Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

J.nr. 24-99633

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med udstrålende bækkensmerter, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 26. august 2024 afskedigede kvinden fra sin stilling som socialrådgiver.

Den 27. februar 2024 faldt kvinden på sin arbejdsplads, hvorefter hun pådrog sig udstrålende bækkensmerter.

Den 11. marts 2024 havde kvinden første fraværsdag på grund af de udstrålende bækkensmerter.

Den 26. august 2024 blev kvinden afskediget fra sin stilling som socialrådgiver hos arbejdsgiveren.

På tidspunktet for afskedigelsen havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang.

Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.

Som sagen var oplyst, forelå der ikke nogen tilstrækkelig klar lægelig prognose om varigheden af kvindens funktionsbegrænsning.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke med den fornødne sikkerhed havde godtgjort, at hun på tidspunktet for afskedigelsen havde et handicap i lovens forstand.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune den 26. august 2024 afskedigede klager fra sin stilling som socialrådgiver.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 26. august 2024 afskedigede klager fra sin stilling som socialrådgiver.

Sagsfremstilling

Den 14. marts 2022 blev klager ansat som socialrådgiver hos indklagede.

Den 27. februar 2024 faldt klager på arbejdspladsen, hvorved hun pådrog sig et slag ved lænd/bækken.

Den 11. marts 2024 blev klager delvist sygemeldt.

Den 16. april 2024 blev der afholdt en sygefraværssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] havde første fraværsdag den 11.03.24 efter et fald på arbejdspladsen hvor hun pådrog sig et slag på lænd/bækken den 27.02.24.

[Klager] fortsatte arbejdet frem til den 11.03.24 hvor hun blev delvis sygemeldt.

[Klager] har siden den 11.03.2024 arbejdet ca. 24 timer ugentligt.

[Klager] har via [indklagedes] sundhedsordning været en enkelt behandling/vurdering ved [sundhedssikring] som viderehenviste hende til egen læge.

Herefter blev hun henvist til røntgen og efterfølgende til behandling ved [fysioterapi].

[Klager] oplyser, at der er fremgang, men at hun mærker kroppen udtrættes grundet smerter og ubehag ved fastlåst arbejde foran en computerskærm- dette på trods af vekslende stillinger.

[Klager] er på smertestillende medicin- et præparat for nervesmerter- hvilket også medvirker til udtrætning.

[Klager] modtager behandling for et låst bækken som følge af skaden efter faldet den 27.02.2024.

…

Skaden er anmeldt som en arbejdsskadesag og er under behandling.

…

Vi har aftalt følgende

Den 15. maj 2024 blev der udfyldt en lægeerklæring om klager, hvoraf fremgår bl.a.

”Diagnose på dansk: Udstrålende bækkensmerter

…

Forventes der varige følger efter skaden/sygdommen?

Ja.

Hvilke varige følger?

Ikke muligt at udtale sig om endnu, en aktuelt drejer det sig om langvarig smerteproblematik.

…

Anser De tilskadekomnes funktionsevne for at blive nedsat?

Nej

Er der udsigt til bedring, forværring eller evt.

senere komplikationer, som kan få indflydelse på den nuværende skade og dermed på funktionsevnen?

Ja

Hvorledes?

Forhåbentlig bedring med fysioterapien”

Den 16. maj 2024 blev der afholdt endnu en sygefraværssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser, at bevægeligheden i bækkenet er bedret, men at hun fortsat har nervesmerter der stråler ned i venstre ben til under fodsålen.

…

Adspurgt om muligheden for at genoptage arbejdet delvist, oplyser [klager] at fysioterapeuten på nuværende tidspunkt ikke har frigivet hende til at hun må genoptage arbejdet delvist.

Ej heller selv om muligheden for afveksling af arbejdsstillinger, muligheden for at gå en tur samt nedsat tid imødekommes.

[Klager] er under samtalen orienteret om, at ut.

vil bede HR-afdelingen om at indhente en lægeerklæring/friattest og at brevet vil blive sendt til hende digitalt.

”

Den 22. maj 2024 udfyldte klagers læge en friattest, hvoraf fremgår bl.a.

”Mit skøn er, at sygefraværet vil vare 7 uger fra dags dato.

Forventes at arbejdet kan genoptages delvist om 7 uger.

Der er aktuelt ikke nogen klar forventede timeantal til delvis genoptaget arbejde.

”

Den 13. juni 2024 blev der afholdt en sygefraværssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] oplyser, at den primære årsag til den fortsatte sygemelding skyldes nervesmerter som stråler ned i benet.

…

[Klager] har et stort ønske om at genoptage arbejdet nogle timer.

Hun fortæller, at det er svært for hendes at gå hjemme, tiden bliver lang og hun mangler hverdagen med kollegaer og arbejdsopgaver.

[Klager] fortæller, at hun er ked og træt af situationen, men at hun ikke selv kan gøre mere for at bedre tilstanden.

Hun går lange ture hver dag for at bibeholde bevægeligheden.

[Klager] udtrykker bekymring omkring hendes ansættelse.

[Afdelingsleder] orienterer [klager] om, at et længerevarende sygefravær kan belaste virksomhedens drift i en sådan grad, at der må indledes et varsel om opsigelse.

På nuværende tidspunkt følges den seneste angivelse i mulighedserklæringen.

Det aftales at [klager] genoptager arbejdet med 3-10 timer om ugen.

[Klager] friholdes for sygedagpengesager, grundet det varierende timeantal.

Det er aftalt at [klager] varetage følgende opgaver

Vi har aftalt følgende

Klager har fremlagt en lægeerklæring af 25. juli 2024, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] har været fuld sygemeldt til den 1/7-24 efter fald, hvor der ikke blev påvist brud.

Grundet manglende fremgang er der lavet MR scanning, som har vist større muskellæsion med væskedannelse omkring isciasnerven, som klart er årsagen til vedvarende smerteproblematik.

[Klager] har genopstartet arbejdet delvist den 1/7-24 med ganske få timer og har gradvist optrappet.

Aktuelt muligt med delvis arbejde 10-15 timer ugentligt, hvor smerterne så er udholdelige.

…

Hofteklikken i [by] følger op med vurdering i forhold til behandlingsmuligheder, hvor [klager] har en tid den 13/9-24.

Indtil da ej muligt at øge timeantallet.

”

Den 25. juli 2024 blev der afholdt en tredje sygefraværssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”Det planlagte møde blev i første omgang aflyst, da [klager] havde tid til udarbejdelse af fri attest ved praktiserende læge samme dag.

Det blev derfor aftalt at afvente modtagelse heraf.

Der afholdes dog alligevel et kort møde den 25.07.24, da [klager] møder ind efter planlagt læge tid, da hun har fået fri attesten i hånden.

[Afdelingsleder] modtager attesten og den gennemgås kort…

[Afdelingsleder] oplyser, at hun på baggrund af fri attestens indhold herunder at tidshorisonten for raskmelding er uvis, har behov for at drøfte sagen med HR.

”

Den fjerde sygefraværssamtale blev afholdt den 7. august 2024.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] orienteres om, at [afdelingsleder] har drøftes sagen med HR.

[Klager] oplyses, under samtalen om, at hun på baggrund af fri attestens indhold vil modtage en varsling om afskedigelse af drift hensyn i afdelingen på baggrund af antallet af sygedage og den uvisse tidshorisont for fuld raskmelding.

[Klager] fortæller, at hun finder det uretfærdigt og at hun er uforstående over hvorfor [indklagede] ikke kan vente til efter den 13.09.24, hvor hun har en tid på Hofteklinikken og dermed ved mere herefter.

[Afdelingsleder] svarer hertil, at idet der på nuværende tidspunkt ikke kan angives en tidshorisont for fuld raskmelding og da den planlagte tid ved Hofteklinikken er en udredning hvor evt.

behandlingsmuligheder skal drøftes og først iværksættes herefter kan [indklagede] ikke vente til efter den 13.09.24 grundet drift hensyn.

”

Den 8. august 2024 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Du modtager dette brev, fordi [indklagede] desværre har i sinde at afskedige dig fra din stilling som socialrådgiver, med tjeneste indtil videre ved Sygedagpenge teamet, hvor du er ansat med gennemsnitlig 37,00 timer pr. uge.

Begrundelse.

…

Ved opfølgningssamtalen den 7. august 2024 har [afdelingsleder] mundtligt orienteret dig om, at antallet af dine sygedage og det faktum, at varigheden er usikker, har skabt en situation der ikke længere er acceptabel for arbejdspladsens drift, hvilket er begrundelsen for, at [indklagede] har i sinde at afskedige dig.

”

Den 26. august 2024 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Du modtager dette brev, fordi [indklagede] desværre har set sig nødsaget til at afskedige dig fra din stilling som socialrådgiver, med tjeneste indtil videre ved Sygedagpenge teamet, hvor du er ansat med gennemsnitlig 37,00 timer pr. uge.

…

Antallet af sygedage og usikkerheden om hvornår du er i stand til at vende fuldt ud tilbage i din stilling som socialrådgiver, har skabt en situation, der ikke længere er acceptabel for afdelingens drift.

Dette er begrundelsen for afskedigelsen.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. september 2024.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 201.759,48 kr. svarende til seks måneders løn.

Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelse.

Klager oplever, at varslingen om afskedigelse fokuserer på, at klager nu har en funktionsnedsættelse efter arbejdsulykken.

Indklagede har gjort gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På afskedigelsestidspunktet havde klager været helt eller delvist sygemeldt i ca. fem måneder, og der forelå ingen lægelig diagnose, og tidsperspektivet for tilbagevenden var usikkert.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 27. februar 2024 faldt klager på sin arbejdsplads, hvorefter hun pådrog sig udstrålende bækkensmerter.

Den 11. marts 2024 havde klager første fraværsdag på grund af de udstrålende bækkensmerter.

Den 26. august 2024 blev klager afskediget fra sin stilling som socialrådgiver hos indklagede.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Som sagen er oplyst, foreligger der ikke nogen tilstrækkelig klar lægelig prognose om varigheden af klagers funktionsbegrænsning.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke med den fornødne sikkerhed har godtgjort, at hun på tidspunktet for afskedigelsen havde et handicap i lovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

[Klager] fortsætter på nedsat tid og arbejder ca. 24 timer ugentligt

-

[Klager] skal afprøve 2 hjemmearbejdsdage om ugen for formål at mindske smerter

-

Fokus på at overholde gåture og undgå fastlåste arbejdsstillinger

-

Fortsætte behandlingsforløbet ved fysioterapeut.

”

-

Ansøgninger jf. de handicap kompenserende ordning

-

Hjælper kollegaer med administrative opgaver, ved behov

-

Gennemgår § 56 aftaler

-

Du genoptager dit arbejdet med mellem 3-10 timer ugentligt

-

Du er i disse timer fysisk til stede på arbejdspladsen, når helbredet tillader det

-

Du ajourfører din kalender, således det fremgår hvornår du er fysisk tilstede

-

[Afdelingsleder] bestiller en arbejdspladsvurdering ved [sundhedssikring]

-

Du indberetter hver uge på mail, dit timeantal til [A]”

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde