Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 25-56641

En dreng (klager), der var diagnosticeret med Sticklers syndrom type 2, klagede over en kommune (indklagede).

Drengen mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at drengen fik afslag på optagelse i en særlig 10. klasse hos kommunen.

Den 6. maj 2025 tilbød kommunen drengen en plads i 10. klasse det kommende skoleår.

Kommunen gav senere drengen afslag på optagelse i det særlige 10. klassestilbud.

Drengens mor klagede over afslaget.

Den 1. juni 2025 blev drengen tilbudt en plads i det særlige 10. klassestilbud, hvilket drengen takkede ja til.

En klage til Ligebehandlingsnævnet bortfalder, hvis den indklagede part under sagens behandling opfylder klagerens krav, eller hvis der indgås forlig mellem parterne.

Nævnet vurderer, at kommunen ved at tilbyde drengen en plads i det særlige 10. klassestilbud opfyldte drengens krav, hvorfor klagen bortfaldt.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på optagelse i en særlig 10. klasse hos den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Klagen bortfalder, da indklagede har opfyldt klagers krav.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager lider af Sticklers syndrom type 2, der er en genfejl.

Af en lægeerklæring af 17. februar 2025 fremgår bl.a.

”[Klagers] tilstand, som er en følge af hans genetiske lidelse, er uændret, og da det drejer sig om en kronisk tilstand med udsigt til forværring, vil han lige som nu og i fremtiden have behov for skolekørsel.

Hans symptomer er smerter i leddene, der forværres ved gang, Kan max klare 50-100m med krykke.

Anvender i hjemmet kørestol.

Kan ikke cykle eller anvende offentlig transport (kan ikke gå distancen til bussen).

”

Klager lider også af moderat til svær hørenedsættelse og nedsat syn.

Klager har i den forbindelse fremlagt journaler fra en høreprøvekontrol og en øjenundersøgelse.

Fra den 22. januar 2025 til den 10. februar 2025 havde klagers mor en mailkorrespondance med en vejleder fra klagers bopælskommune.

Af mailkorrespondancen fremgår bl.a.

Vejleder

”[Leder af indklagedes 10. klasse] fra [indklagedes] 10.klasse meddeler mig, at de har fået lov til at give deres [særlige 10.klassestilbud] til borgere fra andre kommuner, så det var godt nyt!

Jeg tænker, at planen nu er

I tager til åbent hus (var det ikke i morgen?

)

Vi snakkes ved derefter – er [klager] overhovedet interesseret, når I har været der?

Og så har I jeres møde derude d. 19/2.

Herefter følger enten at finde en plan B (hvis I ikke kan se [klager] i tilbuddet i [indklagede]) - eller udarbejdelse af indstillingsskema til [indklagede] samt overblik og aftaler vedr.

lydudstyr mv.”

…

Klagers mor

”Han var der ude, desværre hverken så man hvor specialklassen var eller noget om dem.

Så ikke helt så brugbart, men han var ikke afvisende overfor det.

Så umiddelbart er det det vi går med.

…

Vejleder

”Hvis ”matchet” begge veje er der efter jeres møde, skal der udfyldes et indstillingsskema af [klagers skole].

Det skal jeg nok levere og informere dem om.

Derudover skal I have afklaring på transport (via [navn]) og vi skal have sikret lydudstyr (rent praktisk fra [klagers skole] og til [indklagede]) samt viden/oplæring i dette via tale-hørekonsulent i [klagers bopælskommune].

Det er ”det eneste” - og så vil I blive inviteret til møde på 10.klassen en gang i marts, fortalte lederen [leder af indklagedes 10. klasse].

”

Klager har fremlagt et udateret indstillingsskema til indklagedes særlige 10. klassestilbud på indklagedes 10. klasse.

Skemaet er udfyldt af klager skole og vejlederen fra klagers bopælskommune.

Af skemaet fremgår bl.a.

” 1.

Beskriv baggrunden for, at den unge indstilles til at gå i [særligt 10. klassestilbud].

Herunder også kort oprids af skolehistorik

Vi vurderer, at [klager] vil kunne profitere af et skoletilbud som [særligt 10. klassestilbud], da en ramme med færre elever i klassen, flere ressourcer og mulighed for differentiering, vil kunne være med til at udvikle [klager].

Vi forestiller os, at [særligt 10. klassestilbud] vil kunne tage hensyn til [klagers] handicap og udfordringer, og dermed give ham et godt år i 10.klasse.

[Klager] vil have godt af et fagligt boost og troen på egne evner, samt at blive modnet inden valg af ungdomsuddannelse.

Det er ydermere positivt, at der i [særligt 10. klassestilbud] kan tilbydes den fleksibilitet, som [klager] har brug for, da han går til forskellige undersøgelser og træning.

…

3.

Hvilke ressourcer har den unge og hvilke udfordringer?

[Klager] lider af Sticklers syndrom type 2, hvilket betyder, han lider af høretab, synstab og store ledsmerter, som har betydning for hans dagligdag i skolen.

[Klager] er et roligt gemyt, som bidrager til behageligt miljø omkring sig.

Han er reflekteret og velovervejet, og er god til at arbejde selvstændigt.

[Klager] er opmærksom på sine egne behov og formår at tage de nødvendige pauser for at fastholde sin koncentration.

Socialt har [klager] evnen til at knytte venskaber, når han finder en han deler interesser med.

[Klager] trives bedst i en-til-en-relationer, hvor han føler sig mest tryg.

[Klagers] største udfordring i den daglige undervisning er gruppearbejde.

Det er en udfordring for [klager] at byde ind, og han mister overblikket, når der tales frit og nogle gange i munden på hinanden.

Dermed misser han nogle gange den faglige sparring.

4.

Hvordan indgår den unge i relationer med jævnaldrende og voksne?

På nuværende tidspunkt indgår [klager] ikke særlig meget i relationer med jævnaldrende eller voksne, som han tidligere har gjort.

[Klager] føler sig, som det er nu, ikke tryg i at deltage i gruppearbejde med klassen eller indgå i dialog med de voksne på skolen.

…

5.

Hvilke faktorer i et læringsmiljø kan stilladsere den unges deltagelse?

Pauser, afskærmning, sansestimuli mv.

Den 6. maj 2025 tilbød indklagede klager en plads i 10. klasse det kommende skoleår.

Indklagede gav senere klager afslag på optagelse i det særlige 10. klassestilbud.

Af det udaterede afslag fremgår bl.a.

”Efter en grundig vurdering på et uvildigt tværfagligt netværksmøde den 13. maj 2025 må vi desværre meddele, at vi ikke kan tilbyde [klager] plads i [særligt 10. klassestilbud].

Netværket, som består af repræsentanter fra Ungdomsskolen, [særligt 10. klassestilbud], Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning, Børne- og Familieafdelingen samt Center for Skole og Uddannelse har vurderet indstillingen på baggrund af de tilsendte indstillingsdokumenter og de observationer, der blev foretaget ved rundvisningen af [klager] på skolen.

…

Begrundelse

Vi vil indledningsvist gerne understrege, at [klagers] syns- og hørehandicap ikke har spillet nogen rolle i vurderingen af hans muligheder for optag, da vi vurderer, at [klagers] behov i den forbindelse godt kan imødekommes i [særligt 10. klassestilbud].

Vores vurdering er baseret på organiseringen af [særligt 10. klassestilbud], den målgruppe, som tilbuddet henvender sig til, og muligheden for at kunne tilgodese [klagers] behov, udvikling og trivsel inden for den ramme.

…

[Det særlige 10. klassestilbud] er et skoletilbud ved [indklagedes] Ungdomsskole, der oprettet med henblik på at tilbyde elever i 8., 9. og 10. klasse en inkluderende indsats, men uden at der er tale om specialundervisning.

Målgruppen er elever, der har svært ved at deltage i et alment læringsmiljø, og som vurderes at kunne profitere af et mindre læringsmiljø i alternative rammer med flere voksenressourcer til stede end i en almen 10. klasse.

[Klager] er beskrevet som en dreng, der har brug for særlig pædagogisk opmærksomhed og tryghed i undervisningen og optimalt læring i 1:1-relationer.

Det fremgår også, at han har behov for mentale pauser og guidning uden stor forsinkelse for at undgå udtrætning.

Der ses med andre ord et udvidet behov for 1: 1-relationer gennem hele skoledagen, men dette harmonerer desværre ikke med de voksenressourcer, der er tilgængelige i [særligt 10. klassestilbud].

Vi vurderer derfor, at vi ikke har mulighed for at tilbyde [klager] den daglige hjælp og støtte, som han har behov for.

Derudover er der en særlig opmærksomhed i forhold til [klagers] personlige og sociale trivsel i [særligt 10. klassestilbud] og i det generelle ungemiljø på Ungdomsskolen.

[Det særlige 10. klassestilbud] er et mindre tilbud, men det er ikke et fysisk isoleret tilbud.

Eleverne undervises i deres egen klasse, men klassen er fysisk placeret sammen med de almene 10. klasser, og dem har [særligt 10. klassestilbud] også valgfag og forløb omkring studieretning og brobygning sammen med.

Eleverne i [særligt 10. klassestilbud] indgår med andre ord i et større og meget alsidigt ungemiljø, hvor alle elever kommer med hver deres baggrund og med meget forskellige forudsætninger og behov, og i den forbindelses ses der også forskellige reaktionsmønstre, både indadvendt og udadvendt adfærd.

En forudsætning for optag i [særligt 10. klassestilbud] er derfor, at den enkelte elev er i stand til at indgå i en meget blandet sammensætning af elever, både i selve [særligt 10. klassestilbud] og i det generelle ungemiljø.

[Klagers] skolehistorik viser ubehagelige oplevelser med udadreagerende elever og en generel sårbarhed.

Netværket er bekymret for, at [klager] både i [særligt 10. klassestilbud] og i det generelle ungemiljø på [indklagedes] Ungdomsskole ikke vil blive skærmet på et tilstrækkeligt niveau, som ifølge indstillingen er centralt for hans trivsel og faglige udvikling.

På baggrund af personalets observationer ved [klagers] besøg i [særligt 10. klassestilbud] er vurderingen således, at der er en stor risiko og bekymring for, at [klager] vil kunne få lignende ubehagelige oplevelser i det miljø, som målgruppen i tilbuddet skaber.

Den samlede vurdering er derfor, at vi ikke kan tilbyde [klager] plads i [særligt 10. klassestilbud], da vi ikke kan give ham den faglige og pædagogiske hjælp og støtte samt sociale afskærmning, som han har behov for i skoletiden.

”

Klager mor klagede over afslaget.

Klager har fremlagt kopi af klagen over afslaget.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. maj 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 1. juni 2025 blev klager tilbudt en plads i indklagedes særlige 10. klassestilbud på indklagedes ungdomsskole med opstart efter sommerferien, hvilket klager takkede ja til.

Den 3. juni 2025 udarbejdede indklagede et notat om forløbet.

Indklagede har oplyst, at notatet blev vedlagt et brev til klagers mor fra indklagedes viceborgmester.

Af notatet fremgår bl.a.

”[Indklagede] skal indledningsvist beklage din oplevelse af, at din søn, [klager], allerede var sikret en plads i [særligt 10. klassestilbud].

Det er et tværfagligt netværk, der tager stilling til optag i [særligt 10. klassestilbud].

Det sker sædvanligvis i foråret, når der er modtaget en henvisning fra elevens nuværende skole samt en beskrivelse af elevens behov og forudsætninger.

Det er derfor meget beklageligt, at I allerede inden den tværfaglige vurdering havde fået det indtryk, at [klager] var garanteret en plads.

Da I også havde søgt plads i den almindelige 10. klasse, skete der uheldigvis også det, at I modtog et brev om optag i en af disse klasser.

Dette brev genereres automatisk, når man får plads i 10. klasse, men det er ikke relateret til optag i [særligt 10. klassestilbud], da optag her følger en særlig procedure.

Selvom det optagelsesbrev, som I havde modtaget, egentlig handlede om den almindelige 10. klasse, anerkender vi, at det i jeres situation også kunne opfattes som tilsagn om plads i [særligt 10. klassestilbud].

Da I har været af den forståelse, at [klager] var sikret en plads, og I derfor ikke har afsøgt andre alternativer, har administrationen aftalt med Ungdomsskolen, at [klager] alligevel tilbydes plads.

…

[Indklagede] skal gøre opmærksom på, at det tværfaglige netværk på det foreliggende grundlag havde vurderet, at [særligt 10. klassestilbud] ikke var det rette tilbud til din søn, og derfor er der fortsat en bekymring for, at hans pædagogiske og sociale behov ikke kan imødekommes i tilstrækkelig grad i tilbuddet.

Derfor er pladsen i [særligt 10. klassestilbud] betinget af, at der i perioden mellem skolestart og efterårsferien løbende følges op på, hvordan han trives og udvikler sig i tilbuddet.

Det vil ske i tæt dialog mellem skole og hjem.

Viser det sig, at det ikke er muligt at varetage [klagers] trivsel på forsvarlig vis, forudsættes det, at afgivende kommune, altså [klagers bopælskommune], finder et mere egnet skoletilbud til ham.

[Indklagede] skal afslutningsvist præcisere, at afslaget ikke blev givet på baggrund af [klagers] syns- og hørehandikap.

Alle kommunens skoler er i stand til at undervise elever med syns- og hørehandikap, ligesom [indklagede] også står til rådighed for skolerne, når der opstår behov for vejledning eller yderligere understøttelse i den forbindelse.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på optagelse.

Klager er født med genfejlen Sticklers syndrom type 2.

Det er en bindevævsdefekt, der ikke påvirker den mentale udvikling, men kan give gener relateret til kroppens bindevæv.

For klager betyder genfejlen moderat til svært høretab, nærsynethed og med smerter fra især knæleddene.

Klager har hele sin skolegang gået i en normal skoleklasse.

Der har aldrig været tale om, at han havde behov for andet.

Klager blev garanteret en plads i det særlig tilbud hos indklagede, en plads indklagede selv foreslog, da klagers forældre kontaktede indklagede angående hvilke tilbud, der var for et høreapparatsbarn som klager.

Indklagede hævder, at afvisningen ikke skyldtes klagers fysiske handicap.

Desværre henviser indklagedes argumentation alene til ting, der ikke er sande og ellers kun ting, der er relateret til klagers handicap.

Eksempelvis påstår indklagede, at indklagede ikke kan yde en til en støtte, men klager har ikke og har aldrig haft et støttebehov.

Da resten af indklagedes argumentation alene går på ting relateret til klagers handicap, kan klager desværre konkludere, at hele eller dele af grunden til, at indklagede fratog klager pladsen var klagers handicap.

Klager ønsker at opretholde klagen.

Klager fik først frataget sin plads.

Klager fik derefter først tildelt en plads efter, at klagers forældre klagede til indklagedes kommunalbestyrelse og borgmester.

Indklagede har skrevet, at afslaget ikke handlede om klagers handicap.

Dette er ikke i overensstemmelse med, at begrundelsen var baseret på ting, der alene var relateret til klagers handicap.

Der er intet i klagers papirer eller tidligere skolegang, der skulle give anledning til et en til en tilbud eller et skærmet tilbud.

Hvis klager ikke have fået pladsen hos indklagede, ville klagers bopælskommune have tilbudt klager en plads i en normal 10. klasse.

Der er ikke tale om, at klagers mor misforstod noget på vejlederen.

Vejlederen fortalte klagers mor, at klager havde fået pladsen.

Når man er svært hørehæmmet i en larmende klasse med 28 elever, så har man det nemmest med at høre, hvad der bliver sagt til en, når der bliver talt en til en, det vil sige direkte uden baggrundsstøj.

Elever med høretab har altid lidt latenstid på at bearbejde det hørte, da høreapparater ikke fuldt kompenserer dem.

Klager er således en helt almindelige dreng med et svært høretab og de deraf følgende behov.

Det handler således kun om klagers høretab og ikke andre behov.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Klager blev den 1. juni 2025 tilbudt en plads på det særlige 10. klassestilbud hos indklagedes ungdomsskole.

Dette takkede klager og klagers familie ja til.

Det er den enkelte skole i kommunen, der søger om plads i det særlige 10. klassestilbud, når en af skolens elever vurderes at have behov for et andet skoletilbud.

Når indklagedes ungdomsskole har modtaget indstillingsskemaet, vurderer indstillingsudvalget, om en elev kan tilbydes plads.

Optag er betinget af, at der er et match mellem den pågældende elev og de pædagogiske og sociale rammer i tilbuddet.

Indstillingsudvalget vurderer alle indstillinger på lige vilkår.

Det er ikke alle elever, der bliver indstillet, der er i målgruppen for tilbuddet, og derfor må indstillingsudvalget hvert år give afslag på optag.

I denne sag forholdte indstillingsudvalget sig til indstillingsskemaet fra klagers bopælskommune og vurderede på den baggrund, at klager dels havde et udvidet behov for en til en relationer, dels behov for et mere skærmet tilbud.

Indklagede henviser til afslagsbrevet, hvor begrundelsen for afslaget er beskrevet.

Indklagede har forsøgt at tydeliggøre, at afslaget var relateret til klagers udfordringer i forbindelse med Sticklers syndrom.

Klager skriver i sin klage, at syndromet betyder, at klager har moderat til svært høretab, at han er nærsynet, og at han har ledsmerter.

Klager skriver også, at syndromet ikke påvirker den mentale udvikling.

Indklagede vurderer, som tidligere angivet, at ungdomsskolen er fuldt ud i stand til at tilrettelægge undervisningen, så der tages hensyn til forskellige handikap, herunder udfordringer med nærsynethed, nedsat hørelse og ledsmerter.

Skulle skolen få behov for ekstra ressourcer til at imødekomme en elevs behov, findes der hos indklagede en central pulje til understøttelse af elever med fysiske handikap.

Skolen kan både søge om praktisk medhjælp og om hjælpemidler, og skolen kan søge året rundt.

At Klager i første omgang fik afslag på optag, var derfor ikke relateret til hans fysiske handikap.

Han blev vurderet ud fra samme kriterier som alle andre elever og var dermed hverken bedre eller ringere stillet grundet sit handikap.

Der står bl.a. i indstillingsskemaet fra klagers skole i klagers bopælskommune, at klager mundtligt bidrog mest på det konkrete plan af det læste og var bedst i en til en relationer, hvor klager havde mulighed for at bearbejde det adspurgte.

Indklagede kan ikke genkende, at indklagede skulle have garanteret klager en plads i det særlige 10. klassestilbud, da det altid er ungdomsskolens indstillingsudvalg, der vurderer, om de indstillede elever er inden for målgruppen, og om eleverne kan tilbydes en plads.

Det særlige 10. klassestilbud er oprettet med henblik på at understøtte eleverne i den indklagede kommune.

Derfor er det sædvanligvis kun indklagedes egne elever, der får plads i tilbuddet.

Indklagede var blevet spurgt, om en elev fra en anden kommune kunne indstilles, og det sagde indklagede helt undtagelsesvist god for i denne sag.

Men indstilling er ikke en garanti for optag, da en plads i tilbuddet altid er betinget af, at eleven er inden for målgruppen, og at der er ledige pladser.

Det har ikke været muligt at finde mails eller lignende fra den tidligere leder, hvor der garanteres en plads.

Indklagede har dog læst korrespondancen mellem klagers mor og vejlederen fra klagers bopælskommune og kan godt se, hvordan klagers mor kan have fået det indtryk, at klager allerede var sikret en plads.

Korrespondancen kunne eksempelvis godt forstås sådan, at indstillingen, herunder skema og møde, blot var en formalitet.

Begge dele er dog helt centrale i vurderingen af, om den enkelte elev kan få plads eller ej.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

En klage til Ligebehandlingsnævnet bortfalder, hvis den indklagede part under sagens behandling opfylder klagerens krav, eller hvis der indgås forlig mellem parterne.

Den 31. maj 2025 klagede klager til Ligebehandlingsnævnet over, at indklagede havde givet klager afslag på optagelse på indklagedes særlige 10. klassestilbud.

Den 1. juni 2025 blev klager tilbudt en plads i indklagedes særlige 10. klassestilbud med opstart efter sommerferien i 2025, hvilket klager takkede ja til.

Nævnet vurderer, at indklagede ved at tilbyde klager en plads i indklagedes særlige 10. klassestilbud opfyldte klagers krav, hvorfor klagen bortfalder.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

-

[Klager] har mulighed for lydpauser.

-

Han søger ofte hen i lydstolen (som skærmer lyden i klassen) for at få lydpauser, men også mentale pauser.

-

Man skal skrive med mørke tusser på whiteboardtavlen, så skriften bliver tydeligere.

-

Han skal helst sidde placeret i klassen, så sollyset ikke generer [klagers] syn eller skærm

-

Han skal kunne mundaflæse lærerne.

-

Der skal bruges Edumic og mikrofoner i klasselokalet (Phonak lydsystem).

-

Ved gruppearbejdet skal der tænkes Edumic og mundaflæsning, og der skal være tydelig turtagning, så man ikke snakker i munden på hinanden.

-

Opgaver, hvor man kan optage fremlæggelsen”

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 11 om bortfald af klagen.

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling