Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
J.nr. 25-120677
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).
Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet opsagde kvindens forsikring med den begrundelse, at kvinden ved oprettelsen af forsikringen havde givet forkerte helbredsoplysninger.
Kvinden gjorde gældende, at forsikringsselskabet havde brugt kvindens menstruationsgener og cyklusrelaterede symptomer som argument for, at kvinden skulle have en psykisk sygdom, og på den baggrund ophævet kvindens forsikring.
Af ophævelsen af forsikringen af fremgik citater fra seks forskellige lægelige notater fra kvindens læge, herunder fra ambulant notat af 22. maj 2018, hvor det blandt andet fremgik, at kvinden havde ”tendens til depression omkring menses”.
Det var nævnets vurdering, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at forsikringsselskabet ophævede kvindens forsikring af den grund.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab opsagde klagers forsikring.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Af ambulant notat af 22. maj 2018 fra klagers læge fremgår
”…
[klager] har det ikke helt godt: Tidl Graves hyperhyreose.
2011 radiolod beh og og siden 2013 beh for hypothyreose.
Struma op på hø side i 2013.
Har altid været på Eltroxin aktuelt 900 ug om ugen.
Passende thyr tal med TSH 2,1.
[klager] føler sig meget træt og må ofte sove til middag.
Periodevis hvd pine og er begyndt at få mange blå mærker.
Blod prøver viser dog helt normale trombocytter.
Der synes at være kognitive problemer: Har ret dårlig hukommelse, må skrive meget ned.
Dårlig koncentration og tendens til depression omkring menses.
Desuden tendens til angst symptom.
Klager over nedsat libido og har meget svært ved at holde vægten.
…”
I 2019 tegnede klager en letforsikring ved sygdom hos indklagede.
Den 21. marts 2025 ansøgte klager indklagede om udbetaling ved tab af erhvervsevne grundet dissemineret sklerose.
Den 1. oktober 2025 opsagde indklagede klagers forsikring.
Af opsigelsen fremgår
”…
I forbindelse med at du har søgt om udbetaling fra din forsikring, Letsikring ved sygdom, har vi undersøgt de helbredsoplysninger, du gav til os, da dine forsikringer, Letsikring ved sygdom, Letsikring ved død og Letsikring ved kritisk sygdom blev oprettet.
Vi kan nu se, at helbredsoplysningerne ikke var rigtige.
Derfor ophæver vi din Letsikring ved sygdom.
Dine forsikringer, Letsikring ved død og Letsikring ved kritisk sygdom fortsætter uændret.
Du får din indbetalinger tilbage
Da vi opsiger din forsikring fra det tidspunkt, hvor du oprettede den, tilbagebetaler vi de allerede indbetalte beløb.
Du vil høre nærmere fra vores kundeafdeling.
Vi har truffet vores afgørelse på følgende grundlag
Da du tegnede dine Letsikringer ved sygdom, død og kritisk sygdom udfyldte du en helbredserklæring den 8. maj 2019.
Du blev spurgt
Psykiske sygdomme
Har du indenfor de seneste 5 år haft symptomer på, blevet undersøgt, behandlet eller været til kontrol for psykiske tilstande/lidelser for eksempel depression, bipolar lidelse, stress, belastningsreaktion inklusiv post traumatisk stress (PTSD), angst eller spiseforstyrrelse?
Du svarede
Nej
Nakke- og rygsygdomme
Har du indenfor de seneste 5 år haft symptomer på, blevet undersøgt, behandlet eller været til kontrol for sygdomme eller gener i nakke, ryg eller lænd for eksempel iskias, diskusprolaps, piskesmæld (whiplash), sygdomme i rygsøjlen eller rygskævhed?
Du svarede
Nej
Stofskiftesygdomme samt forøget fedt i blodet
Har du inden for de seneste 5 år haft symptomer på, blevet undersøgt, behandlet eller været til kontrol for forøget fedt i blodet (kolesterol), stofskiftesygdomme, for eksempel sukkersyge (Herunder forhøjet blodsukker, sukker i urin, graviditetssukkersyge), forhøjet stofskifte, for lavt stofskifte (myxødem), struma eller hormonforstyrrelser som lavt eller for højt calcium i blodet, Addison´s sygdom, overgangsalder, hypofyseadenomer, dværgvækst, fæokromocytom eller Cushings sygdom?
Du svarede
Ja
Du valgte: Stofskiftesygdomme (forhøjet stofskifte, for lavt stofskifte og forstørret skjoldbruskkirtel (struma)
Du valgte: For lavt stofskifte (myxødem)
Du blev spurgt: Er du i behandling?
Du svarede: Ja
Du blev spurgt: Hvornår er du startet behandling?
Du svarede: 3 måneder siden eller mere
Du blev spurgt: Har du symptomer for eksempel hjerne- og/eller hjertepåvirkning?
Du svarede: Nej
Vi har nu modtaget oplysninger fra din læge [læge], hvor der står
Den 2.10.2017 Konsultation.
Myxødem: Kroppen værker spec i leddene, men også træt.
Rp screen 1, men mest sands pga den meget dårlig justering af eltroxin via endokrinol.
Den 22. maj 2018: Post P70 Demens uden specifikation.
Ambulantepikrise
Aktionsdiagnose – Demens
Pt.
har det ikke helt godt… Pt føler sig meget træt og må ofte sove til middag.
Periodevis hovedpine og er begyndt at få mange blå mærker.
Blodprøver viser dog helt normale trombocytter.
Der syntes at være kognitive problemer: Har ret dårlig hukommelse, må skrive ret meget ned.
Dårlig koncentration og tendens til depression omkring menses.
Desuden tendens til angst symptomer.
Den 9. oktober 2019.
[klager] har det på ingen måder godt.
Hun klager fortsat over betydelige kognitive problemer med dårlig hukommelse….
Den 1. februar 2021 Symptom/klager fra lænd.
Faldt for 3 år siden, siden da ondt i korsbenet.
Kiropraktor siger det er stået skævt (?
) Siden da mange smerter, særligt når hun sidder.
Den 9. marts 2022: Ønske om henvisning til vurdering ved ortopædkirurg.
Obs gn 3-4 år varende smerteproblematik af haleben/korsben/bækken samt lænderyg efter fald.
Har haft smerter korsben/haleben efter et fald for 4 år siden.
Den 15. september 2024: … [Klager] oplever føleforstyrrelser i begge hænder, efter at have været i bad, hvor hun oplever snurrende fornemmelse i ca 20 minutter.
Dette har stået på siden 2008… [Klager] har myksødem og har siden 2019 været i kombinationsbehandling med levothyroxin og liothyronin.
Det sidste blev givet pga kognitive problemer og let depression…
Hvis vi havde haft de korrekte oplysninger omkring angst, kognitive problemer og gener fra korsbenet ville du have fået afslag på at oprette forsikringen Letsikring ved sygdom.
Videncenter for Helbred og Forsikring
Din sag har også været til vurdering hos Videncenter for Helbred og Forsikring.
De har vurderet at du på tegningstidspunktet ville have fået afslag.
Forklaring: Vurderingen er baseret på de foreliggende oplysninger om symptomer på kognitive problemer og angst, stofskiftesygdom og gener svarende til korsbenet.
Baggrunden for vurderingen er oplysningerne fra forsikrede og de lægelige oplysninger.
Forsikrede oplyste ved tegningen, at hun havde behandlingskrævende lavt stofskifte uden komplikationer.
Ifølge de lægelige oplysninger fik forsikrede konstateret thyreotoksikose i 2008.
Hun blev radiojod behandlet i 2011 og højresidigt hemithyreoidektomeret i 2017 på grund af multinodøs struma og har gennem mange år været i behandling med Eltroxin på grund af lavt stofskifte.
Hun er herpå beskrevet velbehandlet (normaliserede/nær normaliserede thyreoideaparametre), senest november 2018.
I journal fra Endokrinologisk Afdeling fremgår det, at forsikrede i maj 2018 følte sig meget træt og syntes at have kognitive problemer i form af ret dårlig koncentration og
hukommelse.
Der er desuden beskrevet tendens til angstsymptomer.
Ved opfølgning i november 2018 havde forsikrede det bedre med mere energi og humør og forbedret korttidshukommelse.
Endeligt fremgår det af de lægelige oplysninger, at forsikrede efter et fald forud for tegningstidspunktet (omkring februar 2018 eller februar 2019) har haft gener svarende til haleben, korsben og lænderyg.
Forkerte eller mangelfulde oplysninger
Vi har efter forsikringsaftalelovens § 4 og § 6 vurderet, at aftalen ikke er bindende for os, fordi du, dengang du oprettede forsikringen, vidste eller burde have vidst, at du gav os forkerte eller mangelfulde oplysninger.
Oplysninger som betød, at det brev vi sendte til dig, indeholder dækning, som vi ikke ville have givet, hvis vi havde kendt til de rigtige oplysninger.
Det er baggrunden for, at vi nu opsiger forsikringen.
Din ansøgning om udbetaling af tab af erhvervsevne vil derfor blive annulleret.
…”
Den 5. oktober 2025 klagede klager over indklagede ophævelse af klagers forsikring.
Af klagers brev fremgår
”…
1.
Mangelfuld og upræcis sagsbehandling
Allerede indledningsvis bemærker jeg, at I i jeres afgørelse nævner en “Letsikring ved kritisk sygdom”, som jeg aldrig har haft eller ansøgt om.
Dette vidner om, at der ikke er styr på sagsbehandlingen, og at afgørelsen bygger på forkerte forudsætninger.
…
2.
Nakke- og rygsygdomme – upræcis og bagudskuende vurdering
I henviser til journalnotater om gener fra haleben, korsben og lænderyg efter et fald før tegningstidspunktet.
i helbredserklæringen lød
“Har du inden for de seneste 5 år haft symptomer på, er blevet undersøgt, behandlet eller været til kontrol for sygdomme eller gener i nakke, ryg eller lænd, for eksempel iskias, diskusprolaps, piskesmæld (whiplash), sygdomme i rygsøjlen eller rygskævhed?
”7
Kille.
Helbredsoplysninger Dato for afgivelse: 8. maj 2019 kl.
19:59
nakke, ryg eller lænd, for eksempel iskias, diskusprolaps, piskesmæld (whiplash)
Kille.
Helbredsoplysninger Dato for afgivelse: 8. maj 2019 kl.
19:59
3.
Psykiske sygdomme – ingen diagnose, ingen behandling
I henviser til notater om
“tendens til angstsymptomer”, “dårlig koncentration”, “kognitive problemer” og “depression omkring menses”.
Kille Brev 1. oktober 2025 Vi opsiger din Letsikring ved sygdom .
Jeg har aldrig haft angst, depression eller anden psykisk sygdom.
De nævnte symptomer skyldes udelukkende medicinjustering i forbindelse med stofskiftesygdom, hvilket også fremgår af journalerne.
Kliniske notater
Ambulant epikrise, Læge H Frandsen, 27-11-2018 21:22 Ambulant notat
Resumé og plan for opfølgning hos praktiserende laege.
[klager] har det fortsat bedre end før start på liothyronin.
Hun har fået mere energi, omend hun fortsat føler sig lidt træt.
Fornemmelsen af osteklokke er aftaget.
Hun har en forbedret korttidshukommelse og specielt hendes humør er blevet bedre Det siger æf til hende.
…
Rettelse til resum af 22/5: Stuma op 201 7.
[klager] er nu nok lidt overdoseret med liothyronin, idet T3 (fastende) ligger lidt højt 6,0 og TSH begyndende supprimeret.
T
Dim Liothyronin 7,5 ug x 2 Cont Eltroxin 700 ug/uge
Der ansøges i dag om enkelt tilskud.
[klager] har spurgt til hvad jeg kan anbefale som antikonception, idet hun ikke vil steriliseres og af ikke ønsker vasectomi.
Hun vil heller ikke have P-piller.
Jeg har foreslået hormon spiral.
…
Der har aldrig været tale om psykiatrisk diagnose, behandling eller udredning.
At nævne menstruationsproblemer i denne sammenhæng er desuden irrelevant og stærkt diskriminerende.
[Indklagede] har siden forsikringens start haft mulighed for at undersøge sygdomme, som ærligt er oplyst i helbredsoplysningerne.
…
4.
[Indklagede] undlader at forholde sig til MS-diagnosen
Det er bemærkelsesværdigt, at I i jeres afgørelse helt undlader at forholde jer til min MS-diagnose, som er den sygdom, der ligger til grund for min ansøgning om tab af erhvervsevne-udbetaling.
Jeg fik første symptom på MS, da synsnerven blev ramt 11. oktober 2021, og diagnosen blev stillet i februar 2022.
Ingen af de forhold, I nævner, har noget med MS at gøre, og der var ingen symptomer på MS før dette forløb.
Det fremstår, som om I bevidst undgår at tage stilling til min reelle helbredssituation og i stedet leder efter udenforliggende grunde til at undgå tab af erhvervsevne-udbetaling.
5.
Retrospektiv og konstrueret argumentation
Jeres vurdering bygger på retrospektive tolkninger af journalnotater, som ikke dokumenterer, at jeg har haft relevante symptomer, diagnoser eller behandlinger, der skulle have været oplyst.
Det fremstår for mig, som om sagen er konstrueret for at undgå tab af erhvervsevne-udbetaling, hvilket jeg finder stærkt kritisabelt.
6.
Manglende dokumentation for afslag
Ifølge forsikringsaftaleloven §§ 4 og 6 kræver et afslag, at der foreligger urigtige eller mangelfulde oplysninger, som har haft betydning for risikovurderingen.
Det er ikke dokumenteret, at dette er tilfældet i min sag.
Jeg har besvaret alle spørgsmål i helbredserklæringen ærligt og loyalt, ud fra min viden og forståelse på tidspunktet for udfyldelsen.
[Indklagede] har fra starten haft kendskab til min stofskiftesygdom, som jeg tydeligt har oplyst i helbredserklæringen.
I hele sagsbehandlingen forløbet har jeg samarbejdet fuldt ud og udleveret alle relevante helbredsoplysninger.
Der har på intet tidspunkt været forsøg på at skjule eller tilbageholde information.
[Indklagede] har haft fuld adgang til samtlige journaloplysninger, herunder også oplysninger, som ikke har haft nogen betydning for min MSdiagnose.
De forhold, der nævnes i jeres afgørelse, har desuden ingen relevans for min MS-diagnose, som er den sygdom, der ligger til grund for min ansøgning om tab af erhvervsevne.
…
9.
Anmodning og videre forfølgelse
Jeg anmoder om, at sagen genoptages, og at ophævelsen af min Letsikring ved sygdom annulleres, således at min ret til tab af erhvervsevne-udbetaling opretholdes.
Såfremt jeg ikke får medhold, vil jeg forfølge sagen gennem alle tilgængelige kanaler, herunder med juridisk støtte fra MS-foreningen og alle øvrige muligheder, der står til rådighed for at opnå retfærdighed.
Det har fra starten – fra anmeldelsen blev indsendt – føltes som om sagsbehandlingen har haft til formål at undgå udbetaling, snarere end at vurdere sagen sagligt og korrekt.
Det forekommer mig helt urimeligt og uforståeligt, at [indklagede] vælger at afvise en tab af erhvervsevne-udbetaling for en veldokumenteret MS-diagnose med henvisning til mindre gener fra et haleben.
En sådan argumentation lever ikke op til almindelige forventninger om saglighed og retfærdighed i forsikringssager.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. oktober 2025.
Den 30. oktober 2025 fastholdt indklagede sin afgørelse om at ophæve klagers forsikring.
Af brevet fremgår
”…
Du anfører, at du har besvaret alle spørgsmål i din helbredserklæring ærligt og loyalt, ud fra din viden og forståelse på tidspunktet for besvarelsen, og at ingen af de forhold vi nævner har noget at gøre med din MS-diagnose, som er den sygdom, der ligger til grund for din ansøgning om udbetaling ved tab af erhvervsevne.
Du anfører desuden, at du aldrig har haft nogen psykisk sygdom, at dine psykiske symptomer udelukkende skyldes medicinjustering i forbindelse med din stofskiftesygdom, og at vi fra starten har haft mulighed for at undersøge oplysningerne om din stofskiftesygdom.
Du anfører yderligere, at ”haleben” ikke nævnes i helbredserklæringen, at tidsangivelsen for dine gener herfra er vag og upræcis, og at du ikke kan vurdere om mindre gener herfra er relevante for spørgsmålet om nakke- og rygsygdomme, idet du ikke er læge.
Herudover mener du ikke, at vi kan ophæve forsikringen efter 3 år, hvis der ikke er tale om svig.
…
Begrundelsen for afgørelsen
Begrundelsen for afgørelsen er, at du ved oprettelsen af din Letsikring ved Sygdom i 2019, ikke oplyste os om vedvarende føleforstyrrelser i begge hænder siden 2008, psykiske problemer og rygproblemer siden 2018, og svimmelhed siden vinterperioden 2018-2019.
Hvis du havde oplyst os herom, ville vi ikke have tilbudt dig forsikringen, idet den samlede vurdering af dine helbredsmæssige oplysninger overstiger den forsikringsmæssige risiko, som vi tilbyder ved indtegning på Letsikring ved Sygdom.
Vi finder ikke, at der er grundlag for at tillægge din klage opsættelse virkning.
Vi bemærker, at vi i forbindelse med din ansøgning om optagelse i ordningen foretager en forsikringsmedicinsk vurdering af oplysningerne i din helbredserklæring, og at du
umiddelbart optages i ordningen, hvis de oplysninger du har afgivet i din helbredserklæring ikke giver anledning til yderligere spørgsmål om dit helbred.
Den forsikringsmedicinske vurdering bygger både på retningslinier fra Videnscentret for Helbred og Forsikring baseret på videnscentrets forsikringsmæssige statistikker, og selskabets interne retningslinier.
Vi bemærker, at vi har forelagt dine helbredsmæssige oplysninger for Videnscenter for Helbred og Forsikring.
Vi er opmærksomme på, at du søger om udbetaling på baggrund af en MS-diagnose, som først blev stillet i 2022, og at du ikke mener, at denne diagnose har noget at gøre med de helbredsmæssige forhold, som vi henviser til.
Dette er imidlertid uden betydning.
Forsikringsvilkår og regler
Vi henviser til forsikringsbetingelserne for Letsikring ved sygdom af 20. december 2018 om den vedlagte produktinformation for Letsikring ved sygdom, som du modtog sammen med dit aftalebevis
§ 1, om aftalegrundlaget for forsikringen, herunder dansk rets almindelige regler.
§ 3, om at optagelse i forsikringen forudsætter, at du kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger.
§ 4, om at forsikringen kan bortfalde helt eller delvist, hvis du har afgivet urigtige eller mangelfulde oplysninger i forbindelse med oprettelse af forsikringen.
Vi bemærker, at der er en hovedregel i dansk ret, at en klage ikke har opsættende virkning.
Vi bemærker desuden, at vores mulighed for at ophæve din forsikring ikke omfattes af en forældelsesfrist på 3 år, som du anfører.
Herudover bemærker vi, at det er den forsikrede, der har bevisbyrden for, at der foreligger et dækningsberettiget krav.
Vi har lagt til grund
Vi har lagt til grund, at du har arbejdet som udekørende kontrollør og sagsbehandler i landbruget.
Forsikringen blev rettet på baggrund af dine helbredsoplysninger af 8. maj 2019, hvor du oplyste om lavt stofskifte uden symptomer, og svarende ’nej’ til spørgsmålene
Sygdomme i nervesystemet.
Herunder hovedpine og sygdom i hjernen.
Har du indenfor de seneste 5 år haft symptomer på, blevet undersøgt, behandlet eller været til kontrol for sygdomme i nervesystemet, for eksempel hovedpine, migræne, blodprop i hjernen, hjerneblødning, aneurisme, epilepsi, svimmelhed, lammelser eller bevægeforstyrrelser som følger af hjerneskade, hydrocephalus, parkinson og huntingtons chorea.
Restless legs syndrom, rysten/tremor, føleforstyrrelser herunder dissemineret sklerose, hjernerystelse, søvnapnø eller narkolepsi?
Psykiske sygdomme
Har du indenfor de seneste 5 år haft symptomer på, blevet undersøgt, behandlet eller været til kontrol for psykiske tilstande/lidelser for eksempel depression, bipolar lidelse, stress, belastningsreaktion inklusiv posttraumatisk stress (PTSD), angst eller spiseforstyrrelse?
Nakke- og rygsygdomme
Har du indenfor de seneste 5 år haft symptomer på, blevet undersøgt, behandlet eller været til kontrol for sygdomme eller gener i nakke, ryg eller lænd for eksempel iskias, diskusprolaps, piskesmæld (whiplash), sygdomme i rygsøjlen eller rygskævhed?
Sygdomme i små og store led.
Herunder gigtsygdomme
Har du indenfor de seneste 5 år haft symptomer på, blevet undersøgt, behandlet eller været til kontrol for sygdomme i eller gener (smerte eller ubehag) fra skuldre, arme, albuer, hænder, hofter, bækken, ben, knæ eller fødder herunder også led-, og gigtlidelser inklusiv bindevævssygdomme, muskelsygdomme og knoglesygdomme?
Det fremgår bl.a. af journaloplysningerne fra [læge]
Den 22. maj 2018, at du havde periodevis hovedpine og blev undersøgt for demens.
Lægen bemærkede, at der syntes at være tale om kognitive problemer, at du havde ret dårlig hukommelse, dårlig koncentration og tendens til depression og angstsymptomer, og at du derfor blev sat i behandling med Liothyronin.
Den 27. november 2018, at du havde det bedre end før start på Liothyronin, herunder forbedret korttidshukommelse og bedre humør, men at du fortsat følte dig træt.
Den 3. oktober 2019, at du havde det tiltagende dårligere og progredierende kognitive problemer.
Den 23. oktober 2019, at du siden i vinters, dvs. perioden december 2018 – februar 2019, ud over dagen havde haft spredte kortvarige episoder af 1-2 sekunders almen svimmelhed, hvor du lige måtte stille dig i en bredere stilling eller sunde dig.
Den 1. februar 2021, at du siden et fald for 3 år siden, dvs. i 2018, havde haft ondt i korsbenet og mange smerter, særligt når du sad.
Den 9. marts 2022, at du havde haft vedvarende smerter svarende til korsben, haleben og lænderyg gennem 4 år, dvs. siden 2018, efter et fald.
Den 28. marts 2022, at du var kendt med dissemineret sklerose siden 8. februar 2022, og at du mente, at lægerne burde have opdaget dette for 4 år siden, dvs. i 2018.
Den 15. september 2024, at du var i kombinationsbehandling med Levothyroxin og Liothyronin, og at Liothyroniun var blevet givet pga.
kognitive problemer og let depression.
Det fremgår bl.a. af journaloplysningerne fra [sygehus]
Den 2. november 2021, at du siden 2008 har oplevet uforandrede føleforstyrrelser af 20 minutters varighed i begge hænder, efter at have været i bad.
Den 10. maj 2022, at du havde haft smerter i halebenet (coccygodynia) efter et fald for ca. 3-4 år siden, dvs. i 2017-2018.
Den 21. marts 2025 ansøgte du om udbetaling ved tab af erhvervsevne grundet dissemineret sklerose med symptomer i form af kognitive vanskeligheder, hjernetræthed, følelsesforstyrrelser i arme og ben og balanceproblemer.
Den 29. juni og 23. juli 2025 modtog vi journaloplysninger fra [læge] vedrørende dine helbredsmæssige forhold indenfor den 5-årige spørgeperiode fra 2014 til 2019.
Den 26. september 2025 modtog vi en uvildig forsikringsmedicin vurdering af dine helbredsmæssige forhold ved indtegningen i 2019 fra Videnscenter for Helbred og Forsikring.
…”
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Indklagede har brugt klagers menstruationsgener og cyklusrelaterede symptomer som argument for, at klager skulle have en psykisk sygdom, og på den baggrund ophævet klagers forsikring.
Klager oplever dette som både krænkende og forskelsbehandlende, da mænd ikke kan blive nægtet forsikring med henvisning til ”depression omkring menses” eller lignende.
Det er udtryk for kønsdiskrimination, når almindelige kvindelige helbredstilstande tolkes som psykisk sygdom og bruges til at nægte adgang til forsikring.
Det fremgår af lægejournalen, at bemærkningen om “tendens til depression omkring menses” er skrevet i forbindelse med kontrolbesøg og medicinjustering for lavt stofskifte, ikke som en psykiatrisk diagnose.
Alligevel har indklagede brugt dette som argument for, at klager skulle have fortiet psykisk sygdom ved tegning af forsikringen.
Efter klagers klage har indklagede fjernet den direkte henvisning til menstruationsgener i deres svar, men de fastholder stadig, at klager skulle have haft psykiske symptomer og depression, og bruger dette som argument for at ophæve klagers forsikring.
Klager oplever dette som en fortsættelse af den diskriminerende praksis, blot med ændret ordlyd.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).
Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede ophævede klagers privattegnende letsikring ved sygdom.
Nævnet behandler herefter spørgsmålet om kønsdiskrimination efter ligestillingsloven.
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Den 1. oktober 2025 ophævede indklagede klagers forsikring.
Indklagede begrundede afslaget med, at klager ved oprettelsen af forsikringen havde givet forkerte helbredsoplysninger.
Klager har gjort gældende, at indklagede har brugt klagers menstruationsgener og cyklusrelaterede symptomer som argument for, at klager skulle have en psykisk sygdom, og på den baggrund ophævet klagers forsikring.
Af ophævelsen af forsikringen af 1. oktober 2025 fremgår citater fra seks forskellige lægelige notater fra klagers læge, herunder fra ambulant notat af 22. maj 2018, hvor det blandt andet fremgår, at klager havde ”tendens til depression omkring menses”.
Det er nævnets vurdering, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.
Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen, der indikerer, at indklagede ophævede klagers forsikring, fordi det fremgik af ambulant notat af 22. maj 2018, at klager havde ”tendens til depression omkring menses”.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Ligestillingsloven
-
“Haleben” nævnes ikke i spørgsmålet, og det er uklart,om gener herfra overhovedet er omfattet.
-
Jeres tidsangivelse (“omkring februar 2018 eller februar2019”) er vag og upræcis.
-
Jeg er ikke læge og kan ikke vurdere, om mindre gener fra haleben/korsben er relevante for spørgsmålet.
-
Jeg har svaret efter bedste evne og forståelse.
•
§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1 a om lovens anvendelsesområde
•
§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde