Legislator Case Law & Legislation
W20260945825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08493

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08493

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af tiltale

I juli 2025 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven person.

Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke i tilstrækkelig grad og i rimelig tid var blevet forelagt artiklens oplysninger, og at overskriften var misvisende.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediets henvendelse havde en karakter, der var mulig for ham at besvare uden længere forberedelsestid, at han ikke havde besvaret henvendelsen, og at den påklagede overskrift havde dækning i de faktiske forhold.

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Mand bag skandalecatering tiltalt i 38 forhold: Bedrageri med alt fra hvalpe til 110 liter gin hass ”, bragt den 8. juli 2025 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen er misvisende og indeholder krænkende information, som ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, som mediet via mail havde med [Klager] forud for offentliggørelsen.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

Den 6. juli 2025 sendte journalist [Person 1] følgende mail til [Klager]

”Hej [Klager].

Du får her de nedslagspunkter, som vi – udover selve anklageskriftets omfang – kommer til at skrive om.

Du har hermed mulighed for at komme med dine kommentarer til de forhold, som oplistes herunder – eller til det samlede anklageskrift på 38 tiltaleforhold.

Du bedes tydeligt oplyse, om du ønsker at kommentere forholdene til citat eller ej.

De omtalte nedslagspunkter kan ses her i kursiv – tilføj gerne dine kommentarer til, hvordan du forholder dig til hvert enkelt punkt, såfremt du ønsker at udtale dig i artiklen – og kun, hvis du ønsker at udtale dig til citat, så der ikke opstår misforståelser.

Der er deadline for besvarelse mandag klokken 16.

Man kan et sted eksempelvis læse, at en forurettet i en periode mellem 2022 og 2023 har overført 177.800 kroner til [Klager] og et familiemedlem.

Det var med lovning om, at den forurettede ville få et afkast udbetalt som følge af at lave et lånebevis på baggrund af en investering i en virksomhed, som [Klager] og et tiltalt familiemedlem dengang var indehavere af.

[Klager] og et af hans familiemedlemmer har ifølge anklageskriftet også skaffet sig uberettiget økonomisk vinding ved syv forskellige personer i en periode mellem 8. juni til den 15. december 2023.

Her har de forurettede overført penge for 239.151 kroner.

I et andet forhold, hvor der er blevet indgået aftale med [Klager] og et familiemedlems daværende virksomhed, der har solgt 110 liter gin hass (en type cocktail, red.) til et andet firma.

110 liter gin hass, der kostede det andet firma 17.737 kroner og ifølge anklageskriftet aldrig blev leveret.

I et andet forhold er [Klager] tiltalt for at have solgt en hundehvalp, der aldrig er blevet leveret.

Det kostede forurettede 10.000 kroner.

Derudover er [Klager] også tiltalt for at have forfalsket en underskrift – og bedrageri i særlig grov beskaffenhed.

Han skrev nemlig under på – på vegne af en anden person og uden dennes viden – at personen ville medvirke i en reklamefilm.

Den aftale kunne dog ikke opfyldes, hvorved [Klager] og hans familiemedlem fik uberettiget vinding på 23.125 kroner.

Samlet set er der en påstand om erstatning på 803.943,29 kroner til de forurettede i sagen, og beløbet, der ifølge anklageskriftet er blevet svindlet – eller forsøgt svindlet for – er endnu højere.

Med venlig hilsen

[Person 1]

[…]”

Påklaget artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 8. juli 2025 artiklen ” Mand bag skandalecatering tiltalt i 38 forhold: Bedrageri med alt fra hvalpe til 110 liter gin hass ” på fyens.dk under bjælken ”ALARM 112”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Avisen har flere gange skrevet om mennesker, der har følt sig bedraget af manden bag det skandaleramte cateringfirma [Cateringfirmaet], [Klager].

Selv har han nægtet at have snydt bevidst.

Nu ligger der et anklageskrift klar, og der er intet mindre end 38 forhold at dykke ned i.

”

Der er i artiklen indsat to billeder af henholdsvis et skilt fra Retten i [Bynavn] og af [Klager], der står ved en drinksstand.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] har flere gange afvist at snyde kunder bevidst.

Nu ligger der et anklageskrift klar til hans kommende retssag.

Og det er ikke småting, han er tiltalt for.

Fyens Stiftstidende bringer normalt ikke billeder af personer, som ikke er blevet taget med samtykke.

Men er der tungtvejende årsager, kan vi gøre det alligevel.

I dette tilfælde vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe billedet.

”

Af artiklen fremgår

”Nordfyn: 38 tiltaleforhold.

Seks retsdage.

Store pengesummer.

Mange forurettede.

Sådan kan man opsummere det anklageskrift, som anklagemyndigheden har udarbejdet mod [Klager].

Desuden er to af hans familiemedlemmer også tiltalt i flere af forholdene.

Helt præcist ligger de seks retsdage med start den 4. november og strækker sig frem til den 1. december 2025, fortæller anklager i sagen [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Derfor bringer vi billedet ”, hvoraf fremgår

”Fyens Stiftstidende bringer normalt ikke billeder af personer, som ikke er blevet taget med samtykke.

Men er der tungtvejende årsager, kan vi gøre det alligevel.

I dette tilfælde har redaktionen dokumenteret, at [Klager] står bag omfattende svindel, som koster mennesker mange penge og efterlader dem med dårlige oplevelser på vigtige mærkedage.

Derfor vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe et billede af [Klager].

Billedet er et privatfoto, som på et tidligere tidspunkt er taget af en utilfreds kunde, som Fyens Stiftstidende efterfølgende har talt med.

”

Af artiklen fremgår videre

”[Klager] har i Fyens Stiftstidende primært været omtalt i forbindelse med det skandaleramte og politianmeldte cateringfirma [Cateringfirmaet], som han er repræsentant i.

En af de seneste gange, avisen kommunikerede med [Klager] var i forbindelse med hans nystiftede frivillige forening, kunne han oplyse, at han nu gerne vi være præst [Der er indsat et link til artiklen ” Mand bag serie-politianmeldt cateringfirma har stiftet ny forening: Og nu vil han også være præst ” bragt den 29. juni 2025 på fyens.dk].

Men anklageskriftet afslører, at [Cateringfirmaet] langt fra er det eneste "[Klager]-firma", som folk har følt sig snydt af i tidens løb.

[…]

Og de nyeste sager om [Cateringfirmaet], hvor avisen har afdækket, at flere kunder har meldt dem til politiet, er slet ikke nået til anklagemyndighedens bord endnu, forklarer anklageren.

De er altså derfor ikke en del af de mange forhold i den kommende retssag.

Påstand om frihedsstraf

I det 15 sider lange anklageskrift, hvortil der følger et tillægsanklageskrift på tre sider, kan man læse, at anklagemyndigheden vurderer forholdene så alvorlige, at der vil blive nedlagt påstand om frihedsstraf.

De mener altså, at straffen skal være fængsel.

[…]

Og det er da heller ikke små beløb, der er tale om.

Tværtimod kan man et sted eksempelvis læse, at en forurettet i en periode mellem 2022 og 2023 har overført 177.800 kroner til [Klager] og et familiemedlem.

Det var med lovning om, at den forurettede ville få et afkast udbetalt som følge af at lave et lånebevis på baggrund af en investering i en virksomhed, som [Klager] og et tiltalt familiemedlem dengang var indehavere af.

[Klager] og et af hans familiemedlemmer har ifølge anklageskriftet også skaffet sig uberettiget økonomisk vinding ved syv forskellige personer i en periode mellem 8. juni til den 15. december 2023.

Her har de forurettede overført penge for møbler, som de tiltalte ikke havde evne eller vilje til at levere.

Samlet er der her overført penge for 239.151 kroner.

Hundehvalp og store mængder gin, der ikke blev leveret

I anklageskriftet støder man også på forhold, hvor man lige skal læse efter en ekstra gang.

Nogle af de metoder, der ifølge anklageskriftet er blevet brugt til at bedrage, virker nemlig ganske bizarre for det utrænede øje.

Her er der eksempelvis tale om et forhold, hvor der er blevet indgået aftale med [Klager] og et familiemedlems daværende virksomhed, der har solgt 110 liter gin hass (en type cocktail, red .) til et andet firma.

110 liter gin hass, der kostede det andet firma 17.737 kroner og ifølge anklageskriftet aldrig blev leveret.

I et andet forhold er [Klager] og et familiemedlem tiltalt for at have solgt en hundehvalp, der aldrig er blevet leveret.

Det kostede den forurettede 10.000 kroner.

Derudover er [Klager] også tiltalt for at have forfalsket en underskrift – og bedrageri i særlig grov beskaffenhed.

Han skrev nemlig under på – på vegne af en anden person og uden dennes viden – at personen ville medvirke i en reklamefilm.

Den aftale kunne dog ikke opfyldes, hvorved [Klager] og hans familiemedlem fik en uberettiget vinding på 23.125 kroner.

Bedrageri af særlig grov beskaffenhed fylder meget

Det er et omfattende anklageskrift, der både strækker sig over tid, store pengebeløb og meget vekslende metoder, når der, ifølge anklagemyndigheden, er blevet bedraget.

[Klager] er tiltalt i samtlige 38 forhold.

Hans to familiemedlemmer er tiltalt i en del af forholdene, hvor der i deres tilfælde alternativt kan være tale om hæleri, kan man læse i anklageskriftet.

Det skyldes, at deres involvering flere gange består i, at deres kontoer er blevet brugt til at kanalisere penge fra påstået svindel videre til [Klager], selvom familiemedlemmerne ifølge anklagemyndigheden burde have vidst, at pengene stammede fra en kriminel handling.

[Klager] er i de fleste forhold i anklageskriftet tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed eller forsøg på samme.

Han er desuden tiltalt for overtrædelse af bogføringsloven, overtrædelse af årsregnskabsloven og dokumentfalsk.

De mange forhold er fundet sted helt tilbage fra 2019 frem til august 2024, og det ene forhold erstatter næsten det andet i tidsoversigten.

Flere gange er der også forhold, som overlapper hinanden.

Samlet set er der en påstand om erstatning på 803.943,29 kroner til de forurettede i sagen, og beløbet, der ifølge anklageskriftet er blevet svindlet - eller forsøgt svindlet for - er endnu højere.

Ingen kommentarer

Fyens Stiftstidende har henvendt sig til [Klager] for at høre, hvordan han forholder sig til det ovenstående anklageskrift.

[Klager] har dog ikke ønsket at kommentere sagen.

”

Efter offentliggørelsen

Fyens Stiftstidende har efter offentliggørelsen ændret overskriften til følgende: ” Mand bag skandalecatering tiltalt i 38 forhold: Se de vilde sager her ”.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. juli 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

1.

Misvisende overskrift og sammenkobling med [Cateringfirmaet]

Artiklens overskrift: "Mand bag skandalecatering tiltalt i 38 forhold – bedrageri med alt fra hvalp til 110 liter gin" giver læseren det klare indtryk, at tiltalen vedrører driften af cateringfirmaet [Cateringfirmaet].

Dette er direkte misvisende og i strid med god presseskik pkt. A.

3, som kræver, at: "Oplysninger skal gengives korrekt, og der må ikke ske tendentiøs eller misvisende fremstilling."

I realiteten vedrører de forhold, jeg er tiltalt for, ældre sager, hvoraf mange går helt tilbage til 2014, og har intet med [Cateringfirmaet] at gøre.

Denne skævvredne kobling mellem de gamle sager og den nyere virksomhedsdrift skaber et alvorligt og fejlagtigt indtryk i offentligheden – som om at [Cateringfirmaet] er omdrejningspunktet for tiltalen, hvilket det ikke er.

Dette er både faktuelt forkert og skadeligt for mit omdømme, samt for tidligere og nuværende samarbejdspartnere.

2.

Krænkende billedbrug

Artiklen benytter et tydeligt billede af mig i en kontekst, hvor jeg fremstilles som skyldig og involveret i "skandaler", uden at det fremgår tydeligt, at der er tale om en tiltale og ikke dom.

[…]

Billedet bruges i en visuel og retorisk ramme, der implicerer skyld, og det er yderst belastende for min person – især i en situation, hvor sagerne endnu ikke er afgjort i retten.

3.

Helhedsbetragtning: Uforholdsmæssig, stigmatiserende omtale

Denne artikel føjer sig til en række artikler, der samlet set tegner et ensidigt og stigmatiserende billede af mig.

Artiklen er ikke kun informerende, men virker redigeret med fokus på at forstærke en negativ og spektakulær vinkel – hvilket underminerer princippet om balanceret dækning.

Det er min opfattelse, at Fyens Stiftstidende med denne artikel

4.

Anmodning til Pressenævnet

Jeg beder Pressenævnet tage stilling til følgende mulige brud på presseskikken

[Klager] har som svar på Fyens Stiftstidendes udtalelse af den 30. juli 2025 anført blandt andet

”[…]

Jeg fastholder min klage og finder det afgørende at understrege, at redaktionens udtalelser ikke er korrekte, og at artiklens indhold, udformning og fremstilling samlet set udgør en krænkelse af god presseskik.

[…]

1.

Overskrift og fejlagtig kobling til [Cateringfirmaet]

Det er forkert, når Fyens Stiftstidende påstår, at rubrikken ikke kobler tiltalen til [Cateringfirmaet].

[…]

2.

Uretmæssig og krænkende brug af billede

Fyens Stiftstidende fremfører, at billedet er bragt med offentlighedens interesse for øje.

Det ændrer ikke ved, at det

Mediets faktaboks er ikke tilstrækkelig til at opveje de krænkende elementer.

Der er intet nødvendigt samfundshensyn, der berettiger publicering af mit billede på den måde, især fordi billedet ikke oplyser noget faktuelt nyt – det understøtter alene en negativ og forudindtaget framing.

Offentlighedens interesse kan ikke automatisk tilsidesætte min ret til beskyttelse mod krænkende billedbrug – særligt ikke, når billedet ikke ledsages af en balanceret fremstilling af sagen.

3.

Ubalanceret og stigmatiserende dækning – ikke saglig journalistik

Fyens Stiftstidende forsøger at præsentere dækningen som dokumenteret og redaktionelt begrundet.

Men dækningen er i sin helhed stigmatiserende og hetzlignende, fordi

Journalisten spørger konsekvent ikke til min version af fakta, konteksten for sagerne eller tidligere samarbejder, herunder opstarten af [Cateringfirmaet] i samarbejde med [Person 3], som kunne bidrage med væsentlige informationer.

Sagen er med andre ord skrevet ud fra en præmis, ikke ud fra en åben undersøgelse.

Det er ikke saglig eller balanceret journalistik.

4.

Redaktionen skaber et fejlagtigt helhedsbillede

Ved at koble gamle forhold, der ikke har med [Cateringfirmaet] at gøre, til et brand og en sag, der allerede har medført offentlig mistænkeliggørelse, skaber Fyens Stiftstidende et urimeligt og skadeligt narrativ

Med andre ord fremstiller artiklen en samlet, ensidig fortælling, hvor jeg på intet tidspunkt får en reel mulighed for at bidrage med baggrund, nuancer eller fakta.

Det er dybt urimeligt og skadeligt for min retssikkerhed og mit erhverv.

[…]”

[Klager] har som svar på Fyens Stiftstidendes supplerende bemærkninger anført blandt andet

”[…]

2.

Manglende forelæggelse

Fyens Stiftstidende anfører, at jeg har fået mulighed for at kommentere artiklen.

Dette bestrider jeg som værende i strid med pressens ansvar […]

Jeg blev givet 24 timer til at reagere på en artikel, der indeholder alvorlige anklager og formuleringer, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at sikre retssikkerhed eller reel mulighed for at svare.

At Fyens Stiftstidende antog, at forkyndelse havde fundet sted, er ikke nok.

Mediet burde, i en sag med så alvorlige konsekvenser for omdømme og privatliv, sikre dokumentation for, at jeg var informeret og havde haft mulighed for kvalificeret svar.

[…]

5.

Karakter af personlig hetz og krænkelse af privatliv

Artiklen har karakter af en personlig hetz, idet

[…]

På den baggrund anmoder jeg om, at Pressenævnet udtaler kritik af Fyens Stiftstidende og eventuelt henstiller til, at artiklen anonymiseres eller fjernes fra åbent net.

”

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet blandt andet anført

”[…]

[Klager] anfører fire hovedpunkter i sin klage

Redaktionen afviser samtlige punkter og fastholder, at dækningen er i overensstemmelse med god presseskik.

1.

Overskrift og kobling til [Cateringfirmaet]

[Klager] er omtalt i en række artikler i Fyens Stiftstidende og på Fyens.dk, hvor han er hovedperson bag den omstridte virksomhed [Cateringfirmaet].

Dette sker med baggrund i hans dokumenterede rolle i firmaet, herunder udtalelser, klager, markedsføringsforbud, politianmeldelser og interviews med berørte forbrugere.

I den aktuelle artikel fremgår det eksplicit, at de 38 forhold i anklageskriftet ikke vedrører [Cateringfirmaet].

Der står således

"Men anklageskriftet afslører, at [Cateringfirmaet] langt fra er det eneste '[Klager]-firma', som folk har følt sig snydt af i tidens løb."

"Og de nyeste sager om [Cateringfirmaet] [.

.

.

] er slet ikke nået til anklagemyndighedens bord endnu."

Denne tydelige sondring imødegår enhver vildledning.

Rubrikken er i øvrigt dækkende og afspejler, at den person, som er i centrum i [Cateringfirmaet]-sagerne, nu er tiltalt i et omfattende anklageskrift.

Artiklen gør det klart, hvad tiltalen handler om, og i hvilken periode de pågældende forhold er foregået.

[Klager] fremfører i sin klage, at de ældre sager, som han er tiltalt for, ”intet har med [Cateringfirmaet] at gøre”.

Men koblingen til [Cateringfirmaet] er særdeles væsentlig.

Størstedelen af tiltalepunkterne i anklageskriftet handler om bedrageri – og det er netop, hvad de nyere anklager i forbindelse med hans virksomhedsdrift i [Cateringfirmaet] også omhandler.

Fyens Stiftstidende afviser således, at overskriften og koblingen til [Cateringfirmaet] skulle være misvisende.

Og vi påpeger i øvrigt stilfærdigt, at de formuleringer i presseskiksreglerne, klager henviser til, ikke findes i reglernes punkt A3.

2.

Billedbrug

Fyens Stiftstidende bringer som udgangspunkt ikke billeder af personer, der ikke er fotograferet med samtykke.

Men som forklaret i faktaboksen i artiklen har redaktionen vurderet, at tungtvejende hensyn til offentlighedens interesse taler for offentliggørelse af et billede [Klager]

”I dette tilfælde har redaktionen dokumenteret, at [Klager] står bag omfattede svindel, som koster mennesker mange penge og efterlader dem med dårlige oplevelser på vigtige mærkedage.

Derfor vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe et billede af [Klager].

”

Der er tale om et ikke-krænkende billede, der er taget på offentlig vej af en tidligere kunde og bragt med tydelig kildeangivelse.

Artiklen gør det klart, at [Klager] er tiltalt, ikke dømt, og han får mulighed for at kommentere.

Det fremgår, at han har valgt ikke at udtale sig.

Fyens Stiftstidende mener, det er væsentligt at få frem i offentlighedens lys, hvordan han gentagne gange har snydt kunder og samarbejdspartnere, og hvem denne mand er.

Bedrageriets omfang og talrige eksempler in mente mener Fyens Stiftstidende også, at dette gælder mandens ansigt.

Dette er, såfremt nævnet skulle finde, at billedet krænker klagers privatliv, i overensstemmelse med punkt B.

1 i Retningslinjerne for god presseskik, hvor det fremgår, at privatlivets fred kan vige for væsentlige samfundsmæssige hensyn.

3.

Helhedsvurdering og påstand om hetz

Dækningen af [Klager] har været drevet af nye, væsentlige udviklinger i sagen.

Denne artikel handler om et nyt anklageskrift med 38 tiltaler, som bl.a. involverer store summer, møbelhandler, gin, hundehvalpe og investeringstilbud.

Dette er såvel opsigtsvækkende som relevant, ikke mindst i en lokal og regional kontekst, hvor mange borgere og virksomheder har haft kontakt til [Klager].

At en selvstændig erhvervsdrivende med en række verserende politisager bliver omtalt i medierne, er i overensstemmelse med mediernes rolle i et åbent samfund.

Dækningen bygger på klar dokumentation og en lang række kilder.

Den gengiver kritik fra kunder, myndigheder og tidligere samarbejdspartnere, og den indeholder [Klager]s egne svar og positioner i de tilfælde, han har ønsket at kommentere.

Vi vurderer samlet, at dækningen er troværdig, væsentlig og balanceret, og at offentlighedens interesse i dækningen er åbenlys – både af hensyn til forbrugerbeskyttelse og lokal oplysning.

4.

Tendentiøs gengivelse

Anklageskriftet gengives loyalt og detaljeret.

Redaktionen har foretaget en redaktionel bearbejdning, som er saglig og informativ.

Artiklen indeholder desuden faktabokse, hvor redaktionens etiske overvejelser og valg tydeligt fremgår.

[Klager] tilbydes kommentar, hvilket han afstår fra i dette konkrete tilfælde.

[…]”

Fyens Stiftstidende har til klagers bemærkninger af 30. juli 2025 supplerende anført blandt andet

”[…]

4.

Ubalanceret dækning

[Klager] fremfører i sin replik i sag nummer 2025- 08493 (vedr.

artiklen om de 38 tiltaleforhold), at artiklen ikke nævner, at han også har 250 tilfredse kunder i sin virksomhed [Cateringfirmaet].

Det er korrekt.

Artiklens omdrejningspunkt i sag nummer 2025-08493 er et anklageskrift, hvor [Klager] er tiltalt for i alt 38 forhold, hvoraf de fleste drejer sig om svindel og bedrageri.

Det er således ikke virksomheden [Cateringfirmaet], der er i fokus, men den nye drejning i sagen.

Vi har i vores tidligere dækning, hvor netop [Cateringfirmaet] har været hovedvinklen, dog pointeret, at der også er kunder, som i opslag på Facebook udviser tilfredshed, ligesom [Klager] selv er citeret for at sige, at der er kunder, der ”roser konceptet helt til skyerne”.

Se eventuelt artiklen ”[Person 4] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politianmeldt cateringfirma: – Jeg er i chok” […] [Der er indsat et link til artiklen ” [Person 4] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politianmeldt cateringfirma: - Jeg er i chok ” bragt den 14. maj 2025 på fyens.dk]

Det er redaktionens vurdering, at de enkelte artikler skal ses i sammenhæng.

Samlet set fremgår både utilfredse og tilfredse kunder i dækningen, og klagers er gengivet loyalt, hvortil kommer, at han flere gange inviteret til at bidrage med sin holdning til anklagerne.

Fyens Stiftstidende mener fortsat, at dækningen både i sine enkelte dele og samlet set er i overensstemmelse med Retningslinjer for God Presseskik, og vi afviser dermed, at dækningen skulle være ensidig og ubalanceret.

5.

Konkrete tiltale-forhold forelagt

[Klager] påpeger også i sin replik i sag nummer 2025-08493 (vedr.

artiklen om de 38 tiltaleforhold), at han ikke er blevet forelagt de konkrete tiltalepunkter.

Fyens Stiftstidende har imidlertid været i dialog med Anklagemyndigheden op til udgivelsen af artiklen.

Anklagemyndigheden har oplyst til Fyens Stiftstidende, at den ikke giver aktindsigt i anklageskrifter, før de er forkyndt.

Idet Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i anklageskriftet, mener vi, det er rimeligt at antage, at anklageskriftet var blevet forkyndt for [Klager], og at han derfor var fuldt bekendt med de enkelte forhold, han er tiltalt for, da Fyens Stiftstidende spørger, om han ønsker at kommentere på tiltalen og den kommende retssag.

Fyens Stiftstidende har desuden i forbindelse med forelæggelsen sendt den konkrete omtale og ordlyd af de specifikke tiltalepunkter, som artiklen nævner, til [Klager] inden udgivelsen (se bilag 3).

Derfor må Fyens Stiftstidende klart afvise, at [Klager] ikke er blevet forelagt de enkelte tiltalepunkter.

Vi har givet ham 24 timer til at kommentere artiklen, men [Klager] er ikke vendt retur med et svar.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer¬afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34,¬og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et¬genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffeloven, databeskyttelseslovgivningen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er overtrådt, falder uden for nævnets kompetence.

¬

Nævnet bemærker endvidere, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet¬om anonymisering eller sletning efter punkt D.

1 i retningslinjer for god presseskik, da [Klager] ikke har fremsendt anmodning til mediet, som mediet har afvist at efterkomme,

ligesom nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da klager ej har fremsendt konkret forslag til mediet, som mediet har afvist at bringe.

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse, angreb og svar, overskrifters dækning samt privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at artiklen er misvisende og indeholder krænkende information, som han ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4 og A.

6.

Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

”Avisen har flere gange skrevet om mennesker, der har følt sig bedraget af manden bag det skandaleramte cateringfirma [Cateringfirmaet], [Klager].

Selv har han nægtet at have snydt bevidst.

Nu ligger der et anklageskrift klar, og der er intet mindre end 38 forhold at dykke ned i.

”

Der er i artiklen indsat to billeder af henholdsvis et skilt fra Retten i [Bynavn] og af [Klager], der står ved en drinksstand.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] har flere gange afvist at snyde kunder bevidst.

Nu ligger der et anklageskrift klar til hans kommende retssag.

Og det er ikke småting, han er tiltalt for.

Fyens Stiftstidende bringer normalt ikke billeder af personer, som ikke er blevet taget med samtykke.

Men er der tungtvejende årsager, kan vi gøre det alligevel.

I dette tilfælde vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe billedet.

”

Af artiklen fremgår

”Nordfyn: 38 tiltaleforhold.

Seks retsdage.

Store pengesummer.

Mange forurettede.

Sådan kan man opsummere det anklageskrift, som anklagemyndigheden har udarbejdet mod [Klager].

Desuden er to af hans familiemedlemmer også tiltalt i flere af forholdene.

Helt præcist ligger de seks retsdage med start den 4. november og strækker sig frem til den 1. december 2025, fortæller anklager i sagen [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Derfor bringer vi billedet ”, hvoraf fremgår

”Fyens Stiftstidende bringer normalt ikke billeder af personer, som ikke er blevet taget med samtykke.

Men er der tungtvejende årsager, kan vi gøre det alligevel.

I dette tilfælde har redaktionen dokumenteret, at [Klager] står bag omfattende svindel, som koster mennesker mange penge og efterlader dem med dårlige oplevelser på vigtige mærkedage.

Derfor vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe et billede af [Klager].

Billedet er et privatfoto, som på et tidligere tidspunkt er taget af en utilfreds kunde, som Fyens Stiftstidende efterfølgende har talt med.

”

Af artiklen fremgår videre

”[Klager] har i Fyens Stiftstidende primært været omtalt i forbindelse med det skandaleramte og politianmeldte cateringfirma [Cateringfirmaet], som han er repræsentant i.

[.

.

.

]

Men anklageskriftet afslører, at [Cateringfirmaet] langt fra er det eneste "[Klager]-firma", som folk har følt sig snydt af i tidens løb.

[…]

Og de nyeste sager om [Cateringfirmaet], hvor avisen har afdækket, at flere kunder har meldt dem til politiet, er slet ikke nået til anklagemyndighedens bord endnu, forklarer anklageren.

De er altså derfor ikke en del af de mange forhold i den kommende retssag.

Påstand om frihedsstraf

I det 15 sider lange anklageskrift, hvortil der følger et tillægsanklageskrift på tre sider, kan man læse, at anklagemyndigheden vurderer forholdene så alvorlige, at der vil blive nedlagt påstand om frihedsstraf.

De mener altså, at straffen skal være fængsel.

[…]

Og det er da heller ikke små beløb, der er tale om.

Tværtimod kan man et sted eksempelvis læse, at en forurettet i en periode mellem 2022 og 2023 har overført 177.800 kroner til [Klager] og et familiemedlem.

Det var med lovning om, at den forurettede ville få et afkast udbetalt som følge af at lave et lånebevis på baggrund af en investering i en virksomhed, som [Klager] og et tiltalt familiemedlem dengang var indehavere af.

[Klager] og et af hans familiemedlemmer har ifølge anklageskriftet også skaffet sig uberettiget økonomisk vinding ved syv forskellige personer i en periode mellem 8. juni til den 15. december 2023.

Her har de forurettede overført penge for møbler, som de tiltalte ikke havde evne eller vilje til at levere.

Samlet er der her overført penge for 239.151 kroner.

Hundehvalp og store mængder gin, der ikke blev leveret

I anklageskriftet støder man også på forhold, hvor man lige skal læse efter en ekstra gang.

Nogle af de metoder, der ifølge anklageskriftet er blevet brugt til at bedrage, virker nemlig ganske bizarre for det utrænede øje.

Her er der eksempelvis tale om et forhold, hvor der er blevet indgået aftale med [Klager] og et familiemedlems daværende virksomhed, der har solgt 110 liter gin hass (en type cocktail, red .) til et andet firma.

110 liter gin hass, der kostede det andet firma 17.737 kroner og ifølge anklageskriftet aldrig blev leveret.

I et andet forhold er [Klager] og et familiemedlem tiltalt for at have solgt en hundehvalp, der aldrig er blevet leveret.

Det kostede den forurettede 10.000 kroner.

Derudover er [Klager] også tiltalt for at have forfalsket en underskrift - og bedrageri i særlig grov beskaffenhed.

Han skrev nemlig under på - på vegne af en anden person og uden dennes viden - at personen ville medvirke i en reklamefilm.

Den aftale kunne dog ikke opfyldes, hvorved [Klager] og hans familiemedlem fik en uberettiget vinding på 23.125 kroner.

Bedrageri af særlig grov beskaffenhed fylder meget

Det er et omfattende anklageskrift, der både strækker sig over tid, store pengebeløb og meget vekslende metoder, når der, ifølge anklagemyndigheden, er blevet bedraget.

[Klager] er tiltalt i samtlige 38 forhold.

Hans to familiemedlemmer er tiltalt i en del af forholdende, hvor der i deres tilfælde alternativt kan være tale om hæleri, kan man læse i anklageskriftet.

Det skyldes, at deres involvering flere gange består i, at deres kontoer er blevet brugt til at kanalisere penge fra påstået svindel videre til [Klager], selvom familiemedlemmerne ifølge anklagemyndigheden burde have vidst, at pengene stammede fra en kriminel handling.

[Klager] er i de fleste forhold i anklageskriftet tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed eller forsøg på samme.

Han er desuden tiltalt for overtrædelse af bogføringsloven, overtrædelse af årsregnskabsloven og dokumentfalsk.

De mange forhold er fundet sted helt tilbage fra 2019 frem til august 2024, og det ene forhold erstatter næsten det andet i tidsoversigten.

Flere gange er der også forhold, som overlapper hinanden.

Samlet set er der en påstand om erstatning på 803.943,29 kroner til de forurettede i sagen, og beløbet, der ifølge anklageskriftet er blevet svindlet - eller forsøgt svindlet for - er endnu højere.

Ingen kommentarer

Fyens Stiftstidende har henvendt sig til [Klager] for at høre, hvordan han forholder sig til det ovenstående anklageskrift.

[Klager] har dog ikke ønsket at kommentere sagen.

”

- forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende ikke i tilstrækkelig grad og i rimelig tid har forelagt artiklens oplysninger for ham.

Pressenævnet finder, at omtalen af tiltalen mod [Klager] kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham.

Oplysningerne burde derfor forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Fyens Stiftstidende ved mail af 6. juli 2025 kl.

13.57 kontaktede [Klager] med oplysning om, at mediet ville omtale det pågældende anklageskrift og en række af tiltalepunkterne mod ham.

Fyens Stiftstidende bad i den forbindelse om [Klager]s kommentar til de pågældende tiltalepunkter inden den 7. juli 2025 kl.

16.00.

Efter det oplyste besvarede [Klager] ikke mailen.

Fyens Stiftstidende bragte herefter den 8. juli 2025 artiklen ” Mand bag skandalecatering tiltalt i 38 forhold – bedrageri med alt fra hvalp til 110 liter gin hass” på fyens.dk.

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidende i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde [Klager] bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at han fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold.

Nævnet har lagt vægt på, at henvendelsen kl.

13.57 havde en karakter, som det for [Klager] burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] efter det oplyste ikke besvarede mailen og dermed ikke udbad yderligere svartid, og at det fremgår af artiklen, at [Klager] ikke har ønsket at kommentere sagen.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidendes forelæggelse.

- ensidig, ubalanceret og skadelig fremstilling

[Klager] har klaget over, at artiklen er ensidig, ubalanceret og skadelig.

[Klager] har i den forbindelse henvist til, at Fyens Stiftstidende har undladt at omtale konteksten i forhold til de ældre sager, der ikke relaterer sig til [Cateringfirmaet].

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidendes valg og fravalg af informationer i omtalen af tiltalen mod [Klager] ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet har lagt vægt på, at artiklen er baseret på et anklageskrift og udtalelser fra anklager [Person 2].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Fyens Stiftstidende har forelagt de omtalte tiltalepunkter for [Klager] og dermed givet ham mulighed for at kommentere disse, hvilket han efter det oplyste ikke har gjort, og at dette fremgår af artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- overskriftens dækning

[Klager] har klaget over, at overskriften er misvisende og giver et ukorrekt indtryk af, at tiltalen relaterer sig til driften af [Cateringfirmaet].

Artiklen havde overskriften ” Mand bag skandalecatering tiltalt i 38 forhold – bedrageri med alt fra hvalp til 110 liter gin hass ”.

Efter offentliggørelsen ændrede Fyens Stiftstidende overskriften, således at formuleringen ”bedrageri med alt fra hvalp til 110 liter gin” blev erstattet med ”Se de vilde sager her”.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Fyens Stiftstidende har bragt artiklens oplysninger, herunder at [Klager] er tiltalt for 38 forhold, på baggrund af et anklageskrift og udtalelser fra anklager [Person 2], hvilket tydeligt fremgår af artiklen.

Pressenævnet finder, at overskriftens oprindelige formulering har dækning i de faktiske forhold, der er nærmere beskrevet i artiklens brødtekst og ikke giver et ukorrekt indtryk af, at tiltalen vedrører driften af [Cateringfirmaet].

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af overskriften, at det er ”mand bag skandalecatering”, der er tiltalt, og at det fremgår af artiklens brødtekst, at forhold relateret til [Cateringfirmaet] ikke fremgår af anklageskriftet, samt at redegørelsen af de omtalte tiltaleforhold alene vedrører forhold begået af [Klager].

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for overskriftens formulering.

- billedbrug

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har bragt et billede af ham uden hans samtykke og i en krænkende sammenhæng, hvilket fremstiller ham som skyldig og dømt.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet i sammenhæng med faktaboksens formulering om, at redaktionen har dokumenteret, at [Klager] står bag svindel, er uhensigtsmæssig henset til, at der er tale om omtale af en verserende straffesag.

Nævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering, at det i det konkrete tilfælde er i offentlighedens interesse at bringe det pågældende billede henset til sagens karakter, og at anvendelsen af billedet – uanset det anførte i faktaboksen – ikke kan anses for at give et indtryk af, at han er skyldig eller dømt for de pågældende forhold.

Nævnet finder endvidere, at anvendelsen ikke kan indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at det klart fremgår af artiklens brødtekst, at [Klager] er tiltalt for de pågældende forhold, og at sagen skal for retten fra den 4. november til den 1. december 2025.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at billedet ikke indeholder oplysninger, der i presseetisk forstand kan betragtes som værende private, følsomme eller krænkende for [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 21. april 2026

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

-

Misbruger pressens frihed til at skabe sammenhæng, der ikke eksisterer.

-

Benytter billedmateriale på en krænkende og spekulativ måde.

-

Overskrider din rolle som informativt medie og i stedet agiterer mod en privatperson.

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

1.

Om Fyens Stiftstidende har brudt pkt. A.

3 ved at koble en tiltale fra tidligere sager med driften i [Cateringfirmaet]

2.

Om billedet er mig er anvendt i strid med pkt. B.

1, da det bidrager til en uretfærdig krænkende fremstilling.

3.

Om artiklens overskrift er så misvisende, at den overtræder kravene til korrekt og ikke-tendentiøs fremstilling.

4.

Om helhedsdækningen over tid bør vurderes som en urimelig og hetzlignende udhængning.

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

-

Er taget uden mit samtykke

-

Er bragt i en kontekst, der stærkt antyder skyld, selvom jeg ikke er dømt

-

Stammer fra en tidligere kunde, som har en åbenlys interesse i at skade mit omdømme

-

Bruges til at fremme en skandalevinkel, ikke oplysning

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

-

Artiklen ikke nævner, at jeg har over 250 tilfredse kunder, som aldrig har haft problemer med [Cateringfirmaet]

-

Artiklen udelader konteksten for de ældre forhold i anklageskriftet, som foregår i en helt anden sammenhæng end [Cateringfirmaet]

-

Jeg er ikke kontaktet for at forholde mig til de konkrete forhold i tiltalen, men alene i en automatisk kort forelæggelse

-

Dækningen bygger på tidligere artikler, som i sig selv har været genstand for klager og fejl

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

-

Artiklen sammensætter urelaterede forhold til ét billede af "en svindler"

-

Den gengiver ikke min forklaring på de enkelte sager eller mit forsvar

-

Den ignorerer dokumentation for hærværk og anmeldelser, som jeg selv har fremlagt

-

Den omtaler gamle sager og frikendelser, uden at forholde sig til konklusionerne i disse

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

-

Jeg nævnes med navn, billede og tidligere virksomhed

-

Der anvendes en overdrevet negativ framing

-

Artiklen ikke medtager afbalancerende eller formildende oplysninger

KEN#LOKDOK23 2026 9458 Valid

1.

At artiklens rubrik er misvisende og kobler tiltalen fejlagtigt til virksomheden [Cateringfirmaet]

2.

At anvendelsen af et billede er uretmæssig og belastende.

3.

At omtalen samlet set er stigmatiserende og udgør hetzlignende kampagne.

4.

At artiklen er tendentiøs og ikke balanceret i dækningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →