Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06223

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06223

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug.

I artiklen gengav Ekstra Bladet en radioværts Facebook-opslag med kritik af journalisten og hendes Instagram-opslag om sagen.

Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne fra radioværten og dermed ikke havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som radioværtens subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Person A] raser over [Klager]: - Hun har forrådt os!

” bragt den 19. februar 2025 på ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

- henvendelser til [Klager]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af de kontaktforsøg, mediet rettede til [Klager] forud for offentliggørelsen.

Den 17. februar 2025 kl.

10.10 sendte Ekstra Bladet følgende besked til [Klager] via Instagram

”Hej [Klager],

Vi kan godt forstå, at du nu har tilstået i den sag, hvor du er blevet sigtet for i en længere periode i sommeren 2024 at have chikaneret en kvinde og udsat hende for identitetstyveri.

Det fremgår blandt andet af Se og Hør og B.

T.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis det er en lidt betændt sag for dig og din familie i øjeblikket, men jeg vil alligevel høre, om du eventuelt kunne have lyst til at give en kommentar til sagen.

Hvordan har du oplevet forløbet, og hvordan har du det med, at du skal i retten?

Hvis du har lyst kan du også fange mig på [telefonnummer].

Bedste hilsner [Journalist A], Ekstra Bladet.

”

Den 17. februar 2025 kl.

13.16 forsøgte Ekstra Bladet at kontakte [Klager] telefonisk.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, hvilket telefonnummer det udgående opkald blev foretaget til, samt at opkaldet varede 8 sekunder.

Den 17. februar 2025 kl.

13.17 sendte Ekstra Bladet en besked til [Klager] via iMessage.

Af denne fremgår

”Hej [Klager], jeg har forsøgt at skrive til dig på Ekstra Bladets Instagram uden held, og jeg vil derfor lige forsøge dig her.

Jeg skriver, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner [Journalist A], Ekstra Bladet.

”

Den 17. februar 2025 kl.

13.20 sendte Ekstra Bladet endnu en besked via Instagram

”Hej [Klager]

Jeg tillader mig lige at skrive igen.

Jeg henvender mig, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner [Journalist A], Ekstra Bladet.

”

- henvendelser til [Klager]s advokat, [Advokat A]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af den kontakt, der var mellem mediet og [Klager]s advokat forud for offentliggørelsen.

Den 17. februar 2025 kl.

13.24 kontaktede [Klager]s advokat Ekstra Bladet.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at det indgående opkald varede 11 minutter.

Den 17. februar 2025 kl.

14.48 kontaktede Ekstra Bladet [Klager]s advokat.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at Ekstra Bladet foretog to udgående opkald af henholdsvis 4 og 9 sekunders varighed.

Den 17. februar 2025 kl.

14.49 sendte Ekstra Bladet følgende tekstbesked til [Klager]s advokat

”Hej [Advokat A],

Jeg har forsøgt at ringe dig op.

Vil du ringe ved lejlighed?

Bh [Journalist A], Ekstra Bladet”

Den 18. februar 2025 kl.

15.22 kontaktede Ekstra Bladet igen [Klager]s advokat telefonisk.

Parterne havde herefter en korrespondance via iMessage.

Af denne fremgår

” Advokaten : Beklager, jeg kan ikke tale nu.

Ekstra Bladet : Hej [Advokat A], det er [Journalist A] fra Ekstra Bladet.

Jeg vil høre, om du har tid til et kort kald på et tidspunkt?

Advokaten : Sidder i retsmøde – hvad vil du spørge til?

Ekstra Bladet : Jeg vil blot høre, om du har mulighed for at sætte et par ord på, hvad I går efter i retten i forhold til straf.

Eller om meldingen fortsat lyder, at du ikke ønsker at kommentere det.

”

Advokaten : Kære [Journalist A].

Som meddelt i går har jeg ingen kommentarer.

Vi tager det i retten.

Bh.

[Advokat A].

Ekstra Bladet : Det er i orden.

Tak for svar.

”

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 19. februar 2025 artiklen ”[Person A] raser over [Klager]: - Hun har forrådt os!

” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det er ikke mange varme tanker, som [Person A] sender [Klager]s vej, efter hun er blevet sigtet for identitetstyveri og stalking”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person A].

Af billedteksten fremgår: ”[Person A] er yderst utilfreds med [Klager], efter det er kommet frem, at hun er sigtet for stalking og identitetstyveri.

”

Af artiklen fremgår

”Selv var han en ærgerlig hovedperson i [Klager]s program [Programserien], efter han i flere år var offer for tyveri af fotos og kærlighedsscams.

Og det falder derfor den danske dj, tv- og radiovært [Person A] for brystet, at selvsamme vært for programmet om identitetstyveri og stalking selv er blevet sigtet efter disse paragraffer.

[Teksten ”selvsamme vært for programmet om identitetstyveri og stalking selv er blevet sigtet efter disse paragraffer” er fremhævet med rød skrift og understreget og udgør et link til artiklen: ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” bragt den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet .

]

Sådan lyder det i hvert fald i et langt skriv på Facebook, der går under navnet '[Klager]s nederlag'.

[Teksten ”der går under navnet '[Klager]s nederlag'” udgør et link til et Facebook-opslag skrevet og offentliggjort af [Person A] den 18. februar 2025 på hans Facebook-side, Pressenævnet .

]

Det drejer sig om DR-programmet [Programserien], hvor [Klager] over seks afsnit snakkede med ofre for identitetstyveri på digitale medier, og her var [Person A] en af dem.

'Jeg og andre i dokumentarserien krængede vores hjerte, sjæl og ubehagelige oplevelser ud for [Klager] (.

.

.) Jeg synes, hun har forrådt de mennesker, som kvit og frit med åbent hjerte har fortalt hende om utallige ubehageligheder,' lyder det fra den danske dj og radiovært, der yderligere supplerer

'Foruden at det er ulovligt, finder jeg det dybt, dybt kynisk at benytte de selvsamme ‘greb’, hun har arbejdet med professionelt.

'”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] og [Ægtefællen].

Af billedteksten fremgår: ”[Ægtefællen] og [Klager] var ikke meget for at besvare spørgsmål, da Ekstra Bladet mødte dem.

”

Af artiklen fremgår videre

”Selv beskriver han, hvordan hændelser - som dem [Klager] er sigtet for - både kan koste 'angst, depressioner og PTSD-lignende symptomer', hvorfor han ikke mener, at der findes nogen som helst undskyldning for at have udsat andre mennesker for det, mens han henviser til det opslag, [Klager] lagde på Instagram mandag aften.

[Klager] har i opslaget henvist til, at hun 'ikke var alene om det', og det er dybt forkasteligt ifølge [Person A].

'Og det er uklædeligt i den konkrete situation ikke at anerkende, at hun og hun alene har skidt godt og grundigt i nælderne.

'

Voldsom chikane

Ekstra Bladet kunne mandag afsløre [Teksten ”kunne mandag afsløre” udgør et link til artiklen: ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ], at den kendte journalist og vært, der er sigtet for stalking og identitetstyveri, er [Klager].

Anklager, som tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

[Klager], der er gift med tv- og podcastværten [Ægtefællen], skal ifølge retsmødebegæringen i en periode fra midt-juli til 23. august sidste år have udsat sagens offer for omfattende og systematisk chikane i form af stalking og have misbrugt hendes identitet.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

”Stod bag program om identitetstyveri

[Klager] har en fortid som radio- og tv-vært ved DR.

Her stod hun bag programserien [Programserien], som paradoksalt nok handlede om identitetstyveri på nettet.

Igennem seks afsnit undersøgte [Klager], hvordan og hvorfor mennesker får stjålet deres identitet, og hun indleder programmet på følgende måde

- Jeg vil begive mig ud på en mega nervepirrende rejse for at prøve at forstå, hvordan det er at miste kontrollen over sit liv på nettet.

Hvad er motiverne bag, og kan du selv gøre noget, hvis din identitet bliver stjålet og misbrugt?

, lyder det fra hende, mens hun efterfølgende begiver sig ud i konkrete historier, som hun kalder 'fuldstændig fucked'.

Journalisten har desuden siddet bag mikrofonen på en stribe radioprogrammer på P3 og P4.

I 2014 vandt hun sammen med en håndfuld P3-kolleger prisen for Årets Nyhed/Aktualitet ved Prix Radio for programmet [Radioprogram A].

Efterfølgende har hun medvirket i flere underholdningsprogrammer, heriblandt deltog hun i 2023 i TV 2-hittet [Underholdningsprogrammet].

”

Af artiklen fremgår videre

”Det er blandt andet sket ved, at hun har brugt det kvindelige offers private oplysninger til at tilmelde hende eksempelvis nyhedsbreve, ligesom hun har lavet reservationer på flere restauranter i hendes navn.

Det resulterede ifølge retsmødebegæringen i, at offeret efterfølgende modtog bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.

Den danske journalist er sigtet efter straffelovens paragraf 242, som handler om stalking, og straffelovens paragraf 264, som handler om identitetsmisbrug.

”

Der er i artiklen indsat en video, som indeholder Ekstra Bladets konfrontationsoptagelse af [Klager] og [Ægtefællen].

I videoen ses journalist [Journalist B] opsøge [Klager] og [Ægtefællen] på gaden.

Øvrige oplysninger

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt det i artiklen omtalte Facebook-opslag, skrevet af [Person B] den 18. februar 2025.

I opslaget er indsat skærmbilleder af det omtalte Instagram-opslag fra [Klager].

Ekstra Bladet har herudover indsendt skærmbilleder fra [Klager]s Instagram-profil, hvor hun blandt andet har lagt billeder ud af sin private bolig samt skærmbilleder af en Instagramprofil med navnet [Profilnavnet].

Af profilen fremgår ”Følg med i tanker, renoveren og jammer – når vi flytter ind i vores drømmehus kh [Brugernavn 1] og [Brugernavn 2]”.

Af det indsendte materiale fremgår det, at parret bor i [Boligbebyggelsen], ligesom der er flere billeder af huset.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” Samlede klager over Ekstra Bladet

Ekstra Bladet har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 30 artikler - plus en liveblog fra mit retsmøde - om mig, [Klager], derudover også om min medklager (og mand) [Ægtefællen].

De har henvendt sig tre gange på SMS til [Klager] - og så en enkelt gang med rullende kameraer (se klage 3.).

Til sammenligning er min mand - og medklager - [Ægtefællen] blevet forelagt citater, oplysninger og har fået gentagne opkald, beskeder og mails om de artikler, der omhandlede ham.

Her er der klart blevet gjort noget for at forelægge ham de oplysninger, som de gerne vil have kommentarer på.

Jeg har fået tre beskeder samlet.

Jeg har blokeret Ekstra Bladet på sociale medier inden denne sag, men de har stadig haft adgang til at kontakte mig via telefon og mail.

Hvilket de som bekendt har benyttet sig af tre gange via sms.

Der er derudover et (1) ubesvaret opkald fra samme nummer kl.

13:16 den 17/2.

¬Alle er fra [Journalist A].

Der er derudover blevet spurgt, om jeg havde nogen kommentarer på vej ind til mit retsmøde den 26. marts 2025.

Jeg ved ikke, hvem den person var.

[Klager] har herefter i forhold til den påklagede artikel anført følgende

” Klage: Manglede Forelæggelse

[Person A] kommer med en lang række anklager og [Klager] er på intet tidspunkt blevet forelagt disse, og har ikke haft mulighed for at komme til orde.

”

[Klager] ved advokat [Advokat B] har som svar på Ekstra Bladets udtalelse anført blandt andet, at

”[…] I Ekstra Bladets udtalelse af 6. juni anfører mediet, at [Person A]s udtalelser udgør hans personlige vurdering af Klagers Instagramopslag samt Klagers tidligere arbejde med tv-programmet [Programserien].

Det er Ekstra Bladets opfattelse, at sådanne kommentarer ikke påkræver forelæggelse.

Dette bestrides af Klager.

[Person A] udtaler blandt andet i artiklen, at;

"Hun har forrådt de mennesker, som kvit og frit med åbent hjerte har fortalt hende om utallige ubehageligheder".

Dette er ikke blot en subjektiv vurdering, men en skarp, karakterforringende og bebrejdende beskyldning, der kan skade Klagers troværdighed, integritet og sociale omdømme.

Der er således tale om et udsagn, som falder ind under kategorien agtelsesforringende omtale, og som derfor udløser en pligt til forelæggelse i henhold til de presseetiske regler, jf. retningslinjer for god presseetik punkt A.

3.

Når Ekstra Bladet vælger at bringe en ensidig artikel, som alene gengiver [Person A]s synspunkter uden samtidig at give Klager mulighed for at imødegå eller kommentere kritikken, resulterer det i en ubalanceret dækning.

Klager er frataget enhver mulighed for at perspektivere eller nuancere de fremsatte påstande.

Dette medfører en skæv fremstilling i strid med principperne om fair og ansvarlig journalistik.

På den baggrund er det Klagers klare opfattelse, at Ekstra Bladets undladelse af at forelægge udtalelserne forud for offentliggørelsen er i strid med god presseskik.

Klager anmoder derfor Pressenævnet om at udtale kritik over Ekstra Bladets fremgangsmåde i overensstemmelse med nævnets praksis for utilstrækkelig forelæggelse.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”[…] Generelt om Klager, det påklagede indhold og dialogen med Klager

Klager er en dansk prisvindende journalist, forfatter, klummeskribent, moderator og radio- og tv-vært, som bl.a. er kendt fra Radio 100, P3 og P4 samt en række tv-programmer bragt på DR og TV2, herunder senest bl.a. som podcastvært på [Podcastserie A] fra 2022, [Podcastserie B] fra 2024 og som medvirkende i tv-programmet [Underholdningsprogrammet] fra 2023.

Klager er derudover kendt for at være gift med [Ægtefællen], der også er en dansk journalist, influencer, podcast-, radio- og tv-vært, og som er særligt kendt for radioprogrammerne [Radioprogram B] og [Podcastserie C].

Klagers offentlige Instagramprofil har pt.

over 38.000 følgere, hvorfra klager deler oplysninger og billeder fra sit privatliv og erhvervsliv, ligesom Klager sammen med sin ægtefælle har en offentlig Instagramprofil med over 29.000 følgere, der indeholder opslag om renovering af deres private bolig.

Klager og Klagers ægtefælle har desuden i 2024 udtalt sig om deres privatliv og parforhold i podcasten [Podcastserie D].

Klager har derudover været vært på tv-programmet [Programserien], bragt på DR3 i 2017.

Programmet satte fokus på identitetstyveri og konsekvenserne heraf for de mennesker, der udsættes for forbrydelsen.

Programmer satte også fokus på, hvilke typer af personer, der begår identitetstyveri, samt hvad der får dem til at misbruge andres identitet online.

Ekstra Bladet arbejdede i februar 2025 på en historie om sigtelsen af Klager for identitetstyveri og stalking, der omfattede systematisk chikane af en kvinde og misbrug af kvindens identitet i mere end 81 tilfælde.

Ekstra Bladet bragte den 17. februar 2025 klokken 10.23 artiklen ”Medier: Dansk kendis sigtet for stalking og identitetsmisbrug”, hvori Klager ikke identificeres.

Artiklen er en citathistorie fra B.

T.

og Se & Hør, som på daværende tidspunkt ikke havde identificeret Klager.

Ekstra Bladet havde på tidspunktet for citathistorien endnu ikke modtaget retsmødebegæringen fra Københavns Byret, og Ekstra Bladet havde på publiceringstidspunktet for citathistorien ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne deri.

Det bemærkes, at artiklen ikke er en del af ovennævnte klagesager.

Efter modtagelse af retsmødebegæringen bragte Ekstra Bladet samme dag kl.

16.24 artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215), hvori Ekstra Bladet identificerede Klager som sigtet i sagen.

Det fremgår af artiklen, at sagen ifølge retsmødebegæringen var planlagt som en tilståelsessag.

Den 17. februar 2025 bragte Klager et opslag på Instagram, hvor Klager omtaler sagen og sin involvering deri.

Efter publiceringen af artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025- 06215) bragte Ekstra Bladet en række andre artikler, der satte fokus på Klagers sag, herunder forskellige mediepersoners reaktioner på og udtalelser om sagen, samt eksperters udtalelser om identitetstyveri generelt (sagerne nr. 2025-06218, 2025-06221, 2025-06223, 2025-06228, 2025-06229 og 2025-06231).

Ekstra Bladet satte også fokus på sagen mod Klager i to afsnit af Ekstra Bladets samtalepodcast ”Bare mellem os” (sagerne nr. 2025-06233 og 2025-06235).

Ekstra Bladet har forud for omtale af Klagers tilståelsessag, herunder Klagers egne udtalelser herom, adskillige gange forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om sagen ved at kontakte Klager og Klagers advokat flere gange via SMS, telefoniske opkald og sociale medier.

Klager og Klagers advokat har imidlertid afvist at kommentere på sagen og har heller ikke besvaret flere af Ekstra Bladets henvendelser.

Klager blev den 26. marts 2025 idømt 30 dages betinget fængsel for forholdene i henhold til sigtelsen.

Klager ankede ikke dommen.

Klagerne

Generel klage over manglende forelæggelse (alle sagsnr.)

Klagerne i sag nr. 2025-06215/-06218 /-06221/-06223/-06228/-06229/-06231/-06233 og -06235 indeholder alle en klage over manglende forelæggelse og utilstrækkelige forelæggelsesbestræbelser.

Klager oplyser i den forbindelse, at Ekstra Bladet alene har forelagt for Klager tre gange via SMS, én gang telefonisk og én gang via fysisk fremmøde.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Ekstra Bladet har under de relevante sagsnumre besvaret Ekstra Bladets forelæggelsesbestræbelser i relation til de konkrete oplysninger og historier, som Ekstra Bladet har bragt, og der henvises derfor til de konkrete sager for en gennemgang heraf.

[…]

Ekstra Bladet har i forhold til den konkrete sag anført følgende

”Sag nr. 2025-06223

[…] Klager anfører, at Ekstra Bladet ikke har forelagt udtalelser fremsat af [Person A], som medvirker i artiklen, hvilket afvises af Ekstra Bladet.

Artiklen omhandler [Person A]s Facebookopslag bragt den 18. februar 2025, hvori [Person A] (ligesom [Person B]) udtaler sig om Klagers opslag på Instagram bragt 17. februar 2025, som også er beskrevet ovenfor under sag nr. 2025-06221.

[Person A] er en kendt DJ og radio- og tv-vært.

[Person A] medvirkede i 2017 i tv-programmet [Programserien], som Klager var vært på, og hvori han udtalte sig om sine oplevelser med at være offer for digitalt identitetstyveri.

Det fremgår også af artiklen.

I artiklen citeres følgende dele af [Person A]s Facebookopslag: ”'Jeg og andre i dokumentarserien krængede vores hjerte, sjæl og ubehagelige oplevelser ud for Klager (.

.

.) Jeg synes, hun har forrådt de mennesker, som kvit og frit med åbent hjerte har fortalt hende om utallige ubehageligheder,' lyder det fra den danske dj og radiovært, der yderligere supplerer: 'Foruden at det er ulovligt, finder jeg det dybt, dybt kynisk at benytte de selvsamme ‘greb’, hun har arbejdet med professionelt.

' Selv beskriver han, hvordan hændelser - som dem [Klager] er sigtet for - både kan koste 'angst, depressioner og PTSD-lignende symptomer', hvorfor han ikke mener, at der findes nogen som helst undskyldning for at have udsat andre mennesker for det, mens han henviser til det opslag, [Klager] lagde på Instagram mandag aften.

[Klager] har i opslaget henvist til, at hun 'ikke var alene om det', og det er dybt forkasteligt ifølge [Person A].

'Og det er uklædeligt i den konkrete situation ikke at anerkende, at hun og hun alene har skidt godt og grundigt i nælderne.

'”

Det er Ekstra Bladets opfattelse, at [Person A]s udtalelser citeret i artiklen udgør [Person A]s personlige vurdering af Klagers Instagramopslag og Klagers arbejde med tv-programmet [Programserien] og dermed hans kommentarer dertil.

Det er også tydeligt deklareret i artiklen.

De citerede udtalelser indeholder ingen oplysninger af faktuel karakter, der kan eller påkræver yderligere efterprøvelse, herunder forelæggelse for Klager.

Det gælder også den fremsatte kritik af, at Klager i sit Instagramopslag forsøgte at fralægge sig ansvaret for sine strafbare handlinger.

Denne kritik blev forelagt i forbindelse med Ekstra Bladets fysiske henvendelse i nærheden af Klagers bolig den 18. februar 2025, som er beskrevet under sag nr. 2025-06221, ligesom Ekstra Bladet den 18. februar 2025 også kontaktede Klagers advokat telefonisk og via SMS for at indhente en kommentar til den seneste udvikling i sagen som beskrevet under sag nr. 2025-06223.

Udtalelserne om, at der er tale om ulovlige handlinger er dokumenteret i retsmødebegæringen, som var berammet som en tilståelsessag, og er tidligere forsøgt forelagt for Klager.

Udtalelserne om de konsekvenser, de handlinger, Klager er sigtet for, kan have, er tydeligt deklareret som [Person A]s generelle betragtninger baseret på egne oplevelser med identitetstyveri, og som også er omtalt i tv-programmet, Klager har været vært på.

Klager må som offentlig person, der vælger at udtale sig offentligt om sin sag, forvente offentlig deling og kommentering heraf, som ikke påkræver forelæggelse.

Det må også i dette tilfælde have stået Klager klart, at Ekstra Bladets artikler, herunder den påklagede artikel, ville have en kritisk vinkel på Klagers sag og Instagramopslag, ligesom at Klager har haft mulighed for at komme til orde.

Der henvises i øvrigt til Ekstra Bladets besvarelse i sag nr. 2025-06223.

Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladet har handlet i overensstemmelse med god presseskik.

”

Ekstra Bladet har til [Klager]s bemærkninger af 23. juni 2025 supplerende anført blandt andet

”Sag nr. 2025-06223

Der henvises til udtalelsen af 6. juni, hvorefter artiklen ikke indeholder nye oplysninger af faktuel karakter, men alene [Person A]s personlige vurdering af Klagers Instagramopslag.

Artiklens faktuelle oplysninger er dokumenteret i retsdokumenter, og den fremsatte kritik af Klagers Instagramopslag går ikke videre, end Ekstra Bladets allerede eksisterende dækning.

Det gælder også udtalelsen om, at Klager ”har forrådt de mennesker, som kvit og frit med åbent hjerte har fortalt hende om utallige ubehageligheder".

Udtalelsen fremstår klart som [Person A]s personlige kommentar og udgør ikke en faktisk oplysning, der er egnet til efterprøvelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at forelæggelsens primære formål er at sikre korrekt information og mulighed for at korrigere ukorrekte oplysninger.

Vurderinger og kommentarer er udtryk for personlige holdninger og værdidomme og kan ikke korrigeres eller bevises/modbevises.

Det fremgår også af Pressenævnets praksis.

Som det fremgår af udtalelsen af 6. juni 2025, har Ekstra Bladet på tidspunktet for publicering af artiklen allerede adskillige gange via forskellige kontaktmetoder forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om sagen og kritikken af Klagers Instagramopslag, jf. Bilag A og optagelserne behandlet i klagen under sagsnr.

2025-06221.

Klager har således fået forelagt essensen af den fremsatte kritik af Klagers sag og Klagers fralæggelse af ansvaret for sine strafbare handlinger, og Klager har haft mulighed for at komme til orde herom.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at hun ikke er blevet forelagt udtalelserne fra [Person A] og dermed ikke har fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4 og A.

5.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Artiklen ”[Person A] raser over [Klager]: - Hun har forrådt os!

” har følgende underrubrik

”Det er ikke mange varme tanker, som [Person A] sender [Klager]s vej, efter hun er blevet sigtet for identitetstyveri og stalking”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Selv var han en ærgerlig hovedperson i [Klager]s program [Programserien], efter han i flere år var offer for tyveri af fotos og kærlighedsscams.

Og det falder derfor den danske dj, tv- og radiovært [Person A] for brystet, at selvsamme vært for programmet om identitetstyveri og stalking selv er blevet sigtet efter disse paragraffer.

[Teksten ”selvsamme vært for programmet om identitetstyveri og stalking selv er blevet sigtet efter disse paragraffer” er fremhævet med rød skrift og understreget og udgør et link til artiklen: ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” bragt den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet .

]

Sådan lyder det i hvert fald i et langt skriv på Facebook, der går under navnet '[Klager]s nederlag'.

[Teksten ”der går under navnet '[Klager]s nederlag'” udgør et link til et Facebook-opslag skrevet og offentliggjort af [Person A] den 18. februar 2025 på hans Facebook-side, Pressenævnet .

]

Det drejer sig om DR-programmet [Programserien], hvor [Klager] over seks afsnit snakkede med ofre for identitetstyveri på digitale medier, og her var [Person A] en af dem.

'Jeg og andre i dokumentarserien krængede vores hjerte, sjæl og ubehagelige oplevelser ud for [Klager] (.

.

.) Jeg synes, hun har forrådt de mennesker, som kvit og frit med åbent hjerte har fortalt hende om utallige ubehageligheder,' lyder det fra den danske dj og radiovært, der yderligere supplerer

'Foruden at det er ulovligt, finder jeg det dybt, dybt kynisk at benytte de selvsamme ‘greb’, hun har arbejdet med professionelt.

'”

[…]

”Selv beskriver han, hvordan hændelser - som dem [Klager] er sigtet for - både kan koste 'angst, depressioner og PTSD-lignende symptomer', hvorfor han ikke mener, at der findes nogen som helst undskyldning for at have udsat andre mennesker for det, mens han henviser til det opslag, [Klager] lagde på Instagram mandag aften.

[Klager] har i opslaget henvist til, at hun 'ikke var alene om det', og det er dybt forkasteligt ifølge [Person A].

'Og det er uklædeligt i den konkrete situation ikke at anerkende, at hun og hun alene har skidt godt og grundigt i nælderne.

'

[…]

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio- og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 17. februar 2025 (om aftenen) lagde et opslag på Instagram vedrørende den omtalte sag, hvor hun blandt andet har skrevet, at hun har erkendt, og at hun tager ”det fulde ansvar”.

Pressenævnet finder, at udsagnene fra [Person A] om, blandt andet, at ”Jeg synes, hun har forrådt de mennesker, som kvit og frit med åbent hjerte har fortalt hende om utallige ubehageligheder”, ”Foruden at det er ulovligt, finder jeg det dybt, dybt kynisk at benytte de selvsamme ‘greb’, hun har arbejdet med professionelt” og ”det er uklædeligt i den konkrete situation ikke at anerkende, at hun og hun alene har skidt godt og grundigt i nælderne” fremstår som [Person A]s subjektive vurdering og reaktion på det Instagram-opslag, [Klager] har skrevet og offentliggjort på Instagram den 17. februar 2025 samt hans subjektive kommentar til det omtalte program [Programserien], som [Person A] selv har medvirket i, og hvor [Klager] var vært.

Uanset, at der i vurderingen fra [Person A] er anvendt en sprogbrug, der retter en række beskyldninger mod [Klager], finder nævnet, at der i den konkrete situation ikke er tale om beskyldninger, der har en sådan faktisk karakter, at der er tale om beskyldninger, der skal forelægges.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at udtalelserne er fremsat som en kommentar til det opslag [Klager] selv har publiceret på Instagram, og at hun dermed må have kunne forvente reaktioner herpå.

Pressenævnet finder således ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke særskilt at forelægge kritikken for [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. marts 2026