Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06781

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06781

Din Avis Randers får kritik for omtale af politianmeldelse

Din Avis Randers bragte i april 2025 en artikel med omtale af politianmeldelser mod en energikoncerns nuværende og tidligere bestyrelse og direktører for bedrageri mod fjernvarmeforbrugere i Randers.

I artiklen havde Din Avis Randers bragt navnene på de politianmeldte personer.

En af de politianmeldte personer klagede til Pressenævnet over, at Din Avis Randers havde bragt hans navn i forbindelse med omtalen af politianmeldelsen mod ham.

Pressenævnet kritiserede Din Avis Randers for omtalen af politianmeldelsen, som på tidspunktet for omtalen ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Energikoncernen] meldt til politiet: »De har lagt ulovlige omkostninger på varmekunderne«” , som blev bragt af Din Avis Randers henholdsvis den 23. april 2025 og den 30. april 2025 på dinavis.dk og i e-avisen, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Din Avis Randers har bragt hans navn i forbindelse med omtalen af en politianmeldelse mod ham.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Din Avis Randers bragte den 23. april 2025 artiklen ”[Energikoncernen] meldt til politiet: »De har lagt ulovlige omkostninger på varmekunderne«” på dinavis.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Forsyningstilsynet mener at [Energikoncernen] skal tilbagebetale 45,8 millioner kroner til fjernvarmekunder.

[Energikoncernen] er ikke enig.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Person A] fra [Bydelen] og [Person B] fra [Bynavn] mener, at [Energikoncernen] har snydt forbrugerne i Randers for millioner af kroner.

De har derfor politianmeldt flere fra [Energikoncernen]s nuværende og tidligere bestyrelse, den tidligere CEO og flere nuværende og tidligere direktører.

Anmeldelsen handler om rod i økonomien og manglende gennemsigtighed i [Energikoncernen]s regnskaber.

[Person A] siger, at [Energikoncernen] har taget lån, som ikke er nødvendige for varmeforsyningen, og at renteudgifterne fra de lån er blevet lagt over på varmeforbrugerne.

Det er imod varmeforsyningsloven, som siger, at udgifterne skal være nødvendige og relateret til levering af varme, mener han.

Sagen er kommet frem efter at Forsyningstilsynet har krævet, at [Energikoncernen] tilbagebetaler 45,8 millioner kroner til varmekunderne.

Forsyningstilsynet vurderer, at [Selskab A] ikke havde behov for at låne flere penge til at sørge for varmedriften, da der var tilstrækkelig med penge i kassen fra tidligere opkrævet forrentning og afskrivninger.

»[Selskab A] har overfinansieret og dermed opkrævet unødvendige renteudgifter fra varmekunderne,« lyder konklusionen fra Forsyningstilsynet, der har givet [Energikoncernen] mulighed for at klage over afgørelsen.

Og det har [Energikoncernen] tænkt sig at gøre.

De mener, at Forsyningstilsynet overfortolker reglerne og blander regnskaberne for varmeforsyning og elproduktion sammen.

»Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en afgørelse fra Forsyningstilsynet i sagen om indregning af renteomkostninger som en omkostning efter varmeforsyningsloven.

Vi er ikke enige i afgørelsen, og vi noterer os, at Forsyningstilsynet ikke har skelnet imellem kraftvarmeværkets elproduktion og varmeaktiviteterne, der fungerer efter et hvile-i-sig-selv-princip.

Derfor overvejer vi at påklage afgørelsen,« skriver [Energikoncernen]s nye administrerende direktør, [Direktøren], i en e-mail til Din Avis.

[Energikoncernen] vil ikke udtale sig om politianmeldelserne.

Blander el og varme

»Der er ikke tale om et overskud i den her forbindelse.

Det fulde lån er anvendt til bio-konvertering, og resultaterne i selskabet er blevet til ud fra en forventning om, at det er korrekt praksis ifølge den lovgivning, der er på området,« skriver [Energikoncernen] til Din Avis.

