Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afskedigelse - ligeløn - repressalier - afvisning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afskedigelse - ligeløn - repressalier - afvisning - ej medhold

J.nr. 24-50161

En mand (klager), der havde smerter i ryggen, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden blev afskediget fra sin stilling som lærer.

Manden mente også, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham, og udsat ham for repressalier i forbindelse med mandens lønvilkår.

Den del af klagen, der handlede om mandens lønvilkår, vedrørte beregningen af mandens anciennitet efter den overenskomst, som manden var omfattet af, samt en forhåndsaftale mellem arbejdsgiveren og Danmarks Lærerforening.

Nævnet vurderede på den baggrund, af denne del af klagen ikke vedrørte en af de diskriminationsgrunde, som nævnet har kompetence til at behandle.

Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

I forhold til den del af klagen, der handlede om forskelsbehandling på grund af handicap vurderede nævnet, at manden ikke havde godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling og repressalier i forbindelse med klagers lønvilkår.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del klagen, der handler om forskelsbehandling og repressalier i forbindelse med klagers lønvilkår.

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Den 1. august 2019 blev klager ansat som lærer hos indklagede med arbejdssted ved skole X.

Klager blev ansat på fuld tid og skulle arbejde i en afdeling med børn med diagnoser.

Klager var ikke uddannet lærer på daværende tidspunkt.

I efteråret 2020 begyndte klager på meritlæreruddannelsen.

Klager har oplyst, at det var klagers afdelingsleder, der anmodede klager om at tage uddannelsen, da afdelingen manglede en fysik- og kemilærer.

Den 11. maj 2022 blev klager sygemeldt med stress.

Den 15. juni 2022 indkaldte afdelingslederen klager til en omsorgssamtale den 17. juni 2022.

Af afdelingslederens mail til klager fremgår, at samtalen skulle handle om, hvordan det gik med klager, om indklagede kunne hjælpe klager i forhold til at komme tilbage på arbejdet, og om hvad klager tænkte i forhold til det kommende skoleår.

Den 29. juni 2022 sendte afdelingslederen en ny mail til klager.

Af mailen fremgår bl.a.

”Det er meget vigtigt, at jeg ved om du er raskmeldt på fredag, eller om du er sygemeldt i sommerferieperioden.

Hvis du ikke bliver raskmeldt, skal du – i din bopælskommune – have en teknisk raskmelding, så du kan holde ferie – ellers er du sygemeldt hele ferien, og kan ikke holde ferie.

Denne besked skal jeg have senest i morgen torsdag.

Da du har meldt dig klar til skolestart d. 2.8., sender jeg dig din Opgaveoversigt.

Jeg har ikke taget højde for uddannelse – du må fortælle mig hvad dine planer er.

Vi kan rette Opgaveoversigten til i august, hvis det er relevant.

Håber meget at høre fra dig, så vi kan se frem til uge 31 og planlægningen der.

”

Fra 4. juli 2022 til 31. juli 2022 holdt klager ferie.

Klager var herefter sygemeldt til den 16. august 2022.

Klager har oplyst, at afdelingslederen tildelte klager nedsat tjeneste, da klager vendte tilbage fra sin stresssygemelding, så klager kunne færdiggøre sin uddannelse.

Den 12. januar 2023 stoppede klagers nedsatte tjeneste.

Den 22. juni 2023 deltog klager i en sygefraværssamtale med afdelingslederen og distriktsskolelederen.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] er fuld tid på arbejde og har været det i en god periode.

…

[Klager] har tidligere været ramt af depression i 2022.

Det har været svært at komme tilbage, og [klager] fortæller, at det har han lært meget af.

[Klager] er nu læreruddannet med en lille del merit.

Han mangler lige at få beviset i hånden.

Når beviset er på plads, ændrer vi [klagers] løn.

[Klager] fortæller, at han er glad for sit nuværende team, at han lide sit job og at han har høje forventninger til sig selv.

[Afdelingslederen] anerkender [klager] for hans indsats her hos os.

Det har været et travlt forår med mange opgaver.

[Klager] forventer, at han får fuldt fremmøde i det kommende skoleår.

Efter den sidste lærereksamen har [klager] følt det befriende at skulle på arbejde.

Arbejdsglæden er kommet tilbage.

Han har mere overskud, og det giver noget at være her.

[Afdelingslederen] kan se, at der er mere overskud nu.

[Klager] fortæller, at han er glad for [afdelingslederen] som leder.

De er kommet tættere på hinanden i den seneste periode.

[Klager] er også blevet bedre til at bruge sine teammakkere.

”

Den 21. august 2023 sendte indklagede en ny ansættelseskontrakt til klager.

Af kontrakten fremgår bl.a.

” Ansættelsesbevis

Du er ansat som lærer i [indklagede] med arbejdssted for tiden ved [skole X] fra den 1. juli 2023.

Ansættelsesvilkår

Du er omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne indgået mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Arbejdstid

Du er ansat på fuld tid.

Lønforhold

[Indklagede] skal aftale lønnen med Danmarks Lærerforening og sender nedenstående lønforslag til Danmarks Lærerforening.

Indtil lønnen er aftalt, får du udbetalt en aconto-løn svarende til lønforslaget.

* Tillæg for Erfaring 8 år u/udd.lærer bortfalder 30. juni 2027 jævnfør forhåndsaftalen, da du opnår obligatorisk lønstigning for erfaring som uddannet lærer i henhold til overenskomsten.

…

Din erfaringsdato er beregnet til 1. juli 2023 på baggrund af den dokumentation for erfaring som vi har modtaget fra dig.

Hvis den ikke er korrekt skal du hurtigst muligt kontakte din nærmeste leder, så vi kan sikre korrekt lønindplacering.

”

Samme dag skrev klager en mail til sin afdelingsleder.

Af mailen fremgår bl.a.

”Jeg har fået ny kontrak fra lønkontoret.

Der står, hvis ancienniteten ikke er beregnet korrekt, skal jeg kontakte nærmeste leder.

De har ved en fejl ikke givet mig anciennitet fra de sidste fire års ansættelse i [skole X].

Den korrekte anciennitet er

Status pr. 1. juni 2011: Start

Status pr. 1. juni 2019: 8 års anciennitet

Status pr. 1. juni 2023: 12 års anciennitet”

Den 22. august 2023 sendte indklagede en ny ansættelseskontrakt til klager.

Af kontrakten fremgår bl.a.

” Lønforhold

[Indklagede] skal aftale lønnen med Danmarks Lærerforening og sender nedenstående lønforslag til Danmarks Lærerforening.

Indtil lønnen er aftalt, får du udbetalt en aconto-løn svarende til lønforslaget.

* Tillæg for Erfaring 12 år u/udd.lærer bortfalder 30. juni 2027 jævnfør forhåndsaftalen, da du opnår obligatorisk lønstigning for erfaring som uddannet lærer i henhold til overenskomsten.

…

Din erfaringsdato er beregnet til 1. juli 2023 på baggrund af den dokumentation for erfaring som vi har modtaget fra dig.

Hvis den ikke er korrekt skal du hurtigst muligt kontakte din nærmeste leder, så vi kan sikre korrekt lønindplacering.

”

Den 22. september 2023 var klager til forundersøgelse på et sygehus.

Af journalnotaterne fra forundersøgelsen fremgår bl.a.

”Pt.

er henvist under diagnosen spinalstenose.

…

Pt.

har de seneste to år haft smerter i lænden med udstråling til venstre lår ned til under knæ, i perioder udstråling til balde, baglår, til bagsiden af crus ned til ankelniveau.

Har forsøgt fysioterapi uden effekt.

Pt.

har desuden dødhedsfornemmelse og prikkende og snurren på forsiden af låret på venstre side.

Ingen symptomer på højre side.

Ingen effekt af konservativ behandling.

Har tidligere været meget sportsaktiv og har løbet marathon, men er stoppet pga.

venstres.

bensmerter.

Der er udført MR-scanning, som viser manglende lumbal lordose og degenerative forandringer i de tre nederste niveauer samt facetledshypertrofi, diskusprotrusion medførende spinalstenose fra L3/4 og facetledshypertrofi og diskusdegeneration fra L4 til sacrum.

Recesstenose bilat.

og rodkanalstenose sv.t.

ve.

L5.

…

Plan

Der er indikation for funktionsoptagelser af c.

lumbalis, idet der er lidt listese på L5/S1.

Pt.

er interesseret i operativt behandlingstilbud.

Afventer funktionsoptagelser.

…

Pt.

har fået foretaget funktionsoptagelse.

Denne viser arcolyse og instabilitet L5/S1.

Informeres om forandringerne.

Har både lændesmerter og venstres.

bensmerter.

Ingen symptomer i højre ben.

Tilbydes laminektomi og instrumentering fra L5 til S1 med isættelse af pedikelskruer og TLIF fra ve.

side.

Pt.

har spinalstenose fra L3 til L5.

Der kan udføres partiel laminektomi på ve.

side fra L3 til L5.

Informeres om operation og risici så som duralæsion, nervelæsion, infektion, blødning, postoperative smerter og manglende effekt, implantatløsning.

Pt.

er indforstået og accepterer.

”

Den 2. oktober 2023 sygemeldte klager sig på grund af smerter i lænden.

Den 8. oktober 2023 sendte klager en besked til sin afdelingsleder, indklagedes distriktsskoleleder og klagers kollegaer.

Af beskeden fremgår bl.a.

”Jeg har længe gået med en rygmarvsforsnævring og et brud i rygsøjlen, der bl.a. har medført, at en ryghvirvel er gledet ud af position.

Dette betyder, at jeg skal igennem en operation i rygmarven og en operation, hvor rygsøjlen afstives med titaniumramme og skruer.

Jeg har klaret de første 2 måneder med smertestillende, men er nu ikke længere i stand til at passe mit arbejde, da mine smerter er blevet invaliderende.

Samtidig er jeg udfordret af, at min tilstand forværres hver dag og at mine operationer ikke kan bookes, før mit blodtryk er lavt nok.

Der er nok ingen tvivl om, at vores nuværende arbejdsmiljø spiller en stor rolle her (jf. mails, referater, APV'er, stress-sygemeldinger og opsigelser for teamet gennem de sidste tre år).

Og jeg kan efter 2 måneder stadig konstatere, at man gerne vil have mine kompetencer og erfaring til den daglige undervisning, relationsarbejde med kolleger og elever, skemalægning, forældremøder, ansættelsessamtaler, konflikthåndtering, magtanvendelser og alt det andet.

.

.

men at jeg med 16 års erfaring, en politiuddannelse, en instruktøruddannelse, en mellemlederuddannelse og en læreruddannelse i hånden stadig befinder mig på løntrin 31.

Dette er dybt kritisabelt og kræver kun en absolut minimal psykologisk forståelse for at kunne relatere til en konkret påvirkning af arbejdsmiljøet.

Kære ledelse, dette var en klassisk: " Luk øjnene, lad dig falde bagover.

.

.

og så griber jeg dig"- øvelse.

.

.

men I greb mig ikke!

Jeg forsøger at kontakte læger/kirurger igen mandag d. 9/10 med henblik på operationsdato og lægeerklæring.

”

Den 27. oktober 2023 udfyldte klagers læge en varighedserklæring.

Af erklæringen fremgår, at klager var sygemeldt frem til den 11. februar 2024.

Den 2. november 2023 skrev afdelingslederen til klager og efterspurgte varighedserklæringen fra klagers læge.

Klager oplyste, at erklæringen skulle hentes hos lægen, men at klager ikke kunne den, fordi han blev passet af sin kæreste i en by i en anden del af landet.

Klager oplyste, at han ville prøve at få en anden til at hente erklæringen.

Den 6. november 2023 blev klager opereret.

Dagen efter blev klager udskrevet.

Af journalnotat af 7. november 2023 fra sygehuset fremgår bl.a.

”Patienten informeres om operation.

Har været mobiliseret.

Har ingen bensmerter.

Han kommer til planlagt, ambulante kontrol og der lægges recept på smertestillende medicin.

Ingen genoptræning før pt.

har været til kontrol.

”

Den 8. november 2023 besvimede klager.

Klager har fremlagt journalnotater fra perioden fra 8. november 2023 til 17. november 2023.

Den 13. og 14. november 2023 havde klager og afdelingslederen sms-korrespondance.

Af korrespondancen fremgår bl.a.

Afdelingslederen

”Jeg håber du er kommet godt igennem operationen og at tilværelsen er Ok.

Og at du har gode prognoser.

Er du i [by, hvor klagers kæreste var bosiddende] igen, eller er det [by, hvor klager var bosiddende].

”

Klager

”Hej [afdelingsleder] selve operationen gik godt, men komplikationerne startede allerede på opvågningen.

Jeg er hjemme i [by, hvor klager var bosiddende] nu, hvor det er begyndt at gå fremad med døgnpleje og krykker.

Men jeg kan stadig ikke sidde eller ligge på ryggen, og pga morfinen er jeg ikke meget vågen.

Der går et par uger endnu før jeg må transporteres i bil.

”

Den 30. november 2023 blev klager indkaldt til tjenstlig samtale den 5. december 2023.

Af indkaldelsen fremgår bl.a.

”Du indkaldes hermed til tjenstlig samtale tirsdag d. 5. december kl.

12.00

Samtalen finder sted på kontoret i [bygning] på [afdeling].

Baggrunden for samtalen er dit omfattende fravær som på nuværende tidspunkt udgør en mærkbar belastning for driften.

Du har været sygemeldt siden den 2. oktober 2023, og du er fortsat sygemeldt.

Vi har fået en varighedserklæring fra din læge, som fortæller, at du skal være sygemeldt til den 11. februar 2024.

Du har tidligere i din ansættelse haft flere perioder med omfattende fravær.

Du opfordres til at tage en bisidder med til samtalen, da samtalen kan få ansættelsesretlige konsekvenser for dig.

”

Den 4. december 2023 ringede klager til distriktsskolelederen.

Klager har oplyst, at klager bl.a. oplyste distriktsskolelederen om, at klager ikke kunne deltage i samtalen fysisk, og at klager ikke fandt det forsvarligt at foretage en så vigtig samtale, når klager var påvirket af sløvende medicin, herunder morfin.

Klager anmodede om, at samtalen blev udsat til ugen efter, så klager kunne nå at trappe ned i medicin.

Dette afviste distriktsskolelederen.

Klager har oplyst, at samtalen blev ophedet, og at distriktsskolelederen afsluttede samtalen med at sige, at distriktsskolelederen ville få personaleafdelingen til at sende klager en afskedigelse.

Klager har fremlagt en SMS-korrespondance af 4. december 2023 mellem klagers bisidder og distriktsskolelederen.

Af korrespondancen fremgår bl.a.

Klagers bisidder

”[Klager] har bedt mig være bisidder ifm tjenstlig samtale, som jeg forstår på jeres samtale i dag, at du ikke er villig til at udsætte 1 uge.

[Klager] er meget påvirket af stærk og sløvende medicin og kan derfor ikke forventes at være helt klart opfattende.

Jeg har dog anbefalet at holde samtalen i morgen, hvor jeg vil være på medhør, såfremt du fastholder samtalen, som jeg forstår, du har besluttet er en afskedigelsessamtale.

”

Distriktsskolelederen

”[Klager] sagde til mig i telefonen, at han ikke var i stand til at møde frem i morgen.

Derfor får han en påtænkt opsigelse i eboks i dag.

Den kan han videresende til dig, hvis han vil.

Den indeholder vilkårene og mulighed for høring.

”

Samme dag modtog klager en påtænkt afskedigelse.

Af den påtænkte afskedigelse fremgår bl.a.

”Begrundelsen for den påtænkte opsigelse er de driftsmæssige ulemper, der er forbundet med dit betydelige sygefravær.

Du har dags dato været sygemeldt i 151 dage inden for det seneste år, og du er fortsat sygemeldt.

Du har igennem de seneste år af din ansættelse haft flere længerevarende perioder med fravær.

Du var således sygemeldt i enten helt eller delvist omfang i 228 dage i 2022.

Du har aktuelt været sygemeldt siden den 2. oktober 2023, og af den seneste varighedserklæring fremgår det, at du fortsat er sygemeldt til den 11. februar 2024.

Du blev på denne baggrund indkaldt til en tjenstlig samtale som skulle afholdes den 5. december 2023.

Den 4. december orienterede du [distriktsskolelederen] om, at du ikke kunne deltage til samtalen hverken ved personligt fremmøde eller telefonisk.

På baggrund af det samlede sygefravær, og den manglende udsigt til en snarlig tilbagevenden til arbejdet, påtænker [indklagede] at opsige dig, men forinden skal du partshøres.

”

Den 7. december 2023 oplyste distriktsskolelederen alle medarbejdere på skole X om, at der var indgået en aftale mellem klagers afdelingsleder og indklagede om, at afdelingslederen fratrådte sin stilling og ikke kom tilbage på arbejde inden sin fratrædelse.

Den 18. december 2023 svarede klagers advokat på den påtænkte afskedigelse.

Af høringssvaret fremgår bl.a.

” Sygefravær

Jeg har sammen med min klient gennemgået dennes sygefravær, og vi har et markant andet billede af dette sygefravær og baggrunden herfor, end hvad der fremgår af den påtænkte afskedigelse.

I indeværende skoleår – 2023/2024 – har min klient alene haft to sygedage inden denne brækkede sin ryg.

I samme periode fra elevernes skolestart 9. august til den 2. oktober 2023 havde min klient 39,75 overarbejdstimer for at sikre den daglige drift.

Ser man i stedet på perioden fra 1.december 2022 til 1.december 2023 fordeler min klients fravær sig således, at denne har haft 12 regulære sygedage og 31 sygedage som følge af sin brækkede ryg.

Uagtet, at jeg er bekendt med måden, man beregner sygedage på, såfremt sygedage falder på begge sider af en weekend eller ferie, så et væsentligt at holde sig for øje, at 59 af min klients sygedage i den omhandlede periode, lå i weekend, ferier og hellig- dage, hvorfor fraværet ikke havde indflydelse på skolens daglige drift.

Endelig havde min klient 47 dages fravær, fordi denne var tilkendt nedsat tjenestetid (70%) som kompensation for de mange timer brugt på uddannelse, som blev taget uden for arbejdstid.

For god ordens skyld skal det nævnes, at min klients fravær i kalenderåret primært knytter sig til en stresssygemelding i perioden fra 11. maj til 3. juli 2022 samt den bevilligede nedsatte tjenestetid.

På ovenstående baggrund fremstår det usagligt, at der ikke er en konkret stillingtagen til sygefraværets faktiske indvirken på driften af skolen og sygefraværets baggrund.

Lønkompensation

Min klient har et krav på lønkompensation, da denne i en længere periode har gjort både sin daværende skoleleder, [afdelingslederen], og [distriktsskolelederen] opmærksomme på sin forkerte stillingsbetegnelse, der bl.a. har betydning for størrelsen af tillæg.

Jeg er sammen med min klient i færd med at indsamle lønsedler og dokumentation, for at kunne opgøre min klients endelige krav, og jeg er informeret om, at [indklagede] er blevet gjort opmærksom på kravets eksistens på et tidligere tidspunkt.

Usaglig afskedigelse/forskelsbehandling

Jeg gør på vegne af min klient krav på godtgørelse på 2 måneders løn efter funktionærlovens § 2b, da opsigelsen fremstår som usaglig.

Som det er redegjort for ovenfor, så har min klients sygefravær hverken været sporadisk, væsentligt indgribende i forhold til skolens drift eller ubegrundet.

Det er således oplyst for mig, at der er en længere historik på den pågældende skole med stressramte medarbejdere, stort sygefravær og manglende fastholdelse.

På vegne af min klient gør jeg tillige krav på kompensation med henvisning til ligebehandlingslovens § 2, jf. § 7, stk. 1 og 2.

Min klient er således forskelsbehandlet både som følge af afskedigelsen under en længere sygefraværsperiode, der skyldes en brækket ryg.

Samtidig er opsigelsen afgivet i forlængelse af, at min klient har søgt kompensation for en lønforskel, der er pågået gennem hele den 4-årige ansættelse.

Det er i strid med forskelsbehandlingsloven at opsige min klient på det foreliggende grundlag.

Det er en krænkelse, at varslingen om opsigelse sker med henvisning til et sygefravær, der har sit udspring i et åbenbart handikap.

Herudover er det specifikt en krænkelse af loven, at varsling om opsigelse sker i forlængelse af, at min klient har gjort krav på ligeløn.

Kravet på kompensation, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1 og 2, vil blive fastsat til mellem 100.000 og 150.000 kr., når jeg har det fulde overblik over, hvor meget min klient mangler at få udbetalt over det ca. 4-årige lønefterslæb.

”

Den 29. december 2023 blev klager afskediget.

Af afskedigelsen fremgår bl.a.

”Begrundelsen for opsigelsen er de driftsmæssige ulemper, der er forbundet med dit betydelige sygefravær.

Du har dags dato været sygemeldt i 172 dage inden for det seneste år, og du er fortsat sygemeldt.

For en nærmere beskrivelse af baggrunden for opsigelsen henvises til den påtænkte opsigelse af 4. december 2023.

…

[Indklagede] skal til det fremsendte høringssvar indledningsvist bemærke, at der ikke heri er fremkommet nye oplysninger som giver anledning til at ændre på vurderingen af, at dit sygefravær ikke længere er foreneligt med hensynet til driften på [skole X].

Det er således kommunens vurdering, at afgørelse om opsigelse af dig ikke er foretaget på hverken et usagligt grundlag jf. funktionærlovens § 2b, eller i strid med forskelsbehandlingslovens § 2.

I det fremsendte høringssvar sættes der spørgsmålstegn ved dels opgørelsen af antallet af sygedage, og dels ved vurderingen af hvorvidt driften har været og fortsat er, påvirket af dit sygefravær.

[Indklagede] skal hertil bemærke, at det ligger inden for ledelsesretten at vurdere, hvorvidt en medarbejders sygefravær konkret udgør en belastning for driften på arbejdspladsen.

[Indklagede] må derfor stille sig undrende over på hvilket grundlag [klagers advokat] kan vurdere, hvorvidt driften har været påvirket af dit fravær.

Du har således igennem de seneste år af din ansættelse haft et højt sygefravær af divergerende årsager som har påvirket driften i stigende grad.

Hver gang en medarbejder er fraværende påvirker det selvfølgeligt driften, da der enten skal indkaldes vikarer eller de øvrige medarbejdere skal løbe stærkere.

[Skole X] har haft mange sygemeldinger den seneste tid, hvorfor driften, herunder særligt de tilbageværende medarbejdere, er yderligere presset på nuværende tidspunkt.

Hertil kommer yderligere, at den målgruppe af børn som går på [skole X], har brug for stabilitet og kontinuitet fra de voksne, der er en del af deres hverdag.

Når en medarbejder er meget fraværende, har det en påvirkning på deres trivsel.

Ledelsen på [skole X] har således taget konkret stilling til dit sygefravær og den driftsmæssige belastning heraf.

Ift.

antallet af sygedage som du har haft er [indklagede] ikke enig i den opgørelse, som fremgår af høringssvaret.

Der henvises i høringssvaret til, at du har været tilkendt nedsat tjenestetid (70%) som kompensation for de mange timer, der er brugt på din uddannelse.

[Indklagede] kan ikke genkende, at der skulle være indgået en sådan aftale.

I høringssvaret henvises der endvidere flere gange til, at du har et krav på lønkompensation, da du har været lønindplaceret forkert.

Der fremsættes her et foreløbigt krav på mellem 100-150.000 kr. for manglende udbetalt løn, dette med henvisning til ligebehandlingslovens § 2, jf. § 7, stk. 1 og 2.

[Indklagede] antager i sine bemærkninger til ovenstående, at der retteligt skulle have været henvist til forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, stk. 1 og 2.

Det er fortsat [indklagedes] vurdering, at du ikke har været forkert lønindplaceret i løbet af din ansættelse.

Du er blevet lønindplaceret iht.

gældende overenskomst og den forhåndsaftale som er indgået imellem [indklagede] og DLF.

Det påstås yderligere i høringssvaret, at den påtænkte opsigelse er afgivet i forlængelse af, at du har søgt om kompensation for en lønforskel, der er pågået gemmen hele din ansættelsesperiode.

Det er din advokats påstand, at [indklagede] har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, stk. 1 og 2 i denne sammenhæng.

[Indklagede] skal her bemærke, at den påtænkte opsigelse ikke er afsendt i forlængelse af, at du har søgt om lønkompensation.

[Indklagede] skal ligeledes afvise, at dette skulle være baggrunden for, at blev påtænkt opsagt.

I forbindelse med at du blev færdiguddannet som lærer den 1. juli 2023 har du i august og september 2023 kontaktet først din afdelingsleder og derefter distriktsskolelederen, idet du har udtrykt din utilfredshed med din nye lønsammensætning som færdiguddannet lærer.

[Indklagede] skal endvidere bemærke, at for at forskelsbehandlingsloven kan finde anvendelse i dette tilfælde, skal du som medarbejder påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at du som medarbejder er blevet stillet ringene end sammenlignelige medarbejdere ville være blevet behandlet i en tilsvarende situation jf. forskelsbehandlingslovens § 7a.

Din lønsammensætning er som nævnt sket iht.

Overenskomstens bestemmelser, og den forhåndsaftale der er indgået mellem [indklagede] og DLF.

Såvel overenskomstens bestemmelser som forhåndsaftalen anvendes på samme måde overfor samtlige medarbejdere, der er omfattet af aftalerne, og du er således ikke blevet stillet ringene end andre medarbejdere i en tilsvarende situation.

[Indklagede] skal som følge heraf afvise at have handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, stk. 1 og 2.

Til dette krav skal [indklagede] endeligt bemærke, at såfremt en medarbejder eller dennes forhandlingsberettigede faglige organisation mener, at der ikke udbetalt korrekt løn, kan der selvfølgeligt altid rettes henvendelse herom, uden at dette skal lægges medarbejderen til last.

Dette er heller ikke sket i denne sag.

Endelig fremføres der i høringssvaret en påstand om, at der i den påtænkte opsigelse henvises til et sygefravær, der har udspring i et åbenbart handicap.

[Indklagede] er ikke enige i vurderingen af, at dit sygefravær udspringer af et åbenbart handicap.

I høringssvaret foretager [klagers advokat] en gennemgang af dit sygefravær, og beskriver samtidig, at dit sygefravær netop skyldes divergerende årsager.

Der henvises således til, at dit sygefravær skyldes ”regulær” sygdom, stress samt fravær i forbindelse med, at du har brækket din ryg.

Som det fremgår af den påtænkte opsigelse af 4. december 2023, er der ved vurderingen af denne sag lagt vægt på, at det er det samlede sygefravær, og den manglende udsigt til en snarlig genoptagelse af arbejdet, som ikke længere er foreneligt med hensynet til driften.

Det er forholdene på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt en medarbejder har et handicap i forhandlingslovens forstand.

Det er [indklagedes] vurdering, at der ikke på opsigelsestidstidspunkt er forhold som konkluderer, at du har en funktionsnedsættelse, der kan anses for at være handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det er også i forhold til denne påstand dig som medarbejder, som skal påvise faktiske omstændigheder for dels, at du lider af en sygdom, som udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand og dels, at [indklagede] har lagt vægt på dette forhold direkte eller indirekte ved opsigelsen af dig.

[Indklagede] finder ikke, at bevisbyrden jf. forskelsbehandlingslovens § 7a, er blevet løftet, hvorfor krav om godtgørelse jf. forskelsbehandlingsloven afvises.

”

Den 4. januar 2024 skrev distriktsskolelederen en mail til alle medarbejdere på skole X.

Af mailen fremgår, at klager havde fratrådt sin stilling og havde haft sin sidste arbejdsdag.

I januar 2024 havde klager sms-korrespondance med afdelingslederen.

Af sms-korrespondancen fremgår bl.a.

Klager

”Har [distriktsskolelederen], [navn] eller nogen fra kommunen kontaktet dig om min ”nedsat tjeneste”, da jeg gik til eksaminer?

”

Afdelingslederen

”Nej – ingen har kontaktet mig ift.

din arbejdstid.

”

Klager

”Hvis jeg sender et på linjer på mail, vil du ikke være sød at læse og underskrive, hvis du er enig.

Du det var os to, der aftalte den nedsatte tjeneste, kan jeg ikke få de andre til at bekræfte det.

Det er rent formelt, start og slutdato har jeg slået op i systemet.

”

Klager

”Grunden til at jeg har brug for en bekræftelse er, at [distriktsskolelederen] fyrede mig mens jeg lå tungt medicineret efter operationen.

Han nægtede at give mig eller min bisidder mulighed for en samtale, og han bruger mit fravær i 2022 som argument.

.

.

heri påstår han at min nedsatte tjeneste var fulde sygedage, selv om jeg var på arbejde på 70% alle dage.

”

Afdelingslederen

”Jeg kan ikke gå ind i sagen – jeg er stoppet og ude ( [distriktsskolelederen] er meget tydelig ) – heldigvis blev vi enige om en aftale [indklagede] og jeg, men den gør, at jeg er ude.

”

I marts 2024 havde klager en mailkorrespondance med indklagede.

Af korrespondancen fremgår bl.a.

Indklagedes skolesekretær

”Du bedes aflevere dine nøgler og pc senest 22/3-24.

”

Klager

”er jeg ikke ansat til d. 30. april?

”

Indklagedes skolesekretær

”Jo du er ansat til 30/4-24 men da du ikke arbejdsmæssigt har noget at bruge pc og nøgler til, vil vi gerne have dem tilbage.

Klager

”Jeg skal selvfølgelig nok få afleveret både nøgler og pc, hvis I ønsker.

Jeg er bare lidt forvirret over situationen .

.

.

Skal jeg forstå din besked, som at jeg ikke skal vende tilbage på arbejde igen inden 30. april 24?

Det er jeg nemlig ikke blevet informeret om!

Hvis det er tilfældet, er det så en beslutning, der lige er blevet truffet?

”

Klager

”Som jeg forespurgte d.11. marts, skal jeg forstå beskeden, som at jeg IKKE skal møde på arbejde igen inden 30.april?

Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet oplyst, at jeg ikke skulle møde ind igen.

Kan du bekræfte, at jeg ikke skal møde ind igen?

Hvis jeg ikke skal møde ind igen, vil du så være sød at oplyse mig om, hvornår den beslutning er taget og af hvem?

Hvis du ikke kan gøre det uden en formel forespørgsel, skal denne anmodning forstås som at jeg søger aktindsigt i beslutningen om at jeg ikke skal møde ind på arbejde igen.

Helt præcist hvem der har taget beslutningen og hvornår den er foretaget.

”

Distriktsskolelederen

”Du har skrevet og spurgt om, hvorfor du ikke skal på arbejde i din opsigelsesperiode.

Allerførst, så har vi endnu ikke modtaget en raskmelding fra dig, så lige nu står du registreret som sygemeldt og skal naturligvis ikke møde på arbejde.

Såfremt du raskmelder dig, vil du være fritstillet i perioden frem til fratrædelsesdatoen og skal fortsat ikke møde på arbejde.

”

Klager

”Jeg bliver lige nødt til formelt at protestere mod indholdet af brevet, der er sendt 19. marts af [distriktsskolelederen].

I brevet står, at jeg har skrevet og spurgt, hvorfor jeg ikke skal på arbejde i min opsigelsesperiode.

Dette er ikke korrekt.

Det har jeg aldrig spurgt om.

Der var tre spørgsmål i min mail

1.

Skal jeg forstå beskeden, som om at jeg ikke skal tilbage?

2.

Hvem har truffet denne beslutning?

3.

Hvornår er denne beslutning truffet?

Ift første spørgsmål kan jeg nu (19. marts) forstå, at jeg ikke skal tilbage - om jeg bliver raskmeldt eller ej.

Men 2. og 3. spørgsmål har I stadig ikke svaret på.

…

Som jeg skrev i den forrige mail, hvis I ikke ønsker at svare uformelt på disse spørgsmål, er dette en formel anmodning om aktindsigt i spørgsmål 2 og 3.

”

Klager

”1) Jeg anmoder hermed formelt om indsigt i mine personaleoplysninger (personalemappe) - helt præcist referat af syge-, omsorgs- og lignende samtaler i august/septemer 2023.

2) Forhåbentlig dækker pkt 1 dette område.

Men hvis det ikke gør, anmoder jeg stadig om aktindsigt i Hvem der har taget beslutningen om, at jeg ikke skal møde ind på arbejde igen, og Hvornår denne beslutning er taget.

3) Jeg har afleveret min pc til sekretæren [navn] til videregivelse til [IT-medarbejder], og mine nøgler er lagt i [navn] (pedel) dueslag, som jeg forstår er den normale procedure.

Jeg kan dog forstå på mine kolleger, at [distriktsskolelederen] er mødt personlig op og har taget kontakt til dem angående min pc og nøgler.

Dette undrer mig blot, at en distriktsskoleleder tager personlig interesse i sådan en lavpraktisk teknikalitet.

”

Distriktsskolelederen

”Du har fremsendt yderligere spørgsmål t l din afskedigelse her på [skole X].

Du kan læse alt omkring vilkårene for din afskedigelse i opsigelsen, som du har fået, og som jeg sender til dig her igen.

Du beder om aktindsigt, og særligt i forhold til referater af sygefraværssamtaler.

Disse referater er allerede tilsendt dig, og vi har ikke gemt dem her hos os.

Der er derfor ikke akter hos os, som du ikke allerede har fået.

Du spørger endvidere til, hvorfor du ikke skal møde på arbejde i opsigelsesperioden.

Du skal naturligvis ikke møde, da du er opsagt og fritstillet, når du er raskmeldt.

Denne beslutning blev truffet i forbindelse med din opsigelse og den blev truffet af juristen i [indklagede] i samråd med mig.

Så spørger du til, hvorfor jeg interesserer mig for, om du har afleveret dine nøgler og PC.

Det gør jeg, fordi Pc'en skal videre til en ny medarbejder og fordi nøglerne er systemnøgler, som vi gerne vil sikre kommer tilbage til os.

Hvis du har yderligere spørgsmål, må jeg henvise dig til [personalejurist], som er [indklagedes] personalejurist.

Det er hende, der har lavet opsigelsesbrevet, som du får igen her.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. maj 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Klager har fremlagt en opgørelse over sit fravær i 2022.

Opgørelsen er lavet på baggrund af en fraværsoversigt i klagers lønseddel fra december 2022.

Af opgørelsen fremgår

”

”

Klager har også fremlagt en opgørelse over sine sygedage fra 4. december 2022 til 4. december 2023.

Opgørelsen er lavet på baggrund af en fraværsoversigt i klagers lønseddel fra november 2023.

Af opgørelsen fremgår

”

”

Klager har endvidere fremlagt beskeder fra sine tidligere kollegaer.

Af beskederne fremgår bl.a., at kollegaerne mente, at klagers nedsatte tid skyldtes klagers uddannelse.

Indklagede har fremlagt en forhåndsaftale om funktioner og kvalifikationer, der skal udløse løn til lærere og børnehaveklasseledere på indklagedes skoler.

Forhåndsaftalen blev indgået den 22. april 2022 mellem indklagede og en af Danmarks Lærerforenings kredse.

Af forhåndsaftalen fremgår bl.a.

” § 2.

Område

stk. 1

Aftalen omfatter overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere og tjenestemandsansatte lærere, der er ansat i [indklagede] i Skole, med undtagelse af UUH og er indgået i henhold til

…

Kapitel 2.

Lærere

…

§ 4.

Kvalifikationsløn

stk. 1

Alle tillæg er årlige, pensionsgivende og angivet i 31.03.00 niveau.

Tillæg ydes i forhold til beskæftigelsesgrad, medmindre andet er angivet jf. bilag 2.

stk. 2

Beskæftigelsesancienniteten opgøres i henhold til Aftale om beskæftigelsesanciennitet.

stk. 3

Kvalifikationslønnen fremgår af bilag 2.

…

Bilag 2 til forhåndsaftale om funktioner der skal udløse løn til lærere i folkeskolerne i Skole i [indklagede], jf. kapitel 2, § 4, stk. 2.

…

nr. 3 Lønforløb for lærere uden grunduddannelse som lærer, jf. overenskomstens § 6, stk. 3

Til lærere uden uddannelse ydes udover overenskomstens grundløn et tillæg på

Lønseddeltekst 4 år: Erfaring 4 år u/udd.lærer

Lønseddeltekst 8 år: Erfaring 8 år u/udd.lærer

Lønseddeltekst 12 år: erfaring 12 år u/udd.lærer

…

Når man opnår grunduddannelsen som lærer følges lønforløbet for lærere.

Bemærkning

Lærere, som efter 1. januar 2010 gennemfører deres læreruddannelse, mens de er ansat som lærere i [indklagede], og som oppebærer kvalifikationsløn for erfaring jf. Bilag 2, nr. 3 i denne forhåndsaftale, bevarer kvalifikationslønnen i forbindelse med ansættelse som uddannet lærer.

Der vil ske modregning i kvalifikationslønnen, når læreren opnår obligatorisk kvalifikationsløn for erfaring iht.

overenskomsten.

nr. 4 Lønforløb for lærere uden grunduddannelse som lærer med anden relevant uddannelse jf. overenskomstens § 6, stk. 3

Til lærere uden uddannelse med anden relevant uddannelse ydes udover overenskomstens grundløn et tillæg på

Lønseddeltekst 4 år: Erfaring 4 år u/udd.lærer

Lønseddeltekst 8 år: Erfaring 8 år u/udd.lærer

Lønseddeltekst 12 år: Erfaring 12 år u/udd.

Lærer

Bemærkning

Der kan alene ydes et af ovennævnte tillæg.

Det er en betingelse for at følge lønforløbet under denne bestemmelse, at medarbejderen som minimum har bestået en professionsbachelor.

Det beror på en konkret vurdering hvorvidt en anden uddannelse end grunduddannelsen som lærer kan anses for at være anden relevant uddannelse, som falder ind under denne bestemmelse.

Når man opnår grunduddannelsen som lærer følges lønforløbet for lærere.

Bemærkning

Lærere, som efter 1. januar 2010 gennemfører deres læreruddannelse, mens de er ansat som lærere i [indklagede], og som oppebærer kvalifikationsløn for erfaring jf. Bilag 2, nr. 3 i denne forhåndsaftale, bevarer kvalifikationslønnen i forbindelse med ansættelse som uddannet lærer.

Der vil ske modregning i kvalifikationslønnen, når læreren opnår obligatorisk kvalifikationsløn for erfaring iht.

overenskomsten.

”

Klager har fremlagt et indstik fra Danmarks Lærerforening om OK24.

Af indstikket fremgår bl.a.

” Medregning af anciennitet

For lærere i folkeskolen med læreruddannelse medregnes med virkning fra 1. april 2024 eventuel tidligere ansættelse som månedslønnet ikke-læreruddannet lærer i folkeskolen i lønancienniteten, også hvis læreruddannelsen er opnået før den 1. april 2024.

Lønancienniteten har betydning for, hvordan læreren indplaceres i det centralt aftalte lønforløb med 4, 8 og 12 års anciennitet.

Hidtil har det alene været ansættelse på grundlag af grunduddannelsen som lærer, der gav ret til at medregne anciennitet i lønforløbet.

Formålet med ændringen er at motivere flere ikke-uddannede lærere til at tage en læreruddannelse.

I forbindelse med en evt.

justeret indplacering i anciennitetsforløbet med virkning fra 1. april 2024, vil der lokalt blive modregnet i evt.

lokalt aftalte tillæg, som er aftalt med henvisning til, at alene ansættelse på grundlag af læreruddannelsen hidtil er indgået i lønancienniteten.

For lærere ved STU medregnes fremover beskæftigelse på grundlag af relevant grunduddannelse ved indplacering i de centralt aftalte anciennitetsforløb med 4, 8 og 12 års anciennitet.

Dermed omfattes både læreruddannede lærere og lærere med anden relevant grunduddannelse af det centralt aftalte anciennitetsforløb.

”

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap og på grund af fremsat krav om ligeløn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer.

Handicap

Klager var sygemeldt med stress i 2022.

Klager havde ellers ikke betydeligt sygefravær, men en ikke ubetydelig mængde nedsat tjeneste.

Afdelingslederen anmodede i foråret 2020 klager om at tage meritlæreruddannelsen.

Uddannelsen foregik som E-læring efter arbejdstid og med undervisning i weekenderne.

Over en treårig periode fra august 2020 til august 2023 havde klager brugt over 4000 timer på uddannelsen ud over sit arbejde.

Klager havde derfor i lange perioder arbejdsuger på 100 til 125 timer.

Dette medførte bl.a., at klager blev sygemeldt med stress den 11. maj 2022.

Herefter tildelte afdelingslederen klager nedsat tjeneste til at færdiggøre uddannelsen.

Dette var ikke sygdom, men kompensation for ekstraarbejdet uden for normal arbejdstid.

I oktober 2021 fik klager føleforstyrrelser samt smerter i venstre ben og lænden.

Klager gik til læge og blev henvist til fysioterapi, hvilket ikke hjalp.

I løbet af 2022 og 2023 blev smerterne tiltagende og i juli 2023 kontaktede klager igen sin læge, da klager næsten ikke kunne gå, stå eller sidde.

Klager blev henvist til udredning og fik konstateret spinal stenose, arkolyse og listese, hvilket er en forsnævring af rygmarvskanalen og et brud på en lændehvirvel, der medførte en glidning af en del af rygsøjlen.

Smerterne og bevægeligheden blev forværret for hver dag, og klager måtte sygemelde sig den 2. oktober 2023.

Klager skulle være sygemeldt i mindst tre måneder efter operationen.

Indklagede har i afskedigelsen skrevet, at det var indklagedes vurdering, at der ikke på afskedigelsestidspunkt var forhold som konkluderede, at klager havde en funktionsnedsættelse, der kunne anses for at være et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Indklagede har ikke foretaget nogen undersøgelse af, hvilke konkrete funktionsnedsættelser klager havde på opsigelsestidspunktet.

Indklagede blev i klagers mail af 8. oktober 2023 informeret om diagnoserne og den forestående operation, ligesom indklagede selv har beskrevet i opsigelsen, at klagers ryg var brækket.

Afskedigelsestidspunktet var mindre end fire uger fra operationsdatoen, og klager måtte ikke påbegynde genoptræning før tre måneder efter operationen.

Det måtte derfor være påregneligt, at der måtte være væsentlige funktionsnedsættelser mindre end fire uger fra operationen.

Indklagede har flere gange i både den påtænkte afskedigelse og i selve afskedigelsen beskrevet, at sygefraværet forventedes at være af lang varighed og uden mulighed for snarlig tilbagekomst.

Ydermere har indklagede ikke anmodet om speciallægeerklæring, udtalelse fra kirurg, mulighedserklæring, varighedserklæring eller lignende, ligesom indklagede ikke har forsøgt at lave tilpasninger til de konkrete funktionsnedsættelser.

På tidspunktet for klagen til Ligebehandlingsnævnet var klager udskrevet fra sygehuset, og klagers egen læge var i gang med at klarlægge en behandlingsplan, da klager havde kroniske smerter og store funktionsnedsættelser i bevægeapparatet.

Klager gik til genoptræning, ligesom klager afventede start på et smertehåndteringskursus og et muskel-skelet forløb for personer med smerter og nedsat funktionsevne i bevægeapparatet.

Der var på afskedigelsestidspunktet påvist faktiske omstændigheder for en sygdom, som udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Indklagede vidste eller burde have vidst, at klager havde en alvorlig helbredstilstand, der medførte en betydelig og langvarig indvirkning på klagers evne til at udføre daglige aktiviteter og arbejde.

Den 1. august 2024 startede klager som lærer på en HF og VUCuddannelsesinstitution.

Klager er ansat på nedsat tid, og der er foretaget en række tilpasninger, herunder en ugentlig hjemmearbejdsdag og hjælpemidler som hæve- og sænkebord, justerbar stol samt mulighed for at hvile ryggen.

Klager har fortsat kroniske smerter.

Opgørelsen af klagers sygefravær

De 151 sygedage, der ifølge den påtænkte afskedigelse skulle have påvirket den daglige drift, var i virkeligheden 21 arbejdsdage med nedsat tjeneste, ni arbejdsdage med sygdom og 33 arbejdsdage med brækket ryg.

De 21 arbejdsdage med nedsat tjeneste var tildelt af afdelingslederen for at kompensere for klagers pålagte studie uden for arbejdstiden, ligesom klager på disse dage arbejdede 70% af sin fulde arbejdstid.

Indklagede har ikke fremlagt konkrete beviser for, at fraværet skulle have påvirket den daglige drift.

Klager havde fra 9. august 2023 til 29. september 2023 af egen fri vilje og på eget initiativ 39,75 overarbejdstimer for at sikre den daglige drift.

Dertil var klager skemalægger, hvilket klager ikke fik ekstra timer eller betaling for.

Klagers samlede fravær i 2022 var 228 dage.

De 228 dage var i virkeligheden 73 arbejdsdage med nedsat tjeneste, hvor klager arbejdede mellem 70% og 86% af sin fulde arbejdstid, 19 arbejdsdage med sygdom fordelt på to perioder, hvoraf den ene periode skyldtes COVID-19, og 50 arbejdsdage med en stresssygemelding.

Indklagede har ikke fremlagt konkrete beviser for, at fraværet skulle have påvirket den daglige drift.

I forhold til den nedsatte tjeneste, som var tildelt af afdelingslederen, kommenterede indklagede i afskedigelsen blot, at indklagede ikke kunne genkende, at der skulle være indgået en sådan aftale.

Distriktsskolelederen har ikke forhørt sig ved afdelingslederen, hvilket afdelingslederen selv har bekræftet over for klager i en sms.

Den nedsatte tjeneste og baggrunden herfor kan bekræftes af klagers tidligere kollegaer.

Klagers lønvilkår

Klager råbte gennem tre år højt om dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse, ligesom klager i månederne op til sin afskedigelse havde kæmpet for bedre lønvilkår samt fundet fejl i klagers egne lønforhold.

Det må være op til Ligebehandlingsnævnet at vurdere, om det kan have været en katalysator, at klager siden 2020 har råbt højt om dårlige arbejdsforhold og i august og september 2023 råbte højt om lønforhold, som klager fandt urimelige.

Selvom indklagede i afskedigelsen har skrevet, at lønsammensætning var sket i henhold til overenskomstens bestemmelser, og at klager ikke var blevet stillet ringere end andre medarbejder i en tilsvarende situation, så var der de facto fejl i klagers løn, som stillede klager ringere end andre medarbejdere i en tilsvarende situation.

På eget initiativ opdagede klager, at klager var indplaceret forkert, hvilket klager selv måtte gøre ledelsen og lønkontoret opmærksom på, hvorefter det blev rettet.

Klager havde samme anciennitet, uddannelse, job og ansvar som sine kollegaer, men klager fik cirka 6.000 kr. mindre i løn om måneden end sine kollegaer.

Dette skyldes en uhensigtsmæssig måde at beregne ancienniteten på, som var fastlagt i forhåndsaftalen mellem indklagede og lærerkredsen.

Indklagede har hele forløbet igennem dækket sig ind under denne aftale, men klager påpegede gentagne gange, at der i OK21 § 7 var hjemmel til, at indklagede kunne udligne denne forskel med brug af resultatløn.

Dette ønskede indklagede dog ikke.

Anciennitetsberegningen blev ændret i OK24 med virkning fra 1. april 2024.

Det vil sige, at Lærernes Centralorganisation og KL har fundet den gamle anciennitetsberegning uretfærdig.

Klager havde ikke krav på lønudligningen ifølge overenskomsten, så klagers utilfredshed med sin lønsammensætning var udelukkende baseret på, at klager af afdelingslederen og distriktsskolelederen var blevet lovet en lønudligning, som klager aldrig fik.

Dette forhold blev aldrig afklaret, inden klager blev sygemeldt den 2. oktober 2023.

Uenigheden var således stadig aktuel og uafklaret, da klager blev opsagt to måneder efter, hvorfor opsigelsen ikke bare lå i forlængelse af, men faktiske skete i en aktuel og uafklaret lønuenighed.

Indklagede påstår, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Handicap

Klagers samlede sygefravær, som lå til grund for afskedigelsen, var begrundet i divergerende årsager, hvilket også blev gennemgået i høringssvaret fra klagers advokat.

I høringssvaret blev der således henvist til, at klagers sygefravær skyldtes dels regulær sygdom, dels stress samt fravær i forbindelse med, at klager havde brækket sin ryg.

Det er indklagedes vurdering, at der ikke på opsigelsestidstidspunkt var forhold som konkluderede, at klager havde en funktionsnedsættelse, der kunne anses for at være handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

På tidspunktet for afskedigelse havde indklagede indhentet en lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at klager ville være sygemeldt frem til 11. februar 2024.

Klager havde været sygemeldt siden 2. oktober 2023.

I klagen til nævnet har klager ligeledes beskrevet divergerende årsager til sit fravær i november 2023.

Det er endvidere indklagedes vurdering, at klagers helbredsmæssige tilstand på afskedigelsestidspunktet var uafklaret, og at der ikke forelå nogle indikationer på, at klager led af et handicap eller en varig funktionsnedsættelse.

Det er derfor indklagedes vurdering, at klager ikke på afskedigelsestidspunktet har påvist faktiske omstændigheder for dels, at klager led af en sygdom, som udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, dels, at indklagede havde lagt vægt på dette forhold direkte eller indirekte ved afskedigelsen af klager.

Opgørelsen af klagers sygefravær

Det ligger inden for ledelsesretten at vurdere, hvorvidt en medarbejders sygefravær konkret udgør en belastning for driften på arbejdspladsen.

Hver gang en medarbejder er fraværende, påvirker det driften, da der enten skal indkaldes vikarer, eller de øvrige medarbejdere skal løbe stærkere.

Klager havde igennem de seneste år af sin ansættelse haft et højt sygefravær af divergerende årsager, som påvirkede driften i stigende grad.

Klagers afdeling havde på tidspunktet for afskedigelsen mange sygemeldinger, hvorfor driften, herunder særligt de tilbageværende medarbejdere, var yderligere presset på daværende tidspunkt.

Klager havde allerede været sygemeldt i tre måneder på afskedigelsestidspunktet, og efter den lægelige vurdering ville klager være sygemeldt i yderligere to måneder.

Den målgruppe af børn, som går på afdelingen, har brug for stabilitet og kontinuitet fra de voksne, der er en del af deres hverdag.

Når en medarbejder er meget fraværende, har det en påvirkning på børnenes trivsel.

Indklagede har således taget konkret stilling til klagers sygefravær og den driftsmæssige belastning heraf.

Indklagede følger gældende retspraksis fra Højesteret for opgørelse af sygedage.

Det følger således af retspraksis, at søn- og helligdage samt andre arbejdsfridage skal medregnes i opgørelsen af sygefravær.

Dette under forudsætning af at den ansatte har været sygemeldt i dagene umiddelbart før og umiddelbart efter den pågældendes arbejdsfri dage.

Dette var tilfældet med klagers sygefravær.

Indklagede fastholder herefter, at opgørelsen af klagers sygefravær er korrekt.

Det har hverken været muligt for indklagede at be- eller afkræfte den eventuelle aftale mellem klager og afdelingslederen om nedsat arbejdstid i forbindelse med uddannelse.

Det er indklagede vurdering, at selv om en sådan aftale var indgået, så ændrer det ikke ved afgørelsen af, at klagers fravær, herunder forventede fravær, på afskedigelsestidspunktet ikke var foreneligt med hensynet til driften.

Klagers lønforhold

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han blev stillet ringere end sammenlignelige medarbejdere blev behandlet i en tilsvarende situation.

Indklagede skal som følge heraf afvise at have handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Der er med hjemmel i de centrale aftaler og overenskomst for lærer m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne forhandlet og indgået en forhåndsaftale mellem den forhandlingsberettigede faglige organisation, Danmarks Lærerforening, og indklagede, som er gældende ved ansættelse af en lærer hos indklagede.

Som det fremgår af forhåndsaftalen, er der aftalt to forskellige lønforløb for lærere uden grunduddannelse som lærer.

Ét forløb for uuddannede lærere, som har en anden relevant uddannelse, jf. aftalens bilag 2, nr. 4, og ét forløb for uuddannede lærere uden anden relevant uddannelse, jf. aftalens bilag 2, nr. 3.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en anden relevant uddannelse kan anses for relevant for en konkret lærerstilling.

Da klager blev ansat, blev han lønindplaceret efter forhåndsaftalens bilag 2, nr. 3.

Det er fortsat indklagede vurdering, at klager har været korrekt lønindplaceret i løbet af sin ansættelse.

Såvel overenskomstens bestemmelser som forhåndsaftalen anvendes på samme måde overfor samtlige medarbejdere, der er omfattet af aftalerne, og klager er således ikke blevet stillet ringere end andre medarbejdere i en tilsvarende situation.

Klager har nedlagt påstand om, at afskedigelsen var begrundet i et fremsat krav om ligeløn.

Indklagede skal hertil bemærke, at den påtænkte afskedigelse ikke blev afsendt i forlængelse af, at klager søgte om lønkompensation.

Indklagede afviser ligeledes, at dette skulle være baggrunden for, at klager blev afskediget.

I forbindelse med at klager blev færdiguddannet som lærer den 1. juli 2023, kontaktede klager i august og september 2023 først afdelingslederen og derefter distriktsskolelederen, idet klager har udtrykt utilfredshed med sin nye lønsammensætning som færdiguddannet lærer.

Såfremt en medarbejder eller dennes forhandlingsberettigede faglige organisation mener, at der ikke udbetalt korrekt løn, kan der altid rettes henvendelse herom uden, at dette skal lægges medarbejderen til last.

Dette er heller ikke sket i denne sag, hvilket, klager heller ikke i sin klage har fremført beviser for, skulle være sket.

Klager fik den 21. august 2023 tilsendt et nyt ansættelsesbevis med en ny lønsammensætning som uddannet lærer.

Samme dag blev indklagede gjort bekendt med en fejl i ancienniteten, hvorefter dette blev korrigeret straks.

Klager modtog således et nyt ansættelsesbevis dagen efter den 22. august 2023.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Klagers lønforhold

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over lønmæssig forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn efter lov om lige løn til mænd og kvinder (ligelønsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven og ligelønsloven, at en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til lønvilkår på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Det fremgår også af forskelsbehandlingsloven og ligelønsloven, at en person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling, kan tilkendes en godtgørelse.

Klager har gjort gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med sine lønforhold.

Klager har også gjort gældende, at klager blev udsat for repressalier i form af afskedigelse i forbindelse med, at han påtalte den potentielle forskelsbehandling over for indklagede.

Det fremgår af klagers bemærkninger og sagens oplysninger, at denne del af klagen vedrører beregningen af klagers anciennitet efter den overenskomst, som klager var omfattet af, samt den af indklagede og Danmarks Lærerforening indgåede forhåndsaftale.

Nævnet vurderer på den baggrund, at denne del af klagen ikke vedrører en af de diskriminationsgrunde, som nævnet har kompetence til at behandle.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 2. oktober 2023 blev klager sygemeldt på grund af smerter i ryggen.

På tidspunktet for afskedigelsen den 29. december 2023 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af, om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Af varighedserklæringen af 27. oktober 2023 fra klagers egen læge fremgår, at klager skulle være sygemeldt til den 11. februar 2024.

Den 6. november 2023 blev klager opereret.

Af journalerne fra sygehuset fremgår ikke en prognose for varigheden af klagers ryglidelse eller eventuelle bivirkninger fra operationen.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Ligelønsloven

Betegnelse

Type

+ Trin

Trin

Årligt grundbeløb (31/3-00 niveau)

Måneds Beløb

Grundløn

G

31

30.641,17

Grundlønstillæg

G

3.000,00

374,58

Undervisertillæg

F

13.000,00

1.623,16

Klasselærertillæg

F

2.000,00

249,72

[indklagede]-tillæg lærere

F

13.000,00

1.623,16

* Erfaring 8 år u/udd.lærer

K

7.000,00

874,01

I alt

35.385,80

G = grundløn, K= kvalifikationsløn, F = funktionsløn, O = overgangstillæg

Betegnelse

Type

+ Trin

Trin

Årligt grundbeløb (31/3-00 niveau)

Måneds Beløb

Grundløn

G

31

30.641,17

Grundlønstillæg

G

3.000,00

374,58

Undervisertillæg

F

13.000,00

1.623,16

Klasselærertillæg

F

2.000,00

249,72

[indklagede]-tillæg lærere

F

13.000,00

1.623,16

* Erfaring 12 år u/udd.lærer

K

10.500,00

1.311,02

I alt

35.822,81

G = grundløn, K= kvalifikationsløn, F = funktionsløn, O = overgangstillæg

Opgørelse 2022

Nedsat tjeneste i alt

120

heraf weekend/ferie/helligdage

47

Arbejdsdage med Nedsat Tjeneste

73

Sygdom i alt

108

heraf weekend/ferie/helligdage

39

Arbejdsdage med Sygdom

69

Arbejdsdage med STRESS

50

Arbejdsdage med Alm Sygdom

19

Opgørelse 4.dec 22 – 4.dec 23

Nedsat tjeneste i alt

40

heraf weekend/ferie/helligdage

19

Arbejdsdage med Nedsat Tjeneste

21

Almindelig sygdom i alt

19

heraf weekend/ferie/helligdage

10

Arbejdsdage med Alm Sygdom

9

Brækket ryg i alt

64

heraf weekend/ferie/helligdage

23

Skemafri dag m.

forberedelse

8

Arbejdsdage med Brækket Ryg

33

-

Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne (50.01)

-

Efter 4 års sammenlagt beskæftigelse som lærer i folkeskolen 3.500 kr.

-

Efter 8 års sammenlagt beskæftigelse som lærer i folkeskolen 7.000 kr.

-

Efter 12 års sammenlagt beskæftigelse som lærer i folkeskolen 10.500 kr.

-

Efter 4 års sammenlagt beskæftigelse som lærer i folkeskolen 7.000 kr.

-

Efter 8 års sammenlagt beskæftigelse som lærer i folkeskolen 13.500 kr.

-

Efter 12 års sammenlagt beskæftigelse som lærer i folkeskolen 20.000 kr.

•

§ 1, stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 2, om repressalier

•

§ 7 a om delt bevisbyrde

•

§ 1 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 3 om repressalier