Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - afskedigelse før orlov - afskedigelse - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - afskedigelse før orlov - afskedigelse - er handicap - ej medhold

J.nr. 24-77224

En mand (klager), der var diagnosticeret med Aspergers og ADD, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling.

Manden var sygemeldt fra den 5. december 2023.

Den 14. december 2023 blev manden far.

Den 19. marts 2024 skrev manden til arbejdsgiveren, at han ønskede at tale om planlægningen af sin tilbagevenden til arbejdet og sit fravær efter barselsloven.

Den 20. marts 2024 blev manden afskediget på grund af nedskæringer.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn eller handicap.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagsfremstilling

Af klagers kontinuationsnotater af 18. november 2021 fremgår bl.a.

”…

Pt beskriver, at han genkender tendens til hurtigt miste interessen for aktiviteter.

Han har som voksen svært ved at fastholde fokus, når der er ydre stimuli.

…

Pt beskriver, at han er gået igang med mange projekter, men aldrig blevet færdig med dem.

Pt beskriver, han stopper pga modstand eller kommer i tanke om nyt projekt.

Pt blev meget hidsig, hvis han ikke kunne noget første gang.

Hvis han ikke kunne, så gad han ikke.

Ingen tendens til at udskyde, men arbejder generelt meget.

Pt husker, at hans mor skulle bede ham om at rydde op.

Pt kommer altid for sent.

Han glemmer ting pg han gør impulsive handlinger, hvilket medfører, at han kommer for sent.

Nedsat tidsfornemmelse, ligemeget hvor tidligt han står op, så kommer han for sent ud af døren.

Pt beskriver, at han udsætter alt, der ikke har med arbejde at gøre.

Lektier var det generelt i sidste øjeblik.

Generel tendens livet igennem for at udskyde alle andre ting end arbejde.

Før pt begyndte at ligge tingene et fast sted, så har han brugt en del tid på at lede efter ting som voksen.

Tendens til at miste ting findes ikke i barndommen, men pt beskriver også, at forældrene har været en del inde over.

Samlet vurderes pt at opfylde 5 ud af 9 kriterier for opmærksomhed i barndommen og 7 ud af 9 i voksenalderen.

(Barn: Items - 1, 2, 4, 5, 6 & Voksen: Items - 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7)

Hyperaktivitet/impulsivitet

Pt beskriver, at han altid har siddet og vippet med benene.

Pt kan godt lide at stå op, så han kan stå og bevæge sig.

Piller negle.

Pt beskriver rastløshed og har svært ved weekend og ferier, hvis der ikke er en specifik plan.

Samlet vurderes pt at opfylde ud af 9 kriterier for impulsivitet/hyperaktivitet i barndommen og ud af 9 i voksenalderen.

(Barn: Item 1, 3 & Voksen: Items - 1, 3).

Supplerende

Dysreguleret energi: Pt har generelt har svært ved at mobilisere energi efter endt arbejdsdag.

Dysreguleret søvn: Pt har altid haft et stort søvnbehov.

Pt havde som barn behov for 10 timer, nu har pt behov for 8 timer.

…

Samlet vurdering

Ud fra anamnese og diagnostisk interview er det ved sidste uge blevet konkluderet, at pt opfylder kriterierne for DF84.

5 Aspergers syndrom.

Ud fra dagens udredning med DIVA 5.0 vurderes pt også at opfylde kriterierne for DF98.

8C ADD.

Plan

Idet pt vurderes at frembyde en kombineret neuropsykiatrisk profil bestående af Aspergers syndrom og ADD.

Pt takker ja til PE og medicinsk forløb ved anden behandler.

…”

Den 1. februar 2023 blev klager ansat i en stilling som Web Development Specialist hos indklagede.

Af kliniske notater af 3. marts 2023 fremgår bl.a.

”…

Aktuelt psykisk

Fortæller han fortsat er glad for sit nye arbejde, men godt kan mærke at han bliver presset over at der ikke er helt klare rammer og struktur.

han har svært ved at sige fra overfor nye arbejdsopg.

og bliver hurtigt overindvolveret i for mange ting.

…”

Af kliniske notater af 20. marts 2023 fremgår bl.a.

”….

Henvisningsårsag

23-årig mand henvist til opus d. 20/6- 22 fra PCGlo.

Under diagnosen skizotypisk sindslidelse.

Fulgt PCGlo.

siden 22/7-21, hvor pt.

er udredt og givet diagnosen DF 84.5 aspergers syndrom samt DF 98.8C ADD.

Der er gennemført DIVA samt AAA.

Initialt findes pt.

ikke at opfylde kriterierne for OCD eller F2-lidelse.

…

Fremtræder under forløbet præget af symptomer på, som først antaget, autisme og ADD.

Herudover symptomer på OCD.

Patienten må antages at have en lavere psykosetærskel.

Pt.

gives derfor igen diagnoserne DF84.

5 Aspergers syndrom samt DF98.

8C ADD.

…

Aktuelle status

Patienten har udfordringer med at holde fast i dagligdags struktur.

Har lige fået nyt arbejde og skal arbejde fuldtid.

Kan have svært ved at få hverdagen til at fungere, og der vurderes fortsat behov for psykoedukationen samt støtte til at strukturere hverdagen.

Der vurderes behov for fokus på patientens opmærksomhedsproblematik.

Er herudover fortsat præget af angstsymptomer samt symptomer på OCD.

…”

Den 30. juni 2023 blev en medarbejder hos indklagede afskediget på grund af nedgang i omsætningen.

Af afskedigelsen fremgår, at den afdeling, som medarbejderen arbejdede i, skulle omstruktureres, da der ikke længere var opgaver nok til at finansiere den.

Af klagers journalnotat af 18. oktober 2023 fremgår bl.a.

”…

Aktuelt psykisk

Pt.

fortæller han føler sig stresset og overvældet, efter han i går har fået at vide at hans aftale med arbejdspladsen hvor arbejdsugen blev delt op, sådan at han havde fri om onsdagen, ikke længere kan lade sig gøre.

Føler sig enormt presset af samme årsag.

Har svært ved at se hvordan han kan få det hele til at hænge sammen.

Har stadig mange aftaler i forbindelse med kæresten graviditet.

Oplever at han har svært ved at huske ting, og er nervøs for om han er på vej ind i en depressiv periode.

Beskriver samtidig at han optil til mødet med sin arbejdsgiver i går, har haft det godt.

…”

Klager har oplyst, at han den 5. december 2023 blev sygemeldt på grund af stress.

Af journalnotat af 13. december 2023 fremgår bl.a.

”…

Pt.

fortæller han de seneste uger oplever forværring af depressive symptomer.

Har svært ved at komme ud af sengen om morgenen.

Oplever at alt er ligemeget, føler sig trist, er træt.

Har meldt sig syg fra arbejde over flere dage.

Kæresten har termin dd.

og pt.

oplever mange bekymringer om den nye rolle som far og at han ikke har en lang nok barsel.

Pt.

angiver at han oplever forværring af tilstand hver vinter.

…”

Den 14. december 2023 blev klager far.

Af journalnotat af 5. januar 2024 fremgår bl.a.

”…

Aktuelt psykisk

Pt.

angiver at føle sig meget presset for tiden og ønsker en længere varende sygemelding.

Pt.

informeres om at han skal tage til egen læge mhp.

sygemelding.

Pt.

har meldt sig syg fra arbejde i flere dage og fortæller at da han ringede til sin arbejdsgiver mhp for at sygemelde sig brød han ud i gråd.

Føler sig presset over den nye rolle som far, de mange besøg samt aftaler med hhv.

sundhedsplejerske og børnepsykolog.

Angiver at han oplever ikke han kan finde tid til sig selv for han kan lade op for sin energi.

Har mange tanker omkring verdens situationen ift.

både krig og økonomi.

Pt er bange for at miste sit arbejde grunde de mange sygemeldinger.

Pt fortæller han er frustreret over at han har de mentale udfordringer som han har og bruger meget tid på at sammenligne sig selv med andre da han oplever at alle andre klarer de bedre end ham.

Har i forb.

med børnepsykolog besøg lavet aftale med kæresten at hver aften fra kl 22-00 får han alene tid, sådan at han kan lade op for sin energi.

Første dag med dette var i går, hvor det ikke kunne lade sig gøre, da han havde sovet hele dagen og kæresten havde brug for hjælp.

Aftaler at pt.

tager kontakt til egen læge mhp.

sygemelding.

Pt.

ønsker ikke samtale med socialrådgiver på nuværende tidspunkt.

Vi taler om de stressfaktorer pt.

står overfor og risiko for autistisk udbrændthed.

Pt.

tilbydes autisme gruppe som pt.

tidligere har givet afslag på.

Pt.

takker ja.

Videregives og opf.

til næste samtale.

…”

Af journalnotat af 9. januar 2024 fremgår bl.a.

”…

Ut.

drøftet pt med socialrådgiver ang.

pt.

sygefravær fra arbejdet grundet udbrændthed og informeret om paragraf 56.

Paragraf 56 omhandler at mennesker med kroniske lidelser kan søge om dagpengerefusion til arbejdgiver ved sygefravær.

Pt.

vil kontakte jobcenter og undersøge dette nærmere.

Opfølgning til næste samtale hos ut.

Udover dette fortæller pt.

at hans tilstand er uændret og han afventer at arbejdsgiver beder om en lægeerklæring ifm sygefravær.

…”

Af journalnotat af 5. februar 2024 fremgår bl.a.

”…

Aktuelt psykisk

Pt.

angiver at det går godt.

Angiver at nu han er sygemeldt og der har været mindre pres på i hans dagligdag, har han ikke mærket særlig meget til angsten.

…

Angiver at han stadig e træt og har svært ved at overskue praktiske ting.

…

Ut og pt taler om autistisk [overbelastning/udbrændthed].

Sammen læser vi lidt om emnet online.

Pt.

genkender sig selv i mange af symptomerne.

Angiver at det ikke er en mulighed at gå ned i tid på arbejdet.

Vil tænke over hvordan han kan skabe en hverdag hvor han oplever sig mindre presset.

…”

Den 19. marts 2024 havde klager og indklagede følgende korrespondance

Klager

”….

Jeg har lige haft en samtale i jobcenteret, og jeg er klar til at starte på arbejde igen.

Kan vi arrangere en samtale hvor vi snakker om opstart og planen med barsel?

[emoji]”

Indklagede

”…

Fedt at høre fra dig – det lyder helt kanont!

!

!

Hvis du er rask, så møder du bare ind – så taler vi om det.

…”

Klager

”Fedt mand, jeg kommer gerne ind i morgen på office”

Indklagede

”Cool”

Den 20. marts 2024 blev klager afskediget fra sin stilling.

Af afskedigelsesbrevet fremgår

”…

Det beklager mig at meddele, at [indklagede] i dag ser sig nødsaget til at opsige din ansættelsesaftale grundet nedskæringer.

…”

Den 22. marts 2024 havde klager og indklagede følgende korrespondance

Klager

”Kan jeg få lagt de 25 feriedage ind på min feriekonto?

”

”Eller er det [navn] jeg skal tage den med?

[emoji]”

Indklagede

”Nej, vi vil gerne bede dig afholde dem.

Du kan bare tage den med mig.

Har du besluttet dig for om du vil gå på barsel nu, holde ferie nu – eller arbejde nu?

”

Klager

”Jeg er fortsat sygemeldt i jobcenteret, jeg har lige haft en samtale med dem, hvor de bad mig bede jer om at overføre feriepenge.

Jeg har endnu et møde med dem 11.

April med min sagsbehandler”

Indklagede

”Okay, så du er sygemeldt igen?

Jeg er ikke helt sikker på at de rådgiver dig rigtigt [klager], ift.

at give dig en løsning du får mest muligt ud af.

”

Klager

”Nej jeg har hele tiden været sygemeldt.

Aftalen var at vi skulle snakke om en evt.

opstartsfasen”

Indklagede

”Vi har gjort os tanker og haft professionel rådgivning om dette emne.

Okay, hvis du bekræfter at du er syg nu igen, så vender jeg lige tilbage.

”

Klager

”Okay, vil bare lige understrege at der ikke har været en raskmelding fra jobcenter”

Indklagede

”Bekræft gerne igen inden frokost at du er sygemeldt.

