Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

J.nr. 24-114766

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med hjernerystelse, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 29. april 2024 afskedigede hende fra sin stilling som pædagog.

Den 9. april 2024 blev kvinden fuldtidssygemeldt efter en arbejdsulykke, hvor kvinden pådrog sig en hjernerystelse.

Den 29. april 2024 blev kvinden afskediget fra sin stilling som pædagog hos arbejdsgiveren.

På tidspunktet for afskedigelsen den 29. april 2024 havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang.

Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.

Der forelå ikke lægelige oplysninger forud for afskedigelsestidspunktet, som indeholdte en prognose i forhold til varigheden af klagers funktionsbegrænsning.

Kvinden havde fremlagt lægelige oplysninger, som i tid lå efter afskedigelsestidspunktet.

Disse oplysninger kunne ikke føre til en anden vurdering, idet de ikke belyste forholdene på afskedigelsestidspunktet.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede opholdssted den 29. april 2024 afskedigede klager fra sin stilling som pædagog.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 29. april 2024 afskedigede klager fra sin stilling som pædagog.

Sagsfremstilling

Den 1. februar 2024 blev klager ansat i en stilling som pædagog hos indklagede.

Den 8. april 2024 var klager involveret i en arbejdsulykke, hvorefter hun den 9. april 2024 blev fuldtidssygemeldt.

I perioden mellem den 8. april 2024 og 20. april 2024 havde klager og indklagede en sms-korrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Er godt nok omtumlet.

Jeg har sovet nogle timer og har en knaldene hovedpine og er svimmel.

Jeg får [A] til at hente min bil i morgen, jeg er ikke klar til at sidde til møde i morgen, med mindre der sker et mirakel.

.

”

Klager

”Nå, jeg var jo til læge i forbindelse med episoden i mandags.

Lægen siger

1.

Jeg har hjernerystelse og kan vende tilbage på job når jeg ikke længere har kraftig hovedpine og ikke længere har synsforstyrrelser.

Eventuelt på færre timer til at starte med.

2.

Da jeg ikke kan huske meget fra episoden (mulig besvimelse) har hun henvist mig til sygehuset for at få undersøgt hjerte og hjerte.

Indtil begge dele er undersøgt, har jeg kørselsforbud.

Det betyder jo at jeg ikke må køre drengene, så vi skal have fundet en løsning hvis de skal transporteres.

”

Klager

”En kort update herfra.

Bulen er næsten væk, men bøvler stadig med hovedpine, svimmelhed og synsforstyrrelser.

Har fået en tid hos neurologerne på [sygehus] torsdag, så satser på at jeg bliver klogere der.

Min læge anbefaler at det bliver oprettet som en arbejdsskade.

Er det noget du kan kigge på?

”

Indklagede

”Det skal jeg naturligvis nok.

Der skal udfyldes en beskrivelse af forløbet, som du meget gerne må sende til mig på mail.

Og måske er der andre ting, jeg har brug for din hjælp til at udfylde i samme forbindelse.

Jeg skal nok sige til.

”

Klager

”Det går stille roligt fremad med hovedet, så tænker jeg er ved at være klar til at vende tilbage til gården.

Jeg udtrættes dog stadig ret hurtigt, så bliver nødt til at starte på få timer af gangen og så kan vi løbende justere.

Håber det kan lade sig gøre?

”

Den 19. april 2024 modtog klager en besked fra sin læge, hvoraf fremgår bl.a.

”Dejligt at scanningen var fin!

!

Jeg tænker fint at du kan starte på arbejde men med hensyntagen til din hjernerystelse og dit kørselsforbud.

Hjernelægerne skriver følgende råd: Der vil være behov for langsom opstart på arbejdet og mulighed for pauser så hjernen kan få ro.

Let fysisk aktivitet, gerne udenfor, fremmer også bedring.

”

Den 29. april 2024 blev klager afskediget.

Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 4. juli 2024, hvoraf fremgår bl.a.

”Diagnose: Hjernerystelse

Symptomer: Hovedpine, træthed / udtrættes hurtigt, overfølsomhed for lys og lyd.

Hendes funktionsniveau påvirkes således at hun hurtigt udtrættes og har brug for pauser… Svært for nuværende at vurdere skånehensyn på sigt, da vi ikke kan vurdere om dette er en blivende problemstilling.

Kan derfor ikke udtale om tilstanden er stationær eller omkring prognosen.

”

Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 2. oktober 2024, hvoraf fremgår bl.a.

”Diagnose: Hjernerystelse og følger deraf.

Symptomer: Påvirket hukommelse, udtalt træthed, følsomhed for lys og lyd i varierende grad, svimmelhed og hovedpine.

Behov for at hvile om formiddagen, hvis ikke dette er muligt, da forværres alle symptomer om eftermiddagen.

…

Kan ikke vurdere om tilstanden er stationær eller vurdere prognosen, deraf behov for vurdering fra neurologisk regi.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. oktober 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 388.584 kr. svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er klagers opfattelse, at hun har et handicap.

Klager blev afskediget grundet sit handicap.

Klager er fortsat fuldtidssygemeldt grundet udpræget træthed og hovedpine.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Afskedigelsen af klager har på intet tidspunkt haft noget som helst at gøre med uheldet og efterfølgende sygemelding.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 9. april 2024 blev klager fuldtidssygemeldt efter en arbejdsulykke, hvor klager pådrog sig en hjernerystelse.

Den 29. april 2024 blev klager afskediget fra sin stilling som pædagog hos indklagede.

På tidspunktet for afskedigelsen den 29. april 2024 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Der foreligger ikke lægelige oplysninger forud for afskedigelsestidspunktet, som indeholder en prognose i forhold til varigheden af klagers funktionsbegrænsning.

Klager har fremlagt lægelige oplysninger, som i tid ligger efter afskedigelsestidspunktet.

Disse oplysninger kan ikke føre til en anden vurdering, idet de ikke belyser forholdene på afskedigelsestidspunktet.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har godtgjort, at hun havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde