Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - religion og tro - afskedigelse - repressalier - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - religion og tro - afskedigelse - repressalier - afvisning

J.nr. 25-40704

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling og repressalier på grund af køn, etnisk oprindelse og religion i forbindelse med, at kvinden blev afskediget.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling.

Der var endvidere ikke anledning til at formode, at afskedigelsen var udtryk for repressalier.

Det var herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling og repressalier på grund af køn, etnisk oprindelse og religion i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling hos den indklagede natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 24. juni 2024 blev klager ansat hos indklagede.

Klager har oplyst, at to sikkerhedsvagter i marts 2025 gjorde grin med klager på dansk, fordi klager bar en hijab på arbejde.

Klager har også oplyst, at en mandlig kunde samme nat råbte af klager.

I stedet for at trykke på overfaldsalarmen fulgte klager efter manden, da manden gik væk fra klager.

Klager udpegede manden for sikkerhedsvagterne og anmodede sikkerhedsvagterne om at stoppe manden.

Sikkerhedsvagterne ignorerede klager.

Klager rapporterede hændelsen til sin overordnede, som talte med sikkerhedsvagterne, men sikkerhedsvagterne benægtede hændelsen.

Klager fik at vide, at den mandlige kunde ville få karantæne fra den indklagede natklub.

Klager har oplyst, at hun dagen efter blev oplyst om, at hun var blevet anmeldt for uprofessionel opførsel til indklagede.

Klager blev også oplyst om, at den mandlige kunde ikke havde fået karantæne.

Klager oplyste derefter sin overordnede om, at klager ikke kunne fortsætte sin vagt, hvorefter klager forlod arbejdspladsen.

Klager har videre oplyst, at hun senere blev kontaktet af indklagedes sikkerhedsansvarlige.

Den sikkerhedsansvarlige lovede klager, at han ville løse problemet og vende tilbage til klager.

Klager kontaktede efterfølgende den sikkerhedsansvarlig og spurgte, hvorfor den sikkerhedsansvarlige ikke havde vendt tilbage til klager.

Den sikkerhedsansvarlige sagde, at han havde snakket med sikkerhedsvagterne og besluttet, at det ikke var så seriøst, og at klager selv skulle snakke med sikkerhedsvagterne.

Klager blev senere afskediget.

Klager har ikke fremlagt kopi af afskedigelsen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. marts 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling og repressalier på grund af køn, etnisk oprindelse og religion i forbindelse med, at klager blev afskediget.

De to sikkerhedsvagter gjorde grin med klager på dansk, fordi klager bar en hijab på arbejde.

Sikkerhedsvagterne grinede og sagde noget, som klager ikke forstod.

Klager spurgte derfor sikkerhedsvagterne om, hvad sikkerhedsvagterne havde sagt.

Sikkerhedsvagterne sagde, at de ikke kunne forklare det på engelsk.

En af klagers kollegaer forklarede, hvad sikkerhedsvagterne havde sagt.

Sikkerhedsvagternes kommentarer var ironiske og stødende, og sikkerhedsvagterne antydede, at klager var muslim.

Sikkerhedsvagterne var venner med den mand, der råbte af klager.

Indklagede oplyste, at beslutningen om at afskedige klager var taget i samarbejde med klagers overordnede, hvilket ikke er sandt, da klagers overordnede ikke kendte noget til afskedigelsen af klager.

Afskedigelsen skete efter, at indklagede havde snakket med den sikkerhedsansvarlige, som på falsk grundlag påstod, at han høfligt havde snakket med klager, men at klager svarede som en ”bitch”.

Dette er en løgn.

Indklagedes opførsel var udtryk for respektløs, uprofessionel og udtryk for repressalier.

Indklagede udsatte klager for diskrimination på grund af udseende, køn, sprog, oprindelse og opfattet religion samt psykisk chikane.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises.

Sagen drejer sig ikke om forskelsbehandling, hvilket klager heller ikke har underbygget.

Der er tale om en arbejdsretslig konflikt, som ikke skal håndteres af Ligebehandlingsnævnet.

Sagen skal derfor afvises.

Der foretages ikke servering ved borde i restaurationslokalet, og alle tjenere befinder sig således bag baren, hvor bestyrerne også er tilstede.

Der er i baren installeret en overfaldsalarm, som medarbejdere skal benytte, hvis der efter deres opfattelse udvises en uhensigtsmæssig adfærd af den ene eller anden karakter fra gæsters side.

Ved benyttelsen af overfaldsalarmen aktiveres sikkerhedsvagterne.

Det er herefter op til sikkerhedsvagterne at træffe beslutning om, hvorledes situation skal håndteres.

Det fremgår af det hændelsesforløb, som klager har beskrevet, at hun af sikkerhedsvagterne skulle være blevet latterliggjort og forskelsbehandlet på grund af sin religiøse herkomst og fremtræden.

Der er ingen dokumenterede oplysninger om, hvor i en sådan adfærd skulle være udvist, herunder hvad der måtte være udtalt.

Vedrørende klagers ydre fremtræden, bar klager ikke hovedbeklædning, herunder hijab, når hun udførte arbejdsfunktioner, og hun er i øvrigt kraftigt tatoveret i ansigtet og piercet.

Det bestrides, at sikkerhedsvagterne på nogen måde skulle have udtalt sig nedsættende om klager, herunder i forhold til hendes eventuelle religiøse baggrund eller fremtræden.

Vedrørende den beskrevne episode med en gæst der skulle have udvist en upassende adfærd, har klager oplyst, at hun selv valgte at håndtere situationen ved at følge efter gæsten i stedet for som foreskrevet at anvende overfaldsalarmen, hvorefter hun indlod sig i diskussion med sikkerhedsvagterne, der bad hende om at forlade indgangen, hvilket hun ikke gjorde.

Det er sikkerhedsvagterne, der skal tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med gæster, der måtte udvise en upassende adfærd.

Det er ikke de øvrige ansattes opgave.

Klager har ikke efterlevet de gældende retningslinjer og har i øvrigt ikke ønsket at deltage i et møde for at få afklaret den konflikt, som klager selv skabte.

Det er op til indklagede at tage stilling til ophævelse af et ansættelsesforhold.

Indklagede besluttede, at ansættelsesforholdet skulle ophøre.

Der er betalt løn i opsigelsesperioden.

Indklagede afviser, at den sikkerhedsansvarlige skulle have udtalt sig om ansættelsesretlige spørgsmål, idet den sikkerhedsansvarlige ikke har kompetence til at tage stilling til ansættelsesforhold.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Dette gælder også ved afskedigelse.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og religion efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og religion.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn, etnisk oprindelse eller religion behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn, personer med en bestemt etnisk oprindelse eller personer med en bestemt religion ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

En person, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling, kan tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren.

Klager har gjort gældende, at indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af køn, etnisk oprindelse og religion.

Klager har også gjort gældende, at afskedigelsen var udtryk for repressalier.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling.

Der er endvidere ikke anledning til at formode, at afskedigelsen var udtryk for repressalier.

Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 4, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 15, stk. 1, om repressalier

•

§ 16 a om delt bevisbyrde

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 2, om repressalier

•

§ 7 a om delt bevisbyrde