Jeg har svært ved at rådgive dig inden for alle facetter af hvad der er godt for dig, men det lyder ikke som om de har styr på.det”

Klager

”Jeg er fortsat sygemeldt, korrekt”

Indklagede

”Okay, du har raskmeldt dig én gang…

Det har vi på skrift her.

”

Klager

”Hvor?

”

Indklagede

”Havde håbet vi kunne tale om det, så jeg kunne hjælpe dig bedst muligt på vej”

Klager

”Jeg er åben for at snakke om det.

Jeg gør egentlig bare som jobcenteret har fortalt”

Indklagede

”De gør det ikke bedst for dig nu [klager]

For mig, er økonomien i den ene eller den anden løsning det samme for firmaet.

Det er lidt ærgerligt hvis de klokker i det nu.

”

Klager

”…

Jeg har siddet og tænkt lidt over det, og jeg ved ikke hvad du mener med at de klokker i det?

Som jeg skrev fra starten af spurgte jeg efter en samtale hvor vi kunne tale opstart og plan for barsel og min forventning var derfor at vi skulle have lagt en plan for at jeg på sigt kunne komme tilbage på fuld tid igen.

Jeg kommer så ind til en opsigelse grundet nedskæringer og bliver bedt om at aflevere computer mv. Jeg synes iøvrigt det er mærkeligt, at I opsiger mig som det første lige efter at jeg vil have en samtale om opstart og barsel og begrunder det med nedskæringer, når I samtidig skriver på hjemmesiden at der snart kommer opslag om en fuldtidsstilling som [platformudvikler].

Det her forløb er kommet totalt bag på mig og har lagt mig helt ned igen, så derfor er jeg altså desværre fortsat sygemeldt og kan ikke lige på nuværende tidspunkt sige hvornår jeg er klar til at starte op igen.

”

Indklagede

”…

Jeg er ked af at det har lagt dig ned.

Jeg har selv været helt smadret over det lige siden onsdag morgen hvor vi taltes.

Jeg blev mildest talt helt nede, da du så pludselig meldte tilbage at du alligevel ikke var klar til at arbejde, selvom du havde bekræftet dette både skriftligt og mundtligt.

Jeg kan desværre ikke gøre noget ved virksomhedens situation på kort sigt, men jeg håber at markedet og vores muligheder indenfor [platform] udvikling ændrer sig så der kommer noget mere arbejde ind.

Måtte dette ske, så vil jeg håbe at vi kan tale sammen igen.

Det er forkert at der er slået stillinger op indenfor udvikling – denne del kan vi desværre ikke investere i på nuværende tidspunkt, hverken på kort sigt og jeg ser heller ikke de store ændringer ske på mellemlang sigt.

Hvis denne situation måtte ændre sig, så har vi jo en stor investering allerede sammen med dig i [platform], som jeg meget genre vil følge op på – hvis du er interesseret.

Jeg ser stadig som mange af de ideer og mål som vi havde indenfor [platform] som relevante, men du har selv været vidne til den økonomiske situation i firmaet og udviklingen på kundesiden.

Denne er ikke blevet meget bedre af at vi har stået uden dine kompetencer meget længe.

Jeg vil meget gerne hjælpe dig, og håber du vil række ud hvis du vil høre hvad jeg kan gøre for dig.

Indtil da, vil jeg ønske dig god bedring.

Hvis du en morgen vågner og føler dig fit for fight, så har vi stadig plads og computer klar til dig her på kontoret.

”

Den 26. marts 2024 afskedigede indklagede en anden medarbejder på grund af arbejdsmangel som følge af omsætningsnedgang i forretningen.

Den 11. juni 2024 sendte en advokat på klagers vegne en mail til indklagede.

Af mailen fremgår

”…

Det er min opfattelse, at opsigelsen er usaglig og udtryk for ulovlig forskelsbehandling, og derfor skal jeg på vegne af min klient fremkomme med et krav på betaling af godtgørelse på 9 måneders løn svarende til kr. 372.060.

Se nærmere om begrundelse og opgørelsen af kravet nedenfor.

Opsigelsen skete i forbindelse med, at min klient under sin sygemelding fremmødte på arbejdspladsen for at holde et møde med dig med henblik på at planlægge dels hans tilbagevenden til arbejdspladsen og dels hans afholdelse af barsel.

Imidlertid blev han i stedet opsagt med henvisning til angivelige nedskæringer.

Der fremgik samtidig hermed et stillingsopslag på jeres hjemmeside, hvor I søgte en ny medarbejder til en stilling tilsvarende min klients.

Jeg er endvidere informeret om, at I allerede har ansat en ny medarbejder, der har overtaget [klagers] primære arbejdsopgaver.

Allerede af denne grund, kan den angivne begrundelse ikke tillægges betydning.

[Klager] blev opsagt mindre end 24 timer senere, end det var blevet aftalt, at I skulle mødes og planlægge hans barsel, og der er således en klar tidsmæssig sammenhæng herimellem.

Det er derfor min opfattelse, at opsigelsen helt eller delvist er begrundet i det forhold, at [klager] ønskede at holde barsel, hvorfor han er berettiget til godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Der tages endvidere forbehold for at gøre gældende, at opsigelsen udgjorde ulovlig forskelsbehandling pga.

af handicap, idet [klager] var sygemeldt med stress, der var udløst af den manglende hensyntagen til de funktionsbegrænsninger, der følger af, at [klager] er diagnosticeret med Aspergers og ADD, hvilket Selskabet er fuldt vidende om.

Selskabet har imidlertid ikke iværksat nogen form for tilpasningsforanstaltninger eller i øvrigt taget initiativ til at forsøge at få [klager] tilbage fra sin sygemelding, fx ved indhentelse af en mulighedserklæring, forud for opsigelsen.

Det er derfor min opfattelse, at opsigelsen ligeledes udgør ulovlig forskelsbehandling pga.

af handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

…”

Den 19. juni 2024 sendte indklagede en mail til advokaten, hvoraf bl.a. fremgår

”…

Jeg kan se at der i de informationer du har modtaget er en række misforståelser og fortolkninger som er forkerte.

Af den årsag afviser vi dit krav.

…”

Den 25. juni 2024 sendte en advokat på vegne af klager en mail til indklagede.

Af mailen fremgår

”.

.

Tak for samtalen g.d., som havde til formål at afklare de angivelige misforståelser om de faktuelle omstændigheder, som du mente var indeholdt i min mail af 11. juni 2024, hvorved jeg på vegne af min klient rejste et krav om godtgørelse.

Under vores samtale forstod jeg dig således, at du fastholdt, at opsigelsen af min klient skyldtes nedskæringer, og at du mente, at den samtidige stillingsannoncering på jeres hjemmeside måtte bero på en fejl.

Du bekræftede endvidere, at der ikke havde været indhentet mulighedserklæring forud for opsigelsen, idet du anførte, at I ikke var forpligtede til at indhente en mulighedserklæring.

Jeg forstod dig således, at du var af den opfattelse, at der forud for opsigelsen havde været nogle drøftelser med min klient om, hvordan han kunne vende tilbage til arbejdet.

For ordens skyld bemærker jeg, at min klient ikke kan bekræfte, at der skulle have været en sådan dialog.

Efter min opfattelse fremkom der under vores samtale ikke oplysninger, der kan give mig anledning til at ændre min opfattelse af sagens faktiske omstændigheder eller berettigelsen af det fremsatte krav.

Jeg kan derfor meddele, at min klient fastholder sit krav som opgjort og redegjort for ved min email af 11. juni 2024, der i det hele fastholdes.

Min klient har oplyst mig om, at der vil blive indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet.

I vil modtage besked fra Ligebehandlingsnævnet med vejledning om den videre sagsgang, når nævnet har modtaget klagen og oprettet sagen hos dem.

…”

Samme dag skrev indklagede en mail, hvoraf fremgår

”…

Jeg kan ikke bekræfte ordlyden i det du nævner fra vores samtale.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. juni 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 372.060 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med, at han blev afskediget.

Afskedigelsen skete i forbindelse med, at klager under sin sygemelding fremmødte på arbejdspladsen for at holde et møde med henblik på at planlægge dels sin tilbagevenden til arbejdspladsen og dels sin afholdelse af barsel.

Imidlertid blev klager i stedet opsagt med henvisning til angivelige nedskæringer.

Det fremgik samtidig på indklagedes hjemmeside, at der ville komme et stillingsopslag til en stilling tilsvarende klagers.

Ligeledes havde indklagede lavet et stillingsopslag på LinkedIn tre måneder før klagers afskedigelse, hvor det fremgik, at indklagede søgte efter en, der lavede ”front end coding and [platform]”, hvilket var det klager konkret lavede i sin ansættelse.

Så vidt klager ved, har indklagede ansat en ny medarbejder, der har overtaget klagers primære arbejdsopgaver.

Der er også ansat mindst tre nye medarbejdere, siden klager blev opsagt.

Dette synes at stå i skærende kontrast til, at indklagede skulle være på randen af konkurs.

Afskedigelsen kom som et chok for klager, da klager ikke havde hørt om nedskæringer, før det blev angivet som årsagen til klagers opsigelse.

Det gøres gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager blev afskediget mindre end 24 timer efter, at det var blevet aftalt, at klager og indklagede skulle mødes og planlægge klagers fravær efter barselsloven.

Der er dermed en tidsmæssig sammenhæng herimellem.

Det er derfor klagers opfattelse, at afskedigelsen helt eller delvist er begrundet i det forhold, at klager ønskede at holde barsel.

Det er korrekt, at der blev drøftet et forløb, hvor klager kun skulle holde barsel på deltid.

Dette var mest af alt noget, klager følt sig presset til, da indklagede gerne ville have, at klager arbejdede og ikke var væk i længere tid.

Det er således ikke korrekt, at det var skræddersyet til klager og klagers families behov.

Det var virksomhedens behov, der blev tilgodeset, så klager netop ikke holdt ”normal” barsel.

Dette ændrer dog ikke på, at klager fik en opsigelse i hånden som det første den dag, hvor klager mødte ind for at tale om afholdelse af barsel.

Det gøres endvidere gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

Klager var konkret sygemeldt med stress, der var udløst af den manglende hensyntagen til de funktionsbegrænsninger, der følger af, at klager er diagnosticeret med Aspergers og ADD, hvilket indklagede var fuldt vidende om.

Klagers diagnoser medfører en række varige funktionsbegrænsninger, som påvirker klagers evne til at deltage på arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Klager har som følge af Aspergers behov for forudsigelighed, og klager bliver psykisk og fysisk dårlig, hvis tingene ikke går som planlagt.

Spontane og uventede ændringer er generelt meget svære for klager at håndtere.

Desuden oplever klager udtalt ubehag og udtrættes hurtigt efter at have opholdt sig på steder med larm.

Dertil er klagers tankegang ofte rigid og sort/hvid tænkning, hvilket kan betyde, at en opgave enten skal udføres perfekt, eller at klager slet ikke kan gå i gang med den.

Klager har som følge af ADD koncentrationsbesvær svært ved at fastholde fokus.

Derudover har klager svært ved at mobilisere energi efter en endt arbejdsdag, og klager har ligeledes nedsat tidsfornemmelse.

Disse funktionsnedsættelser betyder, at klager i en arbejdssituation har behov for struktur, forudsigelighed og muligheden for at skærme sig fra sanseindtryk for at undgå overbelastning og udmattelse.

Klager har gennem hele sin ansættelse været ved ambulant behandling til personer med psykisk sygdom.

Klager gik således til disse behandlinger og undersøgelser, der blandt andet indebar samtaler, undersøgelser og medicinering.

Samtalerne lå typisk i arbejdstiden, og klager har gennemsnitligt været af sted fire gange om måneden.

Det var naturligvis efter aftale med ledelsen, at klager gik til disse samtaler, så det er klagers opfattelse, at indklagede vidste eller burde have vidst, at klager havde en diagnose.

Klagers sygemelding med stress og depression var en direkte konsekvens af en længere overbelastning, som kulminerede, da en aftalt tilpasning af klagers arbejdsplads blev trukket tilbage.

I en periode forsøgte indklagede og klager at tilpasse klagers arbejde ved at indføre en fire-dages arbejdsuge.

Denne ordning var et forsøg på at imødekomme klagers begrænsninger.

Den 17. oktober 2023 fik klager besked på, at denne aftale ikke længere kunne lade sig gøre.

Dette efterlod klager i en tilstand, hvor klager følte sig ”stresset og overvældet” og ”enormt presset”.

Denne ændring i klagers arbejdsforhold kombineret med det pres, som klager i forvejen oplevede, førte til en tilstand af ”autistisk udbrændthed”.

I journalnotat af 5. februar 2024 fremgår det, at klager genkender sig selv i mange af symptomerne på autistisk overbelastning/udbrændthed.

Klagers sygdom havde påvirket klagers arbejde i en periode på 6-7 måneder op til sygemeldingen.

Klagers sygemelding var således udløst af, at de nødvendige rammer for, at klager kunne håndtere sit arbejde med sit handicap, forsvandt, hvilket førte til et sammenbrud med stress og depression.

Indklagede har ikke iværksat nogen form for tilpasningsforanstaltninger eller i øvrigt taget initiativ til at forsøge at få klager tilbage fra sin sygemelding, for eksempel ved at indhente en mulighedserklæring forud for afskedigelsen.

Det er derfor klagers opfattelse, at afskedigelsen ligeledes udgør forskelsbehandling på grund af handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn eller handicap.

Klager kunne afholde barsel på lige fod med alle andre medarbejdere i selskabet.

Under klagers sygdom havde han ikke haft mulighed for at afholde sin barsel, hvilket han selv informerede indklagede om over flere omgange, senest ved sin kommunikation omkring sin fortsatte sygemelding, hvor klager oplyste, at han ikke kunne tage sin barsel, da han var syg.

Indklagede havde forinden, klager blev forælder, sammen med klager skræddersyet et barselsforløb, som passede til ham og hans families individuelle behov.

Et forløb, som var aftalt, skulle strække sig over tid, således at klager kunne arbejde deltid i noget af perioden.

Klager har ikke meldt tilbage til indklagede, hvornår eller om han har ønsket at holde sin barsel siden sin sygemelding.

Han har haft løbende dialog med sin direkte leder, men har svaret, at han ikke kunne afholde sin barsel grundet sygdom.

Klager har haft flere muligheder for at planlægge sin barsel i henhold til gældende lovgivning.

Klager havde op til, at han blev far, haft adskillige møder med ledelsen omkring de muligheder, han havde, uden at klager selv kom med ønsker til forløbet.

Klager har ikke meldt til indklagede, hvad han havde af ønsker i forhold til barsel som beskrevet i barselslovens § 15, stk. 3 og 4.

Klager er ved adskillelige lejligheder blevet informeret om sit ansvar for egen barselsplanlægning.

Indklagede har tilbudt klager rådgivning som et bidrag til overvejelser omkring, hvilke praktiske foranstaltninger samt det økonomiske udbytte, der kunne være mest fordelagtigt for klager, eftersom han ikke havde krav på fuld løn under sit barselsfravær.

Der var for indklagede ingen praktisk grund hverken driftsmæssigt eller økonomisk til, at indklagede skulle forhindre klager i at afholde barsel.

Indklagede er overrasket over, at klager skulle have følt sig presset til at indgå i dialog omkring barsel.

Indklagede var ikke informeret om klagers konkrete diagnoser før henvendelsen fra klagers advokat, men indklagede havde forsøgt at tage hensyn til klager.

Det er ikke korrekt, at indklagede ikke skulle have tilbudt klager tilpasningsforanstaltninger for at tilpasse arbejdet til klagers personlige situation.

Eksempelvis fik klager øget assistance i det udførende arbejde, en øget grad af projektledelse og assistance i forbindelse med daglig ledelse, mulighed for at tage hjemmearbejdsdage løbende og uden varsel, mulighed for at have skiftende arbejdstider og assistance med løsning til transport til arbejdspladsen foruden en forøget støtte via en til en samtaler med sin daglige leder omkring de løbende tilpasningsmuligheder.

Indklagede var kun bekendt med klagers helbredsoplysninger i form af den løbende dialog omkring et højt sygefravær, som indklagede og klager havde løbende.

Klagers ansættelse blev bragt til ophør grundet nedskæringer hos indklagede.

Afdelingen for webudvikling hos indklagede var blevet skåret bort grundet udeblivelse af tilstrækkelige arbejdsopgaver til at finansiere de tre ansættelser i afdelingen.

Alle tre ansatte blev afskediget i den forbindelse, hvoraf klager var den anden i rækken.

At indklagede skulle have rekrutteret i forbindelse med klagers afskedigelse er ikke korrekt.

Jobopslaget kom i forbindelse med klagers planlagte barsel og ikke afskedigelse.

Rekruttering var dog ikke muligt af økonomiske årsager.

Indklagede har ikke ansat en afløser til at varetage klagers opgaver.

Indklagede bestrider derfor klagers oplysning herom.

Indklagedes økonomiske situation gjorde, at det var nødvendigt at skære ned for at undgå konkurs.

Af den årsag blev den komplette udviklingsafdeling skåret bort.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Om forskelsbehandling på grund af køn

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter barselsloven eller i varslingsperioder efter barselslovens § 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 4, at en lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær, jf. §§ 9 og 10, eller overdraget orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, inden 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet skal underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf.

Den 14. december 2023 blev klager far.

Den 19. marts 2024 skrev klager til indklagede, at han ønskede at tale om planlægningen af sit fravær efter barselsloven.

Klager har således ikke varslet orlov inden for 6-ugers fristen i barselslovens § 15, stk. 4.

Det er herefter den delte bevisbyrde, der finder anvendelse, jf. ligebehandlingslovens § 16 a.

Klager skal derfor påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager var sygemeldt fra sit arbejde fra den 5. december 2023.

Det er oplyst, at der forud herfor havde været drøftelser omkring afvikling af klagers barsel.

Den 19. marts 2024 skrev klager til indklagede, at klager efter sin sygemelding var klar til at starte på arbejde igen, og at klager i den forbindelse ønskede en samtale, hvor klager og indklagede kunne tale om opstart og barsel.

Det blev aftalt, at klager og indklagede skulle tale herom den 20. marts 2024.

Den 20. marts 2024 blev klager afskediget på grund af nedskæringer.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til formode, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Nævnet bemærker, at de tre medarbejdere, der arbejdede i afdelingen for webudvikling blev opsagt inden for kort tid.

Klager var medarbejder nr. 2, der blev opsagt på grund af manglende opgaver.

Nævnet har lagt vægt på, at klager og indklagede forud for afskedigelsen havde drøftelser omkring klagers orlov.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om forskelsbehandling på grund af handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager er diagnosticeret med Aspergers syndrom og ADD, og at klager på grund heraf blandt andet har udfordringer i forhold til social analyse, udtrætning og mentaliseringsevne.

Dertil fremgår videre, at klager er udfordret i forhold til uforudsigelighed, og at han har behov for struktur.

Indklagede har oplyst, at indklagede foretog flere tilpasninger i forhold til klager, herunder at klager havde mulighed for at tage hjemmearbejdsdage løbende og uden varsel, skiftende arbejdstider og øget assistance i det udførende arbejde samt øget grad af projektledelse.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager var sygemeldt fra sit arbejde fra den 5. december 2023.

Den 19. marts 2024 skrev klager til indklagede, at klager var klar til at starte på arbejde igen, og at klager i den forbindelse ønskede en samtale, hvor klager og indklagede kunne tale om opstart.

Det blev aftalt, at klager og indklagede skulle tale herom den 20. marts 2024.

Den 20. marts 2024 blev klager afskediget på grund af nedskæringer.

Klager var nr. 2 ud af de i alt 3 medarbejdere i afdelingen for webudvikling, der blev opsagt i afdelingen inden for kort tid.

Nævnet vurderer på den baggrund og ud fra sagens oplysninger i øvrigt, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har særlig lagt vægt på, at de 3 medarbejdere i afdelingen blev opsagt, og at der ikke er oplysninger i sagen, der støtter, at klager blev afskediget på grund af sit handicap.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1-3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 om lovens anvendelsesområde

•

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

•

§ 16 a om delt bevisbyrde

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde