Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

J.nr. 24-66336

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med arbejdsrelateret stress, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 26. januar 2024 afskedigede hende fra sin stilling som kontorfunktionær.

Den 27. juni 2023 blev kvinden sygemeldt på grund af stress.

Den 26. januar 2024 blev kvinden afskediget.

På tidspunktet for afskedigelsen havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang.

Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.

Det fremgik af de lægelige oplysninger af 24. november 2023, at lægen da vurderede, at der var behov for fortsat sygemelding i tre måneder.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke havde godtgjort, at kvindens stressbelastning medførte sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at der ikke forelå en tilstrækkelig underbygget prognose om, at kvindens stressbelastning ville medføre en begrænsning af lang varighed i lovens forstand.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede styrelse den 26. januar 2024 afskedigede klager fra sin stilling som kontorfunktionær.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 26. januar 2024 afskedigede klager fra sin stilling som kontorfunktionær.

Sagsfremstilling

Den 1. september 2015 blev klager ansat som kontorfunktionær hos indklagede.

Den 27. juni 2023 blev klager sygemeldt på fuld tid.

Den 23. august 2023 attesterede klagers læge en mulighedserklæring om klager, hvoraf fremgår bl.a.

” 7.

Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes ikke forsvarlige, og der bør foretages yderligere ændringer.

Lægen anfører de påkrævede skånehensyn i pkt. 8.

Fravær fra arbejdet tilrådes.

Lægen begrunder dette i pkt. 8.

Fravær på fuld tid.

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Patienten er sygemeldt med arbejds-relateret stress.

Har igennem de sidste par år oplevet flg.

udfordringer på arbejdspladsen, som ikke rigtigt adresseres i jeres oplæg

- Hård omgangstone fra leder, som påvirker hende meget.

På hjemmearbejdsdage har der været mere ro, så hun ikke er blevet så påvirket af den hårde tone.

- Der har manglet en klar og vedholdende prioritering af opgaver fra leder.

Det medfører at patient bliver forvirret, da der i opprioritering af nogle opgaver ligger en nedprioritering af andre, som leder ikke vedkender sig.

Dette medfører skæld ud og så er vi tilbage til den hårde tone.

- Der mangler faglig ledelse og sparring ved uklarheder, hvilket medfører frustrationer hos patient.

Udsigten til at hjemmearbejdsplads inddrages på længere sigt gør det svært at finde et ”helle”, hvor patienten lige får ro og mulighed for at heles.

Alt i alt er det svært for mig at se patienten komme tilbage førend der er kommet en god plan for ovenstående.

Jeg har tilrådet, hun kontakter fagforening mhp hjælp til ovenstående.

9.

Varighed

Min.

3 måneders fuldtids sygemeldt til der er taget vare på ovenstående.

”

Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 24. november 2023, hvoraf fremgår bl.a.

”Har nu været sygemeldt pga.

stressende arbejdsforhold i [indklagede] i 4 mdr.

Meget lidt fremgang.

…

Objektivt: Har meget svært ved at opfatte ting, hvis man siger det for hurtigt.

Skal have tid til refleksion.

Arbejder meget med kasse tænkning.

Har lært mange ting men er på ingen måde i følelsesmæssig kontakt med sig selv… Varighed: Fortsat sygemeldt 3 måneder, da det slet ikke realistisk hun kan komme ind på arbejde.

”

Den 15. december 2023 modtog indklagede et brev fra jobcentret, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg skriver til jer, fordi jobcentret vurderer, at I fra den 01.01.2024 ikke længere er berettiget til sygedagpengerefusion i forbindelse med følgende medarbejders sygefravær

[Klager].

…

Begrundelse

Når der er udbetalt sygedagpenge eller sygedagpengerefusion i 22 uger inden for de seneste 9 måneder, indtræder revurderingstidspunktet.

I den forbindelse skal det vurderes, om det er muligt at forlænge udbetalingen af sygedagpengeperioden.

Følgende indgår i vurderingen

Der er mange træk indenfor det autistiske spektrum og er henvist til hospitalspsykiatri mhp.

Udredningspakke obs autisme/angst/stress.

Der er lange ventetider.

Da du helbredsmæssigt er uafklaret, vurderes du ikke opfylde forlængelsesbetingelse i sygedagpengeloven og kan tilbydes jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

”

Den 8. januar 2024 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Du meddeles hermed, at [indklagede] påtænker at opsige dig fra din stilling som kontorfunktionær i [indklagede].

Begrundelse

Begrundelsen for den påtænkte opsigelse er, at dit sygefravær gennem en længere periode har haft et betydeligt omfang, som sammen med det usikre og langvarige perspektiv for din tilbagevenden til arbejdet gør det særdeles vanskeligt at få udført og tilrettelagt arbejdet i [indklagede] på tilfredsstillende vis.

Sagsfremstilling

…

Af vedlagte oversigt over dit sygefravær fremgår det, at du har været fuldtidssygemeldt siden 27. juni 2023.

I perioden 27. juni 2023 til 8. januar 2024 har du haft 136 sygedage.

Lovpligtig sygefraværssamtale blev afholdt 13. juli 2023, hvor der blev udarbejdet en mulighedserklæring.

Det fremgår af mulighedserklæringens pkt. 6, at personaleleder

’har orienteret om mulighed for psykologtimer hos Center for Stress og Trivsel, som kan godkendes hvis [klager] ønsker det efter rådgivning fra egen læge.

For at hjælpe [klager] tilbage, er [indklagede] indstillet på at aftale langsom tilbagevending, hvor der fx i en periode kun er bestemte opgavetyper (fx lettere sager og ingen telefoner), færre opgaver, delvis tilbagevending og mulighed for ekstra hjemmearbejde etc.

Når [klager] er klar til langsom tilbagevending skal der aftales konkret tilbagevendingsplan, fx hvordan vi hen over en periode går fra deltid til fuldtid og fra få opgaver til normale opgaver.

Der skal også tages stilling til, om der permanent skal ske ændringer i [klagers] normale opgaveportefølje…’

…

Efter modtagelse af mulighedserklæring er al kommunikation mellem dig og [indklagede] gået gennem [faglig organisation].

Den 30. august 2023 afholdtes on-line sygefraværssamtale.

Du var for syg til at gennemføre samtalen, så advokaten fra [faglig organisation] tog over.

Det blev aftalt, at advokaten skulle kontakte dig for at høre dine forslag til, hvad der kan gøres for at imødekomme/håndtere de udfordringer, der er beskrevet i mulighedserklæringen, så der kan udarbejdes en tilbagevendingsplan.

Advokaten meddelte efterfølgende, at du ikke på nuværende tidspunkt var i stand til at komme med forslag til, hvad der kan gøres.

[Indklagede] forsøgte via din fagforening at indkalde dig til sygefraværssamtaler både i oktober 2023 og november 2023 for bl.a. at indgå i dialog om, hvad der skal til, for at du kan komme tilbage til arbejde.

[Faglig organisation] meldte på dine vegne afbud til opfølgende sygefraværssamtaler i oktober 2023 og november 2023.

Den 14. november 2023 foreslog [faglig organisation], at [indklagede], hvis der ønskes en lægeerklæring, i stedet indhenter en friattest eller varighedserklæring.

Den 17. november 2023 skrev [indklagede] derfor til dig, og bad dig om at fremsende en varighedserklæring, da der ikke var mulighed for, at du og din leder kunne udfylde en mulighedserklæring i fællesskab.

[Indklagede] modtog varighedserklæringen fra din læge den 20. november 2023.

Af varighedserklæringen dateret 20. november 2023 fremgår det, at du er

’fuldtidssygemeldt 3 måneder.

’

…

Driftsmæssige hensyn sammenholdt med omfanget af dit sygefravær betyder, at [indklagede] påtænker at opsige dig.

”

Den 26. januar 2024 modtog klager et brev fra indklagede om opsigelse, hvoraf fremgår bl.a.

”Du opsiges hermed fra din stilling som kontorfunktionær i [indklagede].

Begrundelse

Begrundelsen for den påtænkte opsigelse er, at dit sygefravær gennem en længere periode har haft et betydeligt omfang, som sammen med det usikre og langvarige perspektiv for din tilbagevenden til arbejdet gør det særdeles vanskeligt at få udført og tilrettelagt arbejdet i [afdeling], [indklagede], på tilfredsstillende vis.

…

Hvis du vil klage

Hvis du ønsker at over ovenstående afgørelse, skal du rette henvendelse til [departement], jf. forvaltningslovens § 25.

”

Den 5. februar 2024 klagede klager over indklagedes afgørelse om opsigelse til departementet.

Den 12. februar 2024 modtog klager en afgørelse fra departementet, hvoraf fremgår bl.a.

”Henset til sygefraværets omfang, dialogen om tilpasningsmuligheder og perspektivet for tilbagevenden, er der således ikke grundlag for, at departementet når til et andet resultat i sagen.

”

Den 3. og 11. marts 2024 henvendte klager sig til Folketingets Ombudsmand angående sagen.

Den 14. marts 2024 modtog klager et brev fra Folketingets Ombudsmand, hvoraf fremgår bl.a.

”Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse.

.

.

Jeg mener derfor, at [departement] bør have lejlighed til – i et brev til dig – at tage stilling til det, du har gjort gældende i klagen til mig.

”

Den 28. maj 2024 modtog klager en afgørelse fra departementet, hvoraf fremgår bl.a.

”Ud fra det oplyste finder departementet at kunne lægge til grund, at [indklagede] ved hver enkelt sygefraværssag foretager en grundig vurdering af de givne forhold i sagen (længden af sygefraværet, muligheden for genoptagelse af arbejdet m.v.) for bl.a. at sikre, at sager behandles lige, hvis væsentlige forhold er ens, så der ikke foretages usaglig forskelsbehandling.

Departementet finder således ikke, at de nye oplysninger giver anledning til et andet resultat i sagen.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. juni 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 525.396 kr. svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 525.396 kr. svarende til 12 måneders løn.

Klager har gjort gældende navnlig, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun den 26. januar 2024 blev afskediget fra sin stilling.

Klagers kommune skrev til indklagede i forbindelse med ophør af sygedagpenge, at klager har autisme.

Autisme er et handicap.

Indklagede har ikke spurgt ind til lægeerklæringen, funktionsbegrænsninger eller nævnte tilpasningsforanstaltninger.

Indklagede har fremsat påstand om frifindelse.

Indklagede har gjort gældende navnlig, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Klager er ikke blevet afskediget på baggrund af en sygdom, som udgør et handicap.

Det fremgår af brevet fra jobcentret, at klager er henvist til udredning for autisme, angst og stress.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 27. juni 2023 blev klager sygemeldt på grund af stress.

Den 26. januar 2024 blev klager afskediget.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af, om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgår af de lægelige oplysninger af 24. november 2023, at lægen da vurderede, at der var behov for fortsat sygemelding i tre måneder.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har godtgjort, at klagers stressbelastning medførte sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger en tilstrækkelig underbygget prognose om, at klagers stressbelastning ville medføre en begrænsning af lang varighed i lovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling