Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08385

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08385

Shitstormdoktor får ikke kritik for omtale af anholdelse i dokumentar

I juni 2025 bragte Shitstormdoktor en artikel med omtale af blandt andet en optagelse af en anholdelse bragt i en DR-dokumentar.

Personen, der blev anholdt, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen var krænkende og burde være forelagt ham.

Pressenævnet fandt, at omtalen fremstod som journalistens subjektive vurdering af anholdelsen og DRs redigeringsret, og at omtalen ikke indeholdt beskyldninger rettet mod personen, der kunne anses for skadelige, krænkende eller agtelsesforringende og dermed skulle forelægges personen forud for offentliggørelsen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Var det hele løgn?

”, bragt den 26. juni 2025 på shitstormdoktor.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget blandt andet over artiklens vinkling, og at han ikke er blevet forelagt omtalen forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Shitstormdoktor.dk bragte den 26. juni 2025 artiklen ” Var det hele løgn?

” på shitstormdoktor.dk.

Af artiklen fremgår

”DR bragte en dokumentar, som de godt vidste kunne være fuld af usandheder.

Alligevel gjorde de det endnu sværere for seerne at skelne sandt fra falsk ved at fortie en række fakta.

Det må DR gerne, siger Pressenævnet, som behandler klager over medierne [Der er indsat et link til Pressenævnets hjemmeside, Pressenævnet ].

Forvent at blive overrasket i denne video, hvor jeg med udgangspunkt i dokumentaren “[Dokumentaren]” sætter fokus på mediernes såkaldte “redigeringsret” [Der er indsat et link til dokumentaren ” [Dokumentaren] ” bragt den [Dato] på dr.dk, Pressenævnet ].

”

Der er i artiklen indsat en video med en varighed på ca. 18 minutter.

[Tidskode 00.00-0.18]

” [Person 1] : Velkommen til Shitstormdoktor.

I det her afsnit vil jeg forsøge at gøre dig klogere på redigeringsretten.

Det er den ret, som giver medierne ret til at bestemme hvilke informationer, der skal med, og hvilke, der ikke skal med i artikler og programmer, som medierne udgiver.

Du kommer til at se nogle eksempler fra DR-dokumentaren ”[Dokumentaren]”.

Den blev sendt på DR den [Dato].

I den dokumentar, hvor vi blandt andet hører om den unge mand [Person 2], der forsvandt efter en natlig konfrontation med politiet.

Alle videoklip i den her podcast i det her afsnit stammer fra den DR-dokumentar.

Som du nok vil opdage, så er redigeringsretten ret omfattende.

Redigeringsretten lyder umiddelbart som en fair ting, for at medierne skal kunne stå inde for det, de sender ud, så skal de selvfølgelig også have mulighed for at bestemme, hvad de putter i, og hvad de ikke putter i.

Men redigeringsretten giver faktisk ret vide beføjelser til medierne.

Det giver dem faktisk mulighed for at fortælle lige præcis den historie, de vil.

Et medie har for eksempel ret til at fortie en faktuel sandhed, samtidig med at mediet viderebringer nogle udtalelser eller nogle anklager, som de færreste ville have taget alvorligt eller tro på, hvis de kendte til den sandhed, mediet har valgt at fortie.

Jeg har fundet nogle gode eksempler i DRs tv-dokumentar ”[Dokumentaren]””

[Tidskode 04.02-04.21]

” [Person 1] : Jeg skylder i øvrigt også at sige, at jeg hjalp [Forbundet] med deres klage.

Men eftersom der ikke er flere klagemuligheder, så kan jeg ikke påvirke nogen sagsbehandling ved at udtale mig om sagen nu.

Jeg laver det her afsnit helt for egen regning.

[Forbundet] har ikke bedt mig om at gøre det, og de har heller ikke bedt mig om at lade være.

Det ville også være fjollet, for hele klagesagen er offentligt tilgængelig via [Forbundet]s hjemmeside.

”

[Tidskode 12.26-14.00]

” [Person 1] : Lad os gå til eksempel otte.

Her er der en optagelse af en anholdelse.

[Der vises et klip fra DR-dokumentaren, hvor tre politibetjente forsøger at lægge en mand i håndjern.

Alles ansigter er sløret.

Herefter klippes til [Person 3], professor emerita ved [Universitet], der udtaler følgende: ”Det er unødig vold jo, altså, det, de har brug for, det er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på.

Der er jo ikke nogen grund til at gøre ham fortræd.

” Der klippes herefter til [Person 1], Pressenævnet ]

[Person 1] : Det ser voldsomt ud, og det er en anholdelse også nogen gange.

Specielt som her, når den anholdte gør modstand.

Og det gør han faktisk så meget, at betjentene ikke kan give ham håndjern på.

Det kan man se på optagelsen, hvis man zoomer ind, og ser det i langsom gengivelse.

[Det føromtalte klip, hvor tre betjente forsøger at lægge en mand i håndjern, er zoomet ind og vises i slowmotion, Pressenævnet ]

[Person 1], speak voiceover : Det, der ligner unødig vold, er altså to politifolk, der kæmper for at få håndjern på en mand, som gør så meget modstand, at en tredje politibetjent er nødt til at komme sine kollegaer til undsætning.

[Der klippes til [Person 1], Pressenævnet ]

[Person 1] : Lad os lige høre igen, hvad ekspertkilden sagde.

[Det føromtalte klip af [Person 3], hvor hun udtaler følgende: ”Det, de har brug for, det er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på”, vises.

Der klippes herefter til [Person 1], Pressenævnet ]

[Person 1] : De skal bare give ham håndjern på, siger [Person 3].

Og det er præcis det, de gør.

[Det føromtalte klip, hvor tre betjente forsøger at lægge en mand i håndjern, er zoomet ind og vises i slowmotion, Pressenævnet ]

[Person 1], speak voiceover : Det er bare umuligt at se, hvis man ser optagelsen i normal hastighed uden zoom ind.

Man skulle mene, at DRs folk er ret gode til og har al nødvendigt grej til at spotte, hvad der foregår på en videooptagelse som den her.

[Der klippes til [Person 1], Pressenævnet ]

[Person 1] : Men hvis de har det, så har de i hvert fald undladt at fortælle seerne om detaljerne, og derfor kommer anholdelsen jo til at fremstå unødvendig voldelig.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. juli 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

Videoen omtaler blandt andet en politiaktion, hvor jeg var involveret.

I tidsrummet 12:30 til 14:00 i videoen beskriver [Person 1] dramatisk, hvordan "politifolk kæmper for at få håndjern på" og "sætter sig til modværge", ledsaget af beskrivelser som "nødvendig vold", og hvordan "det hele er filmet oppefra og ned" med sætningen

“Som sætter sig til modværge.

”

Der nævnes ikke navne, men det er tydeligt identificerbart, at han taler om den sag, jeg selv var part i.

1.

Identificerbarhed uden navn – stadig omfattet af presseregler

Selvom mit navn ikke nævnes, er jeg let genkendelig for personer, der kender til sagen – hvilket også ifølge Pressenævnet gør omtalen omfattet af forelæggelsespligt, jf. punkt A.

2 i de vejledende regler for god presseskik.

2.

Manglende forelæggelse (punkt A.

2)

Jeg blev aldrig kontaktet for at kommentere eller give mit syn på sagen.

[Person 1] gengiver kun politiets syn og fremstiller forløbet som voldelig modstand mod politiet – uden at nævne, at Retten i [Bynavn] har frifundet mig og vurderet politiets tilstedeværelse som ulovlig.

3.

Udeladelse af afgørende oplysninger (punkt B.

1)

[Person 1] undlader at nævne, at retten har frifundet mig, og at politiets adgang til ejendommen var ulovlig, jf. dom afsagt 30. november 2022 (Rettens nr. [Domsnummer]).

Retten skriver bl.a.

“Retten må på denne baggrund lægge til grund, at politifolkenes tilstedeværelse [.

.

.

] var uberettiget.

”

“.

.

.

forholdet ikke strafbart.

.

.

”

“Tiltalte [Klager] frifindes.

”

4.

Tendentiøs dækning og interessekonflikt (punkt A.

1)

[Person 1] har tidligere udtalt sig i sagen og bistået [Forbundet] i deres dækning.

Han er derfor ikke uafhængig i sin fremstilling, og videoens narrativ bærer præg af at skulle genskabe tillid til politiet frem for at oplyse sagen neutralt.

5.

Ærekrænkende fremstilling

Ved at vise billeder og tale om, at folk "sætter sig til modværge" og politiet må bruge vold, fremstilles jeg som voldelig – trods frifindelse.

Dette er skadeligt for mit omdømme og udgør en urimelig stigmatisering.

6.

Motiv Tolkning og miskreditering (punkt B.

3)

I videoen udtaler [Person 1]

“Især når de kilder gerne vil bruge de optagelser til at angribe nogle andres troværdighed, i det her tilfælde politiets troværdighed.

”

Denne sætning tilskriver mig et skjult motiv og antyder, at det er mig, der angriber – i stedet for at anerkende, at optagelserne dokumenterer myndighedens adfærd, der senere blev vurderet som ulovlig af domstolen.

Det er ikke journalistisk redelighed, men et forsøg på at miskreditere mig som kilde og vende opmærksomheden væk fra politiets ansvar.

[…]”

2.2 Shitstormdoktors synspunkter

Shitstormdoktor har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

” Klageberettigelse

Klagen angår således I tidsrummet 12:30-14:00 omtaler kommentaren udelukkende, hvad der foregår på et fem sekunders videoklip fra en privatoptagelse, som blev bragt i DR-programmet “[Dokumentaren]” den [Dato].

I det korte klip ses tre ansigts-slørede politibetjente forsøge at sætte håndjern på en mand (klager), som man kun ser ryggen af.

I kommentaren vises klippet og gentages to gange i slow (langsom gengivelse), hvor der er zoomet ind på personernes hænder.

Klager er ikke identificerbar.

Klager skriver, at det er tydeligt identificerbart, at der tales om en retssag, han var part i.

Der nævnes dog ingen retssager overhovedet i det angivne tidsrum.

Hverken blogindlægget eller kommentaren nævner i sin helhed klagers navn eller nogen retssager med klager som part.

Det er undertegnedes opfattelse, at klager ikke har retlig interesse jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2.

Såfremt Pressenævnet skulle vælge at realitetsbehandle klagen henvises til det følgende

Indledende bemærkninger

Baggrund

Podcastserien “Shitstormdoktor - bag om skandalerne” sætter fokus på pressens handlemuligheder, hvis omfang er ukendt for de fleste mediebrugere og potentielle mediekilder.

Kommentarerne holdes i et fast format, hvor ansv.

redaktør [Person 1] (undertegnede) som kommentator/vært anskueliggør emnet med eksempler fra en konkret journalistisk udgivelse.

Det er også tilfældet med kommentaren, som indledes med disse ord

“ Velkommen til ‘Shitstormdoktor’.

I det her afsnit vil jeg forsøge at gøre dig klogere på redigeringsretten.

Det er den ret, som giver medierne ret til at bestemme hvilke informationer der skal med, og hvilke der ikke skal med i de artikler og programmer, som medierne udgiver.

Du kommer til at se nogle eksempler fra DR-dokumentaren ”[Dokumentaren] ”

Det fremgår tydeligt, at der er tale om en subjektiv kommentar, hvilket også slås klart fast: “ Jeg laver det her afsnit helt for egen regning.

.

.

” (tidskode 04:11)

Ad klagepunkt 1) Klager mener sig fremstillet som voldelig

Klager anfører, at kommentarens omtale af et videoklip fra DR-programmet “[Dokumentaren]” (tidskode 12:30-14:00) skulle have været ham forelagt.

Som det fremgår ovenfor i afsnittet “Klageberettigelse”, optræder der ingen identificerbare personer i dette klip, ligesom der ikke – som klager hævder – henvises til nogen “sag”.

Derudover fremsættes ingen konkrete beskyldninger mod klager eller andre.

Klager henviser til ikke-eksisterende citater i kommentaren ved at hævde, at det i kommentaren bliver sagt, at politibetjente "sætter sig til modværge", og at der finder "nødvendig vold" sted, samt at "det hele er filmet oppefra og ned".

Det er mildt sagt problematisk, hvis klager bevidst har opfundet disse citater til lejligheden.

Klager henviser til nogle ikke nærmere specificerede retssager, som han mener burde have været nævnt, og skriver, at: “Retten i [Bynavn] har frifundet mig og vurderet politiets tilstedeværelse som ulovlig”.

Det fremgår ikke af klagen, hvilke konkrete forhold disse kendelser vedrører.

Det nævnte videoklip har en varighed på fem sekunder.

Det viser et uddrag fra en privat videooptagelse af en anholdelse af en ikke-identificerbar mand.

Kommentaren påpeger, at klippet ved nærmere øjesyn giver et andet indtryk, end det indtryk, som DR-programmet umiddelbart efterlader seerne med.

Værten siger bl.a.

“ Det, der ligner unødig vold, er altså to politifolk, der kæmper for at få håndjern på en mand, som gør så meget en modstand, at den tredje politibetjent er nødt til at komme sine kolleger til undsætning.

”

De eneste medvirkende i klippet, hvis adfærd kommentaren karakteriserer som voldelig, er således de tre politibetjente.

Kommentaren giver på ingen måde udtryk for, at den anholdtes (klagers) adfærd er hverken voldelig eller ulovlig – eller at klagers adfærd i klippet har givet – eller burde have givet – anledning til nogen form for retsligt efterspil.

Kommentaren forholder sig udelukkende til, hvorvidt DR har spottet, hvad der reelt foregår på videoklippet.

Værten siger

" Man skulle mene, at DR's folk er ret gode til at have alt nødvendigt grej til at spotte, hvad der foregår på en videooptagelse som den her.

Men hvis de har det, så har DR i hvert fald undladt at fortælle seerne om detaljerne, og dermed kommer anholdelsen jo til at fremstå unødvendig voldelig. "

Klippet bliver i kommentaren således udelukkende brugt til at anskueliggøre mediets (DR’s) redigeringsret.

Kommentaren beskriver, hvad der konkret foregår på klippet, og sammenligner dette med DR-programmets beskrivelse af klippets indhold.

Det er undertegnedes opfattelse, at kommentaren ikke indeholder ukorrekte oplysninger om klager og heller ikke indeholder oplysninger om klager, som kræver forelæggelse.

Ad klagepunkt 3) Klager mener, at kommentaren tilskriver ham et skjult motiv

Klager mener, at kommentaren tilskriver ham et skjult motiv.

[…]

Klager henviser til en udtalelse i kommentaren, som omtaler det generelle forhold, at klagers familien og familiens advokat angreb politiets troværdighed i DR-programmet “[Dokumentaren]" Klager giver udtryk for, at denne udtalelse refererer til det nævnte fem-sekunders klip af anholdelsen, men dette er en misforståelse.

Den generelle betydning af udtalelsen fremgår tydeligt, når udtalelsen bringes i sin sammenhæng.

I kommentaren bliver der således sagt følgende

“ Historien har altså fundet vej til pressen via et tip fra en advokat, og tv-dokumentaren har kun kunnet lade sig gøre, fordi familien har leveret en masse private optagelser.

Det siger sig selv, at man som journalist skal være ekstra opmærksom, når nogen ligefrem beder en om at lave en historie.

Og at man skal være særligt opmærksom på optagelser, som nogle kilder selv har produceret – især når de kilder gerne vil bruge de optagelser til at angribe nogen andres troværdighed.

I det her tilfælde politiets troværdighed.

”

Udtalelsen i kommentaren henviser udelukkende til det journalistiske ansvar for kildekritik.

Klagers navn bliver ikke nævnt i denne sammenhæng, som det i øvrigt er tilfældet for hele kommentaren.

Kommentaren tager desuden ikke stilling til, hvorvidt et angreb på politiets troværdighed er berettiget – blot at det er en faktor, som kræver journalistik opmærksomhed.

Det er åbenlyst, at klager, dennes familie samt familiens advokat angriber politiets troværdighed i DR-programmet “[Dokumentaren]”

[Shitstormdoktor.dk har henvist til en række udtalelser fra familien og dennes advokat i DR-dokumentaren ”[Dokumentaren]”, Pressenævnet ]

Det er undertegnedes opfattelse, at kommentaren ikke indeholder ukorrekte oplysninger om klager og heller ikke indeholder oplysninger om klager, som kræver forelæggelse.

Ad klagepunkt 3) Klager mener, at kommentarens vært ikke er uafhængig

Klager mener, at kommentaren er præget af mangel på uafhængighed […].

Kommentaren deklarerer dog tydeligt, at [Person 1] tidligere har udført en opgave for [Forbundet]

“ Jeg skylder i øvrigt også at sige, at jeg hjalp [Forbundet] med deres klage.

Men eftersom der ikke er flere klagemuligheder, så kan jeg ikke påvirke nogen sagsbehandling ved at udtale mig om sagen nu.

Jeg laver det her afsnit helt for egen regning.

[Forbundet] har ikke bedt mig om at gøre det, og de har heller ikke bedt mig om at lade være.

Det ville også være fjollet, for hele klagesagen er offentligt tilgængelig via [Forbundet]s hjemmeside.

” (tidskode 04:02)

Kommentaren tager ikke parti i den tvist mellem klagers familie og politiet, som blotlægges i DR-programmet “[Dokumentaren]”.

Kommentaren forholder sig kun til selve programmet og DR’s anvendelse af redigeringsretten.

[Person 1] har ikke udtalt sig om sagen, mens han har udført arbejde for [Forbundet], eller mens sagen har været under behandling hos Pressenævnet.

Den 12. oktober 2023, har han dog udtrykt kritik af DR-programmet i kommentaren “DR’s dyk ned i skandalesumpen" [Der er henvist til artiklen ” DR’s dyk ned i skandalesumpen ” bragt den 12. oktober 2023 på shitstormdoktor.dk, Pressenævnet ].

På dette tidspunkt var DR-programmet netop udkommet, og der var ingen relation til [Forbundet].

Dette dokumenterer, at [Person 1] også før samarbejdet med [Forbundet] forholdt sig kritisk til DR-programmet.

Det er undertegnedes opfattelse, at kommentaren ikke indeholder ukorrekte oplysninger om klager eller oplysninger om klager, som kan tilskrives mangel på uafhængighed.

Undertegnede henviser desuden til Pressenævnets sag nr. 2023-04391, hvor der bl.a. lægges vægt på betydningen af, at udsagnene klart fremstår som skribentens vurdering og ikke overskrider de vide rammer for frisprog i en kommentar.

Kritikken i kommentaren er et udtryk for redaktørens vurdering og ligger inden for ytringsfrihedens og kommentarjournalistikkens vide rammer.

Desuden er kritikken alene rettet mod DR.

Dette understreges af spørgsmålstegnet i titlen “Var det hele løgn?

”, som er en parafrasering og satirisk henvisning til DR’s programtitel “[Dokumentaren]”.

Sammenfatning

Samlet er det undertegnedes opfattelse, at blogindlægget og kommentaren er i overensstemmelse med god presseskik.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Klagen angår artiklen ” Var det hele løgn?

”, hvori [Klager] ikke er omtalt ved navn.

[Klager] er imidlertid den omtalte og afbildede person, som i videoen forsøger at modsætte sig en anholdelse.

[Klager] er således indirekte vist og har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles for så vidt angår omtalen af hans anholdelse.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer

afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34,

og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et

genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, hører under domstolene og falder derfor uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, redigering, forelæggelse og privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at omtalen er krænkende og burde have været forelagt ham.

[Klager] har videre klaget over, at Shitstormdoktor.dk har undladt at omtale, at han er blevet frifundet, og at politiets adgang til huset var ulovlig.

¬

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen fremgår

”DR bragte en dokumentar, som de godt vidste kunne være fuld af usandheder.

Alligevel gjorde de det endnu sværere for seerne at skelne sandt fra falsk ved at fortie en række fakta.

Det må DR gerne, siger Pressenævnet, som behandler klager over medierne [Der er indsat et link til Pressenævnets hjemmeside, Pressenævnet ].

Forvent at blive overrasket i denne video, hvor jeg med udgangspunkt i dokumentaren “[Dokumentaren]” sætter fokus på mediernes såkaldte “redigeringsret” [Der er indsat et link til dokumentaren ” [Dokumentaren] ” bragt den [Dato] på dr.dk, Pressenævnet ].

”

Der er i artiklen indsat en video med en varighed på ca. 18 minutter.

[Tidskode 00.00-0.16]

” [Person 1] : Velkommen til Shitstormdoktor.

I det her afsnit vil jeg forsøge at gøre dig klogere på redigeringsretten.

Det er den ret, som giver medierne ret til at bestemme hvilke informationer, der skal med, og hvilke, der ikke skal med i artikler og programmer, som medierne udgiver.

Du kommer til at se nogle eksempler fra DR-dokumentaren ”[Dokumentaren]””

[Tidskode 04.02-04.21]

” [Person 1] : Jeg skylder i øvrigt også at sige, at jeg hjalp [Forbundet] med deres klage.

Men eftersom der ikke er flere klagemuligheder, så kan jeg ikke påvirke nogen sagsbehandling ved at udtale mig om sagen nu.

Jeg laver det her afsnit helt for egen regning.

[Forbundet] har ikke bedt mig om at gøre det, og de har heller ikke bedt mig om at lade være.

Det ville også være fjollet, for hele klagesagen er offentligt tilgængelig via [Forbundet]s hjemmeside.

”

[Tidskode 12.26-14.00]

” [Person 1] : Lad os gå til eksempel otte.

Her er der en optagelse af en anholdelse.

[Der vises et klip fra DR-dokumentaren, hvor tre politibetjente forsøger at lægge en mand i håndjern.

Alles ansigter er sløret.

Herefter klippes til [Person 3], professor emerita ved [Universitet], der udtaler følgende: ”Det er unødig vold jo, altså, det, de har brug for, det er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på.

Der er jo ikke nogen grund til at gøre ham fortræd.

” Der klippes herefter til [Person 1], Pressenævnet ]

[Person 1] : Det ser voldsomt ud, og det er en anholdelse også nogen gange.

Specielt som her, når den anholdte gør modstand.

Og det gør han faktisk så meget, at betjentene ikke kan give ham håndjern på.

Det kan man se på optagelsen, hvis man zoomer ind, og ser det i langsom gengivelse.

[Det føromtalte klip, hvor tre betjente forsøger at lægge en mand i håndjern, er zoomet ind og vises i slowmotion, Pressenævnet ]

[Person 1], speak voiceover : Det, der ligner unødig vold, er altså to politifolk, der kæmper for at få håndjern på en mand, som gør så meget modstand, at en tredje politibetjent er nødt til at komme sine kollegaer til undsætning.

[Der klippes til [Person 1], Pressenævnet ]

[Person 1] : Lad os lige høre igen, hvad ekspertkilden sagde.

[Det føromtalte klip af [Person 3], hvor hun udtaler følgende: ”Det, de har brug for, det er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på”, vises.

Der klippes herefter til [Person 1], Pressenævnet ]

[Person 1] : De skal bare give ham håndjern på, siger [Person 3].

Og det er præcis det, de gør.

[Det føromtalte klip, hvor tre betjente forsøger at lægge en mand i håndjern, er zoomet ind og vises i slowmotion, Pressenævnet ]

[Person 1], speak voiceover : Det er bare umuligt at se, hvis man ser optagelsen i normal hastighed uden zoom ind.

Man skulle mene, at DRs folk er ret gode til og har al nødvendigt grej til at spotte, hvad der foregår på en videooptagelse som den her.

[Der klippes til [Person 1], Pressenævnet ]

[Person 1] : Men hvis de har det, så har de i hvert fald undladt at fortælle seerne om detaljerne, og derfor kommer anholdelsen jo til at fremstå unødvendig voldelig.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er den slørede person, der i optagelsen forsøger at modsætte sig en anholdelse.

Nævnet lægger endvidere til grund, at den pågældende optagelse stammer fra dokumentaren ”[Dokumentaren]” bragt af DR den 23. oktober 2023, der er offentlig tilgængelig, og hvor [Klager] frivilligt har medvirket.

Pressenævnet finder, at omtalen af anholdelsen på optagelsen fremstår som [Person 1]s subjektive vurdering af anholdelsen og hans vurdering af DRs redigeringsret, og at omtalen ikke indeholder beskyldninger rettet mod [Klager], der kan anses for skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for ham og dermed skulle forelægges ham forud for offentliggørelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet finder endvidere, at Shitstormdoktors valg og fravalg af informationer i omtalen af anholdelsen ligger inden for mediets redigeringsret, og at omtalen ikke kan anses for at udgøre en krænkelse af [Klager]s privatliv og omdømme.

Nævnet har lagt vægt på, at [Person 1] udtaler sig på baggrund af en offentligt tilgængelig optagelse af den pågældende anholdelse, og at hans udtalelser er udtryk for hans subjektive vurdering af anholdelsen, der ikke kan anses for at være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Person 1] i omtalen gør opmærksom på, at han har bistået [Forbundet] i forbindelse med deres klage over dokumentaren til Pressenævnet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] frivilligt har medvirket i dokumentaren, og at han er sløret på optagelsen og dermed ikke identificerbar, medmindre man i forvejen har kendskab til, at [Klager] er den omtalte person.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 21. april 2026

A.

Klager fremfører ingen konkret kritik, for så vidt angår blogindlægget, og ingen af klagens kritikpunkter kan desuden henføres til blogindlæggets indhold.

Således kan nærværende udtalelse kun forholde sig til klagers kritik af kommentaren.

B.

Klagen indeholder en række imaginære (falske) citater fra kommentaren, dvs. citater af udtalelser, som ganske enkelt ikke finder sted, herunder gengives de passager i klagen, hvor de falske citater fremgår (understreget og markeret med gul)

-

”… videoen beskriver [Person 1] dramatisk, hvordan ”politifolk kæmper for at få håndjern på” og ”sætter sig til modværge” [udsagnet er understreget og markeret med gult, Pressenævnet ], ledsaget af beskrivelser som ”nødvendig vold” [udsagnet er understreget og markeret med gult, Pressenævnet ], og hvordan ”det hele er filmet oppefra og ned” [udsagnet er understreget og markeret med gult, Pressenævnet ] med sætningen: ”Som sætter sig til modværge…” [udsagnet er understreget og markeret med gult, Pressenævnet ]

-

”… Ved at vise billeder og tale om, at folk ”sætter sig til modværge”…”

A.

Klagers henvisninger til Retningslinjer for god presseskik forekommer tilfældigt udvalgte, idet de generelt ikke vedrører det klagepunkt, der relateres til.