Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 24-54743

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD, klagede over et bosted (indklagede).

Kvinden mente, at bostedet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at bostedet den 17. og 18. april 2024 gav hende afslag på at medbringe sin servicehund til behandlinger.

Om handicap

Kvinden var diagnosticeret med bl.a. PTSD.

Den 11. oktober 2022 blev kvinden bevilliget et midlertidigt botilbud efter lov om social service § 107 af sin bopælskommune.

Det fremgik af lægelige oplysninger af 19. september 2025, at kvindens handicap begrænsede hende i en sådan grad, at kvinden ikke havde kunnet deltage i gøremål uden sin servicehund.

Nævnet vurderede herefter, at kvinden havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Om afslagene

Efter sagens oplysninger lagde nævnet som ubestridt til grund, at bostedet den 17. og 18. april 2024 gav kvinden afslag på at medbringe sin servicehund til henholdsvis behandling A og B, da der ikke måtte medbringes hund i bussen.

På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvinden havde et behov for sin servicehund på grund af kvindens handicap.

Bostedets afslag på at medbringe hund i bussen stillede derfor kvinden ringere end andre på grund af kvindens handicap.

Det var herefter bostedet, som skulle bevise, at der ikke var sket forskelsbehandling i strid med loven.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Bostedet havde ikke fremlagt oplysninger for nævnet, som kunne løfte denne bevisbyrde.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 5.000 kr.

Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse havde nævnet lagt vægt på bl.a., at bostedet på et personalemøde den 25. april 2024 havde tilpasset sin praksis, således at kvinden kunne medbringe sin servicehund.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede bosted den 17. og 18. april 2024 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund til behandlinger.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 17. og 18. april 2024 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund til behandlinger.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 22. juli 2024.

Sagsfremstilling

Den 11. oktober 2022 blev klager bevilliget et midlertidigt botilbud efter lov om social service § 107 af sin bopælskommune.

Klager har fremlagt et journalnotat af 9. november 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] visiteres til fortsat pakkeforløb for PTSD lokalt i [by] efter behandling for samme i [klinik].

…

[Klager] er kendt med diagnoserne

DF431 Posttraumatisk belastningsreaktion

DF330 Periodisk depression i episode af lettere grad

DF6031 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline type.

”

Den 2. maj 2024 havde klager og indklagede en SMS-korrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Her er de datoer, hvor jeg på dagen har udtrykt et ønske om at have [servicehund] med selv om jeg har forstået på jer/kontaktpersoner at [servicehund] ikke må være i den hvide bus eller deltage i [behandling A] og [behandling B].

Er det rigtigt nok at det var de datoer du talte om?

17/4/2024 – Turen gik til [sted] med behandlingsgruppen [behandling A].

Deltager ikke.

18/4/2014 – Turen gik til [sted] med behandlingsgruppen [behandling B] for at samle ramsløg.

Deltager ikke.

”

Indklagede

”Ja, det er korrekt, det kan jeg bekræfte.

Det var i den uge, hvor vi afventede p-møde, som så affødte usikkerhed om rammerne blandt os som personale, og derfor blev der sagt nej til hund.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. maj 2024.

Klager fremsatte den 22. juli 2024 en påstand om betaling af en godtgørelse på 15.000 kr.

Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 19. september 2025, hvoraf fremgår b.la.

”[Klager] har et psykisk handikap… Både tidligere og aktuelt er der grundet handikappet behov for servicehund.

[Klager] har profiteret godt af sin servicehund gennem de sidste to år, men der vurderes fortsat behov.

Handikappets begrænsninger har været i en grad, hvor [klager] ikke har kunne deltage i gøremål med andre, uden sin hund.

”

Parternes bemærkninger

Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Forskelsbehandlingen består i, at klager er blevet nægtet adgang til transportmidler, som benyttes til og fra behandlingsgrupper på bostedet, da der har været en regel om, at der ikke måtte være hunde i indklagedes minibus af hensyn til allergikere.

Klagers servicehund er certificeret af en udbyder af servicehundetræning.

Efter et personalemøde den 25. april 2024 har indklagede tilpasset praksis til at være i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Indklagede gør gældende, at det ikke har været hensigten at forskelsbehandle klager.

Klager har flere gange fravalgt at have sin servicehund med sig.

Indklagede anerkender at have sagt nej til, at servicehunden kunne komme med i bilen i to tilfælde, hvilket alene var begrundet i praktikaliteter.

Indklagede har forsøgt at rette op på situationen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager er diagnosticeret med bl.a. PTSD.

Den 11. oktober 2022 blev klager bevilliget et midlertidigt botilbud efter lov om social service § 107 af sin bopælskommune.

Det fremgår af lægelige oplysninger af 19. september 2025, at klagers handicap begrænser hende i en sådan grad, at klager ikke har kunnet deltage i gøremål uden sin servicehund.

Nævnet vurderer herefter, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Efter sagens oplysninger lægger nævnet som ubestridt til grund, at indklagede den 17. og 18. april 2024 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund til henholdsvis behandling A og B, da der ikke måtte medbringes hund i bussen.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager har et behov for sin servicehund på grund af klagers handicap.

Indklagedes afslag på at medbringe hund i bussen stillede derfor klager ringere end andre på grund af klagers handicap.

Det er herefter indklagede, som skal bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling i strid med loven.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har ikke fremlagt oplysninger for nævnet, som kan løfte denne bevisbyrde.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Der er tillige lagt vægt på, at indklagede på et personalemøde den 25. april 2024 har tilpasset sin praksis, således at klager kan medbringe sin servicehund.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 22. juli 2024.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse