Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06218

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06218

Subjektive vurderinger skulle ikke forelægges

Indsæt uddrag: ®Ekstra Bladet omtalte i februar 2025, at en person, der blandt andet var kendt fra radio og TV, var blevet sigtet i en sag.

Pågældende havde i den forbindelse lagt et opslag på Instagram, hvor hun kommenterede sagen.

Ekstra Bladet bragte herefter en artikel, hvor en kommunikationsekspert kom med sin vurdering af pågældendes opslag.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke havde forelagt ekspertudtalelserne for hende.

Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Ekspert om [Klager]-sag: 'En mand var ikke sluppet afsted med det'” bragt den 18. februar 2025 på ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

- henvendelser til [Klager]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af de kontaktforsøg, mediet rettede til [Klager] forud for offentliggørelsen.

Den 17. februar 2025 kl.

10.10 sendte Ekstra Bladet følgende besked til [Klager] via Instagram

”Hej [Klager],

Vi kan godt forstå, at du nu har tilstået i den sag, hvor du er blevet sigtet for i en længere periode i sommeren 2024 at have chikaneret en kvinde og udsat hende for identitetstyveri.

Det fremgår blandt andet af Se og Hør og B.

T.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis det er en lidt betændt sag for dig og din familie i øjeblikket, men jeg vil alligevel høre, om du eventuelt kunne have lyst til at give en kommentar til sagen.

Hvordan har du oplevet forløbet, og hvordan har du det med, at du skal i retten?

Hvis du har lyst kan du også fange mig på [telefonnummer].

Bedste hilsner [Journalist 1], Ekstra bladet.

”

Den 17. februar 2025 kl.

13.16 forsøgte Ekstra Bladet at kontakte [Klager] telefonisk.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, hvilket telefonnummer det udgående opkald blev foretaget til, samt at opkaldet varede 8 sekunder.

Den 17. februar 2025 kl.

13.17 sendte Ekstra Bladet en besked til [Klager] via iMessage.

Af denne fremgår

”Hej [Klager], jeg har forsøgt at skrive til dig på Ekstra Bladets Instagram uden held, og jeg vil derfor lige forsøge dig her.

Jeg skriver, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner [Journalist 1], Ekstra bladet.

”

Den 17. februar 2025 kl.

13.20 sendte Ekstra Bladet endnu en besked via Instagram

”Hej [Klager]

Jeg tillader mig lige at skrive igen.

Jeg henvender mig, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner [Journalist 1], Ekstra bladet.

”

- henvendelser til [Klager]s advokat, [Advokat A]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af den kontakt, der var mellem mediet og [Klager]s advokat forud for offentliggørelsen.

Den 17. februar 2025 kl.

13.24 kontaktede [Klager]s advokat Ekstra Bladet.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at det indgående opkald varede 11 minutter.

Den 17. februar 2025 kl.

14.48 kontaktede Ekstra Bladet [Klager]s advokat.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at Ekstra Bladet foretog to udgående opkald af henholdsvis 4 og 9 sekunders varighed.

Den 17. februar 2025 kl.

14.49 sendte Ekstra Bladet følgende tekstbesked til [Klager]s advokat

”Hej [Advokat A],

Jeg har forsøgt at ringe dig op.

Vil du ringe ved lejlighed?

Bh [Journalist 1], Ekstra Bladet”

Den 18. februar 2025 kl.

15.22 kontaktede Ekstra Bladet igen [Klager]s advokat telefonisk.

Parterne havde herefter en korrespondance via iMessage.

Af denne fremgår

” Advokaten : Beklager, jeg kan ikke tale nu.

Ekstra Bladet : Hej [Advokat A], det er [Journalist 1] fra Ekstra Bladet.

Jeg vil høre, om du har tid til et kort kald på et tidspunkt?

Advokaten : Sidder i retsmøde – hvad vil du spørge til?

Ekstra Bladet : Jeg vil blot høre, om du har mulighed for at sætte et par ord på, hvad I går efter i retten i forhold til straf.

Eller om meldingen fortsat lyder, at du ikke ønsker at kommentere det.

”

Advokaten : Kære [Journalist 1].

Som meddelt i går har jeg ingen kommentarer.

Vi tager det i retten.

Bh.

[Advokat A].

Ekstra Bladet : Det er i orden.

Tak for svar.

”

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 18. februar 2025 kl.

