Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09654

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09654

Kritik for at afvise tilføjelse af kommentar til omtale af muligt hærværk

Berlingske bragte i august sidste år en artikel med omtale af, at en slagterbutik var blevet udsat for hærværk.

I artiklen indgik endvidere en videooptagelse af to personer, der med en spraydåse malede ordene ”Stop drab” på fortovet foran slagterbutikken, og Berlingske oplyste i videoen, at et overvågningskamera havde fanget øjeblikket, hvor to mænd udøvede ”hærværk” på en slagterbutik.

Vegan Activism Denmark, som stod bag påmalingen af fortovet, klagede til Berlingske over, at mediet omtalte videoepisoden som ”hærværk” og oplyste i den forbindelse, at der i videoen blev anvendt kridtmaling, og at dette ifølge foreningen var lovlig aktivisme.

Berlingske afviste foreningens indsigelser.

Vegan Activism Denmark klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde omtalt hændelsen i videoen som hærværk og afvist at rette omtalen på baggrund af deres henvendelse.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for omtalen af fortovsmalingen som hærværk, da nævnet fandt, at dette måtte anses for at have haft dækning i de faktiske forhold, herunder at videoen gav indtryk af, at der blev malet med graffiti, og at mediet – på baggrund af sagens forløb og de øvrige episoder, der blev beskrevet i artiklen – ikke havde overskredet rammerne for redigering.

Nævnet udtalte imidlertid kritik af Berlingske for at overskride rammerne for redigering ved at afvise at tilføje foreningens kommentar.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Berlingske – navnlig henset til karakteren af omtalen, der kunne forstås som en beskyldning om en lovovertrædelse – burde have tilføjet Vegan Activism Denmarks kommentar til omtalen, da mediet blev gjort opmærksom herpå, idet den måtte anses for at have betydning for det samlede billede.

Vegan Activism Denmark ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Slagterpar fra [Bydel]: Nyt hærværk og voldsomme trusler.

»Hvor er det synd for jer,« siger Veganergruppe” bragt den 3. august 2025 på berlingske.dk, og artiklen ”Justitsminister har fået nok af »veganeraktivister«, der »chikanerer« lokale slagtere: »Helt ude af proportioner«” bragt den 5. august 2025 på berlingske.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Vegan Activism Denmark har klaget over, at Berlingske har omtalt deres aktivisme som ”hærværk” og har afvist at berigtige omtalen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Berlingske bragte den 3. august 2025 artiklen ”Slagterpar fra [Bydel]: Nyt hærværk og voldsomme trusler.

»Hvor er det synd for jer,« siger veganergruppe” under sektionen ”Virksomheder” på berlingske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Et ægtepar bag en slagterbutik på [Bydel] har været gennem en voldsom weekend.

Først blev der sendt trusler, som involverede parrets søn, og siden fik deres bil skåret dækkene op.

Efter opråb går politiet ind i sagen.

”

Der er i artiklen indsat en video.

Først ses et klip fra et overvågningskamera, hvor to mænd, som har tildækket ansigtet med et tørklæde og solbriller, maler med en spraydåse på fortovet foran slagterforretningen.

Henover skærmen står der: ”Et overvågningskamera har fanget øjeblikket, hvor to mænd udøver hærværk på en slagterbutik i [Bydel]”.

Dernæst ses et klip af det, som de to mænd har spraymalet, hvor det fremgår, at der med lyserød skrift står ”Stop drab”.

Det fremgår af videoen, at den ene af de to personer også filmer hændelsen.

Der klippes herefter til billeder af hændelser med hærværk, som slagterbutikken har været udsat for tidligere, blandt andet ses et billede af butikken, hvor facaden er blevet overhældt med rød maling og på indgangspartiet er der med blå maling skrevet ”mord”.

Henover skærmen står der: ”Slagterbutikken har tidligere på året været udsat for flere tilfælde af hærværk”.

Af artiklen fremgår

”[Slagterbutik A] har flere gange været udsat for hærværk på adressen på [Område] på [Bydel] i [Bynavn].

Men i løbet af weekenden er sagen voldsomt eskaleret.

Ægteparret [Person 2] og [Person 3], der ejer butikken, fortæller, at de både har fået skåret dækkene på deres bil op og modtaget voldsomme trusler, der blandt andet handler om deres barn.

Slagterbutikken har været centrum for en række veganske aktivisters demonstrationer, som blandt andet gruppen »[Bydel] imod slagtere« har stået bag.

Demonstranter foran butikken har haft skilte, hvor der blandt andet stod »luk dødsbutikken«, ligesom de har råbt ord som »morder«.

Der er desuden blevet malet ord såsom »kød er mord« og »gaskammer« på butikken, men det er uklart, hvem der har stået bag det.

[Politiker A] ([Partinavn A]) har blandt andet besøgt slagterbutikken, og kulturminister [Politiker B] ([Partinavn B]) lovede at servere frikadeller på en kødfri dag i Kulturministeriet som følge af demonstrationen og hærværket.

»Lørdag møder vi ind til, at vores bil har fået dækkene punkteret og er ridset op af siden.

Jeg ved efterhånden ikke, hvad der sker,« siger [Person 3].

Episoden fandt ifølge [Person 3] sted, efter hun fredag modtog voldsomme trusler, der involverede parrets barn.

Voldsomme trusler mod barn

En person, som Berlingske er bekendt med identiteten af, begyndte fredag at sende en række beskeder.

Ifølge Berlingskes oplysninger er der tale om en fremtrædende modstander af at spise kød.

Det er uklart, om vedkommende har nogen forbindelse til de demonstrationer, der har været foran butikken.

»Myrder og voldtager du uskyldige forsvarsløse dyr, (navnet på parrets barn, red.)?

« lyder det i en af de første beskeder, som Berlingske har set.

»Man må håbe, at noget tilsvarende ikke sker for dig,« skriver vedkommende videre.

Herefter sender han et billede af [Person 3]s søn.

Det er hentet fra sønnens Facebook-profil.

Det får [Person 3] til at spørge personen, om han truer hende og hendes familie.

»Myrder du dyr?

« lyder det korte svar.

[Person 3] vælger efterfølgende at forlade sit arbejde og tage hjem til sin søn, der er alene hjemme.

»Når det er ens barn, er det bare anderledes.

Jeg forlod hele butikken og styrtede hjem.

Han var alene hjemme, og jeg sagde, at han ikke skulle åbne, hvis nogen ringede på.

Det er virkelig ufatteligt, at mit barn skal trues, fordi jeg driver en forretning,« siger [Person 3].

Helt slukket

Hun kontaktede politiet og fik i første omgang en nedslående meddelelse.

For den første besked fra [Politikredsen] var, at der skulle være tale direkte om dødstrusler, før politiet ville reagere på det.

»Jeg blev helt slukket, da jeg fik at vide, at de ikke kunne gøre noget, men at jeg bare skulle ringe 112, hvis han dukkede op,« siger [Person 3].

Berlingske har søndag forsøgt at få en kommentar fra [Politikredsen], men det har ikke været muligt.

”

Der er i artiklen indsat et billede af tidligere hærværk, som slagterbutikken har været udsat for, hvor facaden blandt andet er blevet malet med ordet: ”mord”.

Af billedteksten fremgår

”[Slagterbutik A] har flere gange været udsat for hærværk på adressen på [Område] på [Bydel].

”

Af artiklen fremgår videre

”Senere søndag har [Person 3] dog fået en besked fra politiet om, at de nu vil kigge på sagen.

Hendes slagterbutik har, siden sagen begyndte, oplevet stor opbakning, og [Person 3] har tidligere fortalt, at kødsalget hos slagteren er steget med 15-20 procent siden april.

Hun siger, at hun ikke ved, hvem der dagen efter truslerne fredag valgte at begå hærværk mod hendes bil.

»Det kan være nogle andre veganere, men det er bare lidt påfaldende, at det sker lige efter de her trusler,« siger [Person 3].

Det seneste år er [Slagterbutik A] blevet udsat for hærværk adskillige gange.

Alle slagtere skal lukke

Gruppen »[Bydel] imod slagtere«, som har stået bag demonstrationerne mod butikken, har også demonstreret foran [Slagterbutik B] på [Gadenavn] på [Bydel] 2. maj.

[Person 4], medstifter af »[Bydel] mod Slagtere«, siger, at alle slagterbutikker skal lukkes.

»De sælger døde dyr, og det skal stoppe.

Vi er imod dyremishandling, og slagterbutikkerne er et udstillingsvindue af den voldelige industri, som kødindustrien er.«

- Der er mange måder at fremsætte sine synspunkter.

Hvad er dit syn på hærværk og vold til at opnå sine mål?

»Vi er imod vold, men det er slagterbutikkerne til gengæld ikke, fordi dyrene bliver udsat for vold på daglig basis.

Vi forsøger at få folk til at stoppe med vold.«

- Er hærværk et middel, man kan bruge for at opnå det mål?

»Nej, det bruger vi ikke, men jeg har ikke nogen holdning til det.

I forhold til vold er vi selvfølgelig imod.

Det ønsker vi, at alle var, men lige nu har vi et samfund, hvor vold er accepteret mod dyr,« siger [Person 4].

En anden aktivistgruppe, Vegan Activism Denmark, har tidligere delt en video, hvor der bliver malet graffiti ved [Person 3]s slagterforretning.

Gruppen beklager søndag aften i en ironisk tone, at [Person 3]s bil er blevet punkteret.

»Hvor er det synd for jer, at der ikke er luft i bilens dæk.

Jeg er sikker på, at dyrene, som i mishandler og dræber, har meeeeeeget ondt af jer,« lyder det herfra.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Vegan Activism Denmark.

”

Berlingske bragte den 5. august 2025 artiklen ”Justitsminister har fået nok af »veganeraktivister«, der »chikanerer« lokale slagtere: »Helt ude af proportioner« ” under sektionen ”Politik” på berlingske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Efter voldsom weekend hos slagter på [Bydel] gik [Politiker C] til tasterne.

Nu kommer han med en opfordring.

”

Der er øverst i artiklen indsat samme video, som blev bragt i den påklagede artikel af 3. august 2025, og som er beskrevet ovenfor.

Af artiklen fremgår

”Det har stået på i længere tid

Demonstrationer og hærværk rettet mod [Slagterbutik A] på [Bydel].

Men i løbet af weekenden skete der noget, som har fået situationen til at eskalere og justitsministeren til tasterne

»Har I også fået nok af veganeraktivister, der chikanerer vores lokale slagterbutikker?

« skriver [Politiker C] i en gruppe henvendt til folk, der bor på [Bydel].

Slagterbutikken, som justitsministeren skriver om i sit opslag, har på det seneste været centrum for en række veganske aktivisters demonstrationer.

Der er også blevet malet ord som »kød er mord« og »gaskammer« på butikken.

Noget, som det dog er uklart, hvem der står bag.

Men i weekenden fik ejerne både skåret dækkene op på deres bil af ukendte gerningsmænd, og så modtog de det, de opfattede som trusler, der omhandlede deres barn.

Politiet er på sagen, men det er ifølge [Politiker C] ikke nok.

»Uanset hvad er der brug for, at vi som samfund ikke lader dem stå alene, men bakker op om små erhvervsdrivende som dem her,« skriver [Politiker C].

Ministeren bemærker, at det ikke er første gang, at slagterparret og deres butik bliver ramt.

De har tidligere oplevet det, [Politiker C] beskriver som organiseret chikane og offentlig udskamning.

»Men nu er det eskaleret helt ud af proportioner,« tilføjer han.

Opfordrer til at kæmpe

Det er ikke første gang, at optøjerne omkring slagterbutikken når politikere på Christiansborg.

[Politiker A] ([Partinavn A]) har blandt andet besøgt slagterbutikken, og kulturminister [Politiker B] ([Partinavn B]) lovede at servere frikadeller på en kødfri dag i Kulturministeriet.

Siden mandag formiddag har Berlingske forsøgt at få en reaktion fra [Politiker C] på weekendens hændelser, men det har ikke været muligt.

Nu henviser ministeriet i stedet til det opslag, som justitsministeren tirsdag eftermiddag selv har lagt op på Facebook.

»Man må gerne kæmpe for sine værdier.

Man må meget langt hen ad vejen demonstrere og mene, hvad man vil.

Men vi har nogle helt grundlæggende spilleregler her i Danmark,« skriver ministeren

»Man truer ikke.

Man ødelægger ikke andres ejendom.

Og man angriber ikke mennesker, der bare passer deres arbejde.«”

Der er i artiklen indsat samme billede, som i artiklen beskrevet ovenfor.

På billedet ses hærværk mod butikkens facade, som slagterbutikken tidligere har været udsat for.

Af billedteksten fremgår

”[Slagterbutik A] har flere gange været udsat for hærværk på adressen på [Område] på [Bydel].

”

Af artiklen fremgår videre

”Pludselig tikkede en besked ind

Søndag kunne Berlingske beskrive, hvordan en person fredag begyndte at sende en række beskeder til parret, der har butikken.

Berlingske er bekendt med identiteten på personen, som ifølge Berlingskes oplysninger er en fremtrædende modstander af at spise kød.

»Myrder og voldtager du uskyldige forsvarsløse dyr, (navnet på parrets barn, red.)?

« lød det i en af de første beskeder til den ene ejer, [Person 3], som Berlingske har set.

»Man må håbe, at noget tilsvarende ikke sker for dig,« skrev vedkommende videre.

Herefter sendte personen et billede af ejernes søn.

Det fik [Person 3] til at spørge personen, om han truer hende og hendes familie.

»Myrder du dyr?

« lød det korte svar.

Politiet kigger nu på sagen, har [Person 3] fortalt.

Situationen, der udspiller sig omkring slagterbutikken, har medført stor opbakning til ejerne.

[Person 3] har tidligere fortalt, at kødsalget hos slagteren er steget med 15-20 procent siden april.

”

Efter offentliggørelsen

Vegan Activism Denmark henvendte sig efter offentliggørelsen af de påklagede artikler til Berlingske og gjorde opmærksom på, at hændelsen i videoen, som er bragt øverst i begge artikler, var lovlig kridtaktivisme, og at det således ikke var hærværk, sådan som det blev beskrevet af Berlingske i videoen.

Pressenævnet har modtaget kopi af den skriftlige korrespondance mellem Vegan Activism Denmark og Berlingske, hvor mediet afviser at rette artiklerne på baggrund af foreningens henvendelse.

Af denne fremgår blandt andet, at Vegan Activism Denmark den 7. august 2025 kl.

10.57 sendte følgende mail til Berlingske

”I kalder lovlig kridtaktivisme for hærværk i flere artikler og bruger videoer af vores aktivisme som I beskriver som hærværk [Der er i mailen indsat links til de to påklagede artikler, Pressenævnet ]

Det går imod de presseetiske regler.

I rettede det i en artikel sidste uge, efter vi gjorde jer opmærksomme på det, men nu beskriver I igen vores lovlige aktivisme som hærværk.

Vi modtager virkelig mange ubehagelige kommentarer og besked, bl.a. med trusler, pga.

jeres artikler.

Please hold op med at koble os til trusler og hærværk, som vi ikke har noget at gøre med.

Mvh.

Vegan Activism Denmark”

Berlingskes journalist [Journalisten] besvarede samme dag kl.

10.57 med følgende

”Kære Vegan Activism Denmark, Vi vil meget gerne tage en dialog om det her, men det kræver, at vi ved, hvem vi taler med.

Derfor skal jeg bede dig om at skrive [dit] navn, så vi kan tage en samtale i fortrolighed.

Bh.

[Journalisten].

”

Af sagens oplysninger fremgår endvidere en sms-korrespondance mellem efter det oplyste Berlingskes journalist [Journalisten] og [Person 1] fra Vegan Activism Denmark.

Det er ikke oplyst, hvilken dato denne korrespondance er foregået.

Af de fremsendte beskeder fremgår, at Berlingskes journalist skrev følgende

”Hej [Person 1],

Jeg er journalist fra Berlingske.

Jeg forstår, at der er uenighed om vi

kan kalde det at male på et fortov for hærværk.

Vi er opmærksomme på, at der kan være brugt kridt.

Men efter at have

vendt det herinde har vi besluttet, at det er korrekt at kalde det hærværk.

Derfor vil vi ikke ændre i vores artikler.

Bh [Journalisten], Berlingske.

”

Denne besked blev besvaret med følgende

”Ved I hvad hærværk er?

Det er et juridisk begreb.

Det er forkerte oplysninger af faktuel karakter, som I bringer.

Er I bekende med de presseetiske regler?

”

Berlingske journalist svarede hertil

”Ja, dem er vi bekendte med.

Og du kan naturligvis klage til Pressenævnet, hvis du er uenig i vores beslutning.

”

Vegan Activism Denmark ved [Person 1] sendte herefter følgende besked

”Hvorfor synes I, at det er ok at kalde kridtaktivisme for hærværk, når det ikke er hærværk?

Synes I, at det er ok at lyve for at køre hetz imod dyrerettighedsaktivister?

”

Hertil svarede Berlingskes journalist

”Som sagt mener vi det er korrekt at omtale det som hærværk.

”

Vegan Activism Denmark ved [Person 1] svarede herefter med følgende

”Men det er kridtaktivisme.

Kridtaktivisme er ikke hærværk.

Kridtaktivisme er lovligt, og hærværk er et juridisk begreb (paragraf 291 i straffeloven).

”

Berlingskes journalist sendte følgende svar

”Det forstår jeg.

Men vi har her en anden tolkning af juraen.

I sidste ende kan det blive afgjort af andre som fx Pressenævnet.

”

Vegan Activism Denmarks klage er modtaget i Pressenævnet den 14. august 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 Vegan Activism Denmarks synspunkter

Vegan Activism Denmark har i klagen til Pressenævnet anført

”Vi vil gerne klage over Berlingske, fordi de kalder vores lovlige kridtaktivisme for hærværk i flere artikler.

Vi har informeret dem om, at det er kridt, og at det er lovligt, men de vælger alligevel at fortsætte med at kalde det hærværk.

Jeg vedhæfter skærmbilleder af de beskeder, jeg har modtaget fra dem, hvori de nægter at rette det.

”

2.2 Berlingskes synspunkter

Berlingske har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”Vegan Activism Denmark har klaget over to Berlingske-artikler og det faktum, at

Berlingske i artiklerne skriver, at en slagterbutik har været udsat for hærværk.

De veganske aktivister mener, at deres aktioner kan betegnes som ‘lovlig

kridtaktivisme’.

Berlingske mener klart, at der er både juridisk og presseetisk dækning for at

bruge ordet hærværk om den chikane, [Slagterbutik A] på

[Område] i [Bynavn] gennem længere tid har været udsat for, og som

synes at være tiltaget i den seneste periode.

Chikanen mod slagterforretningen, der altså indbefatter både trusler og hærværk,

har haft et omfang, der har fået også politikere på Christiansborg til at reagere.

Indehaverne af slagterbutikken har således fået punkteret dækkene på deres bil,

ligesom bilen var blevet ridset, butikken er blevet overmalet med voldsomme

slagord som ‘mord’ og ‘gaskammer’, demonstranter har båret skilte foran

butikken med lignende budskaber, og de har modtaget truende

facebookbeskeder med indhold som Berlingske beskriver i følgende afsnit i en af

de to artikler, klager henviser til

»Myrder og voldtager du uskyldige forsvarsløse dyr, (navnet på parrets barn,

red.)?

« lyder det i en af de første beskeder, som Berlingske har set.

»Man må håbe, at noget tilsvarende ikke sker for dig,« skriver vedkommende

videre.

Herefter sender han et billede af [Person 3]s søn.

Det er hentet fra sønnens Facebook-profil.

Det får [Person 3] til at spørge personen, om han truer hende og hendes familie.

»Myrder du dyr?

« lyder det korte svar.

– I forhold til den konkrete klage om, at Berlingske skulle have udvist dårlig presseetik ved at bruge ordet ‘hærværk’ er der i øvrigt følgende pointer

Berlingskes brug af ordet hærværk dækker for det første de samlede

aktioner, slagterforretningen har været udsat for – uanset om de måtte

være foretaget af Vegan Activism Denmark og/eller andre.

Aktionerne

omfatter som nævnt hærværk mod en bil, overmaling af butikken mv.

- Vegan Activism Denmark bliver kun nævnt ved navn i den ene artikel

“Slagterpar fra [Bydel]: Nyt hærværk og voldsomme trusler.

»Hvor er det

synd for jer,« siger veganergruppe.

Gruppen bliver i den pågældende

passage i teksten ikke kædet sammen med hærværk, men det bliver

beskrevet, at gruppen har delt en video, hvor to maskerede personer maler

graffiti ved slagterbutikken.

- I videoen til begge artikler kalder Berlingske den viste handling for

hærværk – en person tegner med en spraydåse.

Berlingske skriver ikke,

hvem personerne er eller tilknytter dem til nogen gruppe.

Vi må dog forstå

på den efterfølgende dialog med Vegan Activism Denmark, og på klagen

til Pressenævnet, at det er denne gruppe, der står bag.

- Det er i denne sammenhæng mindre relevant, om den konkrete

overmaling foretaget af Vegan Activism Denmark (eller i øvrigt andre) er

foretaget med kridt, som er enklere at fjerne end f.eks. oliemaling.

Det

afgørende må være, om overmalingen kræver professionel fjernelse,

efterlader synlige mærker og/eller foretages på privat ejendom uden

tilladelse på en måde, som opleves krænkende af den part, det går ud over.

Det er åbenlyst tilfældet i denne sag.

- Derudover er det afgørende at holde sig formålet med handlingen for øje

Det er åbenlyst at skade eller ødelægge forretningsgrundlaget for slagterbutikken.

Berlingske fastholder derfor, at det er i overensstemmelse med god presseskik

journalistisk at bruge betegnelsen ‘hærværk’ om det, den pågældende

slagterforretning har været udsat for.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelse om hærværk er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information

Vegan Activism Denmark har klaget over, at Berlingske omtaler den hændelse, der gengives i videoen, som ledsager begge påklagede artikler, som ”hærværk”, idet foreningen har anført, at der er tale om lovlig ”kridtaktivisme”.

Vegan Activism Denmark har endvidere klaget over, at Berlingske har afvist at berigtige omtalen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

6 og A.

7.

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Der er i artiklen indsat en video.

Først ses et klip fra et overvågningskamera, hvor to mænd, som har tildækket ansigtet med et tørklæde og solbriller, maler med en spraydåse på fortovet foran slagterforretningen.

Henover skærmen står der: ”Et overvågningskamera har fanget øjeblikket, hvor to mænd udøver hærværk på en slagterbutik i [Bydel]”.

Af den påklagede artikel fremgår foruden den beskrevne video følgende

”En anden aktivistgruppe, Vegan Activism Denmark, har tidligere delt en video, hvor der bliver malet […] graffiti ved [Person 3]s slagterforretning.

Gruppen beklager søndag aften i en ironisk tone, at [Person 3]s bil er blevet punkteret.

»Hvor er det synd for jer, at der ikke er luft i bilens dæk.

Jeg er sikker på, at dyrene, som i mishandler og dræber, har meeeeeeget ondt af jer,« lyder det herfra.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Vegan Activism Denmark.

”

Nævnet forstår Vegan Activism Denmarks klage som en klage over, at hændelsen i videoen beskrives som hærværk og således ikke, at ordet ”hærværk” benyttes i relation til andre hændelser beskrevet i artiklen.

Pressenævnet lægger på baggrund af klagen til grund, at medlemmer af Vegan Activism Denmark står bag den hændelse i videoen, hvor et fortov med en spraydåse påmales ordene: ”Stop drab”.

Vegan Activism Denmark har anført, at der i videoen males med kridt.

Nævnet lægger endvidere til grund, at det ikke fremgår af de påklagede artikler, at det er Vegan Activism Denmark, der står bag den pågældende handling i videoen.

Det fremgår af artiklen, at Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Vegan Activism Denmark forud for artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet er imidlertid ikke bekendt med indholdet af Berlingskes henvendelse til Vegan Activism Denmark.

Pressenævnet finder, at omtalen af påmalingen af fortovet som hærværk kan udgøre en beskyldning om lovovertrædelse, som kan være krænkende.

Nævnet finder efter en samlet vurdering af den konkrete situation imidlertid, at omtalen af fortovsmalingen som hærværk på tidspunktet for artiklens offentliggørelse må anses for at have haft dækning i de faktiske forhold.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at indholdet af videoen giver indtryk af, at der males graffiti, som må anses for bekosteligt at fjerne, og at Berlingske på baggrund af sagens forløb, og de øvrige episoder, der vises i videoen og beskrives i artiklen, derfor ikke kan anses for at have overskredet rammerne for redigering i denne sammenhæng.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Vegan Activism Denmark ikke i artiklen knyttes direkte til den konkrete episode, ligesom personerne på videoen er maskerede og ikke umiddelbart kan identificeres, samt at Berlingske forud for artiklens offentliggørelse havde forsøgt at få en kommentar fra Vegan Activism Denmark.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår spørgsmålet om Berlingskes reaktion på klagernes henvendelse efter offentliggørelsen af de påklagede artikler, lægger nævnet til grund, at Berlingske den 7. august 2025 af Vegan Activism Denmark blev gjort opmærksom på, at der i videoen spraymales med kridt, og at Berlingske umiddelbart i forlængelse af foreningens henvendelse afviste at rette i omtalen.

Nævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig vurdering af, hvorvidt der er anvendt kridtspray – som angiveligt indeholder kridtpigment uden bindemiddel og som forholdsvis let kan fjernes – eller anden form for spraymaling i den omtalte video.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Berlingske var forpligtet til at berigtige ved at bringe en særskilt nyhed med en rettelse af omtalen.

Nævnet finder imidlertid – navnlig henset til karakteren af omtalen, der kan forstås som en beskyldning om en lovovertrædelse – at Berlingske burde have tilføjet Vegan Activism Denmarks kommentar til omtalen, da mediet blev gjort opmærksom herpå, således at det fremgik af artiklen, at Vegan Activism Denmark havde oplyst, at der i videoen anvendes kridtspray, og at dette ifølge foreningen er lovligt.

Nævnet udtaler derfor kritik af Berlingske for at overskride rammerne for redigering ved at afvise at tilføje Vegan Activism Denmarks kommentar, der må anses for at have betydning for det samlede billede.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Berlingske

[underrubrik]

Berlingske får kritik for ikke at bringe kommentar

[tekst]

”Berlingske bragte i august sidste år en artikel med omtale af, at en slagterbutik var blevet udsat for hærværk.

I artiklen indgik en videooptagelse af to personer, der med en spraydåse malede ordene ”Stop drab” på fortovet foran slagterbutikken, og Berlingske oplyste i videoen, at ”Et overvågningskamera har fanget øjeblikket, hvor to mænd udøver hærværk på en slagterbutik i [Bydel]”.

Vegan Activism Denmark, som stod bag påmalingen af fortovet, kontaktede herefter Berlingske og klagede over, at Berlingske omtalte videoepisoden som ”hærværk” og oplyste i den forbindelse, at der i videoen blev anvendt kridtmaling, og at dette ifølge foreningen var lovlig aktivisme.

Vegan Activism Denmark klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at rette omtalen på baggrund af deres henvendelse.

Pressenævnet udtaler kritik af Berlingske for at overskride rammerne for redigering ved at afvise at tilføje foreningens kommentar, der må anses for at have betydning for det samlede billede.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 21. april 2026