Legislator Case Law & Legislation
W20260930425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-01508

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-01508

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

Ikke kritik for omtale af Sønderborg Kommunes håndtering af anbringelsessag

RADIO IIII bragte i marts 2025 en artikel og to podcastudsendelser om Sønderborg Kommunes håndtering af en anbringelsessag.

Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalerne indeholdt ukorrekte oplysninger, herunder at kommunen uberettiget havde givet oplysninger til RADIO IIII.

Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt RADIO IIII i udsendelserne havde oplyst, at mediet havde fået adgang til oplysningerne ved brug af fuldmagt fra forældrene i anbringelsessagen, men fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

Sønderborg Kommune ved direktør i [Afdeling 1] [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Møder hård kritik: Afdeling tvangsfjernede børn og anbragte dem hos kollega ” samt udsendelserne ” Morgen – Fredag d. 7. marts kl.

8-9 ”, ” Morgen – Fredag d. 7. marts kl.

9-10 ” og ” Eftermiddag ”, bragt den 7. marts 2025 på radio4.dk, idet kommunen mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sønderborg Kommune har navnlig klaget over, at RADIO IIII har bragt ukorrekt information.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

RADIO IIII og Sønderborg Kommune har til Pressenævnet indsendt en korrespondance, som de havde via mail fra den 13. januar 2025 til den 31. januar 2025.

Korrespondancen omhandlede blandt andet Sønderborg Kommunes afgørelse af journalist ved RADIO IIII [Journalist 1]s anmodning om partsindsigt, hans opfølgende spørgsmål, fremsendelse af fuldmagter samt anmodning om et interview.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

[Journalist 1] sendte den 19. januar 2025 følgende mail til Sønderborg Kommune

”Kære [Person 2]

Beklager.

Den havde ikke fundet vej til mig.

Jeg har et par opklarende spørgsmål

Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, i hvilken periode og hvilke dage, der er har været ressourcepædagog eller inklusionspædagog tilknyttet.

- Kan I oplyse, i hvilken periode og hvilke dage i 2021, der har været ressourcepædagog og/eller inklusionspædagog [bortredigeret, Pressenævnet ] samt hvem der har været tilknyttet som ressourcepædagog og/eller inklusionspædagog?

- Det fremgår af referat fra [bortredigeret, Pressenævnet ], at der skal afholdes nyt møde den 6. januar 2022.

Kan I fremsende referat fra mødet den 6. januar 2022?

[…]”

Sønderborg Kommune besvarede samme dag mailen med følgende

”Hej

Jeg har tjekket.

Aktindsigten er fremsendt til jeres hovedpostkasse.

Jeg kan sende din forespørgsel videre, men normalt vil ressource pædagoger være tilknyttet flere institutioner fleksibelt så der vil formodentlig ikke ligge nogen arbejdsplan.

[…]”

Den 29. januar 2025 sendte [Journalist 1] følgende mail til [Afdelingschef], der er [Stillingsbetegnelse 2] i Sønderborg Kommune

”Kære [Afdelingschef] og [bortredigeret, Pressenævnet ]

Der er frist for nedenstående aktindsigt i dag

1.

[bortredigeret, Pressenævnet ]

Jeg forventer at modtage svar i dag, da anmodningen er meget simpel.

Derudover har jeg også gjort klart for [Afdelingschef], at jeg ønsker at aflevere de efterspurgte fuldmagter personligt til netop [Afdelingschef].

For så kan vi samtidig lave et interview, som [Afdelingschef] selv har lagt op til i svar den 6. december 2024.

Her skrev [Afdelingschef], at "hermed besvarelse på din henvendelse af den 2. december 2024.

Vi kan indledningsvist oplyse dig om, at vi svarer dig på spørgsmål som partsrepræsentant i sagen, og ikke som en udtalelse til Radio IIII, da vi ikke udtaler os om konkrete sager.

Hvis Radio IIII på et senere tidspunkt laver en udsendelse, hvor Sønderborg Kommune ønskes interviewet, så bedes Radio IIII henvende sig konkret om dette."

For det første er alle udtalelser fremsendt til mig i et svar fremsendt til en journalist, som jeg kan vælge at bruge i en fremtidig udsendelse, hvis jeg ønsker det.

Vi vil dog alligevel meget gerne lave et interview med [Afdelingschef] i næste uge.

Hvornår kan det passe?

Mvh.

