Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08130

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08130

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af cateringfirma

Fyens Stiftstidende omtalte i en artikel i juni 2025 et cateringsfirmas manglende levering af mad til et bryllup.

En af personerne bag cateringfirmaet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke i tilstrækkelig grad eller i rimelig tid var blevet forelagt artiklens oplysninger.

Nævnet fandt, at Fyens Stiftstidende i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort klageren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at han havde fået fornøden mulighed for at kommentere disse.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Fyens Stiftstidendes henvendelse havde en karakter, som det for klageren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at klageren måtte være vidende om, at mediet havde en snarlig offentliggørelse henset til den forudgående korrespondance.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt en korrespondance, som mediet havde via mail med [Klager] forud for offentliggørelsen.

Af korrespondancen fremgår

Den 25. juni 2025 kl.

13.42 sendte journalist [Journalisten] følgende mail til [Klager]

”Hej [Klager] og [Person 3].

Jeg skriver, fordi vi arbejder på endnu en artikel om de mange utilfredse kunder, som føler sig bedraget af jeres virksomhed [Cateringfirmaet].

Vi har i avisen afdækket en række af jeres kunder, som fortæller om, hvordan de er blevet brændt af til deres arrangementer.

Senest har vi talt med [Person 4], som I brændte af til hendes fødselsdagsfest i weekenden, og som I siden har ignoreret.

Hun har desuden ikke fået det forudbetalte beløb tilbage.

Hvordan forholder I jer til det?

Derudover har vi været i kontakt med [Person 5], der i weekenden holdt sin 60 års fødselsdag for 44 mennesker, hvor I heller ikke leverede maden som lovet.

Hun har betalt 6500 kroner, som hun mangler at få tilbagebetalt.

Derudover kan hun informere os om, at hun spurgte ind til jeres markedsføringsforbud fra Fødevarestyrelsen inden festen, hvortil hun blev oplyst af jer, at forbuddet var ophævet.

Hun har ligeledes politianmeldt jer.

Hvordan forholder I jer til det?

Vi er desuden blevet bekendt med, at det billede, som I brugte som dokumentation for hærværk hos jer overfor [Person 1], da I brændte hende af til hendes bryllup, stammer fra et flere år gammelt hærværk i en anden virksomhed, som I har taget fra en artikel på nettet.

Erkender I det?

Og i så fald: Hvorfor lyver I overfor folk og beholder deres betaling for en vare, som I aldrig leverer?

I har desuden været meget omtalt på Facebook-siden ”Svindlerjagten”, hvor der i mere end 500 kommentarer er utallige beretninger om, at I har snydt folk enten via [Cateringfirmaet] eller andre virksomheder.

Kan I forstå, at det opfattes som om, at I bevidst bedrager folk?

Og hvad er jeres kommentar til det?

Giver det ikke anledning til dårlig samvittighed, når I gang på gang lader brudepar, fødselarer og andre kunder stå på deres mærkedage med huset fuldt af gæster med en lang næse og et økonomisk tab?

Specifikt til [Klager]

Du nævner i din seneste mail, at du har planer om at uddanne dig til præst.

Hvorfor stemmer din kristne tro overens med de mange anmeldelser for bedrageri og det faktum, at du tilsyneladende fortsætter bedrageriet ufortrødent?

Ydermere kan vi se, at du den 22. juni har ændret navnet på den frivillige forening er blevet flyttet fra [Adresse 1] i [Bynavn 1] til [Adresse 2] i [Bynavn 2].

[Adresse 2] i [Bynavn 2] er en adresse, hvor vi tidligere har afdækket, at I har benyttet adressen uden husejerens vidende – eller ønske om, at I bruger adressen.

Udlejeren fortalte desuden, at I skylder ham penge.

Hvorfor bruger I pludselig denne adresse igen?

Hvis I ønsker at svare på kritikken, må I gerne vende tilbage svar senest torsdag den 26. juni klokken 14.00.

”

[Klager] svarede samme dag kl.

14.01 følgende

”Goddag [Journalisten],

Jeg har ingen yderligere kommentarer, udover at jeg vil opfordre til, at man ser på sagen fra et mere nuanceret perspektiv end blot det, der sælger aviser.

Siden tråden dukkede op, har jeres fokus været rettet mod personlig kritik og mine private forhold – noget jeg ikke kan ændre på.

Hvad angår [Person 1] og [Person 5], tager jeg fuldt ansvar, og deres tilbagebetaling er enten sket eller ved at blive håndteret.

Hvis jeg reelt var den svindler, I forsøger at fremstille mig som, ville jeg næppe bruge min tid på at svare folk og få bragt forholdene i orden.

Jeres dækning har dog haft konsekvenser: ud over hærværk, trusler og vold har den også ført til, at folk aflyser deres arrangementer uden at kende hele billedet.

Og mht.

foreningen, så er disse spørgsmål besvaret til din kære kollega så

Og igen

Ud fra formuleringen af dit spørgsmål bliver det desværre meget tydeligt, hvor farvet din tilgang til sagen er.

I stedet for at spørge åbent og nysgerrigt ind til omstændighederne, vælger du at lægge en præmis ned over mig – nemlig at jeg ”tilsyneladende fortsætter bedrageriet ufortrødent”.

Det er en direkte og grov antagelse, baseret på noget, jeg hverken er dømt for eller har haft mulighed for at forsvare mig ordentligt imod.

Er der ellers andet så kan du kontakte min advokat [Person 6] for relevante spørgsmål.

Men vi har ikke flere kommentar til jer.

God dag.

Samme dag kl.

19.42 svarede [Journalisten] følgende

”Hej igen.

Hvis du har mod på det, så kan vi jo tage et interview på video, så du kan forklare din side af sagen.

Jeg vil endda gå så langt som at garantere, at jeg bringer det helt uredigeret [Der er indsat en smilende emoji, Pressenævnet ]

Lad mig høre, om det er noget, du har mod på.

God aften,

[…]”

[Klager] svarede samme dag kl.

19.46 følgende

”Kære [Journalisten],

Hvis du ønsker at stille en garanti, så er jeg helt klart åben for en ærlig og konstruktiv dialog.

Jeg forsøger på inden måde at fralægge mig ansvar – hverken for mine handlinger eller eventuelle fejl.

Det eneste, jeg beder om, er at blive hørt.

Indtil videre har jeg desværre ikke oplevet, at nogen reelt har lyttet.

”

Samme dag kl.

19.53 svarede [Journalisten] følgende

”Hej [Person 2].

Det er jeg glad for at høre.

Den garanti vil jeg gerne stille.

Mit forslag er 15 minutters interview, som vi bringer uredigeret på Fyens.dk

Er der en dag i næste uge, som passer dig?

[…]”

[Klager] svarede samme dag kl.

20.16 følgende

”Det sætter jeg pris på [Journalisten]… Så har du også mit ord på at jeg er sandfærdig, ufiltreret og ærlig.

Jeg tjekker lige mine arbejdstider og vender tilbage i morgen.

Det håber jeg er okay.

”

Samme dag kl.

21.06 sendte [Klager] en opfølgende mail

”Og hvis jeg kan bede om at få spørgsmålene tilsendt så jeg kender retningen så vil jeg sætte stor pris på dette…”

[Journalisten] svarede samme dag følgende

”Hej [Person 2],

Det er naturligvis helt okay.

Du kan bare skrive i morgen, når du haft mulighed for at tjekke kalenderen.

I forhold til at tilsende spørgsmål, så bør de spørgsmål, som jeg har stillet her i mailtråden give dig det indtryk af interviewets retning, som du efterspørger.

Vi har dog ikke praksis for at sende en komplet oversigt over spørgsmål, og det kommer jeg heller ikke til her.

Både fordi der kan opstå opfølgende spørgsmål under interviewet – og fordi vi kan få nye informationer i mellemtiden.

Men hvis du virkelig er interesseret i at få sandheden frem og fortælle din udgave om de mange anklager om svindel, så burde det heller ikke være et problem.

Jeg garanterer som sagt, at interviewet bliver bragt uredigeret.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

God aften

[…]”

Samme dag svarede [Klager] følgende

”Selvfølgelig – jeg forventer ikke et færdigt manuskript, blot en tydelig retningslinje, så det lyder helt fint.

Jeg vil dog gerne vide, hvad omfanget af dækningen bliver – og hvor langt tilbage I har tænkt jer at gå.

Jeg har nemlig en historie at fortælle.

Ikke som en undskyldning, men som en forklaring og kontekst til det hele.

Det gælder også de artikler, din kollega tidligere har skrevet vedrørende [Person 7], [Person 9], [Person 8] og flere andre.

Jeg har udarbejdet et manifest over hele forløbet og er i gang med at skrive en bog, hvor alt er dokumenteret og gennemarbejdet – også fra min side.

Jeg har lavet fejl, mange endda, og det står jeg fuldt ud ved.

Men der er også en baggrund og nogle sammenhænge, som fortjener at blive belyst, hvis vi skal tale om retfærdig og nuanceret journalistik.

”

[Journalisten] svarede den 26. juni 2025 kl.

13.56 følgende

”Hej [Person 2].

Formålet med interviewet er, at du skal svare på spørgsmål om, hvorfor du bliver ved at brænde folk af, efter du har modtaget deres penge – ikke at du skal læse højt af dit manifest.

Der sidder rigtig mange mennesker, som er blevet brændt af på deres mærkedag, og som føler sig svindlet af dig, fordi du beholder deres penge.

De fortjener et svar på, hvorfor du gør det, hvorfor du bliver ved og hvornår de får deres penge tilbage.

Dit manifest kan du dele på dine egne platforme – som du allerede har gjort.

Blot til info: Artiklen om din løgn om hærværket til [Person 1]s bryllup kommer uanset, om du ønsker stille op til interview eller ej.

[…]”

Samme dag kl.

14.59 svarede [Klager] følgende

”Goddag [Journalisten],

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke mindes at have nævnt noget om et manifest nogen steder, så jeg forstår ikke helt, hvor kommer fra.

Det, jeg gerne vil have klarlagt, inden jeg eventuelt stiller op til interview, er følgende

Hvor langt agter I at gå tilbage i mit liv?

Allerede nu har du nævnt navne som [Person 7] og [Person 8] – forhold, som jeg enten er frikendt for eller som jeg selv har anmeldt.

Derfor er det helt rimeligt, at jeg får indsigt i, hvilket omfang I dykker ned i min fortid, og med hvilket formål.

Derudover vil jeg gerne have konkret oplyst, hvilke kunder du refererer til i din henvendelse.

Jeg har eksempelvis en aftale i stand med [Person 1]s mand, en skriftlig bekræftelse fra [Person 5], og dokumentation på, at [Person 4] ikke har besvaret mine henvendelser.

Det er væsentlige oplysninger, som jeg forventer bliver inddraget, hvis sagen skal fremstilles fair.

Jeg gentager

Jeg løber ikke fra mit ansvar.

Men jeg stiller kun på, hvis jeg får mulighed for at forklare de faktuelle omstændigheder – ikke blot kommentere på de brudstykker, / vælger at fremhæve.

”

[Journalisten] svarede samme dag kl.

15.12 følgende

”Hej [Person 2],

Vi kan godt aftale, at vi holder os til sager, der er foregået inden for de seneste to-tre år.

Men vi kommer ikke udenom de mange tiltaler for berigelseskriminalitet, som du skal i retten for til november.

Ikke at vi behøver gå i detaljer med de enkelte sager, men det er med til at tegne et billede af, at det her ikke er første gang, at du er på kant med loven – og at det ikke er første gang, at du ikke overholder dine aftaler.

I forhold til dine påståede planlagte tilbagebetalinger: Du har simpelthen løjet for folk så mange gange, at de ikke stoler på dig længere.

[Person 1] tror ikke på, at hun får sine penge igen – det har hun bekræftet så sent som i dag.

Og du får ikke en udførlig liste over de sager, som du er anklaget for svindel i via [Cateringfirmaet] – dem bør du selv kunne huske.

Hvis du ikke ønsker at løbe fra dit ansvar, så bør du også være villig til at tale om alle dem, der føler sig snydt af dig.

[…]”

Samme dag kl.

15.29 svarede [Klager] følgende

”Jeg synes stadig, du ikke helt svarer på det centrale, jeg skriver.

Det er selvfølgelig fint, at du vil berøre den verserende dag – men du bringer også forhold op, der ligger over to år tilbage.

Hvis det skal med, forventer jeg, at jeg også får mulighed for at fortælle hele historien og give den rette kontekst.

Som jeg har nævnt tidligere, så er det [Person 2] jeg er i dialog med – ikke [Person 1].

Det er en vigtig forskel, som bør fremgå klart.

Desuden vil jeg gerne sige helt ærligt: Det holder ikke, når du skriver, at jeg er anklaget for svindel” i forbindelse med [Cateringfirmaet].

Det er ikke korrekt – og jeg er hverken sigtet eller tiltalt i den sag, har leveret over 600 kuverter siden jeg startede, har folk der den dag i dag skriver de savner mit koncept og støtter mig.

At bruge ord som ”svindel” i den sammenhæng er i min optik forkert og misvisende, og det skaber et billede, der ikke stemmer overens med virksomheden.

Du kan sige at personer føler sig snydt, hvilket er helt fair.

Men at hænge mit navn op på svindel når der ikke forlægger nogle tiltaler eller sigtelser er ikke okay.

Min seneste dom er fra 2016, og før det i 2014 – så når du taler om tidligere forhold, taler vi altså om noget, der ligger ni år tilbage.

Og taler med glæde om det men det på fælles præmisser.

Dvs. vil du bruge det så forklarer jeg også de faktuelle omstændigheder.

Jeg er ikke bange for at stille op – men det kræver, at det sker på et retfærdigt grundlag og ikke med en vinkel, der er skæv fra starten.

Ser frem til dit svar og håber da vi når fælles fodfæste.

”

[Journalisten] svarede samme dag kl.

15.33 følgende

”Jeg skal nok lade vær med at gå ind i sagen om din podcastvirksomhed.

De mange anklager om svindel med designertasker kommer vi dog ikke udenom.

Og det er fuldstændig indiskutabelt, at der er en lang række af mennesker, som føler sig svindlet af dig i regi af [Cateringfirmaet].

Du brænder jo det ene bryllup og fødselsdag efter den anden af disse dage, og vi har talt med rigtig mange af dem – og du er også politianmeldt i flere af sagerne.

[…]”

Samme dag svarede [Klager] følgende med en række billeder af gennemførte og planlagte overførsler

”Og du kan ikke sige at en bekræftet betaling samt disse er planlagte betalinger.

Det er gennemførte betalinger [Journalisten].

Og har flere af dem.

”

[Journalisten] svarede samme dag følgende

”Jeg takker for dokumentationen for, at du står bag [Virksomhed 1]/ [Virksomhed 1]

Hvor er overførslen til [Person 1]?

[…]”

Samme dag kl.

15.44 svarede [Klager] blandt andet følgende

”Hvis du vælger at gå ind i sagen om taskerne, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der foreligger dokumentation for, at samtlige kunder har fået deres tilgodehavende refunderet.

Der står ikke én eneste kunde tilbage uden løsning fra dengang.

Jeg sender dig gerne denne dokumentation, hvis du ønsker det.

Jeg er selvfølgelig fuldt ud indforstået med, at nogle kunder har følt sig snydt.

Men netop derfor har de også modtaget en formel undskyldning og fået deres penge tilbage.

Hvis jeg virkelig havde haft til hensigt at svindle, så giver det jo ingen mening, at jeg efterfølgende har sørget for at betale folk tilbage og lukke sagerne ordentligt ned.

[…]”

[Klager] sendte samme dag kl.

15.51 opfølgende mail

”Igen må jeg sige, at jeg oplever en tydelig farvning i din tilgang.

Hvis du er i så god dialog med [Person 1], som du skriver, så burde du også være bekendt med, hvad aftalen faktisk er med [Person 2] – hendes mand – som sagen også handler om.

[…]

Der findes over 200 tilfredse kunder og dokumenterede tilkendegivelser på, at mange mennesker har haft gode oplevelser.

Det glemmer man let, når fokus kun er på fejlene.

Jeg er stadig helt åben for at stille op til interview – men kun hvis det sker på et fair og objektivt grundlag.

Jeg indrømmer gerne mine fejl, men det kræver også, at du er villig til at fortælle det fulde billede, og ikke kun det, der passer en bestemt vinkel.

”

Samme sag kl.

16.10 svarede [Klager] følgende

”Det går ærligt talt imod mine principper at skulle gøre jeres arbejde for jer, men jeg skal sørge for, at du hører fra ham direkte hurtigst.

Jeg vil dog opfordre dig til at reflektere over essensen i den besked, jeg sendte tidligere

Hvis du ønsker at gå ind i ældre sager – som f.eks. taskesagen, der ligger over tre år tilbage – så skal de faktuelle omstændigheder og den dokumentation, jeg har omtalt, også med.

Det dur ikke, at jeg bliver hængt ud på gamle forhold, uden at hele sandheden bliver fortalt.

Du spørger måske ikke dig selv, hvorfor kvinden i artiklen – som påstod at være snydt – ikke nævnte, at hun modtog

• En Louis Vuitton-taske til en værdi af 5.000 kr.

• Et par Alexander McQueen-sko til 2.000 kr.

• En Gucci-pung til 1.000 kr.

• Og pengene retur oveni

Alt sammen som kompensation.

Det blev ikke nævnt.

Og det er netop det, jeg mener med, at hvis man absolut vil begynde at grave i gamle sager, så skal man også grave de rigtige steder og være klar på at gengive hele billeder, ikke bare det, der støtter en forudbestemt vinkel.

Jeg gentager, at jeg gerne stiller op – men kun hvis det sker på et sagligt og fair grundlag, hvor det hele bliver belyst.

”

[Journalisten] svarede samme dag kl.

18.30 blandt andet følgende

”Hej [Person 2],

[…]

I forhold til interviewet: Selvfølgelig skal der ikke fortælles en halv historie – det gør vi aldrig.

Men du kan ikke stille alle mulige krav.

Hvis du ikke ønsker at stille op, så er det op til dig.

Du har fået et tilbud om et uredigeret interview, og vi skal naturligvis nok lade dig komme til orde, og så må du jo forklare, at du har tilbagebetalt alle dem, som du snød i taske-sagen.

Det er du i din gode ret til – og jeg er i min gode ret til at undersøge, om du har ret, eller om det er endnu en løgn.

Du taler tydeligvis udenom og forsøger at trække tiden, så jeg kommer ikke til at bruge mere tid på den her allerede meget lange debat.

Enten vil du svare på spørgsmål om dine mange sager om svindel, eller også vil du ikke – jeg har tilbudt dig et uredigeret videointerview, og hvis du ikke har noget at skjule, så må du jo svare for dig.

[…]”

[Journalisten] sendte samme dag kl.

18.41 opfølgende mail

”Ved nærmere eftertanke er jeg endda villig til at gå et skridt videre: Vi kan godt nøjes med at spørge ind til [Cateringfirmaet] – og til din kommende retssag.

Så er der klare linjer.

Lad mig høre, hvad du tænker.

[…]”

Påklaget artikel

Fyens Stiftstidende bragte den 27. juni 2025 artiklen ” Cateringsfirma brændte [Person 1] og [Person 2] af til deres bryllup og løj om hærværk: Her er beviset ” på fyens.dk under bjælken ”ALARM 112”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Avisen bragte den 12. juni artiklen om, hvordan [Person 1] og [Person 2] var blevet brændt af på deres bryllupsdag af cateringfirmaet [Cateringfirmaet].

Nu er der en ny udvikling i sagen.

”

Der i artiklen indsat to billeder af henholdsvis et køkken, der har været udsat for hærværk, og af [Klager], der står ved en drinksstand.

Af billedteksten fremgår: ”Til venstre ses billedet af det påståede hærværk - til højre [Klager].

Billedet er et privatfoto, som på et tidligere tidspunkt er taget af en utilfreds kunde, som avisen efterfølgende har talt med.

Fyens Stiftstidende bringer normalt ikke billeder af personer, som ikke er blevet taget med samtykke, med mindre der ligger tungtvejende årsager til grund.

I dette tilfælde vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe billedet.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Nordfyn: - Vi tænkte bare, at nu kan han ikke synke dybere, siger [Person 1], efter hun har fundet ud af, at den dokumentation, som hun fik tilsendt på sin bryllupsdag, skulle vise sig at være falsk.

Hun og [Person 2] blev i maj i år gift på en strand i Jylland.

Her var den oprindelige plan, at parrets bryllup skulle være afslappende og hyggeligt - men det endte med, at de måtte sende to af deres gæster ud efter grillmad i Rema 1000.

Parret havde nemlig bestilt mad fra det politianmeldte cateringfirma [Cateringfirmaet] [Der er indsat et link til artiklen ” Politianmeldt cateringsfirma brændte [Person 1] og [Person 2] af til deres bryllup: Måtte i Rema efter pølser ” bragt den 12. juni 2025 på fyens.dk, Pressenævnet ].

Helt konkret var der tale om en tapasmenu til 30 personer til 1350 kroner.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Derfor bringer vi billedet ”, hvoraf fremgår følgende

”Fyens Stiftstidende bringer normalt ikke billeder af personer, som ikke er blevet taget med samtykke.

Men er der tungtvejende årsager, kan vi gøre det alligevel.

I dette tilfælde har redaktionen dokumenteret, at [Klager] står bag omfattede svindel, som koster mennesker mange penge og efterlader dem med dårlige oplevelser på vigtige mærkedage.

Derfor vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe et billede af [Klager].

Billedet er et privatfoto, som på et tidligere tidspunkt er taget af en utilfreds kunde, som Fyens Stiftstidende efterfølgende har talt med.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”En meget lav pris, som parret flere gange fik [Cateringfirmaet] til at bekræfte godt kunne passe.

De bestilte endda en prøvemiddag til to for at være sikre på, hvad der kom på den store dag - og den blev leveret uden problemer.

[Cateringfirmaet] fik efter at parret bestilte deres mad et markedsføringsforbud fra Fødevarestyrelsen og må derfor ikke producere eller sælge mad.

Men det var ikke den forklaring, som [Person 1] og [Person 2] fik, da de blev brændt af på deres bryllupsdag.

[…]

Falsk billede blev brugt som dokumentation

Kort efter, at [Person 1] og [Person 2] havde sagt ja til hinanden og mens de fik taget portrætbilleder, tikkede en besked ind på [Person 1]s mobil.

- Jeg kan se, at der ligger en besked, og jeg læser den første linje, hvor de skriver, at de ikke kan komme med maden, fordi de var mødt ind til hærværk og indbrud, fortalte [Person 1] om sit bryllup i den tidligere artikel [Der er indsat et link til artiklen ” Politianmeldt cateringsfirma brændte [Person 1] og [Person 2] af til deres bryllup: Måtte i Rema efter pølser ” bragt den 12. juni 2025 på fyens.dk, Pressenævnet ].

Her fik parret også et billede af "hærværket" som dokumentation.

”

Der er i artiklen indsat et billede af et køkken, der har været udsat for hærværk.

Af billedteksten fremgår: ”Billedet af hærværket, som ifølge [Cateringfirmaet] resulterede i et flere timer langt ophold på politistationen, blev sendt til [Person 1] sammen med en meddelelse om, at de desværre ikke kunne levere maden alligevel.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”Men nu har det så vist sig, at billedet slet ikke stammer fra hærværk hos [Cateringfirmaet], men fra en artikel om hærværk på en café i [Bynavn 3] [Der er indsat et link til artiklen ” Café smadret: Ukendt mand kastede store sten ind i [Sandwichbaren] ” bragt den 4. august 2020 på hsfo.dk, Pressenævnet ].

Det fandt [Person 1] for nylig ud af, da hun lagde et opslag op om sin oplevelse med [Cateringfirmaet] i facebookgruppen "Svindlerjagten".

”

Der er i artiklen indsat et skærmbillede af en del af artiklen ” Café smadret: Ukendt mand kastede store sten ind i [Sandwichbaren] ” bragt den 4. august 2020 på hsfo.dk, hvoraf ses det pågældende billede af hærværket.

Af billedteksten fremgår: ”Her kan man se, hvordan det samme billede fremgår af en artikel fra Horsens Folkeblad tilbage i 2020.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”Baggrunden for, at hun lagde opslaget op i gruppen var blandt andet, at hun havde en dialog med en anden person, som også var blevet svindlet af [Cateringfirmaet], fortæller hun.

- Hun sagde, at hun havde politianmeldt ham, men at hun havde været så heldig at få sine penge retur.

Det tog sin kamp, og det krævede, at hun også lagde det op inde i svindlergruppen, og så tænkte jeg: Det er fandme det, vi gør, lyder det fra [Person 1].

Og i tråden under sit opslag, fandt [Person 1] ud af, at det billede, som [Cateringfirmaet] havde sendt til hende som dokumentation, faktisk stammede fra en helt anden episode.

Og det har chokeret [Person 1].

- Hvem gør sådan noget?

Tager en anden persons ulykke i deres forretning og bruger det til sin egen fordel?

Hvad fanden er det for en verden, vi lever i altså, siger hun og tilføjer

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg var målløs, men der er snart ikke noget, der kommer bag på mig.

Det lader til, han bruger alle kneb.

Mest af alt er jeg bare harm over, han tror, han kan tillade sig det.

Ønsker at advare andre

[Person 1] fortæller selv, at hun "lagde sin medmenneskelighed på hylden", da hun lavede opslaget.

Hun er nemlig godt klar over, at et sådant opslag kan have konsekvenser - især for virksomhedens repræsentant [Klager].

Men hun mener, at det er nødvendigt.

- Der er nogen, der er nødt til at råbe vagt i gevær i en grad, hvor det giver så stort et rabalder, at han virkelig mærker det, siger hun.

Hun regner ikke selv med at få pengene tilbage fra sit bryllup.

Men hun ønsker at dele sin oplevelse, så andre ikke bliver snydt ligesom hun selv blev.

- Sket er sket, og vi har politianmeldt ham.

Det var heldigvis ikke et alarmerende stort beløb, og vi fik det bedste ud af dagen.

Men det er princippet i, han ødelægger flere timer på vores bryllupsdag.

Og så finder jeg ud af, at han fremviste ”beviser,” der slet ikke tilhørte ham.

- Man kan ikke gøre så meget ved det (de manglende penge, red ).

Jeg har det bare sådan, at nu skal han bare stoppes, fortæller hun afslutningsvist.

Avisen har kontaktet [Cateringfirmaet] og [Klager], og gentagne gange forsøgt at få svar på, hvorfor man brugte billeder fra et hærværk i en anden virksomhed som dokumentation.

Det ønsker [Klager] ikke at kommentere.

Han oplyser dog, at han har en intention om at tilbagebetale pengene til [Person 1] og [Person 2].

”

Efter offentliggørelsen

Efter offentliggørelsen opdaterede Fyens Stiftstidende artiklen med oplysning om, at [Person 1] og [Person 2] har fået deres penge tilbage fra [Cateringfirmaet], hvilket [Person 1] oplyste mediet om den 30. juni 2025.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. juni 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[…]

1.

Mangel på partshøring/genmæle

Jeg blev kontaktet af journalisten forud for publiceringen, men det skete på en måde, jeg oplevede som farvet og forudindtaget.

Jeg blev tilbudt 15 minutters uredigeret interview, men artiklen blev publiceret uden at dette interview blev afholdt, og uden at jeg fik mulighed for at give et reelt genmæle.

Det efterlader et unuanceret og skadeligt billede af mig og mit firma, som jeg ikke har haft mulighed for at imødegå – hvilket jeg anser som et klart brud på Medieansvarsloven § 8 om retten til genmæle og god presseskik.

2.

Manglende neutralitet og objektivitet

Journalistens tilgang til sagen var ikke objektiv.

Allerede i den første henvendelse fremstod vedkommende som partisk, hvilket også skinner tydeligt igennem i den færdige artikel.

Det strider mod Vejledende regler for god presseskik, pkt. A.

1, hvor det fremgår, at journalister bør tilstræbe saglighed og upartiskhed.

3.

Ulovlig brug af billede uden samtykke

Derudover har mediet brugt et billede taget af mig, uden at jeg er blevet informeret eller har givet tilladelse til brugen – og uden at jeg blev gjort bekendt med sammenhængen, hvori det ville blive brugt.

Jeg er hverken kontaktet angående billedet eller formålet med dets offentliggørelse, hvilket er i strid med ophavsretsloven og de presseetiske retningslinjer vedrørende billedmateriale.

4.

Skadelig og misvisende fremstilling

Artiklen skaber et ensidigt og skadeligt indtryk af min person og virksomhed, hvilket har ført til væsentlig skade på mit omdømme.

Den ukritiske gengivelse af modpartens version uden mulighed for replik eller faktuel afklaring gør artiklen misvisende og tendentiøs.

[…]”

[Klager] har som svar på Fyens Stiftstidendes udtalelse af den 30. juli 2025 anført blandt andet

” 1.

Fejlbehæftet påstand om løgn og billeddokumentation

Fyens Stiftstidende skriver, at jeg “løj om hærværk” – og baserer hele artiklens vinkling og overskrift på denne anklage.

Det er direkte urigtigt.

Der blev anmeldt hærværk mod min virksomhed.

Det er registreret hos politiet, og der findes dokumentation for, at virksomheden tidligere har været udsat for hærværk.

Billedet, som medierne kalder “falsk”, blev brugt som illustration i dialogen med kunden – ikke som bevis i juridisk eller presseforstand.

Mediet har ikke forsøgt at få belyst den faktuelle baggrund for billedet.

De har ikke spurgt mig om konteksten.

Havde de gjort det, ville det stå klart, at billedet skulle symbolisere en reel og tidligere hændelse.

Det blev aldrig fremlagt som et præcist, datostemplet billede fra den dag – og det ved journalisten godt.

Det er i klar strid med A.

1 og A.

6 i god presseskik at basere en alvorlig og skadelig overskrift på en fri tolkning, uden at kontrollere fakta eller give mulighed for nuancering.

2.

Ensidig og mangelfuld dækning – ingen reel interesse i min version

Journalisten har ikke på noget tidspunkt forsøgt at forstå hændelsen fra min side, men alene ledt efter vinkler, der bekræfter en belastende fortælling.

Trods mine gentagne forsøg på at forklare sagen, valgte journalisten: • At fokusere på gamle forhold, inkl.

sager jeg er blevet frikendt i, eller som har været¬fjernet af andre medier.

• At ignorere mere end 250 tilfredse kunder, som kunne have bidraget til et mere retvisende billede af min virksomhed.

• At udelade alt om opstartsforholdene, inkl.

samarbejde med bl.a. Frederik Fetterlein, som også har været i medierne og kunne give væsentlig kontekst.

Det eneste, journalisten reelt har spurgt ind til, er belastende fortid.

Det strider direkte mod A.

2 og A.

4, hvor det fastslås, at medier bør dække sager med saglighed, afbalancering og respekt for det enkelte menneske.

3.

Påstået ”forelæggelse” skete uden hensyntagen til interviewaftale

Mediet hævder, at jeg fik forelagt anklagerne og tilbudt interview – og at de derfor har opfyldt kravene til partshøring.

¬Men virkeligheden er: • Artiklen blev bragt, før det aftalte interview kunne gennemføres.

• Jeg havde indgået en dialog om interviewbetingelser, og vi var i proces.

• I stedet valgte de at udgive hele historien op til en weekend, uden at informere mig om deadline eller give mig reel mulighed for at kommentere i et ordentligt interviewformat.

Denne fremgangsmåde er ikke rimelig og ikke i tråd med god presseskik, jf. A.

3.

Det er ikke forelæggelse, hvis det reelt sker under et tidspres og med allerede forudbestemt vinkling.

4.

Uretmæssig brug af mit billede

Fyens Stiftstidende bruger mit billede uden samtykke og retfærdiggør det med, at offentligheden har krav på at vide, hvordan jeg ser ud”.

Men billedet

• Er taget uden min tilladelse • Bruges ikke for at oplyse, men for at personificere skyld og skabe en skandaløs effekt • Er udleveret af en tidligere kunde, som åbenlyst har en interesse i at skade mig.

Denne brug er ikke i proportionalitet med sagens karakter.

Jeg er ikke dømt.

Jeg har forsøgt at svare, forklare og stille op.

Derfor kan mediet ikke påberåbe sig nogen “ret til at udstille”, sådan som det er sket her.

Det er krænkende og unødvendigt.

5.

Artiklen er ikke balanceret, men baseret på en forudfattet dom

Påstanden om, at artiklen er “balanceret” og “dokumenteret”, kan jeg ikke genkende.

Artiklen: • Anvender begreber som “løgn” uden bevis • Udelader min forklaring om billedbrug • Undlader at nævne politianmeldelsen for hærværk • Undlader at høre mine tilfredse kunder • Undlader enhver baggrundsforståelse for sagen.

Dette er ikke journalistik – det er målrettet miskreditering, og det skader både mit ry og min retssikkerhed.

[…]

Jeg fastholder min klage på alle punkter og anmoder Pressenævnet om at tage mit svar alvorligt.

Jeg har ikke forsøgt at skjule mig eller undslå mig interview – jeg har ønsket at give kontekst og forklare sagen i sin helhed.

Dette blev reelt ikke givet plads til.

[…]”

[Klager] har afsluttende anført blandt andet

”[…]

5.

Karakter af personlig hetz og krænkelse af privatliv

Artiklen har karakter af en personlig hetz, idet

• Jeg nævnes ved navn, billede og tidligere virksomhed

• Der anvendes en overdrevet negativ framing

• Artiklen ikke medtager afbalancerede eller formidlende oplysninger

[…]”

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

” Påstand 1: Manglende partshøring og genmæle

Fyens Stiftstidende afviser påstanden.

Redaktionen har forelagt [Klager] hele forløbet og givet ham rimelig tid til at svare.

Redaktionen sendte de væsentlige kritikpunkter til ham pr. mail onsdag den 25. juni klokken 13.42, og han fik svarfrist til dagen efter klokken 14 – altså mere end 24 timer senere.

Han svarede samme dag klokken 14.01, altså efter 19 minutter, at han ikke ønskede at kommentere, men at han agtede at tilbagebetale pengene til det pågældende brudepar.

Begge dele fremgår tydeligt af artiklen [Fyens Stiftstidende har henvist til mediets korrespondance med [Klager] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ].

I en mailkorrespondance med redaktøren, hvor han og [Klager] udveksler mere end 50 mails i løbet af dagen, tilbyder redaktøren et uredigeret live-

on-tape video-interview med [Klager] [Fyens Stiftstidende har henvist til mediets korrespondance med [Klager] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ] i et forsøg på at få [Klager] til at svare på mundtlige spørgsmål, da dialogen hidtil har været skriftlig.

[Klager] takker først ja, men stiller efterfølgende en række krav, som Fyens Stiftstidende ikke kan imødekomme, fx at kende spørgsmålene på forhånd, læse op fra et såkaldt ”manifest”, som [Klager] har skrevet, eller begrænse tidsperioden, som journalisten må spørge ind til.

Efter en lang udveksling tilbyder redaktøren til slut et video-interview, som udelukkende vil handle om virksomheden [Cateringfirmaet] og den kommende retssag, hvor [Klager] er tiltalt for 38 forskellige forhold, hvoraf de fleste handler om svindel og bedrageri.

Dette tilbud vender [Klager] ikke tilbage på, hvorefter vi bringer artiklen.

Redaktøren har på forhånd gjort opmærksom på, at vi bringer artiklen, uanset om han stiller op til interviewet eller ej.

Tilbuddet om interview står i øvrigt fortsat ved magt.

[…]

Påstand 2: Manglende objektivitet og saglighed

Fyens Stiftstidende afviser påstanden.

Artiklen dokumenterer gennem tidligere dækning, offentligt tilgængelige oplysninger, Fødevarestyrelsens kontrolrapporter og interviews med adskillige kunder og kilder, hvordan en række personer og virksomheder føler sig snydt af [Cateringfirmaet] og [Klager].

Artiklen gengiver dokumentationen loyalt og korrekt – herunder dokumentationen for brugen af et falskt billede som undskyldning for udeblivelse på en bryllupsdag.

[Klager] er blevet forelagt alle væsentlige oplysninger og har fået lejlighed til at svare.

Det er pressens opgave at afdække og beskrive virksomheders handlinger, især når det har konsekvenser for borgere og forbrugere – og det har denne sag i høj grad.

Sagen omhandler gentagne problemer med en cateringvirksomhed, som er under skærpet kontrol fra Fødevarestyrelsen og anmeldt til politiet (siden også tiltalt).

Flere personer har ifølge redaktionens afdækning lidt økonomisk og følelsesmæssig skade som følge af virksomhedens praksis.

Sagen er publicistisk væsentlig at afdække af hensyn til fynboernes forbrug og økonomi og for at undgå, at flere lader sig snyde.

Vi vurderer derfor, at dækningen er i offentlighedens klare almene interesse og lever op til kravene i presseskiksreglernes punkt A1 om mediernes opgave: at bringe korrekt og hurtig information, hvis korrekthed, så langt det er muligt, skal kontrolleres.

Påstand 3: Brug af billede uden samtykke

Det pågældende foto er et privatfoto, og, som klager anfører, bragt uden samtykke fra [Klager].

Vi mener dog, at det hverken er i strid med retningslinjerne for god presseskik eller ophavsretsloven, hvilket sidste punkt ikke er omfattet af Pressenævnets kompetence.

Billedet er taget på offentlig vej og viser ikke klager i en krænkende situation.

Fyens Stiftstidende har af billedets ophavsmand, der er en utilfreds tidligere kunde, fået tilladelse til at bringe billedet.

Derfor er ophavsretsloven ikke brudt, da [Klager] ikke har ophavsretten til det pågældende billede.

Billedet af [Klager] bringes med en tydelig deklaration i en faktaboks i artiklen.

Her fremgår det, at vi normalt ikke bringer billeder uden samtykke, men at vi gør det i dette tilfælde, fordi

“Redaktionen har dokumenteret, at [Klager] står bag omfattende svindel, som koster mennesker mange penge og efterlader dem med dårlige oplevelser på vigtige mærkedage.

Derfor vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe et billede.

.

.

”

Fyens Stiftstidende mener, det er væsentligt at få frem i offentligheden, hvordan klager gentagne gange har snydt kunder og samarbejdspartnere, og hvem denne mand er.

Med bedrageriets omfang og talrige eksempler in mente mener Fyens Stiftstidende også, at det e i offentlighedens interesse at vise, hvordan klager ser ud.

Dette er, hvis nævnet skulle finde, at billedet har privatlivskrænkende karakter, i overensstemmelse med punkt B.

1 i Retningslinjerne for God Presseskik, hvor det fremgår, at privatlivets fred kan vige for væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Påstand 4: Skadelig og misvisende fremstilling

Fyens Stiftstidende afviser også påstanden om ensidig dækning.

¬Artiklen bygger på klar og konkret dokumentation og en lang række kilder.

Den gengiver kritik fra kunder, myndigheder og tidligere samarbejdspartnere, og den indeholder [Klager]s egne svar og positioner.

Det fremgår af artiklen, at parret efterfølgende har fået pengene retur, og at [Person 2] har haft mulighed for at kommentere sagen.

Vi vurderer samlet, at dækningen er troværdig, væsentlig og balanceret – og at offentlighedens interesse i sagen vægter højt.

Artiklen lever fuldt ud op til reglerne for god presseskik.

Artiklen belyser forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse – navnlig fordi sagen omhandler gentagne problemer med en cateringvirksomhed, som er under skærpet kontrol fra Fødevarestyrelsen og anmeldt til politiet (siden er klager tiltalt for 38 forhold).

Afdækningen viser, at flere personer har lidt økonomisk og følelsesmæssig skade som følge af virksomhedens praksis.

[…]”

Fyens Stiftstidende har til klagers bemærkninger af 30. juli 2025 anført blandt andet

” 1.

Forelæggelse og video-interview

[…]

[Klager] fremfører desuden i sin replik, at forelæggelsen er sket under tidspres.

Redaktionens vurdering er, at kritikpunkterne er relativt simple at svare på, ikke mindst fordi de er gennemgående for mange af de sager, som Fyens Stiftstidendes afdækning af [Cateringfirmaet] har kastet lys over.

Dertil kommer, at [Klager] ser og svarer på redaktionens henvendelser meget hurtigt, og at vi løbende er i dialog.

Derfor mener Fyens Stiftstidende, at en svarfrist på 24 timer er helt rimelig i lyset af sagernes forholdsvis ukomplicerede karakter.

[Klager] påstår også, at han ikke var informeret om deadline.

Deadline fremgik imidlertid af den allerførste mail, som redaktøren sendte i forbindelse med forelæggelsen.

Her var deadline sat til torsdag den 26. juni klokken 14.00 [Fyens Stiftstidende har henvist til mediets korrespondance med [Klager] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ]

[…]

2.

Forelæggelse af hærværksbillede

Klager fremfører mere specifikt i sin replik til sag nummer 2025-08130, at redaktionen ikke har forsøgt at få ”den faktuelle baggrund for hærværksbilledet belyst”.

¬Det er ikke korrekt.

Fyens Stiftstidende har naturligvis gentagne gange forsøgt at få [Klager] til at svare på spørgsmål om billedet af hærværk, som [Klager] sendte til en kunde i forbindelse med en aflysning, men som viser sig at stamme fra et helt andet indbrud, som intet har med [Cateringfirmaet] eller [Klager] at gøre.

Forelæggelsen fremgår eksempelvis af bilag 1, som er medsendt det første svar [Fyens Stiftstidende har henvist til mediets korrespondance med [Klager] forud for offentliggørelsen, Pressenævnet ].

At billedet skulle ”symbolisere en reel og tidligere hændelse” og være brugt som ”illustration i dialogen med kunden” og altså ikke er et fotografi af det hærværk, som [Klager] påstår er årsagen til, at han måtte aflyse bryllupsmiddagen, er en forklaring, som Fyens Stiftstidende ikke har hørt før – på trods af vi har spurgt direkte ind til, hvorfor han sendte billedet.

I så fald ville vi have spurgt [Klager], om brugen af sådan et billede i den kontekst ikke ville være misledende.

Klager påstår desuden i sin replik, han har anmeldt hærværket til politiet.

Redaktionen har anmodet [Klager] om dokumentation for hærværksanmeldelsen.

Det har han ikke fremvist, på trods af han påstår, han er i besiddelse af det.

Fyens Stiftstidende har også rettet henvendelse til Fyns Politi for at få efterprøvet hændelsen og klagers forklaring.

Af hensyn til politiets tavshedspligt er det er dog ikke muligt for dem at oplyse, om en sådan anmeldelse figurerer i deres system.

Klager beder Pressenævnet tage stilling til, om det er i orden at udelade balancerende elementer som fx dokumenteret hærværk.

Kendsgerningen er, at hærværket ikke er dokumenteret.

Ovenstående fremgår af den forudgående artikel om bryllupsparret, der fik middagen aflyst på deres bryllupsdag.

[Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” Politianmeldt cateringsfirma brændte [Person 1] og [Person 2] af til deres bryllup: Måtte i Rema efter pølser ” bragt den 13. juni 2025 på fyens.dk, Pressenævnet ]

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt ophavsretsloven, databeskyttelseslovgivningen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er overtrådt, falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet bemærker endvidere, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om anonymisering eller sletning efter punkt D.

1, da [Klager] ikke har fremsendt anmodning til mediet, som mediet har afvist at efterkomme, ligesom nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, da klager ej har fremsendt konkret forslag til mediet, som mediet har afvist at bringe.

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse, angreb og svar, overskrifters dækning samt privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at artiklen er ensidig og indeholder ukorrekt og krænkende information, som han ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt.

[Klager] har videre klaget over, at Fyens Stiftstidende har bragt et billede af ham uden hans samtykke.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelsen skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

6.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Artiklen har følgende overskrift: ” Cateringsfirma brændte [Person 1] og [Person 2] af til deres bryllup og løj om hærværk: Her er beviset ”

Der i artiklen indsat to billeder af henholdsvis et køkken, der har været udsat for hærværk, og af [Klager], der står ved en drinksstand.

Af billedteksten fremgår: ”Til venstre ses billedet af det påståede hærværk - til højre [Klager].

Billedet er et privatfoto, som på et tidligere tidspunkt er taget af en utilfreds kunde, som avisen efterfølgende har talt med.

Fyens Stiftstidende bringer normalt ikke billeder af personer, som ikke er blevet taget med samtykke, med mindre der ligger tungtvejende årsager til grund.

I dette tilfælde vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe billedet.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Nordfyn: - Vi tænkte bare, at nu kan han ikke synke dybere, siger [Person 1], efter hun har fundet ud af, at den dokumentation, som hun fik tilsendt på sin bryllupsdag, skulle vise sig at være falsk.

Hun og [Person 2] blev i maj i år gift på en strand i Jylland.

Her var den oprindelige plan, at parrets bryllup skulle være afslappende og hyggeligt - men det endte med, at de måtte sende to af deres gæster ud efter grillmad i Rema 1000.

Parret havde nemlig bestilt mad fra det politianmeldte cateringfirma [Cateringfirmaet] [Der er indsat et link til artiklen ” Politianmeldt cateringsfirma brændte [Person 1] og [Person 2] af til deres bryllup: Måtte i Rema efter pølser ” bragt den 12. juni 2025 på fyens.dk, Pressenævnet ].

Helt konkret var der tale om en tapasmenu til 30 personer til 1350 kroner.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Derfor bringer vi billedet ”, hvoraf fremgår følgende

”Fyens Stiftstidende bringer normalt ikke billeder af personer, som ikke er blevet taget med samtykke.

Men er der tungtvejende årsager, kan vi gøre det alligevel.

I dette tilfælde har redaktionen dokumenteret, at [Klager] står bag omfattede svindel, som koster mennesker mange penge og efterlader dem med dårlige oplevelser på vigtige mærkedage.

Derfor vurderer Fyens Stiftstidende, at det er i offentlighedens interesse at bringe et billede af [Klager].

Billedet er et privatfoto, som på et tidligere tidspunkt er taget af en utilfreds kunde, som Fyens Stiftstidende efterfølgende har talt med.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”En meget lav pris, som parret flere gange fik [Cateringfirmaet] til at bekræfte godt kunne passe.

De bestilte endda en prøvemiddag til to for at være sikre på, hvad der kom på den store dag - og den blev leveret uden problemer.

[Cateringfirmaet] fik efter at parret bestilte deres mad et markedsføringsforbud fra Fødevarestyrelsen og må derfor ikke producere eller sælge mad.

Men det var ikke den forklaring, som [Person 1] og [Person 2] fik, da de blev brændt af på deres bryllupsdag.

[…]

Falsk billede blev brugt som dokumentation

Kort efter, at [Person 1] og [Person 2] havde sagt ja til hinanden og mens de fik taget portrætbilleder, tikkede en besked ind på [Person 1]s mobil.

- Jeg kan se, at der ligger en besked, og jeg læser den første linje, hvor de skriver, at de ikke kan komme med maden, fordi de var mødt ind til hærværk og indbrud, fortalte [Person 1] om sit bryllup i den tidligere artikel [Der er indsat et link til artiklen ” Politianmeldt cateringsfirma brændte [Person 1] og [Person 2] af til deres bryllup: Måtte i Rema efter pølser ” bragt den 12. juni 2025 på fyens.dk, Pressenævnet ].

Her fik parret også et billede af "hærværket" som dokumentation.

”

Der er i artiklen indsat et billede af et køkken, der har været udsat for hærværk.

Af billedteksten fremgår: ”Billedet af hærværket, som ifølge [Cateringfirmaet] resulterede i et flere timer langt ophold på politistationen, blev sendt til [Person 1] sammen med en meddelelse om, at de desværre ikke kunne levere maden alligevel.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”Men nu har det så vist sig, at billedet slet ikke stammer fra hærværk hos [Cateringfirmaet], men fra en artikel om hærværk på en café i [Bynavn 3] [Der er indsat et link til artiklen ” Café smadret: Ukendt mand kastede store sten ind i [Sandwichbaren] ” bragt den 4. august 2020 på hsfo.dk, Pressenævnet ].

Det fandt [Person 1] for nylig ud af, da hun lagde et opslag op om sin oplevelse med [Cateringfirmaet] i facebookgruppen "Svindlerjagten".

”

Der er i artiklen indsat et skærmbillede af en del af artiklen ” Café smadret: Ukendt mand kastede store sten ind i [Sandwichbaren] ” bragt den 4. august 2020 på hsfo.dk, hvoraf ses det pågældende billede af hærværket.

Af billedteksten fremgår: ”Her kan man se, hvordan det samme billede fremgår af en artikel fra Horsens Folkeblad tilbage i 2020.

”

Af artiklen fremgår blandt andet videre

”Baggrunden for, at hun lagde opslaget op i gruppen var blandt andet, at hun havde en dialog med en anden person, som også var blevet svindlet af [Cateringfirmaet], fortæller hun.

- Hun sagde, at hun havde politianmeldt ham, men at hun havde været så heldig at få sine penge retur.

Det tog sin kamp, og det krævede, at hun også lagde det op inde i svindlergruppen, og så tænkte jeg: Det er fandme det, vi gør, lyder det fra [Person 1].

Og i tråden under sit opslag, fandt [Person 1] ud af, at det billede, som [Cateringfirmaet] havde sendt til hende som dokumentation, faktisk stammede fra en helt anden episode.

Og det har chokeret [Person 1].

- Hvem gør sådan noget?

Tager en anden persons ulykke i deres forretning og bruger det til sin egen fordel?

Hvad fanden er det for en verden, vi lever i altså, siger hun og tilføjer

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg var målløs, men der er snart ikke noget, der kommer bag på mig.

Det lader til, han bruger alle kneb.

Mest af alt er jeg bare harm over, han tror, han kan tillade sig det.

Ønsker at advare andre

[Person 1] fortæller selv, at hun "lagde sin medmenneskelighed på hylden", da hun lavede opslaget.

Hun er nemlig godt klar over, at et sådant opslag kan have konsekvenser - især for virksomhedens repræsentant [Klager].

Men hun mener, at det er nødvendigt.

- Der er nogen, der er nødt til at råbe vagt i gevær i en grad, hvor det giver så stort et rabalder, at han virkelig mærker det, siger hun.

Hun regner ikke selv med at få pengene tilbage fra sit bryllup.

Men hun ønsker at dele sin oplevelse, så andre ikke bliver snydt ligesom hun selv blev.

- Sket er sket, og vi har politianmeldt ham.

Det var heldigvis ikke et alarmerende stort beløb, og vi fik det bedste ud af dagen.

Men det er princippet i, han ødelægger flere timer på vores bryllupsdag.

Og så finder jeg ud af, at han fremviste ”beviser,” der slet ikke tilhørte ham.

- Man kan ikke gøre så meget ved det (de manglende penge, red ).

Jeg har det bare sådan, at nu skal han bare stoppes, fortæller hun afslutningsvist.

Avisen har kontaktet [Cateringfirmaet] og [Klager], og gentagne gange forsøgt at få svar på, hvorfor man brugte billeder fra et hærværk i en anden virksomhed som dokumentation.

Det ønsker [Klager] ikke at kommentere.

Han oplyser dog, at han har en intention om at tilbagebetale pengene til [Person 1] og [Person 2].

Efter avisens dækning har parret fået deres penge tilbage fra [Cateringfirmaet].

Det kunne [Person 1] mandag den 30. juni oplyse om.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] varetager centrale funktioner i foreningen [Cateringfirmaet].

Nævnet lægger endvidere til grund, at Fyens Stiftstidende efter offentliggørelsen opdaterede artiklen med oplysning om, at [Person 1] og [Person 2] har fået deres penge tilbage fra [Cateringfirmaet].

- forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende ikke i tilstrækkelig grad og i rimelig tid har forelagt artiklens oplysninger for ham.

Pressenævnet finder, at artiklen indeholder beskyldninger mod [Cateringfirmaet] og [Klager], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og derfor skulle forelægges.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Fyens Stiftstidende ved mail af 25. juni 2025 kl.

13.42 kontaktede [Klager] med oplysning om, at mediet arbejder på en ny artikel om deres utilfredse kunder og forelagde i den forbindelse blandt andet navngivne kunders kritik, herunder [Person 1]s udtalelser om hendes oplevelse med foreningen.

Samme dag kl.

14.01 besvarede [Klager] mailen med oplysning om, at han ikke har yderligere kommentarer, og at han tager fuldt ansvar, samt at tilbagebetaling er sket eller er ved at blive håndteret.

Fyens Stiftstidende og [Klager] havde herefter en længere korrespondance om et eventuelt uredigeret interview.

Fyens Stiftstidende bragte herefter den 27. juni 2025 artiklen ” Cateringfirma brændte [Person 1] og [Person 2] af til deres bryllup og løj om hærværk: Her er beviset ”.

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidende i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid har gjort [Klager] bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at han fik fornøden mulighed for at kommentere disse, samt at det fremgår af artiklen, at [Klager] ikke har nogen kommentarer, og at der er sket tilbagebetaling.

Nævnet har lagt vægt på, at Fyens Stiftstidendes henvendelse kl.

13.42 havde en karakter, som det for [Klager] burde have været muligt at besvare uden længere forberedelsestid, særligt henset til at [Klager] svarede kl.

14.01 med oplysning om, at han ikke havde yderligere kommentarer.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager] måtte være vidende om, at Fyens Stiftstidende havde en snarlig offentliggørelse henset til den forudgående korrespondance.

Det forhold, at Fyens Stiftstidende tilbød et uredigeret interview, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- ensidig, ukorrekt og skadelig fremstilling

[Klager] har klaget over, at artiklen er ensidig og skadelig, samt at den indeholder ukorrekt og skadelig information.

[Klager] har i den forbindelse henvist til oplysningen om, at [Cateringfirmaet] ”løj om hærværk”, og at Fyens Stiftstidende har undladt at omtale politianmeldelsen af hærværket og tilfredse kunders oplevelser med foreningen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at billedet, som [Klager] sendte til [Person 1], stammer fra artiklen ” Café smadret: Ukendt mand kastede store sten ind i [Sandwichbaren] ” bragt den 4. august 2020 af Horsens Folkeblad.

Pressenævnet finder, at Fyens Stiftstidendes valg og fravalg af informationer i omtalen af [Cateringfirmaet] og [Klager] ligger inden for mediets redigeringsret.

Nævnet har lagt vægt på, at artiklen er baseret på [Person 1]s udtalelser om hendes oplevelse med [Cateringfirmaet], som Fyens Stiftstidende har efterprøvet ved forelæggelse for [Klager].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager]s svar, herunder at han ikke har yderligere kommentarer, og at tilbagebetaling er igangsat eller sket, fremgår af artiklen, ligesom Fyens Stiftstidende har opdateret artiklen med oplysning om, at [Person 1] og [Person 2] har fået deres penge tilbage.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår overskriftens oplysning om, at [Cateringfirmaet] ”løj om hærværk”, finder nævnet, at oplysningen har tilstrækkelig dækning i [Person 1]s udtalelser og de faktiske forhold, herunder at billedet, som [Person 1] modtog fra [Klager], stammer fra et hærværk begået mod [Sandwichbaren] i 2020, som er nærmere beskrevet i brødteksten.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- billedbrug

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har bragt et billede af ham uden hans samtykke.

Pressenævnet finder, at det er i offentlighedens interesse i det konkrete tilfælde at bringe det pågældende billede for at vise, hvem der står bag foreningen [Cateringfirmaet].

Da nævnet samtidig finder, at billedet ikke indeholder oplysninger, der i presseetisk forstand kan betragtes som værende private, følsomme eller krænkende for [Klager], finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at bringe billedet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. marts 2026