21.30 artiklen ”Ekspert om [Klager]-sag: 'En mand var ikke sluppet afsted med det'” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Person 3] er ikke imponeret over den kriserespons, tv- og radioværten gav mandag aften på Instagram, efter at Ekstra Bladet som de første havde navngivet [Klager] i forbindelse med politisag om stalking og identitetstyveri”

Der er i artiklen indsat en video, som indeholder Ekstra Bladets konfrontationsoptagelse af [Klager] og [Person 2].

I videoen ses journalist [Journalist 2] opsøge [Klager] og [Person 2] på gaden.

Af artiklen fremgår videre

”Når kendte personer er udsat for shitstorme, dukker de som regel op – kommunikationsrådgiverne.

Enten fordi en person i modvind selv har bedt om hjælp til krisestyring fra en af slagsen eller fordi medierne svælger i vurderinger fra disse medieeksperter, som kan give sit besyv med omkring sager, der optager danskerne.

I forbindelse med tv- og radiopersonlighed [Klager]s aktuelle modvind, hvor hun er sigtet for stalking og identitetstyveri, har den kendte kommunikationsrådgiver [Person 3] dog besluttet helt af sig selv at give sin vurdering på egen Facebook-profil [Teksten ”egen Facebook-profil” udgør et link til [Person 3]s Facebook-profil, Pressenævnet ]

Vildt kriserespons

Hun stiller sig således tvivlende overfor det svar, [Klager] mandag aften lagde ud på Instagram [Teksten ”[Klager] mandag aften lagde ud på Instagram” udgør et link til artiklen: ”Efter sigtelse for stalking og identitetstyveri: Nu reagerer [Klager]” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ] hvor [Klager] erkender, at hun har fejlet, men dog også forsøger at finde en undskyldning for/forklaring på, hvorfor hun agerede som hun gjorde i sagen, hvor hun er sigtet for i mindst 81 tilfælde at have brugt offerets oplysninger.

Læs alt om sagen her [Teksten ”Læs alt om sagen her” er fremhævet med rød skrift og understregning og udgør et link til artiklen: ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 3].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 3] er direktør i [Firma A] og har ofte en holdning til de sager, der optager danskerne, hvad angår bl.a. shitstorme og kriser.

Hun bestyrer selv en podcast om emnet, [Programtitel].

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er journalist og vært.

Hun var i fjor med i TV 2's populære '[Program A]', men røg hurtigt ud.

”

Af artiklen fremgår videre

”'Min konklusion er, at [Klager] nok tager ansvar for egne handlinger, men hun forsøger at bortforklare dem, relativisere dem og fremkommer ikke med noget, der ligner en undskyldning.

Jeg synes også, det er et vildt kriserespons, når man tænker på, at [Klager] har været vært på en række DR-programmer om identitetstyveri, hvor man skulle tro, at hendes sympati var for ofrene', skriver [Person 3] blandt andet om sagen.

Køber det råt

Hun nævner samtidig, at hun opfatter de 4000 likes på [Klager]s Instagram-opslag som en tommel op til gerningspersonen og en ditto ned til offeret.

'Jeg bruger nærmest aldrig det her udtryk, men vil gøre en undtagelse.

En mand var simpelthen ikke sluppet afsted med sådan en form for respons', lyder det fra [Person 3], som bl.a. fortsætter

'Der er tale om en lang række kriminelle handlinger, en gerningsperson og et offer.

Vi kender kun [Klager]s version og mange køber den råt'.

Ekstra Bladet har spurgt [Person 3], hvad hun mener med, at en mand - i hendes øjne - ikke var sluppet så nemt.

- Hvis en mand var kommet med så mange bortforklaringer og havde victimblamet , så havde den mand ikke fået 4000 likes - han var blevet svinet til.

- Jeg håber ikke, hun har haft en kriserådgiver på og at nogen har rådgivet hende professionelt.

Det er et af de værste kriserespons, jeg nogensinde har set, siger [Person 3] i telefonen.

Flere kendte har smidt et like på [Klager]s opslag - heriblandt [Person 4], [Person 5] og [Person 6].

”

Der har i artiklen været indsat et Instagram-opslag, hvoraf fremgår: ”Linket til dette billede eller denne video kan være beskadiget, eller opslaget er muligvis blevet fjernet”.

Af artiklen fremgår videre

” Helt vildt

[Person 3] skriver i sit Facebook-opslag, at [Klager] i hendes øjne til dels er lykkedes med sin kommunikations-strategi.

'Selvfølgelig kan følelserne løbe af med en, og man kan reagere uhensigtsmæssigt, men at så mange synes, det er superfjong, overrasker mig alligevel.

(.

.

.) Men at man flere måneder efter, hvor man har haft tid til at reflektere og tænke sig om, ikke kan komme op med et bedre respons end dette, er helt vildt', bedyrer [Person 3].

Ekstra Bladet fangede, som det kan ses herunder, tidligere tirsdag [Klager] og hendes mand på gaden.

Her gjorde [Klager] det tydeligvis klart, at hun ikke har mere at sige om sagen for nu.

”

Videoindslaget med Ekstra Bladets konfrontationsoptagelse af [Klager] og [Person 2], der fremgår indledningsvist af artiklen, er også indsat her.

Der er i artiklen indsat endnu et videoindslag af 2 minutter og 47 sekunders varighed.

I videoindslaget fortæller en journalist fra Ekstra Bladet blandt andet om, at [Klager] har set sig sur på en anden kvinde, og at hun derfor systematisk har chikaneret hende, stalket hende og har misbrugt hendes identitet 81 gange.

Der vises uddrag af et Instagram-opslag, [Klager] har skrevet, og det oplyses, at hun har været vært på et tv-program om identitetstyveri.

Journalisten fortæller, at Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar til sagen, og i den forbindelse afspilles en redigeret udgave af den konfrontationsoptagelse, der også er indsat både øverst i artiklen og lige før videoindslaget.

Øvrige oplysninger

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt det i artiklen omtalte Facebook-opslag, skrevet af [Person 3] den 18. februar 2025.

I opslaget er indsat skærmbilleder af det omtalte Instagram-opslag fra [Klager].

Ekstra Bladet har herudover indsendt skærmbilleder fra [Klager]s Instagram-profil, hvor hun blandt andet har lagt billeder ud af sin private bolig samt skærmbilleder af en Instagramprofil med navnet [Profilnavn].

Af profilen fremgår ”Følg med i tanker, renoveren og jammer – når vi flytter ind i vores drømmehus kh @[Klager] og @[Person 2]”.

Af det indsendte materiale fremgår det, at parret bor i [Stedsangivelse], ligesom der er flere billeder af huset.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” Samlede klager over Ekstra Bladet

Ekstra Bladet har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 30 artikler - plus en liveblog fra mit retsmøde - om mig, [Klager], derudover også om min medklager (og mand) [Person 2].

De har henvendt sig tre gange på SMS til [Klager] - og så en enkelt gang med rullende kameraer (se klage 3.).

Til sammenligning er min mand - og medklager - [Person 2] blevet forelagt citater, oplysninger og har fået gentagne opkald, beskeder og mails om de artikler, der omhandlede ham.

Her er der klart blevet gjort noget for at forelægge ham de oplysninger, som de gerne vil have kommentarer på.

Jeg har fået tre beskeder samlet.

Jeg har blokeret Ekstra Bladet på sociale medier inden denne sag, men de har stadig haft adgang til at kntakte mig via telefon og mail.

Hvilket de som bekendt har benyttet sig af tre gange via sms.

Der er derudover et (1) ubesvaret opkald fra samme nummer kl.

13:16 den 17/2.

Alle er fra [Journalist 1].

Der er derudover blevet spurgt, om jeg havde nogen kommentarer på vej ind til mit retsmøde den 26. marts 2025.

Jeg ved ikke, hvem den person var.

[Klager] har herefter i forhold til den påklagede artikel anført følgende

” Manglede forelæggelse.

[Person 3] kommer med en lang række anklager og [Klager] er på intet tidspunkt blevet forelagt disse.

I artiklen henvises der til en video, hvor Ekstra Bladet opsøger os på vores beskyttede adresse for at spørge til min erkendelse til et kommende retsmøde, men der er på intet tidspunkt spurgt til, hvad jeg har at sige til [Person 3]s kritik.

Ligesom der ikke er rettet henvendelse hverken med besked eller med opkald, jeg bliver ganske enkelt ikke forelagt [Person 3]s kritikpunkter.

”

[Klager] ved advokat [Advokat B] har som svar på Ekstra Bladets udtalelse anført blandt andet, at

”[…] På vegne af Klager skal det gøres gældende, at Ekstra Bladet ved offentliggørelsen af artiklen ’Ekspert om [Klager]-sag: En mand var ikke sluppet afsted med det’, bragt den 18. februar 2025 klokken 21.30, har tilsidesat god presseskik, herunder navnlig ved at undlade en tilstrækkelig og rimelig forelæggelse af alvorlige anklager og kritikpunkter rettet mod Klager.

Det følger af retningslinjer for god presseskik punkt A.

3, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Artiklen indeholder en række kritiske udtalelser fra [Person 3].

Det fremgår af Ekstra Bladets udtalelse af 6. juni i Pressenævnets sag, at kritikken blev forelagt Klager i forbindelse med en fysisk henvendelse foran Klagers bolig samme dag.

Se sagen med sagsnummer 2025-06221.

Det bestrides, at denne henvendelse opfylder kravet til forelæggelse.

¬Som det fremgår af optagelsen, spørger Ekstra Bladets journalist alene: ”Har I nogen kommentarer til sagen?

” samt ”Påtager du dig det fulde ansvar, [Klager]?

”.

Disse generelle og åbne spørgsmål udgør ikke en konkret forelæggelse af de udtalelser og vurderinger fra [Person 3], som senere blev gengivet i artiklen.

Det kan heller ikke tillægges betydning, at Ekstra Bladet på et tidligere tidspunkt samme dag rettede telefonisk henvendelse til Klagers advokat.

Det følger ikke heraf, at Klager derved er blevet gjort bekendt med den præcise karakter af [Person 3]s kritik.

Ekstra Bladet anfører endvidere, at det ”må have stået Klager klart”, at mediets dækning ville have en kritisk vinkel.

Dette bestrides.

Det er efter de presseetiske regler nødvendigt, at kritiske oplysninger faktisk forelægges konkret og med rimelig svarfrist.

Klagers synspunkt understøttes af Pressenævnets praksis, hvor nævnet gentagne gange har kritiseret medier for utilstrækkelig forelæggelse.

I sag nr. 2024-08544 kritiserede nævnet Fredericia Dagblad, da kritikken i en artikel ikke var fremgået klart af den forudgående henvendelse til den kritiserede part, og ingen svarfrist var angivet.

Tilsvarende i sag nr. 2023-03561, hvor EjendomsWatch blev kritiseret for ikke at forelægge alvorlige beskyldninger for den implicerede direktør forud for publicering.

Ligeledes udtalte Pressenævnet i sag nr. 2009-6-0807 kritik mod B.

T.

for at bringe en ensidig gengivelse af en sag, uden at de øvrige involverede blev givet mulighed for at kommentere.

Når de pågældende udsagn og anklager ikke er blevet korrekt forelagt, og når artiklen samtidig har en stærkt negativ fremstilling af Klager, foreligger der en væsentlig tilsidesættelse af disse grundlæggende presseetiske forpligtelser.

På den baggrund gøres det gældende, at Ekstra Bladets fremgangsmåde udgør en tilsidesættelse af god presseskik, og at Pressenævnet bør udtale kritik.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”[…] Generelt om Klager, det påklagede indhold og dialogen med Klager

Klager er en dansk prisvindende journalist, forfatter, klummeskribent, moderator og radio- og tv-vært, som bl.a. er kendt fra Radio 100, P3 og P4 samt en række tv-programmer bragt på DR og TV2, herunder senest bl.a. som podcastvært på ’[Program B]’ fra 2022, ’[Program C]’ fra 2024 og som medvirkende i tv-programmet ’[Program A]’ fra 2023.

Klager er derudover kendt for at være gift med [Person 2] Hansen, der også er en dansk journalist, influencer, podcast-, radio- og tv-vært, og som er særligt kendt for radioprogrammerne ’[Program D]’ og ’[Program E]’.

Klagers offentlige Instagramprofil har pt.

over 38.000 følgere, hvorfra klager deler oplysninger og billeder fra sit privatliv og erhvervsliv, ligesom Klager sammen med sin ægtefælle har en offentlig Instagramprofil med over 29.000 følgere, der indeholder opslag om renovering af deres private bolig.

Klager og Klagers ægtefælle har desuden i 2024 udtalt sig om deres privatliv og parforhold i podcasten ’[Program F]’.

Klager har derudover været vært på tv-programmet ”[Program G]”, bragt på DR3 i 2017.

Programmet satte fokus på identitetstyveri og konsekvenserne heraf for de mennesker, der udsættes for forbrydelsen.

Programmer satte også fokus på, hvilke typer af personer, der begår identitetstyveri, samt hvad der får dem til at misbruge andres identitet online.

Ekstra Bladet arbejdede i februar 2025 på en historie om sigtelsen af Klager for identitetstyveri og stalking, der omfattede systematisk chikane af en kvinde og misbrug af kvindens identitet i mere end 81 tilfælde.

Ekstra Bladet bragte den 17. februar 2025 klokken 10.23 artiklen ”Medier: Dansk kendis sigtet for stalking og identitetsmisbrug”, hvori Klager ikke identificeres.

Artiklen er en citathistorie fra B.

T.

og Se & Hør, som på daværende tidspunkt ikke havde identificeret Klager.

Ekstra Bladet havde på tidspunktet for citathistorien endnu ikke modtaget retsmødebegæringen fra Københavns Byret, og Ekstra Bladet havde på publiceringstidspunktet for citathistorien ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne deri.

Det bemærkes, at artiklen ikke er en del af ovennævnte klagesager.

Efter modtagelse af retsmødebegæringen bragte Ekstra Bladet samme dag kl.

16.24 artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215), hvori Ekstra Bladet identificerede Klager som sigtet i sagen.

Det fremgår af artiklen, at sagen ifølge retsmødebegæringen var planlagt som en tilståelsessag.

Den 17. februar 2025 bragte Klager et opslag på Instagram, hvor Klager omtaler sagen og sin involvering deri.

Efter publiceringen af artiklen ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025- 06215) bragte Ekstra Bladet en række andre artikler, der satte fokus på Klagers sag, herunder forskellige mediepersoners reaktioner på og udtalelser om sagen, samt eksperters udtalelser om identitetstyveri generelt (sagerne nr. 2025-06218, 2025-06221, 2025-06223, 2025-06228, 2025-06229 og 2025-06231).

Ekstra Bladet satte også fokus på sagen mod Klager i to afsnit af Ekstra Bladets samtalepodcast ”Bare mellem os” (sagerne nr. 2025-06233 og 2025-06235).

Ekstra Bladet har forud for omtale af Klagers tilståelsessag, herunder Klagers egne udtalelser herom, adskillige gange forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om sagen ved at kontakte Klager og Klagers advokat flere gange via SMS, telefoniske opkald og sociale medier.

Klager og Klagers advokat har imidlertid afvist at kommentere på sagen og har heller ikke besvaret flere af Ekstra Bladets henvendelser.

Klager blev den 26. marts 2025 idømt 30 dages betinget fængsel for forholdene i henhold til sigtelsen.

Klager ankede ikke dommen.

Klagerne

Generel klage over manglende forelæggelse (alle sagsnr.)

Klagerne i sag nr. 2025-06215/-06218/-06221/-06223/-06228/-06229/-06231/-06233 og -06235 indeholder alle en klage over manglende forelæggelse og utilstrækkelige forelæggelsesbestræbelser.

Klager oplyser i den forbindelse, at Ekstra Bladet alene har forelagt for Klager tre gange via SMS, én gang telefonisk og én gang via fysisk fremmøde.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Ekstra Bladet har under de relevante sagsnumre besvaret Ekstra Bladets forelæggelsesbestræbelser i relation til de konkrete oplysninger og historier, som Ekstra Bladet har bragt, og der henvises derfor til de konkrete sager for en gennemgang heraf.

[…]

Ekstra bladet har i forhold til den konkrete klagesag anført følgende

Sag nr. 2025-06218

Klagen angår artiklen ’Ekspert om [Klager]-sag: En mand var ikke sluppet afsted med det’ bragt den 18. februar 2025 klokken 21.30.

Klager anfører, at Ekstra Bladet ikke har forelagt udtalelser fremsat af [Person 3], som medvirker i artiklen, hvilket afvises af Ekstra Bladet.

Klager henviser også til optagelserne, der indgår i artiklen, og som er foretaget tidligere samme dag.

Disse optagelser er påklaget i Pressenævnets sag nr. 2025-06221, og der henvises således til Ekstra Bladets udtalelser herom ovenfor.

Artiklen omhandler [Person 3]s Facebookopslag bragt den 18. februar 2025, hvori [Person 3] udtaler sig om Klagers opslag på Instagram bragt 17. februar 2025, som også er beskrevet ovenfor under sag nr. 2025-06221.

[Person 3] er en kendt erhvervskvinde, radio- og tv-vært samt indehaver af PR-bureauet [Firma A].

Artiklen gengiver både hele Klagers Instagramopslag samt dele af [Person 3]s Facebookopslag.

Af artiklen fremgår, at [Person 3] bl.a. har skrevet følgende om Klager

” 'Min konklusion er, at [Klager] nok tager ansvar for egne handlinger, men hun forsøger at bortforklare dem, relativisere dem og fremkommer ikke med noget, der ligner en undskyldning.

Jeg synes også, det er et vildt kriserespons, når man tænker på, at [Klager] har været vært på en række DR-programmer om identitetstyveri, hvor man skulle tro, at hendes sympati var for ofrene', skriver [Person 3] blandt andet om sagen.

Køber det råt

Hun nævner samtidig, at hun opfatter de 4000 likes på [Klagers] Instagram-opslag som en tommel op til gerningspersonen og en ditto ned til offeret.

'Jeg bruger nærmest aldrig det her udtryk, men vil gøre en undtagelse.

En mand var simpelthen ikke sluppet afsted med sådan en form for respons', lyder det fra [Person 3], som bl.a. fortsætter: 'Der er tale om en lang række kriminelle handlinger, en gerningsperson og et offer.

Vi kender kun Klagers version og mange køber den råt'.

Ekstra Bladet har spurgt [Person 3], hvad hun mener med, at en mand - i hendes øjne - ikke var sluppet så nemt.

- Hvis en mand var kommet med så mange bortforklaringer og havde victimblamet, så havde den mand ikke fået 4000 likes - han var blevet svinet til.

- Jeg håber ikke, hun har haft en kriserådgiver på og at nogen har rådgivet hende professionelt.

Det er et af de værste kriserespons, jeg nogensinde har set, siger [Person 3] i telefonen .

”

Efter Ekstra Bladets opfattelse udgør de citerede udtalelser [Person 3]s subjektive fortolkning og faglige vurdering af samt kommentar til Klagers Instagramopslag.

Det fremgår tydeligt af artiklen og de citerede udtalelser.

De citerede udtalelser indeholder ingen oplysninger af faktuel karakter, der kan eller påkræver nærmere efterprøvelse, herunder forelæggelse for Klager.

Det bemærkes, at den eneste udtalelse af faktuel og agtelsesforringende karakter er citatet ”'Der er tale om en lang række kriminelle handlinger, en gerningsperson og et offer.

Vi kender kun [Klagers] version og mange køber den råt'.

” Oplysningerne, der fremgår af citatet, er imidlertid dokumenteret i retsmødebegæringen og kan lægges til grund uden nærmere efterprøvelse.

For så vidt angår [Person 3]s vurdering af, at Klager forsøger at fralægge sig ansvaret for sine strafbare handlinger bemærkes, at Ekstra Bladet forelagde denne kritik i forbindelse med Ekstra Bladets fysiske henvendelse i nærheden af Klagers bolig samme dag (dvs. den 18. februar 2025), som er beskrevet under sag nr. 2025-06221.

Derudover har Ekstra Bladet, jf. Bilag A, den 18. februar 2025 kl.

15.22 (og dermed forud for publiceringen af artiklen) også kontaktet Klagers advokat telefonisk for at indhente en kommentar til den seneste udvikling i sagen, herunder Klagers Instagramopslag og reaktionerne herpå, som imidlertid ikke blev besvaret.

Ekstra Bladets journalist sendte efterfølgende Klagers advokat en opfølgende SMS, men Klagers advokat afviste at kommentere sagen.

Dertil kommer, at Klager – når Klager vælger offentligt at stille sig frem og udtale sig om sin sag og i den forbindelse fremsætte alvorlige anklager mod offeret – må påregne, at Klagers udtalelser vil blive genstand for offentlig deling og kommentering, herunder fra andre offentlige personer, og at denne kommentering ikke i hvert tilfælde kræver eller muliggør forelæggelse.

Det må således have stået Klager klart, at Ekstra Bladets artikler, herunder den påklagede artikel, ville have en kritisk vinkel på Klagers sag og Instagramopslag, ligesom Klager har haft mulighed for at komme til orde.

Dette understøttes også af Pressenævnets praksis, herunder Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0378, hvor Pressenævnet ikke udtalte kritik af mediets forelæggelsesbestræbelser eller forelæggelsens generelle karakter (og som ikke blev besvaret), da klageren var bekendt med, at mediet ville bringe en kritisk historie, og da klageren havde haft mulighed for at udtale sig herom.

Ekstra Bladet har i artiklen derudover gengivet Klagers Instagramopslag, hvori Klager udtaler sig om tilståelsessagen.

Klager kommer dermed til orde i artiklen.

Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladet har handlet i overensstemmelse med god presseskik.

”

Ekstra Bladet har til klagers bemærkninger af 23. juni 2025 supplerende anført blandt andet

[…] Ekstra Bladet henviser til udtalelsen af 6. juni, hvoraf fremgår, at artiklen efter Ekstra Bladets opfattelse ikke indeholder nye oplysninger af faktuel karakter, der har påkrævet særskilt forelæggelse.

Udtalelserne i artiklen udgør [Person 3]s subjektive fortolkning og faglige vurdering af samt kommentar til Klagers Instagramopslag.

Artiklens faktiske oplysninger er dokumenteret i retsdokumenter, og den fremsatte kritik af Klagers Instagramopslag går ikke videre, end Ekstra Bladets allerede eksisterende dækning.

Ekstra Bladet har før publicering af Ekstra Bladets omtale af Klager, herunder den påklagede artikel – forsøgt at indhente en kommentar fra Klager via telefonopkald, SMS og fysisk fremmøde.

Ekstra Bladet har således forelagt essensen af den fremsatte kritik, der fremgår af artiklen, herunder kritikken af, at Klager fralægger sig en del af ansvaret for sine strafbare handlinger.

Klager har dermed været bekendt med, at Ekstra Bladets dækning af Klager og Klagers Instagramopslag ville have en kritisk vinkel, hvilket Klager har haft mulighed for at forholde sig til.

Dette er i overensstemmelse med god presseskik og understøttes af Pressenævnet praksis.

Klagers henvisning til Pressenævnets kendelser er i øvrigt ikke sammenlignelige med denne sag, idet det bemærkes at sag nr. 2009-6-0807 angik alvorlige beskyldninger om, at et drabsoffer havde være voldelig mod drabsmanden, hvilket ikke var forsøgt dokumenteret eller på nogen måde efterprøvet, herunder forelagt for de pårørende.

I sag nr. 2024-08544 blev en række beskyldninger om et elselskabs forretningsmetoder og snyd alene forelagt én enkelt gang via selskabets kundeservice med oplysning om, at mediet ville i kontakt med selskabet, og uden angivelse af, hvad artikel og kritikken omhandlede.

I sag nr. 2023-03561 udtalte Pressenævnet kritik af mediet for ikke at have forelagt oplysninger om en række meget konkrete episoder, hvor en direktør havde medvirket til forsøg på omgåelse af partistøttereglerne.

Ekstra Bladet har imidlertid netop adskillige gange via forskellige kontaktmetoder forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om sagen og kritikken af Klagers Instagramopslag, jf. Bilag A og optagelserne behandlet i klagen under sagsnr.

2025-06221.

Klagers henvisning til ovennævnte kendelser understøtter dermed ikke klagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at hun ikke er blevet forelagt de beskyldninger fra [Person 3], der er fremsat mod hende i artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4 og A.

5.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Artiklen ”Ekspert om [Klager]-sag: 'En mand var ikke sluppet afsted med det'” har følgende underrubrik

”[Person 3] er ikke imponeret over den kriserespons, tv- og radioværten gav mandag aften på Instagram, efter at Ekstra Bladet som de første havde navngivet [Klager] i forbindelse med politisag om stalking og identitetstyveri”

[…]

”Når kendte personer er udsat for shitstorme, dukker de som regel op – kommunikationsrådgiverne.

Enten fordi en person i modvind selv har bedt om hjælp til krisestyring fra en af slagsen eller fordi medierne svælger i vurderinger fra disse medieeksperter, som kan give sit besyv med omkring sager, der optager danskerne.

I forbindelse med tv- og radiopersonlighed [Klager]s aktuelle modvind, hvor hun er sigtet for stalking og identitetstyveri, har den kendte kommunikationsrådgiver [Person 3] dog besluttet helt af sig selv at give sin vurdering på egen Facebook-profil [Teksten ”egen Facebook-profil” udgør et link til [Person 3]s Facebook-profil, Pressenævnet ].

Vildt kriserespons

Hun stiller sig således tvivlende overfor det svar, [Klager] mandag aften lagde ud på Instagram [Teksten ”[Klager] mandag aften lagde ud på Instagram” udgør et link til artiklen: ”Efter sigtelse for stalking og identitetstyveri: Nu reagerer [Klager]” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ], hvor [Klager] erkender, at hun har fejlet, men dog også forsøger at finde en undskyldning for/forklaring på, hvorfor hun agerede som hun gjorde i sagen, hvor hun er sigtet for i mindst 81 tilfælde at have brugt offerets oplysninger.

Læs alt om sagen her [Teksten ”Læs alt om sagen her” er fremhævet med rød skrift og understregning og udgør et link til artiklen: ”Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” offentliggjort den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].

[…]

'Min konklusion er, at [Klager] nok tager ansvar for egne handlinger, men hun forsøger at bortforklare dem, relativisere dem og fremkommer ikke med noget, der ligner en undskyldning.

Jeg synes også, det er et vildt kriserespons, når man tænker på, at [Klager] har været vært på en række DR-programmer om identitetstyveri, hvor man skulle tro, at hendes sympati var for ofrene', skriver [Person 3] blandt andet om sagen.

Køber det råt

Hun nævner samtidig, at hun opfatter de 4000 likes på [Klager]s Instagram-opslag som en tommel op til gerningspersonen og en ditto ned til offeret.

'Jeg bruger nærmest aldrig det her udtryk, men vil gøre en undtagelse.

En mand var simpelthen ikke sluppet afsted med sådan en form for respons', lyder det fra [Person 3], som bl.a. fortsætter

'Der er tale om en lang række kriminelle handlinger, en gerningsperson og et offer.

Vi kender kun [Klager]s version og mange køber den råt'.

Ekstra Bladet har spurgt [Person 3], hvad hun mener med, at en mand - i hendes øjne - ikke var sluppet så nemt.

- Hvis en mand var kommet med så mange bortforklaringer og havde victimblamet , så havde den mand ikke fået 4000 likes - han var blevet svinet til.

- Jeg håber ikke, hun har haft en kriserådgiver på og at nogen har rådgivet hende professionelt.

Det er et af de værste kriserespons, jeg nogensinde har set, siger [Person 3] i telefonen.

Flere kendte har smidt et like på [Klager]s opslag - heriblandt [Person 4], [Person 5] og [Person 6].

”

[…]

” Helt vildt

[Person 3] skriver i sit Facebook-opslag, at [Klager] i hendes øjne til dels er lykkedes med sin kommunikations-strategi.

'Selvfølgelig kan følelserne løbe af med en, og man kan reagere uhensigtsmæssigt, men at så mange synes, det er superfjong, overrasker mig alligevel.

(.

.

.) Men at man flere måneder efter, hvor man har haft tid til at reflektere og tænke sig om, ikke kan komme op med et bedre respons end dette, er helt vildt', bedyrer [Person 3].

Ekstra Bladet fangede, som det kan ses herunder, tidligere tirsdag [Klager] og hendes mand på gaden.

Her gjorde [Klager] det tydeligvis klart, at hun ikke har mere at sige om sagen for nu.

”

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio- og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 17. februar 2025 (om aftenen) lagde et opslag på Instagram vedrørende den omtalte sag, hvor hun blandt andet har skrevet, at hun har erkendt, og at hun tager ”det fulde ansvar”.

Pressenævnet finder, at udsagnene fra kommunikationsekspert, [Person 3], blandt andet, at ”'Min konklusion er, at [Klager] nok tager ansvar for egne handlinger, men hun forsøger at bortforklare dem, relativisere dem og fremkommer ikke med noget, der ligner en undskyldning.

Jeg synes også, det er et vildt kriserespons, når man tænker på, at [Klager] har været vært på en række DR-programmer om identitetstyveri, hvor man skulle tro, at hendes sympati var for ofrene', skriver [Person 3] blandt andet om sagen.

” og ”Hvis en mand var kommet med så mange bortforklaringer og havde victimblamet , så havde den mand ikke fået 4000 likes - han var blevet svinet til.

- Jeg håber ikke, hun har haft en kriserådgiver på og at nogen har rådgivet hende professionelt.

Det er et af de værste kriserespons, jeg nogensinde har set, siger [Person 3] i telefonen.

” fremstår som [Person 3]s subjektive vurdering af det Instagram-opslag, [Klager] har skrevet og offentliggjort på Instagram den 17. februar 2025.

Uanset, at der i de subjektive vurderinger er anvendt en sprogbrug, der retter en række beskyldninger mod [Klager], finder nævnet, at der i den konkrete situation ikke er tale om beskyldninger, der har en sådan faktisk karakter, at der er tale om beskyldninger, der skal forelægges.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at udtalelserne er fremsat som en kommentar på et opslag, [Klager] selv har offentliggjort, og dermed har kunne forvente at få reaktioner på.

Pressenævnet finder således i den konkrete sag ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for ikke særskilt at forelægge kritikken for [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. marts 2026