Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der ved de ansattes arbejde og færdsel på taget er anbragt stillads, skærm, net e. l. kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der med sikkerhed kan standse fald af personer ved tagfod
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der ved de ansattes arbejde og færdsel på taget er anbragt stillads, skærm, net e.
l.
kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der med sikkerhed kan standse fald af personer ved tagfod
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet med inddækning af skorsten, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da der ikke var etableret kollektiv sikring ved arbejdet med skorstensinddækning på tag med 45 graders hældning og cirka syv meter over terræn.
Nævnet vurderede, at der ikke var tale om kortvarigt arbejde.
Afgørelsen blev truffet af et flertal af nævnets medlemmer.
Afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 25. august 2025 om kollektiv sikring.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 24. marts 2026.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at I ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet med inddækning af skorsten den 22. august 2025 på arbejdsstedet [adresse udeladt], så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da der ikke var etableret kollektiv sikring ved arbejdet med skorstensinddækning på tag med 45 graders hældning og cirka syv meter over terræn.
Nævnet vurderer, at der ikke var tale om kortvarigt arbejde.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 22. august 2025 var på tilsynsbesøg på arbejdsstedet [adresse udeladt], hvor to ansatte var i gang med at udføre arbejde på en skorsten.
De to ansatte anvendte personligt faldsikringsudstyr.
Nævnet lægger vægt på, at den ene ansatte arbejdede på tagfladen, hvor der var cirka syv meter ned til terræn, og taget havde en hældning på omkring 45 grader.
Der var ikke etableret kollektive foranstaltninger til at sikre mod nedstyrtning.
Det fremgår af bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, at der ved arbejde, hvor der er risiko for nedstyrtning skal etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger.
Kollektive sikkerhedsforanstaltninger kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres med anvendelse af egnet faldsikringsudstyr.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det er oplyst i sagen, at arbejdet var planlagt til at skulle tage en dag for de to ansatte, men at det var endt med at ville tage dem to hele arbejdsdage.
Der var dermed ikke tale om kortvarigt arbejde.
Endelig lægger nævnet vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget har vurderet, at det i forbindelse med udførelsen af det konkrete arbejde både var muligt og forsvarligt at etablere kollektiv sikring mod nedstyrtning.
[Partsrepræsentantens navn udeladt] anfører blandt andet, at rebunderstøttet arbejdsudstyr (rappelling) må anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet ifølge arbejdspladsvurderingen kan udføres sikkert, og hvor brugen af andet, mere sikkert arbejdsudstyr ikke er hensigtsmæssigt.
Advokaten mener, at der var tale om rebunderstøttet arbejde, idet den ansattes vægt blev båret af rebet, da taghældningen var så stejl, at det ikke var muligt at blive siddende på tagfladen uden rebunderstøtning.
Endvidere oplyser jeres advokat, at I havde vurderet, at arbejdet ved brug af rebunderstøttet arbejdsudstyr kunne udføres sikkert, og at brugen af andet mere sikkert arbejdsudstyr med kollektiv beskyttelse såsom stillads eller lift ikke var hensigtsmæssigt.
Nævnet bemærker dertil, at kollektiv sikring går forud for individuel faldsikring, når der udføres arbejde i højden, med risiko for, at man kan styrte ned.
Arbejde i højden med individuel faldsikring kan undtagelsesvis vælges ved arbejdsopgaver af kort varighed, eller hvor kollektiv sikring ikke er teknisk mulig.
Det fremgår af Arbejdstilsynets vurdering, at det var teknisk muligt at anvende kollektiv faldsikring, fx i form af stillads eller ved anvendelse af lift eller lignende.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det følger af bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, at der skal anvendes kollektiv sikring mod nedstyrtning ved arbejde på tage med en hældning på mere end 34 grader, når arbejdet ikke er kortvarigt.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et flertal på seks ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på fem af nævnets medlemmer finder, at § 115 i bekendtgørelse om tekniske hjælpemidler ikke udelukker brugen af rebunderstøttet arbejdsudstyr for tagarbejde.
Mindretallet finder derfor, at det skal undersøges, om det er hensigtsmæssigt at benytte rebunderstøttet arbejdsudstyr til den pågældende opgave.
Påbuddet skal derfor hjemvises.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og efterfølgende høringer.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om arbejdets udførelse
Om arbejde på tag
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsarbejde
Kapitel 4
Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.
Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved arbejde og færdsel på tage
§ 38 .
Ved arbejde og færdsel på tage, skal der alt efter tagets hældning træffes følgende kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra tagkant og tagfod
1) Taghældning under 15º: Hvor tagkanten er mere end 3,5 meter over det omgivende underlag, skal der langs kanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv sikring.
Hvor tagkanten er mellem 2 og 3,5 meter over det omgivende underlag, skal der udarbejdes en skriftlig vurdering, jf. § 7, stk. 2, der angiver, om der skal sikres mod nedstyrtning, jf. § 38, stk. 5.
Hvis arbejdet kan udføres, uden at det er nødvendigt at komme nærmere end 2 meter til tagkanten, kan rækværket erstattes af en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet.
Færdsel må ikke finde sted uden for markeringen.
2) Taghældning på 15º eller derover: Hvor tagfoden er mere end 2 meter over det omgivende underlag, og der under arbejdets udførelse vil forekomme arbejde eller færdsel i en højde af 5 meter eller derover, skal der, inden arbejdet påbegyndes, ved tagfoden anbringes stillads, skærm, net eller lign., der med sikkerhed kan standse fald af personer.
Hvor tagfoden er mere end 2 meter over det omgivende underlag, og der under arbejdets udførelse vil forekomme arbejde eller færdsel under 5 meters højde, skal der udarbejdes en skriftlig vurdering, jf. § 7, stk. 2, der angiver, om der skal sikres mod nedstyrtning, jf. § 38, stk. 5.
Hvis taget er glat, skal der, uanset hvilken højde, der arbejdes i, anvendes tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.
3 ) Taghældning på 34º eller derover: Der skal træffes foranstaltninger som angivet i nr. 2 og derudover anbringes skærm, net eller lign.
således, at den lodrette afstand fra de steder, hvorfra der arbejdes, til skærmen m.v. aldrig overstiger 5 meter.
Der skal desuden, uanset hvilken højde, der arbejdes i, altid anvendes tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.
…
Stk. 8.
Kollektive sikkerhedsforanstaltninger kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres med anvendelse af egnet faldsikringsudstyr.
(Til orientering:)
Bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler
Kapitel 7
Supplerende krav til anvendelse af tekniske hjælpemidler til midlertidigt arbejde i højden
Generelle bestemmelser
§ 78.
Foranstaltninger til kollektiv beskyttelse skal gå forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse.
Brug af rebunderstøttet arbejdsudstyr (rapelling)
§ 115.
Rebunderstøttet arbejdsudstyr (rapelling) må kun anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet ifølge arbejdspladsvurderingen, jf. bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde og §§ 4 og 6 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, kan udføres sikkert, og hvor brugen af andet, mere sikkert arbejdsudstyr ikke er hensigtsmæssig.
På baggrund af arbejdspladsvurderingen og især under hensyn til arbejdets varighed og de ergonomiske begrænsninger skal der være en passende indrettet stol.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at der ved de ansattes arbejde og færdsel på taget er anbragt stillads, skærm, net e.
l.
kollektive sikkerhedsforanstaltninger, der med sikkerhed kan standse fald af personer ved tagfod.
•
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 38, stk. 1, nr. 3, og stk. 8 i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde
Arbejdstilsynet, j.nr. 2025 - 115307
[navn udeladt]