Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06238

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug.

Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.

Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn.

Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

[Person 1] har på vegne af [Klager] klaget til Pressenævnet over artiklen ”Afsløret: Det var [Klager] som stalkede mandens veninde” bragt den 17. februar 2025 på seoghoer.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Se og Hør har bragt hendes navn, selv om der var fremsat begæring om navneforbud, og at mediet ikke har forelagt for hende.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Det fremgår af sagens oplysninger, at Se og Hørs journalist [Journalist] den 14. februar 2025 kl.

13.08 sendte følgende sms-besked til [Klager]

”Hej [Klager], har forgæves forsøgt at få fat på dig.

Har netop talt med din advokat om sagen, hvor du skal møde i byretten den 4. marts i tilståelsessagen om stalking.

Jeg er meget interesseret i at høre din kommentar til sagen, og din forklaring på, hvad der er sket.

Du er meget velkommen til at ringe på det her nummer.

Jeg har deadline på historien senere i eftermiddag, men uanset hvad, er du meget velkommen til at ringe både før og efter publicering.

Vh.

[Journalist]/Journalist på SE og HØR”

Pressenævnet har endvidere modtaget skærmbillede af en del af en sms-korrespondance mellem [Klager]s advokat, [Advokat A] og Se og Hørs journalist [Journalist].

Af denne fremgår blandt andet en del af en sms, som [Journalist] ses at have sendt til advokaten [det fremgår ikke af skærmbilledet, hvornår den er sendt], hvortil [Advokat A] den 17. februar 2025 kl.

15.06 svarede

”Jeg vender tilbage ca. 15.45 / bh.

[Advokat A]”

Se og Hørs journalist [Journalist] kvitterer herefter med ”Tak”.

Det fremgår herefter af skærmbilledet, at [Journalist] den 18. februar 2025 kl.

09.44 sender følgende sms til [Advokat A]

”Hej [Advokat A].

Jeg kan se, at din klient [Klager] skriver i sin forklaring på Instagram om sagen, hvor hun er sigtet: ”Jeg stod ikke alene om det”.

Du sagde det samme til mig i går i telefonen – hvordan skal det forståes?

Er der medgerningspersoner?

Dbh [Journalist]/SE og HØR”

Påklaget artikel

Se og Hør bragte den 17. februar 2025 artiklen ” Afsløret: Det var [Klager] som stalkede mandens veninde ” på seoghoer.dk.

Det fremgår øverst i artiklen, at den er opdateret samme dato som offentliggørelsen.

Artiklen har følgende underrubrik

”Den danske tv-, radio- og podcastvært danner par med [Person 1] - nu er hun endt i alvorlige problemer efter i ugevis at have stalket sin kendte mands kvindelige bekendte.

Sagen skal snart for retten som en tilståelsessag.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager], der sidder på en legeplads.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er en af Danmarks bedst kendte journalister og gift med [Person 1].

Det var hans bekendte, som [Klager] endte med at stalke - nu har hun ifølge politiet erkendt sit ansvar i sagen.

”

Af artiklen fremgår

”Det er den landskendte tv-, radio- og podcastvært, [Klager], som er blevet sigtet for i længere tid at have chikaneret en kvindelig bekendt af hendes kendte mand [Teksten ”er blevet sigtet for i længere tid at have chikaneret en kvindelig bekendt af hendes kendte mand” er fremhævet med understregning og udgør et link til artiklen: ” Dansk tv- og radiovært skal i retten: Stalkede mandens kvindelige bekendte ” offentliggjort den 17. februar 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet.

]

Det skal hun have gjort ved i ugevis at have stalket kvinden og ved at have stjålet hendes identitet.

Ifølge en såkaldt retsmødebegæring, der er afleveret til retten som en tilståelsessag, er det sket i mindst 81 tilfælde sidste sommer [Teksten ”sket i mindst 81 tilfælde sidste sommer” er fremhævet med understregning og udgør et link til artiklen: ” Så alvorlig er sagen mod dansk tv-vært: Stalkede offer 81 gange ” offentliggjort den 17. februar 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet.

]

Tv- og radioværten danner par med en anden meget prominent journalist, [Person 1], der blandt andet står bag podcasten [Programtitel 1] sammen med sin makker, [Person 2].

[Klager] og [Person 1] er dermed et af de bedst kendte mediepar i Danmark.

Og [Klager] har altså ifølge papirerne fra anklagemyndigheden erkendt sin skyld i forbrydelserne, da sagen som nævnt kommer til at køre som en tilståelsessag ved [Bynavn]s Byret i begyndelsen af næste måned.

Ifølge SE og HØRs oplysninger er det en bekendt af [Klager]s mand, som tv-værten havde set sig vred på.

Den omfattende og systematiske chikane fandt sted i perioden 15. juli til 23. august 2024.

Her stjal [Klager] ifølge anklagemyndigheden kvindens personlige oplysninger og chikanerede hende ved blandt andet at tilmelde hende forskellige private virksomheder og offentlige serviceydelser.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er en meget fremtrædende figur, der ofte har deltaget i røde løbere og været moderator for andre kendte.

”

Af artiklen fremgår videre

”I ugevis blev det kvindelige offer oversvømmet med uønskede beskeder, mails, opkald og nyhedsbreve.

Blandt andet blev offeret tilmeldt en psykolog, som ville have offeret i behandling - uden at hun havde bedt om det.

I et andet tilfælde blev det kvindelige offer tilmeldt en skadedyrsbekæmper ved [Bynavn]s Kommune, som ville ind i hendes bolig, selvom hun ikke har nogen former for skadedyr.

Anklagemyndigheden, som har rejst sagen mod tv-værten, skriver i dokumentet, at der er tale om en systematisk og vedvarende chikane, og derfor er [Klager] sigtet efter både stalking-paragraffen og efter en anden paragraf om identitetstyveri.

Men [Klager] er ikke en vant gæst i [Bynavn]s Byret.

Tværtimod er hun en af de bedst kendte journalister herhjemme, og hun har stået bag et hav af podcasts, radioprogrammer, tv-programmer og bøger.

Den 42-årige journalist med sønderjyske rødder har blandt andet været vært på Radio 100, ligesom hun tidligere også har været vært på programmet [Programtitel 2] på P3 og på P4.

Hun har været nomineret og vundet priser for sit arbejde.

På det seneste har [Klager] lavet podcasten [Programtitel 3] om den store bagedyst, ligesom hun har lavet podcasten [Programtitel 4] med sin mand, [Person 1].

Her inviterede ægteparret kendte mennesker som [Person 3] og komiker [Person 4] i studiet til en snak om familielivet.

”

Der er i artiklen indsat en tekstboks, som kan foldes ud.

Af denne fremgår

” Fik penge for det

[Klager] har i sit arbejde som tv-vært og journalist tidligere været vært på programmet [Programtitel 5] på DR [Teksten ”på programmet [Programtitel 5] på DR” er fremhævet med understregning og udgør et link til programserien: [Programtitel 5] på dr.dk, der består af 6 episoder, som fortsat er tilgængelige, og hvor 1. episode blev publiceret den 5. marts 2017, Pressenævnet.

], som netop omhandlede identitetstyveri - altså selvsamme kriminalitet, som hun nu ifølge anklagemyndigheden har erkendt.

I tv-programmerne blev hun undervist af IT-sikkerhedseksperter i, hvor nemt man kan få fat i personlige oplysninger om andre på nettet.

- Jeg hedder [Klager], og jeg er journalist, og jeg vil begive mig ud på en mega nervepirrende rejse for at prøve at forstå, hvordan det er miste kontrollen over sit liv på nettet, lyder det fra tv-værten i introen til programmet.

Den kendte journalist og vært holdt samme år et oplæg hos Østjyllands Politi, hvor hun skulle klæde borgerne i politikredsen på til at undgå at få deres identitet stjålet på nettet.

”

Af artiklen fremgår videre

”[Klager] advokat, [Advokat A] oplyser mandag eftermiddag til SE og HØR, at han ingen kommentar har

- Vi tager den i retten, lyder det fra advokaten, der ikke vil fortælle mere om, hvordan hans klient har tænkt sig at håndtere sagen, når den kommer for en dommer 4. marts.

SE og HØR har siden i fredags forsøgt at få en kommentar fra [Klager], men hun er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

SE og HØR er bekendt med den forurettede kvindes identitet, men hun har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, som kan foldes ud.

Af denne fremgår

” Det siger loven

Det er disse to paragraffer, som den kendte kvinde ifølge sin advokat har erkendt sig skyldig i at overtræde

Straffelovens paragraf 242: Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Straffelovens paragraf 264 e: For identitetsmisbrug straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget

1) anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person eller

2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

”Se & Hør har i perioden 17. februar til dags dato skrevet over 70 net-artikler - plus en

liveblog fra mit retsmøde - om mig, klager [Klager] og medklager, min mand, [Person 1].

De har skrevet i stort set alle publicerede artikler, at de har forsøgt at få en kommentar.

Det er ganske enkelt løgn.

De har henvendt sig en (1) gang på SMS - og så en enkelt gang ved at møde fysisk op på min adresse.

Førstnævnte er en sms fra journalist [Journalist] den 14. februar, hvor han gerne vil have en generel kommentar til sagen.

Anden gang er den 19. februar, hvor en journalist, hvis navn jeg ikke fanger, andet end at han er fra mediet, spørger mig, hvordan jeg har det.

Dette siger jeg “ingen kommentarer” til.

Herefter rækker de ikke ud igen til mig, ligesom de ikke forelægger en eneste linje, som jeg kan forholde mig til.

Dette til trods for de smider mig både på forsiden af deres fysiske blad og de omtalte mindst 70 artikler plus en liveblog.

De har derudover disse artikler stående på deres site i en tema-boks frem til mindst den 19. april.

Jeg har ikke fået mulighed for forelæggelse, dvs. de har ikke sendt mig nogle oplysninger, jeg skulle forholde mig til.

Vi har til gengæld forsøgt at ringe til Se&Hør adskillige gange.

Det viser sig, at man ikke kan blive stillet igennem til mediets journalister, når man ringer til ugebladets hovednummer.

Det er lykkedes dog en gang - trods gentagne forsøg - og efter meget lange samtaler med receptionister at nå igennem til redaktionssekretær [Person 5].

Den pågældende redaktionssekretær ville desværre overhovedet ikke tale om sagen og

lagde på.

Han vendte dog tilbage kort tid efter.

Her ville redaktionssekretæren overhovedet ikke høre om “manglende forelæggelse” – og sagde, at “[Klager] er en stor pige, der kan klare sig selv.

”

Det er svært at være en stor pige, når et medie som Se&Hør ignorerer helt basale retningslinjer indenfor journalistik, skriver adskillige fejlagtige, anklagende, misvisende og insinuerende artikler UDEN AT FORELÆGGE dem for en, smider dem på forsiden som ugens historie i hele Danmark, og derefter gemmer sig bag receptionisterne på Aller, når man på en god dag har kræfterne til at forsøge at ringe.

Se & Hør har skrevet gentagne gange, at de har forsøgt at få en kommentar.

Hvilket er

usandt, hvilket chefredaktøren også fortæller efter retsmødet.

Chefredaktør, [Person 6], erkender i podcasten “Det Vi Taler Om” sendt på Podimo d. 28/3, at de på ugebladet slet ikke har forsøgt at forelægge nogen af deres artikler op mod retsmødet.

19:17: (Handler om [Person 1]) “.

.

Hvor han ringer ind til os, han vil have fat i en journalist.

Han er sur over, at vi skriver, at vi har rakt ud til [Klager] i nogen genop.

.

Vi har lavet nogle omskrivninger af nogle artikler, for sagen bliver udskudt, så vi bliver nødt til ligesom at genopfriske, hvad det handler om, så vores læsere ikke kommer i retten helt nøgne.

Og der skriver vi, at vi har rakt ud til [Klager], det gjorde vi, da vi skrev de oprindelige, det gjorde vi ikke, da vi gjorde det i anden omgang, der var ikke nye forelæggelsesoplysninger i artiklerne.

”

Så vidt vi ved, så skal man forelægge oplysninger hver eneste gang.

Også selvom man

skriver en artikel om, når man ikke lige orker at lave en ny.

Dette gør bladets journalister ikke.

De retter ikke henvendelse eller forelægger noget som helst hverken i februar, marts eller april.

Vi har valgt at fokusere på en håndfuld af de over 70 artikler, som Se & Hør har publiceret.

Se & Hør overtræder en navneforbudsbegæring.

I den første artikel Se & Hør bringer [Der er i klagen indsat et link til artiklen ” Dansk tv-og radiovært skal i retten: Stalkede mandens kvindelige bekendte ” bragt den 17. februar 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet ] er [Klager] anonymiseret.

Men senere samme dag - efter at en navneforbudsbegæring er sendt af [Klager]s advokat - vælger Se & Hør alligevel stik imod normal praksis at offentliggøre navnet.

(se bilag 1)

Vi går ikke ud fra at ugebladet har en “gentlemansagreement’ omkring

navneforbuds-begæringer, som deres tabloide kusinemedier BT & Ekstra Bladet har.

Men deres overtrædelse af denne begæring står i stærk kontrast til det faktum, at

selvsamme medie honorerer [Person 7]s navneforbudsbegæring få uger senere, trods den sag og hans såkaldte gyldne kæder er langt mere omfattende.

Vi kan kun håbe, at det er dovenskab og/eller dumhed, der gør, at mediet et døgn efter navneforbudsbegæringen er indsendt, opdager at den eksisterer, og laver denne: [Der er i klagen indsat link til artiklen ” Stalking-sigtet tv-vært trådte selv frem: Nu vil hun have navneforbud ” bragt den 18. februar 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet ]

Det at bl.a. Se & Hør vælger at offentliggøre navnet i lighed med andre medier, gør at [Klager] ikke har nogen mulighed for at få navneforbud.

Den direkte konsekvens af dette er at mængden af artikler de følgende dage eksploderer.

Der er alene på Ekstra Bladet, BT og Se & Hør skrevet 143 artikler om sagen.

Derudover timevis af podcast.

Sagen Se & Hør vælger at publicere et navn i, ligger inden for privatlivets fred.

Strafferammen er udlagt til at kunne ligge på 40 dages ubetinget fængsel (hvilket ikke sker), altså langt fra de gængse to års fængsel, der normalt skal til for at en person nævnes ved navn før domsfældelse.

Resultatet bliver, at de med offentliggørelsen af [Klager]s navn, river hele hendes livsgrundlag væk.

Hun bliver oversvømmet af beskeder, opkald og mister job, fordi de bryder navneforbudsbegæringen - og vælger at ignorere den normale praksis at man behandler en sag som var der navneforbud, hvis der er sendt en begæring.

[Klager] har som svar på Se og Hørs udtalelse supplerende anført

[Bemærkninger til det af Se og Hør anførte om ”offentlige personer”, Pressenævnet ]

”Som “kendt person” bør der stadig være en samfundsmæssig interesse, hvis man vælger at ignorere en navneforbudsbegæring.

Interessen for sagen er udelukkende eksisterende, fordi bl.a. Se&Hør vælger at skrive om den.

Hvad der interesserer folk, har ikke altid en samfundsmæssig interesse.

En dybt privat sag som denne er ikke af den kaliber, da den har absolut ingen relevans for nogen andre end de implicerede.

Se & Hør kunne sagtens have skrevet om denne sag, uden at skrive navne, det har de gjort før i andre sager, hvor “kendte mennesker” er involveret.

(Et eksempel fra samme periode: [Der er i klagen indsat link til artiklen: ”Stor dansk rapper skal i retten: Tiltalt for at gå med kniv” bragt den 17. februar 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet.

] og her en langt mere omfattende sag, rent straffemæssigt

[Der er i klagen indsat link til artiklen ” Tidligere minister tiltalt for at være i besiddelse af billeder og videoer af overgreb på børn ” bragt den 21. marts 2025 på seoghoer.dk, Pressenævnet.

]

[Person 7] bliver anonymiseret også under en navneforbudsbegæring.

Den

tidligere ministers såkaldte gyldne kæder, må siges at være en del mere omfattende end en tidligere radioværts, ligesom hans sags strafferamme er langt højere.

Men han anonymiseres, indtil han selv går ud.

Det giver ingen mening, hvorfor [Klager]s sag - som er privat og uden betydning for andre - varetages med at krænke hendes

navneforbudsbegæring, men en tidligere minister, som anklages for at være i besiddelse af knap 10.000 filer med overgreb på børn, får lov at beholde sin anonymitet)

Men hvis vi godtager, at der overskrides helt almindelig pli og der omtales en straffesag – der i øvrigt har en strafferamme der normalvis tilsiger, at den slet ikke omtales - og som er så privat som nærværende, så er det absolut også nødvendigt at pressen håndterer den ordentligt, og sørger for at forelægge i rimeligt omfang og i rimelig tid.

Dette er ikke sket.

Se&Hør har rakt ud samlet set tre gange, de har skrevet over 70 artikler om sagen og de involverede - plus liveblogget, samt chefredaktør [Person 6] har gentagende gange siddet og udbredt sig om sagen i podcasts.

Ligesom injurierende udtalelser fra en part, skal være klart forelagt for den kritiserede part.

Dette er heller ikke sket.

Ej heller da indklagede lavede en fysisk forside på historien flere gange, og havde en emneboks om den i halvanden måned på seoghor.dk

Det skal også nævnes, at hvis man forsøger at komme i kontakt med indklagede med

bladets eget angivne telefonnummer, bliver man standset af receptionisterne.

Man kan med andre ord ikke komme i kontakt med redaktionen på Se&Hør via telefon.

[Bemærkninger til Se og Hørs udtalelse om forelæggelse, Pressenævnet ]

”Så er det godt at [Person 6], ansv.

chefredaktør på Se&Hør, selv dokumenterer det lystigt i sit bijob som podcaster.

Han fortæller om i podcasten “Det Vi Taler Om” på Podimo, hvordan klager - [Person 1] - har forsøgt at komme i kontakt med redaktionen.

I og med chefredaktøren selv er bevidst om, at vi har forsøgt at få fat i redaktionen, må det i hvert fald dække for dokumentation.

DVTO 28. marts 2025, 19:15 [Person 6]: “.

.

Vi oplevede det faktisk et par dage før på redaktionen på Se&Hør, hvor han ringer ind til os, og han vil have fat i en journalist.

Han er sur over, at vi skriver, at vi har rakt ud til [Klager] i nogle.

.

Vi har lavet nogen genopskrivninger af nogle artikler, fordi sagen bliver udskudt, så bliver nødt til at genopfriske, hvad det handler om, så vores læsere ikke kommer i retten helt nøgne.

Og der skriver vi, at vi har rakt ud til [Klager], det gjorde vi, da vi skrev de oprindelige, det gjorde vi ikke, da vi gjorde det i anden omgang.

.

”

Og i samme program

19:42 “ Han ringer ind, og han saver vores receptionist over to gange, så receptionisten sidder og er rystet, på sådan en måde hvor ‘du lyver, du passer ikke dit arbejde.

Jeg skal ha hendes nummer, selvfølgelig kan du give mig journalistens nummer’.

.

”

Ansvarshavende chefredaktør på Se&Hør fortæller, at der er blevet ringet ind mindst to gange.

Vi har talt antallet af opkald til fem, men man kan ikke ringe ind til redaktionens journalister, der skriver krænkende og injurierende blogindlæg om ens privatliv.

Man kan blive venligst afvist i receptionen.

Han påpeger derudover, at de ikke har søgt genmæle i anden omgang.

Alene dette burde være under al kritik af Pressenævnet, når en chefredaktør helt fredeligt fortæller i en meget populær podcast, at de ikke søger genmæle i deres artikler.

Hvilket man os bekendt bør.

Mange ting kunne have ændret sig over den halvanden måned, vi kunne have korrigeret flere fejl, i så fald de havde forelagt os oplysningerne og/eller krænkende udtalelser om os inden, at de publicerede.

Vi er blevet kontaktet, som vi allerede har nævnt i klagen - og som bakkes op af Se&Hør - tre gange: Et telefonopkald i midten af februar, en sms med en meget generel forespørgsel og et hjemmebesøg, hvor [Klager] blev spurgt om, hvordan hun havde det.

Dette er i vores optik på ingen måde nok til at understøtte det, som vi pt kan tælle os frem til er over 70 artikler på ugebladets hjemmeside.

Vi har ikke læst det, de printer på papir.

Igen, når man ringer ind, kan man ikke komme i kontakt.

Herunder ses [Person 1]s antal af opkald til Se&Hør i marts alene, der er fem opkald, hvor han forsøger at komme i kontakt med journalisterne, der står som byline i historierne men bliver stoppet af receptionisten, da man ikke kan tale med journalisterne.

Endelig kommer han igennem og taler med en redaktør der helt kort fortæller, at “vi har selvfølgelig forelagt, og [Klager] er jo en stor pige, hun kan sagtens ringe selv”.

Hvilket [Klager] som den store pige, hun er, også har forsøgt.

At et medie udviser så stor ligegyldighed med reglerne for forelæggelse bør give anledning til alvorlig kritik, da det må anses for at være den simpleste af alle de medieetiske regler at overholde.

[Der er indsat et skærmbillede af en opkaldsoversigt, som viser, at der er ringet til nummeret 72 34 20 00 [Aller Media] den 6. marts 2025 (to gange), den 12. marts 2025 (én gang) og den 24. marts 2025 (to gange), Pressenævnet.

]

[[Klager]s bemærkninger til det af Se og Hør anførte om, at klager har frabedt sig yderligere kontakt til medierne, Pressenævnet ]

”[Journalist]s besked den 14. februar, altså en lille uge før Ekstra Bladet bryder navneforbudsbegæringen, er en fiskende besked.

I og med sagen er så lille og i øvrigt af dybt privat karakter, vurderer vi, at der ikke er nogen grund til at sige noget.

Sagen har ingen samfundsmæssig interesse, strafferammen ligger så lavt, at der ikke er kutyme for at skrive anklagedes navn.

Der indsendes dog for en sikkerheds skyld herefter en navneforbudsbegæring, den bliver selvsamme journalist også gjort opmærksom på af klagers advokat, [Advokat A], som anført i den oprindelige klage.

Hvad angår blokeringen af Se&Hørs journalister.

Det er ikke en journalistisk ret at have adgang til nogens sociale medier.

Vi kan jo se, at journalisterne har vores telefonnummer, så hvad har en - i øvrigt årelang blokering - noget med sagen her at gøre?

Man kan ikke “forsøge at kontakte” nogen på sociale medier, når man er blokeret.

Man kan lede efter personer, men de dukker ikke op, ergo har der ikke været nogen kontakt.

Dette er ganske enkelt ikke muligt, og derudover også irrelevant: Journalister kontaktede også kilder ved opkald/beskeder/mails/besøg/breve inden sociale medier.

Når det er skrevet, så stopper en eventuel blokering jo ikke ansatte på bladet, fortæller ansvarshavende chefredaktør i Det Vi Taler Om podcasten 9. maj, se mere om det senere.

Sidste gang vi bliver kontaktet er den 19. februar, hvor en person banker på døren til vores hjem, og siger, at han er fra Se&Hør og bare gerne vil høre, hvordan [Klager] har det.

Da [Klager] siger, at det har hun ikke nogen kommentarer til, rækker han begge arme i vejret og går igen.

Dette overværes af både [Klager], [Person 1] og en god bekendt, som står og iagttager det hele fra vinduet.

Det er vores opfattelse, at der fra den 14. februar til 26. marts - og så igen frem til dags dato - er god mulighed for at komme i kontakt med os, da redaktionen har både nummer og adresse.

Og blot fordi klager har sagt ingen kommentar, betyder det ikke, at dette ikke kan ændre sig, da det viser sig, at Se & Hør har tænkt sig at skrive alle tænkelige og utænkelige vinkler over de næste 2 måneder.

Hvorfor det stopper dem i at forsøge at forelægge meget vitale, oftest super krænkende og injurierende indlæg, det forstår vi ikke, hvorfor vi som bekendt har forsøgt at ringe til redaktionen.

Dette er som bekendt ikke muligt.

Når klager til sit eget retsmøde, som hun ikke har bedt om dækning af, fortæller, at hun har følt sig stalket af medierne, kommer det sig også af at være genstand for over 70 artikler på se&hør omhandlede den pågældende sag.

Her har ansvarshavende chefredaktør, [Person 6], igen erkendt i Det Vi Taler Om, at det i hvert fald ikke er et problem for dem, at vi blokerer: [Person 6], 9. maj, i Det Vi Taler Om, 23:51: “Det skal siges, at jeg ved det, selvom jeg er blokeret fra hendes ([Klager]s) profil, ligesom alle andre medlemmer af Dansk Journalistforbund er det, aber dann haben wir anderen metoden.

.

”

Man må gå ud fra, at de med den ansvarshavende i spidsen, kan finde ud af at kontakte os for at forelægge eventuelle påstande.

Som nete kan det nævnes at så sent som dags dato, har en journalist fra indklagede medie forsøgt at kontakte [Person 1] - så påstanden om, at kontakt er umulig, er dybt useriøs.

”

[[Klager]s bemærkninger til det af Se og Hør anførte om navneforbudsbegæringen, Pressenævnet ]

Klager er godt klar over, at det ikke er ulovligt at skrive klagers navn, inden der er tale om et reelt navneforbud i sagen.

Men der er en generel forståelse i medierne at så snart der er begæret navneforbud, handler medierne, som om, det var udstedt.

Ydermere er der intet der tilsiger at medier har travlt med at få historien ud.

Der er mere end en måned til retssagen skal afvikles og derfor ingen hast med at “afsløre” historien eller afvente et eventuelt navneforbud.

Denne klage handler derfor om det presseetiske i at gå så langt, som overhovedet muligt - alene for at få kliks.

Sagen er af privat karakter og har ingen samfundsmæssig relevans.

Når Se&Hør vælger at se bort fra en begæring, bør det være for en historie, som har offentlig interesse - ikke fordi den er god sladder.

Det påstås at Se&Hør ikke var klar over, at der var nedlagt en navneforbudsbegæring i omtalte sag.

Journalist [Journalist] var i kontakt med klagers advokat [Advokat A] flere gange, hvor han blev informeret om bl.a. det.

Uanset bør man som journalist gøre sig den ulejlighed at finde ud af, om der er nogen årsag til, hvorfor man skal holde igen med oplysninger i en sag, der er privat og med en lille strafferamme, da man potentielt set kan ødelægge nogens liv.

Her er det også vigtigt at understrege, at der er en forurettet i sagen, hvis liv på ingen måde er kendt.

Den enorme opmærksomhed omkring denne sag, gør, at hendes navn, som på dette tidspunkt har været at finde på sladderdelen af Reddit (vi kan forstå, at Se&Hør er bekendt med dette sted), og da Se&Hør åbner op for deres mediestorm, så bliver forurettedes identitet delt endnu mere.

Denne forurettede har også oplevet en stor mængde af hadske beskeder i sin indbakke og har måtte ændre sit firmas adresse, fordi opmærksomheden omkring hendes liv og levned var en direkte konsekvens af offentliggørelsen af klager og klagers sag.

Dette har Se&Hør også et ansvar for.

Denne sag kunne sagtens være dækket, uden at der var brug for offentliggørelse af klagers navn.

At man skynder sig at skrive navnet, inden der falder et evt.

navneforbud viser, at det ikke handler om sagen/det overordnede emne, men om en jagt på clicks.

Ved at offentliggøre navnet, har bladet mulighed for at gå ind i alle mulige og især umulige vinkler om klagers privatliv.

Uden på noget tidspunkt at forelægge konklusioner på disse, som vi blandt andet også har klaget over.

Meget få af disse vinkler på sagen har nogen anden relevans, end at tilfredsstille et click-hungrende medie.

Nogle af disse er efterfølgende blevet fjernet.

(Da vi søgte på klagers navn på mediet inden denne pressenævnssag, var der 101 artikler med klagers navn - hvoraf 70 var skrevet efter 17/2-2025.

Vi konstaterer, at der er blevet ryddet ud og der nu kun er omkring 70 artikler i alt.) Fra den første anonymiserede artikel udgives til at Se&Hør vælger at publicere klagers navn, er der ingen udvikling i sagen.

Ligesom Se&Hør ikke på noget tidspunkt i den pågældende periode fra at nyheden kommer uden navn - til de publicerer den med - rækker ud til klager, for i det mindste at få en kommentar eller forstå, hvad der gør de særlige forhold, som de er blevet informeret om.

På dette tidspunkt har klager endnu ikke sagt “ingen kommentarer”, så det ville være lige for at ringe.

Se&Hør har kontaktet klager ugen forinden, om der var “en kommentar til sagen”, og på det tidspunkt var der stadig anonymisering.

Det mindste de kunne gøre, i og med de har klagers telefonnummer og adresse, er at søge forelæggelse, inden de trykker publicer på en artikel som potentielt set lægger klagers navn i ruiner.

Her kunne klager have argumenteret for de særlige omstændigheder angående navneforbudsbegæringen.

Men de kontakter ikke klager, trods de smider hendes navn på forsiden med gule bjælker.

Det gør de først dagen efter ved et fysisk fremmøde bevidnet af tre personer, hvor spørgsmålet er;

“hvordan har du det?

”.

Så nej det er ikke ulovligt, at skynde sig at skrive et navn på en anklaget, inden der falder et navneforbud.

Men bladets overtrædelse af denne begæring står i stærk kontrast til det faktum, at selvsamme medie honorerer [Person 7]s navneforbudsbegæring få uger senere, trods den sag og hans såkaldte gyldne kæder er langt mere omfattende.

Forskelsbehandlingen er til at tage og føle på.

Det at bl.a. Se & Hør vælger at offentliggøre navnet i lighed med andre medier, gør at [Klager] ikke har nogen mulighed for at få navneforbud.

Den direkte konsekvens af dette er at mængden af artikler de følgende dage eksploderer, fordi Se&Hør udgiver knap 35 artikler i løbet af den første uge - mindst 70 samlet.

Sagen Se & Hør vælger at publicere et navn i, ligger inden for privatlivets fred.

Strafferammen er udlagt til at kunne ligge på 40 dages ubetinget fængsel (hvilket ikke sker), altså langt fra de gængse to års fængsel, der normalt skal til for at en person nævnes ved navn før domsfældelse.

Se&Hør skriver, at fordi klager for knap 10 år siden lavede et tv-program, der bl.a. handlede om identitetstyveri (på ingen måde sammenligneligt med omtalte sag), ligesom at stalking er et politisk emne, samt hun er “kendt”, gør, at man ophæver en anonymitet.

Se&Hør havde rig mulighed for at skrive om sagen uden at nævne navnet, ligesom de har gjort i andre sager.

Klager har ikke stjålet af en fælleskasse, forvoldt fysisk skade eller på nogen måde bragt nogen i fare, sagen alene handler om bordbestillinger, nyhedsbreve og en anmodning om et besøg fra en skadedyrsbekæmper, det kan umuligt have en offentlig interesse, men det kan selvfølgelig have en interesse for Se&Hør, for at få clicks.

Os bekendt er Se&Hør ikke den store samfundspille indenfor politisk ladede artikler, hvorfor det også føles mystisk, at de pludselig beslutter sig for at melde sig ind i en samfundsdebat om stalking nu.

Men i en sag hvor en tidligere minister besidder materiale med overgreb på børn og en strafferamme på over et års fængsel, vælger bladet at honorere en navneforbudsbegæring, Klager havde med vilje ikke søgt navneforbud i første omgang, alene fordi at sagens omfang var så privat og så småt, at der ikke var nogen der havde fantasi til at forestille sig, at det ville blive til mere end nogle anonymiserede artikler.

Se&Hør vælger at bryde navneforbudsbegæringen, de kunne have afventet, de kunne fortsat dækket retsmødet - men det havde ikke givet dem samme mængde clicks.

2.2 Se og Hørs synspunkter

Se og Hør har i udtalelsen til Pressenævnet anført

”Hermed skal jeg på vegne af Se og Hør (herefter omtalt indklagede) meddele bemærkninger i følgende sag 2025-06238.

Sagen er indgivet på vegne af [Klager] af [Klager]s ægtefælle, [Person 1], samlet omtalt ”klagerne”, og/eller hver for sig ”klager”.

Klagerne er begge offentligt kendte personer.

Den ene af klagerne er radiovært og

kendt fra blandt andet podcasten [Programtitel 1], den anden af klagerne er

journalist, influencer og radiovært.

Begge er således kendte ansigter i mediebilledet.

Pressenævnets afgørelse bør træffes i lyset af klagernes status som offentligt kendte

personer, som i kraft at deres virke, må tåle en mere kritisk omtale af dem som

personer og deres handlinger, og den samfundsmæssige interesse, der kan være i den konkrete omtale.

Nærværende klage er en enkel ud af i alt fem klager, som klagerne har indgivet til

Pressenævnet.

Artiklerne, som der klages over, vedrører en sag, som straks

offentliggørelse opnåede stor mediebevågenhed, ikke blot fra indklagede, men også

hos øvrige medier.

Samtlige klager indledes med selvsamme introduktion.

Af introduktionen fremgår, at klagerne ikke mener, at der er blevet forelagt i overensstemmelse med god skik,

ligesom klager mener, at indklagede ikke har villet indgå i dialog med klagerne.

Dette generelle argument, som i øvrigt er udokumenteret og således fremstår uklart,

afvises.

Det er indklagedes opfattelse, at ingen af de i artiklerne omtalte oplysninger har

krævet forelæggelse, idet disse ikke er af skadelig, krænkende og/eller agtelsesforringende karakter.

At indklagede – i nogle tilfælde – har forelagt klager oplysninger er ikke en

anerkendelse heraf, idet indklagede – som øvrige medier – blot altid er interesseret i

kommentarer fra de omtalte, der berettes om i indklagedes indhold uanset

oplysningernes karakter.

Indklagede har adskillige gange forsøgt at kontakte klagerne igennem hele forløbet.

Som dokumentation herfor fremlægges Bilag A, som er en sms, som indklagedes

journalist, [Journalist], har skrevet til klager, [Klager], den 14. februar 2025, således

inden at den først påklagede artikel blev bragt.

I sms’en skriver indklagedes journalist følgende

”Hej [Klager], har forgæves forsøgt at få fat på dig.

Har netop talt med din advokat om sagen, hvor du skal møde i byretten den 4. marts i tilståelsessagen om stalking.

Jeg er meget interesseret i at høre din kommentar til sagen, og din forklaring på, hvad der er sket.

Du er meget velkommen til at ringe på det her nummer.

Jeg har deadline på historien senere i eftermiddag, men uanset hvad, er du meget velkommen til at ringe både før og efter publicering.

Vh [Journalist]/Journalist på SE og HØR.

”

Indklagede har endvidere forsøgt at kontakte klager på klagers sociale medieprofiler,

herunder Instagram, men kontakten og en eventuel kommentar fra klager blev

forhindret, idet klager valgte at blokere hele indklagedes redaktion.

Endelig har

indklagede forsøgt at gå i dialog med klager ved personligt fremmøde, som klager

imidlertid afviste.

Indklagede bemærker, at klager på sin offentlige Instagramprofil har meddelt, at

klager ikke har ønsket at meddele yderligere oplysninger i sagen, ligesom klager

under sin forklaring i retssagen udtalte, at hun følte sig ”stalket af medierne”.

Indklagede har af hensyn hertil i stedet forsøgt at kontakte klagers advokat, både

telefonisk og på skrift.

Som dokumentation for skriftlig kontakt fremlægges bilag B

som viser en sms-korrespondance mellem klagers advokat og indklagedes journalist,

[Journalist], i perioden den 17.-18. februar 2025.

Klagers eget ønske om ikke at udtale sig til medierne samt klagers oplevelse af at føle

sig ”stalket” stiller indklagede - samt øvrige medier - i en journalistisk kattepine, idet

indklagede på den ene side er interesseret i at få klagers stillingtagen til det skrevne – og i øvrige tilfælde kan være forpligtede til at forelægge - samtidig med, at indklagede ønsker at varetage hensynet til, at klager ikke føler sig ”stalket” og respekterer, at klager har meddelt ikke at have yderligere kommentarer til sagen.

Ovennævnte forhold samt modstridende hensyn bør indgå i Pressenævnets vurdering af sagerne, herunder bør det særligt tillægges betydning, at klager selv har frabedt sig yderligere kontakt fra medierne, ligesom indklagede adskillige gange har forsøgt at gå i dialog med klager, enten ved at rette direkte henvendelse til klager eller via klagers advokat.

Navneforbudsbegæring

I nærværende klage har klager påklaget en artikel, som blev bragt på indklagedes

website den 17. februar 2025.

Det af klagerne indsatte link fungerer ikke, men

indklagede formoder, at der er tale om denne artikel: [Der er i klagen indsat et link til den påklagede artikel, Pressenævnet ].

I artiklen er klager, [Klager], omtalt.

Artiklen drejer sig om den føromtalte stalking-sag, som klager er en del af, idet klager har stalket en kvindelig bekendt til klagers mand.

Sagen skulle ifølge artiklen køre som en tilståelsessag.

Stalkingen fandt sted i mindst

81 tilfælde i sommeren 2024, og der var ifølge Anklagemyndigheden tale om

systematisk og vedvarende chikane.

Klager var sigtet efter både straffelovens § 242

og straffelovens § 264 om identitetsmisbrug.

Ved artiklens offentliggørelse var klagers navn anonymiseret.

Senere samme dag

opdagede klager imidlertid, at klager ikke længere var anonymiseret.

Klager er angiveligt utilfreds med, at klager ikke forblev anonymiseret, da klagers

forsvarer selvsamme dag nedlagde navneforbud i sagen, jf. bilag 1.

Indledningsvis bemærkes, at indklagede ikke er bekendt med, at der er indledt en

straffesag om overtrædelse af en navneforbudsbegæring og at der i den konkrete sag

alene var nedlagt navneforbud for så vidt angik forurettede i stalkingsagen.

Det bemærkes i tillæg hertil, at det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til et eventuelt navneforbud.

Der henvises i den forbindelse til kendelse KEN nr 11878 af 28/03/2001, hvorefter

Pressenævnet bemærkede følgende: ”Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke kan tage stilling til, om et navneforbud er overtrådt.

”

Selvsamme argumentation gjorde sig gældende i 2023-80-1017 fra juni 2023,

hvorefter nævnet fandt: ”Spørgsmålet om, hvorvidt mediet har overtrådt navneforbuddet efter reglerne i retsplejeloven, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

”

Det præciseres i øvrigt, at der ikke gælder en praksis, som fastslår, at en dom skal

være af en vis varighed, før navne offentliggøres eller ej.

Allerede af denne grund bør Pressenævnet afvise at behandle sagen.

Sagens offentlige interesse mv.

I forlængelse heraf bemærkes, at indklagede først skrev klagers navn efter, at navnet

var blevet offentliggjort af øvrige medier.

Som dokumentation herfor fremlægges

følgende tidslinje i bilag C, som dokumenterer at indklagedes artikel, hvor indklagede var anonymiseret, blev publiceret den 17. februar 2025 kl.

09.57.

Ekstra Bladet offentliggjorde navnet på klager samme dag kl.

16.24.

Af tidslinjen

fremgår i øvrigt, at Ekstra Bladet i en artikel samme dag erkender, at de var først til at afsløre klagers identitet.

Først kl.

16.59 den 17. februar 2025 offentliggør indklagede navnet på klager.

Følgende fremgår af reglerne om god presseskik B1

”Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale.

”

Indklagede har i nærværende tilfælde vurderet, at sagen havde betydelig offentlig

interesse, herunder som følge af sagens alvor.

Stalking, som var sagens omdrejningspunkt, har opnået øget politisk opmærksomhed, som netop har ført til nylige strafforøgelser.

Indklagede har desuden tillagt det betydning, at klager er en offentligt kendt person, som må tåle yderligere omtale – også den mindre positive af slagsen – end den almene.

Klager har tidligere lavet udsendelser i DR-regi om stalking, og netop det, sagen

drejede sig om, ligesom klager har ernæret sig ved selvsamme ved f.eks. at holde

oplæg om emnet.

Artiklen – og offentliggørelsen af klagers navn – havde således

samfundsmæssig interesse.

Endelig bør det tillægges betydning at oplysningerne i artiklen, på tidspunktet for

offentliggørelsen af indklagedes artikel, allerede var bragt af øvrige medier, og

således på daværende tidspunkt var alment kendte.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at Pressenævnet

ikke har grundlag for at udtale kritik.

Se og Hør har den 27. juni 2025 til klagers bemærkninger af 19. juni 2025 supplerende anført

”Indledende bemærkninger

Indklagede fastholder, at stalking-sagen, hvor klagerne begge er involveret, har

samfundsmæssig interesse, og at afgørelserne i nærværende sager skal træffes i lyset af klagernes status som offentligt kendte personer.

Hvad der har gjort sig gældende i en anden sag har ikke relevans for nærværende sager.

Klagers argumentation herom afvises på denne baggrund.

Indklagede forholder sig til reglerne i det presseetiske regler, som i øvrigt også er de, som Pressenævnet tager stilling til i deres behandling og vurdering af sagerne.

Klagers opfattelser og subjektive vurderinger, herunder hvad der ifølge klager udgør – og ikke udgør - pli kan ikke lægges til grund.

Klager henviser til nogle udtalelser i en podcast.

Det afvises, at disse har betydning og kan indgå i behandlingen af nærværende sager, som vedrører en række artikler udgivet af indklagede.

Kontakt til indklagede

Klager anfører, at klager har forsøgt at komme i kontakt med indklagede i en nærmere ikke afgrænset periode.

Klager og indklagede har været i kontakt både før og efter artiklernes publicering, ligesom det præciseres, at kontaktoplysninger på indklagede blandt andet fremgår af indklagedes website.

Det afvises, at klagerne ikke har mulighed for at kontakte indklagede.

Det er indklagedes helt generelle opfattelse, at klagerne ikke har været interesseret i en dialog med indklagede, jf. indklagedes bemærkninger i det indledende svar.

Indklagedes dialog med klager

Indklagede fastholder sin argumentation.

Således er det fortsat indklagedes opfattelse, at ingen i de i artiklen omhandlede oplysninger har krævet forelæggelse, idet ingen af disse er af skadelig, krænkende og/eller agtelsesforringende karakter.

Indklagedes kontakt til klager er ene og alene sket, fordi indklagede – som altid – er

interesseret i kommentarer fra dem, der omtales i indklagedes udgivelser.

Klager har anført, at indklagedes journalists besked til klager, jf. bilag A, er ”en fiskende besked”.

Det fremstår uklart for indklagede, hvordan dette skal forstås.

Ifølge indklagede er budskabet i beskeden ganske klart;

indklagede ønsker klagers kommentar til sagen.

Det fastholdes, at klager har blokeret indklagede på sociale medier, og at dette skal tillægges betydning.

Da sagen begyndte at rulle, blev størstedelen af indklagedes redaktion blokeret af klager, hvilket indebar, at indklagede ikke havde mulighed for at komme i kontakt med klager og modtage klagers kommentarer til sagen.

Dette bevirker desuden, at indklagede befinder sig i den låsthed samt i det dilemma, som indklagede har beskrevet i sine indledende bemærkninger.

Klager anfører, at der i perioden fra den 14. februar til den 26. marts ”er god mulighed for at komme i kontakt med os, da redaktionen har både nummer og adresse.

”

Faktum er imidlertid, at indklagede har forsøgt at etablere kontakt til klagerne i denne periode.

Der henvises til den tidligere anførte argumentation herom samt sagens bilag.

Klager har fortsat ikke dokumenteret hvilke forhold, der har krævet forelæggelse.

Argumentationen afvises i sin helhed.

Navneforbud mv.

Indledningsvis bemærker indklagede, at anmodningen om navneforbuddet vedrører klager, [Klager], men at klagen er indgivet af [Person 1].

Uagtet at reglerne om navneforbud ikke er genstand for Pressenævnets kompetence, sætter indklagede spørgsmålstegn ved, om klager overhovedet har retlig interesse heri.

Ifølge Pressenævnets egne retningslinjer er der tale om retlig interesse, når klageren direkte eller indirekte er omtalt i en artikel, som er bragt i et medie.

Artiklens

omdrejningspunktet – og navneforbuddet – omhandler imidlertid [Klager], ikke [Person 1].

Det afvises således, at [Person 1] har retlig interesse heri.

Det tidligere anførte fastholdes.

Klager problematiserer i sine supplerende bemærkninger, at klagers navn omtales i medierne, trods klagers advokat har indgivet anmodning om nedlæggelse af et navneforbud i straffesagen.

Dette er en politisk betragtning.

At indgivelse af en anmodning om navneforbud ikke har opsættende virkning er fastsat ved lov.

Det bemærkes, at et medie følgelig ikke kan ”bryde en navneforbudsbegæring”, som

klager påstår, at indklagede har gjort.

Klager argumenterer med et væld af politiske betragtninger samt klagers egne subjektive vurderinger af, hvorfor det ikke burde forholde sig, som loven og praksis foreskriver.

Det præciseres, at indklagede ingen steder har skrevet, at indklagede ikke var klar over, at der var nedlagt et navneforbud i sagen, hvilket uanset er irrelevant for behandlingen af nærværende sager.

Klager inddrager endvidere den forurettede i sagen.

Forurettede er uvedkommende for behandlingen af nærværende sager.

Det afvises, at sagen alene drejer sig om bordbestillinger, nyhedsbreve og en anmodning om et besøg fra en skadedyrsbekæmper.

Sagen drejer sig også om overtrædelse af en straffelovsbestemmelse, som har offentlighedens interesse og er samfundsmæssigt relevant.

Klagers politiske betragtninger, subjektive vurderinger samt motivfortolkninger er ikke genstand for Pressenævnets kompetence.

Klagers argumentation herom afvises i det hele.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig

interesse i de forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed,

organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i

mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Person 1] på vegne af [Klager], som er omtalt i den påklagede artikel.

Klagen realitetsbehandles herefter i forhold til [Klager].

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt et medie har overtrådt navneforbud efter reglerne i retsplejeloven eller om straffelovens bestemmelser om injurier er tilsidesat, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Privatlivets fred og retsreportage

[Klager] har klaget over, at Se og Hør har krænket hendes privatliv ved at bringe hendes navn i forbindelse med omtale af, at hun blev sigtet [tiltalt, Pressenævnet] for overtrædelse af straffelovens § 242 (om stalking) og § 264 (om identitetsmisbrug).

[Klager] har navnlig henvist til, at Se og Hør af [Klager]s advokat forud for artiklens offentliggørelse var blevet orienteret om, at der var fremsendt en navneforbudsbegæring til [Bynavn]s Byret.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen.

Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.

1 og C.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Se og Hørs journalist [Journalist] den 17. februar 2025 var i kontakt med [Klager]s advokat, [Advokat A].

Dette fremgår ligeledes af den påklagede artikel.

[Klager] har oplyst, at hendes advokat orienterede Se og Hørs journalist om, at han den 17. februar 2025 – inden artiklens offentliggørelse – havde indsendt en begæring om navneforbud til [Bynavn]s Byret, hvilket Se og Hør ikke har bestridt.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet således til grund, at Se og Hør var blevet gjort bekendt med, at der forud for artiklens offentliggørelse var begæret om navneforbud i sagen.

Nævnet bemærker indledningsvist, at kunstnere og andre personer, hvis professionelle og

private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne, afhængig af de nærmere

omstændigheder, må tåle en mere omfattende omtale i medierne.

Det er nævnets opfattelse,

at [Klager] i kraft af sin offentlige optræden og som en person med ca. 35.000 føl-

gere på Instagram, hvor hun blandt andet beskriver sig selv som forfatter, journalist, radio-

og tv-vært og podcaster, er en person, der er kendt i offentligheden.

Pressenævnet henviser i

den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk

omtale af deres person og handlinger.

Pressenævnet finder, at omtale af straffesager om stalking og identitetstyveri har offentlig interesse.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at mediers forudgående offentlige omtale af en persons forestående straffesag i praksis ofte vil medføre, at formålet med en begæring om navneforbud de facto forspildes.

Det er samtidig nævnets opfattelse, at der kan foreligge tilfælde, hvor der er en så væsentlig og velbegrundet offentlig interesse i at omtale en sag/person, at det ikke kan anses for at være i strid med god presseskik at offentliggøre oplysninger, der kan identificere en sigtet eller tiltalt, selv om mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at der påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artikler eller udsendelser i overensstemmelse med et nedlagt navneforbud.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at en eventuel overtrædelse af et navneforbud ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af retningslinjerne for god presseskik.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at Se og Hør ikke har handlet i strid med god presseskik ved at offentliggøre [Klager]s navn i den påklagede artikel navnlig henset til sagens karakter og offentlige interesse.

Pressenævnet har ved bedømmelsen lagt vægt på karakteren af de lovovertrædelser, som [Klager] var tiltalt for og relationen til hendes tidligere rolle som bl.a. vært på en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at der efter det oplyste var tale om en tilståelsessag, hvoraf følger, at [Klager] forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen.

Det forhold, at Se og Hør forud for offentliggørelsen af artiklen var gjort bekendt med, at [Klager]s advokat havde anmodet om at få nedlagt et navneforbud den 17. februar 2025 kl.

14.37, kan i den konkrete situation ikke i sig selv føre til et andet resultat.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse ikke var nedlagt et navneforbud.

Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at [Klager] og hendes advokat havde haft adskillige uger til at fremsætte begæring om navneforbud forud for offentliggørelsen af Se og Hørs artikel.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af Se og Hør for at have identificeret [Klager] ved navns nævnelse.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Se og Hør ikke i tilstrækkeligt omfang har forelagt artiklens oplysninger for hende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3

Pressenævnet finder, at omtalen af tiltalen mod [Klager] for stalking og identitetsmisbrug kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for hende, og at oplysningerne derfor skulle forelægges for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at Se og Hør den 14. februar 2025 kl.

13.08– efter at have forsøgt at kontakte [Klager] telefonisk – sendte følgende sms-besked til [Klager]

”Hej [Klager], har forgæves forsøgt at få fat på dig.

Har netop talt med din advokat om sagen, hvor du skal møde i byretten den 4. marts i tilståelsessagen om stalking.

Jeg er meget interesseret i at høre din kommentar til sagen, og din forklaring på, hvad der er sket.

Du er meget velkommen til at ringe på det her nummer.

Jeg har deadline på historien senere i eftermiddag, men uanset hvad, er du meget velkommen til at ringe både før og efter publicering.

Vh.

[Journalist]/Journalist på SE og HØR.

”

Af sagens oplysninger fremgår det endvidere, at Se og Hør den 14. februar 2025 og den 17. februar 2025 har været i kontakt med [Klager]s advokat [Advokat A], og at det er gengivet i den påklagede artikel, at Se og Hør har været i kontakt med advokaten.

På baggrund af sagens oplysninger om Se og Hørs henvendelser til [Klager] telefonisk og via sms samt til [Klager]s advokat [Advokat A], finder Pressenævnet efter en samlet vurdering således, at Se og Hør må anses for at have udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til [Klager] for at forelægge omtalen af tiltalen for stalking og identitetsmisbrug.

Nævnet finder endvidere, at [Klager] med Se og Hørs sms den 14. februar 2025 blev gjort tilstrækkeligt bekendt med, hvilke oplysninger Se og Hør ønskede at forelægge for hende.

Nævnet bemærker, at det fremgår af den påklagede artikel, at Se og Hør har forsøgt at få en kommentar fra [Klager], men at hun ikke er vendt tilbage på henvendelsen fra mediet, og at [Klager]s forsvarer, [Advokat A], ikke har nogen kommentarer.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. marts 2026