Legislator Case Law & Legislation
W20260946325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09202

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9463 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09202

KEN#LOKDOK23 2026 9463 Valid

Kritik for manglende forelæggelse

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2025 en nabokonflikt mellem en nabo til en minigolfbane og minigolfbanens ejer.

Det blev i den forbindelse omtalt, at der var rejst tiltale mod naboen til minigolfbanen for blandt andet chikane rettet mod Minigolfparken og dennes ansatte.

Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Sjællandske Nyheder ikke havde forelagt beskyldningerne mod ham forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for manglende forelæggelse.

KEN#LOKDOK23 2026 9463 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Chikane, trusler, røg og støj sender nu den landskendte nabo i retten” bragt den 4. august 2025 på sn.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet manglende forelæggelse, og at mediet har bragt et billede af ham og omtalt ham ved navn.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Sjællandske Nyheder bragte den 4. august 2025 kl.

10.02 artiklen ”Chikane, trusler, røg og støj sender nu den landskendte nabo i retten” på sn.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Klager], kendt fra "Naboen fra Helvede", står nu overfor en retssag i [Bynavn 1] for chikane og trusler mod Minigolfparken i [Bynavn 2] Sjælland.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der står bag en hæk og taler i en megafon.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] optrådte ved indvielsen af Minigolfparken med sin megafon, hvor han råbte sin frustration ud.

Dengang var det en lovligt anmeldt demonstration – siden fik han et polititilhold, der forbød ham at tage kontakt til Minigolfparken og dens medarbejdere.

”

Af artiklen fremgår

”Først kom han ind i over en million danskeres stuer, da han rullede over skærmen i tv-programmet Naboen fra Helvede.

[Teksten ”tv-programmet Naboen fra Helvede” udgør et link til artiklen: ” TV2 har lavet dokumentar om lokal nabostrid ” offentliggjort den 2. februar 2025 på sn.dk, Pressenævnet ].

Nu kommer han også ind i Retten i [Bynavn 1].

[Klager], den højtråbende nabo fra [Bynavn 2], skal nu forsvare sine gerninger overfor en domsmandsret.

Politiet har løbende sigtet [Klager] for en lang række forhold – blandt andet noget af det, der blev vist i tv-programmet.

Nu har anklagemyndigheden valgt at rejse tiltale for blandt andet chikane, trusler og støj.

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

” Den Korte Version

står nu overfor en retssag i [Bynavn 1].

[Bynavn 2] Sjælland, trods et polititilhold.

tilholdet og trusler mod parkens ansatte.

at forstyrre parken og dens gæster.

Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

”

Af artiklen fremgår videre

”[Aldersangivelse] [Klager] er tiltalt for at have chikaneret den lokale Minigolfpark i [Bynavn 2] Sjælland i en periode på næsten to år – trods et gældende polititilhold, som forbød al kontakt med parken og dens ansatte.

Ifølge anklageskriftet har [Klager] adskillige gange brudt tilholdet, som blev udstedt af [Politikredsen] i august 2023.

Selvom han ikke måtte nærme sig eller tage kontakt til Minigolfparken eller dens medarbejdere, har han ifølge politiet igen og igen forsøgt at kontakte – eller forstyrre – Minigolfparkens hverdag.

Det skulle blandt andet være sket ved hjælp af højlydte megafon-råb, opsætning af skilte med QR-koder, høj musik og lydoptagelser med skrig og sirener.

Flere af episoderne er filmet og vist på landsdækkende tv.

”

Der er i artiklen indsat et luftfoto af et landområde med tre ejendomme.

Af billedteksten fremgår: ”Foto af området hvor Minigolfparken ligger – og hvor tv-programmet Naboerne fra Helvede foregår.

[Klager] bor i huset lige overfor vejen i T-krydset”

Af artiklen fremgår videre

” Landskendt konflikt

TV 2-dokumentaren Naboen fra Helvede, der blev sendt først på året, skildrede en bitter nabostrid mellem [Klager] og [Person 1], som driver Minigolfparken på den anden side af vejen.

Konflikten begyndte, da planerne om Minigolfparken blev kendt.

[Teksten ”Konflikten begyndte, da planerne om Minigolfparken blev kendt.

” udgør et link til artiklen: ” Nabo til minigolfbane: I kan ikke slå os ihjel ” offentliggjort den 6. april 2023 på sn.dk, Pressenævnet.

] [Klager] har siden gjort en stor indsats for at vise sin utilfredshed.

Sjællandske Nyheder har dækket striden fra første færd [teksten ” Sjællandske Nyheder har dækket striden fra første færd” er understreget og udgør et link til artiklen: ” Her kan du få nuancerne med i tidens mest omtalte tv-dokumentar ” offentliggjort den 18. februar 2025 på sn.dk, Pressenævnet ] – også længe før, konflikten blev national underholdning.

Serien vakte stor debat [teksten ” Serien vakte stor debat” er understreget og udgør et link til artiklen: ” Stor støtte til begge naboer fra helvede ” offentliggjort den 19. februar 2025 på sn.dk, Pressenævnet.

], og efter udsendelsen optrådte begge parter i en lang række medier med deres synspunkter.

Trusler og tilsvininger

Anklageskriftet indeholder i alt 24 forhold, hvoraf hele 17 handler om, at [Klager] angiveligt har brudt det gældende tilhold.

I ét tilfælde – 2. juledag 2024 – skulle han ifølge politiet have afspillet en høj sirenelyd mod parken og derefter råbt: “Jeg slår dig kraftedeme ihjel.

Få nu styr på dine børn!

”

I andre tilfælde skal han gennem megafon have råbt ting som: "Luk din fucking grillbar!

" og "Du er et fuckhoved med flyveører og grødhjerne.

”

[Klager] er også tiltalt for at have lagt oplysninger og videoer om parkens ansatte på internettet – blandt andet på hjemmesiden [Hjemmeside], som han på et stort banner, der hænger ud mod vejen, også har sat en QR-kode på.

De seneste forhold, der er rejst tiltale for, foregår så sent som i maj 2025.

Støj, tomgang og åben ild

Men sagen handler ikke kun om chikane mod Minigolfparken.

[Klager] er også tiltalt for flere tilfælde af ulovlig støj og adfærd til gene for naboer.

Blandt andet for at have afspillet lyden af en vinkelsliber i høj volumen og for at lade en traktor stå i tomgang i halvanden time.

Som man så i tv-programmet brændte han også halm, så det osede med sort røg.

Det fik brandvæsenet til at rykke ud, men dem ville [Klager] ikke have ind på sin grund, og det førte til et sammenstød med politiet, som også blev tilkaldt.

Flere gange i dokumentaren var politiet til stede på adressen, og sparkede blandt andet en dør ind til huset, [Klager] opholdt sig i.

Ved en af de lejligheder skulle han have råbt ”Fed rockergruppe I tilhører – bøsserøve” efter politiet, og have nægtet at lade sig anholde.

Det er han nu også tiltalt for.

Politiet kræver lydudstyr konfiskeret

Anklagemyndigheden ønsker at få konfiskeret en række effekter, som ifølge sagen er brugt i chikanen: en megafon, højtalere, en DVD-afspiller og andet lydudstyr.

Der kan også komme krav om erstatning.

Sagen skal behandles ved retten over tre dage sidst i januar.

Straffen for trusler og gentagne overtrædelser af et polititilhold kan være bøde eller helt op til to års fængsel.

”

Efter offentliggørelsen

Sjællandske Nyheder opdaterede den 4. august 2025 kl.

12.52 artiklen med følgende passage fremhævet med kursiv øverst i brødteksten

”OPDATERET klokken 12.52: [Klager] siger, sagen har mere dybde, end Sjællandske Nyheder formår at dække, og har i øvrigt ingen kommentarer.

”

Følgende afsnit blev samtidig tilføjet som afslutning på artiklen

”[Klager] siger til Sjællandske Nyheder, at han ikke ønsker at tale med os, da hele sagen ifølge ham drejer sig om kommunens håndtering af sagen og har meget mere dybde, end Sjællandske Nyheder formår at dække.

Han har derudover ingen kommentarer til artiklen, idet den ifølge ham "bare er click bait".

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt to lydfiler dateret den 4. august 2025, hvor han har talt med chefredaktør [Chefredaktøren] og journalist [Journalisten].

Det fremgår af lydfilerne, at [Klager] blandt andet klager til mediet over brugen af det billede, der er bragt i artiklen, samt at han ikke er blevet forelagt indholdet forud for offentliggørelsen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. august 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Så har sn.dk igen, igen, igen, bragt en artikel uden at følge de presseetiske regler.

Der er bragt en artikel med navns nævnelse, med billeder af mig og en omtale af en mulig retssag, der end ikke er forkyndt for mig af politiet.

Hvor sjællandske medier ikke har ladet mig komme til genmæle før den bliver trykt.

Der er i samme artikel blevet brugt et billede af mig, der ikke har noget med konteksten at gøre og som sn.dk selv har oplyst til undertegnede, og Pressenævnet i en tidligere afgørelse, ikke vil blive brugt igen.

Billedet stammer fra en lovlig anmeldt demonstration.

og er således ikke en del af de anklager der er omtalt i artiklen.

Hvilket er misvisende og ude af kontekst.

Derudover har sn.dk bragt et luftfoto af min ejendom, som i detaljer beskriver, hvor jeg bor.

Hvilket tilsammen er direkte farligt for mig, da sn.dk udstiller mig som kriminel.

og samtidig udførligt beskriver min bopæl.

Dertil skal nævnes at der ligger flere anmeldelser hos politiet om folk, der opsøger mig for at udøve vold på mig og min familie.

Af den årsag at sn.dk, i samme artikel på forhånd kriminaliserer mig, bringer et billede af mit ansigt, mit fulde navn, og udpeger min bopæl.

og samtidig ikke lader mig komme til orde, gør at det er på tide at Pressenævnet tager affære.

Ydermere er der et hav af rygter og antagelser i artiklen, som frit bliver konkluderet som sandheder, idet jeg endnu ikke er dømt for noget og at anklageskriftet er baseret alene på modpartens antagelser.

Jeg skal af ovennævnte årsager bede om at Pressenævnet går ind i sagen.

Det er vigtigt at Pressenævnet beder om fuld indsigt i artiklen, der blev bragt før jeg rettede henvendelse til [Chefredaktøren], (redaktionschef på sn.dk) […]”

[Klager] har som svar på Sjællandske Nyheders udtalelse af 5. august 2025 anført blandt andet, at

”Indledningsvis vil jeg gøre Pressenævnet opmærksom på at politiet for nylig har tilkendegivet at de har overtrådt gdpr, lovgivningen og udleveret anklageskriftet imod mig i strid med gældende regler.

Se bilag.

Af den årsag at der kan ske fejl, også hos politiet, er det netop desto mere vigtigt at pressen overholder de presseetiske regler.

Havde sn.dk overholdt dem, ville jeg kunne nå at kontakte politiet og skaden ville ikke have været sket.

Det som sn.dk har været medvirkende årsag til, er netop at afskære mig muligheden for at få den nødvendige vejledning hos politiet, samt afskære mig min mulighed for at søge om navneforbud.

Ydermere afskærer det mig muligheden for at nå at kontakte min advokat og få råd og vejledning fra vedkommende.

Det er muligt at sn.dk ikke anser sagen her for alvorlig, idet de mener at min personlighed og mit privatliv er folkeeje.

Men det er en holdning jeg absolut ikke deler.

Og det er helt at misforstå at jeg går i medierne for at blive kendt.

Nej, min sag er alvorlig og handler om min eksistensberettigelse, min økonomi og min fremtid.

At sn.dk har udset mig som deres syndebuk er mildest talt usmageligt.

Og Pressenævnet må snart have forstået at sagen her har store konsekvenser for os, der skal leve med en avis, der ikke kan få nok, og som benytter enhver lejlighed til at svine mig til.

Kort sagt så vil jeg ikke finde mig i det mere.

Og hvis Pressenævnet også i denne sag vil tilgodese en avis’ ønske om at lave penge på en sagesløs mand, så vil det være en tydelig indikation på at Pressenævnet går pressens ærinde.

Billedet er blevet debatteret og afgjort i Pressenævnet og jeg forventer at Pressenævnet læner sig op af den afgørelse de tidligere er kommet med.

For at præcisere så stammer det billede fra en helt anden episode nemlig en lovlig demonstration, hvor megafonen ikke var til diskussion hos politiet, tværtimod.

Og for [Journalisten] og [Chefredaktøren]s skyld, så kan jeg fortælle, at den dag vi demonstrerede, blev vi ikke på noget tidspunkt bedt om at stoppe.

Og det var aldrig på tale, at noget skulle konfiskeres den dag.

Derfor har billedet intet med artiklen at gøre.

At sn.dk mener det har relevans i forhold til, hvorvidt sn.dk selv har vurderet, at de effekter der ønskes konfiskeret, er netop den genstand jeg bliver afbilledet med, er jo egentligt en grov påstand uden bevis.

Og jeg kan med rette afkræfte, at den megafon ikke er en del af den antagelse sn.dk har taget, om at den er en del af de effekter der ønskes konfiskeret.

Derfor er det helt og fuldkommen ude af kontekst såvel som sn.dk selv har lovet mig ikke at trykke det billede ude af kontekst.

At [Chefredaktøren] ikke formår at tage ansvar for den manglende forelæggelse umiddelbart efter udgivelsen kl.

10, da hun som skrevet, bliver opmærksom på problemet, fortæller mig at [Chefredaktøren] som redaktionschef ikke er sin opgave ansvarlig.

Hvilket jeg et utal af gange har beskrevet over for Pressenævnet.

Det er igen en løgn, når [Chefredaktøren] skriver at redaktionen tog kontakt til mig.

Og at jeg udtalte at jeg ikke ønskede at udtale mig.

Det har aldrig været tilfældet.

Men flere gange har det været tilfældet at [Journalisten] har ringet mig op og på provokerende vis nægtet at høre på mig.

Og derfor konkluderet at jeg ikke ønsker at udtale mig.

Det samme var tilfældet her, da [Journalisten] igen kontaktede mig og jeg forklarer [Journalisten], at jeg ikke ønsker at tale med hende.

Jeg har tidligere udtalt mig til sn.dk, men siden [Journalisten] har skrevet løgne og ikke forelagt mig artikler hun har skrevet, har jeg frabedt mig at det er hende, der kontakter mig, ydermere har [Journalisten] provokeret mig på Facebook.

Af disse årsager vil jeg mene at det er rimeligt at jeg beder om en anden journalist kontakter mig og at [Journalisten] er inhabil.

Derfor holder argumentet ikke, om at jeg ikke vil udtale mig tilsn.dk For det er ikke tilfældet.

Jeg begriber heller ikke det med, at [Chefredaktøren] forsøger at redegøre for tidspunktet jeg kontaktede hende.

Jeg kimer hende ned, længe før jeg taler med [Chefredaktøren] og jeg sender en sms, hvor jeg anbefaler hende at kontakte mig, hvis ikke sagen skal ende i Pressenævnet.

Det er min vurdering, at det er mine opkald, der leder til at [Chefredaktøren] bliver opmærksom på, at der er noget galt, og derfor begynder at brandslukke inden hun kontakter mig.

Det er altså på min foranledning at [Chefredaktøren] reagerer.

Men desværre er [Chefredaktøren] ikke særlig interesseret i at følge de presseetiske regler.

Og hun vælger også at krybe uden om, den aftale hun indgår med mig om, at skrive tydeligt, at de ikke har kontaktet mig før publiceringen.

Jeg har vedhæftet de 2 samtaler.

Jeg håber Pressenævnet kan høre at [Journalisten] er stærkt manipulerende og ikke respektere mig.

jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at hun har et personligt ønske om at skade mig.

”

2.2 Sjællandske Nyheders synspunkter

Sjællandske Nyheder har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”Som opfølgning på de talrige artikler, vi har skrevet om de episoder, hvor politi og beredskab har været involveret i [Klager]s konflikt med naboen, Minigolfparken, bringer vi en artikel baseret på anklagemyndighedens anklageskrift.

Punkterne er offentligt kendt og er vist på nationalt tv med [Klager]s samtykke og aktive medvirken.

Sagen mellem Anklagemyndigheden og Minigolfparken på den ene side og [Klager] på den anden må Retten i [Bynavn 1] afgøre.

Det tages der ikke stilling til i den redegørende artikel.

Vi publicerede artiklen online på sn.dk mandag d. 4. august klokken 10:02 og efter udgivelse blev jeg opmærksom på, at artiklen ikke var forelagt for [Klager], så han kunne få lov at forholde sig til tiltalepunkterne.

Redaktionen mente, at de alene faktuelt redegjorde for indholdet af anklageskriftet og det derfor ikke var nødvendigt med forelæggelse.

Jeg er af den opfattelse, at når vi nævner en tiltalt ved navn og bringer et billede – uanset hans egen medvirken i et tv-program, der har gjort både ham, sagen og konflikten landsdækkende og landskendt, så bør vi forelægge.

Da jeg blev opmærksom på den manglende forelæggelse, bad jeg derfor redaktionen kontakte [Klager] for en kommentar til tiltalepunkterne.

Det gjorde redaktionen, og de opdaterede artiklen klokken 12:52 med kommentar fra [Klager] om at han ikke ønskede at udtale sig til os.

Jeg blev ringet op af [Klager] klokken 12:32, men sad i møde og kunne derfor først returnere hans opkald klokken 13:06.

Her beklagede jeg den indledningsvist manglende forelæggelse og gjorde opmærksom på, at artiklen nu var opdateret med hans kommentar.

[Klager] bad om at få artiklen fjernet.

Det nægtede jeg, men understregede igen, at jeg mener, han burde have været forelagt artiklens indhold forud for publicering, så han havde mulighed for at kommentere.

Jeg fremsendte kort tid efter vores samtale den nu opdaterede artikel til ham til hans orientering.

Da redaktionen fik kontakt til [Klager] var hans reaktion, at han "under ingen omstændigheder ønsker at blive kontaktet af os", og han ønskede ikke at udtale sig om sagen.

Billedet illustrerer et af udfaldene mod Minigolfparken med den megafon, som anklagemyndigheden ifølge anklageskriftet vil have konfiskeret.

Derfor er billedet brugt i aktuel sammenhæng og er et visuelt bevis for indhold i artiklen.

TV2 brugte et billede af [Klager] med selvsamme megafon i pressematerialet forud for tv-udsendelsen om nabokrigen i [Område].

Da han uden at føle sig krænket har stillet op med både ansigt, ejendom og den omtalte megafon på nationalt tv for mere end en million seere er vores billeder tilbage i brug, hvilket vi også tidligere har gjort Pressenævnet og [Klager] bekendt med.

For at give Pressenævnet et indtryk af, hvor offentlig en person [Klager], sagen, megafonen og hans bopæl nu er – så er her fem links til artikler med video og billeder fra andre medier: I flere af artiklerne medvirker [Klager] aktivt.

Adressen på minigolfbanen og [Klager] ejendom er ikke nogen hemmelighed efter tv-udsendelsen.

[Der er i mediesvaret indsat en række links til artikler bragt af blandt andet Berlingske og B.

T.

om sagen, Pressenævnet ]

I forhold til den oprindelige udgave af artiklen, så er det den vedhæftede – eksklusiv den indledende opdatering: OPDATERET klokken 12.52: [Klager] siger, sagen har mere dybde, end Sjællandske Nyheder formår at dække, og har i øvrigt ingen kommentarer.

Og eksklusiv den afsluttende sætning, der også er påført artiklen klokken 12:52: [Klager] siger til Sjællandske Nyheder, at han ikke ønsker at tale med os, da hele sagen ifølge ham drejer sig om kommunens håndtering af sagen og har meget mere dybde, end Sjællandske Nyheder formår at dække.

Han har derudover ingen kommentarer til artiklen, idet den ifølge ham "bare er click bait".

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, som hører under domstolene og Datatilsynet.

¬

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over blandt andet, at Sjællandske Nyheder har bragt omtale af en mulig retssag, før den er blevet forkyndt for ham, og at mediet ikke har ladet ham komme til orde i sammenhængen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Først kom han ind i over en million danskeres stuer, da han rullede over skærmen i tv-programmet Naboen fra Helvede.

[Teksten ”tv-programmet Naboen fra Helvede” udgør et link til artiklen: ” TV2 har lavet dokumentar om lokal nabostrid ” offentliggjort den 2. februar 2025 på sn.dk, Pressenævnet ].

Nu kommer han også ind i Retten i [Bynavn 1].

[Klager], den højtråbende nabo fra [Bynavn 2], skal nu forsvare sine gerninger overfor en domsmandsret.

Politiet har løbende sigtet [Klager] for en lang række forhold – blandt andet noget af det, der blev vist i tv-programmet.

Nu har anklagemyndigheden valgt at rejse tiltale for blandt andet chikane, trusler og støj.

[…]

” Landskendt konflikt

TV 2-dokumentaren Naboen fra Helvede, der blev sendt først på året, skildrede en bitter nabostrid mellem [Klager] og [Person 1], som driver Minigolfparken på den anden side af vejen.

Konflikten begyndte, da planerne om Minigolfparken blev kendt.

[Teksten ”Konflikten begyndte, da planerne om Minigolfparken blev kendt.

” udgør et link til artiklen: ” Nabo til minigolfbane: I kan ikke slå os ihjel ” offentliggjort den 6. april 2023 på sn.dk, Pressenævnet.

] [Klager] har siden gjort en stor indsats for at vise sin utilfredshed.

Sjællandske Nyheder har dækket striden fra første færd [teksten ” Sjællandske Nyheder har dækket striden fra første færd” er understreget og udgør et link til artiklen: ” Her kan du få nuancerne med i tidens mest omtalte tv-dokumentar ” offentliggjort den 18. februar 2025 på sn.dk, Pressenævnet ] – også længe før, konflikten blev national underholdning.

Serien vakte stor debat [teksten ” Serien vakte stor debat” er understreget og udgør et link til artiklen: ” Stor støtte til begge naboer fra helvede ” offentliggjort den 19. februar 2025 på sn.dk, Pressenævnet.

], og efter udsendelsen optrådte begge parter i en lang række medier med deres synspunkter.

Trusler og tilsvininger

Anklageskriftet indeholder i alt 24 forhold, hvoraf hele 17 handler om, at [Klager] angiveligt har brudt det gældende tilhold.

I ét tilfælde – 2. juledag 2024 – skulle han ifølge politiet have afspillet en høj sirenelyd mod parken og derefter råbt: “Jeg slår dig kraftedeme ihjel.

Få nu styr på dine børn!

”

I andre tilfælde skal han gennem megafon have råbt ting som: "Luk din fucking grillbar!

" og "Du er et fuckhoved med flyveører og grødhjerne.

”

[Klager] er også tiltalt for at have lagt oplysninger og videoer om parkens ansatte på internettet – blandt andet på hjemmesiden [Hjemmeside], som han på et stort banner, der hænger ud mod vejen, også har sat en QR-kode på.

De seneste forhold, der er rejst tiltale for, foregår så sent som i maj 2025.

Støj, tomgang og åben ild

Men sagen handler ikke kun om chikane mod Minigolfparken.

[Klager] er også tiltalt for flere tilfælde af ulovlig støj og adfærd til gene for naboer.

Blandt andet for at have afspillet lyden af en vinkelsliber i høj volumen og for at lade en traktor stå i tomgang i halvanden time.

Som man så i tv-programmet brændte han også halm, så det osede med sort røg.

Det fik brandvæsenet til at rykke ud, men dem ville [Klager] ikke have ind på sin grund, og det førte til et sammenstød med politiet, som også blev tilkaldt.

Flere gange i dokumentaren var politiet til stede på adressen, og sparkede blandt andet en dør ind til huset, [Klager] opholdt sig i.

Ved en af de lejligheder skulle han have råbt ”Fed rockergruppe I tilhører – bøsserøve” efter politiet, og have nægtet at lade sig anholde.

Det er han nu også tiltalt for.

Politiet kræver lydudstyr konfiskeret

Anklagemyndigheden ønsker at få konfiskeret en række effekter, som ifølge sagen er brugt i chikanen: en megafon, højtalere, en DVD-afspiller og andet lydudstyr.

Der kan også komme krav om erstatning.

Sagen skal behandles ved retten over tre dage sidst i januar.

Straffen for trusler og gentagne overtrædelser af et polititilhold kan være bøde eller helt op til to års fængsel.

”

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at [Klager], i forbindelse med sin offentlige ageren som led i debatten om minigolfbanen og sin medvirken i et landsdækkende tv-program herom, må tåle kritisk omtale af sin person og handlinger, især når emnet er af almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Sjællandske Nyheder for at bringe omtale af den verserende straffesag, herunder uddrag fra anklageskriftet.

Nævnet finder imidlertid, at omtalen indeholder beskyldninger mod [Klager], herunder gengivelse af dele af indholdet i anklageskriftet, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham, og at der er derfor er tale om oplysninger, der skal forelægges for ham.

Det er ubestridt, at Sjællandske Nyheder ikke forelagde beskyldningerne for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Uanset, at der mellem mediet og [Klager] løbende har været kommunikation, og at [Klager] flere gange har afvist at udtale sig, finder Pressenævnet i den konkrete sag, at Sjællandske Nyheder har tilsidesat god presseskik ved at bringe beskyldningerne mod [Klager] i den påklagede artikel uden forinden at give ham mulighed for at forholde sig til beskyldningerne og besvare disse i sammenhængen.

Det kan i den konkrete sammenhæng ikke ændre herpå, at Sjællandske Nyheder i den efterfølgende dialog med [Klager] beklagede og lod ham komme til orde og efterfølgende opdaterede artiklen med en kommentar fra ham.

Nævnet udtaler kritik.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at der er bragt et billede af ham, der er misvisende i sammenhængen, og som Sjællandske Nyheder tidligere i forbindelse med en klagesag i Pressenævnet har oplyst ikke ville blive bragt igen.

Herudover har [Klager] klaget over, at han er omtalt ved navn, og at der er bragt et luftfoto af hans ejendom.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe – eller ikke at bringe – en given omtale.

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der står bag en hæk og taler i en megafon.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] optrådte ved indvielsen af Minigolfparken med sin megafon, hvor han råbte sin frustration ud.

Dengang var det en lovligt anmeldt demonstration – siden fik han et polititilhold, der forbød ham at tage kontakt til Minigolfparken og dens medarbejdere.

”

Der er herudover indsat et luftfoto af et landområde med tre ejendomme.

Af billedteksten fremgår: ”Foto af området hvor Minigolfparken ligger - og hvor tv-programmet Naboerne fra Helvede foregår.

[Klager] bor i huset lige overfor vejen i T-krydset”

Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil.

Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet, der viser [Klager] stå bag en hæk og tale i en megafon, i sammenhæng med omtalen af sagen ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hans privatliv.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at billedet er bragt i en sammenhæng, hvor den nabokonflikt, [Klager] er en del af, er omtalt.

Billedet vurderes således ikke at være misvisende i den sammenhæng, det er bragt.

Det påklagede billede, hvor [Klager] taler i en megafon, har tidligere været bragt af Sjællandske Nyheder i forbindelse med omtale af sagen, og [Klager] har tidligere klaget over brugen af billedet.

Ved Pressenævnets kendelse af 23. maj 2024 (sag 2023-10372) fandt nævnet ikke anledning til at kritisere brugen af billedet, men bemærkede, at mediet i forbindelse med klagesagen over for Pressenævnet havde oplyst, at mediet ikke længere vil bruge det påklagede billede af [Klager] i forbindelse med omtale af konflikten.

[Klager] klagede herefter over, at billedet var bragt på ny, og ved kendelse af 21. januar 2025 (sag 2024-10372) kritiserede Pressenævnet herefter Sjællandske Nyheder for på ny at bringe billedet.

Nævnet lagde ved denne afgørelse vægt på, at mediet i forbindelse med den tidligere klagesag i Pressenævnet havde tilkendegivet, at mediet ikke længere ville bringe det pågældende billede.

Sjællandske Nyheder oplyste efterfølgende Pressenævnet og [Klager] om, at Sjællandske Nyheder fremadrettet ville fastholde redigeringsretten og anvende billedet, hvis det igen blev relevant i konteksten.

Uanset, at Sjællandske Nyheder over for Pressenævnet har tilkendegivet, at mediets tilsagn om ikke at anvende billedet er trukket tilbage, finder Pressenævnet, at [Klager] som udgangspunkt må have en berettiget forventning om, at det pågældende billede ikke vil blive bragt i forbindelse med omtale af sagen i Sjællandske Nyheder.

Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, herunder den efterfølgende eksponering der har været af [Klager] og sagen, hvor [Klager] også selv har medvirket i blandt andet en landsdækkende tv-udsendelse, at [Klager] må have forventet, at sagen – herunder tidligere billeder – fortsat ville være genstand for medieomtale, og finder på den baggrund, at Sjællandske Nyheder ikke har tilsidesat god presseskik ved at bringe det påklagede billede.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet finder i forhold til omtalen af [Klager] ved navn samt omtalen af hans bopæl, herunder ved brug af et luftfoto af hans ejendom, at han ved sin deltagelse i debatten omkring den omtalte minigolfbane og dennes placering har accepteret, at omtalen af ham og hans adresse kan blive genstand for yderligere medieomtale i forbindelse med omtalen af den omtalte nabokonflikt.

Nævnet finder derfor, at Sjællandske Nyheder ikke har tilsidesat god presseskik ved at omtale [Klager] ved navn eller ved at bringe oplysninger og billeder af hans bopæl.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet skal afslutningsvis i forhold [Klager] indsigelser mod den konkrete journalist bemærke, at der, som sagen er oplyst, ikke ses at foreligge omstændigheder, der sandsynliggør, at der mellem klager og journalisten foreligger en interessekonflikt af en sådan karakter, at der er grundlag for at kritisere mediet for at anvende den pågældende journalist.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske Nyheder at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder

[underrubrik]

Sjællandske Nyheder får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

Sjællandske Nyheder bragte i august 2025 en artikel med omtale af en straffesag, der var rejst på baggrund af hændelser i forbindelse med en nabokonflikt.

En af de omtalte naboer klagede til Pressenævnet over blandt andet manglende forelæggelse.

Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder for manglende forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 21. april 2026

KEN#LOKDOK23 2026 9463 Valid

-

[Klager], kendt fra tv-programmet "Naboen fra Helvede",

KEN#LOKDOK23 2026 9463 Valid

-

Han er tiltalt for chikane, trusler og støj mod Minigolfparken i

KEN#LOKDOK23 2026 9463 Valid

-

Anklageskriftet indeholder 24 forhold, herunder 17 brud på

KEN#LOKDOK23 2026 9463 Valid

-

[Klager] har angiveligt brugt højlydte megafon-råb, musik og røg til

KEN#LOKDOK23 2026 9463 Valid

-

Anklagemyndigheden ønsker konfiskation af lydudstyr og overvejer erstatningskrav i sagen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →