Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påtale om at sikre, at virksomheden ikke udførte nedrivning af asbestholdigt materiale uden at være autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påtale om at sikre, at virksomheden ikke udførte nedrivning af asbestholdigt materiale uden at være autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden har udført arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale uden at være autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde autorisation til at rive asbestholdige materialer ned.
Nævnet lagde også vægt på, at virksomheden af to omgange anmeldte til Arbejdstilsynet, at virksomheden skulle udføre nedrivningen i to perioder, og at virksomheden på tilsynstidspunktet havde udført arbejdet med nedrivning af asbestholdige eternittagplader.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 14. november 2025 om manglende autorisation til asbestarbejde.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 24. marts 2026.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at [navn udeladt] har udført arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale uden at være autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 12. november 2025 var på tilsynsbesøg på hos [navn udeladt] på arbejdsstedet, [adresse udeladt], hvor [navn udeladt] havde udført nedrivningsarbejde af asbestholdigt materiale.
Nævnet lægger vægt på, at virksomheden [navn udeladt] ikke havde autorisation ti at rive asbestholdige materialer ned.
Nævnet lægger også vægt på, at [navn udeladt] af to omgange har anmeldt til Arbejdstilsynet, at virksomheden skulle udføre nedrivningen i to perioder, og at [navn udeladt] på tilsynstidspunktet havde udført arbejdet med nedrivning af asbestholdige eternittagplader.
I anfører i klagen, at alle sikkerhedsforanstaltninger blev iagttaget og at arbejdet blev udført med fuld overholdelse af gældende sikkerhedskrav.
I redegør i klagen nærmere for, hvordan arbejdet blev udført forsvarligt og uden risiko for omgivelserne.
Det har ikke været jeres hensigt at overtræde reglerne.
Jeres forståelse var, at arbejdet kunne udføres af jer personligt, da I har eget asbestcertifikat.
Det kan ikke føre til et andet resultat, da det udtrykkeligt fremgår af reglerne, at nedrivning af asbestholdigt materiale, i det aktuelle omfang kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.
Det følger ligeledes af bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen hertil.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, og supplerende bemærkninger fra jer af 17. februar 2026.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø, lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025
Kapitel 8 a
Autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale
§ 49 e.
Nedrivning af asbestholdigt materiale må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1.
Bekendtgørelse nr. 744 af 18. juni 2024 om asbest i arbejdsmiljøet
Kapitel 2
Definitioner
§ 6.
Ved nedrivning forstås i denne bekendtgørelse fuldstændig eller delvis fjernelse eller nedtagning af asbestholdigt materiale.
Kapitel 3
Autorisationskrævende asbestarbejde
§ 7 .
Nedrivning må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen hertil efter bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet, jf. § 49 e, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
Stk. 2.
Nedrivning kan dog udføres uden autorisation, når der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter som f.eks. nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, enkelte fliser fastgjort med asbestholdig fliseklæb eller enkelte rørbøjninger med asbestholdig isolering.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets påtale til jer om, at I har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at virksomheden [navn udeladt] ikke udfører nedrivning af asbestholdigt materiale uden at være autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.
•
§ 49e, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 6 og § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet
Arbejdstilsynet, j.nr. 2025 - 154429