Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08783

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08783

B.

T.

får kritik for brug af billede uden samtykke

B.

T.

bragte i juli 2025 en artikel med kritisk omtale af den demografiske fordeling i danske grundskoler, som har en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst.

Som illustration til artiklen havde B.

T.

brugt et billede af to mindreårige elever i et klasselokale.

B.

T.

havde efterfølgende fjernet billedet fra artiklen.

Den ene af de to elever klagede til Pressenævnet over, at B.

T.

havde brugt billedet af ham i en krænkende sammenhæng og uden forældresamtykke.

Pressenævnet kritiserede B.

T.

for brugen af billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng og uden at have indhentet samtykke hertil.

[Klager] ved [Moren] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”’Vi har tabt kontrollen’: Nye indvandrer-tal skaber panderynker hos politikere” , som blev bragt af B.

T.

den 19. juli 2025 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har anvendt et billede af ham i en krænkende sammenhæng og uden at have indhentet hans forældres samtykke hertil.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

B.

T.

bragte den 19. juli 2025 artiklen ”’Vi har tabt kontrollen’: Nye indvandrer-tal skaber panderynker hos politikere” på bt.dk.

Øverst i artiklen var indsat et billede af to elever i et klasselokale på [Skolen], hvoraf den ene af eleverne rækker hånden op.

Af billedteksten fremgår

”Det skaber debat, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i overtal på 32 danske grundskoler.

Her ses to elever fra [Skolen], hvor der er tæt ved 75 procent ikke-vestlige elever.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Først var det en ekspert, der slog alarm.

Nu melder to fremtrædende politikere sig i koret af bekymrede stemmer.

Det skaber debat, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i overtal på 32 danske grundskoler.

Du kan se en liste over skolerne længere nede i denne artikel.

I alt er der 12 folkeskoler og 20 friskoler og private grundskoler, hvor der er mindst 50 procent af eleverne med ikke-vestlig herkomst, viser tal, som B.

T.

har indhentet fra Børne- og Undervisningsministeriet.

»Tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet viser med al tydelighed, at vi har tabt kontrollen,« siger [Parti A]s udlændingeordfører, [Politiker A].

»Det er et problem, når danske børn bliver en minoritet på danske skoler,« tilføjer han og fortsætter

»Det signalerer ikke blot en ændret elevsammensætning, men en ændret kultur og et brud på de danske værdier, fælles traditioner og det sprog, der binder os sammen.«

Også [Parti B]s udlændingeordfører, [Politiker B], kalder det »et problem for sammenhængskraften«, når ikke-vestlige elever er i overtal på skoler.

Nogle af de her skoler er muslimske privat- og friskoler, hvor formålet er, at muslimske elever kan få en anden undervisning end i folkeskolen.

Hvorfor er det et problem?

»Det er et problem, fordi der i dele af det her arabiske, islamiske miljø i Danmark er en ambition om at sørge for, at folk bliver så lidt danske som muligt, og finde så meget styrke i sin muslimske identitet som muligt,« svarer [Politiker B] og tilføjer

»Og når man deler sig op på den måde, gør det sværere for de elever, som gerne vil have en mere fri tilværelse.

Som vil væk fra social kontrol eller religiøst, kulturelt pres.

Det skaber bare nogle parallelsamfund, og det dur ikke.«

Integrationsekspert [Rådgiveren] har sine egne bud på, hvad der skal til af politiske tiltag for at imødekomme de problemer, der kan opstå på skoler, hvor ikke-vestlige elever er i overtal.

Men hvad mener [Politiker B] og [Politiker A], at løsningen er?

Sidstnævnte mener, at politikerne bør »tage fat om roden til problemet« og stramme indvandringspolitikken.

Og så bør man sikre, at »alle skoler i Danmark tilbyder eleverne dansk kultur, sprog og værdier i praksis«, tilføjer [Politiker A].

[Politiker B] mener, at der er behov for stærkere kontrol med, hvad der bliver undervist i på skolerne, og hvordan det faglige niveau er.

For eksempel bør der komme skærpet tilsyn, hvis der er en høj andel af ikke-vestlige elever på en skole, mener han.

Ligesom man bør sikre, at muslimske friskoler ikke er tilknyttet moskeer.

»Vi har stadigvæk det principielle synspunkt, at de her muslimske friskoler skal forsvinde,« siger [Politiker B].

Derfor kan en del af løsningen også være at lukke skoler, lyder det.

I erklærede i 2018, at der ikke skulle være nogle skoler, hvor der en andel af ikke-vestlige elever på over 30 procent?

Hvorfor er I ikke kommet i mål med det, selvom I har siddet på regeringsmagten stort set siden?

»For det første er der nogle steder, hvor det næsten er umuligt at indfri, fordi den demografiske udvikling er, som den er.

Det gælder for eksempel en kommune som Ishøj eller Brøndby.

Og så har Folketinget ikke haft appetit på at lave fordeling af elever,« svarer [Politiker B] og tilføjer

»Men der er nogle steder, hvor det går bedre på grund af de ting, vi har gjort.

Det gælder for eksempel et sted som [Skolen], hvor der også på skolesiden er en meget positiv udvikling.«

B.

T.

har forsøgt at få et interview med børne- og undervisningsminister, [Politiker C] [Parti B], til denne artikel, men han har ikke ønsket at stille op.

Vi har også uden held forsøgt at få flere partier fra den politiske venstrefløj til at give en kommentar til artiklen siden tirsdag.

B.

T.

har forelagt udtalelserne i denne artikel for alle de skoler, der fremgår af faktaboksen herunder.

Af disse er det kun International School Ikast-Brande, der er vendt tilbage med en kommentar.

»Vi deler ikke opfattelsen af, at internationale skoler underminerer vores fælles værdier,« lyder det blandt andet i et skriftligt svar fra skolens rektor, [Rektoren].

»Tværtimod oplever vi dagligt, hvordan elever fra forskellige baggrunde lærer af hinanden og udvider deres perspektiver og udvikler empati og samarbejdsevner, som er afgørende egenskaber i ethvert sammenhængende samfund,« tilføjer han videre.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Skoler med mindst 50 procent ikke-vestlige elever” .

Af faktaboksen fremgår følgende tekst

”Ellehøjskolen, 84,41 procent

Al Hikma Skolen, 83,26 procent

Odinskolen, 82,48 procent

Højbjerg Privatskole, 81,82 procent

Freds Skole, 80,95 procent

Den Moderne Kulturelle Skole, 80,00 procent

Al-Huda Skolen, 77,82 procent

[Skolen], 74,87 procent

Al-Salahiyah Skolen, 73,26 procent

Al-Hilal Skolen, 73,16 procent

Vejle Privatskole, 72,73 procent

Viking International School, 72,73 procent

Amager’s International School, 71,61 procent

International Montessori School Copenhagen, 71,43 procent

Odense Privatskole, 68,48 procent

Jinnah International School, 68,10 procent

Ole Rømer-Skolen, 66,72 procent

Ahi International School, 66,67 procent

Selam Privatskole, 65,24 procent

Munkevængets Skole, 65,22 procent

Al-Irchad Skolen, 65,05 procent

NEXT Uddannelse København, 10. klasse Ishøj, 65,00 procent

Øresunds Internationale Skole, 62,12 procent

Ejerslykkeskolen, 61,69 procent

AARHUS TECH, FUTURE 10, 59,09 procent

Vejle Midtbyskole, afdeling Damhaven, 58,26 procent

LINIE10, 57,58 procent

NOVAskolen, 55,87 procent

International School of Hellerup, 52,86 procent

Humlehøj-Skolen, 52,86 procent

Unity Skolen, 52,55 procent

International School Ikast-Brande, 51,12 procent”

Omtale på B.

T.s Facebook-side

B.

T.

bragte den 19. juli 2025 et opslag på mediets Facebook-side, facebook.com/ditbt.

Af opslaget fremgik teksten ”’Vi har tabt kontrollen’: Nye indvandrer-tal skaber panderynker hos politikere” henover et billede af to elever i et klasselokale, hvoraf den ene af eleverne rækker hånden op.

Efter offentliggørelsen

B.

T.

har efter [Klager]s indgivelse af klagen til Pressenævnet fjernet billedet af ham fra artiklen og Facebook-opslaget.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 19. juli 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] ved [Moren] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg ønsker hermed at indgive en formel klage over BT for følgende

1.

Ulovlig offentliggørelse af billede af min søn uden samtykke.

I en artikel offentliggjort den 19/07/2025 har mediet brugt et billede af min mindreårige søn uden min tilladelse.

Dette er en alvorlig krænkelse af hans ret til privatliv, og billedet er stadig tilgængeligt på deres hjemmeside.

2.

Fejlagtig og stigmatiserende omtale.

I artiklen beskrives min søn som en “ikke-vestlig indvandrer”.

Dette er direkte forkert – han er [Nationalitet] statsborger ([Nationalitet]).

Denne fejlinformation koblet med billedet sætter ham i et meget negativt og stigmatiserende lys, hvilket kan skade hans omdømme.

Henvendelse til mediet

Jeg har kontaktet BT og krævet, at de straks fjerner billedet og offentliggør en rettelse.

Indtil nu har jeg ikke fået en tilfredsstillende reaktion.

Jeg anmoder derfor Pressenævnet om at tage stilling til følgende

[Klager] har supplerende anført blandt andet

”Jeg kan bekræfte, at billedet af min søn tilsyneladende er blevet fjernet fra B.

T.

’s egen hjemmeside.

Jeg ønsker dog fortsat ikke at frafalde min klage.

Jeg har kontaktet B.

T.

to gange uden at modtage noget svar, hvilket jeg finder stærkt utilfredsstillende og i strid med god presseskik.

Desuden er billedet stadig offentligt tilgængeligt på B.

T.

’s officielle Facebook-side, jf. vedhæftede skærmbillede taget den 29. juli.

Her kan alle stadig se og dele opslaget, og det har allerede genereret mange reaktioner og kommentarer – herunder meget grove og krænkende ytringer.

Dette gør situationen særligt belastende og understreger alvoren i sagen.

”

[Klager] har afsluttende anført blandt andet

”Siden offentliggørelsen er billedet blevet spredt i flere ekstreme og racistiske Facebook-grupper – herunder ”Luk de danske grænser” – hvor det nu bruges i en hadefuld kontekst og ledsages af groft krænkende og diskriminerende kommentarer.

Dette sker, til trods for at min søn er [Nationalitet] statsborger, og billedet intet har med den nævnte debat at gøre.

Jeg har tidligere rettet direkte henvendelse til B.

T.

og bedt dem forholde sig til muligheden for kompensation, men har aldrig modtaget svar.

Jeg anser det som stærkt problematisk, at et billede af et barn er blevet brugt uden tilladelse, og at konsekvenserne heraf nu har bredt sig langt ud over det oprindelige opslag.

Jeg beder derfor nævnet tage spørgsmålet om kompensation med i den videre behandling af sagen – herunder om B.

T.

har påtaget sig et rimeligt ansvar for den skade, som deres uretmæssige brug af billedet har medført.

Det mest alvorlige er, at billedet stadig fremstår med “B.

T.

” skrevet under, hvilket giver indtryk af, at det er et billede taget og offentliggjort af mediet selv – og derved øger troværdigheden i dets misbrug.

”

2.2 B.

T.s synspunkter

B.

T.

har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført følgende

”B.

T.

har valgt at fjerne billedet af Klagers søn.

Dette er effektueret straks og billedet kan ikke, via B.

T., længere ses og/eller fremsøges.

”

B.

T.

har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”Som opfølgning til sagen kan jeg bekræfte, at B.

T.

har fjernet billedet fra B.

T.s facebook side.

B.

T.

har ikke kendskab til andre steder hvor Klagers søns billede er at finde via B.

T.

B.

T.

har efterkommet anmodninger om sletning ved begge tilfælde i nærværende sag.

B.

T.

finder dermed at have efterlevet de presseetiske regler, hvor B.

T.

i hvert tilfælde har foretaget en konkret vurdering forud for sletning og/eller afpublicering af indhold i artikler.

Sletning af redaktionelt indhold foretages altid efter konkrete vurdering hvor B.

T.

vejer imod samfundets interesse som helhed.

B.

T.

har efterkommet sletningsanmodninger, som er sket derefter.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Maria Becher Trier og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Straffe- og erstatningsretlige spørgsmål hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det samme gør sig gældende for så vidt angår spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, som hører under domstolene og Datatilsynet.

B.

T.s Facebook-side, facebook.com/ditbt, er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, og der er derfor ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over B.

T.s Facebook-side er således ikke omfattet af nævnets kompetence.

Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår omtalen bragt på bt.dk.

God presseskik

Brug af billede og hensyn til mindreårige

[Klager] har klaget over, at B.

T.

har anvendt et billede af ham i en krænkende sammenhæng og uden at have indhentet hans forældres samtykke hertil.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.

Der skal udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken.

Ved offentliggørelse skal forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler for det, jf. punkt B.

1 og B.

5.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er Pressenævnets opfattelse, at medier bør være tilbageholdende med at anvende fotografier af enkeltpersoner som illustration til en generel beskrivelse, der ikke angår den pågældende person.

Dette gælder også, selv om det som udgangspunkt ikke er i strid med god presseskik, at medier fotograferer personer, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at der generelt skal udvises varsomhed, når børn gøres til genstand for medieomtale.

Dette gælder også, når der er tale om brug af billeder.

Det er således generelt Pressenævnets opfattelse, at det må anses for at være udtryk for god presseskik, at et medie, når det vælger at beskæftige sig med børn og unge, indhenter tilladelse fra forældremyndighedsindehaverne til de medvirkende.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er den ene af to afbildede elever i et klasselokale på [Skolen].

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager], som ikke er nævnt ved navn i artiklen, er [Nationalitet] statsborger, at han på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen var 16 år, og at B.

T.

ikke havde indhentet [Klager]s forældremyndighedsindehaveres samtykke til at offentliggøre billedet af ham.

Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at B.

T.

efterfølgende har fjernet billedet af [Klager] fra artiklen.

Billedet af [Klager] var indsat som illustration til artiklen med overskriften ”’Vi har tabt kontrollen’: Nye indvandrer-tal skaber panderynker hos politikere” , som indeholder kritisk omtale af den demografiske fordeling i danske grundskoler, som har en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst.

Artiklen indeholder tal om elevsammensætninger indhentet fra Børne- og Undervisningsministeriet samt en række politikeres kritiske udtalelser herom, herunder blandt andet, at ”[d]et er er et problem, når danske børn bliver en minoritet på danske skoler”, at ”[d]et signalerer ikke blot en ændret elevsammensætning, men en ændret kultur og et brud på de danske værdier, fælles traditioner og det sprog, der binder os sammen”, og at ”[d]et skaber […] nogle parallelsamfund”.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet af [Klager] i sammenhæng med den beskrevne omtale i artiklen kan anses for krænkende for [Klager].

Nævnet har lagt vægt på, at billedet, som havde en fremtrædende placering i artiklen, kan give det fejlagtige indtryk, at kritikken af elevsammensætningerne er rettet mod [Klager], og at han derved skulle være omfattet af den personkreds af ”ikke-vestlige elever”, der rettes kritik mod i artiklen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] er fuldt genkendelig på billedet, og at han på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen var mindreårig.

Det er i den forbindelse nævnets vurdering, at der ikke er en så almen interesse knyttet til det konkrete billede af [Klager], at der var grundlag for at fravige udgangspunktet om forældresamtykke.

Det forhold, at B.

T.

efterfølgende har fjernet billedet fra artiklen, kan ikke føre til en anden vurdering.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af B.

T.

for at have anvendt billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng og uden at have indhentet samtykke hertil.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.

T.

at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer B.

T.

[underrubrik]

B.

T.

får kritik for brug af billede uden samtykke

[tekst]

B.

T.

bragte i juli 2025 en artikel med kritisk omtale af den demografiske fordeling i danske grundskoler, som har en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst.

Som illustration til artiklen havde B.

T.

brugt et billede af to mindreårige elever i et klasselokale.

Den ene af de to elever klagede til Pressenævnet over, at B.

T.

havde brugt billedet af ham i en krænkende sammenhæng og uden forældresamtykke.

Pressenævnet kritiserer B.

T.

for brugen af billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng og uden at have indhentet samtykke hertil.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

¬

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 21. april 2026

-

Om BT har overtrådt god presseskik ved at offentliggøre billedet uden samtykke.

-

Om deres omtale af min søn som ”ikke-vestlig indvandrer” er en krænkelse af sandhedspligten og hensynet til privatliv.

-

At mediet pålægges at fjerne billedet og offentliggøre en tydelig rettelse.

”