Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 24-70483

En kvinde (klager) klagede over en café (indklagede).

Kvinden mente, at caféen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden ønskede at have sin servicehund med på caféen.

Nævnet lagde til grund, at caféen havde tilbudt kvinden et bord, hvor kvinden måtte have sin servicehund med, og at kvinden takkede nej hertil, da hun ikke længere havde lyst til at spise i caféen.

Selv om kvinden efter det af hende oplyste havde haft en ubehagelig oplevelse i forbindelse med caféens håndtering af kvindens mulighed for at spise på caféen sammen med sin servicehund, var det nævnets vurdering, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kvinden på grund af sit handicap havde været udsat for ringere behandling.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ønskede at medbringe sin servicehund i den indklagede café.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Den 14. november 2022 blev klager bevilliget en servicehund af sin bopælskommune.

Klager har fremlagt servicehundebevis udstedt af en udbyder af servicehundetræning.

Den 15. juni 2024 ankom klager sammen med sin familie og sin servicehund til indklagede café.

Klager har oplyst, at indklagede afviste, at klagers servicehund kunne medbringes i caféen.

Indklagede har oplyst, at indklagede til at starte med ikke var klar over, at klagers hund var en servicehund.

Indklagede har også oplyst, at indklagede tilbød klager et bord i restauranten tæt på en glasdør, så klager kunne se hunden udenfor.

Da klager ikke ønskede dette, tilbød indklagede klager et bord, hvor både klager og klagers hund kunne sidde sammen.

Klager takkede nej hertil.

Indklagede har fremlagt fotokopi af de borde, indklagede tilbød klager.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. juni 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 4.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagers faster havde ringet til indklagede og bestilt bord til klagers familie.

Klagers faster havde oplyst indklagede om, at der ville være en servicehund med og havde fået at vide, at dette ikke var et problem.

Da klager og klagers familie ankom til caféen, oplyste indklagede, at klager ikke måtte have hunden med, og indklagede benægtede under telefonsamtalen at have sagt, at det var i orden at have den med.

Indklagede begrundede sit afslag med, at der ikke måtte være hunde i arkaden og i caféen.

Da klager oplyste, at det var et hjælpemiddel, sagde indklagede, at hunden ikke burde være nødvendig at have med, da klager og klagers familie var så mange, så hunden kunne være blevet hjemme.

Klagers servicehund er en meget stor støtte for klager i dagligdagen.

Hunden er certificeret og var iklædt en orange vest med et mærke, hvor der stod ”Hund i job”.

Indklagede havde også fået at vide, at klagers familie ville medbringe en servicehund.

Det er derfor ikke korrekt, at indklagede ikke vidste, at klager havde en servicehund med.

Personalet hos indklagede blev gjort opmærksom på, at der var tale om en servicehund, og at hunden ikke kunne sidde ude i bilen, som indklagede mente, at hunden kunne.

Klager oplyste, at hunden skulle være ved siden af klager, så hunden kunne støtte klager, hvis hun fik det dårligt.

Det er korrekt, at klager blev tilbudt et bord i hjørnet efter en lang og ophedet diskussion.

Det er også korrekt, at klagers mor sagde nej tak til bordet, da de andre seks personer fra selskabet var gået og derfor ikke lige var til at få fat i.

Desuden havde indklagede med sin opførsel ødelagt klagers aften og den gode og hyggelige stemning, som klagers familie var kommet med, samt klagers appetit.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede var ikke klar over, at klagers hund var en servicehund, da dette ikke var tydeligt på tidspunktet for hændelsen, hvilket førte til misforståelsen.

Indklagedes personale forsøgte at finde en løsning ved at tilbyde klager en plads ved kanten af restauranten, hvor hunden kunne være ”udenfor” restauranten, men stadig i nærheden af klager.

Da indklagede bemærkede, at klager blev ked af det, tilbød indklagede med det samme, at klager og hunden kunne sidde sammen indenfor.

Indklagede understreger, at indklagede kom med alternativer, hvor klager kunne sidde sammen med sin hund, men indklagede blev oplyst af en fra klagers familie, at på grund af klagers handicap, ville hun ikke acceptere et ja, fordi hun allerede havde sagt nej én gang.

Indklagede har stor respekt for alle sine kunder og ønsker på ingen måde at diskriminere nogen.

Indklagedes normale politik er, at hunde ikke er tilladt hos indklagede.

Indklagede har gennemgået sine politikker og trænet sit personale yderligere i håndteringen af servicehunde, så lignende situationer kan undgås i fremtiden.

Indklagede ønsker at understrege, at servicehunde altid er velkomne hos indklagede.

Indklagede bestrider i øvrigt klagers beskrivelse af hændelsesforløbet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager og klagers familie ankom til den indklagede café.

Klager har oplyst, at klager fik at vide, at klager ikke måtte medbringe sin servicehund i caféen, da der ikke måtte være hunde i caféen.

Indklagede har oplyst, at indklagede først ikke var klar over, at klagers hund var en servicehund.

Herefter tilbød indklagede klager flere borde i caféen, hvor klagers servicehund kunne sidde enten i nærheden eller ved bordet, men klager takkede nej hertil.

Klager har oplyst, at klager blev tilbudt et bord af indklagede, men at klager takkede nej hertil, da de andre fra klagers selskab var gået ud fra caféen, og klager derfor ikke kunne få fat på dem, og da indklagede med sin opførsel havde ødelagt stemningen.

Nævnet lægger herefter til grund, at indklagede tilbød klager et bord, hvor klager måtte have sin servicehund med, og at klager takkede nej hertil, da hun ikke længere havde lyst til at spise i caféen.

Selv om klager efter det af hende oplyste har haft en ubehagelig oplevelse i forbindelse med indklagedes håndtering af klagers mulighed for at spise på caféen sammen med sin servicehund, er det nævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at fastslå, at klager på grund af sit handicap har været udsat for ringere behandling.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager blev tilbudt et bord hos indklagede, hvor hendes hund også kunne være.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde