Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06215

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06215

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug.

Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.

Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn.

Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

[Klager] ved advokat [Advokat A] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri ”, bragt den 17. februar 2025 på eb.dk, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt hendes navn, herunder at Ekstra Bladet har bragt hendes navn, selv om der var fremsat begæring om navneforbud, og at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen- henvendelser til [Klager]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af de kontaktforsøg, som mediet rettede til [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen den 17. februar 2025 kl.

16.24.

Den 17. februar 2025 kl.

10.10 sendte Ekstra Bladet følgende besked til [Klager] via Instagram

”Hej [Klager],

Vi kan godt forstå, at du nu har tilstået i den sag, hvor du er blevet sigtet for i en længere periode i sommeren 2024 at have chikaneret en kvinde og udsat hende for identitetstyveri.

Det fremgår blandt andet af Se og Hør og B.

T.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis det er en lidt betændt sag for dig og din familie i øjeblikket, men jeg vil alligevel høre, om du eventuelt kunne have lyst til at give en kommentar til sagen.

Hvordan har du oplevet forløbet, og hvordan har du det med, at du skal i retten?

Hvis du har lyst kan du også fange mig på [telefonnummer].

Bedste hilsner [Journalist], Ekstra bladet.

”

Den 17. februar 2025 kl.

13.16 forsøgte Ekstra Bladet at kontakte [Klager] telefonisk.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, hvilket telefonnummer det udgående opkald blev foretaget til, samt at opkaldet varede 8 sekunder.

Den 17. februar 2025 kl.

13.17 sendte Ekstra Bladet en besked til [Klager] via iMessage.

Af denne fremgår

”Hej [Klager], jeg har forsøgt at skrive til dig på Ekstra Bladets Instagram uden held, og jeg vil derfor lige forsøge dig her.

Jeg skriver, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner [Journalist], Ekstra bladet.

”

Den 17. februar 2025 kl.

13.20 sendte Ekstra Bladet endnu en besked via Instagram

”Hej [Klager]

Jeg tillader mig lige at skrive igen.

Jeg henvender mig, fordi vi på flere medier kan se, at du har tilstået i sagen om stalking og identitetsmisbrug.

I den forbindelse – og i lyset af, at du via dit tidligere dokumentarprogram selv har beskæftiget dig med emnet – påtænker vi at skrive dit navn i en opfølgende artikel, hvor vi beskriver sagen, og hvad der står i retsmødebegæringen.

Vi vil dog naturligvis gerne høre, om du kunne være interesseret i at stille op til et interview eller give en kommentar om forløbet.

Bedste hilsner [Journalist], Ekstra bladet.

”

- henvendelser til [Klager]s advokat, [Advokat B]

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt skærmbilleder af den kontakt, der var mellem

mediet og [Klager]s advokat forud for offentliggørelsen.

Den 17. februar 2025 kl.

13.24 kontaktede [Klager]s advokat Ekstra Bladet.

Det

fremgår af det indsendte skærmbillede, at det indgående opkald varede 11 minutter.

Den 17. februar 2025 kl.

14.48 kontaktede Ekstra Bladet [Klager]s advokat.

Det fremgår af det indsendte skærmbillede, at Ekstra Bladet foretog to udgående opkald af henholdsvis 4 og 9 sekunders varighed.

Den 17. februar 2025 sendte Ekstra Bladet følgende tekstbesked til [Klager]s advokat

”Hej [Advokat B], jeg har forsøgt at ringe dig op.

Vil du ringe ved lejlighed?

Bh [Journalist], Ekstra Bladet.

”

- henvendelse til [Bynavn]s Byret

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede, der dokumenterer, at Ekstra Bladet den 17. februar 2025 kl.

14.33 kontaktede [Bynavn]s Byret telefonisk, og at opkaldet varede 4 minutter.

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 17. februar 2025 artiklen ” Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri ” på eb.dk.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår ”[Klager] deltog i 2023 i TV 2-programmet [Programtitel 3].

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Den danske journalist, der tidligere har lavet en programserie på DR om identitetstyveri, forventes at tilstå anklagerne, der er rettet mod hende.

”

Af artiklen fremgår

”Foruden titlerne som kendis, journalist, influencer og tidligere radiovært kan [Klager] formentlig snart skrive dømt kriminel på sit cv.

Hun er nemlig sigtet for at have begået identitetstyveri og stalking mod en anden kvinde.

Anklager, som tv-kendissen forventes at tilstå, fremgår det af en retsmødebegæring, Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Journalisten, der stod bag DR-programserien [Programtitel 1], som handlede om identitetsmisbrug på nettet, er således sigtet for i mindst 81 tilfælde at have brugt offerets oplysninger.

[Klager], der er gift med tv- og podcastværten [Person 1], skal ifølge retsmødebegæringen i en periode fra midt juli til 23. august sidste år have udsat sagens offer for omfattende og systematisk chikane i form af stalking og ved at have misbrugt hendes identitet.

Det er blandt andet sket ved, at hun har brugt det kvindelige offers private oplysninger til at tilmelde hende eksempelvis nyhedsbreve, ligesom hun har lavet reservationer på flere restauranter i hendes navn.

Det resultererede ifølge retsmødebegæringen i, at offeret efterfølgende modtog beskeder, bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.

Den danske journalist er sigtet efter straffelovens paragraf 242, som handler om stalking, og straffelovens paragraf 264, som handler om identitetsmisbrug.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] og [Person 1].

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er gift med podcast- og tv-vært [Person 1].

”

Af artiklen fremgår videre

” Stod bag program om identitetstyveri

[Klager] har en fortid som radio- og tv-vært ved DR.

Her stod hun som nævnt bag programserien [Programtitel 1], som paradoksalt nok handlede om identitetstyveri på nettet.

Igennem seks afsnit undersøgte [Klager], hvordan og hvorfor mennesker får stjålet deres identitet, og hun indleder programmet på følgende måde

- Jeg vil begive mig ud på en mega nervepirrende rejse for at prøve at forstå, hvordan det er at miste kontrollen over sit liv på nettet.

Hvad er motiverne bag, og kan du selv gøre noget, hvis din identitet bliver stjålet og misbrugt?

, lyder det fra hende, mens hun efterfølgende begiver sig ud i konkrete historier, som hun kalder 'fuldstændig fucked'.

Journalisten har desuden siddet bag mikrofonen på en stribe radioprogrammer på P3 og P4.

I 2014 vandt hun sammen med en håndfuld P3-kolleger prisen for Årets Nyhed/Aktualitet ved Prix Radio for programmet [Programtitel 2].

Efterfølgende har hun medvirket i flere underholdningsprogrammer, heriblandt deltog hun i 2023 i TV 2-hittet [Programtitel 3].

Hun blev i 2021 gift med [Programtitel 4]-vært [Person 1], som hun har dannet par med i årevis.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager] på en legeplads.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] bruger ofte sin stemme og platform i den offentlige debat, hvor hun blandt andet udtaler sig om feministiske mærkesager.

”

Af artiklen fremgår

”Stemme i den offentlige debat

Den danske journalist har desuden en stor platform på Instagram, hvor over 42.000 mennesker følger med i hendes liv.

Her deltager hun ofte i den offentlige debat, hvilket blandt andet gjorde sig gældende i juni 2024, hvor hun skrev et langt opslag om DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen'.

'Vand falder ned, magt stiger til hovedet, og det kommer desværre ofte til udtryk i en fuldstændig ublu tilgang til andre menneskers sind, kroppe og karrierer,' skrev hun blandt andet dengang om den opsigtsvækkende dokumentar.

Opslaget blev delt cirka en måned før, at hun ifølge anklagen begyndte at stalke og misbruge en anden kvindes identitet.

Hårdt år

[Klager] har ikke lagt skjul på, at 2024 har været et turbulent år.

Ved årsskiftet skrev hun et langt opslag på Instagram, hvor hun gav udtryk for, at hun havde haft det hårdt.

'Sorg, vrede, kærlighed, dybe venskaber, varm omsorg, skuffelse og stress, tabte næsten 20 kg pga.

hele lortet, men jeg ville ikke være det foruden, selvom jeg kommer til at bære tyngden af 2024 i lang tid,' lød det blandt andet.

Retsmødebegæringen lå klar 4. februar, og retssagen er sat til at køre 26. marts.

Ekstra Bladet har taget kontakt til [Klager], der i skrivende stund ikke er vendt retur på henvendelsen.

[Klager]s forsvarer, stjerneadvokaten [Advokat B], vil ikke udtale sig om sagen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra offeret.

Ekstra Bladet har været i kontakt med kvindens advokat, som oplyser, at de ikke har nogen kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Ekstra Bladet har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 30 artikler - plus en liveblog fra mit retsmøde - om mig, [Klager], derudover også om min medklager (og mand) [Person 1].

De har henvendt sig tre gange på SMS til [Klager] - og så en enkelt gang med rullende kameraer (se klage 3.).

[Der henvises til klagesag 2025-06221, Pressenævnet ] Til sammenligning er min mand - og medklager - [Person 1] blevet forelagt citater, oplysninger og har fået gentagne opkald, beskeder og mails om de artikler, der omhandlede ham.

Her er der klart blevet gjort noget for at forelægge ham de oplysninger, som de gerne vil have kommentarer på.

Jeg har fået tre beskeder samlet.

Jeg har blokeret Ekstra Bladet på sociale medier inden denne sag, men de har stadig haft adgang til at kontakte mig via telefon og mail.

Hvilket de som bekendt har benyttet sig af tre gange via sms.

Der er derudover et (1) ubesvaret opkald fra samme nummer kl.

13:16 den 17/2.

Alle er fra [Journalist].

Der er derudover blevet spurgt, om jeg havde nogen kommentarer på vej ind til mit retsmøde den 26. marts 2025.

Jeg ved ikke, hvem den person var.

Klage over brud på navneforbudsbegæring

Ekstra Bladet omtaler mit retsmøde den 17/2 i en anonymiseret artikel.

[Der er i klagen indsat et link til artiklen ” Medier: Dansk kendis sigtet for stalking og identitetsmisbrug ” bragt den 17. februar 2025 på eb.dk, Pressenævnet .

]

Ansat på EB, [Journalist], sender derefter en besked om, at hun kan se “på flere medier”, at jeg har tilstået i en sag, og at hun “påtænker at skrive” mit navn pga.

et otte år gammelt program om identitetstyveri, jeg har været vært på.

Min advokat, [Advokat B], oplyser om, at der er anmodet om en navneforbudsbegæring.

Hun får tidspunkt for denne og oplyses derudover om yderligere omstændigheder i sagen gennem ham.

Se vedhæftet bilag I ang.

navneforbudsbegæring.

[Pressenævnet har modtaget kopi af en mail sendt fra [Advokat B] til [Bynavn]s Byret den 17. februar 2025 kl.

14.37, hvori advokat [Advokat B] anmoder om, at der begæres navneforbud i sagen vedrørende [Klager], Pressenævnet .

]

Ekstra Bladet bryder alligevel denne navneforbudsbegæring.

Fra den anonymiserede artikel bliver publiceret til de beslutter sig for at bryde navneforbuddet, sker der altså intet nyt i sagen.

Alligevel publicerede de samme eftermiddag mit navn.

Dette til trods for, at avisen har en regel om ikke at dele navne i sager, med mindre de står til over to års fængsel.

Dette fortæller Ekstra Bladets journalist, [Journalist], i podcasten Afhørt d. 17. februar.

(kan høres her indenfor de første fem minutter.)

[Der er i klagen indsat link til episode 289 i Ekstra Bladets podcastserie ”Afhørt”.

Titel på episoden: ” TV-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri ”, Pressenævnet]

De hæfter det op på, at jeg har lavet en dokumentar om identitetstyveri i 2017.

Altså for 8 år siden.

Til sammenligning bryder Ekstra Bladet ikke en navneforbudsbegæring få uger efter på en tidligere minister, der er anklaget for besiddelse af knap 10.000 filer med overgreb mod børn og besiddelse af en “børnesexdukke”.

I en P1 Orientering udsendelse 25. marts 2025 sidder Ekstra Bladets chefredaktør [Chefredaktøren] selv og forklarer, hvorfor man ikke bryder navneforbuddet i sagen om [Person 2].

[Der er i klagen indsat link til ”P1 Orientering” bragt den 24. marts 2025, Pressenævnet.

]

- “Der ligger jo en gentleman-agreement mellem domstolsstyrelsen og medierne om, at når det først er blevet begæret, så agerer vi ud fra som om der var et navneforbud, og det har vi selvfølgelig gjort her og det har vi selvfølgelig overholdt.

”

Det er en underlig dobbeltstandard - at overholde den gentlemanaftale et sted, men så skyde den helt til side i en meget mindre sag.

Og det har den konsekvens, at da Ekstra Bladet først nævner navnet, så går de andre tabloidmedier også ud umiddelbart efter.

Det gør at [Klager] ikke har nogen mulighed for at få det navneforbud, når nu navnet er alligevel er derude.

Den direkte konsekvens af dette er at mængden af artikler de følgende dage eksploderer.

Der er alene på Ekstra Bladet, BT og Se & Hør skrevet 143 artikler om sagen.

Derudover timevis af podcast.

Sagen Ekstra Bladet vælger at publicere mit navn i ligger inden for privatlivets fred.

Strafferammen er udlagt til at ligge på 40 dages ubetinget fængsel (hvilket ikke sker), altså langt fra de føromtalte to års fængsel.

Sagen, som de selv omtaler i podcasten Afhørt som “det lyder en lille smule harmløst, det har jo mest bare været sådan nyhedsbreve og bookinger og ting hun ikke skulle, som folk har troet hun skulle, og derfor har de ringet hende op.

”

Resultatet bliver, at de med offentliggørelsen af mit navn, river hele mit livsgrundlag væk.

Jeg bliver oversvømmet af beskeder, opkald og mister job, fordi de bryder navneforbudsbegæringen - og vælger at ignorere den såkaldte gentlemansagreement, som chefredaktør [Chefredaktøren] selv bryster sig af at overholde.

Men kun for nogen, angiveligt.

De kunne skrive om sagen, når den nåede retsmødedatoen, men de vælger at skrive om den seks uger før, så de kan få mest muligt ud af min sag.

Det bliver til over 30 artikler, hvor de som bekendt forelægger tre gange og opsøger mig én (se klage 3.) [Der henvises til klagesag 2025-06221, Pressenævnet ].

Ekstra Bladet vælger at se bort fra de særlige omstændigheder, som de får tilsendt samme dag af forsvarsadvokat [Advokat B], som altså tidligere har meddelt dem samme dag, at der er et navneforbud på vej.

Her anmoder advokat [Advokat B] om navneforbud og oplyser umiddelbart herefter Ekstra Bladet om dette.

Det vælger mediet at se bort fra og offentliggør artikel med navn samme dag 16:24.

I retningslinjer for god presseskik, B, stk. 1: Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.

Det har ingen almen interesse for offentligheden, at jeg tilstår i en sag om chikane og identitetstyveri - en sag der kan give 40 dages ubetinget fængsel.

Den offentlige interesse skaber Ekstra Bladet.

Og igen, hvorfor skal min navneforbudsbegæring overtrædes, når en minister - der i den grad har gyldne kæder - får lov at beholde sin anonymitet, indtil han selv vurderer det er bedst at stå frem.

[Klager] har den 23. juni 2025 som svar på Ekstra Bladets udtalelse af 6. juni 2025 anført

”Klagen angår Ekstra Bladets artikel ’Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri’ bragt den 17. februar 2025 klokken 16.24.

Klagen angår Ekstra Bladets identifikation af Klager i forbindelse med Klagers straffesag.

Ekstra Bladet afviser, at identifikationen er i strid med Klagers navneforbudsbegæring og Ekstra Bladets interne linje for saglig omtale af personer involveret i straffesager.

Ekstra Bladet anfører, at navneforbud er reguleret i retsplejeloven, og at spørgsmål vedrørende Ekstra Bladets overholdelse heraf er underlagt domstolene og derfor falder udenfor Pressenævnets kompetence.

Denne afvisning bestrides af Klager, da begrundelsen ikke er sagligt begrundet.

Det følger af retningslinjerne for god presseskik punkt C.

6, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

Ekstra Bladet har ikke godtgjort at have fulgt en klar saglig linje.

Selvom der ikke var meddelt navneforbud af domstolene, blev der indsendt begæring om navneforbud d. 17. februar kl.

14.37.

Se vedhæftet bilag 1 ang.

navneforbudsbegæring.

Klagers daværende advokat orienterede klokken kl.

15.27 Ekstra Bladet om

navneforbudsbegæringen.

Ekstra Bladet forsøgte ikke at kontakte [Bynavn]s Byret efterfølgende for at få dette bekræftet.

I stedet forholdt Ekstra Bladet sig til, at der ikke var sket begæring kl.

14:33, da Ekstra Bladet via opkald kontaktede [Bynavn]s Byret.

Dette er ifølge Klager og hendes advokat klart i modstrid med god presseskik.

Ekstra Bladet har efterfølgende anført, at Klager samt Klagers daværende advokat havde haft adskillige timer siden Ekstra Bladets første henvendelse den 17. februar 2025 klokken 10.10 til at begære om navneforbud, hvis dette var et ønske.

Det må have stået klart for Ekstra Bladet, at det har været et ønske for Klager at få navneforbud, når Klagers advokat begærer om navneforbud og orienterer Ekstra Bladet om dette.

Ekstra Bladet vælger alligevel at bringe artiklen indeholdende Klagers navn og oplysninger fra retsmødebegæringen klokken 16.24.

Ekstra Bladets handlinger er modstridende med deres egne udtalelser.

Dette skal ses i sammenhæng med, at Ekstra Bladets chefredaktør [Chefredaktøren] selv tidligere har forklaret, hvorfor man ikke brød navneforbuddet i sagen om [Person 2].

[[Der er i klagen indsat link til ”P1 Orientering” bragt den 24. marts 2025, Pressenævnet ].

“Der ligger jo en gentleman-agreement mellem domstolsstyrelsen og medierne om, at når det først er blevet begæret, så agerer vi ud fra som om der var et navneforbud, og det har vi selvfølgelig gjort her og det har vi selvfølgelig overholdt.

”

Ekstra Bladet anfører derimod i deres udtalelse af 6. juni i Pressenævnets sag, at de først anonymiserer artiklerne, når der officielt er berammet et retsmøde om navneforbud.

Udtalelserne er modstridende.

Dernæst vil Klager bestride Ekstra Bladets udtalelse om, at de ikke har krænket Klagers privatliv.

I retningslinjer for god presseskik, punkt B.

1, følger det, at;

”Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.

”

Ekstra Bladet anfører i sin udtalelse af 6. juni, at mediet valgte at bringe Klagers navn med henvisning til hendes påståede offentlige status.

I Ekstra Bladets udtalelse beskrives hun som en "kendt influencer med stor følgerskare".

Det bestrides, at Klager har en sådan offentlig status, som Ekstra Bladet forsøger at tilskrive hende.

Klager kan objektivt kategoriseres som mikro-influencer og har alene en begrænset synlighed i offentligheden.

Det følger af EMD’s praksis, at jo mindre kendt den pågældende person er i offentligheden, desto større krav stilles der til emnets almene interesse, for at informationshensynet kan opveje privatlivshensynet og dermed skabe den nødvendige sammenhæng.

Det er derfor Klagers klare opfattelse, at Ekstra Bladet overdriver hendes offentlige profil for at retfærdiggøre en uforholdsmæssig og intensiv medieomtale.

Der er efter Klagers opfattelse ikke proportionalitet mellem, hvor kendt Klager er, og hvad der rapporteres om.

Ekstra Bladet anfører videre, at Klager har haft en betydelig stemme i den offentlige debat om krænkelsessager.

Til støtte herfor henviser mediet blandt andet til, at Klager for otte år siden optrådte som vært for tv-programmet [Programtitel 1].

Det gøres gældende, at dette ikke udgør en tilstrækkelig tilknytning mellem Klager og det konkrete emne, der omtales i de omstridte artikler.

Efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – herunder navnlig Von Hannover mod Tyskland (nr. 2) – er det et centralt kriterium for at kunne tilsidesætte retten til privatliv, at der består en tilstrækkelig tæt sammenhæng ("a sufficiently close link") mellem den rolle, den omhandlede person har i offentligheden, og det forhold, der gøres til genstand for medieomtale, jf. dommens præmis 117.

Dette kriterium er ifølge Klager ikke opfyldt i nærværende sag.

Det bestrides således, at Klager har haft en markant stemme i den offentlige debat om krænkelsessager, og at hendes tidligere værtsrolle for et enkeltstående tv-program, som blev sendt for otte år siden, skulle kunne begrunde, at hendes navn og identitet eksponeres i forbindelse med den nuværende omtale.

Der er hverken tale om en systematisk offentlig profil i debatten eller en vedvarende funktion som ekspert eller aktør inden for området.

Ligeledes anfører Ekstra Bladet, som baggrund for offentliggørelsen, at Klager – ved jævnligt at dele ud af sine private forhold på sociale medier – må forvente en mere nærgående omtale, herunder omtale af sin straffesag.

Dette bestrides.

Klager har ikke forud for den pågældende artikel, udtalt sig offentligt om straffesagen.

Det kan derfor ikke antages, at hun frivilligt har gjort oplysningerne om sagen til en del af den offentlige debat eller inviteret til offentlig eksponering i den forbindelse.

Eftersom Klager hverken bevidst eller aktivt har gjort dette private forhold offentligt, bestrides det, at Ekstra Bladet kan benytte dette som et gyldigt argument for at offentliggøre Klagers navn.

Ekstra Bladet har endvidere anført, at sagens påståede omfang og alvorlighed i sig selv skulle begrunde navneangivelse.

Dette bestrides.

Strafferammen for Klager var oprindeligt udlagt til at ligge på 40 dages ubetinget fængsel.

Klager blev derimod idømt 30 dages betinget fængselsstraf.

Alene denne forskel viser, at sagen ikke havde den alvorlighed, som mediet forsøger at fremstille.

Klagerens daværende advokat havde over for Ekstra Bladet gjort gældende, at der forelå formildende omstændigheder, hvilket ikke blev taget i betragtning af mediet – hverken i bedømmelsen af sagen eller i vurderingen af, om navneangivelse var presseetisk forsvarlig.

At Ekstra Bladet valgte at ignorere denne relevante kontekst og fremstille sagen som mere alvorlig end sagen faktisk var, må anses som en ensidig og utilstrækkelig journalistisk afvejning.

På denne baggrund bestrides det, at der var presseetisk grundlag for at bringe Klagers navn ud fra en alvorlighed i sagen.

Den samlede eksponering har derfor udgjort en unødig krænkelse af Klagers privatliv, uden at en legitim offentlig interesse kan opveje indgrebet.

”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

” Generelt om Klager, det påklagede indhold og dialogen med Klager

Klager er en dansk prisvindende journalist, forfatter, klummeskribent, moderator og radio- og tv-vært, som bl.a. er kendt fra Radio 100, P3 og P4 samt en række tv-programmer bragt på DR og TV2, herunder senest bl.a. som podcastvært på [Programtitel 5] fra 2022, [Programtitel 6] fra 2024 og som medvirkende i tv-programmet [Programtitel 3] fra 2023 .

Klager er derudover kendt for at være gift med [Person 1], der også er en dansk journalist, influencer, podcast-, radio- og tv-vært, og som er særligt kendt for radioprogrammerne [Programtitel 7] og [Programtitel 4].

Klagers offentlige Instagramprofil har pt.

over 38.000 følgere, hvorfra klager deler oplysninger og billeder fra sit privatliv og erhvervsliv, ligesom Klager sammen med sin ægtefælle har en offentlig Instagramprofil med over 29.000 følgere, der indeholder opslag om renovering af deres private bolig.

Klager og Klagers ægtefælle har desuden i 2024 udtalt sig om deres privatliv og parforhold i podcasten [Programtitel 8] .

Klager har derudover været vært på tv-programmet [Programtitel 1], bragt på DR3 i 2017.

Programmet satte fokus på identitetstyveri og konsekvenserne heraf for de mennesker, der udsættes for forbrydelsen.

Programmer satte også fokus på, hvilke typer af personer, der begår identitetstyveri, samt hvad der får dem til at misbruge andres identitet online.

Ekstra Bladet arbejdede i februar 2025 på en historie om sigtelsen af Klager for identitetstyveri og stalking, der omfattede systematisk chikane af en kvinde og misbrug af kvindens identitet i mere end 81 tilfælde.

Ekstra Bladet bragte den 17. februar 2025 klokken 10.23 artiklen ”Medier: Dansk kendis sigtet for stalking og identitetsmisbrug” , hvori Klager ikke identificeres.

Artiklen er en citathistorie fra B.

T.

og Se & Hør, som på daværende tidspunkt ikke havde identificeret Klager.

Ekstra Bladet havde på tidspunktet for citathistorien endnu ikke modtaget retsmødebegæringen fra [Bynavn]s Byret, og Ekstra Bladet havde på publiceringstidspunktet for citathistorien ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne deri.

Det bemærkes, at artiklen ikke er en del af ovennævnte klagesager.

Efter modtagelse af retsmødebegæringen bragte Ekstra Bladet samme dag kl.

16.24 artiklen ” Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215), hvori Ekstra Bladet identificerede Klager som sigtet i sagen.

Det fremgår af artiklen, at sagen ifølge retsmødebegæringen var planlagt som en tilståelsessag.

Den 17. februar 2025 bragte Klager et opslag på Instagram, hvor Klager omtaler sagen og sin involvering deri.

Efter publiceringen af artiklen ” Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri” (sag nr. 2025-06215) bragte Ekstra Bladet en række andre artikler, der satte fokus på Klagers sag, herunder forskellige mediepersoners reaktioner på og udtalelser om sagen, samt eksperters udtalelser om identitetstyveri generelt (sagerne nr. 2025-06218, 2025-06221, 2025-06223, 2025-06228, 2025-06229 og 2025-06231).

Ekstra Bladet satte også fokus på sagen mod Klager i to afsnit af Ekstra Bladets samtalepodcast [Programtitel 9] (sagerne nr. 2025-06233 og 2025-06235).

Ekstra Bladet har forud for omtale af Klagers tilståelsessag, herunder Klagers egne udtalelser herom, adskillige gange forsøgt at indhente en kommentar fra Klager om sagen ved at kontakte Klager og Klagers advokat flere gange via SMS, telefoniske opkald og sociale medier.

Klager og Klagers advokat har imidlertid afvist at kommentere på sagen og har heller ikke besvaret flere af Ekstra Bladets henvendelser.

Klager blev den 26. marts 2025 idømt 30 dages betinget fængsel for forholdene i henhold til sigtelsen.

Klager ankede ikke dommen.

Generel klage over manglende forelæggelse (alle sagsnr.)

Klagerne i sag nr. 2025-06215/-06218/-06221/-06223/-06228/-06229/-06231/-06233 og -06235 indeholder alle en klage over manglende forelæggelse og utilstrækkelige forelæggelsesbestræbelser.

Klager oplyser i den forbindelse, at Ekstra Bladet alene har forelagt for Klager tre gange via SMS, én gang telefonisk og én gang via fysisk fremmøde.

Dette er imidlertid ikke korrekt.

Ekstra Bladet har under de relevante sagsnumre besvaret Ekstra Bladets forelæggelsesbestræbelser i relation til de konkrete oplysninger og historier, som Ekstra Bladet har bragt, og der henvises derfor til de konkrete sager for en gennemgang heraf.

Sag nr. 2025-06215

Klagen angår Ekstra Bladets artikel ’ Tv-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri ’ bragt den 17. februar 2025 klokken 16.24.

Klagen angår Ekstra Bladets identifikation af Klager i forbindelse med Klagers straffesag.

Klager anfører, at identifikationen er i strid med Klagers navneforbudsbegæring og Ekstra Bladets interne linje for saglig omtale af personer involveret i straffesager.

Dette afvises af Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet bemærker indledningsvis, at navneforbud er reguleret i retsplejeloven, og at spørgsmål vedrørende Ekstra Bladets overholdelse heraf er underlagt domstolene og derfor falder udenfor Pressenævnets kompetence.

Pressenævnet kan og bør alene forholde sig til Ekstra Bladets overholdelse af god presseskik, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 1 nr. 1 og § 34, stk. 1.

Såfremt Pressenævnet ikke er enig heri, skal Ekstra Bladet gøre opmærksom på, at der på intet tidspunkt under sagen har været meddelt navneforbud af domstolene.

Navneforbud kan alene meddeles ved kendelse under et fysisk retsmøde, og alene efter at pressens repræsentanter har haft mulighed for at protestere imod dette.

Mediernes eventuelle forudgående omtale af en sigtet eller tiltalt hindrer i sig selv ikke domstolene fra at meddele navneforbud.

Det er fast antaget i retspraksis.

Klager har – uagtet Ekstra Bladets forudgående omtale af Klager i artiklen – haft mulighed for at begære navneforbud, ligesom domstolene har haft mulighed for at meddele navneforbud ved kendelse.

Dette er imidlertid ikke sket.

Den omstændighed at Klager overfor retten har begæret navneforbud indebærer heller ikke, at Ekstra Bladet derved har overtrådt god presseskik.

Det bemærkes i den forbindelse, at Klagers sag har været berammet som en tilståelsessag i flere måneder.

Det fremgår af domstolenes ekstranet, som er pressens adgang til de uanonymiserede retslister.

De uanonymiserede retslister indeholder parternes navne, sagens emne eller den pågældende sigtelse/tiltale, samt hvorvidt der er begæret navneforbud.

Ifølge domstol.dk [Der er i klagen indsat et link til ”Journalisternes Ekstranet” på domstol.dk, Pressenævnet ] må medier ikke omtale sigtede eller tiltalte, hvis det fremgår af retslisten, at der er begæret navneforbud

”Fremgår det af retslisten, at der er anmodet om navneforbud, må oplysning om tiltaltes/sigtedes navn ikke offentliggøres fra det tidspunkt, hvor oplysning om anmodning fremgår af retslisten.

”

En begæring om navneforbud skal, for at kunne fremgå af retslisterne, være formelt modtaget og behandlet af retten.

En mail til retten med navneforbudsbegæring er ikke tilstrækkelig og kan ikke udgøre en rettesnor for, hvilke sager medierne kan eller ikke kan omtale, da der ikke er tale om en officiel kilde.

Dette understøttes heller ikke af retningslinjerne citeret ovenfor.

I sagen mod Klager har retslisten på intet tidspunkt indeholdt en begæring om navneforbud.

Det er således ikke korrekt, at der har eksisteret en officiel navneforbudsbegæring, sådan som Klager påstår.

[Bynavn]s Byret har overfor Ekstra Bladet også afvist at have modtaget en navneforbudsbegæring fra Klagers advokat.

Først den 17. februar 2025 – efter at Ekstra Bladet har kontaktet Klager for at orientere om Ekstra Bladets artikel og for at indhente Klagers kommentar dertil – oplyste Klagers advokat senere samme dag, at der var indsendt en begæring om navneforbud til retten.

Klokken 10.10 den 17. februar 2025 kontaktede Ekstra Bladets journalist Klager via Instagram for at indhente en kommentar til sagen og artiklen indeholdende citathistorien fra B.

T.

og Se og Hør.

Klager besvarede ikke denne henvendelse.

Senere samme dag klokken 13.16 kontaktede Ekstra Bladets journalist Klager telefonisk for at orientere hende om, at Ekstra Bladet påtænker at bringe Klagers navn i en opfølgende artikel samme dag efter modtagelse af retsmødebegæringen.

Klager besvarede ikke denne henvendelse.

Ekstra Bladets journalist sendte klokken 13.17 samtidig en SMS til Klager for at orientere om omtalen af Klagers navn og for at indhente en kommentar til sagen.

Klager besvarede ikke SMS’en.

Ekstra Bladets journalist sendte samme besked til Klager via Instagram klokken 13.20, hvilket Klager heller ikke besvarede.

Klokken 13.24 ringede Klagers advokat til Ekstra Bladets journalist og bad Ekstra Bladet om ikke at omtale Klagers navn i artiklen og henviste bl.a. til, at der forelå særlige omstændigheder af formildende karakter, som han imidlertid ikke kunne komme nærmere ind på, da Ekstra Bladets journalist bad om en præcisering heraf.

Klagers advokat oplyste derudover, at han planlagde at begære om navneforbud og henviste til, at ”det er på vej” .

Klagers advokat kunne dog ikke fremsende dokumentation på, at de allerede havde begæret om navneforbud.

Ekstra Bladet kontaktede [Bynavn]s Byret klokken 14.33, som oplyste, at der ikke var berammet et retsmøde om navneforbud eller i øvrigt begæret om navneforbud i den pågældende sag.

Ekstra Bladet forsøgte klokken 14.48 to gange forgæves at kontakte Klagers advokat telefonisk.

Klokken 14.49 sendte Ekstra Bladets journalist en SMS til Klagers advokat og bad ham ringe tilbage.

Klokken 15.27 ringede Klagers advokat til Ekstra Bladets journalist og drøftede Ekstra Bladets artikel omhandlende Klager.

Klagers advokat oplyste generelt, at de særlige omstændigheder af formildende karakter omfattede udfordringer i forholdet og privatlivet samt sygdom i familien.

Klager konkretiserede ikke dette yderligere.

Ekstra Bladets journalist oplyste igen, at Ekstra Bladet forventede at bringe Klages navn, og at [Bynavn]s Byret havde afvist, at der var berammet et retsmøde om navneforbud eller begæret om navneforbud.

Klagers advokat oplyste, at han kl.

14.37 havde sendt en mail til [Bynavn]s Byret med begæring om navneforbud (Klagers Bilag 1).

Ekstra Bladets kontaktforsøg vedlægges som Bilag A.

Klokken 16.24 bragte Ekstra Bladet efter mange overvejelser artiklen ”Tv-kendis Klager sigtet for stalking og identitetstyveri” indeholdende Klagers navn og oplysninger fra retsmødebegæringen, som Ekstra Bladet havde modtaget via aktindsigt senere samme dag.

Ifølge Ekstra Bladets interne etiske retningslinjer og i henhold til domstol.dk’s retningslinjer respekterer Ekstra Bladet, når der officielt er berammet et retsmøde om navneforbud, som fremgår af de uanonymiserede retslister på domstolenes ekstranet.

Ekstra Bladet bringer derudover som udgangspunkt ikke navne på dømte, der modtager en straf på under 2 års fængsel, medmindre særlige omstændigheder taler herfor, fx at vedkommende er en offentlig eller kendt person, besidder et betroet erhverv og har begået de pågældende strafbare forhold som led i sit erhverv, og/eller hvis vedkommende offentligt har deltaget i den offentlige debat om de emner eller strafbare forhold, som vedkommende er blevet dømt for.

Ekstra Bladet valgte at bringe Klagers navn, da der på publiceringstidspunktet, ifølge de uanonymiserede retslister, ikke var berammet et retmøde om navneforbud.

Ekstra Bladet brød dermed ikke egne interne etiske retningslinjer eller domstol.dk’s retningslinjer ved at bringe Klagers navn.

For så vidt angår Klagers henvisning til [Person 2]s straffesag bemærkes, at det netop fremgik af den uanonymiserede retsliste, at der var berammet et retsmøde om navneforbud, hvorfor Ekstra Bladet respekterede dette.

Ekstra Bladet bemærker derudover, at både Klager og Klagers advokat har haft adskillige måneder siden hhv.

sagens begyndelse og berammelsen af retsmødet for tilståelsessagen samt haft adskillige timer siden Ekstra Bladets første henvendelse den 17. februar 2025 klokken 10.10 til at begære om navneforbud, hvis dette var et ønske.

Det bemærkes også, at Klager selv er journalist og må formodes at være bekendt med pressens arbejdsmetoder og adgang til de uanonymiserede retslister.

Klagers advokat sendte imidlertid først begæringen om navneforbud til [Bynavn]s Byret den 17. februar 2025 kl.

14.37, og Klagers advokat orienterede først klokken 15.27 Ekstra Bladets journalist om denne mail.

Ekstra Bladet kan naturligvis ikke stå til ansvar for øvrige mediers dækning, herunder redaktionelle valg om at omtale Klager ved navn.

Uagtet at andre medier også valgte at bringe Klagers navn, har det ikke hindret domstolene i at beramme et retsmøde om navneforbud eller meddele navneforbud ved kendelse.

Klager har imidlertid ikke benyttet sig af denne mulighed, men valgte at frafalde navneforbudsbegæringen.

Udover ovennævnte grunde valgte Ekstra Bladet at bringe Klagers navn på grund af Klagers offentlige status.

Klager er en kendt influencer med stor følgerskare og derudover anerkendt og prisvindende journalist, der tidligere har medvirket som vært i et tv-program om netop identitetstyveri, som Klager har været sigtet for.

Klager har derudover offentligt udtalt sig om krænkelser og krænkelseskulturen i øvrigt, herunder senest i forbindelse med tv-dokumentaren ”Sexisme i musikbranchen”.

Klager har dermed haft en betydelig stemme i den offentlige debat om netop krænkelsessager, og offentligheden har ret til at blive gjort bekendt med oplysninger om Klager, herunder Klagers straffesag, som kan have betydning for offentlighedens bedømmelse af Klagers troværdighed.

Dertil kommer, at der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde af stalking eller identitetstyveri, men ikke mindre end 81 tilfælde.

Sagens omfang og alvor sammenholdt med, at sagen har været berammet som en tilståelsessag – og at Klager dermed ville blive dømt skyldig – medfører efter Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladet har været berettiget i at bringe Klagers navn.

Det bemærkes, at Klager selv jævnligt udtaler sig om og deler ud af sine private forhold, og Klager må derfor også forvente en mere nærgående omtale, herunder også omtale af Klagers straffesag.

Ekstra Bladets omtale af Klagers navn udgør dermed ikke en overtrædelse af Ekstra Bladets interne etiske retningslinjer, idet det bemærkes, at Ekstra Bladet også tidligere har bragt lignende historier om offentlige personers og kendtes retssager, herunder straffesager, fx skuespilleren [Person 3]s straffesag der senere blev idømt fire måneders fængsel for vold, musikeren [Person 4]s færdselssag der senere fik frakendt kørekortet, samt den tidligere reality-deltager [Person 5]s straffesag, der senere blev idømt 40 dages fængselsstraf.

Begrundelsen for Ekstra Bladets omtale fremgår tydeligt af sammenhængen og er blandt andet også deklareret i Ekstra Bladets podcast ’ Afhørt: TV-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri’ , bragt den 17. februar 2025, som Klager selv henviser til i klagen.

Eftersom Klagers advokat heller ikke i øvrigt har kunnet konkretisere særlige formildende omstændigheder, er det Ekstra Bladets opfattelse, at hensynene til Klager og Klagers privatliv ikke har været tilstrækkeligt tungtvejende til, at Ekstra Bladet burde have hindret offentliggørelsen af en historie, som allerede var på vej.

For så vidt angår Klagers henvisning til, at Ekstra Bladets journalist i ’Afhørt: TV-kendis [Klager] sigtet for stalking og identitetstyveri’ nævnt ovenfor udtaler, at ”det lyder en lille smule harmløst, men det har mest bare været sådan nyhedsbreve og bookinger og ting, hun ikke skulle, som folk har troet, hun skulle, og derfor har de ringet hende op ”, bemærkes, at udtalelsen er taget ud af en kontekst.

Journalistens udtalelse kommer i forbindelse med omtalen af eksempler på grovere tilfælde af stalking og identitetstyveri, og hvor Klagers adfærd i den forbindelse omtales som værende ”i den ubehagelige ende, men ikke noget, som har kostet hende penge eller den slags.

” Det fremgår klart at sammenhængen, og udtalelserne kan ikke anses som en svækkelse af Ekstra Bladets redaktionelle beslutning om at bringe Klagers navn.

Det er således Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets omtale af Klagers navn i tilståelsessagen er i overensstemmelse med god presseskik.

Ovennævnte understøttes også af Pressenævnet praksis, herunder Pressenævnets kendelser i sagsnr.

11-70-00081, hvori Pressenævnet ikke udtalte kritik af mediets omtale af en fjerkræavlers 20 dages fængselsstraf for tyveri af gåseæg, sagsnr.

14-70-00735, hvori mediet ikke fik kritik for at omtale en mindre færdselssag mod en offentlig person, samt sagsnr.

17-70-01134, hvori Pressenævnet ikke udtalte kritik af mediets omtale af en anholdelse, selvom mediet var bekendt med, at den anholdtes klagers advokat ville anmode om at få nedlagt et navneforbud.

”

Ekstra Bladet har til klagers bemærkninger af 23. juni 2025 supplerende anført blandt andet

”For så vidt angår Klagers påstand om, at Ekstra Bladet har overtrådt den påståede navneforbudsbegæring, henvises til udtalelsen af 6. juni 2025.

Navneforbud er reguleret i retsplejeloven og er først gældende ved afsigelse af kendelse, ikke ved anmodning.

En navneforbudsbegæring skal ifølge retningslinjerne på domstol.dk desuden først respekteres af pressen, når begæringen er blevet behandlet af den relevante retskreds og herefter fremgår af retslisterne.

Ovennævnte betingelser har ikke været opfyldt i denne sag.

Der har således på intet tidspunkt været meddelt navneforbud eller begæring herom af domstolene.

Klagers mail til retten udgør ikke en officiel begæring om navneforbud.

En sådan tolkning af domstolenes retningslinjer og reglerne for god presseskik vil indebære et uproportionalt og unødigt indgreb i princippet om offentlighed i retsplejen og mediernes ret og pligt til at omtale straffesager af offentlig interesse.

Som nævnt i udtalelsen af 6. juni 2025 har Klager og Klagers advokat siden sagens begyndelse (og dermed adskillige måneder) haft tid at sikre behørig fremsættelse af navneforbud overfor domstolene.

Klager og Klagers advokat har desuden været i besiddelse af retsmødebegæringen i Klagers tilståelsessag og berammelse af retsmødet i flere uger, hvor de har haft mulighed for at begære om navneforbud.

Derudover har Klager siden kl.

10.10 den 17. februar 2025 – efter Ekstra Bladets første henvendelse til Klager inden Ekstra Bladets omtale af tilståelsessagen – haft mulighed for at begære om navneforbud.

Klager valgte imidlertid først at sende en mail herom til [Bynavn]s Byret umiddelbart før rettens lukketid kl.

15 og orienterede først Ekstra Bladet herom kl.

15.27.

Det bemærkes i den forbindelse, at den retslisterne hverken kl.

15.27 eller på publiceringstidspunktet kl.

16.24 indeholdt en begæring om navneforbud.

Et eventuelt opkald til [Bynavn]s Byret ville heller ikke have ændret herpå, idet begæringen ifølge domstolenes retningslinjer skal fremgå af retslisten for at være gældende for pressen.

Som nævnt i udtalelsen af 6. juni 2025 har Klager på intet tidspunkt været afskåret fra fortsat at forfølge begæringen om navneforbud efter Ekstra Bladets omtale.

Det har Klager imidlertid ikke gjort.

Klagers henvisning til Ekstra Bladets omtale af [Person 2] er som tidligere nævnt usammenlignelig og derfor irrelevant for denne sag.

I [Person 2]s sag var der på tidspunktet for Ekstra Bladets omtale netop officielt berammet et retsmøde om navneforbud, som fremgik af retslisterne på domstol.dk.

Det er også det, undertegnede henviser til i sine udtalelser i P1 Orientering.

Der foreligger således ingen hverken aftaler eller ’gentleman agreement’ med domstolene eller interne retningslinjer hos Ekstra Bladet om, at medierne eller Ekstra Bladet afholder sig fra at omtale personer, der blot har sendt en mail til den relevante retskreds med anmodning om navneforbud.

Ekstra Bladet fastholder således, at Ekstra Bladet handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik.

Ekstra Bladet fastholder også at have fulgt en saglig linje i forbindelse med omtale af Klagers navn i tilståelsessagen.

Som nævnt i udtalelsen af 6. juni 2025 har Ekstra Bladet, som begrundelse for omtalen af Klagers navn, henvist særligt til Klagers offentlige status, herunder erhverv som kendt influencer, prisvindende journalist, vært og deltager i adskillige tv-programmer og podcast, samt at Klager har været vært i et landsdækkende tv-program, der har sat fokus på identitetstyveri på nettet og konsekvenserne heraf.

Der henvises også til, at Klagers straffesag netop omhandlede omfattende stalking og identitetstyveri begået af Klager (og dermed samme problemstilling som ovennævnte tv-program), og at sagen på tidspunktet for Ekstra Bladets publicering var berammet som en tilståelsessag.

Endelig bemærkes, at omtalen af Klagers sag ikke går videre end Ekstra Bladets linje i øvrigt for omtale af offentlige personer, herunder kendte personer.

Henset til Klagers status og tidligere deltagelse i lignende emner samt sagens karakter og omfang, er det Ekstra Bladets opfattelse, at sagen påkalder sig en sådan offentlig interesse, at Ekstra Bladets omtale af Klager er i overensstemmelse med god presseskik.

Den omstændighed at Klager ikke blev idømt den fulde straf ændrer ikke herpå, idet det i øvrigt bemærkes, at anklagemyndigheden har anket sagen til strafskærpelse.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt et medie har overtrådt navneforbud efter reglerne i retsplejeloven, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om domstolenes egne retningslinjer for journalisters brug af ikke-anonymiserede retslister er overholdt.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Privatlivets fred og retsreportage

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har krænket hendes privatliv ved at bringe hendes navn i forbindelse med omtale af, at hun blev sigtet [tiltalt, Pressenævnet ] for overtrædelse af straffelovens § 242 (om stalking) og § 264 (om identitetsmisbrug).

[Klager] har navnlig henvist til, at Ekstra Bladet af [Klager]s advokat forud for artiklens offentliggørelse var blevet orienteret om, at der var fremsendt en navneforbudsbegæring til [Bynavn]s Byret.

[Klager] har endvidere henvist til, at Ekstra Bladet ved at bringe hendes navn ikke har fulgt en klar saglig linje.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen.

Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.

1 og C.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var tiltalt for overtrædelse af straffelovens paragraf 242 og straffelovens paragraf 264 ved at have udsat en person for omfattende og systematisk chikane i form af stalking og ved at have misbrugt personens identitet.

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger endvidere til grund, at Ekstra Bladets journalist den 17. februar 2025 kl.

10.10 kontaktede [Klager] via Instagram for at indhente en kommentar til sagen mv., og at Ekstra Bladets journalist samme dag kl.

13.16 kontaktede [Klager] telefonisk for at orientere om, at mediet påtænkte at bringe hendes navn i en artikel samme sag.

Umiddelbart efterfølgende [kl.

13.17] sendte Ekstra Bladets journalist en sms til [Klager] med orientering om den påtænkte omtale af hendes navn og for at indhente en kommentar til sagen, og denne besked blev endvidere sendt via Instagram kl.

13.20.

Det er ubestridt, at [Klager] ikke besvarede ovennævnte henvendelser.

[Klager] har oplyst, at hun [forud for sagen] har blokeret Ekstra Bladet på sine sociale medier.

Nævnet lægger videre til grund, at [Klager]s advokat, [Advokat B], den 17. februar 2025 kl.

13.24 ringede til Ekstra Bladets journalist og oplyste, at han planlagde at begære navneforbud.

Ekstra Bladet har oplyst, at mediet den 17. februar 2025 kl.

14.33 telefonisk kontaktede [Bynavn]s Byret, som oplyste, at der ikke var berammet retsmøde om navneforbud eller i øvrigt begæret om navneforbud i den pågældende sag.

Ekstra Bladet har videre oplyst, at mediet to gange samme dag kl.

14.48 forgæves forsøgte at kontakte advokat [Advokat B], og at Ekstra Bladets journalist kl.

14.49 sendte en sms til advokaten med besked om at ringe tilbage.

Efter det oplyste ringede advokat [Advokat B] den 17. februar 2025 kl.

15.27 til Ekstra Bladets journalist og oplyste, at han kl.

14.37 havde fremsendt en mail til [Bynavn]s Byret med begæring om navneforbud i den pågældende sag.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailen om anmodning om retsmøde om navneforbud til [Bynavn]s Byret.

Den påklagede artikel blev bragt samme dag kl.

16.24.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at det Instagram-opslag, som [Klager] lagde op den 17. februar 2025 om sagen – er offentliggjort efter Ekstra Bladets artikel bragt den 17. februar 2025 kl.

16.24.

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og

private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere

omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse,

at [Klager] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 føl-

gere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio-

og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i

den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk

omtale af deres person og handlinger.

Pressenævnet finder, at omtale af straffesager om stalking og identitetstyveri har offentlig interesse.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at Ekstra Bladet ikke har handlet i strid med god presseskik ved at offentliggøre [Klager]s navn i den påklagede artikel navnlig henset til sagens karakter og offentlige interesse.

Pressenævnet har ved bedømmelsen lagt vægt på karakteren af de lovovertrædelser, som [Klager] var tiltalt for og relationen til hendes tidligere rolle som bl.a. vært på en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der efter det oplyste var tale om en tilståelsessag, hvoraf følger, at [Klager] forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at mediers forudgående offentlige omtale af en persons forestående straffesag i praksis ofte vil medføre, at formålet med en begæring om navneforbud de facto forspildes.

Det er samtidig nævnets opfattelse, at der kan foreligge tilfælde, hvor der er en så væsentlig og velbegrundet offentlig interesse i at omtale en sag/person, at det ikke kan anses for at være i strid med god presseskik at offentliggøre oplysninger, der kan identificere en sigtet eller tiltalt, selv om mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud.

Det forhold, at Ekstra Bladet forud for offentliggørelsen af artiklen var gjort bekendt med, at [Klager]s advokat havde anmodet om at få nedlagt et navneforbud den 17. februar 2025 kl.

14.37, kan i den konkrete situation ikke i sig selv føre til et andet resultat.

Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke var nedlagt et navneforbud, og at begæringen om navneforbud ikke formelt fremgik af den ikke-anonymiserede retsliste, som Ekstra Bladet havde adgang til, ligesom [Bynavn]s Byret den 17. februar 2025 kl.

14.33 efter det oplyste informerede Ekstra Bladet om, at retten ikke havde modtaget en navneforbudsbegæring.

Det er således nævnets opfattelse, at Ekstra Bladet i videst mulig udstrækning må anses for at have forsøgt at efterprøve, hvorvidt [Bynavn]s Byret havde modtaget begæring om navneforbud.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at [Klager] og hendes advokat havde haft adskillige uger til at fremsætte begæring om navneforbud forud for offentliggørelsen af Ekstra Bladets artikel.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for at have identificeret [Klager] ved navns nævnelse.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke i tilstrækkeligt omfang har forelagt artiklens oplysninger for hende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3

Pressenævnet finder, at omtalen af tiltalen mod [Klager] for stalking og identitetsmisbrug kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for hende, og at oplysningerne derfor skulle forelægges for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Nævnet lægger til grund, at [Klager] på baggrund af sagens oplysninger må anses for at have modtaget en eller flere af Ekstra Bladets henvendelser, idet det fremgår, at Ekstra Bladet den 17. februar 2025 kl.

13.24 blev ringet op af [Klager]s advokat efter at have forsøgt at få kontakt til [Klager], og at advokaten i den forbindelse anmodede Ekstra Bladet om ikke at omtale klagers navn i artiklen.

Nævnet lægger derfor til grund, at det må antages, at klagers advokat i den forbindelse refererede til Ekstra Bladets henvendelse til [Klager] den 17. februar 2025 kl.

13.20, hvori mediet oplyste, at de påtænkte at nævne hendes navn i forbindelse med omtalen af sagen.

På baggrund af sagens oplysninger om Ekstra Bladets henvendelser til [Klager] via Instagram, iMessage, telefonisk og til [Klager]s advokat [Advokat B] [som gengivet oven for], finder Pressenævnet efter en samlet vurdering således, at Ekstra Bladet må anses for at have udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til [Klager] for at forelægge omtalen af tiltalen for stalking og identitetsmisbrug.

Nævnet bemærker, at det fremgår af den påklagede artikel, at Ekstra Bladet har taget kontakt til [Klager], der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke var vendt retur på henvendelsen fra mediet, og at [Klager]s forsvarer, [Advokat B], ikke ville udtale sig om sagen.

Det forhold, at [Klager] har oplyst, at hun har blokeret Ekstra Bladet på sine sociale medier, kan ikke føre til en anden vurdering.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. marts 2026