Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold

J.nr. 24-78927

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med rygsmerter og en hjerneskade, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

Afskedigelsen var blandt andet begrundet i, at kvinden ikke deltog i obligatoriske personalemøder.

Kvinden gjorde gældende, at hun ikke kunne deltage i disse personalemøder, da mødet lå på hendes restitutionsdag.

Der var ikke lægelige oplysninger om, at kvinden på grund af sit handicap ikke kunne deltage i de obligatoriske møder.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som svømmetræner.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som svømmetræner.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at klager var udsat for en ulykke, hvor hun blev kørt ned og beskadigede ryggen og hovedet.

Klager har oplyst, at dette medførte en mindre hjerneskade i frontallappen, og at klager lider af smerter i ryggen.

Den 8. august 2022 traf klagers bopælskommune afgørelse om klagers ansættelse i fleksjob hos indklagede.

Af afgørelsen fremgår

”…

Vores vurdering af din arbejdsevne

Vi vurderer, at du kan arbejde 11 timer og 15 minutter ugentligt med 100 procent intensitet, svarende til en effektiv arbejdstid på 11 timer og 15 minutter ugentligt.

Arbejdstiden og intensiteten er vurderet i forhold til jobfunktionen som

Sportstræner.

Begrundelse for vurderingen af arbejdsevnen

Ved vurderingen har vi lagt vægt på følgende

Varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.

Det vurderes at skånehensyn er tilgodeset ift.

Opgaver og timer.

Dine skånehensyn

Jobcentret skal sikre, at dine skånebehov bliver tilgodeset og vurderer derfor, at du i en ansættelse vil have følgende skånehensyn

Udtrætningstendens - koncentrationsbesvær - afvekslende arbejdsstillinger - ingen tunge løft – ingen stress/kaos.

…”

Den 24. april 2023 indgik klager og indklagede en ansættelsesaftale, hvoraf følgende fremgår

”…

§ 3.

ARBEJDSTID

Der er tale om en arbejdsuge med ca. 10 timer pr. uge.

Arbejdstiden er placeret sådan, at [klager] varetager holdundervisning i Undervisningsafdelingen man-fre ml.

kl.

07.00-17.00.

[Klagers] aftalte skånehensyn om arbejdstid jf. flexjobvilkår aftalt med [klagers bopælskommune] er, at arbejdstiden planlægges til at ligge mest muligt i formiddagstimerne og de tidlige eftermiddagstimer.

…

[Klager] vedkender sig ved underskrift af denne kontrakt at have læst og være indforstået med indholdet af ”Personalehåndbogen”.

…”

Det fremgår blandt andet af personalehåndbogen

”Hvad betyder det, at jeg ”har pligt til at deltage i udvalgte prøver, uddannelser, kurser, og møder for klubben regning”?

Udvalgte prøver, uddannelse, kurser og møder kunne f.eks. være Bassinlivredderprøven, MUS og personalemøder.

”

Den 24. januar 2024 havde klager og klubkoordinator hos indklagede følgende korrespondance

”Klubkoordinator

”…

Jeg kan se på sygemeldingsoverblikket, at du sygemeldte dig tirsdag morgen d. 23. januar.

Var det grundet trænermødet i weekenden?

Jeg har behov for at vide, om det også betyder, at du forventer at være syg tirsdag i næste uge efter bassinprøven på søndag?

…”

Klager

…

Ja jeg sygemeldte mig igår, da jeg var syg.

Det var ikke grundet træner mødet, men jeg er lidt udfordret af ryggen i tiden, det er desværre bare sådan det er for mit vedkommende jo, og jeg ved aldrig hvornår det eskalere.

Jeg satser og håber dog bestemt på at kunne møde på tirsdag, og ellers skal jeg nok give besked [emoji]

…”

Den 14. marts 2024 havde klager og klubkoordinator hos indklagede følgende korrespondance

”…

Klubkoordinator

”…

Jeg vil gerne, at vi planlægger et 1:1 møde online i morgen kl 12.00, så vi kan få ryddet op i de første to punkter af dit svar ang.

svartid og upassende kommunikation, samt gøre initiativet en smule mere konkret ift.

dine timer.

Jeg lægger mødet ind i Deltaplan og ringer dig op over Teams.

…”

Klager

…

Jeg har ikke mulighed for at deltage i online møde imorgen.

Jeg vil også.

som altid, gerne have en bisidder med til møder.

…”

Den 10. april 2024 blev klager indkaldt til et personalemøde den 8. maj 2024 mellem kl.

17 og 19.

Den 22. april 2024 havde klager og klubkoordinator hos indklagede følgende korrespondance

” Klager

…

Der har været et par stykker, og kommer også et par stykker personale møder her de næste mdr.

Det er 4 gange henover 6 mdr., udover den faste årlige bassinprøve.

hvor min arbejdstid bliver ændret til at ligge udenfor min arbejdstid, som er en del af mine skånehensyn.

Jeg vil høre hvad du tænker ift.

det.

da jeg ikke ser det som en mulighed at deltage i aftentimerne, og som samtidig også er på min restitutionsdage.

Jeg vil høre til det møde du ville have før påske, er det trukket i land eller er det stadig noget du vil indkalde til, og i så fald har du nogen ide om hvornår det bliver ?

…”

Klubkoordinator

…

Du hører fra mig snarest.

…”

Den 6. maj 2024 havde klager og klubkoordinator hos indklagede følgende korrespondance

” Klager

”…

Jeg kan ikke deltage på onsdag

…”

Klubkoordinator

”…

Du er forpligtet til at deltage.

Mødet er indkaldt rettidigt.

…”

Klager

”Der er lavet en aftale med kommunen, ift skånehensyn og jeg kan ikk møde ind på mine restitueringsdage.

…”

Klubkoordinator

”Aftalen med kommunen om skånehensyn har aldrig handlet om, at du ikke kan deltage i almindelige personalemøder, som altid har ligget onsdag aften.

Dette møde er endda lagt op til helligdagslukkede dage.

Det forventes at du deltager”

Den 7. maj 2024 henvendte klager sig til sin kommunale sagsbehandler, blandt andet omkring mødepligten til personalemøderne.

Klager har fremlagt journalnotat af 7. maj 2024 fra klagers kommunale sagsbehandler, hvoraf følgende fremgår

”…

Det er jo et dilemma som vi har talt om flere gange, og som jeg nok ikke lige kan komme med en løsning på lige her og nu.

Jeg mener jo klart at et skånehensyn om restitutionsdag midt på ugen også gælder møder, da din krop jo ikke veksler mellem møder og andre opgaver på arbejde, men det er [klubkoordinator] jo tydeligvis ikke enig i.

Jeg kan ikke rigtig se andre muligheder end at du må sygemelde dig på onsdag, hvis ikke du kan deltage i mødet, og så er vi jo nødt til at få hende i tale endnu en gang for at drøfte deltagelse i møder udenfor arbejdstid fremadrettet i forhold til dine skånehensyn.

…”

Den 8. maj 2024 havde klager følgende gruppesamtale med klubkoordinator og formand hos indklagede

”Klager kl.

7:10

”…

Jeg er syg, og har forsøgt at sygemelde mig via syge tlf, men blev videresendt til [teamkoordinator]/bestyrelsen, da jeg ikke har hold i dag, men jo er nødt til at sygemelde mig grundet personalemøde

…”

Formand kl.

8:30

”Godmorgen [klager], jeg er nødt til at gøre dig opmærksom på at man ikke kan sygemelde sig pga.

at der er indkaldt til et fælles personalemøde.

Møderne er en del af at være ansat i [indklagede], og som [teamkoordinator] har gjort opmærksom på så er der mødepligt.

Det er på disse møder vi blandt andet styrker vores fælles forståelse for at være træner i [indklagede], derfor er de vigtige.

”

Klager kl.

9:46

”Jeg er syg, og har ikke mulighed for at kunne møde op.

Jeg har så ondt i ryggen samt ondt i maven at jeg ikke er i stand til at deltage i mødet.

Hvis i betvivler min sygemelding, kan i evt indhente en læge erklæring.

”

Klubkoordinator kl.

10:03

”…

Vi vil gerne bede dig indhente en lægeerklæring på din sygemelding i dag, da det er vores opfattelse, at du nu har givet tre modstridende grunde til ikke at deltage i dagens møde.

”

Klager kl.

10:22

”Jeg har talt med lægen, de kan tidligst give mig en tid på fredag.

Jeg blev bedt om at gøre jer opmærksom på at det er jer der hæfter for betaling af denne læge erklæring, men jeg sender er den fredag efter jeg har været dernede.

”

Den 9. maj 2024 blev klager afskediget

”…

Vi er kede af at måtte meddele dig, at vi dags dato opsiger samarbejdet på baggrund af samarbejdsvanskeligheder, samt det, at de seneste oplysninger om din kapacitet ift.

arbejdets indhold og krav om bl.a. mødedeltagelse, overskrider de i kontrakten indgåede forhold og skånehensyn i en grad, der ikke længere er i tråd med driften.

…”

Den 10. maj 2024 modtog indklagede følgende lægeerklæring fra klagers praktiserende læge

”…

[Klager] angiver sig syg den 8/5-2024 og kan derfor ikke arbejde.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. juli 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 96.187,50 kr. svarende til 9 måneders løn.

Klager har fremlagt lægeerklæring af 6. oktober 2025, hvoraf følgende fremgår

”…

[Klager] er kendt med kronisk smertetilstand og nedsat stresstærskel.

Hun er på den baggrund tilkendt fleksjob i 2011.

Der er i forbindelse med kommunens udredning til flexjob lavet præcise observationer af klagers handikap og skånehensyn.

Disse bør være anført i kommunens afgørelse fra 2011, og jeg henviser hermed til denne.

Det skal anføres, at jeg ikke selv er i besiddelse af afgørelsen fra kommunen fra 2011.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

Klager blev den 10. august 2022 ansat i et fleksjob hos indklagede med en ugentlig arbejdstid på 11 timer og 15 minutter.

Klagers skånehensyn bestod i arbejdspladsens indretning, arbejdstidens placering, afvekslende arbejdsstillinger, ingen tunge løft og ingen stress/kaos, da klager har en udtrætningstendens og koncentrationsbesvær.

Klagers handicap opstod efter en ulykke, hvor klager blev kørt ned og dermed beskadigede ryggen og hovedet.

Dette medførte en hjerneskade i frontallappen, der gør, at klager hurtigt bliver udtrættet.

Klager fik desuden store smerter i ryggen.

Klager var ansat i stillingen som træner for skolesvømning og ikke andre typer hold.

Klagers undervisning var placeret mandag, tirsdag og torsdag, da klager har behov for en restitueringsdag.

Efter den nye klubkoordinator blev ansat, insisterede klubkoordinatoren på, at klager skulle tjekke sine beskeder i teams uden for arbejdstiden, og at klager skulle deltage i møder, der var uden for klagers aftalte arbejdsplan.

Dette var meget stressende for klager og medførte lidt sygefravær.

Efter et møde mellem klager, indklagede og klagers bopælskommune var der enighed om, at klager skulle tjekke sine beskeder i arbejdstiden.

Klager har deltaget i den nødvendige uddannelse for stillingen, men eftersom det havde været i en weekend, havde klager efterfølgende ikke kunne arbejde i ugen efter på grund af sine skånehensyn.

Dette var efter aftale med indklagede.

Klager blev indkaldt til obligatoriske personalemøder om onsdagen og ofte sent om eftermiddagen/aftenen samt i weekender.

Under den tidligere ledelse var det mundtligt aftalt, at klager ikke skulle deltage i personalemøderne, da møderne ikke var relevante for skolesvømning, og da møderne ofte lå på klagers restitueringsdag.

Var der undtagelsesvist et emne, der vedrørte skolesvømning, blev klager orienteret om indholdet efterfølgende.

Det var således ikke et problem, at klager ikke deltog i personalemøderne, indtil indklagede fik en ny klubkoordinator.

Klager kan/skal ikke arbejde eller deltage i møder på sin restitueringsdag eller i weekender på grund af klagers skånehensyn.

Klager havde henvendt sig til sin bopælskommune for at få et møde med kommunen og indklagede for at drøfte klagers skånehensyn, men klager blev afskediget inden, dette møde blev planlagt.

Klager blev udskiftet som træner på ét skole svømmehold pga.

chikane fra en lærer fra den pågældende skole.

Den halvanden time, som klager brugte på holdundervisningen, blev omlagt til tid til administrativt arbejde.

Klager mener, at afskedigelsen af hende var begrundet i klagers skånehensyn/handicap.

Klubkoordinatoren oplyste klager om, at det var obligatorisk for klager at deltage i de personalemøder, som hun blev indkaldt til, uanset hvornår på dagen de lå.

Klubkoordinatoren fjernede derefter nogle hold fra klager for samlet set at overholde klagers timeantal.

Dette var ikke en del af aftalen, da klager har behov for struktur, ro og stabilitet, hvilket klager får ved at have faste svømmehold på samme tider hver uge.

Klubkoordinatorens flytning af klagers arbejdstider på grund af personalemøder medførte, at klager ikke havde denne struktur, ro og stabilitet, hvilket klagers helbred ikke kunne holde til.

Klager sygemeldte sig i forbindelse med et personalemøde den 8. maj 2024, hvor klager blev anmodet om at indhente en lægeerklæring.

Klager oplyste klubkoordinatoren om, at hun først kunne få en tid til lægen den 10. maj 2024.

Klager fik at vide, at dette var okay.

Den 9. maj 2024 blev klager afskediget.

Klager sygemeldte sig den 13. maj 2024, hvorefter klager kunne se, at klubkoordinatoren straks efter klagers sygemelding havde tildelt klagers vagter både den 13. og 14. maj 2024 til sin søster, selvom klager ikke havde meldt sig syg den 14. maj 2024.

Klager blev hårdt ramt af den uventede afskedigelse og den efterfølgende behandling omkring sin sygemelding, og hun var derfor sygemeldt i opsigelsesperioden.

Indklagede anfører, at klagers arbejdstid, på grund af samarbejdsvanskeligheder med en skole, blev omlagt for at skåne klager.

Der var drøftelser mellem indklagede, skolen og forvaltningen om, at indklagede ikke længere skulle varetage undervisningen af skolens elever, hvis adfærden ikke blev ændret.

Dette ville klubkoordinatoren ikke bakke op om, da hun ikke havde været med til at træffe denne beslutning.

Den tidligere bestyrelse hos indklagede havde indgivet en klage over den pågældende skole.

Indklagede fraveg aftalen om skånehensyn i forhold til undgåelse af stress og kaos.

Indklagede henviser flere steder til udokumenterede eller opfundne skånehensyn uden at være konkret.

Klager formoder derfor, at indklagede henviser til klubkoordinatorens besked, hvor hun anfører, at skånehensyn ikke omfatter almene personalemøder.

Det bemærkes, at vurderingen af klagers arbejdsevne tager udgangspunkt i, at arbejdstiden lå om formiddagen eller de tidlige eftermiddagstimer som aftalt ved ansættelsen.

Det skiver kommunen også i vurderingen af klagers arbejdsevne i fleksjob.

Før klubkoordinatoren kom til klubben, var klager ikke pålagt at deltage i personalemøder, da disse ofte ikke var relevante for skolesvømmeafdelingen, som klager var ansat i.

Det gav derfor mening, at klager i stedet brugte sine effektive timer på at varetage svømmeholdene fremfor møder, der både lå uden for aftalt arbejdstid og var uden relevans for klagers undervisning.

Det var aftalen, at hvis noget var relevant i forhold til skolesvømning, ville klager blive kontaktet herefter og blive orienteret herom.

Til personalemødet søndag den 21. januar 2024 var klubkoordinatoren ikke selv til stede.

Den nye cheftræner orienterede om, at han ikke havde noget med skolesvømning at gøre, og han undrede sig derfor over skolesvømmetrænernes tvungne fremmøde.

Træneren henviste til, at det var klubkoordinatoren, der stod for skolesvømning.

Der blev indkaldt til nyt personalemøde lørdag den 23. marts 2024 kl.

14-16, hvor klager skrev til cheftræneren umiddelbart efter indkaldelse og oplyste, at hun ikke kunne deltage, og han godtog uden anmærkninger, at klager ikke skulle deltage i mødet.

I ansættelseskontrakten er det specificeret, at arbejdstiden skal ligge mandag til fredag mellem kl.

07.00 og 17.00.

Klager gjorde den 22. april 2024 klubkoordinatoren opmærksom på, at arbejdstiderne er et skånehensyn.

Klager gjorde desuden opmærksom på, at mødet den 8. maj 2024 lå på en restitutionsdag, og at mødet var placeret fra kl.

17-19.

Restitution foregår efter en periode, og ikke før en indsats.

Man restituerer ikke på forskud, hvilket besværliggjorde klagers deltagelse i mødet.

Klager og klagers kollega blev ikke indkaldt til personalemødet den 9. august 2023, da der var et særskilt møde omkring skolesvømning.

På trods af klagers henvisning til restituering blev hun bedt om at møde op til personalemødet den 8. maj 2024 kl.

17-19.

Den anden skolesvømmetræner fik til samme møde godkendt, at ”hendes hund var syg” som lovlig grund for ikke at møde op.

Klager er ikke blevet varslet om, at deltagelse i personalemøder pludselig blev tillagt en så væsentlig betydning, at det tilsidesatte hendes tidligere indgåede aftaler og skånehensyn i en sådan grad, at det potentielt kunne føre til en opsigelse.

Den kommunale rådgiver forsøgte at forklare, at rådgiverens tilstedeværelse ved møder, som klubkoordinatoren opfattede som manglende samarbejdsvilje, udelukkende havde til formål at bistå klager, blandt andet med formuleringen af klagers skånehensyn og for at sikre, at disse skånehensyn blev forstået korrekt og overholdt.

Derudover bemærkes det, at der foreligger en misforståelse i forhold til, hvornår en lægeerklæring udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning kan sidestilles med manglende dokumentation for sygemelding, når det var meddelt indklagede, at klager først kunne få en tid ved lægen for udarbejdelse af den efterspurgte lægeerklæring den 10. maj 2024.

Opsigelsen skete den 9 maj 2024.

I indklagedes bemærkninger er der mange udokumenterede konklusioner, og svaret vidner om, at der har manglet fokus fra den nye ledelse omkring tilpasningsforpligtelsen i forhold til klagers fleksjobansættelse.

Den eneste tilpasning, klager reelt forventede, var, at indklagede respekterede hendes skånehensyn, for eksempel i forbindelse med restitution samt undgåelse af stress og kaotiske arbejdes situationer.

Indklagede udviser grundlæggende en manglende forståelse for de forpligtelser, der følger med at have en fleksjobber ansat.

Det er klagers opfattelse, at det er indklagedes ansvar at sætte sig ind i, hvad det indebærer at have en fleksjobber ansat.

Indklagede har en pligt til at sikre en rimelig tilpasning af arbejdspladsen i forhold til klagers nedsatte arbejdsevne.

Indklagede henviser til kontraktbestemmelser og tidligere afgørelser, uden at forholde sig til den konkrete situation, hvor klagers skånehensyn, især behovet for restitution og justeret mødeforpligtelse, ikke blev respekteret.

Indklagede foretog væsentlige ændringer i arbejdsvilkårene, såsom mødepligt uden for klagers faste arbejdstid.

Dette blev indført ensidigt uden varsel og uden respekt for tidligere aftaler i forhold til klagers skånehensyn.

Dette skabte et arbejdsmiljø, hvor klagers dokumenterede og tidligere anerkendte skånehensyn blev tilsidesat.

Indklagede anfører, at indklagede bifalder den kommunale rådgivers deltagelse på møder.

Dette står i skarp kontrast til, at klubkoordinatoren ad flere omgange udtrykte, at hun opfattede rådgiverens deltagelse som udtryk for mistillid fra klagers side.

Rådgiveren var ikke til stede, da klager underskrev den ny kontrakt, hvilket understøtter et billede af den manglende forståelse for de støttemekanismer, der er en naturlig del af fleksjobordningen.

Klagers skånehensyn, herunder mulighed for restitution og undgåelse af stressfremkaldende/kaotiske situationer, er tidligere anerkendt og efterlevet af den foregående bestyrelse hos indklagede, herunder af den nuværende formand for indklagede.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede er en svømmeklub i udvikling, og derfor afholdes der nogle gange om året personalemøder, hvor alle trænere hos indklagede skal deltage.

Møderne bruges både til personalemæssige og faglige formål, og derfor er der mødepligt til møderne.

Personalemøderne planlægges god tid i forvejen, således at alle medarbejdere har tid til at sikre deltagelse på møderne.

I klagers tilfælde er der også blevet taget hensyn til hendes deltagelse ved, at hun tidligere har været fritaget for arbejde dagen efter.

Dette var dog ikke nødvendigt i det tilfælde, hvor mødet lå dagen før en helligdag.

Der har tidligere været andre episoder hvor klager har meldt sig syg på forhånd eller henvist til udokumenterede skånehensyn.

Indklagede har i nogen grad lukket øjnene for dette for at imødekomme klager, men det kunne ikke fortsætte, når der “opfindes” skånehensyn til formålet.

Klubkoordinatoren, som er klagers nærmeste leder og et bestyrelsesmedlem, har ved flere lejligheder informeret klager om, at der er mødepligt til møderne, og at man ikke kan melde sig syg på forhånd til et møde med mødepligt.

Indkaldelse til personalemøder skete efter reglerne i personalehåndbogen, som klager ifølge sin ansættelseskontrakt havde læst og var indforstået med.

Klager oplyste den 6. maj 2024, to dage før personalemødet, at hun ikke kunne deltage i mødet med henvisning til behov for restitutionsdage, som var et udokumenteret skånehensyn.

Idet der ikke var flere arbejdsdage at restituere til, da torsdag var en helligdag, vurderede klubkoordinatoren, at der ikke var grund til, at klager skulle fritages fra at deltage i et møde på to timer.

Klubkoordinatoren bad derfor klager om at møde op.

På dagen for personalemødet henvendte klager sig igen, og hun ville sygemelde sig på grund af mødet.

Formanden for klubben gjorde klager opmærksom på, at personalemøderne er obligatoriske, og at indklagede forventede, at klager deltog.

Da klager senere samme dag sygemeldte sig på grund af mave- og rygsmerter, så indklagede sig nødsaget til at anmode om en lægeerklæring.

Indklagede refunderede klagers udgifter til lægeerklæringen, men kunne som arbejdsgiver ikke godtage, at ”[klager] angiver sig syg den 8/5-2024 og kan derfor ikke arbejde” som en gyldig lægefaglig bekræftelse af ryg- og mavesmerter.

Ved klagers sygemelding den 8. maj 2024 kontaktede klubkoordinatoren en anden træner, der havde efterspurgt flere timer.

Klubkoordinatoren spurgte, om træneren kunne være bagvagt på klagers timer, da klubkoordinatoren forventede, at klager ville blive sygemeldt i en længere periode.

Det blev her besluttet, at indklagede blev nødt til at indstille samarbejdet med klager.

Det havde udviklet sig til en uholdbar situation.

Samarbejdsvanskelighederne gjorde, at klubkoordinatoren brugte langt flere ressourcer end allokeret fra sin arbejdsgiver på at få stabilitet omkring klager, der virkede fast besluttet på, at klubkoordinatorens arbejde ikke var tilstrækkeligt.

Klager ville ikke indgå i et samarbejde med klubkoordinatoren, medmindre det var på skrift, eller hvis der var en vejleder til stede.

Dette var en reaktion på en besked fra klubkoordinatoren og en anden træner, hvor klubkoordinatoren spurgte klager og en af klagers kollegaer ind til varetagelse af et hold, som klager og klagers kollega havde drøftet på et trænermøde.

Der var en diskussion om brugen af ordet ”opstemt”, som endte med, at klubkoordinatoren skulle bruge 2,5 arbejdsdag på at ”rydde op”.

Indklagede valgte at stoppe samarbejdet med klager, da der ikke var udsigt til, at klager fremadrettet kunne deltage i de obligatoriske personalemøder samt lignende tidligere situationer.

Indklagede havde over lang tid forsøgt at tilpasse klagers stilling, hvor indklagede brugte flere ressourcer, end indklagede havde råd til, hvilket ikke var i tråd med driften.

Det bærende element for afskedigelsen var samarbejdsvanskelighederne.

Indklagede oplevede klagers efterfølgende sygemeldinger som en trods-reaktion over den eskalerende situation, hvor klager følte sig mere og mere presset, uanset hvad indklagede gjorde, og begyndte at bringe flere og flere skånehensyn på banen, som indklagede ikke var blevet gjort opmærksomme på.

Det fremgår af klagers ansættelseskontrakt, at de aftalte skånehensyn var, at klager havde en arbejdsuge på ca. 10 timer, og at arbejdstiden blev planlagt således, at klagers arbejdstid mest muligt lå i formiddagstimerne og de tidlige eftermiddagstimer.

Klagers arbejdstid har ligget imellem klokken 9:30 og 13:45.

De eneste undtagelser, der har været, var personalemøderne og den årlige obligatoriske livredderprøve, som har ligget en lørdag eller søndag.

Indklagede gav altid klager fri om mandagen, hvis klager skulle arbejde i weekenden.

Det fremgår af klagers kontrakt, at klager skal deltage i møder, og at møderne er omfattet af arbejdstiden og dermed er lønnet.

Klager blev ikke indkaldt til et personalemøde den 9. august 2023, da der var aftalt et særskilt møde omkring skolesvømning.

Den 8. september 2023 havde klager, klagers rådgiver og klubkoordinatoren et møde, hvor klager oplyste, at samarbejdet med klubkoordinatoren ikke fungerede.

Parterne har svært ved at finde ud af, på hvilke områder klager mener, at klubkoordinatoren ikke levede op til klagers forventninger.

Klubkoordinatoren blev opmærksom på, at klager havde svært ved at huske deres aftaler, og at aftalerne lige pludselig havde en helt anden karakter.

Parterne blev derfor enige om, at der blev skrevet så meget ned som muligt.

Det blev desuden aftalt, at klager som udgangspunkt ikke hele tiden skulle ringe til klubkoordinatoren og ”lufte ud”, og at klager i stedet skulle bruge en Teams-chat til at skrive ”dagbøger”.

Et møde den 23. marts 2024 blev flyttet til mellem klokken 12 og 15 på grund af, at holdundervisningen stoppede klokken 11:30.

Dette personalemøde endte med at blive aflyst.

Klager meldte afbud til mødet den 23. marts 2024 til en anden ansat hos indklagede, hvorfor klubkoordinatoren havde svært ved at gøre andet end at acceptere sygemeldingen.

Indklagede har i så høj grad, som det har været muligt, forsøgt at imødekomme klagers ønsker og hensyn.

På grund af en situation med en lærer fra en af de skoler, som klager underviste for, blev der afholdt et møde med klager, hvor en bisidder fra klagers bopælskommune deltog.

Her blev klagers arbejdstid og skånehensyn drøftet.

Udfaldet af dette møde var, at klagers arbejdstid blev omlagt således, at klager ikke længere skulle undervise den pågældende skole.

Dette frigav halvanden time ugentligt for klager.

Det blev aftalt, at indklagede ikke nedskrev klagers arbejdstid, og at klager i stedet skulle bruge tiden til administrative opgaver, som klager havde oplyst, at hun havde svært ved at nå i den tildelte forberedelsestid.

Indklagede måtte derfor betale en anden medarbejder for at undervise skolens hold.

Det er indklagedes vurdering, at indklagede har overholdt alle de skånehensyn, der er anbefalet i afgørelserne om fleksjob.

Indklagedes nuværende ledelse fik ingen overlevering i forhold til klagen over en af skolerne, som den tidligere bestyrelse havde indgivet.

Formanden for indklagede fik en kort mundtlig overlevering i forbindelse med sin indtrædelse i klubben.

Klager har anført, at indklagede flere steder havde henvist til udokumenterede eller opfundne skånehensyn, uden at være konkret.

Indklagede forholdt sig til de faktuelle skånehensyn, som anført i kommunens afgørelse af 8. august 2022.

Det er ikke anført nogen steder, at der var et særligt behov for restitution, eller at klager ikke kunne deltage i de planlagte personalemøder om eftermiddagen.

Det er korrekt, at der er blevet indført mødepligt for alle undervisere hos indklagede efter klubkoordinatorens ansættelse.

Indklagede har udarbejdet og indført et fælles værdigrundlag, som ensarter undervisningen på tværs af indklagede afdelinger, herunder svømmeskolen, skolesvømning og konkurrenceafdelingen.

Dette arbejde har været en vigtig prioritet for indklagede.

Det fælles værdigrundlag og tilgang til undervisning gør, at indklagede følger med tiden og lærer af de fælles erfaringer.

Derfor er indklagedes undervisere nøglepersoner i den udvikling, som indklagede er i gang med.

Det er også begrundelsen for, at der er mødepligt med løn til netop personalemøderne.

De to møder, der blev afholdt i januar og marts 2024, var ikke almindelige personalemøder, men et trænerakademiforløb.

Det er korrekt, at det var cheftræneren, der stod for forløbene, og at han henviste til klagers nærmeste leder.

Det er ikke hans opgave at forholde sig til klagers fravær, da det er noget, som klager skal drøfte med klubkoordinatoren, som er klagers nærmeste leder.

Indklagede har placeret klagers normale arbejdstid under hensyntagen til de skånehensyn, der er anført i kommunens afgørelse om fleksjob.

Begrebet ”restitutionsdag” er ikke nævnt i klagers skånehensyn i kommunens afgørelse, som ligger til grund for ansættelsen.

Det er korrekt, at klubkoordinatoren i august 2023 indkaldte til et særskilt møde med skolesvømningsunderviserne i stedet for personalemødet.

Dette danner ikke præcedens for efterfølgende møder, uden dette bliver aftalt, hvilket det ikke blev.

Det er ikke korrekt, at klager ikke blev gjort opmærksom på, at der var indført mødepligt til personalemøder.

Dette fremgår både af klagers ansættelseskontrakt, personalehåndbogen, ligesom klager blev oplyst herom af klubkoordinatoren og formanden for indklagede.

Indklagede bestrider, at indklagede ikke imødekom klagers skånehensyn.

Indklagede har taget hensyn til alle de skånehensyn, der er angivet i afgørelsen herom.

Indklagede har velvilligt omlagt klagers arbejdstid for at undgå stressede og kaotiske arbejdssituationer.

Indklagede har desuden omlagt klagers arbejdstid i de tilfælde, hvor en arbejdsdag lå lige efter en mødedag.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager har oplyst, at hun var udsat for en ulykke, hvor hun fik en hjerneskade og beskadigede ryggen.

Det fremgår af lægeerklæring af 6. oktober 2025, at klager har en kronisk smertetilstand og nedsat stresstærskel.

Det fremgår af afgørelse om vurdering af fleksjob af 8. august 2022, at klager har en arbejdsevne på 11 timer og 15 minutters arbejdstid om ugen.

Det fremgår desuden, at klager har en udtrætningstendens og koncentrationsbesvær, og at klagers skånehensyn er afvekslende stillinger, ingen tunge løft og ingen stress/kaos.

Det fremgår endvidere, at klager har en varig og nedsat arbejdsevne.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev opsagt på grund af samarbejdsvanskeligheder, og fordi hun afslog at deltage i obligatoriske møder med henvisning til sit handicap.

Der er ikke lægelige oplysninger om, at klager på grund af sit handicap ikke kunne deltage i de obligatoriske møder.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde