Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ligeløn - fagretlig - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ligeløn - fagretlig - afvisning

J.nr. 25-102550

En mand (klager), der blev født i 2001, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at manden, som følge af en overenskomst mellem arbejdsgiveren og en faglig organisation, kun fik halvt tillæg.

Efter overenskomsten modtog de ansatte forskudttidstillæg, hvis de eksempelvis arbejdede om aftenen, natten eller på søndag.

Overenskomsten indeholdte en bestemmelse om, at tillæggene var halveret for unge under 25 år, der var beskæftiget med højst 15 timer om ugen, og som var ved at gennemføre en statsanerkendt heltidsundervisning.

Nævnet vurderede, at bestemmelsen i overenskomsten ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Nævnet henviste i den forbindelse til Højesterets dom af 16. juni 2016, trykt i U.

2016.3281H, hvor Højesteret fastslog, at en lignende bestemmelse i overenskomsten for servicestationer ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Manden havde oplyst, at han var ansat på deltid, under 25 år og studerende.

Manden havde på trods af anmodning herom ikke fremlagt sin ansættelseskontrakt, eller oplyst om sin gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Nævnet lagde til grund, at mandens gennemsnitlige arbejdstid ikke oversteg 15 timer, og at manden derfor var omfattet af bestemmelsen om forskudttidstillæg til unge under 25 år, der var beskæftiget med højst 15 timer om ugen, og som var ved at gennemføre en statsanerkendt heltidsundervisning.

Det var herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager, som følge af en overenskomst mellem den indklagede virksomhed og en faglig organisation, kun får halvt tillæg.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager, der blev født i 2001, har oplyst, at han er ansat som deltidsmedarbejder hos indklagedes butik i by X.

Klager har oplyst, at han, som følge af en overenskomst mellem indklagede og en faglig organisation, kun modtager halvt tillæg i forhold til sine ældre kollegaer, fordi han er under 25 år og studerende.

Det fremgår af overenskomsten mellem indklagede og den faglige organisation, at de ansatte modtager forskudttidstillæg, hvis de eksempelvis arbejder om aftenen, natten eller på søndage.

Af overenskomstens afsnit om forskudttidstillæg fremgår bl.a.

”For unge under 25 år, der er beskæftiget højst 15 timer om ugen, og som gennemfører en statsanerkendt heltidsundervisning, er tillæggene ligeledes det halve af ovennævnte satser under forudsætning af, at der ikke i den enkelte virksomhed sker en forskydning i opadgående retning i beskæftigelse af denne gruppe i forhold til den hidtidige beskæftigelse i virksomheden.

Overstiger beskæftigelsen for den enkelte 15 timer om ugen, udbetales hele satser for samtlige timer.

Medarbejderen skal informere virksomheden, hvis medarbejderen ikke længere er omfattet af 4. afsnit ovenfor.

Virksomheden er forpligtet til at betale fulde forskudttidstillæg fra førstkommende lønperiodes start, efter at virksomheden er blevet bekendt med, at medarbejderen ikke længere er omfattet af 4. afsnit ovenfor.

Ved ”beskæftiget højst 15 timer om ugen” i 4. afsnit ovenfor menes i forhold til fleksibelt deltidsbeskæftigede, jf. § 1, stk. 1, litra A, pkt. 1.3, at medarbejderen højst har præsteret 15 timer om ugen i gennemsnit i planperioden.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. september 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 13.000 kr.

Klager har på trods af anmodning herom ikke fremlagt sin ansættelseskontrakt.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at det udgør forskelsbehandling på grund af alder, at han kun modtager halvt tillæg, fordi han er under 25 år og studerende.

Klager arbejder på lige fod med sine kollegaer, ligesom klager er en af de ansatte med mest erfaring.

På trods af dette modtager klager kun halvt tillæg, fordi han er under 25 år.

Det betyder i praksis, at klager får lavere betaling for samme arbejde som sine kollegaer, der ikke er studerende, selvom klager udfører de samme opgaver som sine kollegaer.

Forskellen i tillæg skyldes ikke arbejdets indhold, men alene klagers alder og studiestatus.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Det fremgår også af forskelsbehandlingsloven, at bestemmelser i overenskomster, som er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, er ugyldige.

Forskelsbehandlingsloven er dog ikke til hinder for opretholdelsen af gældende aldersgrænser i eller aftalt i henhold til overenskomster, forudsat at disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Højesteret har i dom af 16. juni 2016, trykt i U.

2016.3281H, taget stilling til en sag om forskellige forskudttidstillæg efter § 2, stk. 7, i overenskomsten for servicestationer.

Det fulgte af overenskomstbestemmelsen, at unge under 25 år, der fulgte en SU berettiget uddannelse og højst var beskæftiget 15 timer om ugen, modtog et forskudttidstillæg svarende til halvdelen af det forskudttidstillæg, som personer over 18 år, der ikke fulgte en SU berettiget uddannelse eller arbejdede mere end 15 timer om ugen, modtog.

Sagen var tidligere behandlet af Sø- og Handelsretten.

Sø- og Handelsretten fandt, at overenskomstbestemmelsen var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af alder, da bestemmelsen kun fandt anvendelse for personer under 25 år.

Aldersgrænsen var dog objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, ligesom midlerne til at opfylde formålet var hensigtsmæssige og nødvendige.

Sø- og Handelsretten fandt derfor, at overenskomstbestemmelsen ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sø- og Handelsretten lagde bl.a. vægt på, at alder ikke var eneafgørende for, om overenskomstbestemmelsen fandt anvendelse eller ej.

Det lavere tillæg var således også betinget af, at vedkommende var tilmeldt en SU berettiget uddannelse og højst arbejdede 15 timer om ugen.

Af de grunde, der var anført af Sø- og Handelsretten, stadfæstede Højesteret dommen.

Nævnet vurderer, at bestemmelsen i overenskomsten mellem indklagede og den faglig organisation svarer til bestemmelsen i overenskomsten for servicestationer, som Højesteret fandt ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Nævnet vurderer herefter, at bestemmelsen i overenskomsten mellem indklagede og den faglige organisation ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager har oplyst, at han er ansat på deltid.

Klager har ikke oplyst sin gennemsnitlige ugentlige arbejdstid eller fremlagt sin ansættelseskontrakt.

Nævnet lægger til grund, at klagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 15 timer, og at klager derfor er omfattet af bestemmelsen om forskudttidstillæg til unge under 25 år, der er beskæftiget højst 15 timer om ugen, og som gennemfører en statsanerkendt heltidsundervisning, i overenskomsten mellem indklagede og den faglige organisation.

Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 5 a, stk. 1 og 3, om bestemmelser i kollektive aftaler og overenskomster

•

§ 7 a om delt bevisbyrde