Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

J.nr. 24-78956

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet afslog at dække kvindens skade opstået efter fødsel.

Kvinden var efter fødslen blevet diagnosticeret med en diskusprolaps.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslaget på forsikringsdækning.

Nævnet lagde vægt på, at forsikringsselskabet begrundede afslaget med, at forsikringsselskabet efter en gennemgang af kvindens lægelige oplysninger vurderede, at der ikke var oplysninger, der understøttede, at diskusprolapsen var opstået ved en pludselig hændelse under kvindens fødsel.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med fødsel.

Sagsfremstilling

Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 31. maj 2018 fødte klager sit barn.

Fødslen skete ved anvendelse af cup-forløsning.

Klager blev efterfølgende diagnosticeret med diskusprolaps.

Af klagers journal fra kiropraktor af 13. juli 2018 fremgår

”…

Ondt i ve balle, lagde mærke til det 1-2 uger efter fødslen.

Kan stråle mod haleben og i låret, til tider helt til underben.

forværres v sidde, bedres v gå.

Kan trykke at ligge på ryggen og siderne.

…

Konklusion og plan: der er mistanke om prolaps med påvirket ve.sidig S1 rod.

Patienten informeres om fund og prognose og medgives folder.

Sættes i prolaps pakke forløb.

…”

Klager var i behandlingsforløb hos kiropraktor indtil den 1. februar 2019.

Den 29. maj 2020 henvendte klager sig igen til kiropraktor med smerter i lænden og venstre balle.

I 2021 blev klager opereret for diskusprolaps.

Den 26. oktober 2022 anmeldte klager sin skade til indklagede.

Den 2. juni 2023 modtog klager afslag på forsikringsdækning fra indklagede.

Af afslaget fremgår

”…

Det fremgår af anmeldelsen, at du under en fødsel den 31.05.2018, fik 5 ryk med sugekop, hvilket endte ud i, at du efter fødslen havde prolaps i ryggen.

Det fremgår af anmeldelsen, at du i første omgang fik den trænet i bedring/væk, men at den brød ud igen i 2020.

Det fremgår af din kiropraktorjournal den 03.04.2018, at du som gravid i uge 33 vågnede med venstre SI-syndrom (Smerter i venstre side af lænden).

Det fremgår igen af din kiropraktorjournal den 13.07.2018, at du havde ondt i venstre balle, og at du havde bemærket dette 1-2 uger efter fødslen med udstråling distalt.

Du fik foretaget en MR-skanning den 19.10.2020, der viste L5/S1 discusprolaps mod venstre.

Det fremgik af debut af smerterne startede i slut maj 2020 med pludseligt indsættende lændesmerter med udstråling til venstre ben.

Sagen har været forelagt vores rådgivende lægekonsulent.

Vores rådgivende lægekonsulent vurderer, at en fødsel ikke er egnet til at medføre en discusprolaps i en rask ryg – heller ikke når der trækkes med cup fordi

Vores rådgivende lægekonsulent lægger også vægt på, at der allerede under graviditeten var smerter i venstre side af lænden mod ballen, som vu vurderer, er et forudbestående tegn på nerverodspåvirkning (discusprolaps).

Dette er en degenerativ sygdom, som udvikles over tid (ej pludseligt) og følgerne heraf kan ikke dækkes på ulykkesforsikringen.

På den baggrund kan vi ikke anerkende erstatningspligten, og vi ser sagen som afsluttet.

…”

Den 28. september 2023 fastholdt indklagede sit afslag.

Af afslaget fremgår

”…

Det fastholdes, at den anmeldte discusprolaps ikke er en direkte følge efter fødslen den 31.05.2018.

Vi har modtaget din klage samt 2 vedlagte akter, og sagen har været forelagt vores rådgivende lægekonsulent på ny.

Af udtalelsen fra din kiropraktor den 06.07.2023, fremgår det, at din kiropraktor mener, at discusprolapsen er traumatisk opstået, da efterfølgende MR-skanning ikke har vist slid andre steder i lænderyggen.

Der er ligeledes overvejelser om, at træk med cup og forsøg på epiduralanlæggelser, kan have medført discusprolapsen.

Dette er vi ikke enige i.

I den vedlagte jordemoderjournal er der intet anmærket om lænderygs- eller bensmerter – hverken op til fødsel eller efter.

En diskusprolaps opstår meget sjældent ved en enkeltstående begivenhed, men må opfattes som det sidste trin i en række af degenerative processer i ryggen.

Denne degeneration fører over længere tid til en åbning i den solide ring af fibre, som ligger omkring båndskiverne, som er imellem ryghvirvlerne.

En sund diskus kan holde til kraftige belastninger, og selv ved voldsomme rygskader som fører til en knusning af knoglerne i ryggen, ses diskus ofte at klare sig uden skade.

Modsat behøver en belastet diskus kun en ganske lille og simpel bevægelse for at lade prolapsen passere.

Det langvarige forudgående forløb med degeneration mærkes i det fleste tilfælde ikke, eller måske kun som lidt rygbesvær, mens den endelige episode opfattes som akut.

Hændelsen kan derfor godt være den udløsende faktor, da prolapsen passerer, men er ikke den primære årsag til skaden – det er den forudbestående degeneration eller sygdom, som er er den egentlige årsag.

Vi fastholder derfor vores vurdering.

…”

Den 17. november 2023 klagede klager over indklagedes afslag på forsikringsdækning.

Den 8. februar 2024 fastholdt indklagede sit afslag.

Af afslaget fremgår

”…

Afgørelse

[Indklagedes] afgørelser af 2. juni 2023 og 28. september 2023 fastholdes, dvs. hændelsen anmeldt med skadedato den 31. maj 2018, er ikke omfattet af ulykkesforsikringens dækningsomfang.

Afgørelsens begrundelse

Afgørelsen fastholdes af de, i [indklagede] afgørelser af 2. juni 2023 og 28. september 2023, anførte grunde, idet jeg i min afgørelse tillige har tillagt følgende væsentlig betydning

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes pkt. 2.2. at et ulykkestilfælde betegnes som en pludselig hændelse, som forårsager personskade.

Det fremgår endvidere af forsikringsbetingelsernes pkt. 2.3. at der skal være årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden for at opnå dækning.

Ved vurderingen lægger vi blandt andet vægt på om hændelsen er egnet til at forårsage personskade.

Det vil sige om hændelsen i sig selv er nok til at forårsage/forklare skaden.

Af forsikringsbetingelsernes punkt 15.3.3 til 15.3.5 fremgår, at ulykkesforsikringen ikke udbetaler erstatning for

Det fremgår endvidere af forsikringsbetingelsernes pkt. 15.3.7. at ulykkesforsikringen ikke udbetaler erstatning for invaliditet, som skyldes følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et ulykkestilfælde, som er dækket af forsikringen.

Du har i skadeanmeldelsen modtaget den 26. oktober 2022 oplyst, at du i forbindelse med fødsel af din søn den 31. maj 2018 fik en prolaps i ryggen efter 5 ryk med sugekop.

Det fremgår af journalnotat af 31. maj 2018 fra [sygehus], at du ca. 4 timer efter fødslen var træt og afkræftet, men sagtens kunne gå rundt.

Det fremgår endvidere af journalnotat af 3. juni 2018 fra [sygehus], at eventuelle gener efter fødslen var ømhed i hofterne.

Der er derimod intet nævnt om gener fra ryg/lænd efter fødslen.

Det fremgår af journalnotat af 3. april 2018 fra kiropraktor, at du inden den anmeldte hændelse blev behandlet på grund af smerter i venstre side af ryg/lænd.

Det fremgår derudover af journalnotat af 13. juli 2018 fra kiropraktor, at du konsulterede kiropraktor på grund af smerter i venstre balle med udstråling og at du bemærkede dette 1-2 uger efter fødslen.

Herefter fulgte et længere behandlingsforløb hos kiropraktor, som blev afsluttet i februar 2019.

Af journalnotat af 1. februar 2019 fremgår, at du ikke havde smerter i lænden og blev afsluttet.

Herefter er der en periode på over 1 år, hvor der, ud fra de foreliggende akter i sagen, ikke er dokumenteret gener fra ryg/lænd.

Det fremgår af journalnotat af 29. maj 2020 fra kiropraktor, at du havde smerter i venstre balle samt kraftnedsættelse i venstre ben og sovende fornemmelse i venstre ben/fod.

Du fik den 19. oktober 2020 foretaget en MR-skanning af lænden.

Beskrivelse af MR-skanningen viste prolaps af L5/S1 mod venstre med svær recesstenose.

Den 16. november 2020 fik du operativt fjernet diskusprolapsen.

Du blev efterfølgende re-opereret og i starten af 2021 fik du foretaget en stivgørende operation.

10. august 2021 blev du opereret med omplacering af en indopereret skrue.

Det fremgår af speciallægeerklæring af 31. august 2022, udarbejdet af speciallæge [navn] på vegne af Patientforsikringen, at dine gener til venstre ben er følgevirkninger efter tidligere prolapsoperation og påvirkninger fra denne.

I forhold til den pågældende speciallægeerklæring, bemærker vores lægekonsulenter, at den refererer til fund efter operationer for diskusprolaps med fejlplacering af skrue.

Speciallægeerklæringen dokumenterer derimod ikke, at den anmeldte hændelse (fødslen) er at anses som et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne ligesom speciallægeerklæringen ikke dokumenterer, at der er årsagssammenhæng mellem generne og fødslen.

Af udtalelse af 6. juli 2023 fra kiropraktor [navn] fremgår det, at hun vurderer, at der ikke er nogen indikation på, at din prolaps i 2018 kan være udløst på degenerativ basis, når en skanning 2 år senere viser en lænd med helt normale forhold og ingen degeneration.

Kiropraktoren udtaler endvidere, at der er kraftige indikationer på, at prolapsen i 2018 er udløst på traumatisk basis på grund af en voldsom fødsel og smerter, som udvikler sig umiddelbart ved den hændelse.

Vi skal hertil bemærke, at vores lægekonsulenter ikke er enige i kiropraktorens konklusion.

Vores lægekonsulenter vurderer, at selve hændelsen, dvs. en fødsel, hvor der er 5 træk med cup og hvor der i øvrigt ikke er dokumenteret anden ekstraordinær påvirkning af eller traume mod ryg/lænd, ikke er egnet til at medføre en diskusprolaps i en forud rask ryg.

Lægekonsulenterne bemærker i den forbindelse, at den beskrevne hændelse ikke påvirker discus, at påvirkningen ikke kan overstige kroppens naturlige modstandskraft og at trækket med cup sker i længderetningen.

Forsikringsmedicinsk kan man ikke pådrage sig en traumatisk udløst diskusprolaps i en forud rask ryg ved at føde et barn med 5 x træk i cup.

Hvis man pådrager sig en traumatisk udløst diskusprolaps medfører dette øjeblikkelige smerter i lænden og/eller udstråling til benene.

Vores lægekonsulenter bemærker endvidere, at man godt kan have en slidt eller påvirket bruskskive og en svækkelse af det støttende ledbånd, uden at der behøver være degeneration af resten af ryggen.

Fravær af degeneration på en MR-skanning på resten af lænderyggen, er derfor ikke ensbetydende med, at den bruskskive og det ledbånd, hvor diskusprolapsen konkret er opstået, ikke var slidt/degenereret inden prolapsen opstod.

Det er skadelidte, som har bevisbyrden for størrelsen og rigtigheden af sit krav, herunder at der er indtrådt et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Vi stiller på ingen måde spørgsmålstegn ved, at du har gennemgået en fødsel, som var en voldsom oplevelse for dig.

Vi anerkender også, at du har gener fra din ryg/lænd.

En fødsel i sig selv er dog ikke uden videre at anse som et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne.

En fødsel vil altid være belastende for kroppen i større eller mindre omfang.

Det afhænger dog af de konkrete omstændigheder om den specifikke fødsel er et ulykkestilfælde eller ej - herunder hvad er er noteret i journalen på skadedatoen omkring hændelsen.

Ud fra de foreliggende akter i sagen skal vi fastholde, at hændelsen, dvs. den i journalerne beskrevne fødsel med 5 x træk i cup, anmeldt som sket den 31. maj 2018, ikke er at anse som et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand.

Hændelsen er derfor ikke er omfattet af ulykkesforsikringens dækningsomfang.

Vi skal slutteligt bemærke, at selvom hændelsen havde været at anse som et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand, skal der stadig være dokumenteret årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og generne for at opnå erstatning på ulykkesforsikringen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen vurderer vi, at der ikke er dokumenteret årsagssammenhæng mellem fødslen og generne i ryg/lænd, som med overvejende sandsynlighed må tilskrives andre forhold end den anmeldte hændelse.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. juli 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgår tydeligt af indklagedes afslag, at indklagede ikke anser klagers skade for at opfylde kravet om pludselighed, og at indklagede mangler evidens på området for, hvad der kan forårsage fødselsskader.

Indklagede skrev i sit afslag, at en fødsel i sig selv ikke uden videre er at anse som et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne, og at en fødsel altid vil være belastende for kroppen i større eller mindre opfang.

En fødsel er dermed ikke sidestillet med anden type sport, hvor kvinder og mænd er på lige fod.

Indklagede har ikke forholdt sig til dokumentationen fra fagpersoner, som foreligger i sagen.

Klager har ikke haft slitage før fødslen eller prolaps, hvilket klagers kiropraktor har bekræftet.

Det er normalt for alle mennesker i befolkningen løbende i livet at få helt almindeligt hold i blandt andet ryggen, som klager blev behandlet for grundet graviditeten.

MR-scanningen viser også, at der ikke er slitage andre steder i ryggen end lige præcis der, hvor klager er operereret.

Hvis der var generel slitage, ville det vise sig andre steder i ryggen også.

Indklagede anerkender ikke, at kvinder kan få skader opstået i forbindelse med fødsler.

Det ses, at klagers sag ikke blev behandlet som andres sager, fordi den er opstået af en fødsel.

Desuden indhentede indklagede ikke en uvildig speciallægeerklæring, som indklagede gør i alle andre sager, hvilket gør, at det kun er deres egen interne læge, der sår tvivl i sagen.

Det er nævnt af en læge fra Patientklagenævnet, som er speciallæge i rygkirurgi, at hypotetisk kan en fødsel udløse en prolaps, men det er ikke overvejende sandsynligt.

Det vil sige, at muligheden er der, selvom den er lille.

Klager var en uheldig kvinde under en fødsel, og derfor skal klagers skade behandles som alle andre skader, som kunne være opstået af f.eks. sport eller andet.

Kroppens skrøbelighed, og hvilken belastning kroppen kan holde til, er forskellig.

Hvilken belastning, der skal til, før prolaps kan opstå, herunder pludselige traumer med pludselig akavet og hurtig belastning med mindre byrde, må vurderes forskelligt.

Det er bevist, at det er muligt, at skaden kan opstå på denne måde, om end den er lille eller med stor sandsynlighed er ubetydelig for klager, idet den er opstået for klager.

Den første scanning viste ingen degeneration, hvorfor det må siges at være dokumenteret, at klagers skade kun kan være et traume, som er opstået pludseligt i forbindelse med klagers søns fødsel, som også blev kategoriseret som kompliceret.

Det må kunne lægges til grund, at klager ikke ville have fået skaden, hvis ikke klager havde været igennem fødslen, da der ikke var tegn på, at der ellers var degeneration i klagers ryg.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Som det fremgår af indklagedes afslag af 2. juni 2023, begrundede indklagede afslaget med, at hændelsen den 31. maj 2018 ikke er egnet til at medføre en diskusprolaps i en rask ryg.

Indklagede har i afgørelsen gengivet den konkrete lægefaglige vurdering fra indklagedes rådgivende lægekonsulent, hvor der henvises til en række konkrete faktiske forhold, som forklarer, hvorfor hændelsen ikke er egnet.

Af afgørelsen fremgår tillige, at indklagede har lagt vægt på, at det af indholdet af sagens lægelige bilag fremgår, at der før hændelsen den 31. maj 2018 var forudbestående tegn på nerverodspåvirkning (diskusprolaps), hvorfor det blev vurderet, at der var tale om en degenerativ sygdom, som udvikles over tid og ikke pludseligt.

Indklagede har i afgørelsen præciseret hvilke oplysninger i sagens lægelige bilag, som indklagede lagde vægt på.

Af indklagedes afgørelse af 28. september 2023 fremgår, at indklagede noterede sig indholdet af de af klager indsendte indsigelser i forhold til hændelsens egnethed fra kiropraktor, men også at indklagede ikke var enig i disse indsigelser.

Indklagede har i afgørelsen anført en grundig lægefaglig begrundelse for, hvorfor hændelsen den 31. maj 2018 ikke har medført den konstaterede diskusprolaps, herunder at hændelsen den 31. maj 2018 godt kan have været den udløsende faktor, da prolapsen passerer, men at den ikke er den primære årsag, idet det er den forudbestående degeneration eller sygdom, som er den egentlige årsag.

Indklagede henviste også til, at indklagede havde lagt vægt på manglende dokumentation for strakssymptomer i den indhentede jordemoderjournal.

I indklagedes afslag af 8. februar 2024 anførte indklagede en detaljeret gennemgang af de konkrete lægelige oplysninger, som indklagede lagde vægt på i forhold til indklagedes vurdering af sagen i henhold til de af indklagede anførte bestemmelser i forsikringsbetingelserne.

Indklagede fastholdt i afgørelsen, at hændelsen af 31. maj 2018 ikke er egnet til at medføre en diskusprolaps i en forud rask ryg, og selskabet gentog i den forbindelse de tidligere oplyste konkrete faktiske lægefaglige forhold, som forklarer, hvorfor hændelsen ikke er egnet.

Det er i den forbindelse præciseret, at de beskrevne fem træk med cup lægefagligt ikke udgør en tilstrækkelig kraftpåvirkning, samt at der ikke er dokumenteret anden ekstraordinær påvirkning af – eller traume mod – ryg/lænd ved hændelsen den 31. maj 2018.

Indklagede gør på baggrund af ovenstående gældende, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af

køn.

Indklagede gør gældende, at de af indklagede påberåbte bestemmelser i de gældende forsikringsbetingelser ingen relation har til klagers køn, og at disse bestemmelser gælder for alle forsikrede i selskabet på tværs af køn, alder, etnicitet mv. Derfor er der ikke tale om direkte forskelsbehandling.

Klager har ikke bevist, at de af indklagede påberåbte bestemmelser i de gældende forsikringsbetingelser stiller kvinder ringere end mænd, hvorfor der ikke er tale om indirekte forskelsbehandling.

Indklagede er i alle tre afslag fremkommet med en grundig forsikringsretlig begrundelse i forhold til indklagedes afgørelse om, at sagens konkrete faktiske oplysninger måtte føre til en afvisning.

Den af indklagede anvendte forsikringsretlige begrundelse i de tre afslag ses ikke at være kønsdiskriminerende, og begrundelserne viser, at indklagede har foretaget en reel og grundig vurdering i sagen.

At indklagede ikke er enig med klager i, hvilken bevismæssig betydning de enkelte lægelige udsagn/oplysninger skal tillægges i sagen, er ikke ensbetydende med, at selskabet ikke har truffet sin forsikringsretlige afgørelse i sagen ud fra en konkret saglig vurdering af de i sagen værende lægelige udsagn/oplysninger.

Parternes uenighed om, hvorvidt hændelsen den 31. maj 2018 er egnet til at forårsage en diskusprolaps i en rask ryg, er således ikke udtryk for, at klager har været udsat for forskelsbehandling (hverken direkte eller indirekte) på grund af køn, men alene udtryk for, at parterne lægefagligt er uenige om, hvad den konkrete påvirkning i sagen lægefagligt kan forårsage.

Indklagede skal i den forbindelse fremhæve, at indklagedes lægekonsulent bl.a. har begrundet sin lægefaglige vurdering i forhold til hændelsens egnethed med, at påvirkningen ikke påvirker discus, at påvirkningen ikke kan overstige kroppens naturlige modstandskraft, og at trækket med cup sker i længderetning.

Parternes uenighed om, hvorvidt indholdet af sagens lægelige bilag dokumenterer, at klager forud for hændelsen den 31. maj 2018 har lidt af forudbestående lidelse i lænderyggen, eller hvorvidt de i sagens lægelige bilag om straks- og brosymptomer taler for eller imod en sammenhæng med hændelsen den 31. maj 2018, er således ikke udtryk for, at klager har været udsat for forskelsbehandling (hverken direkte eller indirekte) på grund af køn, men alene udtryk for, at parterne er uenige om, hvilken bevismæssig betydning de enkelte lægelige udsagn/oplysninger skal tillægges i sagen.

Klager fremhæver i sine bemærkninger, at indklagede i sit afslag skrev, at en fødsel i sig selv ikke uden videre er at anse som et ulykkestilfælde i henhold til forsikringsbetingelserne.

Denne sætning er netop udtryk for, at indklagede for god ordens skyld har præciseret i sin afgørelse, at spørgsmålet om, hvorvidt en fødsel udgør en dækningsberettiget hændelse i forsikringsbetingelsernes forstand (herunder spørgsmålet om egnethed til at forårsage personskade), skal vurderes på samme måde, som ved alle andre hændelser, nemlig ud fra en konkret vurdering af sagens konkrete (lægelige) oplysninger.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 31. maj 2018, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fødte sit barn den 31. maj 2018.

Fødslen skete ved anvendelse af cup-forløsning.

Klager blev efterfølgende diagnosticeret med diskusprolaps.

Indklagede afslog at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslagene med, at fødslen ikke var egnet til at medføre en diskusprolaps i en rask ryg, heller ikke når der blev anvendt cup.

Indklagede henviste i den forbindelse til, at påvirkningen ikke påvirker discus, at påvirkningen ikke kan overstige kroppens naturlige modstandskraft, og at trækket med cup sker i længderetning.

Indklagede lagde også vægt på, at der allerede under graviditeten var konstateret smerter i venstre side af klagers lænd, hvilket, indklagede vurderede, var et forudgående tegn på diskusprolaps.

Indklagede henviste også til, at der intet i jordemoderjournalen var anmærket om lænderygs- eller bensmerter, og at hvis en person pådrager sig en traumatisk udløst diskusprolaps, medfører dette øjeblikkelige smerter i lænden og/eller udstråling til benene.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede begrundede afslaget med, at indklagede efter en gennemgang af klagers lægelige oplysninger vurderede, at der ikke var oplysninger, der understøttede, at diskusprolapsen var opstået ved en pludselig hændelse under klagers fødsel.

Det er herefter nævnets vurdering, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt er oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på forsikringsdækning har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

-

Påvirkningen påvirker ikke discus

-

Påvirkningen kan ikke overstige kroppens naturlige modstandskraft

-

Trækket med cup sker i længderetning

-

Invaliditet, der skyldes sygdom og udløsning af latente sygdomsanlæg, selvom sygdommen er opstået eller forværret ved et ulykkestilfælde.

-

Invaliditet, der skyldes, at en tilstedeværende eller tilfældig tilstødende sygdom forværrer følgerne af et ulykkestilfælde.

-

Invaliditet, der bestod før ulykkestilfældet.

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde