Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06242

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden.

Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person.

Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Klager]s offer er IKKE alene: En lang række af kendte blev også stalket” bragt den 19. februar 2025 på seoghoer.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift og underrubrik i sammenhæng med brugen af hendes billede er misvisende.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at Se og Hørs journalist [Journalist] den 14. februar 2025 kl.

13.08 sendte følgende sms-besked til [Klager]

”Hej [Klager], har forgæves forsøgt at få fat på dig.

Har netop talt med din advokat om sagen, hvor du skal møde i byretten den 4. marts i tilståelsessagen om stalking.

Jeg er meget interesseret i at høre din kommentar til sagen, og din forklaring på, hvad der er sket.

Du er meget velkommen til at ringe på det her nummer.

Jeg har deadline på historien senere i eftermiddag, men uanset hvad, er du meget velkommen til at ringe både før og efter publicering.

Vh.

[Journalist]/Journalist på SE og HØR”

Pressenævnet har endvidere modtaget skærmbillede af en del af en sms-korrespondance mellem [Klager]s advokat, [Advokat A], og Se og Hørs journalist [Journalist].

Af denne fremgår blandt andet en del af en sms, som [Journalist] ses at have sendt til advokaten [det fremgår ikke af skærmbilledet, hvornår den er sendt], hvortil [Advokat A] den 17. februar 2025 kl.

15.06

”Jeg vender tilbage ca. 15.45 / bh.

[Advokat A]”

Se og Hørs journalist [Journalist] kvitterer herefter med ”Tak”.

Det fremgår herefter af skærmbilledet, at [Journalist] den 18. februar 2025 kl.

09.44 sender følgende sms til [Advokat A]

”Hej [Advokat A].

Jeg kan se, at din klient [Klager] skriver i sin forklaring på Instagram om sagen, hvor hun er sigtet: ”Jeg stod ikke alene om det”.

Du sagde det samme til mig i går i telefonen – hvordan skal det forståes?

Er der medgerningspersoner?

Dbh [Journalist]/SE og HØR”

Påklaget artikel

Se og Hør bragte den 19. februar 2025 artiklen ”[Klager]s offer er IKKE alene: En lang række af kendte blev også stalket” på seoghoer.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”At blive udsat for chikane og forfølgelse fra personer, som er sygeligt optagede af en, er et udbredt fænomen i kendis-verdenen”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Mange kendisser har en fornemmelse af, hvordan [Klager]s stalking-offer har det.

”

Af artiklen fremgår

”Den kvindelige madskribent, som er offeret for tv- og radioværten [Klager]s omfattende og systematiske chikane og identitetstyveri, er ikke alene [Teksten ”[Klager]s omfattende og systematiske chikane og identitetstyveri” er understreget og udgør et link til artiklen: ”[Klager] anmeldte offer til skadedyrsbekæmperen: "Rotter under døren"” offentliggjort den 19. februar 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet .

]

En lang række kendisser har prøvet det.

Sangerinden [Person 1], 71, blev i tre årtier jagtet af en kvindelig fan fra Vejle.

Vejlenseren gik til yderligheder for at komme tæt på sit store idol – hun var forbi hendes hjem med et demobånd og opsøgte hende på et toilet.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 1]s stalker dukkede pludselig op foran hende.

”

Af artiklen fremgår videre

”Da [Person 1] sad ved dommerbordet i "[Underholdningsprogrammet]", dukkede den fanatiske fan op til audition, og "[Sangtitel]"-sangerinden havde meget svært ved at skjule ubehaget ved mødet med stalkeren, som desuden efterligner [Person 1]s look.

Sangerinden [Person 2], 42, oplevede, at en kvindelig stalker brød ind i hendes hjem, rodede alt igennem og iklædte sig sit idols tøj.

[Person 2] var naturligvis i chok, men politiet nåede frem og fik fjernet kvinden.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 2].

Af billedteksten fremgår: ”En kvindelig beundrer brød ind hos [Person 2] og iførte sig sangerindens tøj”.

Af artiklen fremgår videre

”[Person 2] har også været udsat for, at en mand sad i en bil foran hendes hjem i flere uger.

I et tredje tilfælde benyttede en mand en drone for at få et glimt af popstjernen i hendes private gemakker på 7. etage.

[Person 2]s kvindelige stalker blev kendt skyldig i at have stalket [Person 2] gennem flere år og blev udvist af landet.

Et tilfældigt møde i toget udløste en besættelse, da en fremmed mand efterfølgende begyndte at overøse [Person 3], 46, med kærlighedsbreve.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 3].

Af billedteksten fremgår: ”En stalker fik [Person 3] til at holde skærm-pause i et helt år”.

Af artiklen fremgår videre

”Manden mente fejlagtigt, at de var kærester og arbejdede energisk på at overbevise tv-værten.

Forfølgelsen var så voldsom, at [Person 3] trak sig fra skærmen i et helt år.

[Person 4], 59, med det borgerlige navn [Person 4] har altid været tæt på sine fans.

Men på et tidspunkt optrådte en kvindelig chikanerende og det endte med et polititilhold.

- Jeg har fået politiet til at lukke ned for et par stalkere.

Kvinder, som skiftede abrupt mellem at elske og at hade.

- Indimellem gode gaver kunne de pludselig sende frygtelige billedcollager, har han sag i et interview med Billed-Bladet.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 4].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 4] kontaktede politiet”.

Af artiklen fremgår videre

”- En sendte et billede af [Person 5] ([Person 4]s hustru, red.) med en løkke om halsen sammen med en pose afføring.

- Det var skræmmende, så vi kontaktede politiet, og hun fik et tilhold på et år.

Også sangerinden [Person 6], 40, har været plaget af en stalker og måtte få hjælp af politiet.

"[Sangtitel]"-sangerindens beundrer startede med at sende breve med seksuelle fantasier til hende.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 6].

Af billedteksten fremgår: ”Efter en koncert begyndte stalkeren at gramse på [Person 6]”.

Af artiklen fremgår videre

”Derefter begyndte han at møde op til hendes koncerter, hvor han forsøgte at skabe kontakt.

Det hele kulminerede, da han efter en koncert hev fat i hende og begyndte at gramse på hende.

Politiet gik ind i sagen, og derefter fik [Person 6] fred for sin stalker.

Allerede som 12-årig blev [Person 7], 33, et kendt ansigt, da hun løb med sejren i børnenes melodi grand prix MGP.

Og livet i spotlyset har som bekendt en bagside.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 7].

Af billedteksten fremgår: ”En stalker er skyld i, at [Person 7] har adressebeskyttelse”.

Af artiklen fremgår videre

”- Det er ikke noget, jeg har snakket om, fordi jeg har været en lille smule bange.

- Gennem hele mit liv, siden jeg vandt MGP, har jeg haft forskellige stalkere, fortalte hun for et par år siden.

I 2020 blev barnestjernen nødt til at flytte til en ny lejlighed – og selv om hun på Instagram deler generøst ud af sit liv, fik følgerne altså ikke indblik i, hvor hendes nye domicil ligger.

[Teksten ”I 2020 blev barnestjernen nødt til at flytte til en ny lejlighed” er understreget og udgør et link til artiklen: ”[Person 7] lever i frygt: Plaget af stalker” offentliggjort den 3. august 2020 på seoghoer.dk, Pressenævnet .

]

Politiet tog det ikke alvorligt, da pop-eksperten og tv-værten [Person 8], 78, ville anmelde en kvindelig fan, som troede, hun var gift med Grand Prix-koryfæet.

- Hun sendte mig breve og så blev det bare heftigere og heftigere.

Hun sad på første række til alle mine tv-shows og arrangementer, hvor jeg optrådte.

- Og stod ude foran sceneindgangen, når jeg gik ud, fortalte [Person 8] til TV 2 i 2013.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 8].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 8] opsøgte stalkerens psykolog og så ophørte chikanen”.

Af artiklen fremgår videre

”- Hun fandt ud af, hvor mit sommerhus lå og fandt til sidst også frem til min hjemmeadresse.

- Hun troede jo, at hun var gift med mig.

Hun lavede alt muligt, hun hængte for eksempel børnetøj op i min have.

Jeg havde det helt forfærdeligt med det.

[Person 8] fik stalkeren stoppet på egen hånd, da han opsøgte hendes psykolog.

Realitystjernen [Person 9], 29, fortæller i podcasten "[Podcasttitel A]", at hun aktuelt har en sag kørende mod en stalker

- Jeg har snakket lidt med politiet på det sidste.

Jeg kan ikke udtale mig om det, for der er en hel masse efterforskning.

- Jeg bliver udsat for chikane og trusler, siger [Person 9] til Alt.dk [Teksten ”Alt.dk” er understreget og udgør et link til artiklen: ”Realitystjerner udsat for stalking og trusler” offentliggjort den 8. november 2024 på alt.dk, Pressenævnet .

]:”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 9].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 9] har været udsat for trusler”.

Af artiklen fremgår videre

”- Det er på de sociale medier med fake profiler, men det er den samme, der gør det.

Det er meget voldsomt.

Personen ved jo, hvor jeg bor og truer lidt med det.

Det er jo sådan, at lige med chikane skal det stå på i lang tid, før der bliver gjort noget.

- Det er ikke særlig rart, når man lige har købt hus og er glad ellers.

Forside-fruen [Person 10], 42, blev forfulgt af en kvinde, som troede, at hun var.

.

.

.

[Person 10].

Kvinden havde meldt [Person 10] til politiet, var overbevist om, at [Person 10]s børn var hendes og trængte ind i hendes hjem.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 10].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 10] fik hjælp fra overboen”.

Af artiklen fremgår videre

”Med hjælp fra overboen blev politiet tilkaldt og stalkeren havnede på psykiatrisk hospitals lukkede afdeling.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 11].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 11] måtte gå i gruppeterapi”.

Af artiklen fremgår videre

”[Realityprogrammet]-deltageren [Person 11] har oplevet at blive stalket af sin ekskæreste.

Hun var så påvirket, at hun senere måtte gå i gruppeterapi.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har endvidere modtaget et skærmbillede fra forsiden på seoghoer.dk, hvor man kan se et billede af [Klager] i portræt.

Under billedet står i rød skrifttype med versaler: ”KENDTE”.

Derudover fremgår datoen 19. februar 2025 og herunder følger overskriften ”De blev også stalket” i sort skrifttype.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Se & Hør har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 70 net-artikler – plus en liveblog fra mit retsmøde – om mig, klager [Klager] og medklager, min mand, [Person 12].

De har skrevet i stort set alle publicerede artikler, at de har forsøgt at få en kommentar.

Det er ganske enkelt løgn.

De har henvendt sig en (1) gang på SMS – og så en enkelt gang ved at møde fysisk op på min adresse.

Førstnævnte er en sms fra journalist [Journalist] den 14. februar, hvor han gerne vil have en generel kommentar til sagen.

Anden gang er den 19. februar, hvor en journalist, hvis navn jeg ikke fanger, andet end at han er fra mediet, spørger mig, hvordan jeg har det.

Dette siger jeg “ingen kommentarer” til.

Herefter rækker de ikke ud igen til mig, ligesom de ikke forelægger en eneste linje, som jeg kan forholde mig til.

Dette til trods for de smider mig både på forsiden af deres fysiske blad og de omtalte mindst 70 artikler plus en liveblog.

De har derudover disse artikler stående på deres site i en tema-boks frem til mindst den 19. april.

Jeg har ikke fået mulighed for forelæggelse, dvs. de har ikke sendt mig nogle oplysninger, jeg skulle forholde mig til.

Vi har til gengæld forsøgt at ringe til Se&Hør adskillige gange.

Det viser sig, at man ikke kan blive stillet igennem til mediets journalister, når man ringer til ugebladets hovednummer.

Det er lykkedes dog en gang – trods gentagne forsøg – og efter meget lange samtaler med receptionister at nå igennem til redaktionssekretær [Person 13].

Den pågældende redaktionssekretær ville desværre overhovedet ikke tale om sagen og lagde på.

Han vendte dog tilbage kort tid efter.

Her ville redaktionssekretæren overhovedet ikke høre om “manglende forelæggelse” – og sagde, at “[Klager] er en stor pige, der kan klare sig selv.

” Det er svært at være en stor pige, når et medie som Se&Hør ignorerer helt basale retningslinjer indenfor journalistik, skriver adskillige fejlagtige, anklagende, misvisende og insinuerende artikler UDEN AT FORELÆGGE dem for en, smider dem på forsiden som ugens historie i hele Danmark, og derefter gemmer sig bag receptionisterne på Aller, når man på en god dag har kræfterne til at forsøge at ringe.

Se & Hør har skrevet gentagne gange, at de har forsøgt at få en kommentar.

Hvilket er usandt, hvilket chefredaktøren også fortæller efter retsmødet.

Chefredaktør, [Chefredaktøren], erkender i podcasten “[Podcasttitel B]” sendt på Podimo d. 28/3, at de på ugebladet slet ikke har forsøgt at forelægge nogen af deres artikler op mod retsmødet.

19:17: (Handler om [Person 12]) “… Hvor han ringer ind til os, han vil have fat i en journalist.

Han er sur over, at vi skriver, at vi har rakt ud til [Klager] i nogen genop… Vi har lavet nogle omskrivninger af nogle artikler, for sagen bliver udskudt, så vi bliver nødt til ligesom at genopfriske, hvad det handler om, så vores læsere ikke kommer i retten helt nøgne.

Og der skriver vi, at vi har rakt ud til [Klager], det gjorde vi, da vi skrev de oprindelige, det gjorde vi ikke, da vi gjorde det i anden omgang, der var ikke nye forelæggelsesoplysninger i artiklerne.

”

Så vidt vi ved, så skal man forelægge oplysninger hver eneste gang.

Også selvom man skriver en artikel om, når man ikke lige orker at lave en ny.

Dette gør bladets journalister ikke.

De retter ikke henvendelse eller forelægger noget som helst hverken i februar, marts eller april.

Vi har valgt at fokusere på en håndfuld af de over 70 artikler, som Se & Hør har publiceret

Se & Hør bringer et misvisende billede/overskrift.

Overskriften på forsiden af Seoghoer.dk er “De blev også stalket”.

[Der er i klagen indsat et skærmbillede, hvor man kan se et billede af [Klager] i portræt.

Under billedet står i rød skrifttype med versaler: ”KENDTE”.

Derudover fremgår datoen 19. februar 2025 og herunder følger overskriften ”De blev også stalket” i sort skrifttype, Pressenævnet.

]

Overskriften samt billedet insinuerer kraftigt, at [Klager] har stalket flere.

Men klikker man ind på artiklen, handler den om en række kendte mennesker, der har oplevet at blive udsat for meget voldsom fysisk stalking.

Det er dermed en voldsomt misvisende tekst og brug af billede.

Og første del af brødteksten gør også læseren i tvivl om det er [Klager], der har stalket flere

“Den kvindelige madskribent, som er offeret for tv- og radioværten [Klager]s omfattende og systematiske chikane og identitetstyveri er ikke alene.

””

[Klager] har som svar på Se og Hørs udtalelse supplerende anført

[Bemærkninger til det af Se og Hør anførte om ”offentlige personer”, Pressenævnet ]

”Som “kendt person” bør der stadig være en samfundsmæssig interesse, hvis man vælger at ignorere en navneforbudsbegæring.

Interessen for sagen er udelukkende eksisterende, fordi bl.a. Se&Hør vælger at skrive om den.

Hvad der interesserer folk, har ikke altid en samfundsmæssig interesse.

En dybt privat sag som denne er ikke af den kaliber, da den har absolut ingen relevans for nogen andre end de implicerede.

Se & Hør kunne sagtens have skrevet om denne sag, uden at skrive navne, det har de gjort før i andre sager, hvor “kendte mennesker” er involveret.

(Et eksempel fra samme periode

[Der er i de supplerende bemærkninger indsat et link til artiklen ” Stor dansk rapper skal i retten: Tiltalt for at gå med kniv ” bragt den 17. februar 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet ]

og her en langt mere omfattende sag, rent straffemæssigt

[Der er i de supplerende bemærkninger indsat et link til artiklen ”Tidligere minister tiltalt for at være i besiddelse af billeder og videoer af overgreb på børn” bragt den 21. marts 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet ]

[Person 14] bliver anonymiseret også under en navneforbudsbegæring.

Den

tidligere ministers såkaldte gyldne kæder, må siges at være en del mere omfattende end en tidligere radioværts, ligesom hans sags strafferamme er langt højere.

Men han anonymiseres, indtil han selv går ud.

Det giver ingen mening, hvorfor [Klager]s sag – som er privat og uden betydning for andre – varetages med at krænke hendes

navneforbudsbegæring, men en tidligere minister, som anklages for at være i besiddelse af knap 10.000 filer med overgreb på børn, får lov at beholde sin anonymitet)

Men hvis vi godtager, at der overskrides helt almindelig pli og der omtales en straffesag – der i øvrigt har en strafferamme der normalvis tilsiger, at den slet ikke omtales – og som er så privat som nærværende, så er det absolut også nødvendigt at pressen håndterer den ordentligt, og sørger for at forelægge i rimeligt omfang og i rimelig tid.

Dette er ikke sket.

Se&Hør har rakt ud samlet set tre gange, de har skrevet over 70 artikler om sagen og de involverede – plus liveblogget, samt chefredaktør [Chefredaktøren] har gentagende gange siddet og udbredt sig om sagen i podcasts.

Ligesom injurierende udtalelser fra en part, skal være klart forelagt for den kritiserede part.

Dette er heller ikke sket.

Ej heller da indklagede lavede en fysisk forside på historien flere gange, og havde en emneboks om den i halvanden måned på seoghor.dk

Det skal også nævnes, at hvis man forsøger at komme i kontakt med indklagede med

bladets eget angivne telefonnummer, bliver man standset af receptionisterne.

Man kan med andre ord ikke komme i kontakt med redaktionen på Se&Hør via telefon.

[Bemærkninger til Se og Hørs udtalelse om forelæggelse, Pressenævnet ]

”Så er det godt at [Chefredaktøren], ansv.

chefredaktør på Se&Hør, selv dokumenterer det lystigt i sit bijob som podcaster.

Han fortæller om i podcasten “[Podcasttitel B]” på Podimo, hvordan klager – [Person 12] – har forsøgt at komme i kontakt med redaktionen.

I og med chefredaktøren selv er bevidst om, at vi har forsøgt at få fat i redaktionen, må det i hvert fald dække for dokumentation.

[Podcasttitel B] 28. marts 2025, 19:15 [Chefredaktøren]: “.

.

.

Vi oplevede det faktisk et par dage før på redaktionen på Se&Hør, hvor han ringer ind til os, og han vil have fat i en journalist.

Han er sur over, at vi skriver, at vi har rakt ud til [Klager] i nogle.

.

Vi har lavet nogen genopskrivninger af nogle artikler, fordi sagen bliver udskudt, så bliver nødt til at genopfriske, hvad det handler om, så vores læsere ikke kommer i retten helt nøgne.

Og der skriver vi, at vi har rakt ud til [Klager], det gjorde vi, da vi skrev de oprindelige, det gjorde vi ikke, da vi gjorde det i anden omgang.

.

.

”

Og i samme program

19:42 “ Han ringer ind, og han saver vores receptionist over to gange, så receptionisten sidder og er rystet, på sådan en måde hvor ‘du lyver, du passer ikke dit arbejde.

Jeg skal ha hendes nummer, selvfølgelig kan du give mig journalistens nummer’.

.

.

”

Ansvarshavende chefredaktør på Se&Hør fortæller, at der er blevet ringet ind mindst to gange.

Vi har talt antallet af opkald til fem, men man kan ikke ringe ind til redaktionens journalister, der skriver krænkende og injurierende blogindlæg om ens privatliv.

Man kan blive venligst afvist i receptionen.

Han påpeger derudover, at de ikke har søgt genmæle i anden omgang.

Alene dette burde være under al kritik af pressenævnet, når en chefredaktør helt fredeligt fortæller i en meget populær podcast, at de ikke søger genmæle i deres artikler.

Hvilket man os bekendt bør.

Mange ting kunne have ændret sig over den halvanden måned, vi kunne have korrigeret flere fejl, i så fald de havde forelagt os oplysningerne og/eller krænkende udtalelser om os inden, at de publicerede.

Vi er blevet kontaktet, som vi allerede har nævnt i klagen - og som bakkes op af Se&Hør – tre gange: Et telefonopkald i midten af februar, en sms med en meget generel forespørgsel og et hjemmebesøg, hvor [Klager] blev spurgt om, hvordan hun havde det.

Dette er i vores optik på ingen måde nok til at understøtte det, som vi pt kan tælle os frem til er over 70 artikler på ugebladets hjemmeside.

Vi har ikke læst det, de printer på papir.

Igen, når man ringer ind, kan man ikke komme i kontakt.

Herunder ses [Person 12]s antal af opkald til Se&Hør i marts alene, der er fem opkald, hvor han forsøger at komme i kontakt med journalisterne, der står som byline i historierne men bliver stoppet af receptionisten, da man ikke kan tale med journalisterne.

Endelig kommer han igennem og taler med en redaktør der helt kort fortæller, at “vi har selvfølgelig forelagt, og [Klager] er jo en stor pige, hun kan sagtens ringe selv”.

Hvilket [Klager] som den store pige, hun er, også har forsøgt.

At et medie udviser så stor ligegyldighed med reglerne for forelæggelse bør give anledning til alvorlig kritik, da det må anses for at være den simpleste af alle de medieetiske regler at overholde.

[Der er indsat et skærmbillede af en opkaldsoversigt, som viser, at der er ringet til nummeret 72 34 20 00 [Aller Media] den 6. marts 2025 (to gange), den 12. marts 2025 (én gang) og den 24. marts 2025 (to gange), Pressenævnet.

]

[[Klager]s bemærkninger til det af Se og Hør anførte om, at klager har frabedt sig yderligere kontakt til medierne, Pressenævnet ]

”[Journalist]s besked den 14. februar, altså en lille uge før Ekstra Bladet bryder navneforbudsbegæringen, er en fiskende besked.

I og med sagen er så lille og i øvrigt af dybt privat karakter, vurderer vi, at der ikke er nogen grund til at sige noget.

Sagen har ingen samfundsmæssig interesse, strafferammen ligger så lavt, at der ikke er kutyme for at skrive anklagedes navn.

Der indsendes dog for en sikkerheds skyld herefter en navneforbudsbegæring, den bliver selvsamme journalist også gjort opmærksom på af klagers advokat, [Advokat A], som anført i den oprindelige klage.

Hvad angår blokeringen af Se&Hørs journalister.

Det er ikke en journalistisk ret at have adgang til nogens sociale medier.

Vi kan jo se, at journalisterne har vores telefonnummer, så hvad har en – i øvrigt årelang blokering – noget med sagen her at gøre?

Man kan ikke “forsøge at kontakte” nogen på sociale medier, når man er blokeret.

Man kan lede efter personer, men de dukker ikke op, ergo har der ikke været nogen kontakt.

Dette er ganske enkelt ikke muligt, og derudover også irrelevant: Journalister kontaktede også kilder ved opkald/beskeder/mails/besøg/breve inden sociale medier.

Når det er skrevet, så stopper en eventuel blokering jo ikke ansatte på bladet, fortæller ansvarshavende chefredaktør i [Podcasttitel B] podcasten 9. maj, se mere om det senere.

Sidste gang vi bliver kontaktet er den 19. februar, hvor en person banker på døren til vores hjem, og siger, at han er fra Se&Hør og bare gerne vil høre, hvordan [Klager] har det.

Da [Klager] siger, at det har hun ikke nogen kommentarer til, rækker han begge arme i vejret og går igen.

Dette overværes af både [Klager], [Person 12] og en god bekendt, som står og iagttager det hele fra vinduet.

Det er vores opfattelse, at der fra den 14. februar til 26. marts - og så igen frem til dags dato – er god mulighed for at komme i kontakt med os, da redaktionen har både nummer og adresse.

Og blot fordi klager har sagt ingen kommentar, betyder det ikke, at dette ikke kan ændre sig, da det viser sig, at Se & Hør har tænkt sig at skrive alle tænkelige og utænkelige vinkler over de næste 2 måneder.

Hvorfor det stopper dem i at forsøge at forelægge meget vitale, oftest super krænkende og injurierende indlæg, det forstår vi ikke, hvorfor vi som bekendt har forsøgt at ringe til redaktionen.

Dette er som bekendt ikke muligt.

Når klager til sit eget retsmøde, som hun ikke har bedt om dækning af, fortæller, at hun har følt sig stalket af medierne, kommer det sig også af at være genstand for over 70 artikler på se&hør omhandlede den pågældende sag.

Her har ansvarshavende chefredaktør, [Chefredaktøren], igen erkendt i [Podcasttitel B], at det i hvert fald ikke er et problem for dem, at vi blokerer: [Chefredaktøren], 9. maj, i [Podcasttitel B], 23:51: “Det skal siges, at jeg ved det, selvom jeg er blokeret fra hendes ([Klager]s) profil, ligesom alle andre medlemmer af Dansk Journalistforbund er det, aber dann haben wir anderen metoden.

.

”

Man må gå ud fra, at de med den ansvarshavende i spidsen, kan finde ud af at kontakte os for at forelægge eventuelle påstande.

Som note kan det nævnes at så sent som dags dato, har en journalist fra indklagede medie forsøgt at kontakte [Person 12] - så påstanden om, at kontakt er umulig, er dybt useriøs.

”

[[Klager]s bemærkninger til Se og Hørs udtalelse om misvisende overskrift og billede, Pressenævnet ]

”Klagen minder i høj grad om en kendelse fra Pressenævnet tilbage i 2022: Sag nr.

2021-80-0749 – Her kritiseres Frederiksberg LIV for fuldstændig samme forseelse.

Nemlig at have et billede, overskrift samt underrubrik der alle får læseren til at tro ét, for så først i brødteksten af gøre det klart, at der ikke er tale om noget, der har det mindste med [Klager] eller hendes sag at gøre.

I pågældende sag udtaler pressenævnet

”Pressenævnet finder, at artiklens overskrift i sammenhæng med visningen af et billede af pakkeshoppens facade med billedteksten kan efterlade læseren med det ukorrekte indtryk, at de omtalte kriminelle forhold relaterede sig til pakkeshoppens ejere eller ansatte.

Pressenævnet har lagt vægt på, at det hverken fremgår af overskrift, underrubrik eller billedtekst, at pakkeshoppen var blevet misbrugt, og at brugen af ordet ”narko-bule” derfor kan give læseren et misvisende indtryk.

Det ændrer ikke herpå, at det fremgår af brødteksten, at der var tale om misbrug fra kriminelle.

Nævnet udtaler kritik.

”

I lighed med sagen fra Frederiksberg LIV, bruges et billede af [Klager] samt teksten: “De blev også stalket” på forsiden af Se&Hør.dk, derudover er – som anført i klagen – første afsnit af artiklen

“Den kvindelige madskribent, som er offeret for tv- og radioværten [Klager]s omfattende og systematiske chikane og identitetstyveri er ikke alene.

”

Igen en måde at få læserne til at tro, at det handler om flere eksempler relateret til [Klager].

Yderligere skærpende er det, at alle de pågældende eksempler på kendte, som Se&Hør nævner, er af langt grovere karakter, hvor de fysisk er blevet opsøgt.

Men læserne skal efterlades med et indtryk af, at artiklen handler om [Klager] og hendes sag.

Som sidenote skal de endnu engang anfægtes, når Se&Hør skriver at “sagen har stor

samfundsmæssig interesse”.

Det er en interesse primært Se&Hør skaber selv.

De har egenhændigt skrevet mere end 70 særskilte historier om sagen.

Straffen, som klager fik i byretten, blev i øvrigt det samme som en mand der havde kopieret en række film.

Så typisk ikke noget man bruger så mange kræfter på.

”

2.2 Se og Hørs synspunkter

Se og Hør har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”Hermed skal jeg på vegne af Se Og Hør (herefter omtalt indklagede) meddele bemærkninger i Pressenævnets sag med referencenummer 2025-06242.

Klagen er indgivet på vegne af [Klager] af [Klager]s ægtefælle, [Person 12], (herefter omtalt ”klagerne”, og/eller hver for sig ”klager”).

Klagerne er begge offentligt kendte personer.

Den ene af klagerne er radiovært og kendt fra blandt andet podcasten ”[Programtitel 1]”, den anden af klagerne er journalist, influencer og radiovært.

Begge er således kendte ansigter i mediebilledet.

Pressenævnets afgørelse bør træffes i lyset af klagernes status som offentligt kendte personer, som i kraft at deres virke, må tåle en mere kritisk omtale af dem som personer og deres handlinger, og den samfundsmæssige interesse, der kan være i den konkrete omtale.

Nærværende klage er en enkel ud af i alt fem klager, som klagerne har indgivet til Pressenævnet.

Artiklerne, som der klages over, vedrører en sag, som straks offentliggørelse opnåede stor mediebevågenhed, ikke blot fra indklagede, men også hos øvrige medier.

Samtlige klager indledes med selvsamme introduktion og følges op af en selvstændig klage.

Af introduktionen fremgår, at klagerne ikke mener, at der er blevet forelagt i overensstemmelse med god skik, ligesom klager mener, at indklagede ikke har villet indgå i dialog med klagerne.

Dette generelle argument, som i øvrigt er udokumenteret og således fremstår uklart, afvises, jf. nærmere i det følgende.

Det er indklagedes opfattelse, at ingen af de i artiklerne omtalte oplysninger har krævet forelæggelse, idet disse ikke er af skadelig, krænkende og/eller agtelsesforringende karakter.

At indklagede – i nogle tilfælde – har forelagt klager oplysninger er ikke en anerkendelse heraf, idet indklagede – som øvrige medier – blot altid er interesseret i kommentarer fra de omtalte, der berettes om i indklagedes indhold uanset oplysningernes karakter.

Indklagede har adskillige gange forsøgt at kontakte klagerne igennem hele forløbet.

Som dokumentation herfor fremlægges Bilag A, som er en sms, som indklagedes journalist, [Journalist], har skrevet til klager, [Klager], den 14. februar 2025, således

inden at den først påklagede artikel blev bragt.

I sms’en skriver indklagedes journalist følgende

”Hej [Klager], har forgæves forsøgt at få fat på dig.

Har netop talt med din advokat om sagen, hvor du skal møde i byretten den 4. marts i tilståelsessagen om stalking.

Jeg er meget interesseret i at høre din kommentar til sagen, og din forklaring på, hvad der er sket.

Du er meget velkommen til at ringe på det her nummer.

Jeg har deadline på historien senere i eftermiddag, men uanset hvad, er du meget velkommen til at ringe både før og efter publicering.

Vh [Journalist]/Journalist på SE og HØR.

”

Indklagede har endvidere forsøgt at kontakte klager på klagers sociale medieprofiler, herunder Instagram, men kontakten og en eventuel kommentar fra klager blev forhindret, idet klager valgte at blokere hele indklagedes redaktion.

Endelig har indklagede forsøgt at gå i dialog med klager ved personligt fremmøde, som klager imidlertid afviste.

Indklagede bemærker, at klager på sin offentlige Instagramprofil har meddelt, at klager ikke har ønsket at meddele yderligere oplysninger i sagen, ligesom klager under sin forklaring i retssagen udtalte, at hun følte sig ”stalket af medierne”.

Indklagede har af hensyn hertil i stedet forsøgt at kontakte klagers advokat, både telefonisk og på skrift.

Som dokumentation for skriftlig kontakt fremlægges bilag B som viser en sms-korrespondance mellem klagers advokat og indklagedes journalist, [Journalist], i perioden den 17.-18. februar 2025.

Klagers eget ønske om ikke at udtale sig til medierne samt klagers oplevelse af at føle sig ”stalket” stiller indklagede – samt øvrige medier – i en journalistisk kattepine, idet indklagede på den ene side er interesseret i at få klagers stillingtagen til det skrevne – og i øvrige tilfælde kan være forpligtede til at forelægge - samtidig med, at indklagede ønsker at varetage hensynet til, at klager ikke føler sig ”stalket” og respekterer, at klager har meddelt ikke at have yderligere kommentarer til sagen.

Ovennævnte forhold samt modstridende hensyn bør indgå i Pressenævnets vurdering af sagerne, herunder bør det særligt tillægges betydning, at klager selv har frabedt sig yderligere kontakt fra medierne, ligesom indklagede adskillige gange har forsøgt at gå i dialog med klager, enten ved at rette direkte henvendelse til klager eller via klagers advokat.

Klage over overskrift og billede

Nærværende sag vedrører nedenstående artikel, som blev publiceret på indklagedes

website den 19. februar 2025.

Det af klagerne indsatte link kunne ikke tilgås, men

indklagede formoder, at det er denne artikel, der henvises til: [Der er i udtalelsen indsat link til den påklagede artikel, Pressenævnet .

]

Klagen vedrører [Klager].

Klager er angiveligt utilfreds med, at billedet af klager blev kædet sammen med overskriften ”De blev også stalket.

”, idet det er klagers opfattelse, at overskrift og billede insinuerer at klager ikke kun har stalket en, men flere, således også de ofre, der omtales i artiklen.

Endelig henviser klager til følgende fra artiklen

”Den kvindelige madskribent, som er offeret for tv- og radioværten [Klager]s omfattende og systematiske chikane og identitetstyveri, er ikke alene.

”

Det er klagers opfattelse, at også dette citat understøtter klagers argumentation.

Det af klager anførte afvises.

Indledningsvis gøres det gældende, at samtlige af de skrevne oplysninger er korrekte, og således i overensstemmelse med A1, hvorefter fremgår

”Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

”

Videre fremgår af retningslinjer om god presseskik A.

6 følgende

”Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

”

Begge udsagn har dækning i de faktiske forhold, ligesom det fremgår af sammenhængen, at artiklen ikke blot omhandler klager, men flere offentligt kendte personer, som har været udsat for stalking, idet der i artiklen fremgår følgende

”[Klager]s offer er IKKE alene: En lang række af kendte blev også stalket.

”

Det erindres, at redaktøren, i overensstemmelse med nævnets praksis, er tildelt en

redigeringsret.

Heraf følger, at redaktøren – i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad der bringes.

Det ligger således inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bør i denne sag tillægges betydning, at overskrifterne har dækning i artiklens brødtekst.

Billedet af klager til artiklen er truffet ud fra et bevidst journalistisk valg, og artiklen sker i kølvandet på en nyhed om stalkingsagen, som i øvrigt har stor samfundsmæssig interesse.

Heraf følger, at omtalen af de øvrige sager er relevante.

Der henvises i øvrigt til kendelse nr. 2022-80-0884, hvor Pressenævnet ikke udtalte kritik, idet vinklen i artiklen ikke overskred rammerne for redigering.

Her lagde Pressenævnet desuden vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte oplysninger, samt at overskriften havde dækning i artiklens brødtekst, idet Pressenævnet blandt andet udtalte

”Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Ude og Hjemme ved anvendelsen af

overskriften ”[Klager] voksede op med druk og vold.

Jeg ville bare elskes”, de anvendte fotos og ved den valgte vinkel i artiklen har overskredet rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at artiklens indhold stemmer overens med, hvad der var stillet [Klager] i udsigt, at artiklen ikke indeholder ukorrekte faktuelle oplysninger, og at [Klager]s budskab fra interviewet ikke fremstår forvansket i artiklen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overskriften har dækning i artiklens brødtekst, hvor det fremgår, at udsagnet stammer fra [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

”

Endelig henvises til nr. 11453 af 30/08/2000, hvor nævnet udtalte følgende

”Kunstnere og andre personer, hvis professionelle og private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, må afhængig af de nærmere omstændigheder tåle en omfattende omtale i medierne.

Pressenævnet finder ikke, at bladets omtale af klagerens ønske om at adoptere et rumænsk barn der tidligere havde været gengivet offentligt i en artikel i Fyens Amtsavis den 29. april 2000 indebærer en unødig krænkelse af klagerens privatliv.

Uanset at overskriften på forsiden ikke er ganske dækkende for indholdet, finder nævnet herefter ikke, at bladet har tilsidesat god presseskik.

”

Af praksis kan endvidere udledes, at selv overskrifter, som ikke er ”ganske dækkende for indholdet” ikke per se er en overtrædelse af god presseskik.

Indklagedes forstår præmissen således, at der i denne vurdering lægges vægt på, om det anførte er en krænkelse af den pågældende klagers privatliv.

Dette afvises at være tilfældet i nærværende sag.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at Pressenævnet ikke har grundlag for at udtale kritik.

”

Se og Hør har til klagers bemærkninger af 19. juni 2025 supplerende anført

” Indledende bemærkninger

Indklagede fastholder at stalking-sagen, hvor klagerne begge er involveret, har

samfundsmæssig interesse, og at afgørelserne i nærværende sager skal træffes i lyset af klagernes status som offentligt kendte personer.

Hvad der har gjort sig gældende i en anden sag har ikke relevans for nærværende sager.

Klagers argumentation herom afvises på denne baggrund.

Indklagede forholder sig til reglerne i det presseetiske regler, som i øvrigt også er de, som Pressenævnet tager stilling til i deres behandling og vurdering af sagerne.

Klagers opfattelser og subjektive vurderinger, herunder hvad der ifølge klager udgør – og ikke udgør – pli kan ikke lægges til grund.

Klager henviser til nogle udtalelser i en podcast.

Det afvises, at disse har betydning og kan indgå i behandlingen af nærværende sager, som vedrører en række artikler udgivet af indklagede.

Kontakt til indklagede

Klager anfører, at klager har forsøgt at komme i kontakt med indklagede i en nærmere ikke afgrænset periode.

Klager og indklagede har været i kontakt både før og efter artiklernes publicering, ligesom det præciseres, at kontaktoplysninger på indklagede blandt andet fremgår af indklagedes website.

Det afvises, at klagerne ikke har mulighed for at kontakte indklagede.

Det er indklagedes helt generelle opfattelse, at klagerne ikke har været interesseret i en dialog med indklagede, jf. indklagedes bemærkninger i det indledende svar.

Indklagedes dialog med klager

Indklagede fastholder sin argumentation.

Således er det fortsat indklagedes opfattelse, at ingen i de i artiklen omhandlede oplysninger har krævet forelæggelse, idet ingen af disse er af skadelig, krænkende og/eller agtelsesforringende karakter.

Indklagedes kontakt til klager er ene og alene sket, fordi indklagede – som altid – er

interesseret i kommentarer fra dem, der omtales i indklagedes udgivelser.

Klager har anført, at indklagedes journalists besked til klager, jf. bilag A, er ”en fiskende besked”.

Det fremstår uklart for indklagede, hvordan dette skal forstås.

Ifølge indklagede er budskabet i beskeden ganske klart;

indklagede ønsker klagers kommentar til sagen.

Det fastholdes, at klager har blokeret indklagede på sociale medier, og at dette skal

tillægges betydning.

Da sagen begyndte at rulle, blev størstedelen af indklagedes redaktion blokeret af klager, hvilket indebar, at indklagede ikke havde mulighed for at komme i kontakt med klager og modtage klagers kommentarer til sagen.

Dette bevirker desuden, at indklagede befinder sig i den låsthed samt i det dilemma, som indklagede har beskrevet i sine indledende bemærkninger.

Klager anfører, at der i perioden fra den 14. februar til den 26. marts ”er god mulighed for at komme i kontakt med os, da redaktionen har både nummer og adresse.

”

Faktum er imidlertid, at indklagede har forsøgt at etablere kontakt til klagerne i denne periode.

Der henvises til den tidligere anførte argumentation herom samt sagens bilag.

Klager har fortsat ikke dokumenteret hvilke forhold, der har krævet forelæggelse.

Argumentationen afvises i sin helhed.

Overskriften

Det tidligere anførte fastholdes i sin helhed.

Klager henviser i sine supplerende

bemærkninger til følgende kendelse med sagsnummer 2021-80-0749.

I sagen blev

Frederiksberg LIV kritiseret for at have bragt en misvisende overskrift.

I sagen bragte Frederiksberg LIV således en omtale af en pakkeshop på Frederiksberg, der var blevet misbrugt til distribution af narkotika.

Artiklen havde følgende overskrift

”Pakkeshop på Frederiksberg fungerede som narko-bule - kilovis af stoffer blev sendt til udlandet.

”

Indehaveren af pakkeshoppen klagede over, at Frederiksberg LIV havde formuleret

overskriften, så læseren kunne efterlades med det indtryk, at de kriminelle handlinger relaterede sig til pakkeshoppens ejere eller ansatte.

I sagen blev der klaget over, at mediet omtalte pakkeshoppen som en ”narko-bule” og at avisen havde undladt en væsentlig detalje i overskriften ved ikke at præcisere, at pakkeshoppen var blevet misbrugt, og angiveligt, at det ikke var pakkeshoppen selv, der bevidst havde deltaget i distributionen.

Pressenævnet udtalte i den forbindelse kritik af overskriften og lagde ved afgørelsen vægt på, at

”det hverken fremgik af artiklens overskrift, underrubrik eller billedtekst, at der var tale om misbrug, hvorved artiklens overskrift i sammenhæng med et billede af pakkeshoppens facade efterlod et misvisende indtryk.

”

Det afvises, at selvsamme argumentation kan anvendes i nærværende sag.

I nærværende sag bringes der ingen skadelige og/eller krænkende kommentarer i

overskriften, som kan sammenlignes med brugen af ordet ”narko-bule” som

sammenkædes med et billede af pakkeshoppens facade, ligesom der i den i sagen

omtvistede artikel ikke undlades at bringe væsentlige detaljer, som tilfældet var i den sag, som klager henviser til.

Som det fremgår af kendelsen, bør Pressenævnet ifølge sin egen praksis tillægge artiklens oplysninger, som helhed, betydning, jf. henvisningen til, at både oplysningerne i overskrift, underrubrik og billedtekst indgår i vurderingen af, om der bibringes læseren et misvisende indtryk.

Det afgørende må således være, om læseren – ved at læse artiklen i sin helhed – dvs. både overskrift, underrubrik og billedtekst, efterlades med et misvisende indtryk eller ej.

Dette kan ikke anerkendes at være tilfældet i nærværende sag, idet artiklen ganske klart understreger, at omdrejningspunktet for artiklen vedrører øvrige kendisser, som har været udsat for stalking.

Hertil kan henvises til underrubrikken, hvoraf fremgår: ”At blive udsat for chikane og forfølgelse fra personer, som er sygeligt optagede af en, er et udbredt fænomen i kendis-verdenen.

”

Ligeledes fremgår dette af billedteksten

”Mange kendisser har en fornemmelse af, hvordan [Klager]s stalking-offer har det.

” Ligesom det i artiklen fremgår: ”En lang række kendisser har prøvet det.

” Herefter følger en lang række eksempler af andre offentligt kendte personer, som har været udsat for stalking.

Det afvises, at artiklen bibringer læseren et misvisende indtryk.

På baggrund af ovenstående, er det indklagedes opfattelse, at der ikke er grundlag for at udtale kritik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information - overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at Se og Hør har bragt en misvisende overskrift i sammenhæng med et billede af hende og over, at mediet ikke har forelagt tilstrækkeligt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

6.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Den påklagede artikel har følgende overskrift: ”[Klager]s offer er IKKE alene: En lang række af kendte blev også stalket” og følgende underrubrik

”At blive udsat for chikane og forfølgelse fra personer, som er sygeligt optagede af en, er et udbredt fænomen i kendis-verdenen”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Mange kendisser har en fornemmelse af, hvordan [Klager]s stalking-offer har det”.

Af artiklen fremgår

”Den kvindelige madskribent, som er offeret for tv- og radioværten [Klager]s omfattende og systematiske chikane og identitetstyveri er ikke alene.

En lang række kendisser har prøvet det.

Sangerinden [Person 1], 71, blev i tre årtier jagtet af en kvindelig fan fra Vejle.

Vejlenseren gik til yderligheder for at komme tæt på sit store idol - hun var forbi hendes hjem med et demobånd og opsøgte hende på et toilet.

”

[Klager] har desuden indsendt et skærmbillede af artiklen, som den blev bragt på forsiden af seoghoer.dk.

Af dette skærmbillede fremgår, at artiklen blev bragt på den digitale forside af Se og Hør med et billede af [Klager] i portræt, og at der under billedet i rød skrifttype med versaler stod: ”KENDTE” og ”De blev også stalket” i sort skrifttype.

Pressenævnet finder, at overskriften – som den fremgik på forsiden af seoghoer.dk [”De blev også stalket” og et billede af [Klager]] – kan efterlade læseren med et indtryk af, at [Klager] har stalket flere personer, hvilket på baggrund af sagens oplysninger forekommer misvisende.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften på forsiden af seoghoer.dk har overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Nævnet har i den sammenhæng navnlig lagt vægt på, at det indtryk, som overskriften på forsiden i kombination med billedet kan efterlade læseren med, indikerer, at [Klager] har begået overtrædelser af straffelovgivningen, som rækker videre end den aktuelt omtalte tiltale, hvor [Klager] var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug mod én person.

Derudover har nævnet lagt vægt på, at brugere/læsere ikke korrigeres i denne opfattelse, hvis ikke de klikker ind på selve artiklen, hvor det i underrubrik og billedtekst gøres klart, at det ikke omhandler yderligere stalking-tilfælde, hvor [Klager] har været involveret.

Pressenævnet finder endvidere, at overskriften, sådan som den fremgår af artiklen, når den tilgås direkte på seoghoer.dk.

[ ”[Klager]s offer er IKKE alene: En lang række af kendte blev også stalket ] kan efterlade læseren med et ikke retvisende indtryk af artiklens indhold.

Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere denne overskrift.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår tilstrækkelig klart af artiklens underrubrik samt billedtekst, at artiklen omhandler andre personer, der har oplevet stalking, og at det desuden fremgår klart efter de første to indledende afsnit i artiklens brødtekst, at det ikke er [Klager], der har udsat de omtalte personer for stalking.

Nævnet finder på denne baggrund, at denne overskrift ikke overskrider rammerne for Se og Hørs redigeringsret.

Nævnet udtaler herefter kritik af overskriften ”De blev også stalket” i sammenhæng med portrætfotoet af [Klager], sådan som den fremgik på forsiden af seoghoer.dk.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Se og Hør ikke i tilstrækkeligt omfang har forelagt artiklens oplysninger for hende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og

private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere

omstændigheder, må tåle en mere omfattende/nærgående omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio- og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, er det ubestridt, at [Klager] på tidspunktet for artiklens udgivelse var tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 242 og straffelovens paragraf 264 ved at have udsat en person for omfattende og systematisk chikane i form af stalking og ved at have misbrugt personens identitet.

På den baggrund – og uanset, at [Klager] finder det krænkende, at hendes navn anvendes i forbindelse med omtale af andre stalking-sager – finder Pressenævnet efter en samlet vurdering, at Se og Hørs brug af sagen vedrørende [Klager]s tiltale for blandt andet stalking til at dække andre stalking-tilfælde ikke kan give anledning til at udtale kritik af Se og Hør for manglende forelæggelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af artiklen tydeligt fremgår, at der er tale om stalking-sager, som ikke involverer [Klager], og at der ikke fremgår oplysninger om [Klager], som begrunder en [fornyet] forelæggelse.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Da [Klager] ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Se og Hør, pålægger nævnet ikke den ansvarshavende redaktør af Se og Hør at offentliggøre kritikken i medfør af medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 21. april 2026