DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06397
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06397
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af cateringfirma
Fyens Stiftstidende bragte i maj 2025 tre artikler med kritisk omtale af et cateringsfirma.
Personerne bag cateringsfirmaet klagede til Pressenævnet over, at artiklerne blandt andet indeholder ukorrekt og krænkende information, som de ikke i tilstrækkelig grad var blevet forelagt.
Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende og lagde i den forbindelse vægt på, at der var dækning for omtalen, og at Fyens Stiftstidende i tilstrækkelig grad havde forelagt artiklernes oplysninger for dem.
[Klager 1] har på egne vegne og på vegne af [Klager 2] klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Fik forbud mod at sælge mad – nu er cateringfirma politianmeldt: - De fortæller ting, der ikke passer ”, ” [Person 7] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politilianmeldt cateringfirma: - Jeg er i chok ” og ” Udlejer om cateringfirma: - Jeg får det ad helvede til, når det siges, at vi samarbejder med dem ”, bragt henholdsvis den 9., 14. og 23. maj 2025 på fyens.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt og krænkende information, som de ikke i tilstrækkelig grad er blevet forelagt.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager 1] og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt en korrespondance, som [Klager 1] havde via Messenger den 30. april 2025 med [Journalisten], journalist fra Fyens Stiftstidende.
Af korrespondancen fremgår
[Journalisten] sendte følgende besked til [Klager 1]
”Hej med jer.
Jeg er journalist på Fyens Stiftstidende.
Jeg har set, at der på den gruppe, der hedder [Postnummer] [Bynavn 1] ligger et opslag, hvor nogle folk ikke er helt tilfredse med, når de bestiller, så modtager de ikke noget.
Jeg er i gang med at lave en artikel, hvor jeg snakker med nogle af dem – og i den forbindelse kunne jeg også godt tænke mig at høre fra jer – både om jeres koncept, men også det opslag, I selv har lagt op på jeres side.
I er velkomne til at skrive eller ringe på 65 45 XX XX
Så kan vi få os en snak.
God dag.
”
[Klager 1] svarede følgende
”Hej [Journalisten],
Tak for din henvendelse.
Det er korrekt, at der i forbindelse med den store efterspørgsel, vi har oplevet, har været enkelte fejl i leverancerne.
Vi vil dog gerne understrege, at vi i alle tilfælde har håndteret situationerne professionelt og med stor respekt for vores kunder.
For eksempel nævnes [Person 1] i tråden – hun oplevede desværre, at hendes brunch ikke blev leveret som planlagt.
Vi reagerede med det samme, tilbød en straks overførsel, og da denne løsning ikke blev ønsket, blev der informeret om de gældende bankdage ved almindelig overførsel.
Dagen efter leverede vi en komplet tapasmenu til hende – naturligvis uden beregning.
Et andet eksempel er [Person 2] og hendes mor, [Person 3].
Her opstod der en fejl hos leveringsfirmaet.
Vi handlede straks og kontaktede et andet firma, som kunne levere inden for en time – en løsning vi selv finansierede.
Derudover refunderede vi 50 % af ordren som kompensation.
Vi tager fuldt ansvar for de fejl, der måtte opstå – og vi forsøger altid at rette op hurtigt og ordentligt.
Vi har et loyalt og tilfreds kundesegment, som sætter pris på vores koncept, og vi værner om den tillid, vi har opbygget.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker yderligere dokumentation eller dialog.
Bedste hilsner”
[Journalisten] svarede følgende
”Har I evt.
et telefonnummer, som jeg kan komme i kontakt med, for jeg vil virkelig gerne snakke med jer.
”
[Klager 1] sendte herefter otte skærmbilleder af kommentarspor og beskeder fra tilfredse kunder samt følgende besked
”Lige igen for at påpege de sidste dages rosende ord.
Tak for snakken”
Påklagede artikler
Fyens Stiftstidende bragte den 9. maj 2025 artiklen ” Fik forbud mod at sælge mad – nu er cateringfirma politianmeldt: - De fortæller ting, der ikke passer ” under bjælken ”ERHVERV” på fyens.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”- Når man gentagne gange fortæller os urigtige oplysninger, så bliver man politianmeldt.
De bliver ved med at fortælle os en hel masse ting, der ikke passer, lyder det fra Fødevarestyrelsen.
”
Der er indsat to billeder ved siden af hinanden af henholdsvis [Person 4], chef for Fødevarestyrelsens [Afdeling], og et skilt opsat på døren ved et lejemål, hvoraf fremgår: ”[ADRESSE 1].
VI HAR IKKE NOGET OG GØRE MED MAD UD AF HUSET.
VENLIG HILSEN FRA [PERSON 5] / [PERSON 6]”.
Af billedteksten fremgår: ”[Person 4] er chef for Fødevarestyrelsens [Afdeling].
Fredag kom der endnu en kontrolrapport om virksomheden [Cateringfirmaet].
På [Adresse 1], står der dette i døren på det lejemål, hvor [Cateringfirmaet] eftersigende skulle have holdt til.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Bynavn 1]: Som avisen fredag kunne fortælle, har Fødevarestyrelsen udstedt et markedsføringsforbud mod cateringvirksomheden [Cateringfirmaet] [Der er indsat et link til artiklen ” Besøg hos cateringfirma startede med bøde – nu må de ikke sælge mad: løj for Fødevarestyrelsen ” bragt den 9. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ].
Det skete efter et usædvanligt forløb, som nu også resulterer i bøder og politianmeldelse.
Torsdag, da den første kontrolrapport udkom, valgte Fødevarestyrelsen igen at troppe op på [Cateringfirmaet]s adresse.
Men kontrollørerne kunne ikke komme ind på nogen af de tre adresser, som styrelsen besøgte.
Det fremgår af kontrolrapporten fra den 8. maj.
[…]
- Virksomheden behøver ikke lukke på grund af dette forbud.
Hvis de både solgte fødevarer og cigaretter, måtte de gerne fortsætte med at sælge cigaretterne.
Men alt med fødevarer må de ikke sælge, fortæller han.
Politianmeldelse, indskærpelse og bøder
Ifølge kontrolrapporten står der også, at virksomheden bliver politianmeldt.
Ifølge [Person 4] sker dette, da man ved begge kontrolbesøgene har ment, at repræsentanten har løjet over for dem.
- Når man gentagne gange fortæller os urigtige oplysninger, så bliver man politianmeldt.
De bliver ved med at fortælle os en hel masse ting, der ikke passer.
Ved sidste kontrol varslede vi en bøde, men når man så gør det igen, så bliver politiet indblandet, fortæller [Afdelingschefen].
Udover politianmeldelsen modtager [Cateringfirmaet] også en indskærpelse.
En indskærpelse er en advarsel, hvorved Fødevarestyrelsen kræver, at en virksomhed retter op på en konkret lovovertrædelse.
I denne forbindelse er det, at man som fødevarevirksomhed skal have et link til deres kontrolrapporter liggende på hjemmeside og sociale medier.
- De har ikke linket til deres kontrolrapport på deres Facebook-side.
Det er den heller ikke på deres hjemmeside.
Altså, kontrolrapporterne skal være tilgængelig der hvor virksomheden møder forbrugerne, for forbrugerne skal have nemt ved at finde rapporterne, uddyber [Afdelingschefen].
Udover indskærpelsen modtager [Cateringfirmaet] også forskellige bøder.
En af de bøder handler om, at virksomheden ikke kan spore de varer, de anvender.
I rapporten står der: "Virksomheden kunne ikke fremvise dokumentation for varer markedsført fra virksomheden.
På kontrollen er virksomheden adspurgt om sporbarhedsdokumentation, hvortil virksomheden forklarer, at de tidligere har sendt sporbarhedsdokumentation.
Fødevarestyrelsen forklarer, at denne dokumentation ikke er fyldestgørende, og ikke er korrekt sporbarhedsdokumentation, hvorfor der efterspørges sporbarhedsdokumentation bagudrettet og fremadrettet på varer i indeværende år, herunder også køb og salg via andre virksomheder, hvor virksomheden eventuelt kun har medvirket som formidler."”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Hvem er [Cateringfirmaet]?
”, hvoraf fremgår følgende i punktform
”Ifølge CVR-registret er virksomheden registreret som en frivillig forening og er derfor officielt set ikke en cateringvirksomhed.
Foreningsrepræsentanten hedder [Klager 2].
Det er dog [Klager 2]s søn, [Klager 1], der har haft kommunikation med de involverede parter – inklusiv Fødevarestyrelsen.
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
”Repræsentanten for [Cateringfirmaet] fortalte under kontrollen, at det var hans mor ([Klager 2], red. ), som stod for sporbarheden, hvilket han også havde fortalt kontrollørerne på den seneste kontrol.
Hun var dog heller ikke til stede ved kontrollen, da hun ifølge ham var indlagt.
Uklarhed om, hvem der er ejer
Fødevarestyrelsen har ligeledes konstateret uklarhed om, hvem der er ejer, og hvor maden bliver produceret.
Derfor har Fødevarestyrelsen har også været et smut forbi [Cateringfirmaet]s facebookside, hvor de kan konstatere, at det heller ikke her fremgår, hvor virksomheden producerer deres mad.
Det er på trods af, at flere kunder har spurgt efter, hvor maden bliver lavet.
Her er kunderne blevet henvist til privatbeskeder af [Cateringfirmaet].
Der har tidligere været indikationer på, hvor maden er blevet lavet.
Det er dog informationer, der er fjernet nu
”Virksomheden har til forbrugerhenvendelse via deres Facebookside besvaret, at de fysisk er placeret med køkken i [Bynavn 2] og afhentning i [Bynavn 1].
Disse beskeder er efterfølgende fjernet fra facebooksiden,” står der videre i rapporten.
Desuden fremgår det af rapporten, at der er givet flere urigtige oplysninger på facebooksiden.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” [Cateringfirmaet] og [Cateringfirmaet] ”, hvoraf fremgår
”Da begge virksomheder har samme CVR-nummer vælger vi derfor at skrive [Cateringfirmaet] i denne historie.
På Findsmiley.dk står virksomheden registreret som [Cateringfirmaet].
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
””Derudover har virksomheden via facebooksiden besvaret en henvendelse med, at de selv har taget initiativ til et besøg fra Fødevarestyrelsen samt derudover ”lejer vi os ind i et godkendt køkkenmiljø, som lever op til gældende krav”.
Denne oplysning er modstridende den oplysning, der er blevet givet ved seneste kontrolbesøg".
Det skriver Fødevarestyrelsen og uddyber, at [Cateringfirmaet] tidligere har forklaret, at de har egenproduktion på de to adresser i [Byområdet], og at de flere gange har benyttet sig af andre virksomheder til at lave mad for dem, hvor de kun er formidlere.
Holder øje med virksomheden
[Person 4] fortæller også, at Fødevarestyrelsens [Afdeling] vil holde nøje øje med [Cateringfirmaet] det næste stykke tid.
Chefen erkender dog, at det bliver en vanskelig opgave.
- Vi vil prøve at kontrollere os ud af det.
[Afdelingen]s ansatte er folk, der er sat i verden for at grave lidt dybere.
Så er det jo vores opgave at se, om vi kan afdække, at det fortsætter - og så kan det også være, at der er nogen, som tipper os, hvis virksomheden fortsætter.
- Vi har fuldstændig styr på forholdene
Vi har prøvet at forelægge kritikken fra Fødevarestyrelsen til [Cateringfirmaet].
De har sendt et skriftligt svar, hvor indehaver [Klager 2] skriver
- Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen andet end denne.
Vi er fuldt overbevist om, at når Fødevarestyrelsen har gennemgået og godkendt den fremsendte dokumentation, vil eventuelle påbud frafalde, da vi har fuldstændigt styr på forholdene.
Virksomheden har tidligere udtalt til avisen, at de aldrig har talt usandt til Fødevarestyrelsen.
Men det er styrelsen altså langtfra enig i.
”
Fyens Stiftstidende bragte den 14. maj 2025 artiklen ” [Person 7] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politianmeldt cateringfirma: - Jeg er i chok ” under bjælken ”ERHVERV” på fyens.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”[Person 7] bestilte mad til sin 50-års fødselsdag fra et omdiskuteret cateringfirma, men hun sad meget skuffet tilbage, da dagen gik på hæld.
Og hun er ikke den eneste, der har haft en dårlig oplevelse.
Virksomheden afviser kritikken.
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Person 7] og [Person 8].
Af billedteksten fremgår: ”[Person 8] og [Person 7] havde en ganske træls oplevelse med en virksomhed, som de troede skulle levere lækker mad til deres runde fødselsdag.
Men intet blev som forventet, og nu står de skuffede tilbage.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Nordfyn: Fredag kunne avisen fortælle, at den frivillige forening [Cateringfirmaet], som er en cateringvirksomhed på Fyn [Der er indsat et link til artiklen ” Besøg hos cateringfirma startede med bøde – nu må de ikke sælge mad: Løj for Fødevarestyrelsen ” bragt den 9. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ], havde fået et markedsføringsforbud.
Det betyder, at virksomheden ikke længere må sælge eller producere fødevarer med henblik på videresalg.
”
Der er i artiklen indsat to billeder ved siden af hinanden af to boliger.
Af billedteksten fremgår: ”[Cateringfirmaet] har adresse på [Adresse 2], der ligger i [Bynavn 1]s postnummer, ifølge Virk.dk, men i fødevarestyrelsens rapport er [Adresse 1] i [Bynavn 1] opgivet som [Cateringfirmaet]s adresse.
Ingen af adresserne bærer dog præg af at være et cateringfirma.
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
”Fredag viste det sig så, at virksomheden også er blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsen [Der er indsat et link til artiklen ”Fik forbud mod at sælge mad – nu er cateringsfirma politianmeldt: - De fortæller ting, der ikke passer” bragt den 9. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet], fordi de ifølge dem har talt usandt flere gange under kontrolbesøg.
En påstand, som virksomheden afviser.
Ødelagt 50-års fødselsdag
[Person 7] og hendes mand [Person 8] fra [Bynavn 3] fortæller til avisen, at de havde en ganske uheldig oplevelse med [Cateringfirmaet].
De havde nemlig bestilt mad til [Person 7]s 50 års fødselsdag, der blev afholdt 21. april - altså anden påskedag.
[…]
[Person 7] havde opdaget [Cateringfirmaet] på de sociale medier, og derefter taget kontakt til dem på Messenger.
Her bad hun om at få tilsendt billeder af påskemenuen.
Hun fik sendt fire billeder af tillokkende mad, og hun valgte derefter at bestille påskemenuen til 14 personer.
Derudover efterbestilte hun 14 fiskefileter.
”’
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Hvem er [Cateringfirmaet]?
”, hvoraf fremgår følgende i punktform
”Ifølge CVR-registret er virksomheden registreret som en frivillig forening og er derfor officielt set ikke en cateringvirksomhed.
Foreningsrepræsentanten hedder [Klager 2].
Det er dog [Klager 2]s søn, [Klager 1], der har haft kommunikationen med de involverede parter - inklusiv Fødevarestyrelsen.
Det er også ham, som avisen kom i kontakt med, da vi henvendte os.
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
”Hun fik at vide, der var en fisk per kuvert - og at de derudover altid lige smed et par ekstra med, fortæller hun.
- Jeg er i chok
Da det blev anden påskedag, blev maden leveret.
Det var dog hverken den mad, som de havde forventet - eller en mængde, der kunne mætte 14 personer, mente de.
- Jeg er i chok.
Der er måske nok til otte, hvis de ikke er sultne, skrev [Person 7] til virksomheden, efter hun havde modtaget sin mad den 21. april.
En længere korrespondance fulgte mellem ægteparret og [Cateringfirmaet], hvor de var uenige om, hvad der fulgte med i det, som [Person 7] havde købt.
Der manglede ting som eksempelvis rejer til æggene og bacon til hønsesalaten, forklarer parret.
Derudover var der kun blevet leveret et halvt rugbrød og 12 fiskefileter - til 14 gæster.
- Jeg kunne forstå det, hvis det var én fejl, men der var jo mange, siger [Person 7].
[Cateringfirmaet] skrev blandt andet til parret, at chaufføren ikke havde fået leveret nogle af tingene, og at personen ville vende tilbage med mere mad.
Det gjorde han også - tre timer senere, fortæller de.
Igen mente parret dog ikke, at det var helt det, som de havde bestilt - eller at der var mad nok.
- Selv hvis det havde været med fra starten, så havde der stadig ikke været mad nok, siger [Person 7].
[…]
I mellemtiden var nogle af [Person 8] og [Person 7]s gæster gået hjem for at hente mere mad, og parret var også selv gået i fryseren.
Alt imens fødselaren febrilsk skrev frem og tilbage med madleverandøren, fordi hun ikke kunne ringe dem op.
- Vi endte med at få vendt det til noget sjovt, fordi ellers havde jeg sat mig ned og grædt, fortæller [Person 7] og fortsætter
- Men for helvede, hvor er det træls, at det er sådan, jeg skal huske min fødselsdag.
Avisen tog kontakt – så kom pengene
Ifølge [Person 7] blev hun tilbudt 15 procent i refundering for chaufførens fejl.
Alternativt blev hun tilbudt at få 50 procent tilbage, hvis hun selv gik ned og handlede de ting, som hun mente manglede - på en helligdag midt i sin egen fødselsdagsfest med huset fuld af gæster.
De to parter har efterfølgende været uenige om, hvorvidt [Person 7] fortsat var berettiget til at få 50 procent refunderet, da [Cateringfirmaet] selv mener, at de leverede rigeligt mad - særligt efter de kom ud igen tre timer efter den første levering.
Efter festen har parret skrevet til virksomheden via Messenger, hvor [Person 7] har gjort opmærksom på mangler og misinformation, som hun ser det.
Derudover har hun krævet de 50 procent af ordrebeløbet tilbage og sagt, at hun vil gå rettens vej, såfremt de ikke blev refunderet.
- Det har været løgn og latin, lyder det fra [Person 8].
Samme dag, som avisen kontaktede [Cateringfirmaet] med henblik på at forelægge kritikken, fik [Person 7] pludselig en straks overførsel med en refusion på de 50 procent af ordrebeløbet.
Flere utilfredse kunder
En anden, der heller ikke har haft en god oplevelse med [Cateringfirmaet], er [Person 9].
Da både hendes mad og forudbetalte penge udeblev, skrev hun et opslag i den lokale Facebook-gruppe, hvor hun spurgte, om virksomheden overhovedet eksisterer.
”
Der er i artiklen indsat et skærmbillede af et Facebook-opslag skrevet af [Person 9] i gruppen ”[Postnummer] [Bynavn 1]”, hvoraf fremgår: ”Hej er der nogen der ved om et firma [Cateringfirmaet] findes.
Har bestilt mad der i fredags betalt forud men maden kom aldrig.
Vi betaler dine penge tilbage men der sker ikke en dyt.
Findes det firma virkelig.
” Af billedteksten fremgår: ”[Person 9] undrede sig over om [Cateringfirmaet] overhovedet eksisterede.
Derfor lavede hun et opslag på en lokal facebookside.
Det genererede en del kommentarer.
Da hun slettede opslaget var der langt over 100 kommentarer.
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
”I kommentarsporret til [Person 9]s opslag meldte flere utilfredse kunder sig på banen.
Én skrev eksempelvis
"Vi har desværre oplevet fuldstændig det samme til et privat arrangement, vi var til.
De kom med de mest vanvittige undskyldninger for, hvorfor de ikke kunne levere, og pengene er ikke kommet retur."
En anden skrev
"De er fulde af fup, har flere i vennekredsen, der er blevet snydt af dem.
De tager gerne imod betaling og her stopper det så."
Der var dog også flere i kommentarsporet, som gav udtryk for at have været tilfredse med deres bestillinger.
[Person 9] oplyser, at hun fik sine penge tilbage nogle dage efter.
Hun har efterfølgende slettet Facebook-opslaget.
Det siger [Cateringfirmaet]
Avisen har rettet henvendelse til [Cateringfirmaet] omkring kritikken fra ægteparret.
Det skete inden, vi blev bekendt med, at [Cateringfirmaet] ville få udstedt et forbud mod at sælge fødevarer af Fødevarestyrelsen.
Da vi tog kontakt til virksomheden, blev henvendelsen besvaret af [Klager 1].
Han forklarer selv, at det er ham, der skal svare på kritikken.
Det er hans mor, [Klager 2], der er stifter af foreningen, men han har haft kontakten til de utilfredse kunder, fortæller han.
Han forklarer, at [Cateringfirmaet] startede op i februar måned i år, og at der i den forbindelse har været nogle begynderfejl.
- Det er et nyt foretagende og selvfølgelig sker der fejl, hvilket vi også har lagt os fladt ned og sagt.
- Selvfølgelig kan man ikke sige sig fri for fejl, og det står vi også til ansvar for.
Derudover var [Klager 1] utilfreds med, at avisen ikke har et større fokus på glade kunder.
- Jeg har ikke hørt et eneste spørgsmål om alle de kunder, der har rost konceptet helt til skyerne, fordi det er jo ikke spændende for jer.
Det sælger jo ikke jeres aviser, sagde han.
Vi spørger jo også, fordi der er en overvægt af utilfredse kunder i den tråd.
- Nej, det er der ikke.
Eller jo, måske lige i den der, hvor der var tre-fire stykker, der kørte i selvsving, siger han og henviser til, at man kan gå ind og se alle de tilfredse kunder, der er på deres egen Facebook-side.
Hvordan forholder du dig til, at nogen kalder jeres foretagende for fup?
- Jeg forholder mig sådan til det, at man skal se realistisk på det.
Det burde I også gøre som journalister.
Man kan prøve at undersøge sagen og tage kontakt til alle de kunder, som er rigtig rigtig glade for det og får leveret hver eneste uge.
[Klager 1] forklarer videre, at han selv mener, at de har leveret en tilfredsstillende service til [Person 7] og hendes mand - og derudover leveret ekstra mad og en kompensation på 50 procent.
Han mener også, at der minimum var lavet mad til 20 mennesker, og at der ikke var hold i de beskyldninger, som ægteparret kom med.
Han bekræfter dog, at der i første omgang kun var et halvt rugbrød til 14 gæster.
”
Fyens Stiftstidende bragte den 23. maj 2025 artiklen ” Udlejer om cateringfirma: - Jeg får det ad helvede til, når det siges, at vi samarbejder med dem ” under bjælken ”NORDFYN” på fyens.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”En udlejer fortæller, at han ikke var bekendt med, at hans lejemål blev brugt til erhverv af skandaleramt cateringfirma, og at han har et større beløb til gode, fordi der aldrig blev betalt husleje.
En kendt erhvervsmand, som også kortvarigt har lejet ud til firmaet, vil slet ikke forbindes med virksomheden.
Virksomhedens repræsentant mener dog, at cateringfirmaets adresser er en privat sag.
”
Der er i artiklen indsat tre billeder af henholdsvis [Person 5], en bolig og et skilt opsat på en dør med teksten ”[ADRESSE 1].
VI HAR IKK NOGET OG GØRE MED MAD UD AF HUSET.
VENLIG HILSEN FRA [PERSON 5] / [PERSON 6]”.
Af billedteksten fremgår: ”Huset nederst til venstre, er det hus, som cateringfirmaet [Cateringfirmaet] har haft adresse i.
Det vidste udlejeren dog intet om - men til gengæld fortæller han nu, at han har penge til gode, fordi virksomhedens repræsentant aldrig betalte husleje.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Bynavn 4]/[Bynavn 1]: [Adresse 1].
Vi har ikke noget at gøre med mad ud af huset.
Venlig hilsen fra [Person 5]/[Person 6].
Sådan står der på et skilt sat i døren på et lejemål i [Bynavn 1] - og det gør der af en specifik grund.
Det nordfynske cateringfirma [Cateringfirmaet] har nemlig ifølge Fødevarestyrelsen haft adresse lige her [Der er indsat et link til artiklen ” Fik forbud mod at sælge mad – nu er cateringfirma politianmeldt: -De fortæller ting, der ikke passer ” bragt den 9. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ].
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Forstå sagen om [Cateringfirmaet] ”, hvoraf fremgår
”Fredag den 9. maj kunne avisen bringe nyheden om, at den nordfynske cateringvirksomhed [Cateringfirmaet] har fået et markedsføringsforbud af Fødevarestyrelsen.
Det betyder, at de ikke må producere eller sælge fødevarer [Der er indsat et link til artiklen ” Besøg hos cateringfirma startede med bøde - nu må de ikke sælge mad: Løj for Fødevarestyrelsen ” bragt den 9. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ].
Virksomheden blev ligeledes anmeldt til politiet af Fødevarestyrelsen for at fortælle urigtige oplysninger kort tid efter [Der er indsat et link til artiklen ” Fik forbud mod at sælge mad - nu er cateringfirma politianmeldt: -De fortæller ting, der ikke passer ” bragt den 9. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ].
Blandt andet lykkedes det ikke styrelsen at finde frem til, hvor virksomheden producerede sine varer.
Og onsdag den 14. maj stillede flere utilfredse kunder sig så frem.
[Der er indsat et link til artiklen ” [Person 7] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politianmeldt cateringfirma: - Jeg er i chok ” bragt den 14. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ].
De kunne fortælle om utilfredsstillende madoplevelser.
Om mad, der aldrig dukkede op.
Penge, der lod sig vente på at blive refunderet.
Og dårlige undskyldninger fra virksomhedens repræsentant, [Klager 1].
Fødevarestyrelsen var dog ikke de eneste, der havde valgt at anmelde personkredsen omkring [Cateringfirmaet] til politiet.
Det fortalte [Person 10], der er en chocolatier på Nordfyn, i avisen den 21. maj.
Hun har meldt [Klager 1] til politiet, fordi hun aldrig fik betaling for en ordre til en anden virksomhed, som han spillede en fremtrædende rolle i.
Politiet har efterfølgende rejst tiltale for bedrageri mod [Klager 1] i sagen.
[Der er indsat et link til artiklen ” Person bag skandaleramt firma er politianmeldt af kendt chocolatier: - Jeg har aldrig fået pengene ” bragt den 21. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ].
Avisen har desuden været i kontakt med flere personer med lignende oplevelser, som har verserende sager mod [Klager 1] ved politiet.
[Klager 1] afviser både, at han skulle have snydt de utilfredse kunder, og at han skulle have talt usandt overfor Fødevarestyrelsen.
Han har ikke ønsket at kommentere på verserende politisager.
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
”Og det undrer udlejeren, [Person 5], der er en kendt lokal erhvervsmand, som ejer en lang række lejemål på Nordfyn.
- Vi har haft firmaet til Rosenfestivalen sidste sommer, og så stod de også til julemarkedet i december måned.
Men deres ønsker voksede, og til sidst ville de også have et sted at tilberede mad.
Derfor skulle de leje sig ind i lokalerne på [Adresse 1], siger [Person 5].
[…]
Ifølge [Person 5] ville [Klager 1], der repræsenterede virksomheden i deres kommunikation, gerne i gang hurtigt, så han fik nøglen til lejemålet nogle dage inden, at der skulle betales husleje.
Men [Person 5] modtog ingen penge.
- Jeg er typen, som tror på folk, så han fik nøglen fire dage før betalingsfristen.
Da huslejen ikke kom, bad jeg om at få nøglerne tilbage, hvilket jeg også gjorde.
Men det undrer mig meget, at de stadig bruger min adresse, siger den nordfynske erhvervsmand.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Hvem er [Cateringfirmaet]?
”, hvoraf fremgår følgende i punktform
”Ifølge CVR-registret er virksomheden registreret som en frivillig forening og er derfor officielt set ikke en cateringvirksomhed.
Foreningsrepræsentanten hedder [Klager 2].
Det er dog [Klager 2]s søn, [Klager 1], der har haft kommunikationen med de involverede parter - inklusiv Fødevarestyrelsen.
Det er også ham, som avisen kom i kontakt med, da vi henvendte os.
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
”[Person 5] fortæller også, at [Cateringfirmaet] aldrig fik en lejekontrakt, netop fordi [Klager 1] gerne ville i gang hurtigt, og da de ikke havde nøglerne til lokalet i mere end fire dage, kom der aldrig en lejekontrakt.
I et skriftligt svar til avisen oplyser [Cateringfirmaet]
- Det er korrekt, at vi i en kort periode – 2 til 4 dage – havde nøglen til [Adresse 1].
Da vi imidlertid ikke kunne få tilsendt en kontrakt, hverken fysisk eller digitalt – trods gentagne forespørgsler – og selv om [Person 5] ønskede betaling uden at fremvise kontrakten, valgte vi at returnere nøglen.
”
Der er i artiklen indsat et billede af lokalet på [Adresse 1].
Af artiklen fremgår blandt andet videre
”[Person 5] fortæller, at selv om cateringfirmaet kun havde adgang til lejemålet nogle få dage, inden nøglerne blev returneret, så var forløbet ikke uden udgifter for ham.
- Vi knoklede med at få alt klar, hvor vi havde tømrer til at gå og lave lokalet, og der kom også særskilt elektricitet - og så skulle han selv male og gøre lokalet klar.
Men jeg tror ikke, at lokalet ville blive godkendt til madlavning og lignende, fortæller han.
- Intet samarbejde
Ifølge [Person 5] og hans datter [Person 6] talte de efterfølgende med bekendte, som af virksomhedens repræsentant skulle have fået fortalt, at familien [Efternavn] skulle være en god samarbejdspartner med [Cateringfirmaet] - det afviser de dog pure.
- Det passer simpelthen ikke.
Vi har aldrig samarbejdet med dem, og vi kommer aldrig til det, siger [Person 5] og fortsætter
- Jeg skal ikke associeres med sådan nogle som dem.
De har fået lov til at leje mine lokaler, men jeg får det ad helvede til, når der bliver sagt, at vi samarbejder med dem - for det gør vi slet ikke og har aldrig gjort.
Derfor har familien også sat et skilt op på døren til lokalerne, hvor de gør det klart, at de ikke har noget med det skandaleramte cateringfirma at gøre.
[…]
Det var også først, da avisen kontaktede [Person 6], at familien fandt ud af, at lokalerne var registreret som adresse for cateringfirmaet [Cateringfirmaet].
- Det er jo absurd, at vi skal finde ud af det via jer.
Det er helt vildt, det her, siger [Person 5] forbavset.
Efterfølgende har [Person 6] været i kontakt med Fødevarestyrelsen, som har ændret adressen tilbage til foreningens oprindelige adresse på [Adresse 2] i [Bynavn 1].
[Klager 1] afviser [Person 5]s påstand om, at han skulle have brugt familiens gode ry på Nordfyn til at markedsføre sit cateringfirma via et påstået samarbejde.
- Vi vil gerne bede om dokumentation for jeres påstand om, at "vi har sagt" noget bestemt – herunder hvem det skulle være sagt til og hvornår, skriver han i et skriftligt svar til avisen.
- Betalte aldrig husleje
Ifølge det offentlige CVR-register er [Cateringfirmaet] nu tilknyttet adressen [Adresse 2] i [Bynavn 5], uden for [Bynavn 1].
Et hus, som [Klager 1] tilsyneladende både har boet i privat og drevet cateringfirmaet fra – og hvor der ifølge udlejeren skyldes et større beløb for manglende betaling af husleje og depositum.
Da avisen tager kontakt til [Person 11], som ejer huset, begynder han at grine, for han ved udmærket godt, hvem [Klager 1] er - men han vidste ikke, at adressen husede et cateringfirma.
[…]
- Jeg kender godt [Klager 1].
Han boede i huset i seks måneder, men betalte aldrig husleje.
Det er altid spændende at få at vide, at man har en cateringvirksomhed og en frivillig forening i det hus, som man har til salg, fortæller [Person 11], der er indehaver af [Virksomheden].
[Person 11] fortæller, at [Klager 1] skylder næsten 40.000 kroner til udlejningsvirksomheden i manglende depositum og husleje.
Han forklarer, at han udleverede nøglerne til [Klager 1] af et godt hjerte, fordi han havde forklaret, at han var i en presset situation.
Det fortryder [Person 11] dog nu.
-De underskrev lejekontrakten i begyndelsen af maj (2024, red. ), hvor de så skulle flytte ind 1. juni.
Vi modtog bare ingen penge, men fik en masse forskellige undskyldninger om, at de var på vej, eller at de var sendt.
Udlejeren forstår slet ikke, hvordan det har kunne lade sig gøre, at [Klager 1] har brugt adressen til sin virksomhed, selvom han ikke længere bor i huset.
- Det undrer mig meget, at du fortæller mig det.
For det første, så betalte de jo aldrig, og for det andet stævnede vi dem også tilbage i august.
Men heller ikke da skete der noget, fortæller han.
Avisen har set en mailkorrespondance mellem [Klager 1] og [Virksomheden], hvor [Klager 1] bliver gjort opmærksom på den manglende betaling af husleje og depositum.
- Mine personlige forhold er private
[Klager 2] og [Klager 1] har ikke har ønsket at stille op til interview om sagen.
Derfor har avisen forelagt den kritik, der rejses af både [Virksomheden] og [Person 5] skriftligt.
I et mailsvar lyder det, at de anser cateringfirmaet [Cateringfirmaet]s adresse som en privatsag.
- Mine personlige forhold er private og uvedkommende for dig eller offentligheden.
Disse forhold var i øvrigt kendt og drøftet direkte med [Person 11] fra [Virksomheden].
Derfor har jeg intet yderligere at tilføje – og intet af det angår denne sag, lyder det i svaret.
Da avisen via mail spørger [Klager 2], hvorfor cateringfirmaets CVR-nummer er registreret som en frivillig forening, svarer hun
- Som tidligere oplyst er [Cateringfirmaet] i en overdragelsesproces til en større investor.
At vi valgte at starte det som en frivillig forening skyldes et ønske om at skabe et åbent og inkluderende fællesskab med lokal forankring – ikke et traditionelt kommercielt setup.
”
Øvrige oplysninger
Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt kopi af en korrespondance mellem [Person 7] og [Cateringfirmaet] via Messenger fra den 7. april 2025 til den 2. maj 2025 vedrørende bestilling og levering af den i artiklen af 14. maj 2025 omtalte påskefrokostmenu til 14 gæster den 21. april 2025.
Fyens Stiftstidende har til Pressenævnet indsendt kopi af en korrespondance mellem [Virksomheden] og [Klager 1] vedrørende manglende betaling af husleje og depositum samt krav om fraflytning som følge heraf.
[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 19. maj 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet
”[…]
1.
Mangel på dokumentation og ensidig fremstilling
I begge artikler anvender journalisten udtalelser fra tredjeparter – herunder en kunde og ukendte kilder – uden tilstrækkelig dokumentation eller reel mulighed for os som part i sagen for at kommentere fyldestgørende.
Den første artikel bygger på en utilfreds kundes oplevelse, som blev omtalt i en Facebook-tråd.
Vi gjorde journalisten opmærksom på, at kunden havde fået leveret maden samt refunderet 50 % af beløbet.
Dette nævnes ikke i artiklen, og på grund af betalingsmuren har vi som virksomhed ingen mulighed for at forsvare os offentligt mod en vinkling, som vi hverken er blevet korrekt hørt om eller gengivet retvisende i.
Artiklens overskrift fremstår desuden stærkt krænkende og skadelig – ikke blot for virksomheden, men også personligt for [Klager 1], som nævnes direkte.
Overskriften skaber et fejlagtigt billede, uden at læseren får adgang til hele baggrunden, hvilket forstærker den ensidige fremstilling og virker decideret udskammende.
2.
Krænkelse af privatlivets fred / sammenblanding af privat og erhverv
I den seneste dækning har journalisterne kontaktet vores private udlejere og stillet spørgsmål om vores personlige boligforhold, som ikke har relevans for de påståede erhvervsforhold.
Dette er en klar overskridelse af grænsen mellem privatliv og erhverv, og det virker til at have til formål at miskreditere os personligt snarere end at dække foreningens forhold.
3.
Usande oplysninger og rygter gengivet som fakta
Der fremsættes udokumenterede påstande om fødevareforbud og politianmeldelser, uden at vi er blevet korrekt eller tilstrækkeligt hørt.
Faktum er, at vi selv bad Fødevarestyrelsen komme på besøg – men dette besøg blev aflyst, fordi vores udlejer nægtede at udstede lejekontrakt (dokumentation kan fremlægges).
Dette fremgår ikke af artiklen, hvilket skaber et falsk billede af ulovlig virksomhed.
[…]
5.
Skadevirkning
At artiklerne desuden er gemt bag betalingsmur forhindrer os i offentligt at svare på kritikken og skabe balance i sagen.
Artiklerne skader vores forretnings-ry, påvirker investorrelationer negativt og har ført til personlig hetz rettet mod [Klager 1], herunder med navns nævnelse og kontakt til vores private omgivelser.
[…]
2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter
Fyens Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet
”[…]
[Klager 1] og [Klager 2], som står bag virksomheden/foreningen ”[Cateringfirmaet]” fremfører adskillige påstande om brud på god presseskik i deres klage.
Fyens Stiftstidende afviser alle påstande, hvoraf flere er decideret usammenhængende.
Jeg vil herunder argumentere for, hvorfor vores dækning til fulde lever op til Retningslinjer for God Presseskik.
Indledningsvist vil jeg dog rette to åbenlyst forkerte påstande i klagen.
Den ene handler om, at centrale oplysninger om, at den utilfredse kunde [Person 7] har fået maden leveret og refunderet 50 procent af beløbet, ikke skulle fremgå af artiklen ”[Person 7] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politianmeldt cateringfirma: - Jeg er i chok”.
Disse oplysninger fremgår nemlig i flere passager.
Eksempelvis i følgende
”[Klager 1] forklarer videre, at han selv mener, at de har leveret en tilfredsstillende service til [Person 7] og hendes mand - og derudover leveret ekstra mad og en kompensation på 50 procent.
Han mener også, at der minimum var lavet mad til 20 mennesker, og at der ikke var hold i de beskyldninger, som ægteparret kom med.
”
Det fremgår også i artiklen, at en anden utilfreds kunde, [Person 9], har fået sine penge refunderet.
Fyens Stiftstidende afviser således påstanden om, at disse centrale oplysninger om levering og refundering ikke skulle fremgå.
Den anden åbenlyst forkerte påstand i klagen drejer sig om overskriften.
I klagen skriver [Klager 1], at ”artiklens overskrift fremstår stærkt krænkende og skadelig – ikke blot for virksomheden, men også personligt for [Klager 1], som nævnes direkte.
”
Dette er heller ikke korrekt.
Overskriften er som bekendt ”[Person 7] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politianmeldt cateringfirma: - Jeg er i chok”.
[Klager 1] nævnes altså ikke med navn i overskriften, som der er fuld dækning for.
[…]
Påstand 1: Mangel på dokumentation og ensidig fremstilling
[Klager 1] og [Klager 2] klager over, at artiklernes indhold ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.
Fyens Stiftstidende afviser også denne påstand.
Artiklen ”[Person 7] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politianmeldt cateringfirma: - Jeg er i chok” udspringer af en dækning af Fødevarestyrelsens gentagne kontrolbesøg hos virksomheden.
Det vil sige formelle besøg fra en offentlig myndighed, som i sidste ende udløser en politianmeldelse.
Artiklen om 50-års fødselsdagen baserer sig på [Person 7]s kundeoplevelse, billeder af maden og de messenger-beskeder, som hun og cateringvirksomheden har udvekslet (se bilag 1).
[Person 7]s oplevelse med cateringfirmaet bakkes op af en anden kunde, [Person 9], med lignende oplevelse og flere anonymiserede Facebook-kommentarer.
De mange enslydende beretninger – som også ligger i tråd med Fødevarestyrelsens udtalelser og rapporter i sagen - dokumenterer til sammen en virksomhed, som flere gange ikke leverer som lovet.
[Klager 1] og [Klager 2] er naturligvis grundigt og fyldestgørende blevet forelagt kritikken, og de har inden publicering af hver artikel fået mere end et døgns svartid (eneste undtagelse er et enkelt tilfælde, da journalist og [Klager 1] var i kontakt, hvor han fik 20 timers svartid).
Derfor mener Fyens Stiftstidende, at vi lever op til stk. A3 i Retningslinjer for God Presseskik om forelæggelse og rimelig svartid.
[Klager 1] erkender desuden i det første interview, at der er sket begynderfejl, og at der helt konkret i sagen om [Person 7]s 50-års fødselsdag i første omgang kun blev leveret et halvt rugbrød til 14 mennesker.
[Klager 1] kommer til orde fyldigt og bliver citeret loyalt.
Samtidig fremgår det af artiklen, at flere kunder omvendt også er tilfredse med deres bestillinger.
Fyens Stiftstidende mener derfor, at dækningen er nuanceret.
Fyens Stiftstidende afviser således påstandene om ensidig dækning, manglende dokumentation og urimelig svartid.
[Klager 1] kritiserer derudover, at artiklen er bag betalingsmur, og at det forhindrer dem ”i offentligt at svare på kritikken og skabe balance i sagen”, som der står i klagen.
Det må imidlertid være op til det enkelte medie, hvorvidt en artikel er foran eller bag en betalingsmur.
Virksomhedens synspunkt – at de er uenige i kritikken fra de utilfredse kunder - fremgår imidlertid af underrubrikken, som ligger foran betalingsmuren, og derfor er virksomhedens standpunkt i sagen også tilgængeligt for den brede offentlighed.
Påstand 2: Krænkelse af privatlivets fred
[Klager 1] og [Klager 2] kritiserer i forbindelse med artiklen ”Udlejer om cateringfirma: - Jeg får det ad helvede til, når det siges, at vi samarbejder med dem”, at Fyens Stiftstidende inddrager [Klager 1]s private adresse.
Den er imidlertid helt relevant i redaktionens afdækning, vurderer Fyens Stiftstidende jævnfør stk. B1 i Retningslinjer for God Presseskik, hvor der står, at almen interesse berettiger offentlig omtale, selvom det måtte krænke privatlivets fred.
I denne sag er den almene interesse dog utvivlsom, idet en lokal fødevarevirksomhed kommer i myndighedernes søgelys.
Ikke mindst når sagen er så alvorlig, at en styrelse endda skrider til en politianmeldelse og udsteder et forbud mod at producere og sælge fødevarer.
Sagen er publicistisk væsentlig at afdække af hensyn til fynboernes forbrug, sundhed og økonomi.
Virksomhedens adresse er særligt interessant i denne sag, idet Fødevarestyrelsen har anmeldt virksomheden til politiet netop for at fortælle urigtige oplysninger – blandt andet om hvor virksomheden har produceret sine varer.
Virksomheden har ifølge cvr-registret i en periode haft adresse på [Klager 1]s privatadresse, [Adresse 2], og derfor bliver denne journalistisk relevant.
At udlejeren af adressen, som både har været brugt til erhverv og privat beboelse, fortæller, at [Klager 1] ikke har betalt husleje, er naturligvis opsigtsvækkende og væsentligt, når virksomheden i forvejen er under anklage for fup.
Redaktionen har set en mailkorrespondance mellem udlejer og klager, der bekræfter, at udlejeren har rykket for manglende betaling.
[Fyens Stiftstidende har henvist til korrespondancen mellem [Virksomheden] og [Klager 1], Pressenævnet ].
Påstand 3: Usande oplysninger om politianmeldelse
[Klager 1] og [Klager 2] argumenterer også i klagen for, at fødevareforbuddet og politianmeldelsen ikke er dokumenteret.
Begge oplysninger er imidlertid offentligt tilgængelige i forbindelse med virksomhedens smiley-rapport
[Fyens Stiftstidende har henvist til Fødevarestyrelsens kontrolrapport for [Cateringfirmaet] dateret til 8. maj 2025 offentliggjort på hjemmesiden findsmiley.dk, Pressenævnet ]
I klagen fremgår det også, at Fyens Stiftstidende ikke skulle have skrevet, at [Klager 1]s og [Klager 2]s påstand er, at de selv havde inviteret Fødevarestyrelsen.
Det fremgår dog tydeligt af nedenstående artikel, som netop omhandler politianmeldelsen, som er indgivet i kølvandet på kontrollanternes besøg
[Fyens Stiftstidende har henvist til artiklen ” Besøg hos cateringfirma startede med bøde – nu må de ikke sælge mad: Løj for Fødevarestyrelsen ” bragt den 9. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ]
Også i denne sammenhæng mener Fyens Stiftstidende, at dækningen er nuanceret.
[…]”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
God presseskik
Korrekt information, forelæggelse og overskrifters dækning
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklerne er endsige, krænkende og baseret på udokumenterede påstande.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold havde dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1, A.
2, A.
3, A.
4 og A.
6.
Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
- artiklen ”Fik forbud mod at sælge mad – nu er cateringfirma politianmeldt: -De fortæller ting, der ikke passer
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen er ensidig og indeholder udokumenterede påstande om, at [Cateringfirmaet] har fået et forbud og er blevet politianmeldt, som de ikke er blevet korrekt og tilstrækkeligt forelagt.
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Bynavn 1]: Som avisen fredag kunne fortælle, har Fødevarestyrelsen udstedt et markedsføringsforbud mod cateringvirksomheden [Cateringfirmaet] [Der er indsat et link til artiklen ” Besøg hos cateringfirma startede med bøde – nu må de ikke sælge mad: løj for Fødevarestyrelsen ” bragt den 9. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ].
Det skete efter et usædvanligt forløb, som nu også resulterer i bøder og politianmeldelse.
Torsdag, da den første kontrolrapport udkom, valgte Fødevarestyrelsen igen at troppe op på [Cateringfirmaet]s adresse.
Men kontrollørerne kunne ikke komme ind på nogen af de tre adresser, som styrelsen besøgte.
Det fremgår af kontrolrapporten fra den 8. maj.
[…]
- Virksomheden behøver ikke lukke på grund af dette forbud.
Hvis de både solgte fødevarer og cigaretter, måtte de gerne fortsætte med at sælge cigaretterne.
Men alt med fødevarer må de ikke sælge, fortæller han.
Politianmeldelse, indskærpelse og bøder
Ifølge kontrolrapporten står der også, at virksomheden bliver politianmeldt.
Ifølge [Person 4] sker dette, da man ved begge kontrolbesøgene har ment, at repræsentanten har løjet over for dem.
- Når man gentagne gange fortæller os urigtige oplysninger, så bliver man politianmeldt.
De bliver ved med at fortælle os en hel masse ting, der ikke passer.
Ved sidste kontrol varslede vi en bøde, men når man så gør det igen, så bliver politiet indblandet, fortæller [Afdelingschefen].
Udover politianmeldelsen modtager [Cateringfirmaet] også en indskærpelse.
En indskærpelse er en advarsel, hvorved Fødevarestyrelsen kræver, at en virksomhed retter op på en konkret lovovertrædelse.
I denne forbindelse er det, at man som fødevarevirksomhed skal have et link til deres kontrolrapporter liggende på hjemmeside og sociale medier.
- De har ikke linket til deres kontrolrapport på deres Facebook-side.
Det er den heller ikke på deres hjemmeside.
Altså, kontrolrapporterne skal være tilgængelig der hvor virksomheden møder forbrugerne, for forbrugerne skal have nemt ved at finde rapporterne, uddyber [Afdelingschefen].
Udover indskærpelsen modtager [Cateringfirmaet] også forskellige bøder.
En af de bøder handler om, at virksomheden ikke kan spore de varer, de anvender.
I rapporten står der: "Virksomheden kunne ikke fremvise dokumentation for varer markedsført fra virksomheden.
På kontrollen er virksomheden adspurgt om sporbarhedsdokumentation, hvortil virksomheden forklarer, at de tidligere har sendt sporbarhedsdokumentation.
Fødevarestyrelsen forklarer, at denne dokumentation ikke er fyldestgørende, og ikke er korrekt sporbarhedsdokumentation, hvorfor der efterspørges sporbarhedsdokumentation bagudrettet og fremadrettet på varer i indeværende år, herunder også køb og salg via andre virksomheder, hvor virksomheden eventuelt kun har medvirket som formidler."
[…]
Repræsentanten for [Cateringfirmaet] fortalte under kontrollen, at det var hans mor ([Klager 2], red. ), som stod for sporbarheden, hvilket han også havde fortalt kontrollørerne på den seneste kontrol.
Hun var dog heller ikke til stede ved kontrollen, da hun ifølge ham var indlagt.
[…]
- Vi har fuldstændig styr på forholdene
Vi har prøvet at forelægge kritikken fra Fødevarestyrelsen til [Cateringfirmaet].
De har sendt et skriftligt svar, hvor indehaver [Klager 2] skriver
- Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen andet end denne.
Vi er fuldt overbevist om, at når Fødevarestyrelsen har gennemgået og godkendt den fremsendte dokumentation, vil eventuelle påbud frafalde, da vi har fuldstændigt styr på forholdene.
Virksomheden har tidligere udtalt til avisen, at de aldrig har talt usandt til Fødevarestyrelsen.
Men det er styrelsen altså langtfra enig i.
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at artiklen er baseret på Fødevarestyrelsens kontrolrapport foretaget den 8. maj 2025 af [Cateringfirmaet], som har samme CVR-nr. som [Cateringfirmaet].
Nævnet lægger endvidere til grund, at [Person 4], chef for Fødevarestyrelsens [Afdeling], har udtalt sig på baggrund af kontrolrapporten.
Nævnet lægger videre til grund, at [Klager 2] er foreningsrepræsentant for [Cateringfirmaet], og at [Klager 1] har forestået korrespondancen med Fødevarestyrelsen.
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Cateringfirmaet] har fået et markedsføringsforbud og er blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsen har dækning i Fødevarestyrelsens kontrolrapport, som er offentlig tilgængelig, og at [Klager 1] og [Klager 2] i tilstrækkelig grad er blevet forelagt oplysningerne på baggrund af deres svar, som er gengivet i artiklen, herunder at de ikke har yderligere kommentarer til sagen, og at de har fuldstændig styr på forholdene, som Fødevarestyrelsen har haft bemærkninger til.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende.
- artiklen ”[Person 7] fik ødelagt sin 50-års fødselsdag af politianmeldt cateringfirma: - Jeg er i chok”
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen er ensidig og baseret på udokumenterede udtalelser, som de ikke har haft reel mulighed for at kommentere.
[Klager 1] og [Klager 2] har videre klaget over, at overskriften er krænkende og skadelig for [Klager 1], fordi han nævnes i denne, og at overskriften giver et fejlagtigt billede af sagen.
[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere klaget over, at det ikke fremgår af artiklen, at [Person 7] fik leveret maden og refunderet 50 procent af købssummen.
Af artiklen fremgår blandt andet
”[…]
Ødelagt 50-års fødselsdag
[Person 7] og hendes mand [Person 8] fra [Bynavn 3] fortæller til avisen, at de havde en ganske uheldig oplevelse med [Cateringfirmaet].
De havde nemlig bestilt mad til [Person 7]s 50 års fødselsdag, der blev afholdt 21. april - altså anden påskedag.
[…]
[Person 7] havde opdaget [Cateringfirmaet] på de sociale medier, og derefter taget kontakt til dem på Messenger.
Her bad hun om at få tilsendt billeder af påskemenuen.
Hun fik sendt fire billeder af tillokkende mad, og hun valgte derefter at bestille påskemenuen til 14 personer.
Derudover efterbestilte hun 14 fiskefileter.
[…]
Hun fik at vide, der var en fisk per kuvert - og at de derudover altid lige smed et par ekstra med, fortæller hun.
- Jeg er i chok
Da det blev anden påskedag, blev maden leveret.
Det var dog hverken den mad, som de havde forventet - eller en mængde, der kunne mætte 14 personer, mente de.
- Jeg er i chok.
Der er måske nok til otte, hvis de ikke er sultne, skrev [Person 7] til virksomheden, efter hun havde modtaget sin mad den 21. april.
En længere korrespondance fulgte mellem ægteparret og [Cateringfirmaet], hvor de var uenige om, hvad der fulgte med i det, som [Person 7] havde købt.
Der manglede ting som eksempelvis rejer til æggene og bacon til hønsesalaten, forklarer parret.
Derudover var der kun blevet leveret et halvt rugbrød og 12 fiskefileter - til 14 gæster.
- Jeg kunne forstå det, hvis det var én fejl, men der var jo mange, siger [Person 7].
[Cateringfirmaet] skrev blandt andet til parret, at chaufføren ikke havde fået leveret nogle af tingene, og at personen ville vende tilbage med mere mad.
Det gjorde han også - tre timer senere, fortæller de.
Igen mente parret dog ikke, at det var helt det, som de havde bestilt - eller at der var mad nok.
- Selv hvis det havde været med fra starten, så havde der stadig ikke været mad nok, siger [Person 7].
[…]
I mellemtiden var nogle af [Person 8] og [Person 7]s gæster gået hjem for at hente mere mad, og parret var også selv gået i fryseren.
Alt imens fødselaren febrilsk skrev frem og tilbage med madleverandøren, fordi hun ikke kunne ringe dem op.
- Vi endte med at få vendt det til noget sjovt, fordi ellers havde jeg sat mig ned og grædt, fortæller [Person 7] og fortsætter
- Men for helvede, hvor er det træls, at det er sådan, jeg skal huske min fødselsdag.
Avisen tog kontakt – så kom pengene
Ifølge [Person 7] blev hun tilbudt 15 procent i refundering for chaufførens fejl.
Alternativt blev hun tilbudt at få 50 procent tilbage, hvis hun selv gik ned og handlede de ting, som hun mente manglede - på en helligdag midt i sin egen fødselsdagsfest med huset fuld af gæster.
De to parter har efterfølgende været uenige om, hvorvidt [Person 7] fortsat var berettiget til at få 50 procent refunderet, da [Cateringfirmaet] selv mener, at de leverede rigeligt mad - særligt efter de kom ud igen tre timer efter den første levering.
Efter festen har parret skrevet til virksomheden via Messenger, hvor [Person 7] har gjort opmærksom på mangler og misinformation, som hun ser det.
Derudover har hun krævet de 50 procent af ordrebeløbet tilbage og sagt, at hun vil gå rettens vej, såfremt de ikke blev refunderet.
- Det har været løgn og latin, lyder det fra [Person 8].
Samme dag, som avisen kontaktede [Cateringfirmaet] med henblik på at forelægge kritikken, fik [Person 7] pludselig en straks overførsel med en refusion på de 50 procent af ordrebeløbet.
Flere utilfredse kunder
En anden, der heller ikke har haft en god oplevelse med [Cateringfirmaet], er [Person 9].
Da både hendes mad og forudbetalte penge udeblev, skrev hun et opslag i den lokale Facebook-gruppe, hvor hun spurgte, om virksomheden overhovedet eksisterer.
”
[…]
Det siger [Cateringfirmaet]
Avisen har rettet henvendelse til [Cateringfirmaet] omkring kritikken fra ægteparret.
Det skete inden, vi blev bekendt med, at [Cateringfirmaet] ville få udstedt et forbud mod at sælge fødevarer af Fødevarestyrelsen.
Da vi tog kontakt til virksomheden, blev henvendelsen besvaret af [Klager 1].
Han forklarer selv, at det er ham, der skal svare på kritikken.
Det er hans mor, [Klager 2], der er stifter af foreningen, men han har haft kontakten til de utilfredse kunder, fortæller han.
Han forklarer, at [Cateringfirmaet] startede op i februar måned i år, og at der i den forbindelse har været nogle begynderfejl.
- Det er et nyt foretagende og selvfølgelig sker der fejl, hvilket vi også har lagt os fladt ned og sagt.
- Selvfølgelig kan man ikke sige sig fri for fejl, og det står vi også til ansvar for.
Derudover var [Klager 1] utilfreds med, at avisen ikke har et større fokus på glade kunder.
- Jeg har ikke hørt et eneste spørgsmål om alle de kunder, der har rost konceptet helt til skyerne, fordi det er jo ikke spændende for jer.
Det sælger jo ikke jeres aviser, sagde han.
Vi spørger jo også, fordi der er en overvægt af utilfredse kunder i den tråd.
- Nej, det er der ikke.
Eller jo, måske lige i den der, hvor der var tre-fire stykker, der kørte i selvsving, siger han og henviser til, at man kan gå ind og se alle de tilfredse kunder, der er på deres egen Facebook-side.
Hvordan forholder du dig til, at nogen kalder jeres foretagende for fup?
- Jeg forholder mig sådan til det, at man skal se realistisk på det.
Det burde I også gøre som journalister.
Man kan prøve at undersøge sagen og tage kontakt til alle de kunder, som er rigtig rigtig glade for det og får leveret hver eneste uge.
[Klager 1] forklarer videre, at han selv mener, at de har leveret en tilfredsstillende service til [Person 7] og hendes mand - og derudover leveret ekstra mad og en kompensation på 50 procent.
Han mener også, at der minimum var lavet mad til 20 mennesker, og at der ikke var hold i de beskyldninger, som ægteparret kom med.
Han bekræfter dog, at der i første omgang kun var et halvt rugbrød til 14 gæster.
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 2] er foreningsrepræsentant for [Cateringfirmaet], og at [Klager 1] har forestået korrespondancen med foreningens kunder.
Pressenævnet finder, at [Person 7]s udtalelser klart fremstår som hendes subjektive oplevelser med bestilling og levering af mad fra [Cateringfirmaet].
Nævnet finder imidlertid, at hendes kritik kan anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Cateringfirmaet], og derfor skal forelægges for foreningen.
På baggrund af sagens oplysninger, herunder [Klager 1]s svar på kritikken, herunder at de tager ansvar for deres fejl, og at de mener, at de har leveret en tilfredsstillende service til [Person 7] og hendes mand, som i øvrigt fik leveret ekstra mad og en kompensation på 50 procent, lægger Pressenævnet til grund, at [Cateringfirmaet] i tilstrækkelig grad er blevet forelagt kritikken.
Nævnet udtaler ikke kritik.
For så vidt angår overskriften finder nævnet, at denne ikke giver et misvisende indtryk af sagen og ikke kan anses for krænkende for [Klager 1].
Nævnet har lagt vægt på, at overskriften har dækning i [Person 7]s udtalelser, og at sagens nærmere omstændigheder er beskrevet i artiklens brødtekst.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager 1] ikke er nævnt i overskriften.
Nævnet udtaler ikke kritik.
I forhold til klagepunktet om, at Fyens Stiftstidendes har undladt at bringe oplysningerne om, at [Person 7] og hendes mand har fået leveret deres mad samt modtaget en kompensation på 50 procent, bemærker nævnet, at oplysningerne fremgår af artiklen.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik.
- artiklen ”Udlejer om cateringfirma: - Jeg får det ad helvede til, når det siges, at vi samarbejder med”
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har omtalt deres private boligforhold.
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Bynavn 4]/[Bynavn 1]: [Adresse 1].
Vi har ikke noget at gøre med mad ud af huset.
Venlig hilsen fra [Person 5]/[Person 6].
Sådan står der på et skilt sat i døren på et lejemål i [Bynavn 1] - og det gør der af en specifik grund.
Det nordfynske cateringfirma [Cateringfirmaet] har nemlig ifølge Fødevarestyrelsen haft adresse lige her [Der er indsat et link til artiklen ” Fik forbud mod at sælge mad – nu er cateringfirma politianmeldt: -De fortæller ting, der ikke passer ” bragt den 9. maj 2025 af Fyens Stiftstidende, Pressenævnet ].
[…]
Ifølge [Person 5] ville [Klager 1], der repræsenterede virksomheden i deres kommunikation, gerne i gang hurtigt, så han fik nøglen til lejemålet nogle dage inden, at der skulle betales husleje.
Men [Person 5] modtog ingen penge.
- Jeg er typen, som tror på folk, så han fik nøglen fire dage før betalingsfristen.
Da huslejen ikke kom, bad jeg om at få nøglerne tilbage, hvilket jeg også gjorde.
Men det undrer mig meget, at de stadig bruger min adresse, siger den nordfynske erhvervsmand.
”
[Person 5] fortæller også, at [Cateringfirmaet] aldrig fik en lejekontrakt, netop fordi [Klager 1] gerne ville i gang hurtigt, og da de ikke havde nøglerne til lokalet i mere end fire dage, kom der aldrig en lejekontrakt.
I et skriftligt svar til avisen oplyser [Cateringfirmaet]
- Det er korrekt, at vi i en kort periode – 2 til 4 dage – havde nøglen til [Adresse 1].
Da vi imidlertid ikke kunne få tilsendt en kontrakt, hverken fysisk eller digitalt – trods gentagne forespørgsler – og selv om [Person 5] ønskede betaling uden at fremvise kontrakten, valgte vi at returnere nøglen.
[…]
Det var også først, da avisen kontaktede [Person 6], at familien fandt ud af, at lokalerne var registreret som adresse for cateringfirmaet [Cateringfirmaet].
- Det er jo absurd, at vi skal finde ud af det via jer.
Det er helt vildt, det her, siger [Person 5] forbavset.
Efterfølgende har [Person 6] været i kontakt med Fødevarestyrelsen, som har ændret adressen tilbage til foreningens oprindelige adresse på [Adresse 2] i [Bynavn 1].
[Klager 1] afviser [Person 5]s påstand om, at han skulle have brugt familiens gode ry på Nordfyn til at markedsføre sit cateringfirma via et påstået samarbejde.
- Vi vil gerne bede om dokumentation for jeres påstand om, at "vi har sagt" noget bestemt – herunder hvem det skulle være sagt til og hvornår, skriver han i et skriftligt svar til avisen.
- Betalte aldrig husleje
Ifølge det offentlige CVR-register er [Cateringfirmaet] nu tilknyttet adressen [Adresse 2] i [Bynavn 5], uden for [Bynavn 1].
Et hus, som [Klager 1] tilsyneladende både har boet i privat og drevet cateringfirmaet fra – og hvor der ifølge udlejeren skyldes et større beløb for manglende betaling af husleje og depositum.
Da avisen tager kontakt til [Person 11], som ejer huset, begynder han at grine, for han ved udmærket godt, hvem [Klager 1] er - men han vidste ikke, at adressen husede et cateringfirma.
[…]
- Jeg kender godt [Klager 1].
Han boede i huset i seks måneder, men betalte aldrig husleje.
Det er altid spændende at få at vide, at man har en cateringvirksomhed og en frivillig forening i det hus, som man har til salg, fortæller [Person 11], der er indehaver af [Virksomheden].
[Person 11] fortæller, at [Klager 1] skylder næsten 40.000 kroner til udlejningsvirksomheden i manglende depositum og husleje.
Han forklarer, at han udleverede nøglerne til [Klager 1] af et godt hjerte, fordi han havde forklaret, at han var i en presset situation.
Det fortryder [Person 11] dog nu.
-De underskrev lejekontrakten i begyndelsen af maj (2024, red. ), hvor de så skulle flytte ind 1. juni.
Vi modtog bare ingen penge, men fik en masse forskellige undskyldninger om, at de var på vej, eller at de var sendt.
Udlejeren forstår slet ikke, hvordan det har kunne lade sig gøre, at [Klager 1] har brugt adressen til sin virksomhed, selvom han ikke længere bor i huset.
- Det undrer mig meget, at du fortæller mig det.
For det første, så betalte de jo aldrig, og for det andet stævnede vi dem også tilbage i august.
Men heller ikke da skete der noget, fortæller han.
Avisen har set en mailkorrespondance mellem [Klager 1] og [Virksomheden], hvor [Klager 1] bliver gjort opmærksom på den manglende betaling af husleje og depositum.
- Mine personlige forhold er private
[Klager 2] og [Klager 1] har ikke har ønsket at stille op til interview om sagen.
Derfor har avisen forelagt den kritik, der rejses af både [Virksomheden] og [Person 5] skriftligt.
I et mailsvar lyder det, at de anser cateringfirmaet [Cateringfirmaet]s adresse som en privatsag.
- Mine personlige forhold er private og uvedkommende for dig eller offentligheden.
Disse forhold var i øvrigt kendt og drøftet direkte med [Person 11] fra [Virksomheden].
Derfor har jeg intet yderligere at tilføje – og intet af det angår denne sag, lyder det i svaret.
Da avisen via mail spørger [Klager 2], hvorfor cateringfirmaets CVR-nummer er registreret som en frivillig forening, svarer hun
- Som tidligere oplyst er [Cateringfirmaet] i en overdragelsesproces til en større investor.
At vi valgte at starte det som en frivillig forening skyldes et ønske om at skabe et åbent og inkluderende fællesskab med lokal forankring – ikke et traditionelt kommercielt setup.
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at [Cateringfirmaet] er registreret på adressen [Adresse 2] på virk.dk, og at foreningen til Fødevarestyrelsen har oplyst, at den er registret med adressen [Adresse 1].
Pressenævnet finder, at omtalen af [Klager 1]s boligforhold i den konkrete sammenhæng ikke kan anses for en krænkelse af hans privatliv.
Nævnet har lagt vægt på, at [Klager 1] har en arbejdsmæssig tilknytning til foreningen [Cateringfirmaet], som hans mor [Klager 2] er foreningsrepræsentant for, og at foreningen er eller har været registreret på de pågældende adresser og dermed har en forbindelse til hans erhvervsmæssige forhold.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 17. marts 2026