Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08874
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08874
B.
T.
får ikke kritik for overskrift
I juli 2025 bragte B.
T.
en artikel med omtale af en person, som var flygtet til Danmark som følge af krig i hjemlandet, og hvordan han var blevet integreret blandt andet ved at lære sproget og studere til læge i den periode, og at han ønskede som læge at ”betale tilbage” til det danske samfund.
Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklens overskrift gav et misvisende indtryk af, at han aldrig ville tage tilbage til sit hjemland.
Pressenævnet fandt, at artiklens overskrift fremstod som B.
T.s sammenfatning af hans interview med mediet og ikke gav et misvisende indtryk.
Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Nationalitet] [Klager] kom til Danmark i [Årstal] – nu vil han ikke hjem igen ”, bragt den 22. juli 2025, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at overskriften er misvisende.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
B.
T.
bragte den 22. juli 2025 artiklen ” [Nationalitet] [Klager] kom til Danmark i [Årstal] – nu vil han ikke hjem igen ” på bt.dk under bjælken ”SAMFUND”.
Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Klager], der ses stå med en buket blomster.
Af billedteksten fremgår: ”»Det er urealistisk og urimeligt at forvente, at folk, der efter 10 [år] har bygget et liv heroppe, skal smide det hele og vende tilbage til et land, der ikke er sikkert endnu,« siger [Nationalitet] [Klager], der kom til Danmark som flygtning i [Årstal].
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”»Danmark er blevet mit hjem.«
Sådan siger [Nationalitet] [Klager], da B.
T.
spørger ham, om han vil rejse tilbage til [Land].
Baggrunden for spørgsmålet er nogle nye tal fra Det Nationale Integrationsbarometer, som B.
T.
sætter fokus på.
De viser, at 122 [Personer] er rejst tilbage med støtte fra den danske stat, siden statsminister Mette Frederiksen (S) i december sidste år opfordrede dem til det i kølvandet på [Regimet]s fald.
Der er lige over 46.000 [Personer] i Danmark.
Mange af dem kom ligesom [Klager] hertil i [Årstal], på flugt fra krigen i deres hjemland.
Og mange af dem har det tilsyneladende ligesom ham: De vil ikke tilbage til [Land] lige foreløbig.
»Jeg har fra starten gjort alt, jeg kunne, for at finde mig til rette her,« siger [Klager].
For blot et par uger siden blev han færdig med sin bachelor i medicin fra [Universitet].
Nu arbejder han hen mod at blive færdiguddannet læge.
[…]
»Jeg vil gerne blive læge og opnå min barndomsdrøm og også bidrage til det samfund, der har taget imod mig,« siger han.
Hvad er årsagen til, at du er blevet nu, også efter at statsministeren opfordrede dig og andre [Personer] til at tage hjem igen?
»Efter 10 år, så er Danmark blevet mit hjem, kan man sige.
Jeg har lært sproget, fået danske venner, taget en uddannelse, og jeg arbejder hen mod at blive læge,« svarer han og tilføjer
»Og så føler jeg også, at jeg skylder Danmark og vil betale tilbage, fordi det har givet mig tryghed og muligheder.«
Han mener, at statsminister Mette Frederiksens opfordring om, at [Personer] bør rejse tilbage og hjælpe med at genopbygge [Land], er urimelig.
»Det er urealistisk og urimeligt at forvente, at folk, der efter 10 [år] har bygget et liv heroppe, skal smide det hele og vende tilbage til et land, der ikke er sikkert endnu,« siger [Klager] og tilføjer
»Jeg vil jo selvfølgelig gerne hjælpe med at opbygge [Land], når det er muligt.
Men hvis jeg vender tilbage nu, kan jeg ikke bruge min uddannelse til noget.
Jeg er ikke murer eller tømrer.
Hvad skal jeg hjælpe med?
«
Han fortæller til B.
T., at han endnu ikke har taget stilling til, hvornår han vil rejse tilbage til [Land], og at han ikke kan »se det rimelige i det endnu«.
[…]”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. juli 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet
”Jeg skriver for at indgive en formel klage mod BT som den 22. juli 2025 kl.
06:53 offentliggjorde en artikel med en overskrift, der er både misvisende, manipulerende og ude af proportion med det faktiske indhold.
Overskriften ”[Nationalitet] [Klager] kom til Danmark i [Årstal] – nu vil han ikke hjem igen” fremstiller mig og sagen i et skævt lys, som ikke stemmer overens med artiklens faktuelle oplysninger.
Det er min vurdering, at overskriften bevidst spiller på fordrejning og sensation snarere end oplysning – og dermed bryder med god presseskik, herunder kravet om fairness, nøjagtighed og hensynet til den person, omtalen vedrører.
Jeg har aldrig sagt, at jeg aldrig vil tage tilbage til [Land].
Det, jeg sagde til journalisten, var, at jeg ikke kan tage tilbage nu, fordi situationen stadig er usikker.
Der er stadig uro, forskellige grupper kæmper om magten, og folk fra det gamle regime forsøger stadig at genvinde kontrol.
Det gør det svært at se en tryg fremtid der – endnu.
Desværre har BT valgt en overskrift der ikke afspejler det, jeg faktisk sagde.
Det forvrænger pointen og skaber unødvendig polarisering.
Denne fejlagtige præsentation har haft konkrete og alvorlige menneskelige konsekvenser for mig
Jeg har forsøgt at få BT til at rette fejlen og bringe en erratum, hvor de erkender, at overskriften er misvisende og burde have været formuleret anderledes.
Indtil nu har der ikke været nogen imødekommelse af denne anmodning.
[…]”
2.2 B.
T.s synspunkter
B.
T.
har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet
”[…]
Overskrift stemmer ikke, ifølge Klager, overens med artiklen faktuelle oplysninger
Klager mener at B.
T.s overskrift fremstiller Klager i et skævt lys.
Overskriften er udarbejdet ud fra redaktionel frihed med afsæt i artiklens substans.
B.
T.
finder at artiklens overskrift afspejler artiklens helhed, tone og fremstilling og på ingen måde er fremstillet illoyalt og imod en sober fairness betragtning rettet mod Klager, som Klager forsøger at fremhæve.
Overholdelse af god presseskik
B.
T.
har i den redaktionelle proces været opmærksom på at sikre en grundig, fair og afbalanceret dækning i overensstemmelse med god presseskik.
Artiklen omhandler et emne af almen offentlig interesse.
Klager anmoder i sin skrivelse til B.
T.
om direkte indblanding i den redaktionelle proces hvor Klager skriver
Jeg har forsøgt at få BT til at rette fejlen og bringe en erratum, hvor de erkender, at overskriften er misvisende og burde have været formuleret anderledes.
Indtil nu har der ikke været nogen imødekommelse af denne anmodning.
B.
T.
giver ikke redigeringsret i en artikel, ej heller til Klager.
Ligeledes finder B.
T.
ikke at have brudt reglerne for god presseskik, hvorfor en erkendelse om det modsatte ikke er muligt for B.
T., som Klager efterspørger.
B.
T.s praksis følger almindelige redaktionelle processer og B.
T.
finder at hele artiklen er udarbejdet og behandlet inden for reglerne om god presseskik.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.
God presseskik
Overskrifters dækning
[Klager] har klaget over, at artiklens overskrift er misvisende, manipulerende og ude af kontekst i forhold til artiklens faktuelle oplysninger.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1 og A.
6.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Artiklen har overskriften ” [Nationalitet] [Klager] kom til Danmark i [Årstal] – nu vil han ikke hjem igen ”.
Af artiklen fremgår blandt andet
”»Danmark er blevet mit hjem.«
Sådan siger [Nationalitet] [Klager], da B.
T.
spørger ham, om han vil rejse tilbage til [Land].
Baggrunden for spørgsmålet er nogle nye tal fra Det Nationale Integrationsbarometer, som B.
T.
sætter fokus på.
De viser, at 122 [Personer] er rejst tilbage med støtte fra den danske stat, siden statsminister Mette Frederiksen (S) i december sidste år opfordrede dem til det i kølvandet på [Regimet]s fald.
Der er lige over 46.000 [Personer] i Danmark.
Mange af dem kom ligesom [Klager] hertil i [Årstal], på flugt fra krigen i deres hjemland.
Og mange af dem har det tilsyneladende ligesom ham: De vil ikke tilbage til [Land] lige foreløbig.
»Jeg har fra starten gjort alt, jeg kunne, for at finde mig til rette her,« siger [Klager].
For blot et par uger siden blev han færdig med sin bachelor i medicin fra [Universitet].
Nu arbejder han hen mod at blive færdiguddannet læge.
[…]
»Jeg vil gerne blive læge og opnå min barndomsdrøm og også bidrage til det samfund, der har taget imod mig,« siger han.
Hvad er årsagen til, at du er blevet nu, også efter at statsministeren opfordrede dig og andre [Personer] til at tage hjem igen?
»Efter 10 år, så er Danmark blevet mit hjem, kan man sige.
Jeg har lært sproget, fået danske venner, taget en uddannelse, og jeg arbejder hen mod at blive læge,« svarer han og tilføjer
»Og så føler jeg også, at jeg skylder Danmark og vil betale tilbage, fordi det har givet mig tryghed og muligheder.«
Han mener, at statsminister Mette Frederiksens opfordring om, at [Personer] bør rejse tilbage og hjælpe med at genopbygge [Land], er urimelig.
»Det er urealistisk og urimeligt at forvente, at folk, der efter 10 har bygget et liv heroppe, skal smide det hele og vende tilbage til et land, der ikke er sikkert endnu,« siger [Klager] og tilføjer
»Jeg vil jo selvfølgelig gerne hjælpe med at opbygge [Land], når det er muligt.
Men hvis jeg vender tilbage nu, kan jeg ikke bruge min uddannelse til noget.
Jeg er ikke murer eller tømrer.
Hvad skal jeg hjælpe med?
«
Han fortæller til B.
T., at han endnu ikke har taget stilling til, hvornår han vil rejse tilbage til [Land], og at han ikke kan »se det rimelige i det endnu«.
”
Pressenævnet finder, at overskriftens formulering ”nu vil han ikke hjem igen” fremstår som B.
T.s sammenfatning af [Klager]s interview med mediet, der er gengivet i artiklen, og som ikke giver et misvisende indtryk af, at han aldrig vil rejse hjem til [Land].
Nævnet har lagt vægt på, at formuleringen har dækning i [Klager]s udtalelser, der er gengivet i artiklens brødtekst, herunder at han anser Danmark for hans hjem og har gjort alt for at finde sig til rette i Danmark, at han synes, at det er urealistisk og urimeligt at forvente, at folk, der har boet ti år i Danmark, skal rejse hjem, og at han endnu ikke har taget stilling til, hvornår han vil rejse tilbage til [Land].
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af B.
T.
for overskriftens formulering.
Afgjort den 21. april 2026
-
Jeg er blevet udsat for uretmæssig offentlig kritik og fordømmelse på sociale medier.
-
Jeg har oplevet ubehagelige personlige henvendelser og følt mig nødsaget til at trække mig tilbage fra visse sociale eller professionelle sammenhænge.
-
Det har medført stor psykisk belastning og bekymring for mit omdømme og fremtid.