[Journalist 1]

Nyhedsredaktør (Undersøger og Morgen)

[Mailadresse]

[Der er indsat RADIO IIIIs logo, Pressenævnet ]

[…]”

RADIO IIII har endvidere til Pressenævnet indsendt en korrespondance, som mediet havde med Sønderborg Kommune via mail den 24. februar 2025 til den 28. februar 2025 forud for offentliggørelserne den 7. marts 2025.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

Den 24. februar 2025 sendte journalist [Journalist 1] følgende mail til [Afdelingschef], der er [Stillingsbetegnelse 2]

”Kære [bortredigeret, Pressenævnet ] og [Afdelingschef]

I skriver i jeres seneste afgørelse, at I ”har brug for afklaring af, om du stiller spørgsmålene i kraft af at du har fuldmagt fra forældrene eller om du stille spørgsmålene som journalist på Radio IIII.

Det har vi fordi du i din mail af den 19. januar, har tilkendegivet, at alle udtalelser fremsendt til dig er svar fremsendt til en journalist, som du kan vælge at bruge i en fremtidig udsendelse, hvis du ønsker det.

”

Jeg kan oplyse, at jeg stiller spørgsmålene som journalist på RADIO IIII med fuldmagt fra forældrene.

Dette er et velkendt og ofte brugt redskab i journalistiske historier.

Så alle jeres svar er til citat med mindre vi eksplicit har aftalt andet.

Hvis I ikke ønsker at svare på flere spørgsmål, så må I begrunde det med henvisning til, hvor i loven I finder grundlag for det.

Mvh.

[Journalist 1]

Nyhedsredaktør (Undersøger og Morgen)

[Mailadresse]

[Der er indsat RADIO IIIIs logo, Pressenævnet ]

[…]”

[Journalist 1] sendte den 26. februar 2025 følgende mail til [Afdelingschef]

”Kære [Afdelingschef] og [bortredigeret, Pressenævnet ]

RADIO IIII er på vej med de første historier om den sag, som vi kigger på.

Konkrete kritikpunkter og spørgsmål til forelæggelse følger nedenfor.

Deadline for svar på spørgsmålene eller gennemførsel af et interview er fredag den 28. februar, klokken 9.

Vi er også interesseret i at få et interview med [bortredigeret, Pressenævnet ] om hendes syn på sagen.

Vi har sendt hende en mail med en række spørgsmål, og jeg vil gerne bede jer om at gøre hende opmærksom på vores henvendelse.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] er plejemor og teamleder

[Bortredigeret, Pressenævnet ] blev i 2022 ansat som leder af kommunens ”[Team 1]”.

Teamet samarbejder og deler kontorlokaler med ”[Team 2]”, der behandler de to børns sag og fører tilsyn med anbragte børn hos kommunens plejefamilier – herunder hos plejemoren.

[Afdeling 2] tæller sammen 28 medarbejdere, fremgår det af jobopslaget til plejemorens stilling i 2022.

”Du får (som teamleder, red.) en tæt samarbejdsrelation med den øvrige forvaltning og særligt de andre teams,” står der i jobopslaget.

Derudover har [bortredigeret, Pressenævnet ] i april 2021 foretaget sagsbehandling i forbindelse med en konkret underretning, der fortsat indgår i sagen.

Af sagen fremgår det også, at Sønderborg Kommune i mindst et tilfælde har benyttet plejemor som ”tryghedsperson” for den ældste af børnene i forbindelse med en børnesamtale.

[Person 3], professor i forvaltningsret ved [Universitet 1], finder Sønderborg Kommunes håndtering kritisabel.

- Der er et problem med habilitet, når det er den samme forvaltningsmyndighed i kommunen, som står for kontrol med ens egne medarbejdere.

Ovenikøbet en medarbejder, der er ansat i et kontor, som arbejder tæt sammen med det kontor, der foretager tilsyn, siger han.

Ifølge [Person 3] burde Sønderborg Kommune helt have overladt sagsbehandlingen og tilsynsførelsen til en anden kommune.

- Af hensyn til tilliden til forvaltningen, så skal sådan en opgave overlades til en anden kommune, som fint vil kunne varetage den opgave, siger han.

Også [Person 4], juridisk konsulent med mere end 30 års erfaring fra børneområdet, kritiserer dobbeltrollen.

- Jeg kan slet ikke fatte, hvordan man anbringer hos en leder i den afdeling, hvor børnene bliver anbragt fra.

Det er jo ikke engang noget med, at lederen selv skulle have sagt, at her er jeg nok inhabil.

Enhver i den afdeling skulle have sagt, at det her, det går ikke, siger [Person 4].

Og slutteligt er advokat med speciale i at føre socialsager mod myndighederne, [Person 5], kritisk.

- Det ser mærkeligt ud, at kommunen fjerner børn og putter dem ind i kontoret ved siden af.

At plejemoren så ovenikøbet har været en del af sagen.

Det er det samme problem, men det bliver jo meget værre, siger han.

I december 2024 har I oplyst til mig, at I i januar 2023 "har besluttet, at det ikke er muligt at være ansat i [Afdeling 3] samtidig med at være ansat som plejeforælder i anbringelsessager".

Det sker bl.a. for at undgå "mistanke om habilitet", lyder det.

[Person 5] ser jeres praksisændring som en erkendelse af, at der er tale om inhabilitet i den konkrete sag.

I skriver også i december 2024, at I har gjort jer "overvejelser i forhold til de medarbejdere, du nævner og deres habilitet i forhold til at være kollega med

Herunder har vi som nævnt sikret, at selve sagsbehandlingen i pigernes anbringelsessag, herunder afgørelser og faglige vurderinger ikke foretages af medarbejdere ansat i [Team 1], ligesom der ikke refereres til eller sparres med medarbejdere i eller leder af [Team 1]."

I skriver, at det var i januar 2023, at I ændrede reglerne, ligesom I skriver, at ”ledelsesansvaret ikke skal ligge hos teamleder [bortredigeret, Pressenævnet ], men i stedet hos myndighedsleder [bortredigeret, Pressenævnet ], således at rådgiveren på sagen refererer direkte myndighedsleder.

”

Men efter jeres beslutning, helt konkret den 20. april 2023, siger teamleder for [Team 2], [bortredigeret, Pressenævnet ], dog sådan har under et møde med forældrene

”Teamleder italesætter at forældrene flere gange har fremkommet med ønske om ny rådgiver.

Det er ikke blevet imødekommet, men at teamleder nu er blevet 2’er på sagen.

Hun vil derfor deltage til møder fremover og er med i sagsbehandlingen når der f.eks. træffes afgørelse om samvær.

”

Opsigelse af plejekontrakt

[Bortredigeret, Pressenævnet ] opsiger den 11. december 2024 plejekontrakten.

Det gør de blandt andet med henvisning til, at vi på RADIO IIII kigger på sagen.

Dette resulterer i, at pigerne flytter på børne- og ungdomshjem.

Søstrene har været anbragt siden december 2021 og har været i tre forskellige plejefamilier, og nu bor de på et børne- og ungdomshjem.

Ifølge [Person 6], adjungeret professor ved [Universitet 2], skader mange skift under en anbringelse et barns trivsel.

- Rigtigt mange børn oplever både et, to, tre og fire skift i anbringelser, og det betyder, at de bliver ekstremt rod løse.

Det påvirker, viser forskningen, i den grad deres normal udvikling, deres selvforståelse og deres selvværd, at så mange har sagt nej til dem undervejs, siger hun.

[Person 6], der står bag flere store undersøgelser af anbringelsesområdet, forklarer, at de mange skift får "afgørende indflydelse" på anbragte

børns "voksentilværelse" og "tiltro til systemet".

- Det giver sig til udslag på en række objektive forhold, som for eksempel chancen for at få en ungdomsuddannelse, siger hun.

[Person 4] siger følgende om plejefamiliens – herunder [bortredigeret, Pressenævnet ] begrundelse for at opsige plejekontrakten

- Hun (plejemor, red.) skulle jo om nogen vide, hvad det betyder for børn at blive flyttet rundt, når hun er ansat som leder i en kommune.

Så det her med at komme og sige, at nu vil vi gerne være fri, det er i sig selv et svigt over for børnene.

De bliver valgt fra igen-igen-igen de her børn.

Det siger ikke noget godt om hendes forståelse af situationen.

- Jeg synes virkelig, at det lyder som om, at de faktisk ikke helt er med på, hvad det er, de har sagt ja til.

[Person 4] siger

- Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man undlader at skrive det.

