DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07590
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07590
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at bringe billede
Fyens Stiftstidende bragte i juni 2025 en artikel med omtale af en restauratør, der var udsat for afpresning og hærværk.
I den forbindelse bragte Fyens Stiftstidende et sløret billede af to mænd, der stod uden for restauratørens restaurant.
De to mænd klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke i tilstrækkelig grad havde sløret billedet.
Nævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde foretaget en tilstrækkelig anonymisering, idet mændene ikke var nævnt ved navn, og deres ansigter var sløret, således at de ikke fremstod identificerbare for en bredere kreds.
[Klager 1] har på egne vegne og på vegne af [Klager 2] klaget til Pressenævnet over artiklen ” Restauratør trues: Nægter at betale beskyttelsespenge – nu er facaden smadret for anden gang ”, bragt den 16. juni 2025 på fyens.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over utilstrækkelig sløring af billede.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Fyens Stiftstidende bragte den 16. juni 2025 artiklen ” Restauratør trues: Nægter at betale beskyttelsespenge – nu er facaden smadret for anden gang ” på fyens.dk under bjælken ”ALARM 112”.
Artiklen har følgende underrubrik
”To gange har maskerede mænd knust store facaderuder i sushirestauranten [Restauranten] i [Gadenavn].
Ifølge ejeren sker det, efter han har afvist at betale beskyttelsespenge til en mand, som politiet angiveligt kender.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Bynavn]: Det er sket igen.
Torsdag morgen blev flere facaderuder i sushirestauranten [Restauranten] i [Gadenavn] smadret.
To mænd dukkede op, kastede murstensstykker mod ruderne og forlod stedet lige så hurtigt, som de var kommet.
Mændene var klædt i mørkt tøj og var maskerede.
Det ved restaurantens ejer, [Person 1], fordi hans overvågningskamera filmede mændene.
Han kan ikke se, om en af dem er identisk med den mand, som for en måned siden også smadrede flere ruder ind til restauranten.
Dengang skete det med en hammer.
Også den episode har [Person 1] video af.
[…]
Han er ikke i tvivl om, hvorfor restaurantens ruder er blevet smadret.
Det hænger sammen med to mænd, som kontaktede ham i begyndelsen af maj.
De kom både 7. og 9. maj - overvågningsvideoen fra den sidste aften viser mændene ryge en cigaret uden for restauranten, før de går ind og sætter sig.
Da [Person 1] ikke selv var i restauranten, ringede den ene mand til ham.
Han forklarede, at der var kriminelle, som ville ham det ondt, men mændene kunne tilbyde beskyttelse.
Det kostede 200.000 kroner.
[Person 1] afviste at betale, og så blev tonen mindre venlig, fortæller han
- Han sagde til mig: Vi pisser på borgmesteren.
Der er ingen, der kan beskytte dig.
[…]
Tre dage efter de to mænds sidste besøg gik en sortklædt person natten til 12. maj forbi de fleste af restaurantens ruder ud til [Gadenavn] og smadrede dem med en hammer, som han slog mod ruderne mindst 10 gange.
Det blev meldt til politiet, som kaldte episoden hærværk.
Ifølge [Person 1] forklarede politiet, at kravet om beskyttelsespenge ikke kunne bevises at hænge sammen med hærværket mod ruderne.
Han blev atter kontaktet af mændene, som spurgte, hvornår han ville betale, men han afviste dem igen.
Tidligt om morgenen torsdag 12. juni blev fire ruder smadret.
[…]”
Der er i artiklen indsat et billede fra et overvågningskamera af to mænd uden for restauranten, der er iført henholdsvis en brun jakke og en sort sweatshirt med et hvidt design, herunder et dødningehoved.
Mændenes ansigter er sløret, således at deres hår- og hudfarve og visse ansigtstræk kan ses.
Af billedteksten fremgår: ”To gange i begyndelsen af maj besøgte afpresserne restaurant [Restauranten] for at kræve beskyttelsespenge.
Da [Person 1] nægtede at betale, gik der ikke længe, før ruderne til restauranten blev smadret.
Politiet kender ifølge restauratøren identiteten på manden i den mørke trøje.
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
” - Politiet kender ham
Da Fyens Stiftstidende talte med [Person 1] torsdag eftermiddag, lå de to murstensstykker, som han mener blev brugt ved den seneste rudeknusning, stadig på fortovet uden for restauranten.
Politiet havde ikke været forbi for at tage billeder eller forsøge at finde spor efter gerningsmændene, fx på stenene.
- Jeg håber, politiet kan samarbejde i stedet for, at jeg skal finde beviser.
På grund af videoovervågning både uden for og inde i restauranten har [Person 1] kunnet give politiet billeder af de to mænd, som ifølge ham krævede beskyttelsespenge, og han fortæller til Fyens Stiftstidende, at politiet har genkendt en af mændene.
[Person 1] har også mandens navn, som Fyens Stiftstidende har set.
Fyns Politi kan hverken be- eller afkræfte, at politiet kender manden på billedet.
Politiet kan indtil videre kun bekræfte, at det har modtaget to anmeldelser om knuste ruder i restauranten.
Politiet havde fredag ikke afgjort, om den seneste anmeldelse giver anledning til en efterforskning.
Fyens Stiftstidende har sløret billedet og videoen af de to formodede afpressere.
Vi bringer billedet og videoen, fordi der er tale om alvorlig kriminalitet, som ifølge avisens kilder ikke er isoleret til dette ene tilfælde [Afsnittet er indsat i kursiv, Pressenævnet ].
”
[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 19. juni 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter
[Klager 1] og [Klager 2] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet
”[…]
I artiklen er jeg afbildet på et billede, hvor mit ansigt er delvist sløret.
På trods af sløringen er jeg nemt genkendelig for personer i mit netværk, herunder familie og venner, som har henvendt sig til mig efter artiklens offentliggørelse.
Jeg har ingen forbindelse til sagen og oplever det som stærkt krænkende og stigmatiserende at blive fremstillet i forbindelse med kriminalitet.
Jeg har kontaktet Fyens Stiftstidende, som har nægtet at fjerne billedet med henvisning til, at det er sløret – hvilket jeg mener ikke er tilstrækkeligt, da jeg tydeligt kan genkendes.
Jeg beder om, at Pressenævnet vurderer sagen og pålægger Fyens Stiftstidende at fjerne billedet, offentliggøre en rettelse, og gerne få bragt en undskyldning i avisen.
Vi har aldrig været med i kriminalitet eller noget andet, og dette bilede har skabt stort hovedpine for os blandt familien og venner.
[…]”
2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter
Fyens Stiftstidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet
”[…]
[Klager 1] klager over sløringen af et billede, hvor han - ifølge eget udsagn - er afbilledet, og hvor han mener, han let kan genkendes.
Fyens Stiftstidende afviser påstanden, og jeg vil herunder argumentere for hvorfor.
Lad mig dog først understrege historiens væsentlighed.
Historien handler om en restauratør, der oplever at blive opkrævet beskyttelsespenge, og som efter at have nægtet bliver udsat for groft hærværk.
Der er tale om anklager om særdeles alvorlig kriminalitet, der alt efter grovhed kan udløse flere års fængsel, jf. Straffelovens paragraf 281 om afpresning og paragraf 291 om hærværk.
Kriminelles afpresning af restauratører i [Bynavn] er desuden en tilbagevendende dagsorden gennem flere år og er også et politisk emne i [Bynavn] Byråd, hvor særligt borgmester [Person 2] [Parti] har gjort det til en mærkesag at bekæmpe denne form for kriminalitet.
Historien er derfor vigtig for den offentlige debat om retssikkerhed i vores samfund.
Den er derfor også vigtig at fortælle for et medie som Fyens Stiftstidende.
Ifølge hovedkilden i historien, restauratør [Person 1], er det de to mænd, som hans overvågningskamera har fanget, som har afpresset ham.
Det kan Fyens Stiftstidende imidlertid ikke dokumentere, og derfor slører vi naturligvis ansigterne på de to mænd i både videoen og på billedet, så de ikke kan genkendes.
Fyens Stiftstidende mener, at sløringen er tilstrækkelig, da man ikke kan se mændenes ansigtstræk eller andre særlige kendetegn, som kan lede til identifikation.
Billedet er derudover et overvågningsbillede taget et offentligt sted.
Fyens Stiftstidende har desuden forklaret læserne med kursiv til slut i artiklen, hvorfor vi bringer billedet og videoen, og at vi har sløret de afbildedes ansigter.
Der står: ”Fyens Stiftstidende har sløret billedet og videoen af de to formodede afpressere.
Vi bringer billedet og videoen, fordi der er tale om alvorlig kriminalitet, som ifølge avisens kilder ikke er isoleret til dette ene tilfælde.
[…]”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D.
1, da [Klager 1] og [Klager 2] ikke har fremsendt en anmodning herom til Fyens Stiftstidende, som mediet har afvist at efterkomme.
God presseskik
Privatlivets fred
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har bragt et utilstrækkelig sløret billede af dem i en krænkende og stigmatiserende sammenhæng.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.
1.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Bynavn]: Det er sket igen.
Torsdag morgen blev flere facaderuder i sushirestauranten [Restauranten] i [Gadenavn] smadret.
To mænd dukkede op, kastede murstensstykker mod ruderne og forlod stedet lige så hurtigt, som de var kommet.
Mændene var klædt i mørkt tøj og var maskerede.
Det ved restaurantens ejer, [Person 1], fordi hans overvågningskamera filmede mændene.
Han kan ikke se, om en af dem er identisk med den mand, som for en måned siden også smadrede flere ruder ind til restauranten.
Dengang skete det med en hammer.
Også den episode har [Person 1] video af.
[…]
Han er ikke i tvivl om, hvorfor restaurantens ruder er blevet smadret.
Det hænger sammen med to mænd, som kontaktede ham i begyndelsen af maj.
De kom både 7. og 9. maj - overvågningsvideoen fra den sidste aften viser mændene ryge en cigaret uden for restauranten, før de går ind og sætter sig.
Da [Person 1] ikke selv var i restauranten, ringede den ene mand til ham.
Han forklarede, at der var kriminelle, som ville ham det ondt, men mændene kunne tilbyde beskyttelse.
Det kostede 200.000 kroner.
[Person 1] afviste at betale, og så blev tonen mindre venlig, fortæller han
- Han sagde til mig: Vi pisser på borgmesteren.
Der er ingen, der kan beskytte dig.
”
Der er i artiklen indsat en overvågningsvideo med en varighed på ca. 36 sekunder uden for restaurant [Restauranten].
På videoen ses blandt andet to mænd iført henholdsvis en brun jakke og en trøje med hvidt mønster og et dødningehoved.
Man ser mændene stå ude foran restauranten og ryge en cigaret, hvorefter de går ind på restauranten.
Deres ansigter er sløret, således at man alene kan se fra halsen og ned.
Tre dage efter de to mænds sidste besøg gik en sortklædt person natten til 12. maj forbi de fleste af restaurantens ruder ud til [Gadenavn] og smadrede dem med en hammer, som han slog mod ruderne mindst 10 gange.
Det blev meldt til politiet, som kaldte episoden hærværk.
Ifølge [Person 1] forklarede politiet, at kravet om beskyttelsespenge ikke kunne bevises at hænge sammen med hærværket mod ruderne.
Han blev atter kontaktet af mændene, som spurgte, hvornår han ville betale, men han afviste dem igen.
Tidligt om morgenen torsdag 12. juni blev fire ruder smadret.
[…]”
Der er i artiklen indsat et billede fra et overvågningskamera af to mænd uden for restauranten, der er iført henholdsvis en brun jakke og en sort sweatshirt med et hvidt design, herunder et dødningehoved.
Mændenes ansigter er sløret, således at visse ansigtstræk samt deres hår- og hudfarve kan ses.
Af billedteksten fremgår: ”To gange i begyndelsen af maj besøgte afpresserne restaurant [Restauranten] for at kræve beskyttelsespenge.
Da [Person 1] nægtede at betale, gik der ikke længe, før ruderne til restauranten blev smadret.
Politiet kender ifølge restauratøren identiteten på manden i den mørke trøje.
”
Af artiklen fremgår blandt andet videre
” - Politiet kender ham
Da Fyens Stiftstidende talte med [Person 1] torsdag eftermiddag, lå de to murstensstykker, som han mener blev brugt ved den seneste rudeknusning, stadig på fortovet uden for restauranten.
Politiet havde ikke været forbi for at tage billeder eller forsøge at finde spor efter gerningsmændene, fx på stenene.
- Jeg håber, politiet kan samarbejde i stedet for, at jeg skal finde beviser.
På grund af videoovervågning både uden for og inde i restauranten har [Person 1] kunnet give politiet billeder af de to mænd, som ifølge ham krævede beskyttelsespenge, og han fortæller til Fyens Stiftstidende, at politiet har genkendt en af mændene.
[Person 1] har også mandens navn, som Fyens Stiftstidende har set.
Fyns Politi kan hverken be- eller afkræfte, at politiet kender manden på billedet.
Politiet kan indtil videre kun bekræfte, at det har modtaget to anmeldelser om knuste ruder i restauranten.
Politiet havde fredag ikke afgjort, om den seneste anmeldelse giver anledning til en efterforskning.
Fyens Stiftstidende har sløret billedet og videoen af de to formodede afpressere.
Vi bringer billedet og videoen, fordi der er tale om alvorlig kriminalitet, som ifølge avisens kilder ikke er isoleret til dette ene tilfælde [Afsnittet er indsat i kursiv, Pressenævnet ].
”
Pressenævnet finder generelt, at omtale af strafbare handlinger, herunder hærværk og afpresning, har almen interesse.
Uanset, at der i artiklen rettes en beskyldning mod [Klager 1] og [Klager 2] om, at de står bag den omtalte kriminalitet, finder Pressenævnet, at Fyens Stiftstidende har foretaget en tilstrækkelig anonymisering af dem på billedet.
Nævnet har lagt vægt på, at de ikke er nævnt ved navn i artiklen, og at deres ansigter er sløret på billedet, således at [Klager 1] og [Klager 2] ikke fremstår identificerbare for en bredere kreds, medmindre man på forhånd har kendskab til dem.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at personer i deres netværk efter det oplyste har genkendt dem.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Fyens Stiftstidende for den foretagne sløring af [Klager 1] og [Klager 2].
Afgjort den 17. marts 2026