Mens varmeforsyningen ikke må give overskud, men altid skal hvile i sig selv, så er det lovligt at tjene penge på den strøm, som der også produceres på kraftvarmeværket samtidig med udvindingen af varme.

»Da produktionen af varme og el foregår på det samme udstyr (kraftvarmeværket), bliver fælles udgifter i alle sammenhænge altid fordelt efter en nøje aftalt fordelingsnøgle.

Når [Selskab A] har optaget lån (i det her tilfælde et realkreditlån, som er anvendt til ombygning fra kul til biomasse), er renteudgiften blevet fordelt efter samme fordelingsnøgle, og en del af renteudgifterne er derfor blevet tilskrevet den regulerede varmeproduktion,« skriver [Energikoncernen] videre i en e-mail til Din Avis.

Stram fortolkning

[Person C] fra Ingeniørforeningen i Danmark mener, at tilsynet måske er lidt for stramt i deres fortolkning af forsyningsloven.

Han understreger, at han ikke kender til detaljerne i denne sag.

Men udtaler sig generelt.

»Forsyningstilsynet burde give mere lov til, at fjernvarmeselskaberne kan have lidt penge liggende til at udjævne prisen,« siger han og uddyber

»Forsyningstilsynet siger til fjernvarmeselskaberne: I må ikke have pengene liggende til uforudsete udgifter.

Det skaber ofte kontroverser og problemer med fortolkningen af varmeforsyningsloven.

Jeg mener, at selskaberne burde have lov til at have en mindre del af omsætningen som likvid kapital for at undgå likviditetsproblemer.«

[Person C] har tidligere arbejdet med energiplanlægning i henholdsvis [Virksomheden] og [Myndigheden].

Han forklarer, at der er en generel misforståelse blandt folk om fjernvarmeregnskaberne.

»Folk er ikke klar over, at fjernvarmeregnskaberne er forbrugernes penge.

Så set over flere år, er det ikke nødvendigvis smart at tilbagebetale penge det ene år og så hæve priserne markant året efter.«

Han giver et eksempel fra et fjernvarmeselskab, der fik et havari på et kraftvarmeværk i en kritisk periode og måtte hæve prisen med 40-50% i et halvt år.

»Der var en masse ballade omkring den prisstigning, men det var kun for at tage en uforudset udgift meget hurtigt,« siger [Person C].

Han understreger, at det er vigtigt at skelne mellem, om pengene er brugt på noget forkert, eller om de ligger i forbrugernes fælles kasse.

»Det er meget vigtigt at skille det ad.

Forbrugerne tror ofte, at pengene endelig kommer tilbage til dem, når de i virkeligheden allerede er deres egne penge.«

»Det er ulovligt«

[Person A], der er medlem af repræsentantskabet i [Energikoncernen], retter uanfægtet en alvorlig kritik mod [Energikoncernen].

Han har gennemgået regnskaberne sammen med [Person B] flere gange.

Ifølge [Person A] har [Energikoncernen] ændret praksis fra 2018 til 2023, hvor de har pålagt forbrugerne omkostninger, som de ikke burde betale.

»De ved jo godt, at det her er ulovligt at lægge det på varmeregningen til forbrugerne,« siger [Person A] med henvisning til, at det ikke er første gang, at [Energikoncernen] har tilbagebetalt penge til varmekunderne efter afgørelser fra Forsyningstilsynet.

Han mener, at [Energikoncernen] har taget lån fra kraftvarmeværket på havnen og lagt omkostningerne over på forbrugerne.

»De har jo taget nogle lån hjem fra kraftvarmeværket, og hovedkvarteret oppe på [Vejnavn].

Det kan jo ikke være rigtigt, at forbrugerne skal betale det over varmeregningen,« forklarer han.

Samtidig slår han fast, at [Energikoncernen] står over for store økonomiske udfordringer, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og forbrugere.

»Vi kan jo kigge på, at det er jo medarbejderne, der betaler prisen lige i øjeblikket.

Og måske bliver det også for borgerne,« siger [Person A].

Han frygter, at sagen her viser, at [Energikoncernen] ikke har styr på deres økonomi og ledelse, og det kan føre til yderligere problemer i fremtiden.

”

Til artiklen var indsat en faktaboks med overskriften ”DE ER POLITIANMELDT” .

Af faktaboksen fremgik følgende

”[Person D], bestyrelsesformand i [Energikoncernen] (2018-23)

[Klager], direktør i [Energikoncernen] og bestyrelsesmedlem, -formand [Selskab A] (2019-23)

[Person E], næstformand/formand i [Selskab A] (2018-23)

[Person F], bestyrelsesformand i [Selskab A], (2018)

[Person G], revisor (2018-2023)

[Person H], direktør i [Selskab A], (2018-19)

[Person I], direktør i [Selskab A] (2020-21)

[Person J], bestyrelsesmedlem/næstformand [Selskab A] (2020-23)

[Person K], forsyningsdirektør (2018-2020)

Samt [Selskab B] og [Selskab C]

»Anmeldelsen omhandler bedrageri mod fjernvarmeforbrugerne i Randers i perioden 2018-2023.

Ifølge Forsyningstilsynets (FSTS) afgørelse af 3. april 2025 [Journalnummer] har [Selskab A] helt bevidst bedraget fjernvarmeforbrugerne i Randers for 45.790.420 Kr.«”

Din Avis Randers bragte den 30. april 2025 artiklen ”[Energikoncernen] meldt til politiet: »De har lagt ulovlige omkostninger på varmekunderne«” i e-avisen, side 22.

Artiklens indhold er enslydende med indholdet af artiklen ”[Energikoncernen] meldt til politiet: »De har lagt ulovlige omkostninger på varmekunderne«” bragt den 23. april 2025 på dinavis.dk.

Efter offentliggørelsen

Din Avis Randers fjernede den 2. maj 2025 faktaboksen ”DE ER POLITIANMELDT” fra artiklen bragt på dinavis.dk, som indeholdt navnene på personer og selskaber, der var indgivet politianmeldelse mod.

Den 30. maj 2025 fjernede Din Avis Randers samme faktaboks fra artiklen bragt i e-avisen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 19. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Sagen kort

Som CEO (i perioden 2020-2025) for energikoncernen [Energikoncernen] med hovedsæde i Randers har jeg bl.a. haft til opgave at sagsbehandle en række gamle forsyningssager der strækker sig tilbage til år 2000.

Disse sager behandles og afgøres af Forsyningstilsynet som er myndighed på forsyningsområdet.

Flere sager er blevet afgjort hvor [Energikoncernen] har tilbagebetalt for meget opkrævet varmepriser til forbrugerne.

I forløbet har en lokal og konservativ byrådspolitiker være stor kritiker af [Energikoncernen] og brugt den lokale avis Din Avis Randers som medie til at udtrykke sig kritik.

I min optik som en platform for sine egen politiske ambitioner.

Vedkommende kritiker har tilbage i 2020/2021 ligeledes politianmeldt en række tidligere direktører og bestyrelsesmedlemmer i [Energikoncernen] (ikke undertegnede) pga.

ovennævnte sager.

Politiet frafaldt anmeldelserne endog uden overhovedet at rejse en sag idet der ikke har været tale om strafbare forhold, men der i mod om en vurdering og afgørelse fra den gældende myndighed på området (Forsyningstilsynet).

Igen en eskalering med politiske undertoner i min optik.

I forbindelse med en sagsafgørelse ved Forsyningstilsynet i april i år melder [Energikoncernen] den 8. april ud, at man har modtaget afgørelsen og overvejer en eventuel klage over afgørelsen.

Den afføder en artikel i Din Avis Randers, hvor sagen beskrives og den pågældende lokalpolitiske kritiker kommenterer på sagen.

I denne artikel fremgår det, at kritikeren igen har politianmeldt 11 navngivne direktører og bestyrelsesmedlemmer med henvisning til sagsafgørelsen.

Herunder er undertegnede blevet anmeldt.

Din Avis Randers vælger ukritisk at offentliggøre de 11 navne, som kun kan være videregivet af kritikeren idet der ikke er offentlighed omkring politianmeldelser i øvrigt.

Der er således indgivet en politianmeldelse, men på ingen måde er der åbnet en politisag end sige rejst sigtelse.

Politiet har tidligere afgjort, at der i denne type sager ikke er tale om en politisag, men en sagsbehandling under varmeforsyningsloven og som afgøres af gældende myndighed på området.

Jeg mener at det er et brud på god presseskik, en tilsidesættelse af privatlivets fred og min personlige anseelse, at Din Avis Randers ukritisk vælger at offentliggøre mit og andres navne i disse artikler, og jeg vil bede Pressenævnet vurdere sagen og klagen.

Jeg ønsker mit […] navn slettet fra artiklen samt en afindeksering på elektroniske søgeplatforme.

En indsats jeg mener er rimelig at Din Avis Randers forestår.

”

2.2 Din Avis Randers’ synspunkter

Din Avis Randers har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Som jeg forstår henvendelsen, ønsker [Klager], at hans navn bliver fjernet i den artikel, der optræder i e-avisudgaven af Din Avis Randers den 30. april 2025.

Hans og andre navne blev på anden foranledning fjernet fra onlineudgaven af artiklen den 2. maj 2025, men ved en fejl blev e-avisen ikke opdateret i samme ombæring.

[Klager] har ikke før henvendelsen til Pressenævnet kontaktet os og anmodet om sletning i den aktuelle artikel, som ellers er et krav jf. D1 i retningslinjer for god presseskik.

Vi har dog på baggrund af [Klager]s forespørgsel til Pressenævnet fjernet hans og andres navne i ovenstående artikel, som den fremgår af e-avisen.

Det er sket den 30. maj 2025 og jeg har samme dag orienteret [Energikoncernen] herom.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Omtale af politianmeldelse

[Klager] har klaget over, at Din Avis Randers har bragt hans navn i forbindelse med omtalen af en politianmeldelse mod ham.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, jf. punkt C.

7.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] var direktør for energikoncernen [Energikoncernen] i perioden fra 2020 til 2025.

Nævnet lægger endvidere til grund, at politianmeldelsen efter det i sagen oplyste på tidspunktet for omtalen ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Anmeldelsen burde derfor som udgangspunkt ikke omtales.

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af politianmeldelserne mod energikoncernen [Energikoncernen]s nuværende og tidligere bestyrelse og direktører for bedrageri mod fjernvarmeforbrugere i Randers er af offentlig interesse.

Nævnet finder imidlertid, at omtalen af, at [Klager] skulle være politianmeldt ikke ses underbygget i en sådan grad, at den konkrete omtale med navns nævnelse kan veje tungere end hensynet til ham, således at god presseskik er tilsidesat.

Det forhold, at Din Avis Randers efterfølgende har fjernet [Klager]s navn fra artiklen, kan ikke føre til en anden vurdering.

Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Din Avis Randers at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Din Avis Randers

[underrubrik]

Din Avis Randers får kritik for omtale af politianmeldelse

[tekst]

Din Avis Randers bragte i april 2025 en artikel med omtale af politianmeldelser mod energikoncernen [Energikoncernen]s nuværende og tidligere bestyrelse og direktører for bedrageri mod fjernvarmeforbrugere i Randers.

I artiklen havde Din Avis Randers bragt navnene på de politianmeldte personer.

En af de politianmeldte personer klagede til Pressenævnet over, at Din Avis Randers havde bragt hans navn i forbindelse med omtalen af politianmeldelsen mod ham.

Pressenævnet kritiserer Din Avis Randers for omtalen af politianmeldelsen, som på tidspunktet for omtalen ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 17. marts 2026