Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08464

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08464

TV 2 ØST får ikke kritik for at afvise sletning af artikler

TV 2 ØST bragte i august 2021 to artikler om en navngiven persons udlejningsvirksomhed.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde vægt på, at omtalen angik hans erhvervsmæssige forhold, og at omtalen fortsat havde offentlig interesse.

[Klager] ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over, at TV2 ØST har afvist at slette artiklerne ” [Person 2]s bolig er fyldt med fejl – nu advarer hun andre lejere ” og ” Endnu et lejemål med fejl – nu bor [Person 3] i telt ”, bragt henholdsvis den 22. og 23. august 2021, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

TV2 ØST bragte den 22. august 2021 artiklen ” [Person 2]s bolig er fyldt med fejl – nu advarer hun andre lejere ” på tv2east.dk.

Der er øverst i artiklen bragt et videointerview med [Person 2] vedrørende hendes boligsituation.

Af videoteksten fremgår: ”[Person 2] har klaget til Huslejenævnet, der har givet hende medhold.

Alligevel sker der intet fra udlejers side.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”I månedsvis har [Person 2] og [Bynavn 1] Kommune kæmpet med en bolighaj, der udlejer ulovlige boliger.

”

Af artiklen fremgår

”I et hus lidt uden for [Bynavn 2] flyttede [Person 2] ind tilbage i april.

Med job og hund havde hun brug for et sted at bo.

- Jeg stod i en akut boligsituation, hvor jeg var nødt til at skulle have noget at bo i hurtigt.

Så fandt jeg denne her lejlighed på Boligportalen.

I huset er der i alt tre lejemål, hvoraf [Person 2] har det ene.

Men forholdene var langt fra, hvad hun havde håbet på, og hvad der i øvrigt stod i lejekontrakten.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 2].

Af billedteksten fremgår: ”Udlejer [Klager] har efter flere måneder sat en varmepumpe op, men han har stadig ikke betalt [Person 2] sine penge tilbage.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”I lejekontrakten stod der, at udlejer skulle levere varme via varmepumpe, men det var der alligevel ikke, da hun flyttede ind.

For at holde varmen måtte hun i stedet benytte elektriske varmeblæsere, som gav en høj elregning – noget som udlejerens egen håndværker havde foreslået hende.

[…]

- Der kom aldrig nogen varmepumpe, og pludselig stoppede håndværkeren, fordi han ikke fik udbetalt sin løn, og så skete der ikke mere der, siger [Person 2] til TV2 ØST.

Vand kom ned gennem loftet

Men hvis [Person 2] troede, at den manglende varmepumpe ville blive det eneste problem, så tog hun fejl.

Efter indflytning dukkede der flere overraskelser op.

I loftet henover køkkenet peger hun på store revner.

- Det er en vandskade, hvor der kom vand ned på køkkengulvet, når overboen gik i bad.

Der var ret meget vand over det hele.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en revne i loftet.

Af billedteksten fremgår: ”Når overboen gik i bad, regnede det ned i køkkenet.

”

Af artiklen fremgår videre

”I entréen udpeger hun endnu en vandskade, som er blevet spartlet over.

Toilettet har stort set ikke virket, siden hun flyttede ind i april, og derfor må hun nu hele vejen bagom huset, op på første etage og ind i den anden lejlighed for at komme på toilettet.

- Det er overboens toilet, der er heroppe, men der bor ikke nogen her nu, så derfor bruger jeg dét, siger hun.

Lejet ud som nyrenoveret

Udlejer [Klager] lagde for noget tid siden lejemålet på første sal ud på Boligportalen.

Her skrev han, at lejemålet var nyrenoveret.

Det er den samme tomme lejlighed, hvor [Person 2] nu er nødt til at bruge toilettet.

- Han skrev, der var egen stor tagterrasse.

Men det er jo sådan noget tagpap.

Der er også en vandskade her, hvor vandet løber ned til naboen, som har spande stående, fortæller hun.

”

Der er i artiklen indsat et billede af det omtalte hus.

Af billedteksten fremgår: ”Det gamle hus uden for [Bynavn 2] ligger ud til [Vejnavn]”.

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”[Person 2] har adskillige gange været i kontakt [med] udlejer [Klager], som lejer boligen ud under virksomhedsnavnet [Virksomhedsnavn].

- Han fortalte, at mange af tingene ville blive udbedret hurtigst muligt, men mange af mine henvendelser er også blevet ignoreret.

Det er som at banke i en pude, for der sker ikke rigtigt noget.

Ignorerede Huslejenævnets afgørelse

Da [Person 2] følte, at hun ikke rigtigt kom videre med udlejer, tog hun kontakt til Huslejenævnet.

Efter at nævnet havde besigtiget ejendommen, kom afgørelsen den 17. juni i år.

[…]

Heri fremgår det blandt andet, at udlejer skal reparere seks forhold i boligen, nedsætte huslejen fra 5.700 kroner til 3.000 kroner fremover og betale [Person 2] 17.900 kroner tilbage i for meget betalt leje.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”HUSLEJENÆVNETS KRAV TIL UDLEJER” med følgende opsat i punktform

”Opsætte separat elmåler.

Opsætte varmepumpe.

Reparere utæt radiator.

Udbedre toiletafløb.

Afhjælpe vandindtrængning fra overboen.

Reparere badeværelsesvindue.

Nedsætte huslejen fra 5.700 til 3.000 kroner fremover.

Betale 17.900 kroner tilbage.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”Udlejer [Klager] fik fire uger, altså indtil den 17 juli i år, til at udbedre forholdene og betale sin lejer pengene tilbage.

Det har han ikke gjort.

- Han har ikke levet op til noget, andet end at han har sat varmepumpen op, fortæller [Person 2].

I stedet sagsøgte udlejeren hende for at have betalt for lidt i husleje, da hun efterfølgende rettede sig efter Huslejenævnets afgørelse og betalte 3.000 kroner i stedet for de oprindelige 5.700 kroner.

Da TV2 ØST går ind i sagen, forklarer udlejer nu, at stævningen alligevel ikke længere gælder.

- Vi skal ikke stævne hende med retten og inkasso.

Hun kommer til at få de penge, der er.

Sådan som ifølge Huslejenævnet, siger [Klager] til TV2 ØST.

Så hun får alle 17.900 kroner tilbage?

- Jamen, som jeg sagde, kan jeg ikke lige huske tallet.

- Hvis der er fugtskader i loftet, og toilettet ikke virker, kan man så skrive på nettet, at boligen er nyrenoveret?

- Altså jeg forstår, hvad du mener.

Men de fejl og mangler på det lejemål, som [Person 2] har, de bliver lavet hurtigst muligt.

Ulovlige lejemål

Da [Afdeling 2] i [Bynavn 1] Kommune fandt ud af, at der boede tre forskellige lejere i huset, udstedte de den 20. maj et varsel om påbud.

[…]

Beboelsen i lejemålet er nemlig decideret ulovlig, fordi der i det såkaldte Bygnings- og Boligregister (BBR) kun er oprettet ét lejemål på ejendommen.

[Person 4] er leder i [Afdeling 1] i [Bynavn 1] Kommune forklarer

- Det er simpelthen ikke muligt at oprette tre boliger på den her ejendom.

Den er lille og kun på 115 kvadratmeter, forklarer hun.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 4].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 4], leder i [Afdeling 1], [Bynavn 1] Kommune.

Ifølge hende er det ikke muligt at få tilladelse til at have tre selvstændige lejligheder på ejendommen.

”

Af artiklen fremgår videre

”Også her har [Klager] ignoreret kommunens frist på fire uger til at få det ulovlige boligforhold bragt i orden.

- Det er udlejer, der har ansvaret for, at forholdene er lovlige på ejendommen.

Når det ikke er tilfældet, så skrider vi som kommune i sagen.

Så kommer vi med et varsel, dernæst et påbud, og hvis dét ikke bliver fulgt op, så overgår sagen til politiet, siger lederen i [Bynavn 1] Kommune.

Men [Klager] er overbevist om, at kommunen nok skal komme til at acceptere lejemålene som lovlige, og han forklarer, at forsinkelserne drejede sig om sommerferie.

”

Der er i artiklen indsat et billede af de omtalte postkasser foran huset.

Af billedteksten fremgår: ”Huset er kun godkendt til ét lejemål, men i indkørslen har udlejer opsat tre postkasser til sine lejere.

”

Af artiklen fremgår videre

”- Den endelige godkendelse falder på plads snart.

Der er ikke nogle påbud eller noget på det.

Arkitekten er i gang med at få de sidste ting på plads, forklarer han til TV2 ØST.

[Person 2] håber, at andre potentielle lejere er opmærksomme

- Det er vigtigt for mig at fortælle om det her, fordi jeg gerne vil oplyse folk om, at Huslejenævnet findes.

Jeg vil gerne have, at ham her bliver stoppet, fordi jeg ved, han har en masse andre udlejningsejendomme, siger hun.

Hvor lang tid bliver du boende?

- Jeg bliver, til sagen er slut.

Når den er det, så er lejligheden forhåbentlig i tip top stand, og så kan jeg lige så godt blive boende, mens jeg søger efter noget andet.

For det ér svært at finde bolig, og det er også derfor, man nogle gange kommer til at gøre det lidt for hurtigt.

”

TV2 ØST bragte den 23. august 2021 artiklen ” Endnu et lejemål fyldt med fejl – nu bor [Person 3] i telt ” på tv2east.dk.

Der er øverst i artiklen bragt et videointerview med blandt andet [Person 3].

Af videoteksten fremgår: ”[Person 3] har på grund af de mange fejl i boligen, og den er blevet gjort ulovlig, set sig nødsaget til at flytte i telt.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Endnu en lejer står med en ubrugelig bolig.

Nu er han flyttet i telt.

”

Af artiklen fremgår

”Det, der skulle have været leje af en lejlighed i et hus i [Bynavn 3], blev i stedet to opslåede telte i baghaven for [Person 3] og sine to hunde.

I juni flyttede han til [Bynavn 3] for at starte en psykologklinik, men måtte efter to uger flytte ud af lejligheden igen.

- I første omgang så det godt ud, men efter 14 dage, så blev jeg dårlig af at være der, siger [Person 3].

Efter kort tid fik han besøg af kommunen, der havde mistanke om, at der var skimmel.

Kommunen fandt dog langt værre forhold og sagde, at [Person 3] måtte flytte ud.

- Det er ikke lovligt, at boligen bliver brugt, for i tilfælde af brand, så kan jeg blive brændt, siger [Person 3], der derfor har slået to telte op i haven, hvor han bor sammen med sine to hunde.

Det bekræfter kommunen, der har været ude og besigtige lejeboligen.

- Man har indrettet to lejemål i huset, banket hul i en gavl og sat en jerntrappe op til lejemålet på første sal og lukket den indvendige trappe med en krydsfinerplade.

Det er lidt interimistisk.

Der var også massive problemer med rotter på ejendommen.

Især i stueplan, siger [Person 5], boligkoordinator i [Bynavn 4] Kommune.

”

Der er i artiklen indsat et billede fra lejemålet, hvoraf ses, at en trappe, der er blændet af en krydsfinerplade.

Af billedteksten fremgår: ”Trappen ned til stueetagen, der er blevet blokeret.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

” Opråb uden held

[Person 3] lejer boligen af [Klager], der driver udlejningsfirmaet [Virksomhedsnavn].

De er blevet gjort opmærksom på problemerne i lejligheden, men lige lidt har det hjulpet.

- De siger, jeg skal betale den husleje, der er fastlagt i kontrakten, og så kommer de og gør noget ved det.

Men der sker jo ikke noget, siger [Person 3].

[Klager] er dog ikke enig i den udlægning.

- [Person 3] er tilfreds, og de ting, der mangler, får vi lavet hurtigst muligt, siger [Klager].

Det er dog ikke første gang, at udlejeren [Klager], er i søgelyset.

Søndag fortalte TV2 ØST, at [Person 2], der også lejer en lejlighed gennem [Klager], er fyldt med fejl.

Blandt andet manglede der en varmepumpe, der var vandskader og et ubrugeligt toilet.

Men selvom udlejeren lovede at udbedre manglerne, skete det aldrig.

[…]

Hvorfor udlejer du boliger, der potentielt er sundhedsskadelige, men også decideret ulovlige?

- Der er ikke nogle boliger, der er sundhedsskadelige.

I forhold til [Person 2]s sag, der har jeg sagt, at der været ferie, og håndværker har været bagud.

Men de små mangler, der er, de bliver lavet hos hende hurtigst muligt, siger [Klager].

[Person 3] flytter ud af sin bolig første september og må se sin boligdrøm i [Bynavn 3] briste.

- Jeg vil gerne bo [Bynavn 3], for det er en af de mest fantastiske byer, jeg har set i Danmark, siger [Person 3].

Mandag har [Bynavn 4] Kommune kondemneret boligen i [Bynavn 3], som betyder at der er forbud mod at benytte ejendommen.

Udover denne bolig, så undersøger [Bynavn 4] Kommune også en anden bolig, som [Klager] ejer og lejer ud.

[…]”

Efter offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt hans mail af 29. maj 2025 til TV 2 ØST med anmodning om sletning samt mediets svar af 2. juni 2025, hvoraf blandt andet fremgår

”[…]

Det forhold, at artiklerne ikke længere beskriver en aktuel nyhedssituation, udgør i sig selv ikke et presseetisk grundlag for afpublicering.

Presseetikken opererer ikke med et krav om, at redaktionelt indhold skal fjernes, blot fordi en sag ikke længere udvikler sig, eller fordi den ene part i en sag mener, at sagerne er "bragt i orden".

Artikler har samtidig – udover deres nyhedsværdi i samtiden – en legitim funktion som historisk dokumentation.

Artiklerne dokumenterer alvorlige problemer i private lejeboliger og omtaler kommunale indsatser, Huslejenævnets afgørelser samt manglende overholdelse af et varslet påbud.

Sagerne har klar offentlig interesse og indgår i en bredere debat om boligstandarder, udlejeres ansvar og lejeres rettigheder.

Der er således tale om oplysninger, der rækker ud over enkeltsagerne og fortsat har samfundsmæssig relevans, idet TV2 ØST løbende har dækket forholdene på det privat boligudlejningsmarked – ikke mindst på Lolland, hvor den ene artikel har sit udgangspunkt.

Det fremgår ikke af jeres henvendelse, at indholdet skulle være urigtigt.

Artiklerne er baseret på interviews med de berørte parter, udtalelser fra myndigheder og konkrete dokumenter.

Vi vurderer således, at oplysningerne er efterprøvede og korrekt gengivet, og at der er sket forelæggelse af de faktuelle oplysninger for [Klager], der udtaler sig i begge artikler.

Vi konstaterer samtidig, at de nævnte artikler ikke er indbragt for Pressenævnet.

Endeligt bemærker vi, at jeres gengivelse af de presseetiske retningslinjers punkt D.

1 efter vores vurdering ikke er retvisende.

I henviser til, at der under D.

1 fremgår følgende

At medier bør sikre, at ældre og potentielt skadeligt indhold ikke fastholdes i offentligheden, når oplysningerne ikke længere har en aktuel relevans, og hvor den fortsatte tilgængelighed påfører den omtalte væsentlig skade.

Ovenstående mener vi ikke er en retvisende tolkning af D.

1, der lyder således

Meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik.

Punktet D.

1 finder altså anvendelse, når der er tale om følsomme eller private oplysninger.

Vi vurderer, at de oplysninger, der fremgår af artiklerne, hverken er af privat karakter eller udgør følsomme oplysninger i presseetisk forstand.

Der er tale om oplysninger om erhvervsmæssig virksomhed og boligforhold, som har været genstand for offentlig kritik og journalistisk dokumentation.

Klager omtales alene i kraft af sin udlejningsvirksomhed, og der indgår ingen personlige oplysninger.

På baggrund af ovenstående må vi derfor afvise anmodningen om afpublicering af artiklerne.

[…]”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af et opslag af 4. marts 2025 bragt i et forum, hvoraf fremgår

”Vil ikke sige andet end at opfordre til, at man udviser rettidig omhu, inden man indleder et samarbejde

[Der er henvist til en tråd i Facebook-gruppen ”Erhvervsinvestering” og artiklen ” Endnu et lejemål fyldt med fejl – nu bor [Person 3] i telt ” bragt den 23. august 2021 af TV 2 Øst

[Klager] har til Pressenævnet endvidere indsendt et uddrag af en sms, hvoraf fremgår

”[…] godt klar over hvem du er og hvordan du kører dine forretninger,- Du er fis i hornlygte, så nu slutter samtalen.

”

[Klager] rettede den 29. maj 2025 henvendelse til TV 2 ØST, som den 2. juni 2025 afviste at slette artiklerne.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. juli 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

Vi [[Person 1] på vegne af [Klager], Pressenævnet ] anmoder om at begge artikler afpubliceres, idet forudsætningerne for deres fortsatte tilgængelighed ikke længere er til stede, subsidiært fjerne navneidentifikation og hindre søgemaskineindeksering.

1.

Forholdene er bragt i orden

De forhold, der dengang gav anledning til omtale, er for længst håndteret og

rettet op.

Lejemålet fremstår i dag uden mangler, og alle bygningsmæssige og

tekniske krav er opfyldt i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Der er heller ingen form for igangværende eller ny sagsbehandling, debat

eller opfølgning, der skulle give anledning til at fastholde omtalen i

offentligheden.

Sagen er med andre ord afsluttet både praktisk og

offentlighedsmæssigt.

2.

Artiklerne har mistet deres relevans – men skaden består

På trods af at sagen ikke længere har offentlig interesse, fylder artiklerne

fortsat i søgeresultater, hvor de dukker op i forbindelse med klientens navn.

Det har haft alvorlige konsekvenser for klientens privatliv og hans mulighed for at indgå nye forretningsmæssige relationer, da omtalen udgør en

belastning, som ikke står mål med dens nutidige informationsværdi.

Klienten er en privatperson og driver en mindre virksomhed, men har ikke

nogen offentlig rolle eller eksponering, som kan begrunde en fortsat offentlig

tilgængelighed af omtalen.

Der har heller aldrig været tale om forhold, som

rækker ind i en bredere samfundsdebat.

At oplysninger om en for længst

overstået midlertidig boligproblematik fortsat skal være let tilgængelige og

søgbare, fremstår derfor som urimeligt og ude af proportion med hensynet til

ytrings- og informationsfriheden.

Væsentlig og dokumenteret skade

3.

Presseetiske principper understøtter afpublicering

3.

Presseetiske principper understøtter afpublicering

Punkt D.

1 pålægger medier at overveje begrænsning af ældre digitalt indhold,

når oplysningerne ikke længere har aktuel relevans og påfører den omtalte

væsentlig skade.

Det er netop situationen her

[…]

4.

Supplerende retlige hensyn

EU-domstolens og EMD’s praksis om “retten til at blive glemt”/artikel 8-

hensyn støtter afvejningen til fordel for privatlivet, når den samfundsmæssige

interesse er udtømt.

Andre medier har i lignende situationer enten anonymiseret eller helt fjernet

navneangivelsen, hvilket kunne være et proportionalt alternativ.

[…]”

[Klager] har afsluttende anført blandt andet

”[…]

2.

Fejlagtig snæver fortolkning af punkt D.

1

TV 2 ØST fastholder, at punkt D.

1 alene finder anvendelse ved “følsomme eller private oplysninger” i snæver forstand.

Dette er en for restriktiv fortolkning.

Pressenævnet har i tidligere kendelser lagt vægt på, om oplysninger – uanset om de oprindeligt er bragt lovligt – i dag har aktuel relevans og om de påfører den omtalte væsentlig skade.

I denne sag er der tale om personhenførbare oplysninger om klagers tidligere udlejningsforhold, som fortsat dukker op ved navnesøgning og har dokumenteret negativ indvirkning på både privatliv og erhvervsmæssige relationer.

Dermed er der tale om oplysninger af en karakter, som punkt D.

1 netop skal beskytte imod, når nyhedsværdien er udtømt.

3.

Manglende aktuel samfundsrelevans

TV 2 ØST hævder, at artiklerne indgår i en “løbende” dækning af boligmarkedet.

Dette er imidlertid ikke dokumenteret i forhold til netop de omtalte konkrete sager.

Forholdene, der gav anledning til artiklerne, blev rettet op for flere år siden, og der har ikke siden været myndighedssager, ny udvikling eller nye forhold vedrørende klager.

Der er således tale om et afsluttet forløb uden aktuel debat eller offentlig interesse, hvilket taler for afpublicering.

4.

Uforholdsmæssig skade

[Opslaget af 4. marts 2025 og sms-uddraget] dokumenterer, at artiklernes fortsatte tilgængelighed direkte har ført til tabte forretningsmuligheder og skadet klagers omdømme.

Denne skade er ikke blot hypotetisk, men reel, konkret og fortsat.

Informationsværdien for offentligheden er derimod minimal efter fire år, hvilket skaber et åbenbart misforhold.

5.

Retlige hensyn

Selv hvis Pressenævnet ikke måtte finde, at punkt D.

1 direkte kan føre til afpublicering, bør proportionalitetsprincippet fra bl.a. EU-Domstolens praksis (herunder Google Spain-dommen) og EMD’s afgørelser (bl.a. Hurbain mod Belgien) inddrages.

Disse understøtter, at når en persons navn fortsat er let søgbart i forbindelse med gamle sager uden aktuel relevans, skal hensynet til privatlivet veje tungere end fortsat tilgængelighed.

[…]”

2.2 TV 2 ØSTs synspunkter

TV 2 ØST har i udtalelsen til Pressenævnet henvist til deres svar af 2. juni 2025 og supplerende anført følgende

”[…]

Helt grundlæggende er det vores opfattelse, at artiklerne er udtryk for en løbende dækning af samfundsrelevant indhold og at det vil have ret omfattende konsekvenser for nyhedsmedier i Danmark, hvis artikler der omhandler forretningsmæssige forhold på boligmarkedet kan forlanges afpubliceret som følsomme eller private oplysninger uden samfundsmæssig relevans.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er overtrådt, falder derfor uden for nævnets kompetence.

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at TV 2 ØST har afvist at slette artiklerne ” [Person 2]s bolig er fyldt med fejl – nu advarer hun andre lejere ” og ” Endnu et lejemål fyldt med fejl – nu bor [Person 3] i telt ”.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder omtale af [Klager]s udlejningsvirksomhed, herunder to lejeres kritiske udtalelser om standen af deres lejemål og deres oplevelser med [Klager].

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne fra 2021 indeholder oplysninger, som kan være belastende for [Klager].

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private eller følsomme oplysninger, der i sig selv taler for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen angår [Klager]s erhvervsmæssige forhold, samt at omtalen af boligmarkedet og forholdet mellem lejer og udlejer fortsat har almen interesse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere TV 2 ØST for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette artiklerne.

Afgjort den 21. april 2026

-

Forum-opslag og SMS viser konkret, at artiklerne fortsat hindrer forretnings- og privatliv [[Klager] har henvist til opslaget af 4. marts 2025 og uddraget af en sms, Pressenævnet ].

-

Søgeresultater binder klagers navn til alvorlige, men for længst løste problemer.

-

Oplysningerne angår en nu afsluttet, rent erhvervsmæssig sag.

-

Offentliggørelsen skader fortsat klager uforholdsmæssigt.

-

Det er ikke vores opfattelse at EU regelsæt om ”retten til at blive glemt” kan finde anvendelse ifht.

Journalistiske mediers udgivelser.

-

Artiklerne indgår i en løbende og til stadighed samfundsmæssig relevant dækning af vilkårene på det private marked for udlejningsboliger.

-

Klagers bilag med SMS har ingen henvisning til TV2 ØST’s indhold.