Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08565

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08565

Ekstra Bladet får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel fra 2016

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette eller anonymisere en artikel bragt i 2016 om en sushirestaurant, der var gået konkurs.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet henset til, at artiklen angik personens tidligere erhvervsmæssige virke, og at omtalen fortsat kan have en vis almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist at slette eller anonymisere artiklen ” Danske sushi-stjerner konkurs – kunderne raser ”, bragt den 26. november 2016, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 26. november 2016 artiklen ” Danske sushi-stjerner konkurs – kunderne raser ” på ekstrabladet.dk under bjælken ”FORBRUG”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tak for mad: Kunderne er brændt inde med gavekort for 30.000 kroner”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Det kunne nærmest ikke blive hipt nok, da to iværksættere, den dengang 22-årige sushi-kok [Person 1] og den 25-årige marketingentreprenør [Klager], for et år siden skulle åbne sushi-in-stedet [Sushirestaurant 1] på [Område], [Bynavn 1].

250 søgte job som tjenere, kunderne hamstrede gavekort, og kendte bloggere og kendisser blev aktiveret til at reklamere for stedet på de sociale medier.

Eksempelvis skrev DR-fænomenet [Person 2], der i sin nye rolle som møbeldesigner skulle levere borde til [Sushirestaurant 1], på Instagram

'Okay okay okay har fundet et lille sted der laver helt insane sushi, så insane at jeg valfartede til [Område] for at hente det – [Instagramprofil]– ejet af verdens sødeste unge mennesker der lige er startet op.

Som entreprenører må vi støtte hinanden.

'.

Dødskamp

Men noget er gået helt, helt galt.

[Sushirestaurant 1] er efter måneders dødskamp og byggerod i åbningstiden gået konkurs og lukkede for godt to uger siden, og flere kunder raser på Facebook og i online-gabestokken Trustpilot over, at de har købt gavekort, som nu er værdiløse.

Flere har også kontaktet Ekstra Bladet, eksempelvis [Person 3], studerende, som er brændt inde med et gavekort på 1000 kroner

[Sushirestaurant 1] har anbefalet hende at skrive en mail for at få penge retur.

- Men hvis man skriver til den mail, de oplyser, får man intet svar, siger hun.

[Person 1] og [Klager] har skriftligt forsøgt at berolige de vrede gavekort-indehavere med, at de kan få fordoblet beløbene på kortene, som så kan indløses, såfremt de en dag åbner en ny sushi-bar et sted.

[…]

[Person 1] og [Klager]: Alle får deres penge ”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 1] er blevet kaldt svindler efter konkursen.

”

Af artiklen fremgår videre

”- [Person 1], hvad er der sket?

- Vi har kæmpet i månedsvis mod udlejer, som ikke ville bringe lokalerne i den aftalte stand, så vi holdt op med at betale husleje og er nu gået konkurs for at slippe fri af lejemålet.

Så nogle kunder med gavekort har været truende og kaldt os svindlere.

- Hvor mange mister deres gavekort?

- Der er cirka 60 kunder, der har gavekort til gode for i alt 30.000 kroner.

I princippet kunne vi lovligt sige, at alle mister penge med konkursen.

Men vi betaler af egen lomme, når vi har pengene, men jeg ved ikke hvornår.

- Er det ikke økonomisk uansvarligt at fordoble beløb på gavekort til et sushi-sted, som I ikke ved, om I åbner?

- Hvis ikke vi åbner, kan de få beløbet indløst.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] kan ikke sige, hvornår [Sushirestaurant 1]s kunder får deres penge tilbage.

”

Af artiklen fremgår videre

”- [Klager], din forklaring?

- Vi gav op, fordi udlejer svigtede.

Vi blev opsagt fra det elendige lejemål og har mistet en masse penge.

Så vi har ikke pengene lige nu til at refundere alle gavekort, men nogle kan vi refundere.

”

[Klager] rettede den 6. juni 2025 henvendelse til Ekstra Bladet, som den 27. juni 2025 afviste at slette eller anonymisere artiklen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 10. juli 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

Problemer ligger ikke så meget i selve indholdet af artiklen, men at jeg fremgår med denne person [Person 1].

(Også gået under andre navne).

Vi har drevet en virksomhed sammen for ca. 10 år siden.

Sidenhen har [Person 1] flere konkurser bag sig og har lavet flere dårlige ting.

Det er derfor hårdt at blive sat i denne relation til ham, da jeg oplever at blive kontaktet fordi de er faldet over artiklen, hvor mit navn fremgår.

Jeg håber derfor inderligt at disse artikler kan blive fjernet, eller at jeg i det mindste kan blive sløret på en måde.

”

[Klager] har som svar på Ekstra Bladets udtalelse af den 18. juli 2025 anført blandt andet

”Det er korrekt jeg har stået som ejer af virksomheden [Sushirestaurant 1], hvilket alene skyldes den baggrund at jeg er ældre end [Person 1] og det krævede en vis alder for at kunne servere alkohol på en restaurant dengang.

(Mener det var 23 år – [Person 1] var i hvert fald ikke gammel nok på det tidspunkt, da han er et par år yngre end jeg) [Person 1] har arbejdet som sushi kok b.la.

på [Sushirestaurant 2].

Derfor giver det heller ikke mening, at jeg skulle have drevet restauranten, da jeg slet ikke er uddannet eller har erfaring i branchen som [Person 1].

Jeg kendte ikke [Person 1] forinden – jeg lejede mig blot ind på et værelse hos ham, hvor han på dette tidspunkt arbejdede i [Sushirestaurant 2] og talte om at starte sit eget.

Det var her det hele startede uvidende om hans planer med det.

[Person 1] stod for al driften forstået på den måde alt det praktiske med revisor osv. Jeg havde intet med det økonomiske at gøre.

Hvilket også fremgik af vores kontrakt (som jeg desværre ikke besidder længere) Mine opgaver var SoMe og tjener i restauranten.

[Person 1] ejede også en del mere end jeg (mener det var 80 %) hvilket jo tydeligt fortæller at det er ham der har stået som den egentlige ejer, men grundet alkoholbevillingen var det mig der stod som direktør af selskabet.

Det forholder sig desværre bare sådan, at jeg ikke anede [Person 1]’s bagtanke med at drive restauranten før det var for sent.

Ja der blev solgt gavekort, men dette var uden mit samtykke.

Hvilket jeg faktisk talte højt om overfor vores kokke i restauranten, da jeg mente det var en rigtig dårlig ide.

Dagen efter havde [Person 1] gjort det alligevel.

[Person 1] løj og manipulerede med rigtig mange ting og derfor mener jeg også artiklen muligvis er berettiget, men udenom mig.

Fordi jeg ikke deltog i disse beslutninger, men blev ført bag ryggen.

[Person 1] valgte at sælge disse gavekort tæt på vores konkurs og derfor mener jeg han vidste hvor skidt det stod til, men alligevel valgte at gøre det.

Jeg har også taget mit ansvar med en ret stor gæld efterfølgende grundet de valg [Person 1] tog.

Men kan ikke forstå at jeg så mange år efter fortsat skal straffes for det og blive kontaktet af personer der støder på ham fordi han har snydt dem.

Det er jo svært for mig at skulle bevise noget så mange år efter, men ser i på hans historik efterfølgende så fortæller det måske meget godt sandheden af ham.

For andre har været udsat for også at blive svindlet af ham.

Jeg synes derfor det er rigtig uheldigt at jeg skal blive sat i forbindelse med en person der har svindlet, når jeg egentlig bare har gjort mit for at redde det og at han solgte de gavekort bag min ryg.

Det er korrekt det fortsat fremgår på Virk osv., men dette er ikke muligt at få fjernet.

Hvilket er forsøgt.

Havde jeg vidst det var muligt at anmode om fjernelse af artikler osv. var det også gjort lang tid forinden.

Det er også først nu jeg er blevet opmærksom på at man kan anmode google om fjernelse af link.

Ekstra Bladet kontaktede først [Person 1], hvor han tog ind og talte med dem omkring de gavekort osv. Jeg ville ikke med.

Herefter begyndte de også at kontakte mig og ringede til flere af mine familiemedlemmer fordi jeg ikke havde taget telefonen.

Journalisten der ringede sagde at de ville skrive artiklen uanset.

Men jeg husker bestemt at det ikke var de præcise ord jeg sagde til journalisten.

Desuden stod jeg midt i en konkurs med en kæmpe gæld og ikke der man tænker mest klart.

Jeg ønsker derfor blot at mit navn og billede fjernes så jeg ikke linkes til [Person 1].

Hvis i kigger på denne historik ift.

[Person 1] kan i måske bedre forstå det, han er også gået under et andet navn nu [Person 1].

Desuden åbnede han et sushi restaurant kort tid efter vores gik konkurs i [Bynavn 2].

[[Klager] har henvist til artiklerne ”- [Person 1]s troværdighed er papirtynd ” og ” Omstridt sushi-restaurant er lukket: Medarbejder føler sig snydt ” bragt henholdsvis den 16. december 2017 og 21. juni 2018 på fyens.dk.

[Klager] har endvidere henvist til siden ”[Person 1]” på lasso.dk]

[Klager] har ved mail af 6. august 2025 fremsendt yderligere bemærkninger til mediets udtalelse af 6. august 2025.

Bemærkningerne er i det væsentlige gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”[…]

Klager anfører i klagen, at hun ønsker artiklens tilgængelighed hindret, da hun ikke ønsker at blive sat i forbindelse med [Person 1], der også er omtalt i artiklen.

Klager er selv omtalt ved navn i artiklen i relation til konkursen af Klagers og [Person 1]s restaurantvirksomhed [Sushirestaurant 1].

Klager og [Person 1] udtaler sig i artiklen om konkursen og en række kunders klager over værdiløse gavekort til virksomheden.

Det er Ekstra Bladets opfattelse, at Klagers anmodning om sletning, afindeksering eller anonymisering, skal afvises af Pressenævnet, da betingelserne for hindring af tilgængeligheden efter pkt. D.

1 ikke er opfyldt.

Artiklen, der er ca. 9,5 år gammel, omhandler konkursbegæringen og lukningen af restaurantvirksomheden [Sushirestaurant 1], som Klager på daværende tidspunkt var medejer af.

Klager var på publiceringstidspunktet også direktør for virksomheden.

Artiklen omhandler desuden, at flere kunder har oplevet at være i besiddelse af gavekort, som, grundet konkursen, ikke længere kunne indløses.

Klager omtales som stifter og medejer af virksomheden.

Klager udtaler sig derudover i artiklen om konkursen og klagerne over de værdiløse gavekort.

Klager omtales således alene i kraft af sit erhverv og sættes alene i forbindelse med medejeren [Person 1] i kraft af sin erhvervsmæssige relation til vedkommende.

Klager må som ejer af og direktør for virksomheden anses for at have haft en afgørende rolle i virksomheden, herunder i virksomhedens drift.

Virksomhedsoplysninger om ejerforhold, registreringshistorik og ophør samt oplysninger om konkursbegæring mv. udgør alle offentligt tilgængelige informationer, der fortsat har en offentlig interesse.

Det gælder også i relation til Klager og Klagers virksomhed.

Ekstra Bladet bemærker i den forbindelse, at oplysningerne om Klagers navn og ejerforhold i relation til Klagers virksomhed fortsat fremgår af diverse offentlige registre såsom datacvr.virk.dk, lasso.dk mv. Af disse registre fremgår Klagers tidligere samarbejdspartner [Person 1] også, ligesom det fremgår, at Klager i perioden den 5. juni 2016 til den 1. april 2017 også var direktør for restaurantvirksomheden.

Artiklen indeholder ingen private eller følsomme oplysninger om Klager eller oplysninger i øvrigt, der kan anses for krænkende eller særligt belastende for Klager.

Klager har frivilligt udtalt sig til Ekstra Bladet om virksomhedens konkurs, og Klager har ikke tidligere påklaget artiklens indhold eller i øvrigt oplyst overfor Ekstra Bladet, at Klager ikke ønskede at medvirke, eller at artiklens indhold er ukorrekt, sådan som det fremgår af Klagers bilag til Pressenævnet.

Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets afvisning af at slette artiklen og anonymisere Klagers navn i artiklen er i overensstemmelse med pkt. D.

1. i retningslinjerne for god presseskik.

Dette er i overensstemmelse med Pressenævnets praksis, herunder kendelse i Pressenævnets sag nr. 2017-80-0063, hvor Pressenævnet ikke fandt anledning til at kritisere mediet for at have afvist en anmodning om hindring af en otte år gammel artikel, hvor klager blev omtalt i forbindelse med Klagers virksomheds konkurs.

I kendelserne i sag nr. 2021-80-0605 og sag nr. 2023-04538 udtalte Pressenævnet tilsvarende ikke kritik af medierne for ikke at have hindret tilgængeligheden med henvisning til, at de påklagede artikler angik klagerens erhvervsmæssige virksomhed, at klager havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for virksomheden, og at artiklen derfor ikke indeholdt oplysninger, der måtte anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for klager.

”

Ekstra Bladet har til klagers bemærkninger af 18. juli 2025 supplerende anført blandt andet

”[…]

Klager anfører i svaret, at Klager ikke har drevet den pågældende restaurant, der er omtalt, og at oplysningerne om Klager i de offentlige registre alene skyldes en formalitet for at sikre en ønsket alkoholbevilling.

Klager anfører også, at Klager er blevet snydt af Klagers tidligere samarbejdspartner [Person 1].

Ekstra Bladet skal imidlertid afvise, at det af Klager anførte har betydning for vurderingen af, om Klager har ret til at få hindret tilgængeligheden af artiklen efter punkt D.

1 i reglerne for god presseskik.

[…]

Den omstændighed, at Klager omtales sammen med [Person 1], som Klager har stiftet og drevet virksomheden med, og som ifølge Klager skulle have snydt Klager, udgør ikke en privat eller følsom oplysning, der kan anses for særligt belastende for Klager.

Klager må efter Ekstra Bladets opfattelse kunne tåle, at Klager fortsat omtales i relation til Klagers tidligere erhverv og erhvervsmæssige forbindelser og samarbejdspartnere.

Det gælder særligt, når de pågældende oplysninger fortsat fremgår af offentlige registre.

For så vidt angår Klagers medvirken i artiklen, forstår Ekstra Bladet klagen sådan, at Klager afviser at have udtalt sig frivilligt til Ekstra Bladet, og at Klager mener, at det bragte citat fra Klager er ukorrekt.

Ekstra Bladet bemærker hertil, at fristen for at klage over Klagers medvirken er 12 uger fra artiklens publiceringstidspunkt, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Da Klager ikke har overholdt klagefristen, bør Pressenævnet afvise at forholde sig til klagepunktet vedrørende Klagers medvirken, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Ekstra Bladet bemærker i øvrigt, at Klager ikke på noget tidspunkt før eller efter publiceringen af artiklen har henvendt sig til Ekstra Bladet vedrørende artiklen eller Klagers medvirken deri.

”

Ekstra Bladet har ved mail af 14. august 2025 fremsendt yderligere bemærkninger, der i det væsentlige er gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Sletning og anonymisering – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist hendes anmodning om sletning eller anonymisering af den påklagede artikel.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af, at restaurant [Sushirestaurant 1] var gået konkurs, hvilket havde efterladt en række kunder med værdiløse gavekort.

I artiklen omtales restaurantens to ejere, herunder [Klager], der på daværende tidspunkt også var direktør i virksomheden.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2016, som angår forhold i relation til [Klager]s tidligere erhvervsmæssige virksomhed, ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen fortsat kan anses for at have en vis almen interesse, og at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og medejer af restaurant [Sushirestaurant 1].

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at slette eller anonymisere artiklen.

Afgjort den 21. april 2026