Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08473

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08473

Kritik for at bringe nummerplade uden sløring

B.

T.

bragte i juni sidste år en artikel med omtale af en hændelse, hvor personer i to forskellige biler kastede æg på en studentervogn.

Artiklen var ledsaget af en video af episoden, hvor man blandt andet kunne se de to biler følge efter studentervognen og køre over for rødt lys.

De to bilers nummerplade-oplysninger var synlige i videoen.

Ejeren af den ene bil klagede til Pressenævnet over, at B.

T.

havde bragt optagelsen uden at sløre hans bils nummerplade, og at B.

T.

efterfølgende havde afvist at sløre optagelsen.

Pressenævnet kritiserede B.

T.

for at have bragt optagelsen uden at have sløret nummerpladen på klagers bil.

Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at artiklens omtale og navnlig indholdet af selve videooptagelsen indeholdt oplysninger om en mulig lovovertrædelse, og at de uslørede optagelser derfor måtte anses for at vise forhold, der i sig selv kunne være krænkende for klager.

Derudover lagde nævnet også vægt på, at omtalen af den konkrete hændelse kunne være bragt uden at vise nummerplade-oplysninger.

Nævnet kritiserede også B.

T.

for at afvise klagers efterfølgende anmodning om sløring.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Se videoen: Kaster æg efter studentervogn” bragt den 30. juni 2025 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har offentliggjort videooptagelser, hvor hans nummerplade er synlig, og at B.

T.

har afvist at anonymisere nummerpladen.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

B.

T.

bragte den 30. juni 2025 artiklen ”Se videoen: Kaster æg efter studentervogn” på bt.dk.

Øverst i artiklen er indsat et billede, der viser en studentervogn og to biler.

Den ene bil (en grå [Bilmærke A]) har en synlig nummerplade, hvor nummerpladeoplysninger fremgår.

Henover billedet fremgår i en rød tekstboks: ”Se videoen nede i artiklen”.

Af artiklen fremgår

”Det plejer at være en stor fest, når de nyudklækkede studenter kører rundt i studentervogn og bliver mødt med glade tilråb og dyt på vejen.

Men for en gymnasieklasse blev festen afbrudt af to biler, der forfulgte studenterne og kastede med æg mod studentervognen.

Det fremgår af en video, som B.

T.

er kommet i besiddelse af.

Videoen er optaget fredag omkring klokken 17 på [Vejnavn] i [Bynavn] af [Person 1], der kørte lige bag studentervognen og derfor overværede episoden.

”

Der er i artiklen indsat en video, som er optaget den 27. juni 2025 på [Vejnavn] i [Bynavn].

Af videoen, som varer i ca. 32 sekunder, fremgår det, at to personbiler med synlige nummerpladeoplysninger, henholdsvis en sort [Bilmærke B] og en grå [Bilmærke A], kører bagved en studentervogn, og at der bliver kastet æg fra begge personbiler mod studentervognen.

Det fremgår også, at der bliver kastet noget fra studentervognen mod den grå [Bilmærke A].

Det fremgår tillige, at de to biler kører over for rødt lys.

Af artiklen fremgår videre

”Han uploadede først en bid af videoen på det sociale medie X og har siden sendt hele videoen til B.

T.

[Teksten ”på det sociale medie X” er fremhævet med rød skrift og udgør et link til et opslag på det sociale medie X offentliggjort den 27. juni 2025 af en person ved navn [Person 1], Pressenævnet.

]

På videoen kan man se, hvordan en sort [Bilmærke B] og en grå [Bilmærke A] på hasarderet vis kørte efter studentervognen.

Først kørte [Bilmærke A] op på siden af vognen, hvorefter en passager i bilen kastede æg op på studenterne i vognen.

Derefter kastede en passager fra den sorte [Bilmærke B] æg på bagsiden af studentervognen.

Imens stod studenterne og råbte.

Man kan også på videoen se, at der blev kastet noget fra studentervognen tilbage mod den grå [Bilmærke A].

Undervejs stoppede chaufføren i studentervognen op og åbnede døren, tilsyneladende for at få personerne i de to biler til at stoppe med at kaste med æg.

Det lykkedes dog ikke, for de to biler fortsatte med at forfølge studentervognen og kaste med æg mod den.

Til sidst i videoen ser man studentervognen foretage et venstresving, mens de to biler kørte over for rødt for at følge efter den.

B.

T.

er ikke bekendt med hvilket gymnasium, som studenterne i videoen går på.

Men det fremgår af et banner på vognen, at de går i 3.

X.

Det er langt fra første gang, at en studentervogn bliver ramt af æggekast.

B.

T.

har tidligere beskrevet lignende sager, hvor der blev kastet med æg og andet mod studentervogne.

” [Teksten ”B.

T.

har tidligere beskrevet lignende sager” er fremhævet med rød skrift og udgør et link til B.

T.

’s hjemmeside, hvor man bliver ført ind på en side med teksten ”Siden kunne ikke findes”, Pressenævnet.

]

Øvrige oplysninger

[Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at han er ejer af den grå [Bilmærke A], som fremgår af videoen.

[Klager] rettede efter offentliggørelsen af artiklen henvendelse til B.

T., som den 8. juli 2025 afviste at anonymisere artiklen med følgende begrundelse: ”Vi har valgt ikke at sløre billedet af nummerpladerne, da hændelsen foregår i det offentlige rum.

Ud fra en konkret vurdering af hele situationen vurderer jeg, at hensynet til offentlighedens interesse indlysende vejer tungere end sløringen af nummerpladen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. juli 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg ønsker hermed at indgive klage over BT’s artikel med titlen “ Se videoen: Kaster æg efter studentervogn ”, hvor både min og et familiemedlems bil vises tydeligt – herunder med synlige nummerplader.

BT har brugt både billedet og videoen i flere artikler, og sløringen bedes påsættes samtlige billeder/videoer.

Bilerne kan nemt identificeres, og som konsekvens heraf er vi som bilejere blevet udsat for en række ubehagelige episoder: Vi er blevet kontaktet af fremmede.

Vi har oplevet verbal konfrontation i det offentlige rum og trafikken.

Nummerpladerne linker os nu til et Facebook opslag hos Se og Hør, hvor der optræder racistiske og nedladende kommentarer i forbindelse med billederne af bilerne.

Det er særdeles grænseoverskridende og pinligt, at personer i vores omgangskreds, herunder familie, kan søge bilernes nummerplader frem og blive præsenteret for denne omtale.

Jeg har skriftligt anmodet BT om at sløre nummerpladerne.

Efter først at have ignoreret henvendelsen i flere dage, har BT, efter min anden mail, nu nægtet sløring med henvisning til, at hændelsen foregik i det offentlige rum, og at hensynet til offentlighedens interesse vejer tungere.

Jeg vurderer, at nummerpladerne ikke har nogen journalistisk relevans for historien, og at offentliggørelsen har medført en unødvendig krænkelse af privatlivets fred;

særligt da hændelsen ikke er blevet oplyst med navne, og identifikationen kun sker via nummerpladerne.

Jeg beder derfor Pressenævnet tage stilling til, om det er i overensstemmelse med god presseskik at offentliggøre nummerpladerne i denne sammenhæng

2.2 B.

T.s synspunkter

B.

T.

har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”B.

T.

fremsender hermed sit svar i Pressenævnets sag nr. 2025-08476, hvor [Klager] (herefter “Klager”), har klaget over B.

T.s artikel “ Se videoen: Kaster æg efter studentervogn ”, publiceret den 30. juni 2025.

Det bemærkes indledningsvis, at Klager ikke har præciseret hvilke bestemmelser i de presseetiske regler, der ifølge Klager er overtrådt.

B.

T.s svar tager derfor udgangspunkt i de forhold, Klager har fremført i klageskrivelsen.

Klager har […]

B.

T.

giver svar på Klagers påstand om, at B.

T.

ikke har sløret Klagers nummerplade skulle udgøre en overtrædelse af de presseetiske regler.

B.

T.

fastholder, som jeg svarede Klager i mailen, som Klager selv fremlægger til Pressenævnet, nemlig at B.

T.

ikke finder, at videoen udgør en presseetik overtrædelse.

Klager kører hensynsløst i offentligt rum.

Dette uden B.

T.

har kompetence til at vurdere om Klagers kørsel udgør en overtrædelse i færdselslovens forstand.

B.

T.

finder dog, at videoen tydeligt viser, at Klagers kørsel sammenholdt med Klagers ageren med at kaste genstande efter studenter, er et spørgsmål som nyder almen interesse, hvorfor det redaktionelt blev afdækket.

B.

T.

mener ikke, at Klager, i denne konkrete sag taget i betragtning, har krav om sløring af sin nummerplade.

B.

T.

finder at hele artiklen er udarbejdet og behandlet inden for reglerne om god presseskik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig

interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed,

organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i

mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] har oplyst, at han er ejer af den grå [Bilmærke A], som indgår i videoen, og hvis nummerplade-oplysninger er synlige.

Nævnet finder på denne baggrund, at [Klager] har retlig interesse i at få klagepunkterne om manglende sløring og afvisning af anonymisering realitetsbehandlet, uanset at han ikke selv kan ses på videoen.

Sagen realitetsbehandles herefter.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer

afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34,

og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et

genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af færdselsloven og

straffeloven, falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at B.

T.

i forbindelse med omtalen af en hændelse, hvor der blev kastet æg på en studentervogn, har bragt en usløret optagelse, hvor nummerpladen på hans bil fremgår.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Pressenævnet bemærker, at det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at

medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt

tilgængelige steder og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har

samtykket hertil.

Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til

de sammenhænge, hvori de indgår.

Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige

princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at

beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af

redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre

forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og

kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er ejer af den grå [Bilmærke A], som kan ses i videoen, og hvis nummerplade-oplysninger er synlige for læsere og seere af artiklen og videoen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en nummerplade-oplysning direkte eller indirekte, er egnet til at kunne identificere den registrerede ejer af bilen.

B.

T.

har anført, at det er [Klager], der i videoen er fører af den grå [Bilmærke A], hvilket ikke ses bestridt af klager.

Det fremgår af videoen blandt andet, at føreren af den grå [Bilmærke A] kører over for rødt i et lyskryds.

Nævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvem der var fører af den grå [Bilmærke A] på tidspunktet for videoen.

Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse at omtale hensynsløs opførsel og kørsel i det offentlige rum.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at mediets anvendelse af den uslørede optagelse af nummerpladen på [Klager]s bil, som er taget på en offentlig tilgængelig vej, må anses for at indebære en tilsidesættelse af god presseskik i den konkrete situation.

Nævnet har navnlig lagt vægt på, at artiklens omtale og navnlig indholdet af selve videooptagelsen indeholder oplysninger om en mulig lovovertrædelse, og at de uslørede optagelser derfor må anses for at vise forhold, at der i sig selv kan være krænkende for [Klager].

Derudover har nævnet lagt vægt på, at omtalen af den konkrete hændelse kunne være bragt uden at vise nummerplader-oplysningerne.

På denne baggrund, og da den offentlige interesse i det konkrete tilfælde ikke overstiger hensynet til [Klager], finder nævnet, at B.

T.

burde have sløret nummerpladen på hans bil ved omtalen.

Nævnet udtaler kritik.

Anonymisering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har afvist at anonymisere artiklen ved at sløre nummerpladen på hans bil.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder kritisk omtale af en hændelse, hvor to biler, bl.a. en grå [Bilmærke A], som [Klager] er ejer af, kaster æg mod en studentervogn samt kører over for rødt lys.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen med videooptagelsen fra juni 2025 på bt.dk med visning af nummerpladen på [Klager]s bil sammenholdt med, at denne bil i optagelsen ses køre over for rødt, indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at foretage anonymisering i form af sløring af nummerpladen på [Klager]s bil.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at optagelserne viser en mulig lovovertrædelse, og at [Klager] ikke efter det oplyste indtager en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke er en offentlig person.

Nævnet finder derfor anledning til at udtale kritik af B.

T.

for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering af artiklen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer B.

T.

[underrubrik]

B.

T.

får kritik for at bringe nummerplade-oplysninger

[tekst]

”B.

T.

bragte i juni sidste år en artikel med omtale af en hændelse, hvor personer i to forskellige biler kastede æg på en studentervogn.

Artiklen var ledsaget af en video af episoden, hvor man blandt andet kunne se de to biler følge efter studentervognen og køre over for rødt lys.

De to bilers nummerplade-oplysninger var synlige i videoen.

Ejeren af den ene bil klagede til Pressenævnet over, at B.

T.

havde bragt optagelsen uden at sløre hans bils nummerplade, og at B.

T.

efterfølgende havde afvist at sløre optagelsen.

Pressenævnet kritiserer B.

T.

for at have bragt optagelsen uden at have sløret nummerpladen på klagers bil og for at afvise efterfølgende sløring.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 21. april 2026