Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06221

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06221

Ekstra Bladet får kritik for konfrontationsoptagelse

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug.

I artiklen indgik en optagelse af Ekstra Bladets konfrontation med journalisten og hendes ægtefælle, som skete i nærheden af deres bolig.

Den omtalte journalist og hendes ægtefælle klagede til Pressenævnet over manglende forelæggelse, og at Ekstra Bladet havde bragt konfrontationsoptagelsen med dem.

Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladets måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse.

Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Her er hun: [Klager 1] klapper i om stalking-sag” , som blev bragt af Ekstra Bladet den 18. februar 2025 på ekstrabladet.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over manglende forelæggelse, og at Ekstra Bladet har bragt en konfrontationsoptagelse med dem.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

- Henvendelser til [Klager 1]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af det kontaktforsøg, mediet rettede til [Klager 1] forud for offentliggørelsen.

Den 17. februar 2025 kl.

10.10 sendte Ekstra Bladet følgende besked til [Klager 1] via Instagram

”Hej [Klager 1],

Vi kan godt forstå, at du nu har tilstået i den sag, hvor du er blevet sigtet for i en længere periode i sommeren 2024 at have chikaneret en kvinde og udsat hende for identitetstyveri.

Det fremgår blandt andet af Se og Hør og B.

T.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis det er en lidt betændt sag for dig og din familie i øjeblikket, men jeg vil alligevel høre, om du eventuelt kunne have lyst til at give en kommentar til sagen.

Hvordan har du oplevet forløbet, og hvordan har du det med, at du skal i retten?

Hvis du har lyst kan du også fange mig på [telefonnummer].

Bedste hilsner

[Journalist A], Ekstra Bladet”

Den 17. februar 2025 kl.

13.16 forsøgte Ekstra Bladet at kontakte [Klager 1] telefonisk.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, hvilket telefonnummer det udgående opkald blev foretaget til, samt at opkaldet varede 8 sekunder.

Den 17. februar 2025 kl.

13.17 sendte Ekstra Bladet en besked til [Klager 1] via iMessage.

Af denne fremgår

”Hej [Klager 1],

Jeg har forsøgt at skrive til dig på Ekstra Bladets Instagram uden held, og jeg vil derfor lige forsøge dig her.

Jeg skriver, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner

[Journalist A], Ekstra Bladet”

Den 17. februar 2025 kl.

13.20 sendte Ekstra Bladet endnu en besked via Instagram

”Hej [Klager 1]

Jeg tillader mig lige at skrive igen.

Jeg henvender mig, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner

[Journalist A], Ekstra Bladet”

- Henvendelser til [Klager 1]s advokat, [Advokat A]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af den kontakt, der var mellem mediet og [Klager 1]s advokat forud for offentliggørelsen.

Den 17. februar 2025 kl.

13.24 kontaktede [Klager 1]s advokat Ekstra Bladet.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at det indgående opkalde varede 11 minutter.

Den 17. februar 2025 kl.

14.48 kontaktede Ekstra Bladet [Klager 1]s advokat.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at Ekstra Bladet foretog to udgående opkald af henholdsvis 4 og 9 sekunders varighed.

Den 17. februar 2025 sendte Ekstra Bladet følgende tekstbesked til [Klager 1]s advokat

”Hej [Advokat A],

Jeg har forsøgt at ringe dig op.

Vil du ringe ved lejlighed?

Bh

[Journalist A], Ekstra Bladet”

Den 18. februar 2025 kl.

15.22 kontaktede Ekstra Bladet igen [Klager 1]s advokat telefonisk.

Parterne havde herefter en korrespondance via iMessage.

Af denne fremgår

” Advokaten : Beklager, jeg kan ikke tale nu.

Ekstra Bladet : Hej [Advokat A], det er [Journalist A] fra Ekstra Bladet.

Jeg vil høre, om du har tid til et kort kald på et tidspunkt?

Advokaten : Sidder i retsmøde – hvad vil du spørge til?

Ekstra Bladet : Jeg vil blot høre, om du har mulighed for at sætte et par ord på, hvad I går efter i retten i forhold til straf.

Eller om meldingen fortsat lyder, at du ikke ønsker at kommentere det.

Advokaten : Kære [Journalist A].

Som meddelt i går har jeg ingen kommentarer.

Vi tager det i retten.

Bh.

[Advokat A].

Ekstra Bladet : Det er i orden.

Tak for svar.

”

Den påklagede artikel

Ekstra Bladet bragte den 18. februar 2025 artiklen ”Her er hun: [Klager 1] klapper i om stalking-sag” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Den danske radio- og tv-vært [Klager 1] og hendes mand [Klager 2] har ingen kommentarer til førstnævntes sigtelse for stalking og identitetstyveri, da Ekstra Bladet møder dem tirsdag”

Af artiklen fremgår følgende

”[Klager 1] har allerede sagt det, hun vil sige, efter Ekstra Bladet mandag kunne afsløre, at hun er sigtet for stalking og identitetstyveri.

Det forklarer den danske tv-profil og radiovært til Ekstra Bladet, da vi møder hende og hendes mand, [Klager 2], tirsdag.

- Har I nogen kommentarer til sagen?

- Nej, det tror jeg sgu ikke, vi har.

Der står allerede det, der skal stå, siger [Klager 1] til Ekstra Bladet med henvisning til det Instagram-opslag, hun lavede mandag aften, efter afsløringerne om hende havde ramt Ekstra Bladet [der er indsat et link til artiklen ”Efter sigtelse for stalking og identitetstyveri: Nu reagerer [Klager 1]” bragt den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].

- Påtager du dig det fulde ansvar, [Klager 1]?

- Vi siger tak, lyder svaret kort denne gang fra [Klager 2], der understreger, at parret ikke har lyst til at svare på flere spørgsmål om sagen.

Gik til tasterne

Mandag skrev [Klager 1] et langt opslag på Instagram om sigtelserne mod hende.

Her bedyrede hun, at hun påtager sig det fulde ansvar for sine handlinger.

’Jeg negligerer ikke, at det må have været ubehageligt.

Ligesom det er en vigtig pointe, at jeg selv indså, at mine handlinger var uhensigtsmæssige og stoppede efter få uger - også før politiet blev involveret.

Jeg har erkendt og tager naturligvis det fulde ansvar’.

Nærlæser man opslaget, kan man dog få opfattelsen af, at [Klager 1] har nogle forbehold for sin ellers påståede fulde ansvarstagen.

Samtidig hævdede hun nemlig i sit opslag, at hun fik hjælp til sin chikane: ’Jeg stod ikke alene om det, men det var klart pga.

mig det skete’.

Hun forklarer også sin opførsel med, at hendes ’ægteskabs fundament var porøst’, og at hun oplevede ’alvorlig sygdom’ i sin ’allernærmeste familie’.

Et andet forbehold i [Klager 1]s forklaring lyder: ’Men selvom den forurettede fortsatte med at kontakte min mand, så stoppede jeg med at reagere i sommer’.

Derfor forsøgte Ekstra Bladet at få svar på, i hvor høj grad hun egentlig påtager sig ansvaret for den stalking og identitetsmisbrug, hun er sigtet for - når hun i sit opslag samtidig tager diverse forbehold.

Vi ville også gerne have svar på, hvorfor hun handlede, som hun gjorde, og hvad der menes med, at hun ’ikke stod alene’, men [Klager 1] gik videre i tavshed og ønskede altså ikke at svare på Ekstra Bladets spørgsmål.

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med [Klager 1] samt hendes advokat.

Det har ikke været muligt.

Voldsom chikane

Ekstra Bladet kunne mandag afsløre, at den kendte journalist og vært, der er sigtet for stalking og identitetstyveri, netop er [Klager 1] [der er indsat et link til artiklen ”Tv-kendis [Klager 1] sigtet for stalking og identitetstyveri” bragt den 17. februar 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet ].

Anklager, som tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

[Klager 1], der er gift med tv- og podcastværten [Klager 2], skal ifølge retsmødebegæringen i en periode fra midt juli til 23. august sidste år have udsat sagens offer for omfattende og systematisk chikane i form af stalking og have misbrugt hendes identitet.

Det er blandt andet sket ved, at hun har brugt det kvindelige offers private oplysninger til at tilmelde hende eksempelvis nyhedsbreve, ligesom hun har lavet reservationer på flere restauranter i hendes navn.

Det resulterede ifølge retsmødebegæringen i, at offeret efterfølgende modtog bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.

Den danske journalist er sigtet efter straffelovens paragraf 242, som handler om stalking og straffelovens paragraf 264, som handler om identitetsmisbrug.

”

Til artiklen er indsat en video, som indeholder Ekstra Bladets konfrontationsoptagelse med [Klager 1] og [Klager 2] foretaget den 18. februar 2025.

I videoen ses journalist [Journalist B] henvende sig til [Klager 1] og [Klager 2] på offentlig vej.

Undervejs i optagelsen vises en gul bjælke med teksten ”Tv-kendis [Klager 1] sigtet for stalking og identitetstyveri”.

Af videoen, som varer ca. 36 sekunder, fremgår følgende

” [Journalist B] : Jeg kommer fra Ekstra Bladet, og jeg vil høre, om I har nogen kommentarer til sagen?

Har I nogen kommentarer til sagen?

[Klager 1] : Nej, det tror jeg sgu ikke, vi har.

Der står allerede det, der skal stå.

[Journalist B] : Påtager du dig det fulde ansvar, [Klager 1]?

[Klager 2] : Vi siger tak.

[Journalist B] : Påtager du dig det fulde ansvar?

[[Klager 1] og [Klager 2] går ind ad havelågen]

[Journalist B] : Der er ingen kommentarer fra hverken [Klager 1] eller [Klager 2], som begge to mener, at de har givet det, de har lyst til at sige i deres opslag.

”

Til artiklen er endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”Stod bag program om identitetstyveri” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”[Klager 1] har en fortid som radio- og tv-vært ved DR.

Her stod hun bag programserien [Programserien], som paradoksalt nok handlede om identitetstyveri på nettet.

Igennem seks afsnit undersøgte [Klager 1], hvordan og hvorfor mennesker får stjålet deres identitet, og hun indleder programmet på følgende måde

- Jeg vil begive mig ud på en mega nervepirrende rejse for at prøve at forstå, hvordan det er at miste kontrollen over sit liv på nettet.

Hvad er motiverne bag, og kan du selv gøre noget, hvis din identitet bliver stjålet og misbrugt?

, lyder det fra hende, mens hun efterfølgende begiver sig ud i konkrete historier, som hun kalder ’fuldstændig fucked’.

Journalisten har desuden siddet bag mikrofonen på en stribe radioprogrammer på P3 og P4.

I 2014 vandt hun sammen med en håndfuld P3-kolleger prisen for Årets Nyhed/Aktualitet ved Prix Radio for programmet [Radioprogram A].

Efterfølgende har hun medvirket i flere underholdningsprogrammer, heriblandt deltog hun i 2023 i TV 2-hittet [Underholdningsprogrammet].

”

Til artiklen er herudover indsat et billede af [Klager 1] og [Klager 2].

Af billedteksten fremgår

”[Klager 1] og [Klager 2] tirsdag formiddag”.

Øvrige oplysninger

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt et Facebook-opslag skrevet af [Person A] den 18. februar 2025.

I opslaget er indsat skærmbilleder af det omtalte Instagram-opslag fra [Klager 1].

Ekstra Bladet har herudover indsendt skærmbilleder fra [Klager 1]s Instagram-profil, hvor hun blandt andet har lagt billeder ud af sin private bolig, samt skærmbilleder af en Instagram-profil med navnet [Profilnavnet].

Af profilen fremgår ”Følg med i tanker, renoveren og jammer – når vi flytter ind i vores drømmehus kh [Brugernavn 1] og [Brugernavn 2]”.

Af det indsendte materiale fremgår det, at parret bor i [Boligbebyggelsen], ligesom der er flere billeder af huset.

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Ekstra Bladet har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 30 artikler – plus en liveblog fra mit retsmøde – om mig, [Klager 1], derudover også om min medklager (og mand) [Klager 2].

De har henvendt sig tre gange på SMS til [Klager 1] - og så en enkelt gang med rullende kameraer.

Til sammenligning er min mand – og medklager – [Klager 2] blevet forelagt citater, oplysninger og har fået gentagne opkald, beskeder og mails om de artikler, der omhandlede ham.

Her er der klart blevet gjort noget for at forelægge ham de oplysninger, som de gerne vil have kommentarer på.

Jeg har fået tre beskeder samlet.

Jeg har blokeret Ekstra Bladet på sociale medier inden denne sag, men de har stadig haft adgang til at kontakte mig via telefon og mail.

Hvilket de som bekendt har benyttet sig af tre gange via sms.

Der er derudover et (1) ubesvaret opkald fra samme nummer kl.

13:16 den 17/2.

Alle er fra [Journalist A].

Der er derudover blevet spurgt, om jeg havde nogen kommentarer på vej ind til mit retsmøde den 26. marts 2025.

Jeg ved ikke, hvem den person var.

”

[Klager 1] og [Klager 2] har herefter i forhold til den påklagede artikel anført følgende

”Ekstra Bladet opsøger os nær vores adressebeskyttede privatadresse med rullende kameraer, hvor vi klart afviser at kommentere på en sag, som vi i øvrigt allerede har skrevet ingen kommentarer til.

De filmer os hele vejen hen af gaden og til vores havelåge, mens vi ikke vil kommentere.

Der kommer ingen former for nyhed i denne opsøgen, men de vælger alligevel at publicere den under overskriften “Her er hun - [Klager 1] klapper i om stalkingsag”.

Det er ikke en nyhed.

Jeg har allerede sagt, at jeg ikke har yderligere kommentarer.

Jeg har ikke stjålet af nogens kasse, slået nogen ned eller inviteret til på nogen måde, at Ekstra Bladet skal krænke mig på min adresse.

De har mit nummer, de kunne have ringet for at få samme kommentar, men de vælger det andet fordi, at det har dramatisk effekt og er krænkende.

Jeg har – til sammenligning – ikke set andre privatpersoner blive opsøgt over så lille en sag.

Feks.

er der ingen video af en anden sag, som kører efterfølgende, hvor en tidligere minister anklages for opbevaring af børneovergrebsvideoer.

Denne video bidrager på ingen måde med nogen form for journalistik, den er egentlig bare en krænkelse af os, og med en dramatisk effekt på deres læsere.

Vi siger igen, at vi ingen kommentarer har, mens vi filmes på den vej, hvor vi bor.

Navnet på gaden ses også i videoen, ligesom vores forhave og havelåge er klart tydelig.

Den er optaget på offentlig vej, men uden at have søgt samtykke på nogen måde, ligesom vi afviser at kommentere.

Den har ingen relevans, da jeg på ingen måde har gemt mig, ligesom jeg allerede har sagt, at jeg ikke har yderligere kommentarer.

Dette har Ekstra Bladet allerede fortalt i en artikel dagen forinden.

Videoen har ingen offentlig interesse, det er en ren krænkelse af privatlivets fred.

Ekstra Bladet vælger at bringe denne video ikke bare på eb.dk, men også på diverse sociale medier, uden at moderere diverse kommentarspor.

”

[Klager 1] og [Klager 2] ved advokat [Advokat B] har afsluttende anført blandt andet

”Det er gjort gældende, at Ekstra Bladets optagelser og offentliggørelse af videoen, hvori Klager filmes foran sin private bolig, udgør en krænkelse af deres privatliv i strid med de presseetiske regler, navnlig punkt B.

1, som beskytter den enkeltes personlige anseelse og fastslår, at privatlivets fred ikke må krænkes, medmindre en klar almen interesse berettiger offentlig omtale.

Det bestrides, at en sådan interesse forelå i den foreliggende sag.

Det bestrides, at det alene kan berettige offentliggørelse, at optagelsen er foretaget i det offentlige rum.

Det følger af både Pressenævnets praksis og gældende presseetiske standarder, at hjemmets nærhed, herunder indgangsparti og have, udgør en særlig privat sfære, hvor pressen bør udvise skærpet varsomhed.

I denne sag fremgår intet journalistisk indhold af relevans i optagelsen.

Klagerne udtaler blot, at de ikke har flere kommentarer til instagramopslaget, som blev lagt op samme dag.

At de ikke har flere kommentarer, udgør ikke i sig selv et nyhedsmæssigt bidrag.

Der er ingen redaktionel eller oplysende værdi i at offentliggøre en optagelse, hvor Klager afviser at kommentere sagen.

Det fremstår som ren eksponering af Klager i en sårbar, privat kontekst.

Hvis Pressenævnet, mod forventning, måtte finde, at det forhold, at Klager ikke har kommentarer, er af relevans, gøres det gældende, at denne oplysning ikke kræver visuel gengivelse, og da slet ikke fra hendes private bopæl.

En skriftlig gengivelse af citatet havde været tilstrækkeligt og langt mindre indgribende.

Det bør endvidere indgå i vurderingen, at audiovisuelle medier har en langt mere umiddelbar og følelsesmæssig effekt end skriftlige artikler.

Dette støttes af EMD-dommen Jersild v.

Denmark, præmis 31, hvori det fastslås, at netop denne form har større påvirkningskraft og dermed skærper kravet til mediets ansvar og redelighed.

Ligeledes følger det af Von Hannover nr. 2, præmis 113, at en videooptagelse typisk udgør et mere intensivt indgreb i privatlivet end skriftlig omtale.

Valget af medie skal derfor inddrages som et afvejningsmoment i vurderingen af, om der er sket en krænkelse.

Ekstra Bladet anfører, at mediet havde “pligt” til at afkræve Klager en udtalelse.

Dette bestrides.

Det følger ikke af presseetikken, at medier har pligt til at møde op på privatpersoners adresse, særligt ikke, når de i forvejen er i besiddelse af kontaktoplysninger.

Ekstra Bladet har Klagers telefonnummer og havde derfor mulighed for at kontakte hende på langt mere etisk forsvarlige måder.

Optagelsen ved bopælen fremstår derfor som et unødigt og krænkende journalistisk middel.

Det bemærkes tillige, at optagelsen gør det muligt for offentligheden at identificere Klagers bopæl.

Dette udgør en unødvendig og grænseoverskridende offentliggørelse af et personfølsomt forhold og indebærer en reel risiko for opsøgende adfærd, chikane eller uønsket kontakt.

Den journalistiske interesse i sagen er ikke tilstrækkelig til at opveje dette indgreb i privatlivets fred.

Det er nærliggende at antage, at optagelsen i højere grad er motiveret af kommercielle hensyn end af et journalistisk ønske om oplysning.

Dette bør tillægges vægt i proportionalitetsvurderingen, jf. EMD’s dom i Von Hannover nr. 1, hvor det anerkendes, at mediernes økonomiske motiver ikke kan berettige tilsidesættelse af privatlivets fred.

Desuden kan der henvises til Pressenævnets praksis, herunder sag nr. 2009-6-0796, hvor TV 2 kritiseres for krænkende optagelser ved privat bolig uden samtykke, og sag nr. 2007-6-0619, hvor nævnet kritiserer optagelser uden samtykke og understreger, at manglende protest mod filmoptagelser ikke i sig selv udgør stiltiende samtykke.

Begge sager bekræfter, at optagelser fra hjemmets nærhed kræver særlig agtpågivenhed, og at samtykke ikke kan forudsættes.

Sammenfattende gøres det gældende, at Ekstra Bladets optagelser og offentliggørelse af videoen ikke tjener en relevant offentlig interesse.

Optagelsen udgjorde et unødvendigt og krænkende indgreb i Klagers privatliv, som kunne have være håndteret med væsentligt mere skånsomme midler.

Derfor lever Ekstra Bladets håndtering ikke op til de presseetiske standarder i punkt B.

1.

Det må derfor konkluderes, at Ekstra Bladets fremgangsmåde i denne sag ligeledes udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Klager er en dansk prisvindende journalist, forfatter, klummeskribent, moderator og radio- og tv-vært, som bl.a. er kendt fra Radio 100, P3 og P4 samt en række tv-programmer bragt på DR og TV2, herunder senest bl.a. som podcastvært på [Podcastserie A] fra 2022, [Podcastserie B] fra 2024 og som medvirkende i tv-programmet [Underholdningsprogrammet] fra 2023 .

Klager er derudover kendt for at være gift med [Klager 2], der også er en dansk journalist, influencer, podcast-, radio- og tv-vært, og som er særligt kendt for radioprogrammerne [Radioprogram B] og [Podcastserie C].

Klagers offentlige Instagramprofil har pt.

over 38.000 følgere, hvorfra klager deler oplysninger og billeder fra sit privatliv og erhvervsliv, ligesom Klager sammen med sin ægtefælle har en offentlig Instagramprofil med over 29.000 følgere, der indeholder opslag om renovering af deres private bolig.

Klager og Klagers ægtefælle har desuden i 2024 udtalt sig om deres privatliv og parforhold i podcasten [Podcastserie D] .

Klager har derudover været vært på tv-programmet [Programserien], bragt på DR3 i 2017.

Programmet satte fokus på identitetstyveri og konsekvenserne heraf for de mennesker, der udsættes for forbrydelsen.

Programmer satte også fokus på, hvilke typer af personer, der begår identitetstyveri, samt hvad der får dem til at misbruge andres identitet online.

Ekstra Bladet arbejdede i februar 2025 på en historie om sigtelsen af Klager for identitetstyveri og stalking, der omfattede systematisk chikane af en kvinde og misbrug af kvindens identitet i mere end 81 tilfælde.

Ekstra Bladet bragte den 17. februar 2025 klokken 10.23 artiklen ”Medier: Dansk kendis sigtet for stalking og identitetsmisbrug” , hvori Klager ikke identificeres.

Artiklen er en citathistorie fra B.

T.

og Se & Hør, som på daværende tidspunkt ikke havde identificeret Klager.

Ekstra Bladet havde på tidspunktet for citathistorien endnu ikke modtaget retsmødebegæringen fra Københavns Byret, og Ekstra Bladet havde på publiceringstidspunktet for citathistorien ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne deri.

Det bemærkes, at artiklen ikke er en del af ovennævnte klagesager.

Efter modtagelse af retsmødebegæringen bragte Ekstra Bladet samme dag kl.

16.24 artiklen ” Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215), hvori Ekstra Bladet identificerede Klager som sigtet i sagen.

Det fremgår af artiklen, at sagen ifølge retsmødebegæringen var planlagt som en tilståelsessag.

Den 17. februar 2025 bragte Klager et opslag på Instagram, hvor Klager omtaler sagen og sin involvering deri.

Efter publiceringen af artiklen ” Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215) bragte Ekstra Bladet en række andre artikler, der satte fokus på Klagers sag, herunder forskellige mediepersoners reaktioner på og udtalelser om sagen, samt eksperters udtalelser om identitetstyveri generelt (sagerne nr. 2025-06218, 2025-06221, 2025-06223, 2025-06228, 2025-06229 og 2025-06231).

Ekstra Bladet satte også fokus på sagen mod Klager i to afsnit af Ekstra Bladets samtalepodcast ”Bare mellem os” (sagerne nr. 2025-06233 og 2025-06235).

Ekstra Bladet har forud for omtale af Klagers tilståelsessag, herunder Klagers egne udtalelser herom, adskillige gange forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om sagen ved at kontakte Klager og Klagers advokat flere gange via SMS, telefoniske opkald og sociale medier.

Klager og Klagers advokat har imidlertid afvist at kommentere på sagen og har heller ikke besvaret flere af Ekstra Bladets henvendelser.

Klager blev den 26. marts 2025 idømt 30 dages betinget fængsel for forholdene i henhold til sigtelsen.

Klager ankede ikke dommen.

Klagerne i sag nr. 2025-06215/-06218/-06221/-06223/-06228/-06229/-06231/-06233 og -06235 indeholder alle en klage over manglende forelæggelse og utilstrækkelige forelæggelsesbestræbelser.

Klager oplyser i den forbindelse, at Ekstra Bladet alene har forelagt for Klager tre gange via SMS, én gang telefonisk og én gang via fysisk fremmøde.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Ekstra Bladet har under de relevante sagsnumre besvaret Ekstra Bladets forelæggelsesbestræbelser i relation til de konkrete oplysninger og historier, som Ekstra Bladet har bragt, og der henvises derfor til de konkrete sager for en gennemgang heraf.

”

Ekstra Bladet har i forhold til den konkrete klagesag anført følgende

”Klagen angår optagelserne af Klager, der indgår i artiklen ’ Her er hun: [Klager] klapper i om stalking-sag ’ bragt den 18. februar 2025 klokken 14.57.

Klager anfører, optagelserne er optaget med rullende kamera, ikke indeholder nye oplysninger, og at Ekstra Bladet krænker Klagers privatliv ved at vise optagelserne.

Klager henviser også til, at Klager har adressebeskyttelse.

Dette afvises af Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet bemærker indledningsvis, at Klager ifølge Ekstra Bladets oplysninger, herunder offentligt tilgængelige hjemmesider, ikke har aktiv adressebeskyttelse.

Såfremt dette er tilfældet, bemærker Ekstra Bladet, at Klager via sin og Klagers ægtefælles offentlige Instagramprofiler og deres fælles Instagramprofil har bragt adskillige billeder og opslag om deres private bolig og adresse.

Af deres fælles offentlige Instagramprofil [Profilnavnet] , der har over 29.000 følgere, fremgår flere billeder af deres private bolig og af området taget fra vejen og luften, ligesom der vises et kort af vejnavnene og Klagers boligs placering.

Ekstra Bladet bemærker derudover, at optagelserne af Klager udgør et blandt flere forsøg på at få Klager i tale om tilståelsessagen og den efterfølgende udvikling i sagen, hvor Klager den 17. februar 2025 bragte et opslag om sagen og sin involvering heri på Klagers offentlige Instagramprofil.

I opslaget beskrev Klager en række nye detaljer om sagen og offeret, herunder at Klager ”ikke stod alene om det” og at Klagers adfærd skyldtes, at offeret ”fortsatte med at kontakte [Klagers ægtefælle] ”.

Oplysningerne bidrog ikke kun til identifikation af den forurettede, men indeholdt også anklager rettet mod den forurettede.

Af opslaget fremgik også, at Klager ikke havde yderligere kommentarer.

Klagers opslag har været genstand for stor omtale af medierne og flere offentlige personer, der samtidig har delt opslaget.

Klagers Instagramopslag er i dag fjernet fra Klagers Instagramprofil, men en kopi heraf, bragt på [Person A]s offentlige Facebookprofil, er vedlagt.

Som nævnt ovenfor under sag nr. 2025-06215 forsøgte Ekstra Bladet dagen forinden den 17. februar 2025 adskillige gange og via adskillige kontaktmetoder at indhente en kommentar fra Klager til tilståelsessagen.

Klager besvarede imidlertid ikke Ekstra Bladets henvendelser.

Klagers advokat har derudover afvist at udtale sig om tilståelsessagen.

I lyset af at Klager den 17. februar 2025 selv aktivt valgte at udtale sig om sagen og i den forbindelse fremsætte anklager mod offeret, og i lyset af Ekstra Bladets tidligere forgæves forsøg på at indhente en kommentar fra Klager om sagen, valgte Ekstra Bladet at opsøge Klager i nærheden af Klagers adresse med henblik på at efterprøve Klagers oplysninger og indhente en kommentar fra Klager.

Det er Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladet i det pågældende tilfælde ikke kun har haft ret til, men også haft pligt til, at afkræve Klager et svar på Klagers udtalelse og anklager mod offeret, som af hensyn til offeret ikke burde stå uimodsagt.

Som det fremgår af videoen, henvendte Ekstra Bladet sig til Klager på offentlig vej i forbindelse med, at Klager og Klagers ægtefælle kom gående imod Ekstra Bladets journalist.

Ekstra Bladet henvendte sig således ikke til Klager på Klagers privatadresse.

Vejnavnet fremgår ikke af optagelserne, da det er skærmet af et træ, og vejnavnet eller Klagers adresse omtales heller ikke.

Ekstra Bladet har derudover sløret husnummeret på lågen til Klagers hus.

Det er dermed heller ikke korrekt, at vejnavnet kan identificeres i optagelserne, sådan som Klager påstår.

Optagelserne indeholder dermed ikke billeder eller oplysninger, der bidrager til yderligere identifikation af Klagers bolig, som Klager og Klagers ægtefælle ikke allerede selv har delt på deres offentlige Instagramprofiler.

Af optagelserne fremgår følgende

Klager og Klagers ægtefælle kommer gående på offentlig vej mod Ekstra Bladets journalist, og Ekstra Bladets journalist henvender sig til Klager og følger med Klager ad offentlig vej.

Ekstra Bladets journalist: ”Hej [Klagers ægtefælle] og [Klager].

Jeg kommer fra Ekstra Bladet, og jeg vil høre, om I har nogen kommentarer til sagen?

Har I nogen kommentarer til sagen.

”

Klager: ”Nej det tror jeg sgu ikke, vi har.

Der står allerede det, der skal stå.

”

Ekstra Bladets journalist: ”Påtager du dig det fulde ansvar, Klager?

”

Klager: ”Vi siger tak.

”

Ekstra Bladets journalist: ”Påtager du dig det fulde ansvar?

”

Klager smiler til Ekstra Bladets journalist og går sammen med Klagers ægtefælle ind af havelågen til sin bolig.

Kameraet peger herefter væk fra havelågen.

Ekstra Bladets journalist: ”Der er ingen kommentarer fra hverken [Klager] eller [Klagers ægtefælle ] , som begge mener, at de har givet det, de gerne vil sige i deres Instagramopslag.

”

Som det fremgår af optagelserne, henvender Ekstra Bladets journalist sig til Klager med tydelig mikrofon på frit tilgængeligt sted.

Ekstra Bladets fotograf står ved siden af Ekstra Bladets journalist med tydeligt kamera, som på dette tidspunkt peger væk fra Klager.

Klager fortsætter imidlertid med at gå imod Ekstra Bladets journalist, imens Ekstra Bladets journalist siger Klagers navn og begynder at stille Klager spørgsmål.

Klager besvarer spørgsmålene fra Ekstra Bladets journalist, mens Klager vender sit hovedet mod Ekstra Bladets journalist.

Disse samlede omstændigheder opfatter Ekstra Bladet som et stiltiende samtykke til at medvirke, og ikke som optagelser foretaget med rullende kamera eller såkaldt ’gatecrash’.

Såfremt Pressenævnet ikke er enig heri, bemærker Ekstra Bladet, at Klager på intet tidspunkt oplyser, at Klager ikke ønsker at medvirke.

Klager har heller ikke tidligere overfor Ekstra Bladet oplyst, at Klager ikke ønskede at udtale sig til Ekstra Bladet.

Selvom Klager på optagelserne ikke udtaler sig mere konkret om Instagramopslaget, er optagelserne relevante for den samlede forståelse af sagen, Klagers rolle deri og Klagers seneste udtalelse på Instagram, der indeholder alvorlige oplysninger om offeret, og hvori Klager fralægger sig en del af ansvaret for Klagers strafbare forhold.

Klager må i forbindelse med en sådan udtalelse og i lyset af sin journalistiske baggrund forvente, at pressen – herunder særligt Ekstra Bladet – vil forsøge at afkræve Klager yderligere svar.

Det gælder særligt, når Klager ikke tidligere har besvaret Ekstra Bladets henvendelser.

Som det fremgår af optagelserne, bekræfter Klager anklagerne fremsat mod offeret og afviser også at påtage sig det fulde ansvar for de strafbare forhold.

Optagelserne bidrager således til at belyse den konkrete tilståelsessag og har efter Ekstra Bladets opfattelse en offentlig interesse, der overstiger hensynet til Klagers privatliv.

Optagelserne viser i øvrigt ikke Klager i en krænkende eller privat situation.

På den baggrund er det Ekstra Bladets opfattelse, at optagelserne er i overensstemmelse med god presseskik.

Der henvises i øvrigt til Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00559 til støtte herfor.

Klagers henvisning til og sammenligning med straffesagen mod [Person B] og Klagers hypoteser om, hvad Ekstra Bladet har gjort eller undladt at gøre i den forbindelse, er i øvrigt irrelevant for denne sag.

”

Ekstra Bladet har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”Klager anfører, at Ekstra Bladet krænker Klagers privatliv ved at vise optagelser af Klager i nærheden af og udenfor Klagers private bopæl, og at disse optagelser bidrager til identifikation af Klagers adresse.

Dette afvises af Ekstra Bladet.

Som det fremgår af udtalelsen af 6. juni 2025, indeholder optagelserne ingen oplysninger om Klagers adresse.

Klager har på både sin egen offentlige Instagramprofil samt Klager og Klagers ægtefælles fælles offentlige Instagramprofil bragt oplysninger og billeder af Klagers private bolig, herunder adresse, jf. Bilag B.

Ekstra Bladets optagelser indeholder ingen oplysninger eller billeder, som ikke allerede er offentligt tilgængelige.

En eventuel identifikation af Klagers adresse skyldes således ikke Ekstra Bladet, men Klager selv.

Ekstra Bladet er derudover ikke enig i, at optagelserne ikke bidrager med nyt til sagen.

Som nævnt i udtalelsen af 6. juni 2025 har Ekstra Bladet forud for omtale af Klagers tilståelsessag og Klagers eget Instagramopslag, hvori Klager bragte nye oplysninger om Klagers ansvar og offeret, adskillige gange forsøgt at indhente en kommentar fra Klager ved at kontakte Klager og Klagers advokat.

Klager og Klagers advokat har imidlertid afvist at kommentere på sagen og har heller ikke besvaret flere af Ekstra Bladets henvendelser.

Eftersom Ekstra Bladets henvendelser via telefonopkald, SMS og sociale medier hidtil viste sig forgæves fandt Ekstra Bladet det nødvendigt at efterprøve de nye oplysninger ved at opsøge Klager fysisk.

Det er Ekstra Bladets opfattelse, at Klager – når Klager frivilligt udtaler sig offentligt om sagen og i den forbindelse frembringer nye og vigtige oplysninger, som uafhængigt medie er forpligtet til at trykteste disse oplysninger og sikre, at de i en verserende straffesag ikke fremstår uimodsagt.

I optagelserne udtaler Klager sig frivilligt til Ekstra Bladet, og optagelserne dokumenterer derudover, at Klager bekræfter anklagerne fremsat mod offeret, og at Klager afviser at påtage sig det fulde ansvar for Klagers strafbare forhold.

Ekstra Bladet bemærker i den forbindelse, at et skriftligt citat ikke i tilstrækkelig grad ville have bidraget til at belyse sagen og Klagers stillingtagen dertil, herunder Klagers kropslige udtryk og mimik.

Det ligger derudover indenfor Ekstra Bladets redigeringsret at bestemme, hvordan et svar eller en kommentar bringes.

For så vidt angår Klagers henvisning til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0796 bemærkes, at sagen angik optagelser af en almindelig borgers bolig i forbindelse med politiets ransagning for narkotika, hvor Pressenævnet fandt, at de konkrete optagelser af boligen havde begrænset nyhedsværdi.

Sag nr. 2007-6-619, som Klager henviser til, angik mediets følgereportage af politiets arbejde, herunder optagelser inde fra en dyreklinik og en privat bolig i forbindelse med politiets efterforskning af et indbrud, selvom ejeren ikke var til stede og heller ikke havde givet tilladelse.

Sagerne er således ikke sammenlignelige med denne sag, der angår en offentlig person, der via sine offentlige Instagramprofiler har delt adskillige oplysninger om og billeder af sit nabolag, sin privatadresse, private bolig mv. Ekstra Bladets optagelser bidrager således heller ikke til ny eller yderligere identifikation, sådan som det var tilfældet i sag nr. 2009-6-0796 og 2007-6-619.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Konfrontationsoptagelse

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt en konfrontationsoptagelse med dem.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Af optagelsen fremgår følgende

” [Journalist B] : Jeg kommer fra Ekstra Bladet, og jeg vil høre, om I har nogen kommentarer til sagen?

Har I nogen kommentarer til sagen?

[Klager 1] : Nej, det tror jeg sgu ikke, vi har.

Der står allerede det, der skal stå.

[Journalist B] : Påtager du dig det fulde ansvar, [Klager 1]?

[Klager 2] : Vi siger tak.

[Journalist B] : Påtager du dig det fulde ansvar?

[[Klager 1] og [Klager 2] går ind ad havelågen]

[Journalist B] : Der er ingen kommentarer fra hverken [Klager 1] eller [Klager 2], som begge to mener, at de har givet det, de har lyst til at sige i deres opslag.

”

Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, og offentliggør billeder af denne art, selv om de pågældende ikke har samtykket hertil.

Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår.

Det er Pressenævnets opfattelse, at et medie sædvanligvis bør acceptere, hvis en person afviser at medvirke ved en tv-optagelse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at journalist [Journalist B] og Ekstra Bladets kameraperson den 18. februar 2025 indfandt sig på offentlig vej i nærheden af [Klager 1] og [Klager 2]s bolig uden forudgående aftale med dem.

Det fremgår af Ekstra Bladets optagelser, at [Journalist B] gav sig til kende over for [Klager 1] og [Klager 2].

I den forbindelse optog Ekstra Bladet billed- og lydmateriale af [Klager 1] og [Klager 2], som indgår i artiklen.

De offentliggjorte optagelser af [Klager 1] og [Klager 2] er af cirka 36 sekunders varighed og viser [Klager 1] og [Klager 2] komme gående på offentlig vej tæt ved deres hus, mens [Journalist B] og kamerapersonen henvender sig og herefter følger efter [Klager 1] og [Klager 2].

Det er ubestridt af parterne i sagen, at Ekstra Bladet inden konfrontation af [Klager 1] og [Klager 2] ikke havde modtaget svar på mediets henvendelser til [Klager 1], og at [Klager 1] og [Klager 2] ikke på forhånd havde givet tilsagn om medvirken eller samtykke til, at optagelserne kunne bringes.

I den forbindelse lægger nævnet til grund, at Ekstra Bladet forud for konfrontationsoptagelsen var i telefonisk og skriftlig kontakt med [Klager 1]s advokat [Advokat A].

Det er Pressenævnets opfattelse, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er i den forbindelse nævnets opfattelse, at [Klager 1] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio- og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladets måde at anvende konfrontation på i den konkrete sag og af ikke at have indhentet [Klager 1] og [Klager 2]s samtykke til at offentliggøre optagelserne.

Nævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at der ikke fremkommer nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse på optagelserne, som belyser den konkrete sag.

Nævnet har særligt lagt vægt på karakteren af spørgsmålene, som blev stillet under konfrontationen, som netop var besvaret i [Klager 1]s Instagram-opslag offentliggjort aftenen før konfrontationen.

Den samlede konfrontation tjener således efter nævnets opfattelse ikke et reelt formål.

Nævnet har herved også lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden konfrontationen havde været i telefonisk og skriftlig kontakt med [Klager 1]s advokat [Advokat A], som ikke havde kommentarer til Ekstra Bladet om sagen og henviste til, at ”vi tager det i retten”, ligesom [Klager 1] forud for konfrontationen havde bragt et opslag på Instagram om sagen.

Det forhold, at [Klager 1] og [Klager 2] ikke vises i en privat situation, og at optagelserne, som er af kort varighed, blev foretaget på en offentlig vej, kan ikke føre til en anden vurdering.

Pressenævnet finder således i lyset af de anførte samlede omstændigheder, at hensynet til [Klager 1] og [Klager 2]s krav på beskyttelse vejer tungest.

Nævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet.

Forelæggelse

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at [Klager 1] ikke er blevet forelagt de beskyldninger, der er fremsat mod hende i artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at et forgæves telefonopkald ikke udgør tilstrækkelige bestræbelser på forelæggelse.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om sigtelserne mod [Klager 1] for stalking og identitetsmisbrug kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for hende.

Oplysningerne skulle derfor forelægges [Klager 1] forud for offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger om Ekstra Bladets henvendelser til [Klager 1] via Instagram, iMessage, telefonisk og til [Klager 1]s advokat [Advokat A], finder Pressenævnet efter en samlet vurdering, at Ekstra Bladet må anses for at have udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til [Klager 1] for at forelægge omtalen af sigtelserne for stalking og identitetsmisbrug.

Nævnet bemærker, at Ekstra Bladet i artiklen har refereret uddrag af [Klager 1]s opslag på Instagram, ligesom Ekstra Bladet korrekt har gengivet, at [Klager 1] ifølge retsmødebegæringen forventes at tilstå.

Nævnet bemærker endvidere, at det fremgår af artiklen, at Ekstra Bladet forgæves har forsøgt at få et interview med [Klager 1], og at henvendelserne til hende henstod ubesvarede på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladets forelæggelse.

Da [Klager 1] og [Klager 2] ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Ekstra Bladet, pålægger nævnet ikke den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre kritikken i medfør af medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 17. marts 2026