

RADIO IIII redegør i de følgende afsnit for a) baggrunden for sagen, b) myndighedernes kritik i sagen samt c) sagens væsentlighed og særlige karakter.

1.a.

Baggrund for sagen

30-årige [Personen] blev om morgenen den 28. april 2024 fundet på sit bosted [Bostedet] i [Bynavn B] smurt ind i sin egen afføring og en ætsende væske, der havde givet hende store 2. og 3. gradsforbrændinger, som dækkede 10-19 procent af kroppen (Bilag 2 og 3).

RADIO IIII har fået samtykke fra [Personen]s mor, [Moren], der var [Personen]s værge til at dele hendes journaler og billeder af skaderne, da vi mener, de er væsentlige for vores argumentation.

Det samme gør sig gældende ift.

faglige refleksioner, der dokumenterer mistrivsel samt dagsrapporter, der dokumenterer brug af klorin til rengøring.

Vi anmoder Pressenævnet om ikke at offentliggøre disse personlige oplysninger ifm.

sagens afgørelse.

[Personen] blev i første omgang indlagt på Hillerød Hospital samme dag den 28. april, her fremgår det af hospitalets skadesnotat

“Der ses ætsningsskader (gr.

2) svt.

begge kinder, næse, hage og pande.

Stor ætsningsskade (gr, 2) på hø side af abdomen samt småskader på thorax.

Blandet gr.

2 og gr.

3 ætsningsskader på begge baller, bagsiden af lårene samt kradsemærker på begge UE.

” (Bilag 2)

[Personen] blev samme dag overflyttet til Rigshospitalet, hvor det af hendes journal fremgår

“Overflyttes fra Hillerød.

Er under uklare omstændigheder fundet indsmurt med stærk klorlugt på bosted (.

.

.) Har tydelige kemiske forbrændinger flere steder på kroppen.

” (Bilag 3)

[Personen] havde Downs syndrom og infantil autisme.

Hun havde ikke noget sprog, og kognitivt var hun omkring 4 år.

Hun var derfor ude af stand til selv at fortælle, hvad der var sket.

Der blev ikke fundet noget emballage fra ætsende væsker omkring [Personen], og ingen fra hendes bosted kunne forklare, hvad der var sket på trods af, at der skulle være personale tilgængeligt til at hjælpe hende og passe på hende døgnet rundt.

Både ambulanceredderen, der kom ud til [Personen], samt den læge, der tog imod hende på Rigshospitalet, foretog politianmeldelse i sagen, efter de havde set hende.

I [Personen]s journal på Rigshospitalet (Bilag 3) fremgår følgende

“Der er ved ITA BV taget kontakt til politiet, da der ikke kan udelukkes kriminel handling.

”

Den behandlende læge foretager på den baggrund endnu et opkald til politiet i sagen, der er journaliseret på følgende måde

“Undertegnede ringer umiddelbart til Nordsjællands Politi, hvor der indgives en anmeldelse, giver klart udtryk for, at jeg ikke kan udelukke kriminel handling.

Efter drøftelse i kollegialet vælges igen at kontakte Nordsjællands Politi med styrket mistanke om kriminel handling, de vender tilbage.

”

[Personen] blev lagt i koma for at modtage behandling, og hun døde en måned senere på Rigshospitalet af følgevirkninger til de ætsningsskader, som hun havde pådraget sig på [Bostedet].

RADIO IIII har løbende under efterforløbet bragt flere nyhedsartikler og radioindslag om sagen.

Bl.a. disse afsløringer

Knap ni måneder efter [Personen] blev fundet med ætsningsskaderne, i januar 2025, udkom podcastserien ‘Hvem slog [Personen] ihjel?

’.

1.b.

Myndighedernes kritik af [Klager]

I de følgende afsnit gennemgår RADIO IIII kritikken fra Socialtilsynet og [Kommunen]s politianmeldelse i sagen.

Socialtilsynet, der fører tilsyn med bosteder i Danmark, var inden [Personen]s død i færd med at undersøge forholdene på [Bostedet].

Det skyldtes blandet andet, at Socialtilsynet i april 2024 havde modtaget en Whistleblower-henvendelse.

I en indkaldelse til dialogmøde med [Klager] den 5. juni 2024 fremgår følgende

“Socialtilsynet modtog i april 2024 en WB henvendelse, som socialtilsynet fik samtykke til at dele noget af indholdet fra.

Henvendelsen udtrykte bekymring for mistrivsel hos borgere og medarbejdere, eskalering i sygemeldinger samt skældud, ydmygelse og nedladende adfærd fra tilbudsleder og en daglig leder overfor medarbejderne.

” (Bilag 4, side 2)

[Personen] blev fundet med sine ætsningsskader den 28. april 2024.

Dagen efter, den 29. april 2024, underrettede lederen af [Bostedet] med følgende mail Socialtilsynet

“Kære [Konsulenten] (Konsulent hos Socialtilsynet red.) .

Jeg skriver til dig for at orientere om at vi i går søndag kontaktede 1813 pga.

røde mærker på en af vores beboeres hud.

Vagtlægen vurderede at hun skulle tilses.

(.

.

.) Mvh [Lederen] (Leder af

[Bostedet], red.)” (Bilag 5)

Socialtilsynet indkaldte senere i forløbet ledelsen i [Klager] og pågældende afdeling [Bostedet] til et dialogmøde, hvor Socialtilsynet bemærkede, at ovenstående underretning ikke var dækkende for sagens alvor

“Socialtilsynet har får oplysninger om en alvorlig episode i tilbuddet i april 2024, hvor en borger er endt i kritisk tilstand.

Socialtilsynet ser episoden som en kulmination på de bekymringer for tilbuddets kvalitet, som socialtilsynet har.

Socialtilsynet er bekendt med, at der nu pågår en politiefterforskning af hændelsen.

Vi ved ikke, hvad den efterforskning fører til, men vi finder det uanset udfaldet af den det dybt bekymrende, at en sådan hændelse kan foregå i et specialiseret tilbud, hvor borgerne modtager 1-1 støtte.

Hertil finder socialtilsynet det bekymrende, at tilbuddet ikke fra starten oplyste socialtilsynet om episodens alvor .

Tilbuddet er forpligtiget til, at give socialtilsynet oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet samt understøtte, at socialtilsynet kan oplyse sagen bedst muligt.

Socialtilsynet vurderer heller ikke, at tilbuddet har opfyldt deres oplysningspligt i forhold at oplyse om en markant øgning af personalegennemstrømningen, reducerede kompetencer og borgere i mistrivsel.

På baggrund af de gennemførte tilsynsaktiviteter, episoden vedr.

en konkret borger samt de oplysninger, socialtilsynet har modtaget, er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddet ikke er lykkedes med at opnå det forventede kvalitetsløft.

” (Bilag 4, side 3)

Socialtilsynet skriver også, at de ikke stoler på bostedets dokumentation og en bekymring om, at medarbejdere bliver instrueret i ikke at dokumentere noget negativt

“ Lægger negativ vægt på bostedets dokumentation, statusskrivelser til kommunerne , samt dialog med pårørende sker med fordrejning og forfining jf. oplysninger fra pårørende, medarbejdere og sagsbehandlere.

Det indgår i socialtilsynets vurdering, at medarbejdere har udtalt sig til pårørende om, at de ansatte er instrueret i, at de aldrig må skrive noget, i den dokumentation som pårørende kan læse, som kan bekymre pårørende, altså ikke noget negativt, oplyser en pårørende jf. Pårørendeinterview.

”

[Personen] var placeret på [Bostedet] af [Kommunen], der betalte for, at hun boede her.

[Kommunen] bliver først opmærksom på, at [Personen] er indlagt på Rigshospitalet med ætsningsskader, da [Personen]s far, [Faren], henvender sig til kommunen den 6. maj. Af [Kommunen]s politianmeldelse i sagen (Bilag 6) fremgår følgende

“[Kommunen] bliver først kontaktet af bostedet den 3. maj, dog uden at fortælle hvad det drejede sig om udelukkende med anmodning om en opringning.

Kommunen får først besked om hændelsens karakter fra pårørende via mail og opringning den 6. maj .”

Af politianmeldelsen fremgår det videre, at kommunen ikke mener, at [Bostedet] har levet op til deres omsorgsforpligtelse overfor [Personen]

“[Kommunen] er undrende overfor, hvordan en sådan hændelse kan finde sted, på et botilbud der, på grund af borgernes (.

.

.) har døgnbemanding, 1:1 støtte i dagtimerne og to nattevagter – 1 vågen og 1 sovende nattevagt.

Hændelsen er sket mellem 22-08 natten mellem den 27. og 28. april (.

.

.).

Botilbuddet har ansvaret for døgnet rundt at sikre, at borgerne er trygge og ikke gør skade på sig selv eller andre.

Det gælder også at begrænse adgangen til evt.

farlige kemikalier.

[Kommunen] vil ikke drage konklusioner om hændelsen, men kan konstatere, at botilbuddet ikke har levet op til deres omsorgsforpligtelse for borgeren .

[Kommunen] stiller sig ydermere undrende over om dette kan være en selvpåført skade, da borger ikke har ætsninger på hænder og fødder.

[Kommunen] har på baggrund af modstridende oplysninger, og hændelsens alvor, er ønske om, at sagen bliver undersøgt på ny.

[Kommunen] vil på baggrund af ovenstående indgive en anmeldelse af [Bostedet], [Bynavn B], da det ikke har været muligt at få en fyldestgørende, sammenhængende forklaring på de begivenheder, der ledte op til hændelsen.

”

[Personen]s sagsbehandler fra [Kommunen] bliver desuden interviewet af Socialtilsynet den 30. maj, hvor der er journaliseret nedenstående telefonnotat om utroværdige forklaringer fra ledelsen (Bilag 7)

“ Vi er meget bekymret.

Har ikke fået tilfredsstillende forklaringer fra ledelsen.

Har anmeldt til politiet.

Kan ikke få forklaring fra tilbuddet.

Er i kunstig koma.

Pårørende er nu spurgt om evt.

Genoplivning.

Gennem medarbejdere får pårørende at vide hvad som kan være sket.

Vi betaler over 3,5 millioner om året.

Vi kan ikke få øje på noget positivt ved opholdet.

Normalt sover en nattevagt ved siden af, men pågældende nat et andet sted.

Dialogen med [Klager] er ikke særlig god, de siger de har informeret.

Vi kan ikke se det nogle steder.

Har bedt om præcis dato for informationen, kan ikke få det, til sidst siger tilbudsleder at det er daglig leders ansvar som er sygemeldt, så kan ikke se hvornår han har gjort det?

?

?

?

?

[Lederen] (Leder af [Bostedet], red.) bliver fornærmet over vi spørger ind, hun synes stemningen var ubehageligt.

[Lederen] fortæller nattevagt ser ind til fra døren af kl.

7.00, og kl.

07.30 først kl.

8.30 opdages det.

Kan ikke se sengen fra døren oplyser pårørende, skal helt ind i lejligheden og ind via dør.

Vi finder tilbudsleder utroværdig.

”

Socialtilsynet er den 5. juni 2024 på uanmeldt tilsynsbesøg på [Bostedet].

Her fremgår blandt andet følgende kritik

RADIO IIII er bekendt med to øvrige alvorlige hændelser på [Bostedet], som skete kort efter [Personen] blev fundet med store ætsningssår.

En beboer bed så kraftigt i sin iPad, at der gik ild i den, og en anden beboer blev indlagt til afgiftning efter at have spist cigaretskodder.

RADIO IIII har beskrevet hændelserne i en artikel den 23. august 2024 (Bilag 20 b).

Den 7. juni meddeler [Bostedet] til Socialtilsynet, at de vil lukke bostedet, fordi de “ er enige ” med Socialtilsynet i, at det faglige niveau i tilbuddet ikke har været tilfredsstillende, og at situationen er uholdbar.

Og den 25. juni 2024 straks-lukker Socialtilsynet [Bostedet].

I deres afgørelse (Bilag 9) skriver tilsynet blandt andet

“Vi finder det bekymrende, at tilbudsledelsen ikke bedre har kunnet redegøre for omstændighederne omkring de alvorlige episoder eller har forhindret dem.

Det gælder uanset, at der i forhold til den nu afdøde borger verserer en politi-efterforskning af hændelsesforløbet, og at det præcise hændelsesforløb ikke er klarlagt.

Vi lægger vægt på, at I på den ene side har forklaret, at ætsende rengøringsartikler eller lignende kemikalier ikke har været opbevaret på en måde, så borgeren kunne få adgang til dem, men at I på den anden side heller ikke mistænker nogen medarbejdere for at have anvendt rengøringsartiklerne på borgeren eller på en måde, så hun kunne komme i berøring med dem.

I har ikke fundet anledning til at suspendere nogen medarbejdere, mens de nærmere undersøgelser pågår, og I har ikke over for os oplyst, hvilke tiltag eller aktiviteter, som hændelsen har givet anledning til at iværksætte straks med henblik på at forbygge lignende hændelser eller med henblik på at sikre fornøden viden og indsats i de enkelte borgerteam.

” (Bilag 9, side 2)

Efter Socialtilsynets lukning af [Bostedet] fortsatte efterforskningen i sagen frem til den 16. december 2024, hvor Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi i et brev meddelte [Personen]s forældre, at efterforskningen var stoppet.

Efter RADIO IIII’s dækning har Statsadvokaten den 3. april 2025 omgjort Anklagemyndighedens beslutning om at stoppe efterforskningen – og efterforskningen er nu genoptaget.

1.c.

Sagens væsentlighed

[Personen] tilhørte – som allerede redegjort for i den indledende skrivelse til dette klagesvar – én af de mest udsatte grupper af mennesker i vores samfund.

Hun havde intet sprog, kunne ikke tage vare på sig selv eller forsvare sig selv.

[Personen] var kognitivt som et lille barn, og hun havde krav på og var afhængig af, at dem der fik penge for at passe på hende, gjorde netop dette.

At de sørgede for, hun var i sikkerhed.

Ligesom [Personen] havde krav på, at vi som samfund sørgede for, hun kunne være tryg.

Socialministeren oplyste i 2018 Folketinget om, at der i Danmark bor 17.900 mennesker med handicap på botilbud eller i botilbudslignende tilbud.

Tusindvis af børn, børnebørn og søskende, som vi som samfund har påtaget os et ansvar for at passe på og hjælpe.

Når vi som samfund svigter, som det skete denne sag om [Personen]s død, så er det i offentlighedens interesse at forsøge at afdække, hvad der gik galt og hvorfor.

Særligt når myndighederne er af den opfattelse, at det ikke burde kunne ske.

Hendes forældres højeste ønske efter deres datters død har været at prøve at forstå, hvad der skete med [Personen], så vi som samfund kan drage læring af hendes død og dermed forhindre, at andre forældre skal miste deres handicappede børn på et bosted.

De myndigheder, der har været involveret i sagen, har tydeligt haft samme ønske, og vi finder, at det dermed er af afgørende samfundsmæssig interesse at forsøge at afdække, hvordan [Personen] døde, samt om hendes død kunne have været forhindret.

2.

Titel på podcastserien

Titlen indeholder ingen beskyldninger mod hverken klager eller andre, men rejser alene spørgsmålet om, hvorfor og hvilke omstændigheder, der førte til [Personen]s død.

Der er tale om en undersøgelse af, hvordan hun i bostedets – og dermed samfundets – varetægt kunne pådrage sig så alvorlige ætsningsskader og afgå ved døden som følge af disse skader.

[Klager] anfører i sin klage, at de mener “ Publiceringer fra Radio IIII i perioden 22. januar – 4. marts 2025 bygger på en falsk præmis”.

De skriver videre i klagen, at titlen indeholder en “ konstatering ” samt at der “ ikke er belæg ” for titlen i politiets afgørelse.

Klager anmoder på denne baggrund om “en berigtigelse af podcastens titel”.

RADIO IIII afviser således alle disse anklager.

Vi mener, der er fuldt belæg for titlen af disse grunde

Disse argumenter uddybes i de følgende afsnit

2.a.

Titlen bør vurderes i kontekst

RADIO IIII mener, at det samlede indhold af podcasten må være afgørende for Pressenævnets vurdering.

Titlen bør således ikke hverken læses eller vurderes ude af kontekst, som [Klager] forsøger gennem hele dette klagepunkt.

Der bliver ikke påstået, at [Klager] skulle være skyld i [Personen]s død.

RADIO IIII’s journalister speaker tværtimod følgende i podcastens konklusioner

Speak, journalist: “Som vi lagde ud med at sige i første afsnit, så hænger spørgsmålet om, hvem der konkret var skyld i [Personen]s død fortsat og blafrer i vinden.

Vi ved det ikke .

” (14 f, side 10)

Titlen ‘Hvem slog [Personen] ihjel?

’ dækker over det faktiske forhold, at en ung, handicappet kvinde, der ikke kunne tage vare på sig selv, har mistet livet i samfundets varetægt.

[Personen] afgik ved døden som følge af ætsningsskader, hun pådrog sig, under uafklarede omstændigheder.

Både Socialtilsynet og [Kommunen] har – som beskrevet i afsnit ”1.b.

Myndighedernes kritik af [Klager]” – konstateret, at [Personen] ikke burde kunne komme til skade på den måde, fordi hendes handicap betød, at hun skulle være i trygge omgivelser, der ikke var farlige for hende.

Vi stiller således i titlen spørgsmålet;

hvem slog [Personen] ihjel?

som et åbent spørgsmål ud fra den kendsgerning, at [Personen] er død, og at der er sket fejl i systemet, som har ført til hendes død.

Også dette redegøres for i klagesvarets indledning, særligt under “1.a.

baggrund for sagen” og “1.b.

myndighedernes kritik af [Klager]”.

[Klager] kritiserer videre i sin klage, at RADIO IIII skulle anlægge “en underliggende præmis” , der peger på, at [Klager] skulle have slået [Personen] ihjel.

Det er faktuelt forkert, at RADIO IIII beskylder [Klager] for drab.

RADIO IIII gentager og understreger, at vi ikke på noget tidspunkt har sagt eller beskyldt [Klager] for at slå [Personen] ihjel.

Uanset hvad [Klager] gør sig af subjektive betragtninger i forhold til denne spekulative analyse, så må Pressenævnet fælde dom over RADIO IIII’s faktiske udtalelser og fremstilling i det publicerede indhold.

Med adskillelige eksperters vurderinger som rygdækning, fremfører RADIO IIII en kritik af efterforskningen og systemet (herunder [Klager]s ansvar og fejl), som vi har kunnet afdække gennem sagens dokumenter og interviews med en række involverede personer;

for eksempel [Personen]s familie og relevante medarbejdere fra [Klager].

Alle disse faktuelle forhold, kilders udtalelser og ekspertvurderinger lægges i podcastserien åbent frem for lytterne, som derudfra selv kan danne deres mening under den spørgende titel ‘Hvem slog [Personen] ihjel?

’.

[Klager]s direktør [Direktøren] blev i øvrigt forelagt podcastens ordrette titel i rimelig tid inden publicering af serien.

Den 17. januar 2025 skrev RADIO IIII blandt andet følgende i en mail til direktøren

“Kære [Direktøren], Vi skriver for at orientere dig om, at vores podcast om [Personen] med titlen ‘Hvem slog [Personen] ihjel?

’ er planlagt til at udkomme onsdag den 22. januar.

” (Bilag 12, side 45)

Direktør [Direktøren] svarede følgende på forlæggelsen

“Hej [Journalist B] (RADIO IIII’s journalist, red.),

Tak for mails og for muligheden.

Som du ved, har Nordsjællands Politi ikke kunne fastlægge et hændelsesforløb til trods for flere måneders efterforskning, hvor vi naturligvis har stillet os til rådighed.

Det betyder, der desværre stadig er ubesvarede spørgsmål i sagen, som naturligvis ikke bliver mindre ulykkelig af, at politiet har sat punktum for deres efterforskning.

Jeg har ikke yderligere kommentarer .

” (Bilag 12, side 51)

[Klager] har således haft rimelig tid – fem dage helt præcist – til at sende indvendinger mod titlen inden publicering, og inden deadline svarerede [Direktøren] tilmed, at han ikke har kommentarer.

Heller ikke under RADIO IIII’s løbende udgivelser eller efter podcasten er udkommet har [Klager] henvendt sig til RADIO IIII’s journalister med kommentarer eller kritik af den spørgende titel.

RADIO IIII afviser desuden på det klareste, at titlen 'Hvem slog [Personen] ihjel?

' har en “ æreskrænkende karakter ” mod [Klager], som klager anfører.

Æreskrænkelser er dog ikke en stillingtagen for Pressenævnet, som RADIO IIII forstår nævnets funktion.

RADIO IIII har i øvrigt ikke på noget tidspunkt udtalt eller skrevet, at [Klager] er en “skurk”, “kynisk” eller “profitjagende”, som ligeledes er løbende, subjektive fremstillinger i [Klager]s klage.

2.b.

Kritik af ekspertudsagn relateret til titlen

Ligesom RADIO IIII ikke hævder, at [Klager] har slået [Personen] ihjel, så hævder lektor i socialret ved Aarhus Universitet [Ekspertkilde A], der har gennemgået Socialtilsynets vurdering af sagen, heller ikke i dette citat, som er fremhævet og derefter subjektivt tolket på i [Klager]s klage, at dette skulle være tilfældet

”Episode 6 - 18:29: [Ekspertkilde A]: ”Man kan sige, at det, der kommer til at koste [Personen] livet, det er, at der har været en for stor tillid i de her systemer til, at alle leverer faglig høj kvalitet og har en høj moral og en stærk etik omkring det her arbejde her.

” (…) ”Men der er jo mange eksempler på alvorligt omsorgssvigt, også omsorgssvigt af [Personen], der går forud.

Så i denne her sammenhæng, der havde det måske kunnet redde [Personen], hvis vi havde haft et system, der var bedre til at opdage alvorlige svigt.

”

[Ekspertkilde A] påpeger, at systemet har svigtet [Personen] ved ikke at opdage, at hun var i mistrivsel.

Disse citater er samtidig udtryk for [Ekspertkilde A]s subjektive vurdering som ekspert – det er ikke RADIO IIII, der fremfører disse udsagn.

Ligesom [Klager]s direktør [Direktøren] den 6. februar 2025 blev forelagt netop denne vurdering fra [Ekspertkilde A], som han nu klager over til Pressenævnet.

Han vendte ikke tilbage med kommentarer til ekspertvurderingen, men kvitterede blot for modtagelsen (Bilag 12, side 74)

“Hej [Journalist B], Tak for forelæggelse.

Jeg har ikke øvrige bemærkninger i forhold til podcasten.

VH [Direktøren]”

[Klager] klager i forbindelse med sin kritik af titlen også over følgende citat fra samme ekspert

”Episode 6 – 19:35: [Ekspertkilde A]: ”Der er alt for mange eksempler på, at de her tilbud her bliver drevet dårligt, at de slet ikke lever op til minimumsforventningerne til sådanne nogle tilbud.

Og der er mange flere kyniske, pengeinteresserede mennesker, der kan finde på at oprette botilbud, end jeg tror, vi er klar over.

Og derfor er vi nok desværre nødt til at opruste på tilsynssiden.

”

Det pågældende citat fra [Ekspertkilde A] er en generel vurdering.

Denne gang af at systemerne til at opdage svigt , ikke fungerer godt nok, og at det kræver ekstra ressourcer, end dem vi har i dag.

[Ekspertkilde A] udtaler sig dermed ikke konkret om [Klager], men kommer med generelle, kritiske og subjektive betragtninger om systemet på baggrund af hendes særlig indsigt på området.

RADIO IIII bemærker i øvrigt, at Socialtilsynet som myndighed har konkluderet, at de anser de skader, som førte til [Personen]s død, som værende et resultat af dårlig kvalitet i botilbuddet.

I Socialtilsynets indkaldelse til dialogmøde med [Klager] den 5. juni 2024 står

“Socialtilsynet har får oplysninger om en alvorlig episode i tilbuddet i april 2024, hvor en borger er endt i kritisk tilstand.

Socialtilsynet ser episoden som en kulmination på de bekymringer for tilbuddets kvalitet, som socialtilsynet har .

” (Bilag 4)

Det er derfor ikke urimeligt at bringe disse generelle ekspertvurderinger fra [Ekspertkilde A] i relation til sagen om [Personen].

Og direktør [Direktøren] blev – ligesom det er tilfældet for al øvrig kritik – forelagt [Ekspertkilde A]s konkrete citater den 6. februar 2025 (Bilag 12, side 71).

RADIO IIII har derudover gentagne gange anmodet om interview eller konkrete svar på konkrete spørgsmål om, hvilket ansvar [Klager] har for [Personen]s ulykke.

Også dette har [Klager] gentagne gange afvist.

Dertil kommer, at episode 6 af podcastserien ikke slutter med [Ekspertkilde A]s vurdering, som [Klager] påstår i sin klage.

Også dette er faktuelt forkert og bidrager til en misvisende fremstilling af podcastens konklusioner.

Episode 6 slutter derimod med et citat fra [Personen]s værge og mor, [Moren], om Statsadvokaten og politiets efterforskning samt sorgen over at have mistet [Personen] (Bilag 14 f, side 11-12) – igen handler det om systemet og [Klager] nævnes ikke

[Moren]: “Jeg vil sige, at hele den her rejse her.

Jeg har jo også en kæmpe tillid og tiltro, eller havde, til systemet, til mennesker i al almindelighed.

Men jeg har også mistet tillid og tiltro til retfærdighed.

Og det er fandme ikke fedt overhovedet.

Og den kan jo forhåbentlig blive genopbygget.

Det håber jeg, for det er ti gange nemmere at være i livet med den indstilling.

Men jeg tror også på, at sagen bliver genåbnet, og at politiet kigger på sagen igen, og at der bliver placeret et ansvar.

”

Journalist: “Ja.

Hvornår mærker du så savnet til [Personen]?

Er der sådan ro til, at du også en gang i mellem altså bare kan savne hende?

”

[Moren]: “Ja, i forhold til at kunne mærke [Personen], så jeg ved ikke, jo, selvfølgelig er der nok ro, men jeg tror også, det er sådan lidt forskelligt, hvordan man går igennem sorgprocesser.

Heldigvis har jeg fået kæmpe hjælp til det.

Fordi nogle gange kan jeg slet ikke mærke noget, og andre gange, så kommer det bare sådan væltende med 110 i timen.

Men der er da ingen tvivl om, at der har været forstyrrelser, og det har muligvis også været en hjælp, at kunne sige til sig selv, at

nu mår jeg lige parkere sorgen, for nu skal jeg koncentrere mig om noget andet, som er vigtigere i den her sag.

Men vi har jo været gennem en jul, og [Personen] har også haft fødselsdag for nylig, og det var jo benhårdt, og der må jeg sige, at der kom min egen reaktion bag på mig.

Så selvfølgelig er [Personen] savnet, og jeg besøger stadig hendes grav en gang om dagen og lige præcis dér føler jeg mig i kontakt.

Jeg glæder mig til, jeg begynder at drømme om [Personen].

Det er ikke sket endnu.

”

2.c.

Politiets afgørelse

Det er desuden faktuelt forkert, at politiets afgørelse i sagen skulle dokumentere, at [Personen] ikke blev slået ihjel.

Afgørelsen konkluderer på daværende tidspunkt, at selv hvis politiet fortsætter efterforskningen, så vurderer de ikke, at der kan rejses sigtelse i sagen.

Af Anklagemyndighedens brev til [Personen]s forældre fremgår følgende

“Vi vurderer, at selv hvis efterforskningen fortsætter, vil det ikke føre til, at nogen kan sigtes i sagen.

Vi har lagt vægt på, at det ikke på baggrund af efterforskningen har været muligt at fastlægge et hændelsesforløb, hvor nogen kan gøres strafferetligt ansvarlig for hendes tilskadekomst.

” (Bilag 10)

Nordsjællands Politi skriver videre i brevet, at “s elvom det ikke kan udelukkes, at hun selv har påført sig en ætsende væske, forekommer det mindre sandsynligt skadernes karakter taget i betragtning .

”

[Ekspertkilde F], forsvarsadvokat og tidligere anklager, udlægger politiets tekst således overfor RADIO IIII

”Det jeg får ud af den sætning, er, at politiet siger, at det meget vel kan være anderledes, end at hun har skadet sig selv.

Altså, at skaden kommer fra en udenfor.

”

Tidligere drabschef, [Ekspertkilde G], er enig i denne tolkning af afgørelsen

”Det, politiet skriver, er, at det er politiets opfattelse, at hun ikke selv har påført det.

Og jeg støtter mig da til det, politiet skriver.

Det vil jeg umiddelbart være enig med dem i, at det ikke er noget, hun selv har gjort.

”

Begge eksperter citeres for disse udtalelser i podcastens afsnit 5 (Bilag 14 e., side 2)

Derudover mener [Personen]s forældre, at det er helt umuligt, at deres datter selv kan have påført sig den ætsende væske.

Dette fremgår også af podcastseriens indhold.

Ligesom Statsadvokaten den 3. april 2025 traf beslutning om, at Nordsjællands Politi skal fortsætte efterforskningen i sagen om [Personen].

På nuværende tidspunkt kender ingen – heller ikke [Klager] – derfor politiets endelige afgørelse.

RADIO IIII mener på baggrund af ovenstående, at der er dækning for den generelle og undersøgende titel ‘Hvem slog [Personen] ihjel?

’.

3.

Røde mærker

RADIO IIII’s afdækning af, hvordan [Klager] over for myndighederne misvisende har kaldt [Personen]s voldsomme skader for “røde mærker”, er både rimelig og saglig.

Vi afviser derfor ligeledes at have handlet imod god presseskik ift.

dette klagepunkt fra [Klager].

Desuden er al kritikken – også i dette klagepunkt – forelagt [Klager] i god tid til at kommentere både skriftligt eller i et interview.

3.a.

[Klager]s omtale af røde mærker

[Klager] er den eneste aktør i sagen, der kalder skaderne for “røde mærker”.

Den 29. april 2024, dagen efter, [Personen] blev indlagt, kontaktede lederen af [Bostedet] Socialtilsynet med denne besked

“Jeg skriver til dig for at orientere om, at vi i går søndag kontaktede 1813 på grund af røde mærker på en af vores beboers hud.

” (bilag 5)

Der er imidlertid ingen tvivl om, at [Personen] havde voldsomme ætsningsskader på store dele af kroppen, da hun blev fundet, og at denne viden var tilgængelig for [Klager]s leder, da hun kontakter Socialtilsynet dagen efter.

Dette uddybes senere i dette afsnit om røde mærker.

Lederens beskrivelse af skaderne som “røde mærker” og fremstilling af sagen bliver i øvrigt kritiseret af Socialtilsynet Hovedstaden, der er den tilsynsførende myndighed for bostedet.

Dette uddyber vi i de indledende bemærkninger og vi redegør samtidig for flere eksempler på dette længere nede i dette afsnit.

3.b.

Gennemgang af RADIO IIII’s dokumentation

RADIO IIII gennemgår i dette afsnit, hvordan det er dokumenteret, at der ikke var tale om røde mærker, men at der var tale om voldsomme ætsningsskader, som [Personen] blev fundet med.

Endda i den dagsrapport, som [Klager] selv henviser til overfor Pressenævnet som belæg for, at der var tale om “røde mærker”, beskrives alvorsgraden af [Personen]s ætsningsskader tydeligt

“[Personen] har en stor rød plamage på maven [.

.

.

] hendes ansigt er præget af udslæt [.

.

.

] så snart vi kom ud i badet ser jeg, at hendes baller og ben også er hæftigt ramt og næsten hudløs [.

.

.

] jeg sætter vandslangen til og lader [Personen] selv styre den, for at hun kan vaske sig i eget tempo.

Der første hun gjorde var, at tage den til munden og drikke en masse vand på sig selv hvorefter hun fint fik sprøjtet vand på sig selv og hendes sår.

[.

.

.

] jeg forsøgt at rense hendes sår med saltvandsspray.

”

RADIO IIII er derudover i besiddelse af billedmateriale, der viser ætsningsskaderne, som de så ud, da personalet fra [Bostedet] fandt [Personen] om morgenen den 28. april 2024.

Disse billeder blev taget af bostedets eget personale til 1813, og vi har – som redegjort for i den indledende skrivelse til dette klagesvar – med samtykke fra [Personen]s forældre vedlagt disse fotos (Bilag 1).

RADIO IIII har talt med den læge, der modtog [Personen] på Rigshospitalet, har indhentet journaler fra Hillerød Hospital og Rigshospitalet, talt med de ansatte på [Bostedet], der fandt [Personen] og var med hende på hospitalet samt gennemgået politiets efterforskning i sagen, hvor RADIO IIII har set udskrift af 1813-opkald og vidneafhøringer af ambulancereddere.

RADIO IIII har derudover læst politiets redegørelse over sagen, der er sendt til Justitsministeriet (Bilag 2, 3 og 13).

I Nordsjællands Politis efterforskningsmateriale, som RADIO IIII har gennemset, viser en transskription af medarbejderens opkald til 1813, at han fortæller, at skaderne er rigtig slemme på ballerne, hvor han “ kan se fuldstændig ind til kødet .

”

Medarbejderen beskriver altså skaderne som alvorlige sår samme dag, og det sker, inden ambulancen bliver sendt afsted.

Det samme gør en anden medarbejder hos [Bostedet], [Medarbejderen], der kommer ind i [Personen]s lejlighed om morgenen, mens hendes kolleger er i gang med at skylle [Personen] og rengøre hendes lejlighed.

Her ser hun skaderne, og RADIO IIII citerer hende som øjenvidne i vores dækning

“ Hun ligger lang som hun er, så man kan se fødder, lår, numse hele hendes krop.

Og så kigger hun tilbage.

Og hun er jo sådan helt forbrændt i ansigtet , og ja, det hele er revet op der bagpå .

” (Episode 2, bilag 14 b., side 8)

Skaderne bliver også beskrevet i [Personen]s journal fra Hillerød Hospital, hvor der står sådan her i optegnelserne den 28. april 2024 – dvs. samme dag , som hun bliver fundet med skaderne

“30-årig autist og Downs syndrom uden sprog, bor på bosted.

“Har pådraget sig ætsningsskader på store dele af kroppen [.

.

] personale finder hende om morgenen kl.

8 i hendes stue med afføring smurt ud over hele kroppen og de store forbrændinger .

” (Bilag 2)

[Personen] bliver samme dag overført til Rigshospitalet.

Af journalen fra Rigshospitalet fremgår disse beskrivelser af hendes skader på dagen, hvor hun blev fundet, den 28. april 2024

“Der ses ætsningsskader (gr.

2) svt.

begge kinder, næse hage og pande.

Stor ætsningskade (gr.

2) på hø side af abdomen samt småskder på thorax.

Blandet gr.

2 og gr.

3 ætsningsskader på begge baller, bagsiden af lårene samt kradsemærker på begge UE” (Bilag 3, side 3)

Videre beskrives det også samme dag i journalen, at hun udover ætsningsskader af 2. og 3. grad, har “områder med nekrose (sår med død hud, red.) 2 % ” (Bilag 3, side 12).

Samtlige nævnte eksempler ovenfor er altså fra den samme dag , hvor hun blev indlagt, og [Klager]-lederen er den eneste , der har omtalt [Personen]s skader som “røde mærker”.

Ligesom RADIO IIII ikke kan finde dokumentation for at ætsningsskaderne udvikler sig, som [Klager] hævder i klagen.

Dette uddybes under “3.c.

Anerkendte eksperters kritiske vurderinger af røde mærker”.

RADIO IIII afviser på den baggrund at have handlet i strid med god presseskik i omtalen af [Klager]s anvendelse af betegnelsen “røde mærker”, da de henvender sig til Socialstyrelsen.

3.c.

Anerkendte eksperters kritiske vurderinger af røde mærker

RADIO IIII afviser også at have handlet i strid med god presseskik ved at bringe to anerkendte eksperters kritik af [Klager]s brug af betegnelsen “røde mærker” til at beskrive [Personen]s alvorlige skader.

Eksperternes kritik kommer på baggrund af fakta, som redegjort for blandt andet under ”3.b.

[Klager]s omtale af røde mærker”, og RADIO IIII viderebringer blot disse eksperters kritik, hvorfor det ikke RADIO IIII, der kommer med kritik eller vurderinger.

Både [Ekspertkilde A] og [Ekspertkilde D] er anerkendte eksperter inden for socialområdet

Eksperternes kritik er desuden forelagt i god tid før udgivelse, uden at [Klager] har kommenteret på den konkrete kritik eller haft nogen former for indvendinger.

Direktør [Direktøren] har blot fremsendt et sammenfattende skriftligt svar den 19. december 2024, og det har RADIO IIII gengivet loyalt og i sin helhed i dækningen af sagen – også i slutningen af hver relevant episode af podcasten.

Dette uddyber vi under temaet Forelæggelse og Genmæle.

[Klager] klager over følgende ekspertudtalelser, der relaterer sig til kritikken af [Klager]s brug af “røde mærker”

Episode 4, [Ekspertkilde A]: ”Det er jo et forsøg på at få det til at lyde mere uskyldigt, end det var.

”

Episode 4, [Ekspertkilde A]: ”Der skal jo selvfølgelig beskrives, hvorfor er hun stadig er indlagt.

For hvis det bare er røde mærker, så bliver man ikke ved med at være indlagt så længe.

Så det her er helt tydeligt et forsøg på at få det til at se mere uskyldigt ud, end det er.

”

Episode 4, Journalist: ”Så hvad tænker du om den form for information, de giver til tilsynsmyndigheden?

” [Ekspertkilde A]: ”Den information er misvisende og sådan set også direkte forkert.

”

Episode 4, [Ekspertkilde D]: ”Det er ikke røde mærker, det er dybe brandsår.

Så enten så har ledelsen fået en anden fortælling af medarbejderne, eller også har ledelsen valgt at nedtone for ikke at blive fanget i, at de ikke har ageret rettidigt.

Hvis de er årsagen til, at der ikke er ageret rettidigt, så vil jeg jo også synes, at de kunne anklages for at forhale en livsfarlig situation.

Altså det ville være min umiddelbare tanke.

Det synes jeg da også, de kunne anklages for.

Så måske er de bekymrede for at få den proppet på sig, så de nedtoner problematikken, sådan så de ikke får så kraftig en reaktion fra omgivelserne.

De er interesserede i at have en virksomhed, der tjener penge, så den virksomhed, den skal bevares, så vi underspiller problemerne, så de ikke ser så voldsomme ud, fordi virksomheden er vigtigere at bevare.

”

Alle disse udtalelser er i RADIO IIII’s optik kritiske vurderinger fra eksperter (såkaldt ’value jugdements’), der af RADIO IIII er blevet præsenteret for sagens akter.

Myndighederne har i disse akter en lignende vurdering og kritik af, at [Klager] betegner skaderne som “røde mærker”, hvorfor eksperternes vurderinger ikke er særligt overraskende.

Da Socialtilsynet indkalder ledelsen i [Klager] til et dialogmøde om sagen, skriver tilsynet således

“[.

.

.

] Hertil finder socialtilsynet det bekymrende, at tilbuddet ikke fra starten oplyste socialtilsynet om episodens alvor .

Tilbuddet er forpligtiget til, at give socialtilsynet oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet samt understøtte, at socialtilsynet kan oplyse sagen bedst muligt.

” (Bilag 4, side 3)

På dialogmødet gør repræsentanterne fra Socialtilsynet også [Klager]s ledelse opmærksomme på, at Socialtilsynet i den konkrete sag om [Personen] sidder tilbage med en oplevelse af, at “hændelser og praksis fremstilles mere positivt, end de reelt er” (Bilag 22).

Socialtilsynet skriver også sådan her i sin endelige tilsynsrapport om den henvendelse omtalt ovenfor, som botilbudslederen sender til Socialtilsynet

“Ledelsen orienterer den 29/4 til Socialtilsynet vedr.

Alvorlig ulykke, fremstår som en klar nedtoning af omstændighederne ( .

.

.) Først 3 uger senere efter første mail fra tilbudsleder angående ulykken beskriver tilbudsleder borgerens tilstand mere faktuelt og alvorligt” (Bilag 8, side 26)

Socialtilsynet mener således ikke, at beskrivelsen af [Personen]s skader som “røde mærker”, var fyldestgørende, og at [Klager] har nedtonet omstændighederne samt fremstiller dem mere positive, end de var.

Socialtilsynet gør også Social- og Boligministeriet opmærksom på denne beskrivelse af skaderne i en redegørelse, som bliver lavet til ministeriet.

Her skriver tilsynet

“Den 30. april 2024 (det var den 29. april, red.) orienterede tilbudsleder socialtilsynet om, at tilbuddet dagen forinden havde kontaktet 1813 på grund af, ”røde mærker på en af vores beboeres hud” .

Det er den episode, som senere endte med, at beboeren afgik ved døden som følge af kemiske brandsår.

” (Bilag 11, side 5)

Der er altså både belæg for at konkludere, at skaderne var alvorlige ætsningsskader – ikke røde mærker – og at [Klager]s ledelse er blevet kritiseret for at betegne skaderne som netop “røde mærker”, ligesom [Klager] bliver kritiseret af Socialtilsynet for at underdrive alvoren.

RADIO IIII henviser desuden til beskrivelserne af skaderne som eksempelvis “ store ætsningsskader ”, “ næsten hudløs ” og sår, hvor man kan se “ fuldstændig ind til kødet ” (beskrevet under punkt 3.b.).

Disse udtalelser og informationer samt billederne af skaderne må unægteligt have været tilgængelige for ledelsen, da flere medarbejdere så [Personen]s skader på selve dagen, og to af [Klager]s medarbejdere var sågar med hende på hospitalet og kunne oplyse alt.

Det fremstår i dette klagepunkt som om, [Klager] mener, at skaderne ikke var så slemme, da [Personen] blev fundet.

Men ætsningsskaderne var allerede opstået, da hun blev fundet den 28. april 2024, hvilket også var grunden til, at der kom en ambulance til stedet.

Billeddokumentationen af skaderne (Bilag 1) er taget med den telefon, der var knyttet til [Personen]s team på bostedet, og billederne er fra den samme dag, som hun blev fundet.

Der foreligger ikke dokumentation for, at ætsningsskaderne forværres på hospitalet, som klager forklarer udtalelsen om “røde mærker” med.

[Personen]s tilstand forværres som følge af skaderne, men skaderne forværres ikke.

Som nævnt tidligere er eksperternes udsagn forelagt for [Klager] i god tid før udgivelse, og RADIO IIII har bragt det svar, [Klager] sendte på vores forelæggelse.

At [Personen] er indlagt, betyder ikke, at Socialtilsynet ikke skal informeres.

Dette viser eksemplerne ovenfor, hvor [Klager] også bliver gjort opmærksom på, at de skal informere tilsynet, og hvor tilsynet kritiserer, at dette ikke blev gjort.

3.d. [Klager] gentager forkert påstand om røde mærker

Som det fremgår af den klage, [Klager] har sendt til Pressenævnet, har [Klager] i et enkelt tilfælde klaget direkte til RADIO IIII over et konkret nyhedsindslag i vores live-program ‘Morgen’.

I indslaget fortalte RADIO IIII, at [Klager] på sin hjemmeside gentager påstanden om, at der var tale om “røde mærker”, da [Personen] blev fundet på bostedet.

Denne gentagelse af påstanden bragte [Klager] på sin hjemmeside knapt et år efter, at [Personen] blev fundet med de store ætsningsskader.

Dette fandt RADIO IIII relevant at fortælle til lytterne, fordi det nu var velbeskrevet, at der var tale om alvorlige ætsningsskader jf. punkt “3.b.

Gennemgang af RADIO IIII’s dokumentation”.

[Klager] klagede den 6. marts i en mail over, at RADIO IIII i indslaget den 4. marts bragte kritik af, at [Klager] gentog deres oprindelige beskrivelse af skaderne.

De fastholdt i klagen sendt til os, at [Personen] blev fundet med røde mærker.

RADIO IIII gjorde i svaret på denne klage igen [Klager] opmærksom på beskrivelserne af [Personen]s skader fra den dag, hvor hun blev fundet og kom på hospitalet.

RADIO IIII gjorde samtidig [Klager] opmærksom på, at en af deres medarbejdere nogle dage senere selv har anført en beskrivelse af [Personen]s skader i bostedets journal.

Her skriver medarbejderen

“[Personen] har store sår på hele kroppen.

Hendes ansigt er skadesramt.

Hun har en stor plamage på maven hvor der ingen hud er tilbage.

Hendes baller og baglår samt ben er kraftigt ramt og der er somme steder dybe sår med sort skorpe på, som indikerer at huden er helt død.

Der vil komme en læge og kigge til hende i løbet af idag.

” ([Klager] Bilag R, s.

3)

Dette fremgår således i deres interne system.

Alligevel skriver [Klager] den efterfølgende dag og gentager et år senere på sin hjemmeside, at [Personen] blev fundet med “røde mærker”.

Derfor finder RADIO IIII, at det var relevant og korrekt at berette om, at [Klager] offentligt gentager en påstand, som de er blevet kritiseret af eksperter og myndigheder for, og som myndighederne kalder “ en klar nedtoning af omstændighederne ”.

3.e.

‘Forfiner, forfalsker og fordrejer’

RADIO IIII afviser at have handlet i strid med god presseskik ved at stille en af eksperterne et opsummerende spørgsmål, som faktuelt korrekt bygger på myndighedernes kritik af [Klager]s udtalelser om, at [Personen]s alvorlige ætsningsskader var røde mærker.

[Klager] klager over et konkret spørgsmål fra RADIO IIII’s journalist og kalder dette “ en virkelig grov anklage”

Episode 4 - 19:43: Journalist: ”Hvis nu du lægger det her sammen med, at [Personen] skulle have haft røde mærker, og at man forfalsker og forfiner dokumentation , hvilket billede efterlader det dig med af det her botilbud?

”

Der er tale om et opsummerende spørgsmål om ekspertens samlede vurdering af botilbuddet på baggrund af den information, der er blevet lagt frem.

Det er et meget relevant spørgsmål i en alvorlig sag, hvor en kvinde har mistet livet, mens hun var i samfundets varetægt.

[Klager] påstår flere steder i sin klage, at RADIO IIII anklager [Klager] for at forfine, fordreje og forfalske dokumentation.

Men vi understreger overfor Pressenævnet, at det ikke er RADIO IIII, der laver denne vurdering.

Dette henviser til en beskrivelse, som Socialtilsynet laver i sin afsluttende tilsynsrapport, der danner grundlag for tilsynets indstilling til, at bostedet straks-lukkes.

Det er således en myndigheds vurdering og en alvorlig kritik af [Bostedet] og dets ledelse.

I rapporten skriver tilsynet (Bilag 8, side 5)

“Socialtilsynet vurderer at tilbuddets oplysninger til socialtilsynet, kommuner og pårørende ofte bliver forfinet i en grad, der gør oplysninger misvisende.

[.

.

]

(samme bilag, side 7) Socialtilsynet finder det alvorligt, at flere medarbejdere på forskellige måder beskriver hvordan dokumentationen bliver “ forfinet, fordrejet, forfalsket ” generelt forårsaget af instrukser fra ledelsen [.

.

] I forbindelse med tilsynet er Socialtilsynet oplyst om, at nogle af borgeres aktiviteter stort set ikke udføres, men noteres som udført i dokumentationen.

”

“Tilbuddets dokumentation er “ fordrejet , forfalsket , ikke til at regne med, pyntet” og det især er ledelsen, som lægger linjen for det, oplyser medarbejderne.

[.

.

] Nogle medarbejdere bliver kontaktet af ledelsen for at omskrive negative beskrivelser af borgere og tilbuddets indsats.

Især den del af dokumentationen som pårørende kan læse skal være positiv, også selvom det ikke er sandt, oplyser medarbejdere.

” (Bilag 8, side 8)

RADIO IIII videreformidler disse vurderinger fra den tilsynsførende myndighed i dækningen af sagen.

RADIO IIII deklarerer også i dækningen af sagen, hvor beskrivelserne kommer fra.

[Klager] klager desuden over, at RADIO IIII i sin dækning nævner, at ledelsen ansporer til, at dokumentationen forfines og fordrejes.

Som det fremgår i ovenstående citater (markeret med gult), er det netop en videreformidling af, hvad Socialtilsynet skriver i tilsynsrapporten.

Socialtilsynet mener også, at denne adfærd ses i den konkrete sag om [Personen], hvor man kritiserede [Bostedet] for ikke at informere fyldestgørende og skrev, at beskrivelsen af [Personen]s alvorlige ætsningsskader som røde mærker “ fremstår som en klar nedtoning af omstændighederne ”.

Svaret på spørgsmålet fra på RADIO IIIIs journalist, som [Klager] klager over, lyder som følger

”Episode 4 - 19:55: [Ekspertkilde A]: ”Jamen, det siger mig, at man ikke ønsker at tage ansvaret på sig.

At man på en eller anden måde prøver at dække over et forløb, og det er jo altid bekymrende, når man prøver at dække over, hvad der er sket.

Selv hvis det her er en ren ulykkessituation, som man ikke kunne have garderet sig imod, så er det meget mærkværdigt og bekymrende, at man ikke ønsker straks at få fremlagt alt materiale, fordi det er den eneste måde, man kan lære af det.

Og igen, så må vi jo nok konstatere, at dem, der normalt prøver at skjule oplysninger, det gør man jo som regel, fordi man synes, der er noget at skjule.

”

Ekspertens kritiske vurdering kalder [Klager] i sin klage for “ en grov anklage uden dækning ”.

Her vil RADIO IIII påpege den i dette afsnit fremviste dokumentation for, at der ikke blot var tale om “røde mærker” og myndighedernes kritik af denne betegnelse, som de vurderer som en klar nedtoning af omstændighederne.

Dertil skriver Socialtilsynet også i sin redegørelse til Social- og Boligministeriet, at de kun opdagede, at noget var galt, fordi pårørende og medarbejdere fortalt om det

“I den konkrete sag har der været en divergens imellem tilbudsledelsens egen vurdering af kvaliteten i tilbuddet og det billede, vi har fået tegnet af medarbejdere, pårørende mv., når vi har været på tilsynsbesøg.

Dette havde vi ikke opdaget, såfremt vi alene havde baseret vores vurderinger på ledelsens egen beretning eller på data.

” (Bilag 11, s.

13)

RADIO IIII understreger igen, at vurderingen fra Socialtilsynet og [Ekspertkilde A] er forelagt [Klager], og at vi har medtaget det svar, som [Klager] gav på netop denne forelæggelse, hvor [Klager] blandt andet skrev, at “ kritikken er smertelig ”, hvilket vi har citeret loyalt i vores dækning (Bilag 12, side 32).

4.

Brug af klorin

RADIO IIII bestrider at have givet forkerte eller skadelige oplysninger relateret til klorin i podcasten ‘Hvem slog [Personen] ihjel?

’ samt nyhedsdækningen om sagen.

Tværtimod er der tale om et grundigt kildearbejde samt en grundig gennemgang af sagens akter.

RADIO IIII’s dækning handler om [Klager]s brug af klorin til rengøring hos [Personen].

[Klager] redegør i deres klage til Pressenævnet for, at de ikke har tilbageholdt oplysninger i sagen om, at der blev opbevaret klorin på bostedet.

Dette har RADIO IIII aldrig viderebragt en kritik af [Klager] for.

RADIO IIII’s undersøgelse beskæftiger sig udelukkende med brugen og dermed anvendelsen af klorin.

Undersøgelsen af hvorvidt, der er brugt klorin til rengøring hos [Personen] er yderst relevant, fordi de oplysninger, der er fremkommet på baggrund af RADIO IIII’s research og omtale af sagen, danner grundlag for den klage, som er sendt til Statsadvokaten, og som den 3. april 2025 har bevirket, at efterforskningen i sagen er genoptaget.

Det er derudover også journalistisk relevant og klart i offentlighedens interesse at beskæftige sig indgående med brugen af klorin på bostedet, da Nordsjællands Politi i et brev til forældrene skriver om [Personen]s ætsningsskader, at det kan skyldes netop klorin

“Hendes skader kan være forårsaget af den klorin , der af politiet blev fundet i et aflåst vaskerum om eftermiddagen den 28. april 2024, ligesom skaderne kan være påført af den ovnrens, som personalet finder i et pulterrum nogle dage senere, men de kan også være opstået på andre måder.

” (Bilag 10)

RADIO IIII kan afsløre efter grundig research, at der mindst 16 gange blev brugt klorin til at rengøre [Personen]s lejlighed på bostedet, ligesom der blev fundet klorin på bostedet den dag, hvor [Personen] blev fundet med sine skader.

RADIO IIII vil i det følgende redegøre for de oplysninger i dækningen, der relaterer sig til brug af klorin.

a.

Dokumentation for brug af klorin i rengøring

[Personen] blev som tidligere redegjort for fundet om morgenen den 28. april 2024 på sit bosted med de store, alvorlige ætsningsskader.

Den medarbejder, der fandt hende, bemærkede, at der lugtede af klor i hendes lejlighed, samt at der var hvide aflejringer på hendes badeværelse, som han mistænkte kunne stamme fra klorin.

Dette fremgår af medarbejderens afhøring af politiet, hvor han siger følgende

“Da han senere kom ind på værelset og opdagede skaderne på [Personen]s krop, var hans første tanke, at det måske var klorin , som havde forårsaget ætsningen.

Han mente, han kunne lugte klorin , og han syntes også, at det hvide pulver og det hvide skum kunne ligne rester af klorin .

”

En af de ambulancereddere, der ankom til stedet den 28. april 2024, bemærker også, der lugter af klor.

I redderens afhøringsrapport fremgår det

“Adspurgt syntes ambulanceføreren, at der lugtede af klor på stedet.

Under turen blev der kun talt om, at personalet ikke vidste, hvordan [Personen] havde fået sine skader, men at de antog, at det stammede fra klorin, som måske var blevet benyttet i rengøringen dagen forinden og ikke var blevet skyllet ordentligt væk.

”

I journalnotater fremgår det også, at der lugtede af klor på [Personen] værelse samt at lægerne mistænker, at klorin er skyld i ætsningerne.

Af [Personen]s journal på Hillerød Hospital dateret den 28. april 2024 fremgår

“Har pådraget sig ætsningsskader på store dele af kroppen.

Det er usikkert hvornår det er sket og med hvilket kemikalie, muligvis klorin (i høj koncentration), der bruges til at rengøre pt’s badeværelse.

(.

.

.) Der lugtede af klor, da personale på bosted skyllede badeværelsesgulvet om morgenen .

” (Bilag 2)

Lignende observationer fremgår af [Personen]s journal fra Rigshospitalet, som hun blev overført til.

Denne er også dateret 28. april 2024

“Overflyttes fra Hillerød.

Er under uklare omstændigheder fundet indsmurt i rengøringsmiddel med stærk klorlugt på bosted .

” (Bilag 3)

Af politiets redegørelse for efterforskningen til Justitsministeriet (bilag 13, side 7) fremgår det, at personalet den 28. april 2024 fandt en flaske med klorin.

“Politikredsen foretog efterfølgende samme dag den første gerningsstedsundersøgelse.

Der blev ved gerningsstedsundersøgelsen ikke fundet rengøringsmidler eller andet på forurettedes værelse, som kunne have forårsaget forurettedes skader.

I et aflåst vaskerum tæt på forurettedes bolig blev der fundet en klorinflaske .

Vidneafhøringer på stedet kunne ikke klarlægge hændelsesforløbet.

”

I politirapporten, som RADIO IIII har set, fra den 28. april 2024, hvor [Personen] blev fundet, står der ligeledes, at der blev fundet klorin på bostedet

“I rengøringsskabet inde i rengøringsrummet blev der fundet en flaske med klorin , en flaske med drynal pro og en flaske med penitol.

Der var også andre rengøringsmidler i skabet.

”

Nordsjællands Politi skriver – som tidligere nævnt i indeværende klagesvar – også i et brev til [Personen]s forældre om hendes ætsningsskader

“Hendes skader kan være forårsaget af den klorin , der af politiet blev fundet i et aflåst vaskerum om eftermiddagen den 28. april 2024 ” (Bilag 10)

Derudover fandt ansatte på bostedet, som [Klager] selv redegør for den 3. maj 2024, en kasse med klorin på et depot.

De underrettede leder af [Bostedet] [Lederen] om fundet, og hun underrettede herefter Nordsjællands Politi.

Det er altså indiskutabelt, at der har været klorin på bostedet, da [Personen] pådrog sig de alvorlige ætsningsskader, og skaderne kan ifølge både politiet og eksperter stamme fra klorin (ekspertvurderinger bragt i episoder 2.

Bilag 14 b.

side 3-4).

Med fuldmagt og samtykke fra [Personen]s forældre har RADIO IIII fået aktindsigt i dagsrapporter og faglige refleksioner for [Personen], mens hun har boet på [Bostedet].

En optælling viser, at personalet mindst 16 gange har noteret, at de har brugt klorin til rengøring hos [Personen] (Bilag 15).

Senest den 22. januar 2024, hvor der fremgår følgende

“Klokken var lidt over 19, og vi startede et bad.

[Personen] fik den helt store skyller i dag, da det var nødvendigt, og det samme gjorde badeværelset.

Det har fået klor på væggene , toilet og håndvask.

”

I en tidligere optegnelse fremgår det, at personalet bruger [Personen]s egne penge til at købe klorinen med

“Kræver tid, kræfter og clorin, som skal købes udenom vores fælleslager for [Personen]s penge , og [Personen] kan ikke deltage i indkøb.

”

RADIO IIII har desuden talt med tre tidligere ansatte på [Bostedet], der uafhængigt af hinanden fortæller, at de brugte klorin til rengøring af [Personen]s lejlighed.

Vi har også talt med en fjerde medarbejder, der bekræfter, at hun har set klorin anvendt til rengøring i [Personen] lejlighed i tiden op til, at [Personen] blev fundet med sine ætsningsskader.

Medarbejderen, der anvendte klorinen, har bekræftet dette overfor RADIO IIII.

I de pågældende medarbejderes afhøringer med politiet kan vi konstatere, at disse medarbejder har sagt det samme til politiet;

at de anvendte klorin til rengøring hos [Personen].

RADIO IIII har derudover interviewet en anonym medarbejder, der var ansat i [Personen]s team indtil få måneder inden ulykken, og hun beretter ligeledes om, hvordan hun blev oplært i at gøre rutinemæssigt rent med klorin på [Personen]s badeværelse.

Et uddrag fra dette interview lyder

Anonym medarbejder: “Rengøring hos [Personen] fik jeg allerede oplæring i på den første introdag.

Lige ved siden af [Personen]s lejlighed, der var der sådan et depotrum, vaskeri, hvor der var hvor vi kunne vaske borgernes tøj og sådan noget.

Og derude, der stod der et rengøringsskab.

Og på den her introdag, der bliver jeg vist vaskerummet og rengøringsskabet, og får at vide, hvad der skal bruges til hvad.

Og jeg får at vide, at universal rengøring blev selvfølgelig brugt til gulvvask, og så var der sådan en spray med noget, altså en form for sprit i, til ligesom at desinficere overflader.

I forhold til badeværelset, der blev jeg vist ude i vaskerummet, at der skulle jeg tage klorin , de her blå flasker, som man jo kender, og de lignede ikke nogle af de andre flasker.

Det var bare helt almindelig klorin, som vi køber i supermarkedet.

Blå flaske, hvid prop.

Så foregik det på den måde, at [Personen], når hun var færdig i bad, og hun var færdig med at have afføring, så skulle hun vaskes ned i sæbe og have skyllet det af sig, af kroppen.

Og imens man gjorde det, så tog man højtryksspuleren og spulede afføringen sammen hen til risten.

Og så tog man [Personen] ud af badeværelset og fik hende tørret, og når hun ligesom var sat i gang med enten at tage morgenkåbe på, eller tøj på, eller hvad tid på dagen det nu var, så gik man ud i vaskerummet og hentede det her klorin, og så hældte man det ud over vægge og ud over toiletkummen og ud over gulvet .

Og så tog du højtryksspuleren, og så spulede du efter.

”

Journalist: “Altså du blev oplært i, at det var en fast procedure , når hun havde haft afføring?

”

Anonym medarbejder: “ Ja.

”

Journalist: “Og klorinen stod ude sammen med de almindelige rengøringsmidler?

”

Anonym medarbejder: “Ja, på en hylde i samme skab.

”

Journalist: “Okay.

Og den tid, du var hos [Personen], stod den der altid?

”

Anonym medarbejder: “Ja, hvis der var noget, fordi jeg fik så også at vide, at hvis der ikke var noget klorin, så blev jeg også vist, at så gik man ind på kontoret ved [Personen], og så fandt man hendes lommepengekasse, og så tog man [Personen] med ud og købte klorin, og tog pengene fra lommepengekassen, altså hendes egne penge, og så lagde man bare kvitteringen ned i, og så skrev man under på kvitteringen.

”

Journalist: “Gjorde du det med nogle andre rengøringsmidler?

”

Anonym medarbejder: “Nej.

”

Journalist: “Kun klorinen?

”

Anonym medarbejder: “Kun klorinen.

” (bragt i afsnit 4 af podcasten.

Se bilag 14 d., side 2-3.)

RADIO IIII kan ikke vedlægge efterforskningsmaterialet som bilag til svar på [Klager]s klage til Pressenævnet, da Statsadvokaten har pålagt politiet at genoptage sagen, og akterne derfor ikke må udleveres, men [Personen]s far, [Faren], og forældrenes bistandsadvokat har gennemset det samme efterforskningsmateriale, som RADIO IIII har og har samme læsning af materialet.

De nyhedshistorier, som RADIO IIII har publiceret om brugen af klorin, er omdrejningspunktet i den klage, som [Personen]s forældre sendte til Statsadvokaten den 22. januar 2025 (Bilag 16).

Det fremgår blandt andet af klagen

Der kan på den baggrund ikke herske nogen som helst tvivl, om at informationen om brug af klorin er yderst relevant i både den konkrete sag og i den offentlige dækning.

Der fremgår ingen forkerte oplysninger om klorin i RADIO IIII’s dækning af sagen, som klager påstår.

Historierne om brugen af klorin er udelukkende bragt frem af et stort og faktuelt funderet stykke journalistisk arbejde.

[Klager] påstår, at “ der har tidligere været brugt klorin til rengøring hos borgeren, og frem til 2021 blev dette købt for borgerens egne midler”.

RADIO IIII understreger, at der er dækning for, at der helt frem til og med 2024 blev brugt klorin til at rengøre [Personen]s lejlighed på bostedet.

Dette fremgår af en dagsrapport i 2024, ligesom to medarbejdere beskriver en hændelse i tiden før ulykken.

Begge dele er beskrevet længere oppe i dette afsnit.

Derudover blev klorinen ifølge den anonyme medarbejder oplært i at indkøbe klorin for [Personen]s penge i 2023

“Jeg fik så også at vide, at hvis der ikke var noget klorin, så blev jeg også vist, at så gik man ind på kontoret ved [Personen], og så fandt man hendes lommepengekasse, og så tog man [Personen] med ud og købte klorin " (bilag 14 d., side 2-3)

RADIO IIII har desuden kunnet konstatere, at [Personen]s pårørende ikke var klar over, at der blev gjort rent hos deres datter med klorin indkøbt for hendes egne penge før RADIO IIII’s afdækning.

Det fremgår desuden ikke af [Personen]s journaler, at lederen skal have kontaktet Rigshospitalet angående fundet af klorin den 3. maj 2024.

Hun oplyser ifølge journalerne udelukkende, at man har fundet ovnrens (Bilag 17).

Da lederen af bostedet jvf.

[Klager] klage indledningsvist oplyste til politiet, at der ikke blev brugt klorin på bostedet og at hun ikke havde set klorin på bostedet i den tid, hvor hun havde været der, var det altså i direkte modstrid med, hvad hendes egne medarbejdere fortalte politi og ambulancereddere den 28. april 2024, hvor [Personen] blev fundet.

Direktør [Direktøren] er blevet forelagt oplysninger om omtalen af klorin flere gange.

[Direktøren] har ikke på noget tidspunkt svaret på RADIO IIII’s spørgsmål om klorin i sagen.

Eksempelvis svarede [Direktøren] på første forlæggelse, hvor der indgår en række spørgsmål om klorin.

“Hej [Journalist A],

Tak for den grundige kritikforelæggelse (…) Du kan citere mig for følgende: ”Den ulykkelige hændelse er både tragisk og utilgivelig.

Ligesom alle andre ønsker vi i [Klager] ubetinget at kende årsagen, og derfor er det enormt frustrerende og uforståeligt, at der ikke er en forklaring på, hvordan ulykken er sket.

Som direktør med det overordnede ansvar er jeg dybt berørt – både fagligt og menneskeligt.

Kritikkerne er også smertelige og beklagelige over for alle borgere, pårørende og dygtige medarbejdere, der hver dag lever og arbejder i [Klager].

Vi lever i et retssamfund, hvor myndighederne gør deres yderste for at klarlægge sandheden.

Når dem, der har ansvaret, ikke kan nå en konklusion, må vi acceptere, at vi heller ikke kan.

Jeg vil ikke bidrage til yderligere spekulationer, som ingen er tjent med.

” (Bilag 12, side 32)

Ovenstående citat er bragt i podcast og nyhedsdækning i sammenhæng med kritikken.

Det er slutteligt RADIO IIII’s klare opfattelse, at efterforskningen i sagen ikke var blevet genoptaget, hvis ikke RADIO IIII med samtykke fra forældrene havde kunnet fortælle om brugen af klorin til rengøring på [Personen]s bosted.

4.b Ingen dokumentation for instruks

RADIO IIII afviser at være stødt på dokumentation for, at medarbejderne på bostedet [Bostedet] skulle have fået en instruks fra ledelsen om, at “ der under ingen omstændigheder måtte bruges klorin til rengøring ”, som klager hævder overfor Pressenævnet.

Det fremgår ikke af sagens dokumenter eller afhøringsrapporter, ligesom ingen af de ti medarbejdere, som RADIO IIII har talt med, har oplyst om en såkaldt instruks eller vejledninger om dette.

RADIO IIII hæfter sig desuden ved, at [Klager] over for hverken nævnet eller radioen har fremlagt dokumentation for den såkaldte instruks eller dokumentation for, at en instruks i så fald er givet til medarbejderne.

[Klager] henviser i klagen til nedenstående citat fra en vært på live-programmet ‘Morgen’ den 22. januar 2025

V ært: ”Her på kanalen har kunne konstatere, i forbindelse med researchen på det her, at medarbejdere på bostedet mindst 16 gange har gjort jeres datters lejlighed rent med klorin, og det står altså i skarp kontrast til, hvad bostedslederen har udtalt til politiet.

Hun sagde, at der ikke blev brugt klorin på bostedet.

”

I forbindelse med dette citat anfægter [Klager], at lederen havde oplyst politiet om, at der var fundet klorin på bostedet.

RADIO IIII henviser til den væsentlige sondring mellem om klorin blev brugt i rengøringen hos [Personen], og om klorin blev fundet på bostedet, som redegjort for i indledningen af dette tema.

[Klager] skriver videre i klagen, at de tidligere medarbejdere, der beskriver tidligere brug af klorin “er uden relevans, da de netop er blevet grundigt instrueret om, at dette ikke længere må bruges, hvilket Radio IIII også selv har videreformidlet”.

Dette er ikke korrekt.

RADIO IIII er som tidligere nævnt ikke bekendt med, at de ansatte på [Bostedet] skal have fået en instruks om, at de ikke må gøre rent med klorin.

Al vores research viser det modsatte.

RADIO IIII kunne ved interviews med tidligere ansatte og under gennemlæsning af tidligere ansattes afhøringer hos politiet konstatere, at medarbejdere uafhængigt af hinanden udtaler, at de ikke har modtaget oplæring i at gøre rent af [Klager].

Derudover fortæller tre medarbejdere uafhængigt af hinanden til såvel politiet som RADIO IIII, at de anvendte klorin til rengøring hos [Personen].

[Klager] påstår også i klagen, at RADIO IIII skulle være vidende om, at medarbejderne på [Bostedet] ikke måtte anvende klorin til rengøring.

De skriver

“Den journalist, der interviewes af værten i podcasten (ca. 47 minutter inde) henviser nemlig til, at en tidligere medarbejder ifølge en journalist, har fået tydelig instruks om, at man under ingen omstændigheder må bruge klorin.

Det er dermed dokumenteret, at også den pågældende medarbejder har været instrueret om, at man under ingen omstændigheder må bruge klorin, og at Radio IIII var helt opmærksomme på dette .

”

RADIO IIII kan oplyse nævnet, at det på ingen måde er [Klager]s ledelse, der har instrueret den anonyme medarbejder, om at der ikke måtte bruges klorin.

Den anonyme medarbejder fortæller i podcasten, at hun fik dette at vide af medarbejderen [Medarbejderen], der har bekræftet dette.

RADIO IIII har spurgt [Medarbejderen], hvordan hun vidste, man ikke måtte bruge klorin, hvortil [Medarbejderen] svarer

[Medarbejderen]: “Og så har jeg også bare lært af mine forældre det her med, at hvis du blander f.eks. klorin og noget andet, så kan du lave de der giftedampe.

”

Journalist: “Du var aldrig på rengøringskursus, altså hos [Klager]?

”

[Medarbejderen]: “Nej.

”

Disse udtalelser er ikke en del af det publicerede, men RADIO IIII kan tilføje, at [Medarbejderen] aldrig har udtalt, at [Klager] skulle have instrueret hende i, at hun ikke måtte bruge klorin, men har derimod forklaret, at hendes viden stammede fra hendes forældre.

Dertil kommer, at [Klager] – på trods af gentagne og grundige forelæggelser – ikke har gjort radioen opmærksomme på, at der skulle eksistere en sådan instruks.

RADIO IIII har ligeledes i flere forelæggelser spurgt direktør [Direktøren] direkte ind til, hvorfor de ansatte gjorde rent med klorin hos [Personen].

Eksempelvis

[Direktøren] har ikke på noget tidspunkt svaret på RADIO IIII’s spørgsmål vedrørende klorin eller fremlagt oplysninger eller dokumentation, der modstrider de oplysninger RADIO IIII fremlægger i podcast og nyhedsdækning.

Det er således faktuelt forkert, når [Klager] skriver, at RADIO IIII skulle være opmærksomme på, at medarbejdere har fået instrukser af [Klager] om, at de ikke måtte anvende klorin til rengøring.

4.c.

Klorin i efterforskningen

RADIO IIII afviser at have brudt god presseskik i forbindelse med [Klager]s oplysninger om klorin til politiet.

RADIO IIII beskriver nøgternt og korrekt, at radioen har gennemgået politiets efterforskning og har dermed kunne konstatere, at oplysningerne om, at klorin blev brugt til at rengøre [Personen]s lejlighed ikke har indgået i efterforskningen.

[Klager] klager konkret over følgende passage i en nyhedsudsendelse på RADIO IIII fra den 22. januar 2025

“Nordsjællands Politi har vurderet, at klorin er ét af de rengøringsmidler, som kan have forårsaget de ætsningsskader, der endte med at koste hende livet.

Men information om klorin til rengøring på bostedet har ikke indgået i Politiets efterforskning.

”

Denne passage kalder [Klager] “ ukorrekt ” og henviser til, at lederen orienterede politiet den 3. maj 2024 politiet om “ fundet af klorin ”.

RADIO IIII har som nævnt aldrig påstået, at [Klager] har undladt at give oplysning til politiet om den klorin, der blev fundet den 3. maj 2024, men RADIO IIII afdækker, at bostedsleder i en afhøring med politiet afviser, at klorin blev brugt til rengøring på bostedet.

RADIO IIII fortæller i det pågældende nyhedsindslag, at der er 16 eksempler på brug af klorin til rengøring hos [Personen], som RADIO IIII har fundet ved en gennemgang af hendes papirer, der ikke har indgået i politiets efterforskning.

I podcasten gør RADIO IIII det i øvrigt tydeligt, at botilbudsleder [Lederen] i sin afhøring til politiet siger, at der ikke blev brugt klorin til rengøring på bostedet, men at tidligere ansatte samt dagsrapporter for [Personen] konkluderer, at det modsatte gør sig gældende.

[Lederen], der er tidligere leder på [Bostedet], siger følgende til politiet i sin afhøring

“[Lederen] blev spurgt til bostedets rengøringsmidler, og hun oplyste, at de udelukkende og kun benyttede de rengøringsmidler, drynal pro samt penitol, som ikke er ætsende.

Der blev ikke benyttet klorin på stedet .

” “[Lederen] forklarede videre, at medarbejderne samme dag for hændelsen den 28. april 2024 gennemgik bostedet for eventuelle kemikalier, som kunne have forårsaget ætsningerne af [Personen], der blev intet fundet.

”

[Lederen] oplyser også til politiet i en mail, som [Klager] har vedlagt som bilag O i deres klage til Pressenævnet

“ Der bliver ikke bestilt klorin af bostedet, og det må ikke benyttes .

”

Leder [Lederen] har således ved to lejligheder udtalt til politiet, at der ikke blev brugt klorin til rengøring på bostedet.

RADIO IIII har desuden afdækket, at der i tiden op til, at [Personen] blev fundet med de store ætsningsskader, blev brugt klorin til rengøring i hendes lejlighed.

Det bekræfter tre kilder uafhængigt af hinanden til RADIO IIII samt i politiafhøringer.

To kilder fortæller til RADIO IIII, at der i tiden inden den 28. april 2024 var en episode, hvor der blev gjort rent med klorin hos [Personen].

En tredje kilde fortæller, at hun blev orienteret om episoden.

RADIO IIII har ligeledes afdækket, hvordan der den 28. april 2024 blev fundet en flaske med klorin blandt de rengøringsmidler, der blev anvendt i [Personen]s lejlighed (Bilag 13, side 7).

Som [Klager] selv gør opmærksom på, blev de forelagt oplysninger om klorin flere gange, men [Direktøren] har aldrig svaret på RADIO IIIIs spørgsmål om klorin (Bilag 12).

[Klager] klager desuden på side 21 i klagen over oplysninger, som RADIO IIII har skrevet i en forelæggelse, men da disse oplysninger henviser til en forelæggelse og ikke det publicerede, så undlader radioen at gå ind i det punkt.

4.d Korrekte oplysninger om klorin

RADIO IIII afviser i forlængelse af ovenstående at have publiceret forkerte oplysninger om klorin.

[Klager] gentager, at RADIO IIII fremstiller det som om, at lederen af bostedet ikke har orienteret politiet om klorin på bostedet samt at RADIO IIII antager, at det er rengøring med klorin, der er årsag til, at [Personen] bliver fundet med store ætsningsskader på bostedet den 28. april 2024.

Dette er ikke korrekt.

RADIO IIII har som tidligere beskrevet redegjort for, at leder af bostedet [Bostedet] i en afhøring med politiet har givet forkerte oplysninger om klorin i og med hun udtalte overfor myndigheden: “ Det blev ikke benyttet klorin på bostedet ”.

RADIO IIII redegør tydeligt for, at der er tale om brug af klorin til rengøring hos [Personen] og ikke fund af klorin et depotrum, når RADIO IIII henviser til leders udtalelser i sagen til politiet.

[Klager] klager i øvrigt over, at RADIO IIII i deres optik videregiver faktuelt forkerte oplysninger om klorin i et indslag fra live-programmet ‘Eftermiddag’ den 22. januar 2025, hvor de klager over, at vi konkluderer, at der “ brugt klorin til at rengøre hos borgeren i forbindelse med den ulykkelige hændelse”.

Dialogen fra klagen lyder

Live-vært: ”Klorin synes at være den, altså helt afgørende element i en sag om [Personen]s død?

”

Journalist: ”Ja, altså vi kan jo se det her med, at klorin bliver ligesom ved med at dukke op igen og igen.

Det er faktisk allerede den dag, [Personen] hun bliver jo fundet på sit bosted den 28. april sidste år om morgenen.

[Personen] havde infantil autisme og Downs syndrom og hun havde ikke noget sprog.

Og hun bliver så fundet med de her store ætseskader, smurt ind i en ætsende væske, som man ikke har kunne sige med sikkerhed, hvad er, men politiet skriver i deres afgørelse til forældrene, at det kan have været klorin.

Og det bliver så ekstra interessant, fordi da medarbejderne, de forsøger jo at finde ud af, hvad er det der kan have forårsaget de her skader på dagen, så de leder i [Personen]s lejlighed, og hun har en lille have hvor de også leder, og de kan ikke finde noget emballage, men så kigger de i sådan et skab, et aflåst skab, hvor det kun er personalet, der har nøglen til det her skab med rengøringsmidler, de rengøringsmidler der bliver brugt til at gøre rent i [Personen]s lejlighed, og der finder de en flaske med en bundsjat klorin, som det bliver beskrevet.

”

RADIO IIII har ikke sagt i dette indslag eller skrevet det noget sted i det publicerede, at der blev brugt klorin til at rengøre hos borgeren i forbindelse med den ulykkelige hændelse, Dette gøres jo netop klart i ovenstående og indklagede svar fra radioens journalist: “Hun bliver så fundet med de her store ætseskader, smurt ind i en ætsende væske, som man ikke har kunne sige med sikkerhed, hvad er, men politiet skriver i deres afgørelse til forældrene, at det kan have været klorin.

”

RADIO IIII fremlægger således nøgternt og korrekt sagens faktiske omstændigheder, men drager ikke tilnærmelsesvis nogen konklusion.

[Klager] skriver, at det ikke er korrekt, at “ borgeren bliver fundet smurt ind i en ætsende væske”, ligesom [Klager] heller ikke mener, det er korrekt, at “ medarbejderne leder efter, hvad der kan have forårsaget skaderne, og i et aflåst skab med rengøringsmidler, der bliver brugt til at rengøre borgerens lejlighed, finder en flaske med en bundsjat klorin”.

RADIO IIII fastholder, at dette er faktuelt korrekt.

Ambulanceredderne anfører i deres anmeldelse til politiet, at [Personen] bliver fundet indsmurt i en ætsende væske.

Det står desuden beskrevet, at “ hun ([Personen], red.) er indsmurt i afføring og en ukendt væske, der har ætset hendes hud” i brevet fra Nordsjællands Politi til forældrene (Bilag 10).

Det fremgår desuden både af politiets rapport fra dagen samt politiets redegørelse over efterforskningen til Justitsministeriet, at der bliver fundet en flaske klorin i et vaskerum på dagen, hvor hun bliver fundet med skader.

“I et aflåst vaskerum tæt på forurettedes bolig blev der fundet en klorinflaske.

Vidneafhøringer på stedet kunne ikke klarlægge hændelsesforløbet.

” (Bilag 13, side 7).

Af efterforskningsmaterialet fremgår det desuden, at klorinen blev fundet sammen med de rengøringsmidler, der blev brugt til rengøring hos [Personen], og at der ikke var ret meget tilbage i flasken.

4.e.

Anvendelse af ordet ‘rutinemæssigt’

[Klager] klager over, at RADIO IIII omtaler brugen af klorin til rengøring hos [Personen] “rutinemæssigt” i et indslag i live-programmet ‘Morgen’ den 30. januar 2025.

RADIO IIII har afsløret, hvordan rengøring med klorin hos [Personen] blev skriftligt dokumenteret mindst 16 gange i en periode på syv år i både dagsrapporter samt faglige refleksioner, som vi har fået aktindsigt i.

Her er det også beskrevet, hvordan de ansatte brugte [Personen]s egne penge til at indkøbe klorin.

Dokumentation, der understøttes af interview med en tidligere medarbejder, der fortæller, hun fik at vide, hun skulle bruge [Personen]s egne penge til at købe klorin for.

Det fremgår også af forældrenes klage til Statsadvokaten den 22. januar 2025 (Bilag 16), at [Personen]s mor og værge har konstateret, at der “ flere gange er indkøbt klorin for [Personen]s egne penge ”.

RADIO IIII har desuden interviewet tre tidligere ansatte, der alle beskrev uafhængigt af hinanden, hvordan de anvendte klorin til rengøring hos [Personen] samt to yderligere kilder, der beskrev deres kendskab til rengøring med klorin hos [Personen].

Derudover har RADIO IIII set politiafhøringer, hvor ansatte fortæller, at de gjorde rent med klorin hos [Personen].

RADIO IIII finder på den baggrund, at der er belæg for at kalde rengøringen med klorin “rutinemæssig”.

4.f.

Medarbejders udtalelser om brug af klorin

RADIO IIII finder det relevant at beskrive, hvordan en medarbejder i [Personen]s team blev oplært i at gøre rent, fordi oplysningerne stemmer overens med de beskrivelser, der fremgår af skriftlig dokumentation i sagen samt medarbejderinterviews og afhøringer.

[Klager] anfører, at medarbejderens udtalelser er “ skadelige ”, men RADIO IIII finder, de er af væsentlig samfundsmæssig interesse i det, de understøtter dokumentationen for, at personalet på bostedet anvendte klorin til rengøring.

Som tidligere beskrevet har netop denne research foretaget af RADIO IIII dannet grundlag for [Personen]s forældres klage til Statsadvokaten, der har bevirket, at efterforskningen er blevet genoptaget.

Derudover er det helt normal praksis i en journalistisk undersøgelse, at bringe forskellige beskrivelser af relevante kilders oplevelser.

I podcasten er udtalelserne gengivet som en casefortælling og præcis, som de er oplevet af den pågældende kilde.

[Klager] klager videre over, at virksomheden første gang hører om medarbejderens beskrivelse i RADIO IIII’s podcast, at medarbejderen står alene med sin påstand om rengøring med klorin samt at “ vedkommende næppe været en del af borgerens team efter den nye leder tiltrådte den 1. februar 2024”.

[Klager] gentager også en fejlagtig påstand om, at medarbejderen skulle have fået den såkaldte instruks fra [Klager] om, at hun ikke måtte anvende klorin til rengøring.

RADIO IIII vurderer, at medarbejderens udsagn om oplæring var relevant for nærværende sag, da medarbejderen var oplært af en person, der arbejdede i [Personen]s team den 28. april 2024.

Den pågældende medarbejder har bekræftet

overfor RADIO IIII, at vedkommende stod for oplæringen.

[Klager] havde mulighed for at foreholde sig til medarbejderens udsagn inden publicering i det RADIO IIII forelagde medarbejderens udsagn om rengøring for [Direktøren] den 24. januar 2025, hvortil [Direktøren] svarede

“Hej [Journalist B],

Tak for din forelæggelse.

Det bliver lidt en gentagelse fra sidste uge.

Jeg har ikke yderligere kommentarer til det.

” (Bilag 12, side 59)

Endelig er det fortsat udokumenteret, at medarbejderen har modtaget nogen former for instruks fra [Klager] om, at hun ikke måtte anvende klorin.

Tværtimod viser uafhængige interviews det modsatte.

Dette har RADIO IIII har redegjort for under punkt “4.b Ingen dokumentation for instruks”.

4.g.

Ekspertkilders kritiske vurderinger om brug af klorin

[Klager] klager over flere indslag, hvor eksperter kommer med udtalelser og vurderinger på baggrund af de oplysninger, som RADIO IIII fremlægger på baggrund af omfattende research om brug af klorin til rengøring af [Personen]s lejlighed.

RADIO IIII mener, det er relevant at bede eksperter vurdere den dokumentation, som RADIO IIII løbende når frem til, og afviser således, at det er problematisk at bringe de pågældende eksperts vurderinger af sagen.

RADIO IIII bemærker også, at [Klager] er blevet forelagt vurderinger og kritik fra eksperter vedrørende brug af klorin til rengøring hos [Personen].

[Ekspertkilde D], lektor i specialpædagogik

[Klager] klager blandt andet over et live-interview i ‘Morgen’ fra den 29. januar 2025, hvor lektor i specialpædagogik ved Professionshøjskolen i København, [Ekspertkilde D], vurderer, at lederen af bostedet burde have kendt til brug af klorin til rengøring.

Vært: ”Det her med de 16 gange klorin, det viser rapporter fra bostedet, som vi lægger frem i podcasten, ”Hvem slog [Personen] ihjel?

”, i dag.

Og det står i skarp kontrast til, hvad bostedets leder har fortalt til politiet.

” Vært: Og du så inde i de her systemer, som de her bosteder er bygget op omkring, du vurderer, at ledelsen på bostedet må have kendt til, at der er blevet brugt klorin.

Hvad baserer du den vurdering på?

[Ekspertkilde D]: ”Der er de her dagsrapporter, journaler, som beskriver, hvad der foregår dagligt rundt omkring [Personen].

Og de har jo den funktion, at det er sådan en slags kontrol eller en kvalitetssikring, at det der foregår rundt omkring [Personen], det er dokumenteret.

Det vil sige, hvis ledelsen ikke har læst disse dagsrapporter, sådan bare med mellemrum, så har de jo ikke styr på kvaliteten.

Så har de jo misset deres ledelsesmulighed for at sikre kvaliteten.

”

Vært: Altså, det er jo meget alvorligt, hvis du siger dermed.

Altså, nej, for at spørge åbent, siger du, at bostedets leder har afgivet en falsk forklaring til politiet?

[Klager] klager over, at RADIO IIII skulle have videregivet en påstand om, at lederen har afgivet en falsk forklaring til politiet samt at lederens oplysninger fremstilles som usande.

RADIO IIII har aldrig udtalt, at lederen har afgivet en falsk forklaring.

[Klager] har i sin klage til Pressenævnet udeladt kildens svar på spørgsmålet, hvor hun afviser netop det, som [Klager] nu tager hende og RADIO IIII til indtægt for at have sagt.

[Ekspertkilde D]s svar er som følger

[Ekspertkilde D]: “Armen, det kan jeg jo ikke vurdere noget om.

Jeg har ikke været der.

Men de kan jo ikke ikke-vide, eller også vil de overhovedet ikke have læst de her rapporter på noget som helst tidspunkt, og det kan man jo ikke forestille sig, at en ledelse ikke ved, hvad der foregår på et bosted, når det ovenikøbet er skriftligtgjort.

”

RADIO IIII fastholder, at lederens afhøring med politiet, hvor hun siger, at “ der ikke blev benyttet klorin til rengøring på bostedet” står i skarp kontrast til, at brugen af klorin til rengøring hos [Personen] var veldokumenteret i hendes skriftlige dokumentation samt i medarbejderinterviews samt medarbejderafhøringer.

Derudover hæfter ekspert [Ekspertkilde D] sig ikke ved, om det er den ene eller den anden leder, der må have kendt til brugen af klorin.

Hun benævner det blot “ledelsen”.

Derudover beskriver – som tidligere nævnt - en række tidligere medarbejdere, at der efter [Lederen]s tiltrædelse fortsat blev brugt klorin til rengøring af [Personen]s værelse.

Endelig er det [Ekspertkilde D]s subjektive vurdering, at ledelsen burde have kendt til, at der blev brugt klorin til at rengøre [Personen]s lejlighed, og [Direktøren] blev forelagt [Ekspertkilde D]s vurdering den 28. januar 2025 (Bilag 12, side 61) .

[Direktøren] svarede aldrig på denne henvendelse.

[Klager] klager videre over følgende passage vedrørende klorin i det pågældende live-interview i ‘Morgen’

Vært: ”Bostedslederen afviser over for politiet, at der skulle have været klorin på stedet, og at det skulle være brugt til at rengøre med.

Hvad tænker du generelt om ledelsens ansvar for at vide det?

”

[Ekspertkilde D]: ”Jamen, jeg vil i hvert fald stå noget undrende over, at de afviser, at de har kendt til det.

Der er for mange parametre, der viser, at det her det har været en del af en rutine i mange år.

Så det må de have vidst.

Den anden ting, jeg tænker, man kan altså lugte, når det bliver brugt klorin.

Har de overhovedet været der?

Kommer de?

Har de overhovedet været rundt?

Har de været på besøg hos [Personen]?

De må have været involveret i den her problematik, med at [Personen], hun smører afføring ud på væggen.

Det må de have været involveret i.

Så mange beboere har de faktisk ikke.

Hvis ikke de kender til det her.

”

[Klager] klager over, at [Ekspertkilde D]s svar i live-interviewet skulle være afgivet under “ en falsk præmis ” og “ forkert fakta ”, fordi de antager i klagen, at [Ekspertkilde D] ikke har orienteret sig om længden på den pågældende leders ansættelse, inden hun udtalte sig til RADIO IIII.

[Ekspertkilde D] har læst Socialtilsynets rapporter vedrørende bostedet samt akter i sagen, hvor problemer med skiftende ledelse indgår, inden hun udtalte sig i det pågældende live-interview.

[Ekspertkilde D] vurderer uanset, at ledelsen burde have kendt til brugen af klorin til rengøring hos [Personen] og begrunder blandt andet denne vurdering med, at det står tydeligt beskrevet i [Personen]s dokumenter.

Ikke blot i dagsrapporter, men også i faglige refleksioner vedrørende [Personen] bliver klorin benævnt.

[Klager] anfører videre i klagen af dette live-interview, at der er “en forskydning af tid og fakta, der bliver blandet sammen” og at “tidslinjen i forhold til dokumentation og udtalelser, ignoreres, for at få virkeligheden puttet ned i den alternative virkelighed, som Radio IIII forsøger at skabe.

”

RADIO IIII er uforstående overfor, hvad “ virkeligheden puttet ned i den alternative virkelighe d” dækker over.

Men hele vores dækning af anvendelsen af klorin beskæftiger sig udelukkende med det faktuelle forløb baseret på sagens akter, interviews med relevante kilder om deres oplevelser samt relevante og kompetente eksperters vurderinger.

Altsammen klart varedeklareret for lytterne.

RADIO IIII har allerede redegjort for, at bostedets leder ved to lejligheder har afgivet forkerte oplysninger til politiet, i og med hun udtaler, at der ikke blev anvendt klorin til rengøring på [Bostedet].

Udover de eksempler på brug af klorin, som RADIO IIII allerede har redegjort for, angiver to medarbejdere i [Personen]s team både i deres afhøringer og overfor RADIO IIII, at de har gjort rent med klorin hos [Personen].

RADIO IIII skal derudover bemærke, at [Personen]s forældre samt bistandsadvokat fandt oplysningerne om klorin afgørende, og at den klage, som blev afsendt til bistandsadvokaten på vegne af forældrene i høj grad bygger på oplysninger om klorin (Bilag 16).

Statsadvokaten har efter behandlingen af klagen pålagt Nordsjællands Politi at genoptage efterforskningen i sagen.

[Ekspertkilde E], regøringsfaglærer

[Klager] klager også over de spørgsmål, som RADIO IIII stiller til rengøringsfaglærer, [Ekspertkilde E], i et live-indslag i programmet 'Morgen’ den 29. januar 2025.

Indslaget omhandler brugen af klorin til rengøring hos [Personen].

Her stiller værten [Ekspertkilde E] følgende spørgsmål på baggrund af interviewet med den tidligere anonyme medarbejder, der fortalte, at hun var blevet oplært i at gøre rent med klorin.

Journalist: ”Altså den ene dag får man at vide, at man skal bruge det, og den næste dag får man at vide, at det må man under ingen omstændighed gøre, fortæller den her tidligere medarbejder.

Hvad synes du om den måde at oplære i brug af noget så giftigt som klorin?

”

RADIO IIII finder det relevant, at foreholde rengøringseksperten medarbejderens oplevelse af vedkommendes udsagn om rengøring hos [Klager].

Derudover gengives korrekt medarbejderens udsagn om, hvordan pågældende oplevede oplæring i rengøring.

[Klager] skriver i denne forbindelse, at RADIO IIII “ fremstiller pointen om klorin ukorrekt og skadeligt for [Klager] .

” De henviser videre til endnu en passage fra samme live-interview med rengøringsfaglæreren i ‘Morgen’

Vært: ”Når vi interesserer os for de systemer, der findes omkring sikkerhed med de her kemikalier, så er det jo fordi, at det er jo den procedure, som tilsyneladende ikke har været helt på plads.

”

RADIO IIII fremstiller sagen helt korrekt.

Vi har fortsat ikke set dokumentation for eller hørt om i samtaler med medarbejdere, at de har modtaget oplæring i rengøring eller modtaget instrukser om brug af farlige rengøringsmidler fra [Klager].

Tværtimod fortæller alle tidligere medarbejdere på [Bostedet], som RADIO IIII har talt med, samstemmende, at de ikke er blevet oplært i rengøringsprocedurer af [Klager].

[Klager] oplyser selv til politiet, at klorin ikke måtte anvendes til rengøring på bostedet, men tre medarbejdere fortæller, at de har anvendt klorin til rengøring hos [Personen], mens to andre medarbejdere bekræfter, at de var bekendt med, der blev brugt klorin til rengøring hos [Personen].

RADIO IIII finder derfor, der er fuld dækning for at sige, at det er en procedure, der tilsyneladende ikke “ har været helt på plads ”.

[Klager] klager videre over, at RADIO IIII skulle have konkluderet, at den klorin, der blev fundet på bostedet den 3. maj blev købt for [Personen]s penge.

Dette har RADIO IIII aldrig udtalt.

[Klager] henviser til endnu et spørgsmål fra vært ‘Morgen’

Vært: ”Nu kommer der lige nogle data fra den her sag.

Altså, den klorin, som fandtes, den blev indkøbt fra [Personen]s egne penge.

Det står i rapporter fra bostedet, og tidligere medarbejdere bekræfter det også.

Og på den måde er det altså ikke bostedet, der har købt klorin ind.

Hvad tænker du om det?

”

Værten udtaler ikke i det indklagede citat, at den klorin, der blev fundet på bostedet den 3. maj blev købt for [Personen]s egne penge.

RADIO IIII har tidligere redegjort for, at der er eksempler i [Personen]s dokumentation på, at medarbejdere skriver, de køber klorin for [Personen]s egne penge.

Derudover fortæller kilden i indslaget, som eksperten forholder sig til, at vedkommende blev oplært i at købe klorin for [Personen]s egne penge.

Direktør [Direktøren] blev den 24. januar 2025 forelagt den tidligere ansattes ordrette udsagn, herunder udsagnet om, at klorinen skulle købes for [Personen]s egne penge.

Han svarede den 27. januar 2025, at han ikke havde yderligere kommentarer.

I forbindelse med et live-interview med rengøringsfaglærer [Ekspertkilde E] i ‘Morgen’ klager [Klager] over, at værten “ lægger ord i munden ” på [Ekspertkilde E] - altså at hun bliver citeret for noget, hun aldrig har sagt - samt at hun svarer ja på spørgsmål, hun ikke kan kende svaret på.

[Klager] henviser til følgende passage fra live-interviewet den 29. januar 2025

Vært: ”Efter din vurdering, altså nu er du jo ikke fuldstændig dybt nede i den her sag, men nu har du hørt de ting, vi har spillet for dig.

Oplever du det som, at der er retningslinjer og krav, der ikke er blevet overholdt?

”

[Ekspertkilde E]: ”Ja, det gør jeg.

”

Vi mener ikke, at RADIO IIII’s vært lægger ord i munden på [Ekspertkilde E].

Skulle det være tilfældet, så har lytteren jo netop selv hørt interviewet.

Derudover er op til [Ekspertkilde E] selv at vurdere, om hun kan svare på grundlag af det kendskab, hun har til sagen, når RADIO IIII stiller hende et spørgsmål i et interview.

Hun svarer i øvrigt blot på, hvad hun “oplever” i det konkrete eksempel.

[Klager] klager videre over, at [Ekspertkilde E]s vurdering indgår i et nyhedstelegram samme dag kl.

19.30, hvor de finder det problematisk, at oplæseren opsummerer retningslinjer og krav til “lovkrav”.

Nyhedsvært: ”Bostedet [Bostedet], hvor [Personen] i foråret 2024 pådrog sig store ætsningsskader har ikke overholdt lovkravene til håndtering af farlige produkter som klorin.

Det vurderer [Ekspertkilde E], der er faglærer i rengøring på AMU Fyn på baggrund af podcasten ”Hvem slog [Personen] ihjel?

”.

RADIO IIII finder, der er dækning for at betegne “retningslinjer og krav” som lovkrav i nyhedstelegrammet, der fungerer som en opsummering af interviewet.

Det har ingen substansændrende karakter, om der i denne forbindelse blev udtalt “retningslinjer og krav” eller “lovkrav”.

Derudover kommer nyhedstelegrammet i umiddelbar forlængelse af hele interviewet med [Ekspertkilde E], hvor hun redegør samlet og korrekt for, hvordan hun ser på sagen.

Da der i dette tilfælde var tale om et live-interview, forlagde RADIO IIII den 29. januar 2025 direktør [Direktøren] interviewet med [Ekspertkilde E] umiddelbart efter, hun havde medvirket i radioen med tilbud om genmæle skriftligt eller mundtligt (Bilag 12, side 63).

[Direktøren] svarede aldrig på denne forlæggelse.

5.

Forelæggelse og genmæle

RADIO IIII afviser at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med forelæggelser, tidsfrister, fremstilling af manglende svar på spørgsmål samt genmæle.

RADIO IIII henviser overordnet til, at [Klager] i deres klage til Pressenævnet skriver, at de har taget et bevidst valg om ikke at svare på vores spørgsmål.

De skriver på side 2 i klagen: “ Vi har valgt ikke at deltage i båndede interviews i forbindelse med podcastserien eller live-interviews i nyhedsdækningen “.

RADIO IIII har også konsekvent forelagt [Klager] kritiske vurderinger og faktuelle omstændigheder, som vi påtænker at publicere.

Dette vedkender [Klager] sig i deres klage, men de kritiserer, hvad de anfører som “ meget korte frister ”, men dette genkender RADIO IIII ikke.

Stort set hver eneste forelæggelse har [Klager] kvitteret for og svaret kort, at de ikke har yderligere kommentarer end det generelle svar, som RADIO IIII loyalt har gengivet i relevante udgivelser.

Derudover bemærker RADIO IIII, at [Klager] på intet tidspunkt har bedt om udsættelse af en svarfrist.

Dette ville vi sandsynligvis have accepteret, da konkrete svar på vores spørgsmål er i RADIO IIII’s interesse.

Vi gør i øvrigt Pressenævnet opmærksom på, at [Klager]s fremsendte tidslinje over forelæggelser er mangelfuld, og RADIO IIII henviser derfor til radioens vedlagte tidslinje, der viser det korrekte billede af antallet af forelæggelser (Bilag 12).

I de følgende afsnit redegør vi for a) tidsfrister for svar, b) ikke-svar fra [Klager] og c) genmæle i vores dækning

5.a.

Tidsfrister for svar

RADIO IIII har ved alle forelæggelser givet rimelig tid til at svare, og radioen har forelagt al kritik i overensstemmelse med de presseetiske regler.

[Klager] gør i klagen ikke opmærksom på, hvilke deadlines de har oplevet som for kort og hvorfor, ligesom de ikke henviser ikke til konkrete forelæggelser, hvorfor RADIO IIII må svare overordnet på denne kritik og henviser til alle vores forelæggelser samt svar fra [Klager] i Bilag 12.

For eksempel giver RADIO IIII [Klager] en deadline på syv dage i forbindelse med den første og mest omfattende forelæggelse af podcast 12. december 2024 (Bilag 12, side 13).

I kortere forelæggelser har RADIO IIII også bestræbt sig på at give [Klager] rimelig tid til at svare.

For eksempel da RADIO IIII forelagde [Klager] medarbejderes udsagn vedrørende brug af klorin til rengøring den 24. januar 2025 (Bilag 12, side 53), hvor [Klager] fik deadline i forhold til svar fire dage senere.

Vi henvendte os første gang vedrørende en interviewforespørgsel til podcastserien den 30. september 2024.

Den 12. december 2024 sender vi første konkrete forelæggelse med en deadline for svar eller deadline for tilsagn om interview den 19. december klokken 12.00 (Bilag 12, side 14).

[Direktøren] svarer “ Tak for den grundige kritikforelæggelse ”, sender et citat, som vi har bragt i podcasten og en række oplysninger til baggrund, som RADIO IIII har forholdt sig til i vores dækning (Bilag 12, side 32).

Første episode af podcasten udkommer den 22. januar 2025.

Alle forelæggelser har indeholdt en invitation til, at [Klager]s direktør kunne stille op til interview, så han kunne komme med koncernens syn på sagen.

RADIO IIII finder det problematisk, at [Klager] nu – efter 13 forelæggelser – klager til Pressenævnet over, at de mener, at de ikke har fået rimelig tid til at svare, når dette ikke tidligere er blevet problematiseret overfor radioen.

RADIO IIII er udelukkende og altid interesse i at høre, hvad en kritiseret part – her [Klager] – har at tilføje samt hvilke forklaringer, der måtte være.

Samtidig gør radioen Pressenævnet opmærksom på, at kritik, der er blevet ytret i et live-format og ikke tidligere er forelagt, er forelagt hurtigst muligt med invitation til genmæle.

Såfremt [Klager] nu ønsker at stille op til interview, så er de fortsat meget velkomne til et live og uredigeret interview i vores program ‘Morgen’, når det kunne passe ind i direktørens kalender.

RADIO IIII sætter gerne god tid af til interviewet.

5.b.

Ikke-svar fra [Klager]

RADIO IIII finder det indiskutabelt, at direktøren ikke svarer på radioens spørgsmål.

[Klager] skriver i klagen, at de “ har besvaret samtlige kritikforelæggelser fra Radio IIII, men bliver på trods af dette fremstillet som tavse, uvillige til at svare eller som nogen, der ikke er vendt tilbage”.

RADIO IIII finder det korrekt at fortælle lytterne, at [Klager] ikke stiller op til interview og ikke svarer på konkrete spørgsmål i sagen.

[Klager] skriver videre om direktør [Direktøren]: “ Det er faktuelt forkert, at han ikke svarer, og der er ikke grundlag for at udtale sig om, hvorvidt han har lyst til det, når han faktisk svarer .

”

Det er muligt at [Klager] opfatter det som et svar, når [Direktøren] svarer, han ikke vil svare, men sådan opfatter vi det ikke.

Her nogle eksempler fra Bilag 12

At svare ingen kommentarer er ikke det samme som at svare på de konkrete spørgsmål, vi stiller i forelæggelserne, og direktøren svarer ikke på en række af radioens spørgsmål.

RADIO IIII anser det som et prisværdigt formål og i offentlighedens tjeneste at få konkrete, forståelige svar på præcise spørgsmål, og det har direktøren ikke leveret.

Derudover er der, som det fremgår af Bilag 12, en række forelæggelser, som [Direktøren] aldrig har svaret på.

[Klager] henviser i denne kritik til et konkret eksempel fra podcasten om sagen

”Episode 2 - 08:19: Journalist: ”Så jeg ringer til [Direktøren], direktøren for [Klager], koncernen bag [Personen]s bosted.

Og han tager faktisk telefonen.

Og jeg vil gerne spørge, hvad de selv tror, der er sket.

På det her tidspunkt, hvor jeg får fat på ham, er politiet stadigvæk i gang med at efterforske sagen.

Og [Direktøren] har ikke rigtig lyst til at tale om [Personen]s sag.

”

I dette eksempel henviser RADIO IIII’s journalist til den eneste gang, vi fik et kort interview med direktøren.

RADIO IIII havde allerede den 10. juni 2024 fået dette svar fra [Direktøren] i forbindelse med en forelæggelse

”Vi ved ikke hvad der er sket og kan ikke sige yderligere om sagens indhold før politiets undersøgelse er færdig.

“ (bilag 12, side 5)

I et baggrundsinterview, der gik forud for det båndede interview sagde direktør [Direktøren], at han ikke kunne svare på spørgsmål i sagen om [Personen].

Det er på den baggrund korrekt at sige, at han ikke rigtig har lyst til at tale om sagen.

Derudover er det hævet over enhver tvivl, at direktøren efterfølgende ikke har ønsket at tale om sagen jf. direktørens gentagne “svar” på RADIO IIII’s forelæggelser om ikke at have yderligere kommentarer (Bilag 12).

5.c.

Genmæle

RADIO IIII har loyalt, i sammenhæng med kritik og retvisende gengivet de faktuelle svar, som [Klager] har fremsendt til citat under forelæggelsesprocessen.

Dette er blandt andet tilfældet i det konkrete eksempel, som [Klager] ikke mener, at radioen har gengivet retvisende

”Vi samarbejdede både med Socialtilsynet og politiet i undersøgelsen af ulykken på [Bostedet].

Vi har selv oprettet en bekymringshenvendelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

De vurderer, vi har handlet, som vi skulle efter hændelsen.

”

RADIO IIII har aldrig hævdet, at [Klager] ikke har samarbejdet med Socialtilsynet og Politiet.

Derfor er denne del af svaret ikke medtaget.

Til gengæld har RADIO IIII medtaget påstanden om Styrelsen for Patientsikkerhed ved at tilbagevise det som usandt.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst til RADIO IIII, at de ikke kan genkende [Klager]s udlægning af forløbet (Bilag 18).

Dette har RADIO IIII desuden skrevet en artikel om (Bilag 18 a.).

RADIO IIII’s journalist gjorde direktøren opmærksom på, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kunne genkende hans udlægning i en kort telefonsamtale, som RADIO IIII har bragt (Bilag 14 g., side 2).

[Klager] kræver således i klagen, at RADIO IIII citerer en falsk blåstempling fra en myndighed, og de gentager over for Pressenævnet en faktuel forkert påstand, som RADIO IIII i sin dækning har tilbagevist og gjort [Klager] opmærksom på af flere omgange er forkert.

Direktør [Direktøren] har tidligere i et svar på en forelæggelse skrevet følgende til os

“Vi har fremlagt vores håndtering af den ulykkelige hændelse for Styrelsen for Patientsikkerhed, og de har ikke fundet anledning til at kritisere vores håndtering.

” (Bilag 12, side 5)

Den 3. juli 2024 udtalte han lignende til Social Monitor

“Vi har selv været i tvivl om, hvorvidt vi har håndteret ulykken rigtigt.

Derfor har vi bedt Styrelsen for Patientsikkerhed, der er auditerende på det område, om at evaluere vores håndtering.

Den mener ikke, der har været noget at kritisere.

”

RADIO IIII spurgte herefter Styrelsen for Patientsikkerhed, om dette var korrekt, hvortil styrelsen svarede følgende

“Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke genkende den udlægning, men kan ikke udtale sig yderligere, da der er tale om en politisag.

” (Bilag 18)

Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i øvrigt ikke evalueringer af enkelte patientforløb eller udtaler kritik af sådanne.

RADIO IIII har generelt bestræbt sig på at inkludere svar, kommentarer og indsigelser fra [Direktøren] alle steder, hvor RADIO IIII vurderede, det var relevant for dækningen.

[Klager] klager også over, at de ikke mener, RADIO IIII har medtaget et længere svar fra [Klager] i dækningen vedrørende 1:1-normering, hvor de fremhæver borgernes ret til privatliv og at de mener, at de misligholder deres aftale, hvis de overvåger dem.

RADIO IIII har aldrig udtalt i hverken podcast eller nyhedsdækning i øvrigt, at [Personen] skulle være totalovervåget 24/7.

Derfor har RADIO IIII ikke citeret hele [Direktøren]s forklaring om 1:1-normering i sin helhed, men vi har loyalt gengivet på relevante tidspunkter i dækningen, at [Direktøren] definerer 1:1-normering som en ordning, hvor der skal være en medarbejder til rådighed, hvis borgeren har behov for hjælp.

[Direktøren] klager flere gange over i relation til genmæle, at han mener, der er problemer med den måde, RADIO IIII betegner 1:1 normering.

RADIO IIII henviser til afsnittet 1:1-normering i forhold til, hvordan radioen har omtalt normeringen i dækningen.

[Klager] skriver i klagen: “Vi har tilbagevist en række af Radio IIII’s/deres kilders konklusioner, men uden på nogen måde at blive hørt og uden at det er afspejlet i dækningen.

”

RADIO IIII henleder her nævnets opmærksomhed på, at [Klager] selv har valgt ikke at stille op.

Vi har givet dem alle muligheder.

Vi har medtaget alle relevante kommentarer, indvendinger og svar fra [Direktøren] i både nyhedsindslag og podcast.

Inkl.

et meget langt svar i enden af alle podcast-episoder, hvor der er kritik af [Klager].

5.d. Forsøg på interview ved fremmøde og opkald

RADIO IIII ser det som vores fornemmeste opgave at afkræve svar fra magthavere.

I dette tilfælde er det [Direktøren], der som [Klager]-direktør driver en millionkoncern, der modtager skattekroner fra kommunerne.

Derfor har RADIO IIII’s journalister vedholdende forsøgt sig med alle tilgængelige metoder for at få konkrete svar på vegne af befolkningen.

Herunder at opsøge [Direktøren] på sin arbejdsplads den 4. februar 2025.

[Klager] skriver i sin klage, at

“ Radio IIII’s tilstedeværelse på [Klager]s adresse i [Bynavn A] i flere timer må anses som et påskud for at udstille en påstået og udokumenteret manglende reaktion, der ikke er til stede .

”

De ønsker på den baggrund, at Pressenævnet udtaler “k ritik af at anvende konfrontation (forsøg på) og bruge det som påstået dokumentation på, at [Direktøren] ikke vil svare .

”

[Direktøren] har ikke svaret på forelæggelser samt opfølgende spørgsmål fra RADIO IIII den 20. december, 20. januar, 27. januar, 28. januar og 29. januar, 3. februar, 4. februar, 7. februar samt flere opkald og sms’er (Bilag 12).

Når RADIO IIII endelig modtog mails fra [Direktøren] var det korte, skriftlige udsagn, og som tidligere redegjort for, er det ikke det samme som svar på vores konkrete spørgsmål.

Der er tale om en række faktuelle spørgsmål samt kritikforelæggelser, som RADIO IIII vurderede var vigtigt at forsøge at få svar på i forbindelse med, at RADIO IIII var i færd med at afslutte de første seks afsnit af podcasten.

Både af hensyn til lytterne, men også af hensyn til [Klager], som kunne have en interesse i at svare mere uddybende.

RADIO IIII forsøgte både at komme i kontakt ved hjælp af mail, sms og opkald, inden journalist [Journalist B] tog til [Direktøren]s arbejdsplads i et forsøg på at få svar.

Journalisten fik oplyst, at [Direktøren] sad i møde, men RADIO IIII fik ikke på noget tidspunkt besked om, at [Direktøren] ikke ønskede at svare på spørgsmål eller fandt journalistens tilstedeværelse ved bygningen ubehagelig.

RADIO IIII gjorde også opmærksom på vores tilstedeværelse ved kontoret gennem følgende sms-korrespondance, der er vedlagt (Bilag 19).

RADIO IIII vil gerne bemærke, at klagen fra [Klager] giver et indtryk af, at [Klager] og [Direktøren] har en række indvendinger i forhold til den fremsatte kritik i podcasten, og RADIO IIII mener, det underbygger, at det var relevant, at journalisterne bag podcasten gjorde, hvad de kunne for at indhente genmæle inden udgivelse.

RADIO IIII mener, at det havde været at foretrække for både lytterne og [Klager] selv, at [Klager]s synspunkter i klagen til Pressenævnet var blevet bragt i podcast og nyhedsdækning.

[Klager] påstår også i sin klage, at RADIO IIII udelukkende forsøger at få et mundtligt interview på grund af “spændende radio, dramaturgi og virkemidler, der skal illustrere en pointe, som ikke findes.

”

Men som RADIO IIII har redegjort for i ovenstående holdt [Direktøren] på et tidspunkt op med at svare på RADIO IIII’s henvendelser, hvorfor RADIO IIII forsøgte at indhente en kommentar ved fremmøde på [Direktøren]s arbejdsplads, og hvorfor RADIO IIII har dækning for at sige i podcast og nyhedsindslag, at vi ikke får svar.

Derudover bemærker RADIO IIII også, at der er forskel på et skriftligt udsagn og det at svare på spørgsmål.

Det fremgår af bilag 12, at RADIO IIII har haft en række konkrete spørgsmål til [Direktøren], som han reagerede på med følgende mailsvar: “ Jeg har ikke øvrige bemærkninger i forhold til podcasten.

”

RADIO IIII finder, det i øvrigt af væsentlig samfundsinteresse at forsøge at få svar på de spørgsmål og den kritik myndigheder, eksperter og pårørende rejser af en af de største private aktører indenfor botilbud til autistiske handicappede i Danmark.

Vi har desuden lagt åbent og ærligt frem overfor [Klager], hvorfor vi fra ønskede en interview.

I den første forelæggelse af kritik mere end en måned for podcasten udkommer, skriver RADIO IIII’s journalist

“ Vi foretrækker, som du ved, et mundtligt interview med dig, så vi har mulighed for at stille opfølgende spørgsmål og spørge ind til eventuelle uklarheder.

Ligesom du også har mulighed for at stille spørgsmål til os, hvis der er noget, du gerne vil vide mere om.

Vi har mulighed for at komme til dig, og du kan også komme forbi vores kontor i Studiestræde, når det passer.

Vi vil i den forbindelse indskyde, at det både for [Personen]s pårørende, men også lytterne, giver en mulighed for at høre jeres udlægning af det, der er sket, på en måde, der er lettere at forstå, fordi oplæste skriftlige svar som hovedregel fungerer virkelig dårligt på lyd .

” (Bilag 12, side 14)

[Direktøren] klager også over et andet forsøg på at få et interview i sagen, nemlig da RADIO IIII’s vært ringer ham op live fra et studie, dog uden at modtage svar.

Vært: ”Så nu gør vi det, at vi prøver at ringe [Direktøren] op inde fra studiet.

Og det er jo en meget voldsom metode at ringe folk op direkte i radioen.

Men jeg tænker, at sagens karakterer og vores mange forudgående forsøg på netop at få det her interview, på traditionel vis, synes jeg kalder på et direkte opkald.

” ([Direktøren] tager ikke telefonen)

RADIO IIII afviser, at dette forsøg på interview fra studiet “ er misvisende og skadeligt, ” som [Klager] skriver i klagen.

Der rettes en alvorlig kritik af [Klager] af både pårørende, eksperter og myndigheder i sagen om afdøde [Personen].

Når kritikken er så alvorlig, vurderer RADIO IIII, at det er vigtigt at gøre det klart for lytterne, at journalisterne bag podcasten har gjort, alt hvad de kunne for at få svar.

Vi vil gerne gøre det fuldstændig tydeligt, at den kritiserede part har fået muligheden for at svare.

RADIO IIII har i dialogen med [Klager] oplevet, at [Direktøren] ikke har ønsket at svare på relevante spørgsmål i sagen.

Opkaldet til [Direktøren] fra studiet var fra RADIO IIII et forsøg på at illustrere journalisternes bestræbelser på at få et svar på nogle af de mange spørgsmål, som lytterne er blevet præsenteret for gennem radioens langvarige dækning af [Personen]s død.

Havde [Direktøren] besvaret opkaldet og afvist at deltage i interview, men henvist til skriftlige svar, havde RADIO IIII selvfølgelig accepteret dette, men havde dermed også vist offentligheden, hvorfor det ikke er muligt at få fyldestgørende svar fra [Klager].

Blandt andet i forhold til, om de har draget læring af [Personen]s død.

6.

Økonomi

RADIO IIII afviser at have handlet i strid med god presseskik ved omtalen af [Klager]s økonomi.

RADIO IIII har gengivet [Klager]s kommentarer om koncernens økonomi fair og loyalt.

Dette redegør vi for i følgende afsnit.

Lad os først og fremmest få de økonomiske begreber på plads.

Et overskud i en virksomhed redegør ikke for andet end at indtægterne overstiger udgifterne.

[Klager] mener alligevel i deres klage, at det er “ misvisende” , hvis man omtaler deres overskud uden at nævne, hvad de senere hen har tænkt sig at bruge dette overskud på.

RADIO IIII stiller sig undrende over dette klagepunkt.

Oplysningen om overskud er naturligvis både relevant og helt almindelig i forbindelse med journalistisk dækningen af en virksomheds økonomi.

[Klager] har ved en forelæggelse oplyst til RADIO IIII, hvad overskuddet ifølge [Klager]s direktør bruges til

“ Det overskud, der er tilbage, bruges 100 % til rentebetalinger på lån og reinvestering i virksomheden.

Øvrigt overskud bliver brugt på geninvestering, kvalitetsforbedringer og at øge kapaciteten, så vi kan hjælpe endnu flere af de mest udsatte borgere i vores samfund.

” (Bilag 12, side 35)

Journalisterne gengiver dette meget tydeligt i podcastens afsnit 6 (bilag 14 f.

side 5)

“Vi har jo spurgt [Klager], hvad de bruger deres overskud på, [Journalist B].

Her er svaret, at det overskud, de har hvert år, bliver brugt til at betale renter på lån og til at investere i virksomheden.

Det er blandt andet ved at øge kapaciteten - altså ved at udvide og få flere bosteder .

Og det er jo en koncern, der har vokseværk.

”

Dette er altså en loyal gengivelse af direktør [Direktøren]s skriftlige forklaring på, hvad overskuddet bruges til.

[Klager] klager endvidere over, at RADIO IIII ikke har medtaget et udsagn fra [Klager] om, at der ikke er “trukket millioner ud af [Klager]”.

RADIO IIII har ikke i sin dækning omtalt, at der skulle være udbetalt udbytte og har derfor ikke fundet dette svar relevant at omtale.

RADIO IIII afviser, at det er i strid med de presseetiske regler at omtale [Klager]-koncernens omsætning og økonomi helt generelt.

Det er en gængs måde at beskrive koncernens størrelse og rolle i den vigtige samfundsopgave, som det er at tage vare på nogle af samfundets svageste borgere.

Derudover er det uden tvivl et område, hvor der bruges mange skattekroner til at løse den opgave, og det er på ingen måde odiøst, at RADIO IIII nævner det.

[Klager] har fremhævet følgende uddrag fra live-indslag i programmerne ’Eftermiddag’ og ’Morgen’ på RADIO IIII

’Eftermiddag’ den 22. januar 2025, journalist: ”… hvordan en beboer, det her det er jo beboere, som skal være under opsyn, altså hele tiden, hvor vi jo betaler de her bosteder mange skattekroner for, at de skal passe på, altså, mennesker som [Personen] ikke, som ikke kan passe på sig selv, som har brug for andre til at passe på dem.

Og det lyder jo virkelig underligt, hvordan altså, de så kan have fået, altså der kan være en af deres der beboere der er endt i koma”

’Eftermiddag’ den 22. januar 2025, journalist: ”Det er et millionforetagende, som tjener rigtig mange penge på at have de her bosteder for primært autistiske voksne.

Og selvom det her bosted hvor [Personen] boede er blevet lukket, så driver [Klager] jo fortsat en række andre bosteder.

Og derfor synes vi jo at det ville være rigtig spændende at tale med direktør for [Klager], [Direktøren], om jamen hvad de har lært af den her sag?

Har den her sag ført til, at de har indført nogle nye procedurer, for eksempel i forbindelse med rengøring?

”

’Morgen’ den 30. januar 2025, journalist: ”Det er en af de største private aktører på et marked, som også tjener mange penge på det her, og det er jo altså i den sidste ende skattekronerne, som bliver brugt til at passe på samfundets udsatte og svage borgere.

Direktøren [Direktøren] ønsker som sagt ikke at stille op til interview i sagen.

”

[Klager] skriver i sin klage, at der i det første af de tre fremhævede uddrag fra live-udsendelserne bliver lavet en “ usmagelig sammenkobling, der ikke er noget grundlag for.

”

Der er naturligvis grundlag for at fortælle, at [Klager] modtager skattekroner for at passe på mennesker som [Personen], og at det er underligt, at [Personen] kan ende i koma.

En undren som eksperter, pårørende og myndigheder deler i den pågældende sag.

På samme måde er det relevant at fortælle at direktøren for denne store koncern, som danskerne betaler til gennem deres skat, ikke vil stille op til interview om sagen.

Som RADIO IIII tidligere har redegjort for, er korte mail-udsagn om, at en kritiseret part ikke har flere kommentarer, ikke det samme som at svare på spørgsmål i en sag.

Der er en lang række spørgsmål, som [Klager]-direktøren ikke har svaret på i relation til [Personen]s død, og radioen har gennem et halvt år forsøgt at få svar på de spørgsmål.

Vi italesætter derfor overfor lytterne, at det ikke har kunnet lade sig gøre.

[Klager] fremhæver endvidere dette uddrag fra ’Morgen’s live-udsendelse den 5. februar 2025 i sin klage

Journalist: ”De har 29 bosteder fordelt rundt i hele landet.

De er ved at åbne nyt bosted på [Området].

Og de omsætter for 500 millioner skattekroner om året.

Eller hvad hedder det?

500 millioner kroner om året.

Og det jeg så vil, det jeg prøver at sige er, at det er jo skattepenge.

Selvom det er en privat virksomhed, så er det jo en offentlig velfærdsopgave, de varetager.

Det er jo kommunerne, der betaler for, at have beboere placeret der.

”

RADIO IIII nævner omsætningen i dækningen for at vise, hvor stor en koncern, der er tale om.

Det er også relevant at oplyse om, at den omsætning stammer fra penge, som kommunerne betaler [Klager] for at tage sig af nogle af samfundets allersvageste borgere.

Danskerne har ret til at vide, hvad deres skattepenge bliver brugt til.

RADIO IIII har i øvrigt ikke udtalt, at [Klager] har fået anmærkninger for sine budgetter, som [Klager] kommenterer på i klagen.

I podcastserien understreger de økonomiske eksperter i øvrigt, at den måde, som [Klager] forvalter sin økonomi på, minder om andre koncerner inden for området.

7.

1:1-normering

RADIO IIII afviser at have viderebragt forkerte oplysninger, om hvad det vil sige at være anbragt på en 1:1-normering, som [Personen] var.

Vi har aldrig påstået, at normeringen skulle have betydet, at [Personen] skulle overvåges døgnet rundt alle ugens dage, som [Klager] antyder i sin klage.

7.a.

Eksperts vurdering af omsorgssvigt

RADIO IIII afviser at have handlet i strid med god presseskik ved at videreformidle en eksperts vurdering af, at [Personen] blev udsat for et omsorgssvigt på bostedet.

Hverken radioen eller de eksperter, vi anvender, har på noget tidspunkt sagt, at 1:1-normering betyder, at beboeren skal være overvåget 24/7.

[Klager] misforstår altså RADIO IIII’s udlægning af denne del af dækningen.

[Klager] fremhæver dette citat i klagen fra podcasten

”Episode 2, [Ekspertkilde A]: ”Jamen jeg mener, det er et helt klart omsorgssvigt.

Det er ganske forfærdeligt.

Allerede det, at hun har været overladt til sig selv på en måde, hvor det her kunne ske, uden at man kan forklare, hvorfor det er sket, det viser, at man ikke har levet op til sit ansvar om at være til stede.

”

[Ekspertkilde A] vurderer som ekspert, at det er et omsorgssvigt, at [Personen] kunne blive udsat for den ætsende væske, og at [Klager] ikke kan redegøre for, hvordan det er sket.

Socialtilsyn Hovedstaden skriver i indkaldelsen til dialogmøde (Bilag 4) med ledelsen i [Klager], at tilsynet er alvorligt bekymret for borgernes sundhed og trivsel på trods af 1:1-normering

“Der har været en alvorlig hændelse i tilbuddet, som har medført at en borger befinder sig i kritisk tilstand, til trods for at borgeren skulle modtage støtte 1:1 .

(.

.

.) Socialtilsynet er bekendt med, at der nu pågår en politiefterforskning af hændelsen.

Vi ved ikke, hvad den efterforskning fører til, men vi finder det uanset udfaldet af den det dybt bekymrende, at en sådan hændelse kan foregå i et specialiseret tilbud, hvor borgerne modtager 1-1 støtte .

”

Socialtilsynet beslutter i sommeren 2024, at bostedet [Bostedet] skal straks-lukkes.

I afgørelsen herfor skriver de

“Vi konstaterer, at der inden for godt 30 dage har været tre alvorlige episoder i tilbuddet med tre forskellige borgere.

En borger har således været indlagt efter at have indtaget kaffe og cigaretskodder.

En anden borger med tendens til at ødelægge sin ipad bed så voldsomt i ipad’en, at den brød i brand og udviklede kraftig røg, hvilket bevirkede udrykning fra brandvæsnet, der vurderede, at borgeren skulle observeres for røgforgiftning.

Og en tredje borger har på ukendt måde pådraget sig så svære ætsningsskader, at hun efterfølgende er afgået ved døden.

Alle jeres borgere er visiteret til tilbuddet med en såkaldt 1-1 normering, og ovenstående hændelser burde således kunne være undgået eller skadevirkningerne reduceret, såfremt tilbuddet havde sikret både stabilitet, normeringen og kompetenceniveauet omkring borgerne.

” (Bilag 9, side 2)

Myndighederne mener altså ligesom eksperten, at [Bostedet] ikke har levet op til sine forpligtelser for borgere på 1:1-normering.

[Klager] fremhæver også flere passager fra et live-indslag i ‘Morgen’ den 30. januar 2025, hvor [Klager] har transskriberet følgende

Vært: ”Nu har vi kunne afdække denne her praksis, hvor det er det personale, der var ansat for at være pædagoger, som også står for rengøringen.

De har den her såkaldte 1-1-vagt hos beboerne, men skal også gøre rent undervejs.

Hvad tænker du om den praksis?

”

[Ekspertkilde A]: ”… For så leverer man jo slet ikke den der en-til-en-hjælp og omsorg og støtte, som man skal.

”

[Klager] skriver i klagen: “ 1:1 betyder ikke overvågning i alle døgnets timer”, men dette påstår ingen - hverken RADIO IIII eller medvirkende eksperter.

Tværtimod.

Vi gengiver [Klager]s opfattelse

Vært: “Direktøren [Direktøren] har dog ikke ønsket at svare på vores konkrete spørgsmål, men han har tidligere skrevet til os, at sådan en en-til-en-ordning ikke indebærer, at borgeren bliver overvåget 24-7.

Borgeren har ret til privatliv og ret til at være sig selv.

Men det, der er helt sikkert, er, at der er en medarbejder til rådighed, skrev han.

Så kan medarbejderen ikke sagtens være til rådighed for hende, selv om de havde nogle rengøringsarbejde eller opgaver?

”

[Ekspertkilde A]: ”Det er jo lidt svært, fordi hvis det her havde været et døgn, hvor borgeren så konstant har brug for, at der skal være nogen tæt på, så bliver rengøringen jo ikke udført.

Så det kan jo ikke lade sig gøre at planlægge med en forventning om, at der vil være timer nok i døgnet, hvor borgeren ikke har brug for støtte, så man er sikker på, at rengøringen bliver gennemført.

Det er klart, man kan måske godt være i lokalet, ved siden af og lave nogle andre små, forfaldende opgaver.

”

[Klager] klager videre over nedenstående vurdering fra [Ekspertkilde A] i samme live-interview i ‘Morgen’ den 30. januar 2025 og kalder det for “ en voldsom anklage, der intet grundlag er for at påstå ”

[Ekspertkilde A]: ”… der har været flere eksempler på situationer, hvor hun ikke har haft den hjælp og støtte, hun havde brug for.

Hvor hun er blevet frustreret, hvor hun har været alene.

Så det har jo i hvert fald ikke fungeret, man har jo i hvert fald ikke sørget for, at der hele tiden var personale, der kunne hjælpe og reagere og støtte hende, så hun ligesom fik den pædagogiske indsats, hun skulle have.

”

[Ekspertkilde A] har læst Socialtilsynets gennemgang af sagen om [Personen] og vurderer på den baggrund, at hun kan udtale sig om sagen.

Disse udtalelser bringer RADIO IIII, da det er [Ekspertkilde A]s kritiske vurderinger på baggrund af sagens fakta.

RADIO IIII bemærker også, at Socialtilsynet deler [Ekspertkilde A]s vurdering af, at [Personen] ikke fik den støtte hun havde brug for.

Som tidligere beskrevet skriver Socialtilsynet til [Klager]: “.

.

.

vi finder det uanset udfaldet af den det dybt bekymrende, at en sådan hændelse kan foregå i et specialiseret tilbud, hvor borgerne modtager 1-1 støtte.

”

RADIO IIII har forelagt [Direktøren] indholdet i [Ekspertkilde A]s kritik og givet ham mulighed for at deltage i et interview i ’Morgen’ på RADIO IIII.

RADIO IIII skrev den 29. januar til [Direktøren]

“Derudover har vi i morgen et interview med lektor i socialret ved Aarhus Universitet, [Ekspertkilde A], der kritiserer, at personalet på [Bostedet] skulle gøre fællesarealer rent samtidig med, at de var ansat i en 1:1-ordning hos beboerne.

Vi vil meget gerne interviewe dig live i radioen i morgen, hvor du har mulighed for at svare på kritikken.

Endelig vil vi gerne forlægge dig udtalelser fra [Ekspertkilde A], der kritiserer jeres forfremmelse af [Lederen] til kvalitets- og compliancekonsulent i [Klager].

”

[Direktøren] svarede aldrig på denne henvendelse fra RADIO IIII.

RADIO IIII bestræber sig derfor på at fremlægge de svar, som [Direktøren] tidligere har sendt og forholde dem til den medvirkende ekspert i overensstemmelse med de presseetiske regler

Vært: “[Klager] har følgende kommentar: Det er ude af proportioner at sætte scenarier op, der er uden nogen relevans.

Der er intet grundlag for at diskutere, hvad der kunne ske, hvis [Klager] agerede på en anden måde, end vi faktuelt gør.

Er der konkrete eksempler på, at der har været et problem ift.

fx rengøring, må disse forelægges, hvilket ikke er sket.

Det siger sig selv, at borgeren kommer først.

Hvis borgers dagsform gjorde, at medarbejderen ikke kunne udføre en del af fællesrengøringen, så blev der naturligvis opfordret til at hjælpe hinanden i husene.

Og i sidste instans kunne en vågen nattevagt bidrage med afslutning af opgaver, som ikke var nået.

”

RADIO IIII henviser i øvrigt til, at samtlige ovenstående passager indeholder [Ekspertkilde A]s kritik af [Klager].

Det er altså ikke en kritik frembragt af RADIO IIII.

[Ekspertkilde A]s citater anvendt i podcasten blev i øvrigt forelagt for direktør [Direktøren] allerede den 12. december 2024.

RADIO IIII har medtaget [Direktøren]s svar på kritikken i episode 2 af podcastserien ‘Hvem slog [Personen] ihjel?

’ jvf.

de presseetiske regler.

RADIO IIII vil gerne gentage, at [Klager] er blevet forelagt den kritik, der omhandler, at personalet selv skulle gøre rent.

7.b RADIO IIII’s forståelse af 1:1-normering

RADIO IIII afviser, at vi skulle have misforstået , hvad det vil sige at være anbragt på en 1:1-normering.

[Klager] skriver i klagen, at vi har publiceret “ skadelige og misvisende oplysninger ” på trods af, at de har forklaret, hvad en 1:1- normering indebærer ([Klager]s Bilag B).

I den forbindelse fremhæver [Klager] følgende uddrag, som de har transskriberet fra podcasten

Episode 3 - 04:39: Journalist: ”Hun er der jo på sådan en 1:1-ordning og skal kunne få hjælp døgnet rundt”

Vi bruger netop [Direktøren]s egen forklaring på, hvad 1:1 normering indebærer.

Nemlig, at [Personen] “ skal kunne få hjælp døgnet rundt” .

RADIO IIII afviser derfor, at der skulle være nogle former for problemer med overstående udtalelse.

8.

Øvrige kommentarer

Udover ovenstående temaer, så er der en række påstande i [Klager]s klage, som RADIO IIII ikke ønsker skal stå uimodsagt hen.

Disse er derfor samlet i dette afsnit

8.a.

Kritik af kildevalg i podcastserie og nyhedsdækning

[Klager] kommer i sin klage til Pressenævnet med en række påstande og indsigelser mod nogle af de kilder, som RADIO IIII har talt med i forbindelse med dækningen af sagen om [Personen]s død.

RADIO IIII har lavet et samlet svar på kritikken af kilder og kildevalg herunder.

[Klager] kritiserer, at RADIO IIII kender til oplysninger, der i deres optik burde have foranlediget en “mere kritisk tilgang” til udsagn fra kilder, og de stiller spørgsmålstegn ved om ekspertkilderne “reelt besidder den nødvendige faglige ekspertise”.

RADIO IIII forholder sig kritisk til alle medvirkende kilder.

Det gælder eksperter og partskilder.

Vi ligger desuden åbent frem, hvem kilderne er, hvad deres faglighed er, samt hvad deres vurderinger bygger på, og det er herefter op til lytterne, om de mener, at de kan bruge kildernes udsagn og vurderinger til at blive klogere i den konkrete sag.

[Klager] kritiserer brugen af to eksperter i vores dækning: [Ekspertkilde A] og [Ekspertkilde D].

Både [Ekspertkilde A] og [Ekspertkilde D] er eksperter indenfor socialområdet, og er som tidligere nævnt bredt citeret i danske medier i sager, der handler om det område.

Af Aarhus Universitets beskrivelse af [Ekspertkilde A]s profil fremgår det, at hun forsker i socialret samt person-, familie- og arveret, og hun underviser også jurastuderende i disse emner.

[Klager] har ved flere lejligheder fået tilsendt forelæggelser, hvor [Ekspertkilde A] er tituleret ‘lektor i socialret ved Aarhus Universitet’.

De har ikke på noget tidspunkt gjort gældende overfor RADIO IIII, at de anser det for værende urigtigt.

[Klager] har generelt ikke på noget tidspunkt i forbindelse med forelæggelser betvivlet RADIO IIII’s valg af eksperter eller foreslået andre eksperter, som de mente, det kunne være relevant at tale med om sagen.

RADIO IIII har ikke, som [Klager] insinuerer i deres klage, haft kontakt til andre eksperter i socialret, der har afvist at deltage.

Vi er af den opfattelse, at de medvirkende eksperter har både relevant og tilstrækkelig faglighed og har i vid udstrækning efterprøvet eksperters udsagn og vurderinger.

RADIO IIII afviser, at eksperterne fremfører påstande, der ikke kontrolleres samt at de medvirkende eksperter ikke skulle få kritiske spørgsmål.

RADIO IIII har, som det fremgår af podcasten, også rådført sig med to forskellige eksperter indenfor det socialfaglige område for at sikre sig, at disse eksperter havde samme vurdering af sagen.

Slutteligt til [Klager]s kritik af eksperterne vil RADIO IIII gentage, at eksperterne udtaler sig på baggrund af fakta og dokumenter i sagen, at det er eksperternes egen professionelle vurdering af sagen, og at disse ekspertudtalelser uden undtagelse er forelagt for [Klager]s direktør, som ikke har haft nogen kritik af eksperternes evner før denne klage.

[Klager] klager også over, at RADIO IIII har været ukritisk overfor erfaringskilden [Medarbejderen], der var på arbejde på [Bostedet] den dag, hvor [Personen] kom til skade.

Det er [Medarbejderen]s oplevelse, som RADIO IIII gengiver, og vi citerer korrekt hendes beskrivelse af, hvad hun har oplevet.

Det er desuden ikke korrekt, at den pågældende medarbejder, der ringede 1813, ikke kan genkende [Medarbejderen]s gengivelse.

RADIO IIII har forelagt den pågældende medarbejder, der ringede 1813, [Medarbejderen]s udtalelser, og han har bekræftet, at hans oplevelse var den samme.

[Medarbejderen]s oplevelse er desuden forelagt for direktør [Direktøren] den 17. januar 2024.

Til denne forelæggelse svarede han

“Tak for mails og for muligheden.

Som du ved, har Nordsjællands Politi ikke kunne fastlægge et hændelsesforløb til trods for flere måneders efterforskning, hvor vi naturligvis har stillet os til rådighed.

Det betyder, der desværre stadig er ubesvarede spørgsmål i sagen, som naturligvis ikke bliver mindre ulykkelig af, at politiet har sat punktum for deres efterforskning.

Jeg har ikke yderligere kommentarer .

” (Bilag 12, side 52)

I episode 2 af podcastserien, hvor [Medarbejderen]s oplevelse indgår, bringer RADIO IIII [Klager]-direktørens kommentar om, at han ikke har yderligere kommentarer, fordi politiet på daværende tidspunkt var i gang med at efterforske sagen.

[Klager] henviser desuden i klagen til følgende speak fra én af journalisterne i episode 2

Journalist: ”… i efterforskningsmaterialet har vi set, at dagvagten ikke følger den daglige leders råd.

Da han ringer 1813, gør han det klart for dem, at situationen er kritisk.

”

Medarbejder: ”Jamen jeg sagde bare, at det her er en alvorlig akut sag, som skal tages meget alvorligt.

Jeg har en borger, der har store skader på store dele af kroppen, og at der skal en ambulance ud hurtigst muligt.

”

Det beskrevne er dagvagtens udlægning af opkaldet til 1813.

Dagvagtens udlægning bekræftes af en udskrift af 1813-opkaldet, som RADIO IIII har læst i politiets efterforskningsmateriale.

Derudover bekræftes det af [Medarbejderen], som overværede dagvagtens opkald til 1813.

Medarbejderen er også blevet foreholdt den speak, som [Klager] henviser til, fordi det var vigtigt for RADIO IIII at sikre sig, at det var korrekt, når vi sagde, at han ikke fulgte den daglige leders råd.

Medarbejderne bekræftede, at det var en rigtig udlægning.

RADIO IIII bemærker, at podcasten er et redigeret produkt, og at alle baggrundsinterviews, samtaler med kilder, materiale osv. ikke indgår, men at RADIO IIII i så vidt omfang som muligt efterprøver kilders udsagn, inden de publiceres, og at det også gælder for ovenstående citat samt speak.

Citatet er også forelagt for [Direktøren] den 17.1.2024, til det svarede han

“Tak for mails og for muligheden.

Som du ved, har Nordsjællands Politi ikke kunne fastlægge et hændelsesforløb til trods for flere måneders efterforskning, hvor vi naturligvis har stillet os til rådighed.

Det betyder, der desværre stadig er ubesvarede spørgsmål i sagen, som naturligvis ikke bliver mindre ulykkelig af, at politiet har sat punktum for deres efterforskning.

Jeg har ikke yderligere kommentarer.

”

RADIO IIII har derudover kunnet konstatere, at den pågældende medarbejder endvidere udtalte under sin afhøring til politiet, at medarbejderen følte sig presset af den daglige leder (samme leder som han talte med i omtalte telefonopkald) til at skrive en dagsrapport, hvor forløbet fremstod pænere end det gjorde i virkeligheden.

8.b.

’Nogen dækker over noget’

Overordnet til dette punkt gør RADIO IIII opmærksom på, at [Klager] har misforstået, at følgende passage fra podcastseriens episode 1 skulle være en kritik af [Klager] eller direktør [Direktøren].

I passagen kritiseres politiets efterforskning i sagen.

Først sidste del handler om [Klager]

Journalist 1: ”Altså faktisk så får vi lige, da vi skal til at udkomme et unikt indblik i politiets efterforskning, hvor det er tydeligt, at nogen dækker over noget.

”

Journalist 2: ”Ja, og det viser også en efterforskning, hvor potentielt afgørende undersøgelser mangler, hvor afhøringerne de bliver lavet så sent, at de afhørte har svært ved at huske dagen.

Og vi kan også se, at der er et eksempel på en gerningsstedsundersøgelse, som først bliver lavet længe efter [Personen]s lejlighed, er gjort ren.

”

Journalist 1: ”Og andre dokumenter fortæller en helt vild historie om vigtig information, der bliver underdrevet eller fortiet over for myndighederne, og farlige kemikalier, der pludselig bliver fundet på bostedet, selvom de ikke burde være der.

”

Af [Klager]s klage fremgår nedenstående citat, som de har 3 klagepunkter til.

RADIO IIII svarer på dem enkeltvis.

Klagepunkt 1 fra [Klager]: “ Det er ikke tydeligt, at nogen dækker over noget.

Vi har ikke været i stand til at konkludere, at der er nogen, der har dækket over forhold relateret hertil.

Politiet er kommet frem til samme konklusion.

”

I efterforskningsmaterialet fremgår flere forskellige forklaringer, der både strider mod hinanden samt fakta i sagen.

Udtrykket “nogen dækker over noget” er en vurdering på baggrund af alle de fakta, der fremgår af efterforskningsmaterialet.

Af et vidneudsagn fremgår det eksempelvis, at [Personen]s lejlighed blev gjort rent med de sædvanlige rengøringsmidler aftenen før ulykken, i et andet vidneudsagn fremgår det, at der var fuldstændig stille hos [Personen] hele natten, mens der i et tredje vidneudsagn fremgår, at [Personen] blev fundet smurt ind i afføring og et ætsende materiale samt at hendes badeværelse var dækket af et usædvanligt hvidt, kalklignende materiale.

Alle udsagn kan ikke være sande på samme tid.

Derudover er politiet ikke er nået frem til, at der ikke er nogen, der holder noget skjult i pågældende sag, som [Klager] anfører.

Politiet har konkluderet, at de ikke vil kunne rejse en sigtelse, hvis efterforskningen fortsætter.

En afgørelse, som [Personen]s pårørende har klaget over, og som nu har medført, at Statsadvokaten har bedt Nordsjællands Politi om at fortsætte efterforskningen.

Klagepunkt 2 fra [Klager]: “Der blev taget prøver på dagen for ulykken, hvor politiet var på stedet (.

.

.) Sammenkoblingen giver altså indtryk af, gerningsstedsundersøgelsen sker lang tid efter og ikke på samme dag.

”

I efterforskningsmaterialet fremgår det, at der bliver lavet en gerningsstedsundersøgelse på [Bostedet] den 28. maj 2024, en måned efter [Personen] blev fundet med sine skader.

Bilaget er i selve efterforskningsmaterialet mærket ‘Gerningssteds-undersøgelse’.

RADIO IIII finder på den baggrund, at der er belæg for udtalelserne.

Klagepunkt 3 fra [Klager]: Vi har ikke tilbageholdt oplysninger for myndigheder.

Vi bliver kritiseret, at der blev sagt ”lagt til at sove” i stedet for ”kunstigt koma”.

RADIO IIII har ikke omtalt kritik af forskellen på ”lagt til at sove” eller ”kunstigt koma”.

Som RADIO IIII har redegjort for tidligere, bliver ledelsen af [Bostedet] kritiseret af Socialtilsynet og [Kommunen] for at nedtone alvoren i for eksempel beskrivelserne af røde mærker eller ved ikke at oplyse om indlæggelser.

Ligesom Socialtilsynet beskriver, hvordan medarbejdere opfordres til ikke at dokumentere negative hændelser af hensyn til bekymrede pårørende.

Derudover har RADIO IIII dokumenteret, at [Klager] ikke oplyste om brug af klorin til politiet.

RADIO IIII finder altså, at der er belæg for at sige: “.

.

.

vigtig information, der bliver underdrevet eller fortiet over for myndighederne ” i podcasten.

8.c.

Et broddent kar

Endnu engang misforstår [Klager], at en udtalelse handler om dem.

Der er tale om en generel politisk debat, hvor forskellige politiske partier – her regeringen og Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti – har foreslået initiativer til, at Socialtilsynet skal effektiviseres.

Det er en helt naturlig debat at tage i vores nyhedsflade.

[Klager] klager helt konkret over et live-indslag i ‘Morgen’ på RADIO IIII den 31. januar 2025, som er en debat mellem handicapordfører for [Parti A] [Politiker A] og handicapordfører for [Parti B] [Politiker B] i forbindelse med besparelser på Socialtilsynene.

[Klager] klager over, at “ Det udtrykkes, at [Klager]-koncernen er et broddent kar , der forsøger at skjule, hvor broddent det er, så det fortsat kan tjene en masse penge på at snyde samfundet.

”

Dette mener RADIO IIII ikke er tilfældet.

Det er klart at live-debatten tager udgangspunkt i en aktuel sag, som vi har dækket, hvor der uomtvisteligt er sket alvorlige fejl i systemet, som ender med af koste [Personen] livet.

Men selve initiativerne, som diskuteres i selve den politiske debat, er generelle, og debatten er rettet mod systemet for, hvordan tilsynet skal blive mere effektive, når de finder det, man kalder brodne kar.

Selv hvis vi havde kaldt [Bostedet] for et broddent kar, så mener vi faktisk, der er belæg for dette i en debat, der handler om, hvilke muligheder Socialtilsynet får fremadrettet for at føre den type tilsyn, der kunne have afdækket den dårlige kvalitet på [Bostedet] tidligere.

Vi har gennem dette svar til Pressenævnet blandt andet fremlagt dokumentation for, hvordan Socialtilsynet mener, der “forfines”, “fordrejes” og “forfalskes” på institutionen (se afsnit 3.e.

‘Forfinet, fordrejet og forfalsket’), vi har fremlagt dokumentation for kommunens kritik af bostedet og at bostedet blev straks-lukket af Socialtilsynet efter [Personen]s død (se afsnit 1.b.

Myndighedernes kritik af [Klager]).

I denne sammenhæng henviser [Klager] igen til en blåstempling fra en myndighed: Vi kan kun henvise til Styrelsen for Patientsikkerheds vurderinger af [Klager]koncernen”.

Denne påstand har RADIO IIII tilbagevist og ad flere omgange gjort [Klager] opmærksom på (se afsnittet 5.c.

Genmæle).

8.d. Faglig journalisering

RADIO IIII har aldrig givet udtryk for, at medarbejdere skulle skrive “ personlige informationer om borgeren i dagbogsnotater” , som [Klager] påstår i klagen.

[Klager] kritiserer også RADIO IIII for “manglende forståelse for faglig journalisering og retten til selvbestemmelse” i denne sammenhæng.

RADIO IIII ønsker gennem interviewet med den tidligere medarbejder at fortælle, at der blandt medarbejderne var en opfattelse af, at de skulle nedtone alvorlige hændelser blandt beboerne.

En opfattelse, der beskrives af Socialtilsynet, og som indgår i beslutningsgrundlaget (Bilag 9) for at lukke [Bostedet] (dette redegøres for i afsnit 3.e.

”Forfinet”, ”fordrejet” og ”forfalsket”).

Den anonyme medarbejder beskriver, at hun mener, pårørende skal informeres, hvis deres barn kommer til skade, mens barnet er i [Klager]s varetægt – det er, som det klart fremgår, hendes mening og vurdering.

RADIO IIII kan ikke se sammenhængen med handicapkonventionen.

RADIO IIII kan konstatere at flere medarbejdere, herunder den anonyme medarbejder, der stiller op til interview samt flere medarbejdere, der er blevet interviewet af Socialtilsynet har fået den opfattelse, at de skulle forfine, fordreje og forfalske dokumentationen for beboerne på [Bostedet].

Samme adfærd som fik Socialtilsynet til at konkludere, at dokumentationen havde “ lav validitet ”.

RADIO IIII stiller sig i øvrigt uforstående overfor, at [Klager] ikke fremførte ovenstående indvendinger til den tidligere ansattes opfattelse af problemer med journaliseringer, da han blev forelagt hendes ordrette transskriberede udsagn den 24. januar 2025 (Bilag 12, side 53-59).

8.e.

Nedtoner alvorlige episoder

RADIO IIII finder, der er dækning for de spørgsmål, der stilles af journalisterne i podcastens episode 4

Journalist: ”Personalet har altså fået indtryk af, at de skulle nedtone alvorlige episoder hos beboerne.

Og det får os til at tænke på, om det også er tilfældet i [Personen]s sag.

Er der oplysninger, som myndighederne ikke har fået?

Og har det haft betydning for, at det var så svært at finde ud af, hvad der skete med [Personen]?

”

Som RADIO IIII har redegjort for flere gange, så kritiserer både Socialtilsynet og [Kommunen] [Klager] for ikke at have givet dem den nødvendige og tilstrækkelige information i sagen.

Som RADIO IIII også har redegjort for, afgiver bostedets ledelse forkerte oplysninger om anvendelsen af klorin til rengøring i [Personen]s lejlighed til politiet.

RADIO IIIIs oplysninger vedrørende klorin bliver senere en del af en klage til Statsadvokaten, der efter at have modtaget klagen (Bilag 16) har pålagt politiet at genoptage efterforskningen.

Flere tidligere ansatte hos [Bostedet] har i interviews med RADIO IIII tilkendegivet, at de oplevede, de blev bedt om at nedtone alvorlige episoder.

Som det fremgår tidligere, har Socialtilsynet også kritiseret dette.

[Klager] gør i klagen også opmærksom på, at de mener, RADIO IIII omtaler to andre alvorlige hændelser på bostedet [Bostedet] om en iPad i brand og indtagelse af cigaretskodder fejlagtigt.

Vi fremlægger faktuelt i vores dækning, at hændelserne er forekommet, at myndigheder og eksperter kritiserer disse hændelser, og i øvrigt citerer vi [Klager] korrekt og loyalt.

Uanset hvad [Klager] måtte mene om indtag af cigaretskodder og ild i en iPad, som en borger bidder i, så er det uacceptable hændelser ifølge myndighederne.

For eksempel skriver Socialtilsynet: “ Tilbuddet forebygger ikke i tilstrækkelig grad overgreb, alvorlige hændelser og ulykker ” og “ Der har været flere meget alvorlige hændelser på tilbuddet ”.

Som det fremgår af RADIO IIII’s mail til [Direktøren]s svar på forlæggelse, så foreholder RADIO IIII direktøren, at Socialtilsynet deler ekspert [Ekspertkilde A]s vurdering af, at de to forhold skulle være indberettet.

Bostedsleder ved [Bostedet] bekræfter over for Socialtilsynet, at iPad-hændelsen skulle have været indberettet.

(Bilag 20)

Citat fra mail sendt fra RADIO IIII

”De to andre forhold: Du skriver her, at det falder under grænsen for, hvad I skal informere socialtilsynet om.

Dette er både tilsynet og [Ekspertkilde A], der er lektor i socialret på Aarhus Universitet, uenige med dig i.

Desuden fremgår det af sagens akter, at bostedslederen undskylder overfor Socialtilsynet for ikke at have indberettet.

Fastholder du stadig, at det ikke er sager, I skulle have oplyst Socialtilsynet om?

” (Bilag 12, side 41)

Dette fastholder [Direktøren] i sit svar: ”Ja, det fastholder jeg.

” (Bilag 12, side 43)

RADIO IIII bringer altså i overensstemmelse med de presseetiske regler [Direktøren]s svar, som det fremgår af nedenstående uddrag fra episode 4 af podcasten

Journalist: ”[Klager]s direktør [Direktøren] skriver til os, at han mener, de to andre hændelser er under grænsen for, hvad de skal indberette, da det ikke er usædvanlig opførsel for deres beboere.

Det er [Ekspertkilde A] uenig med ham i.

”

[Ekspertkilde A]: ”Hvis man ville sige, at det her var småting, så er der jo noget helt fuldstændig galt med deres faglige vurdering af situationen.

”

RADIO IIII har altså gengivet, at [Klager] har en anden opfattelse af, hvornår de skal orientere Socialtilsynet og fremlægger dette i podcasten, men vi opfatter det som relevant for sagen, at en ekspert, dagtilbudslederen samt Socialtilsynet selv har en anden vurdering.

[Klager] klager også over, at RADIO IIII siger, at det fremgår af [Personen]s faglige refleksioner, at hun mistrives.

RADIO IIII har med samtykke fra [Personen]s værge, [Moren], vedlagt en række eksempler fra de faglige refleksioner, som udsagnet omhandler (Bilag 21)

RADIO IIII har – i lighed med andre oplysninger, der kan virke skadelige for [Klager] – forelagt oplysninger om [Personen]s mistrivsel.

8.f.

Omtale af bostedsleder

RADIO IIII finder, at omtalen af kritik rettet mod den daværende leder af [Bostedet], [Lederen], er både faktuelt korrekt, retvisende gengivet og i offentlighedens interesse.

[Klager] anfægter i klagen, at hun fik kritik for sine handlinger som leder af bostedet.

Det er indiskutabelt, at hun fik kritik af myndighederne.

RADIO IIII gør opmærksom på, at bostedsleder [Lederen] ikke er klager i denne sag, men RADIO IIII vil i dette afsnit alligevel fremlægge dokumentation for en del af den direkte – og indirekte kritik – botilbudslederen har fået overfor Pressenævnet.

Socialtilsynet skriver i sin afsluttende tilsynsrapport (Bilag 8)

“ Socialtilsynet rejser kritik af tilbuddets ledelse, som ikke har haft tilstrækkeligt styr på rammer og struktur for mange af borgerne, trods 1:1 normering.

[.

.

] T ilbuddet har ikke en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse .

Ledelsen driver ikke tilbuddet fagligt forsvarligt, og har ikke sikret en faglig og strategisk udvikling, der sikrede den daglige drift.

” (Bilag 8, side 5)

Som RADIO IIII tidligere har redegjort for i sit svar (i afsnit 3.e.

”Forfinet”, ”fordrejet” og ”forfalsket”), fandt Socialtilsynet i forbindelse med deres tilsyn af [Bostedet], at ledelsen ansporede til at personalet skulle “forfine, fordreje og forfalske dokumentationen”.

[Klager] anfører i sin klage, at [Lederen] havde været leder i en kortere periode, men i Socialtilsynets rapport skriver de følgende

"Når dokumentationen omkring borgerne ikke er retvisende, kan medarbejdere ikke orientere sig reelt og interventioner til borgerne bliver dannet fra et usikkert grundlag.

Endvidere vil diverse myndigheder kunne træffe beslutninger på usikkert grundlag." Dette er stadigvæk i høj grad gældende for tilsynet i april-maj 2024 .

(Bilag 8, side 12)

Som RADIO IIII tidligere i klagen har redegjort for, bliver [Lederen] også kritiseret af Socialtilsynet for at underdrive karakteren af [Personen]s skader, hvor tilsynet mener, at hendes beskrivelse “ fremstår som en klar nedtoning af omstændighederne ”.

Tilsynet tilføjer: “ Først 3 uger senere efter første mail fra tilbudsleder angående ulykken beskriver tilbudsleder borgerens tilstand mere faktuelt og alvorligt ” (For uddybning af dette, se punkt 3 vedrørende betegnelsen af ætsningsskaderne som “røde mærker”)

Vi har forsøgt ad flere omgange at få en forklaring på, hvorfor [Lederen] betegnede [Personen]s skader som “røde mærker”.

[Klager] har ikke svaret RADIO IIII på dette konkrete spørgsmål (Bilag 12).

Det er altså ikke rigtigt, når [Klager] skriver til Pressenævnet, at de tidligere har beskrevet det for RADIO IIII.

RADIO IIII kan ud fra klagen til Pressenævnet konstatere, at [Klager] er af den opfattelse, at leder [Lederen] ikke vidste, hvad karakteren af [Personen]s skader egentlig var, men at hun blot videreformidlede det, som hun fik at vide om morgenen den 28. april 2024, da [Personen] blev fundet.

Denne forklaring fremgår ikke andre steder end i denne klage.

Botilbuddet blev lukket, fordi kvaliteten ikke var god nok, og i den afsluttende tilsynsrapport, der danner grundlag for lukningen, skriver tilsynet

“Det er socialtilsynets opfattelse, at praksis på flere områder afviger væsentligt fra det billede, som ledelsen og [Bostedet] fremstiller på dialogmødet .

” (Bilag 8, side 17)

Dertil kritiserer både tilsynet og [Kommunen], at [Lederen] ikke fortalte [Kommunen], at en kommunens borgere, var kommet alvorligt til skade på bostedet.

[Kommunen] betegner i forlængelse af denne kritik [Lederen] som “utroværdig” overfor Socialtilsynet (For uddybning af dette se punkt 1.b.

Myndighedernes kritik af [Klager]).

Der er, som det fremgår af ovenstående, fuldt belæg for at sige, at [Lederen] har fået kritik for en række forhold.

RADIO IIII vil pointere, at vi har kildehenvist, når vi har omtalt enhver kritik.

Igen er det ikke RADIO IIII, men en myndighed, der kritiserer [Klager] og botilbudslederen.

Ligesom eksperterne kommer med deres kritiske vurderinger af tilbudslederens ageren i sagen.

[Klager] klager også over, at RADIO IIII omtaler de nævnte kritikpunkter i forbindelse med, at vi fortæller, at denne leder i dag er kvalitetskonsulent i [Klager].

RADIO IIII finder det yderst samfundsrelevant at informere om, at [Klager] har valgt at ansætte den af myndighederne kritiserede leder i en funktion, der skal sikre kvaliteten i en organisation, der skal varetage mange af de mest udsatte borgere i landet.

RADIO IIII har som det fremgår af oversigt over forelæggelser forelagt [Klager] kritikken fra eksperter af, at [Lederen] fik et job som kvalitetssikringskonsulent i [Klager].

Senest den 28. januar 2024, hvor RADIO IIII modtog aldrig svar.

(bilag 12, side 62)

8.g.

Manglende ansvar for ætsningsskaderne

Slutteligt bestrider vi, at [Klager] har påtaget sig et ansvar for, hvad der skete med [Personen], mens hun var i bostedets varetægt.

RADIO IIII har gentagne gange stillet konkrete spørgsmål til [Klager] om deres ansvar, samt hvilken læring koncernen har draget af sagen.

Dette har [Klager]s direktør på intet tidspunkt svaret konkret på.

[Klager] anfører i klagen, at [Klager] har påtaget sig et ansvar i sagen

“Ledelsen har udadtil påtaget sig et ansvar umiddelbart efter hændelsen (se [Klager]s Bilag J, Socialmonitor og LinkedIn).

”

RADIO IIII stiller sig spørgende overfor, hvorvidt direktør [Direktøren] påtager sig et ansvar for hændelsen i LinkedIn-opslaget.

[Direktøren] erkender i det vedlagte opslag, at han faktuelt har det overordnede ansvar for driften.

Men han svarer aldrig på, om [Klager] har et ansvar for, hvad der skete med [Personen] eller om [Klager] har gjort noget for at sikre, at noget lignende ikke kan ske igen.

I Socialmonitor påtager [Direktøren] sig heller ikke ansvaret for hændelsen.

Han fortæller, hvordan de flere gange skiftede ledelsen ud, fordi [Klager] var bekymrede for kvaliteten, og at problemerne skyldtes, at der ikke var den rigtige ledelse på bostedet.

Han fralægger sig dermed ansvaret for [Personen]s skader, men siger, at der ikke blev “ handlet ledelsesmæssigt hurtigt nok på de lokale problemer.

Og det er mit ansvar.

”

I forhold til sagen om [Personen] fortæller han, at “.

.

.

vi har selv været i tvivl om, hvorvidt vi har håndteret ulykken rigtigt.

Derfor har vi bedt Styrelsen for Patientsikkerhed, der er auditerende på det område, om at evaluere vores håndtering.

Den mener ikke, der har været noget at kritisere.

” Dette har RADIO IIII siden fulgt op på, og Styrelsen for Patientsikkerhed skriver til RADIO IIII, at styrelsen “ ikke kan genkende den udlægning ”.

Styrelsen laver slet ikke den slags evalueringer (se afsnittet: “5.c Genmæle” for uddybning).

Det er desuden [Personen] forældres samt relevante eksperters opfattelser, at [Klager] ikke har taget ansvaret for de skader, der førte til [Personen]s død.

Direktør [Direktøren] er blevet forelagt eksperternes vurdering samt forældrenes opfattelse, men har som beskrevet ikke svaret på spørgsmålene.

9.

Sammenfatning

RADIO IIII mener på baggrund af ovenstående gennemgang ikke, der er grundlag for kritik af vores journalisters grundige, dybdegående og yderst væsentlige journalistiske research og gennemarbejdede publiceringer.

Vi har i forbindelse med denne klage haft anledning til at genbesøge alle processor i sagen, og vi berigtiger gerne, såfremt vi bliver gjort opmærksomme på fejl eller mangler i vores dækning af alle sager.

Men i dette tilfælde har vi ikke fundet et eneste punkt i det publicerede, som ikke er solidt underbygget og faktuelt begrundet i sagens akter eller i interviews med relevante aktører og eksperter.

RADIO IIII afviser desuden at have undladt at skelne mellem fakta og vurdering i sin dækning af sagen om [Personen]s død, ligesom radioen afviser at have fremlagt forkerte oplysninger helt konsekvent.

Der er udelukkende bragt korrekte oplysninger, alt er grundigt forelagt med rimelig tid til at svare og eksperter, erfaringskilder og parter er citeret korrekt og loyalt gennem dækningen af sagen.

Vi mener derimod - som redegjort for i den indledende skrivelse til Pressenævnet - at store dele af den meget lange klage fra [Klager] indeholder faktuelt forkerte oplysninger og subjektive tolkninger af udtalelser eller fakta, som ofte slet ikke indgår i vores dækning eller er taget ud af sammenhæng.

Dette har vi forsøgt at dokumentere i vores svar.

Vi finder det i øvrigt ærgerligt, at [Klager] ikke har fremført deres holdninger til sagen som svar på vores omfattende forelæggelser, når vi har inviteret dem til interviews og fremsendt konkrete spørgsmål til sagen.

Sagen om [Personen]s død har stor samfundsmæssig interesse, og vi mener, at vi har både inddraget, håndteret og vægtet oplysninger og forklaringer fra [Klager] (og andre kritiserede parter) indenfor reglerne for god presseskik.

”

Radio IIII har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”Det er RADIO IIII’s opfattelse, at vi i forbindelse med research til sagen om afdøde [Personen] samt publicering af podcast, indslag og nyhedshistorier har handlet i overensstemmelse med god presseskik, som RADIO IIII tidligere har redegjort for.

RADIO IIII mener ikke, at [Klager]s nye bemærkninger bidrager med yderligere kritikpunkter vedrørende det publicerede indhold, men fremstår som en gentagelse.

[Klager] har derudover en række klagepunkter, der omhandler RADIO IIII’s måde at svare Pressenævnet.

RADIO IIII har svaret relevant, retvisende og fyldestgørende, og det er RADIO IIII’s opfattelse, at Pressenævnet tager stilling til publiceret indhold – og ikke formuleringer i et klagesvar.

RADIO IIII vil dermed ikke gå nærmere ind i de bemærkninger fra [Klager], der omhandler dette.

RADIO IIII vil dog svare på en række af de påstande, [Klager] kommer med i deres bemærkninger under følgende punkter

1.

Ingen beskyldninger mod [Klager] i titlen (side…)

2.

Forelæggelser og ikke-svar på spørgsmål (side…)

3.

Relevante eksperter (side…)

4.

RADIO IIII citerer korrekt og har dokumentationen i orden (side…)

5.

RADIO IIII har ikke indhentet ny information til brug for klage (side…)

RADIO IIII henviser til en række af radioens tidligere fremsendte bilag i denne replik til [Klager]s bemærkninger.

Punkt 1 - Ingen beskyldninger mod [Klager] i titlen

RADIO IIII henviser til tidligere fremsendte svar vedrørende vores overvejelser om valg af titel på podcastserien, men vil dog gentage her, at RADIO IIII aldrig har beskyldt [Klager] for at slå [Personen] ihjel.

Heller ikke i podcastseriens titel.

I podcasten beskriver RADIO IIII sagligt sagsforløbet og omstændighederne vedrørende [Personen]s død, uden der bliver rettet nogen beskyldninger mod [Klager] for at have slået hende ihjel.

[Klager] nævner Højesterets afgørelse dateret 28. oktober 1998 vedrørende dokumentaren ‘Politiets blinde øje’, der blev sendt på Danmarks Radio den 22. april 1991.

RADIO IIII mener ikke, at sagen kan sammenlignes med podcasten ‘Hvem slog [Personen] ihjel?

’, fordi Højesterets dom drejer sig om en konkret sag, hvor en konkret, navngiven person i dokumentaren beskyldes for at have undertrykt bevismateriale.

Afgørelsen omhandler desuden ærekrænkelser.

Punkt 2 - Forelæggelser og ikke-svar på spørgsmål

RADIO IIII afviser fortsat at have handlet i strid med god presseskik ift.

forelæggelser og omtale af [Klager]s manglende svar på radioens spørgsmål.

RADIO IIII har konsekvent forelagt kritik og faktuelle omstændigheder for [Klager], så de kunne komme til orde.

[Klager] har på intet tidspunkt taget imod muligheden for at stille op til interview, ligesom de har undladt at svare på langt størstedelen af de konkrete spørgsmål.

RADIO IIII understreger, at formålet med en forelæggelse er at efterprøve dokumentation, udrede eventuelle misforståelser og lade en kritiseret part komme til orde.

Dette er en afgørende journalistisk disciplin, som RADIO IIII tager meget alvorligt.

Derfor har vi også forelagt hver eneste gang, der blev rejst nye kritikpunkter eller fremkommet nye oplysninger, selvom [Klager] har givet udtryk for, at de ikke har flere kommentarer.

[Klager] gentager nu i sine bemærkninger til vores klagesvar sin kritik af, at RADIO IIII fremstiller [Klager] som en virksomhed, der ikke svarer.

Hertil bemærkes, at tilbagemeldingerne fra [Klager] på RADIO IIII’s forelæggelser og henvendelser konsekvent under hele forløbet blot har været, at [Klager] ikke ønsker at kommentere sagen eller svare på RADIO IIII’s spørgsmål.

[Klager] opfatter dette som svar, hvilket det ikke er.

Disse konsekvente gentagelser af ikke-svar fra [Klager], hvor de ikke ønsker at svare på konkrete spørgsmål, er helt i tråd med [Klager]s egen principielle og overordnede beslutning som anført i klagen til Pressenævnet om, at [Klager] ikke ønskede at deltage i interviews om sagen.

Når man tager den beslutning i betragtning, er det ikke overraskende, at [Klager] heller ikke har ønsket at svare på skriftlige henvendelser og spørgsmål vedrørende sagen.

RADIO IIII henleder nævnets opmærksomhed på, at [Klager] eksempelvis har valgt at sende følgende skriftlige udtalelser, som er afvisninger på at forholde sig til de tilsendte forelæggelser og svare på de konkrete spørgsmål (Bilag 12)

19. december 2024

“Hej [Journalist A],

Tak for den grundige kritikforelæggelse (…) Du kan citere mig for følgende

”Den ulykkelige hændelse er både tragisk og utilgivelig.

Ligesom alle andre ønsker vi i [Klager] ubetinget at kende årsagen, og derfor er det enormt frustrerende og uforståeligt, at der ikke er en forklaring på, hvordan ulykken er sket.

Som direktør med det overordnede ansvar er jeg dybt berørt – både fagligt og menneskeligt.

Kritikkerne er også smertelige og beklagelige over for alle borgere, pårørende og dygtige medarbejdere, der hver dag lever og arbejder i [Klager].

Vi lever i et retssamfund, hvor myndighederne gør deres yderste for at klarlægge sandheden.

Når dem, der har ansvaret, ikke kan nå en konklusion, må vi acceptere, at vi heller ikke kan.

Jeg vil ikke bidrage til yderligere spekulationer, som ingen er tjent med .

”

20. januar 2025

“Hej [Journalist B], Tak for mails og for muligheden.

Som du ved, har Nordsjællands Politi ikke kunne fastlægge et hændelsesforløb til trods for flere måneders efterforskning, hvor vi naturligvis har stillet os til rådighed.

Det betyder, der desværre stadig er ubesvarede spørgsmål i sagen, som naturligvis ikke bliver mindre ulykkelig af, at politiet har sat punktum for deres efterforskning.

Jeg har ikke yderligere kommentarer .

”

27. januar 2025

“Hej [Journalist B], Tak for din forelæggelse.

Det bliver lidt en gentagelse fra sidste uge.

Jeg har ikke yderligere kommentarer til det .

”

7. februar 2025

“Hej [Journalist B], Tak for forelæggelse.

Jeg har ikke øvrige bemærkninger i forhold til podcasten .

VH [Direktøren]”

Ovenstående tilbagemeldinger fra [Klager] er ikke det samme som at svare.

Tværtimod er det afvisninger af at svare på den konkrete forelagte kritik og på konkrete spørgsmål.

[Klager] påstår nu, at der findes eksempler på, at RADIO IIII har givet en svarfrist på helt ned til to timer.

RADIO IIII har igen gennemgået forelæggelser til [Klager] i sagen, og det er ikke korrekt, at der findes eksempler på, at [Klager] har fået frister på helt ned til to timer (Bilag 12).

[Klager] har i øvrigt på intet tidspunkt, under RADIO IIII’s dækning af sagen, givet udtryk for, at de ikke kunne nå at svare inden for de givne tidsfrister.

[Klager] har heller aldrig bedt om udsættelse af tidsfrister i forbindelse med forelæggelse.

RADIO IIII er heller ikke undervejs blevet gjort opmærksom på, at [Klager] var i gang med at håndtere et andet og mere presserende forløb, som [Klager] skriver i deres bemærkninger til Pressenævnet.

I øvrigt bemærkes det, at [Klager] har meldt tilbage på de fleste af RADIO IIII’s henvendelser indenfor meddelte frister.

Svarene går med få undtagelser ud på, at [Klager] ikke ønskede at svare på radioens spørgsmål.

Det er som medie umuligt at tage hensyn til, at en kilde har svært ved at nå en deadline, hvis kilden forsømmer at gøre mediet opmærksom på dette.

Der erindres desuden om, at RADIO IIII konsekvent har tilbudt [Klager] at deltage i et interview om hele sagsforløbet og den rejste kritik, hvilket [Klager] ikke har ønsket.

RADIO IIII fastholder dermed, at [Klager] gennem hele forløbet er blevet forelagt kritik med rimelig svartid i overensstemmelse med de presseetiske regler.

Punkt 3 – Relevante eksperter

RADIO IIII fastholder forklaringen fra vores klagesvar vedrørende brugen af eksperterne i vores dækning (s.

51), som RADIO IIII finder både relevante og med stor viden om området.

RADIO IIII gør også opmærksom på, at vi, når vi har brugt de nævnte eksperter, har præsenteret åbent for lytterne og læserne, hvilke meritter og hvilken uddannelse og baggrund eksperterne har.

RADIO IIII fastholder derudover vores opfattelse af, at vi har anvendt de medvirkende eksperter i den korrekte kontekst og inden for god presseskik.

RADIO IIII kan slutteligt afvise, at radioen bruger spørgsmål til kilder som et skjold mod “ kravene til dokumentation, kildekritik og en redelig fremstilling ” som [Klager] påstår i deres bemærkninger.

Spørgsmål er i sagens natur en helt almindelig journalistisk metode til at kaste lys over en sag, der har offentlighedens interesse.

[Klager] fremhæver en række ‘value judgments’ fra de to eksperter.

Fx denne sætning fra lektor i specialpædagogik, [Ekspertkilde D]

” Hvis de er årsagen til, at der ikke er ageret rettidigt, så vil jeg jo også synes, at de

kunne anklages for at forhale en livsfarlig situation .

”

RADIO IIII vil understrege, at det er [Ekspertkilde D]s vurdering - altså ‘value judgment’ - på en del af sagen, og at denne vurdering selvfølgelig er forelagt for [Klager].

Punkt 4 - RADIO IIII citerer korrekt og har dokumentationen i orden

RADIO IIII har dokumentation for alle oplysninger, som RADIO IIII har publiceret i dækningen af [Personen]s død.

Det er dermed forkert , når [Klager] skriver i deres bemærkninger til Pressenævnet, at RADIO IIII har dokumentationsproblemer.

RADIO IIII fastholder, at vi ikke er kommet med udokumenterede påstande i sagen eller i øvrigt har optrådt uredeligt, som [Klager] hævder.

[Klager] påstår i bemærkningerne, at RADIO IIII fejlciterer Socialtilsynet, når vi fortæller, at tilsynet skriver, at [Bostedet] “forfiner, fordrejer og forfalsker” dokumentation.

Det afviser RADIO IIII blankt.

Beskrivelserne af, at bostedet fører den praksis, indgår i Socialtilsynets egne konklusioner og begrundelser.

Socialtilsynet refererer altså ikke blot medarbejdere og pårørende, men beskrivelserne lægges til grund for Socialtilsynets konklusioner i den afsluttende tilsynsrapport.

Det bliver dermed også tilsynets vurdering.

Det ses flere gange i Socialtilsynets afsluttende tilsynsrapport, blandt andet med disse bemærkninger under overskriften “Kvalitetsvurdering” og “begrundelse” (Bilag 8)

“I tilsynsrapport for tilsyn i januar og februar 2023 skrev Socialtilsyn Hovedstaden følgende, socialtilsynet kan ikke se, at tilbuddet har ændret praksis : Socialtilsynet finder det alvorligt, at flere medarbejdere på forskellige måder beskriver hvordan dokumentationen bliver “ forfinet, fordrejet, forfalsket ” generelt forårsaget af instrukser fra ledelsen [.

.

.

] (Bilag 8, side 7)”

“Socialtilsynet er i forbindelse med tilsyn oplyst om, at tilbuddets dokumentation er “forfalsket og fordrejet”, socialtilsynet har ligeledes erfaret dette i en del tilfælde .

” [.

.

]” (Bilag 8, side 9)

Under overskriften bedømmelse, skriver Socialtilsynet

Socialtilsynet har lagt negativ vægt på følgende fem oplysninger: [.

.

] Tilbuddets dokumentation er “fordrejet, forfalsket, ikke til at regne med, pyntet .

” (Bilag 8, side 16)

Socialtilsynet konkluderer altså her, at den praksis, medarbejderne har beskrevet, hvor dokumentation bliver forfinet, fordrejet, forfalsket, er en, som [Bostedet] ikke har ændret, da Socialtilsynet laver denne rapport i starten af sommeren 2024.

Dertil skriver tilsynet, at det ikke blot er en praksis, som tilsynet er blevet oplyst om, men at det også er en praksis, som tilsynet selv har erfaret flere gange.

Endelig bemærkes det, at “forfinet, fordrejet, forfalsket” indgår i Socialtilsynets egne konklusioner og begrundelser.

For yderligere uddybning henvises til vores oprindelige klagevar punkt 3.e.

Socialtilsynet giver også et eksempel på, at denne praksis kunne ses i den konkrete sag om [Personen]s skader.

I tilsynsrapporten (Bilag 8, side 26) skriver tilsynet, at ledelsens orientering til socialtilsynet om skaderne, hvor bostedslederen kaldte ætsningsskaderne for ”røde mærker”

” fremstår som en klar nedtoning af omstændighederne ift.

de oplysninger som socialtilsynet har modtaget af medarbejdere og pårørende.

Først 3 uger efter første mail fra tilbudsleder angående ulykken beskriver tilbudsleder borgerens tilstand mere faktuelt og alvorligt.

Socialtilsynet bemærker, at denne mail først kommer efter tilbuddet har fået aktindsigt i Socialtilsynets oplysninger.

”

RADIO IIII stiller sig uforstående over for bemærkningerne fra [Klager], der omhandler, hvorvidt der var tale om røde mærker, og om der blev brugt klorin hos [Personen].

Begge temaer fylder meget i klagen fra [Klager] til Pressenævnet.

RADIO IIII redegjorde derfor fyldestgørende for de to temaer samt den bagvedliggende dokumentation i det oprindelige klagesvar.

Derudover vil RADIO IIII henlede [Klager] og Pressenævnets opmærksomhed på, at RADIO IIII i det oprindelige klagesvar netop skriver, at [Klager] inden straks-lukningen selv havde givet udtryk for at ville lukke [Bostedet].

“Den 7. juni meddeler [Bostedet] til Socialtilsynet, at de vil lukke bostedet, fordi de “er enige” med Socialtilsynet i, at det faglige niveau i tilbuddet ikke har været tilfredsstillende, og at situationen er uholdbar.

Og den 25. juni 2024 straks-lukker Socialtilsynet [Bostedet].

”

RADIO IIII forstår således ikke, hvad [Klager] klager over her, eller hvilke centrale fakta, som [Klager] mener, er blevet udeladt.

Punkt 5 - RADIO IIII har ikke indhentet ny information til brug for klage

RADIO IIII kan afvise at have indhentet ny information til besvarelse af klagen, som [Klager] nu påstår, ligesom RADIO IIII kan afvise at udelade vigtige informationer i svar til Pressenævnet.

RADIO IIII forstår [Klager]s bemærkninger sådan, at [Klager] har den opfattelse, at efterforskningsmaterialet er ny information.

Det er ikke tilfældet.

[Klager] blev forelagt disse informationer den 17. januar 2025 (Bilag 12, side 45)

RADIO IIII henviser flere gange i vores dækning til politiets efterforskning, og at vi har fået lov til at se efterforskningsmaterialet sammen med [Personen]s far [Faren].

RADIO IIII kan forsikre [Klager] og Pressenævnet om, at hverken forældrenes bistandsadvokat, [Personen]s far eller RADIO IIII’s journalist har opfundet dokumentation.

Afsluttende bemærkninger

RADIO IIII afviser på baggrund af ovenstående bemærkninger og det oprindelige svar, som er fremsendt til Pressenævnet den 5. maj 2025, at have handlet i strid med god presseskik.

RADIO IIII ønsker i øvrigt at gøre opmærksom på, at [Klager] fortsat har mulighed for at stille op til interview, hvor de kan komme med deres kritik af RADIO IIII samt eksperter og bidrage med deres forklaring i sagen, så offentligheden kan få indblik i det.

[Klager] kan blot henvende sig direkte til RADIO IIII.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om et genmæle, som mediet har afvist at bringe, da [Klager] ikke i forbindelse med klagen til nævnet har fremsendt et konkret forslag til genmæle.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik, efterprøvelse mv.

[Klager] ved [Direktøren] har klaget over, at podcastepisoderne og radioindslagene indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

Det følger af medieansvarslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

5 og A.

6.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt [Bostedet] har haft tilstrækkelig faglig, økonomisk og organisatorisk kvalitet, ligesom nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til andre socialfaglige spørgsmål.

[Klager] er en landsdækkende privat virksomhed, der driver specialiserede bo- og dagtilbud ([Bostederne]) for borgere med særlige behov, herunder tidligere drev [Bostedet], som afdøde [Personen] boede på.

Radio IIII’s omtale af [Klager]-koncernen i podcastserien ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” og de efterfølgende radioindslag er baseret på aktindsigter fra blandt andet en række myndigheder, som Radio IIII har fået med fuldmagt og samtykke fra [Moren] og [Faren], som er forældre til afdøde [Personen], og som også medvirker i podcastserien med deres fulde navn.

I omtalen gengives uddrag af myndighedsafgørelser, rapporter og kildeudsagn, og Radio IIII har gennemført interviews med tidligere medarbejdere hos [Bostedet], hvoraf en af de tidligere medarbejdere – [Medarbejderen] – optræder med sit fulde navn i omtalen, og de øvrige tidligere medarbejdere optræder anonymt i omtalen.

I omtalen medvirker også en række fagkilder, heriblandt [Ekspertkilde A], lektor i bl.a. socialret på Aarhus Universitet, [Ekspertkilde D], lektor i specialpædagogik på Københavns Professionshøjskole, og [Ekspertkilde E], faglærer i rengøring på AMU Fyn, som udtaler sig både generelt om området og konkret om forløbet i sagen om [Personen]s dødsfald, herunder [Klager]-koncernens håndtering i den forbindelse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Personen], som var diagnosticeret med autisme og Downs syndrom, boede på [Bostedet] fra den 1. februar 2014, og at hun den 1. juni 2024 – efter sin tilskadekomst den 28. april 2024 på sit bosted – afgik ved døden efter en længere hospitalsindlæggelse.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Socialtilsyn Hovedstaden den 25. juni 2024 traf afgørelse om at bringe [Bostedet]s godkendelse som bo- og dagtilbud til ophør, idet tilsynet vurderede, at [Bostedet] ikke havde den fornødne kvalitet, og at hensynet til borgernes sikkerhed, tryghed og udvikling tilsagde, at afgørelse om ophør skulle iværksættes straks med virkning fra den 1. juli 2024.

Det fremgår af afgørelsen, at [Bostedet] var enig med tilsynet i, at tilbuddet burde lukke, herunder at det faglige niveau i tilbuddet ikke havde været tilfredsstillende, og at situationen var uholdbar.

Nævnet lægger herudover til grund, at Nordsjællands Politi ved afgørelse af 16. december 2024 standsede efterforskningen i sagen om [Personen]s tilskadekomst, idet Nordsjællands Politi vurderede, at selv hvis efterforskningen fortsatte, ville det ikke føre til, at [Klager] eller nogen andre kunne sigtes i sagen.

Det fremgår af afgørelsen, at der i sagen er en sådan tvivl om, hvordan og hvornår [Personen] kom til skade, og hvem der eventuelt var til stede, at det ikke er muligt at sigte og tiltale nogen for noget strafbart i forbindelse med hendes tilskadekomst.

Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at [Moren] og [Faren] den 13. januar 2025 klagede over afgørelsen til Statsadvokaten, som den 3. april 2025 besluttede, at efterforskningen skulle genoptages.

Radio IIII rettede den 30. september 2024 første gang henvendelse til [Direktøren], administrerende direktør for [Klager], med anmodning om et interview om blandt andet [Klager]-koncernens håndtering af ulykken med [Personen], og koncernens refleksioner over, hvordan lignende ulykker forhindres fremadrettet.

[Direktøren] var herefter i skriftlig dialog med Radio IIII om en eventuel deltagelse i et interview, hvorefter [Direktøren] anmodede om at modtage spørgsmål skriftligt.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Direktøren] herefter var i kontakt med Radio IIII via mail indtil den 14. februar 2025, hvor han indledningsvis fik tilsendt 71 spørgsmål og herefter opfølgende spørgsmål.

Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at [Direktøren] blev præsenteret for podcastseriens emne, kildeudsagn og kritikken mod [Klager]-koncernen, herunder håndteringen af sagen om [Personen] og driften af botilbuddet [Bostedet].

Nævnet lægger herudover til grund, at [Direktøren] svarede skriftligt på Radio IIII’s henvendelser med afvisning af kritikken.

Nævnet lægger til grund, at Radio IIII også har kontaktet [Direktøren] telefonisk og forsøgt at få et interview med [Direktøren] ved fysisk fremmøde ved [Klager]s virksomhedsadresse i [Bynavn A].

Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at Radio IIII har bragt lydklip af kort varighed af journalist [Journalist B], som indfandt sig ved virksomhedsadressen uden forudgående aftale med [Direktøren].

[Journalist B] henvendte sig i receptionen og præsenterede sig som journalist fra Radio IIII med anmodning om et interview med [Direktøren], som imidlertid ikke var tilgængelig.

Radio IIII bragte herefter i perioden fra den 22. januar 2025 til den 4. marts 2025 syv podcastepisoder i podcastserien ”Hvem slog [Personen] ihjel?

” og en række radioindslag om sagen.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Radio IIII’s valg og fravalg af informationer i omtalen af [Klager] ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale har dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, som der redegøres nærmere for i podcastserien og radioindslagene, og at det klart fremgår af omtalen, hvor oplysningerne stammer fra.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Radio IIII korrekt har gengivet indholdet af dokumenterne i sagen på baggrund af Radio IIII’s aktindsigter, herunder dokumenter fra [Bostedet].

I forhold til formuleringen ”Hvem slog [Personen] ihjel?

”, som indgår i podcastseriens titel, finder nævnet, at formuleringen må anses for at være markant, men at formuleringen, som i sin sproglige udformning er fremsat som et spørgsmål, ikke kan anses for indeholde en stillingtagen til, hvorvidt [Bostedet] måtte have handlet strafbart i forbindelse med [Personen]s tilskadekomst på bostedet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde [Direktøren] bekendt med kritikpunkterne i omtalen, at [Direktøren] fik mulighed for at kommentere indholdet af kritikken, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare er gengivet i podcastserien og de efterfølgende radioindslag.

For så vidt angår lydklippet fra Radio IIII’s fysiske fremmøde ved [Klager]s virksomhedsadresse i [Bynavn A] bemærker nævnet, at det er nævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd.

Da journalist [Journalist B] ved henvendelsen til receptionen præsenterede sig og oplyste, at hun var journalist fra Radio IIII, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Radio IIII for at have offentliggjort lydklippet.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på optagelsens varighed og karakter, herunder at optagelsen alene angår en forespørgsel om interview, og at optagelsen således ikke vedrører private forhold, men relaterer sig til [Direktøren]s erhvervsmæssige virke som administrerende direktør for [Klager].

I forhold til Radio IIII’s anvendelse af udsagn fra kilder, som optræder anonymt i omtalen, finder nævnet som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Det forhold, at der indgår kilder, som er tidligere medarbejdere hos [Bostedet], gav Radio IIII anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Radio IIII gør således i omtalen opmærksom på, at kilderne til oplysningerne er tidligere medarbejdere, således at lytterne har mulighed for at vurdere troværdigheden.

For så vidt angår kilderne [Moren] og [Faren], der som forældre til afdøde [Personen] udtaler sig kritisk om [Bostedet]s håndtering af deres datters tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen, finder nævnet, at deres kritiske udtalelser gav Radio IIII anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af deres oplysninger, da de kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet har lagt vægt på, at det klart fremgår af Radio IIII’s omtale, hvilken relation [Moren] og [Faren] har haft til [Bostedet] og ledelsen, herunder at de er kritiske over for botilbuddet og ledelsen, således at lytterne har mulighed for at vurdere troværdigheden af kildernes udtalelser.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Moren] og [Faren]s fremsatte kritik desuden er efterprøvet ved forelæggelse for [Direktøren], og hans svar på kritikken og afvisning er gengivet i omtalen, herunder at ”den ulykkelige hændelse er både tragisk og utilgivelig”, at [Klager]-koncernen ønsker ”ubetinget at kende årsagen”, at han som ”direktør med det overordnede ansvar er dybt berørt, både fagligt og menneskeligt”, og at ”når dem, der har ansvaret, ikke kan nå en konklusion, må vi acceptere, at vi heller ikke kan”.

Nævnet finder tillige ikke grundlag for at fastslå, at Radio IIII ikke har udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende fagkilder.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af omtalen, hvem der udtaler sig, og at udtalelserne fra kilderne fremstår som kildernes faglige vurderinger og erfaringer på området.

Nævnet finder det ikke dokumenteret, at disse kilder skulle have haft interesse i negativ omtale af [Bostedet].

På denne baggrund finder Pressenævnet i lyset af det samlede forløb ikke grundlag for at udtale kritik af Radio IIII’s omtale.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Radio IIII.

Afgjort den 21. april 2026

-

Mandag den 20. januar delte vi vores viden om, at Nordsjællands Politi efter flere måneders efterforskning ikke har kunnet fastlægge et hændelsesforløb.

Alligevel valgte Radio IIII at udgive podcastserien under titlen “Hvem slog [Personen] ihjel?

” , hvilket implicit forudsætter et drab, der ikke er belæg for.

-

Vi har løbende leveret dokumentation og besvaret henvendelser, men alligevel indeholder publiceringerne faktuelt forkerte oplysninger, som gennemgås i klagepunkt 2 ”Manglende skelnen mellem fakta og vurderinger”.

-

Vi har besvaret samtlige kritikforelæggelser fra Radio IIII, men bliver på trods af dette fremstillet som tavse, uvillige til at svare eller som nogen, der ikke er vendt tilbage.

-

”Vi samarbejdede både med Socialtilsynet og politiet i undersøgelsen af ulykken på [Bostedet].

Vi har selv oprettet en bekymringshenvendelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

De vurderer, vi har handlet, som vi skulle efter hændelsen.

” 19.12.2024

-

”Der er en grundlovssikret ret til privatliv, som vi skal overholde i vores pædagogik – også i en 1:1 normering, som ofte er den, der kan misforstås.

En normering, der hedder 1:1 i de vågne timer betyder, at der er en medarbejder til rådighed til den pågældende borger.

Så er det individuelt, hvilken struktur og arbejdsgang, der er omkring den pågældende borger.

1:1 normering betyder derfor ikke, at borgeren bliver overvåget 24/7.

-

”Der er ikke trukket millioner ud af [Klager].

-

”I forhold til 1:1 normering har I misforstået, hvad det indebærer.

-

S.

11-12, ift.

manglende kildekritik: Der er ingen sammenhæng imellem den påståede nedtoning (røde mærker kontra brandsår) og [Personen]s situation.

Kilden har ikke den relevante sundhedsfaglige ekspertise til at udtale sig om det skete.

Desuden sammenblandes også her udsagn fra forskellige tidspunkter.

-

S.

17-18, ift.

manglende skelnen mellem fakta og vurderinger: Kritik af en grov anklage om, at [Klager] forfalsker og forfiner dokumentation, uden dækning.

Radio IIII fortsætter sammenblandingen s.

18 i klagesvaret, hvor de taler om value judgements, se nedenfor.

-

S.

33, ift.

kritik af bostedsleder: Hører det først omtalt som ”store brandsår” tirsdag, da hun taler med lægen.

Indtil da siger alle ”røde mærker”, hvilket hun gengiver i hændelsesforløbet.

Hun kan ikke udtale andet end det, hun ved og hører.

Desuden udvikler skaderne sig over tid, hvad Radio IIII også selv har afdækket med ekspertkilden i podcastafsnit #2, så Radio IIII kan ikke vide, hvad bostedsleder får at vide d. 28. april om morgenen, men kun hvad Rigshospitalet har videreformidlet fra senere tidspunkt.

-

S.

38, ift manglende efterprøvelse af fakta (Radio IIII forholder sig ikke til det faktuelle på de relevante tidspunkter, men blander kronologien sammen.

-

[Personen]-sagen: Læger har mistanke om kriminel handling på bosted

-

Ny ulykke på udskældt bosted: Beboer antændte iPad ved at bide i den

-

Styrelse afviser bosteds-direktørs udlægning efter dødsulykke

-

Politiet fortryder: Undlod at lave undersøgelse i sag om ætset kvinde

-

Bosted gav urigtige oplysninger i ætsningssag

-

[Personen]s forældre klager: Der skal placeres et ansvar for vores datters død

-

Nye oplysninger modsiger bosted i sag om ætsningsskader: Gjorde brug af klorin

-

Rengøringsekspert: [Personen]s bosted har ikke overholdt lovkrav for rengøring

-

Sagen om [Personen] genoptages: “Det bedste, der kunne ske”

-

“Socialtilsynets samlede vurdering er, at tilbuddet ikke har den fornødne kvalitet .

Jf. Lov om socialtilsyn §6.

”

-

“Socialtilsynet vurderer, at borgernes dokumentation er med fordrejning og forfining og er af den årsag med lav validitet.

”

-

“ Tilbuddet forebygger ikke i tilstrækkelig grad overgreb, alvorlige hændelser og ulykker, og medarbejderne mangler relevant, faglig viden på området .

”

-

“Socialtilsynet konkluderer, at flere af borgerne på tilbuddet er i mistrivsel.

”

-

“Der har været flere meget alvorlige hændelser * på tilbuddet, hvor en af hændelserne har haft værst muligt tragisk udfald ved en borgers dødsfald.

”

-

“ Socialtilsynet rejser kritik af tilbuddet , der ikke har styr på rammer og struktur for mange af borgerne trods 1:1 normering.

”

-

“Tilbuddet har ikke en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse.

Ledelsen driver ikke tilbuddet fagligt forsvarligt , og har ikke sikret en faglig og strategisk udvikling, der sikrede den daglige drift.

” (Bilag 8)

a)

Titlen ‘Hvem slog [Personen] ihjel?

’ bør ses i sammenhæng med det samlede produkt, hvor RADIO IIII’s proces og dokumentation lægges åbent frem for lytterne.

Titlen er i øvrigt udtryk for et overordnet spørgsmål for undersøgelsen og er desuden forelagt inden publicering.

b)

Klagen over titlen er flere steder rettet mod eksperters kritiske, subjektive vurderinger.

Det er således ikke RADIO IIII, der laver de vurderinger, som store dele af klagen over titlen er rettet mod.

c)

Slutteligt er det faktuelt forkert, når klager hævder, at politiets afgørelse dokumenterer, at der ikke skulle være belæg for titlen.

a)

[Klager] er alene om at omtale skaderne som “røde mærker”, hvilket kritiseres af myndighederne.

b)

En gennemgang af blandt andet medarbejdere, læger og ambulancefolks beretninger om skaderne dokumenterer, at der er tale om omfattende ætsningsskader og dybe sår, hvor man kan se indtil kødet.

Denne viden var let tilgængelig for [Klager]s leder.

c)

Der er flere steder i klagen tale om fagligt kyndige eksperters kritiske og subjektive vurderinger.

RADIO IIII’s journalister fremlægger udelukkende det faktuelle forløb.

d)

Det er relevant og korrekt, at RADIO IIII har omtalt, at [Klager] på trods af kritikken fra myndighederne offentligt gentager sin påstand om, at der var tale om “røde mærker”.

e)

Vi henviser til Socialtilsynet, når RADIO IIII’s journalist bruger betegnelserne “forfiner” og “fordrejer” om [Klager].

-

[Ekspertkilde A] har været en del af flere forskningsprojekter vedrørende unge og voksne med funktionsnedsættelser og handicap, hun underviser studerende i socialret ved Aarhus Universitet og er en af landets mest brugte eksperter indenfor socialområdet og har gennem årene udtalt sig i en række medier, blandt andet DR, TV2, Jyllands-Posten, Socialmonitor, Fagbladet FOA.

-

[Ekspertkilde D] har en master i specialpædagogik fra Aarhus Universitet og underviser studerende ved Professionshøjskolen i København i specialpædagogik.

Hun er også fagansvarlig for området på uddannelsen.

[Ekspertkilde D] efteruddanner også personale på private botilbud, der som [Klager] specialiserer sig i voksne med autisme.

Hun er ligesom [Ekspertkilde A] bredt citeret i en række forskellige medier.

-

“Hun blev den 28. april 2024 indlagt efter at være påført et ætsende stof, formentlig klorin på store dele af kroppen.

”

-

“Det er udelukket, at [Personen] selv kan have påført sig den ætsende væske.

Der er sandsynligvis tale om klorin, og selvom der ikke må forefindes klorin på institutionen, ligger det efter flere vidneforklaringer alligevel fast, at dette alligevel har været tilfældet.

”

-

“[Personen]s mor og værge har konstateret, at der flere gange er indkøbt klorin for [Personen]s egne penge .

Hvem har godkendt dette, hvem har haft kendskab hertil, og hvem har alligevel anvendt klorin på [Personen]s værelse?

Det må være muligt at fastlægge et ansvar.

”

-

“Det fremgår af bilag A-1-1, at anmelder en ambulancefører oplyser, at det så ud som om, [Personen] var blevet overhældt med ætsende væske, og at personalet havde oplyst, at der lugtede af klor.

”

-

“Jeg skal kraftigt henstille, at Statsadvokaten anmoder Nordsjællands politi om at fortsætte efterforskningen, så nogen, evt.

ledelsen kan blive stillet til ansvar.

Dette hensyn skylder man [Personen] og hendes familie og ikke mindst andre mennesker, der er afhængig af hjælp på en institution.

Denne [Klager] afdeling er lukket, men [Klager] lever videre i andre institutioner.

”

-

“En af jeres medarbejdere udtaler til politiet, at hun ikke var klar over, at klorin kunne være farligt at bruge, samt at hun aldrig var blevet oplært i at gøre rent.

Hvorfor er jeres ansatte ikke på rengøringskursus i forbindelse med ansættelse, når det er dem, der står for rengøringen?

”

-

“Hvordan kan [Lederen] sige, at der ikke blev brugt klorin på [Bostedet], når det ifølge ansatte var en del af rengøringen hos [Personen], og det tilmed blev dokumenteret skriftligt?

”

-

“Hvad tænker du om, at nyt personale hos [Personen] blev oplært i, at de skulle gøre rent med klorin og kaste det op på væggene i hendes badeværelse?

”

-

“Hvorfor købte personalet klorin for [Personen]s egne penge?

”

-

19. december 2024: “ Jeg vil ikke bidrage til yderligere spekulationer, som ingen er tjent med.

”

-

20. januar 2025: “ Jeg har ikke yderligere kommentarer ”

-

27. januar 2025: “ Det bliver lidt en gentagelse fra sidste uge.

Jeg har ikke yderligere kommentarer til det .

”

-

7. februar 2025: “ Jeg har ikke øvrige bemærkninger i forhold til podcasten .

”