Hun kalder informationen "frygtelig relevant", fordi det i ansøgningen kan bruges til at dokumentere, at plejemor besidder direkte erfaring med belastede børn og unge.

- Det kunne jo i sig selv være en positiv ting, pointerer hun.

Mvh.

[Journalist 1]

Nyhedsredaktør (Undersøger og Morgen)

[Mailadresse]

[Der er indsat RADIO IIIIs logo, Pressenævnet ]

[…]”

Samme dag sendte [Journalist 1] endvidere følgende mail til [Afdelingschef]

”Kære [Afdelingschef] og [bortredigeret, Pressenævnet ]

Jeg forelægger hermed en række yderligere citater.

De følger nedenfor.

Det ændrer ikke på deadline for svar på spørgsmålene eller gennemførsel af et interview.

Deadline er fortsat fredag den 28. februar, klokken 9.

Deadline forlænges ikke med begrundelsen, at citaterne læner sig meget op ad allerede forelagte citater.

Ring gerne, hvis I har spørgsmål.

[Person 5]

Advokat [Person 5] kalder det "ekstremt usædvanligt" og mener, at Sønderborg Kommune læner sig op ad et "hardcore, forvaltningsretligt problem".

- Jeg synes slet ikke, at man kan udelukke, at der er noget her, der er ulovligt, lyder er fra [Person 5].

- Havde de spurgt, om den her person [bortredigeret, Pressenævnet ] kan være plejemor for de børn, vi fjerner i afdelingen, havde mit svar været: ”Nej, nej, nej.

Det kan hun selvfølgelig ikke”.

[Person 4]

I et skriftligt svar oplyser [Stillingsbetegnelse 2], [Afdelingschef], at det siden januar 2023 ikke længere er muligt at være både ansat i [Afdeling 2]­afdelingen og plejeforældre i afdelingens anbringelsessager, men at teamlederen på det tidspunkt fortsatte som plejemor af hensyn til de anbragte søstre.

"Beslutningen er truffet ud fra et forebyggende perspektiv i forhold til at imødekomme tvister og mistanke om habilitet i anbringelsessager," lyder begrundelsen fra [Afdelingschef].

- Det er jo en gratis omgang at komme bagefter og sige, at nu gør vi det ikke mere, siger [Person 4].

Selvom det ikke sker igen, fjerner det ikke problemet i den konkrete sag, vurderer [Person 4].

- Man ser en plejemor gå ind i kommunen hver dag og endda i den samme afdeling, som har fjernet ens børn.

Enhver af os ville jo spørge os selv, om hun sidder derinde med kollegaerne og snakker om sagen.

Og det er jo hele pointen med habilitetsreglerne, siger hun.

[…]

Mvh.

[Journalist 1]

Nyhedsredaktør (Undersøger og Morgen)

[Mailadresse]

[Der er indsat RADIO IIIIs logo, Pressenævnet ]

[…]”

Den 28. februar 2025 kvitterede [Afdelingschef] for modtagelsen af de pågældende mails og oplyste, at [Journalist 1] kunne forvente svar samme dag, hvorefter de havde en korrespondance via mail om, hvad tid og hvorhenne svaret kunne forventes.

[Afdelingschef] svarede herefter følgende

”Kære [Journalist 1]

Tak for din mail.

Du henvender dig på vegne af Radio 4 i en konkret personsag i Sønderborg kommune.

Vi ønsker ikke at udtale os i den konkrete personsag, da Sønderborg Kommune har tavshedspligt og ikke må videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger i konkrete personsager, især når det drejer sig om børn og unge.

Slutteligt har vores medarbejdere bedt mig om at meddele dig, at de ikke ønsker at udtale sig.

Venlig hilsen

Sønderborg Kommune

[Afdeling 1]

[Afdelingschef]

[Stillingsbetegnelse 2]

[…]”

Påklaget artikel

RADIO IIII bragte den 7. marts 2025 artiklen ” Møder hård kritik: Afdeling tvangsfjernede børn og anbragte dem hos kollega ” på radio4.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Sønderborg Kommune tvangsfjernede to søstre og placerede dem hos en mellemleder i kommunens egen [Afdeling 2].

Flere eksperter kritiserer forløbet, mens kommunen lover, at det ikke sker igen.

”

Af artiklen fremgår

”Få måneder efter, at to små børn blev tvangsfjernet af [Afdeling 2] i Sønderborg Kommune, besluttede samme forvaltning at sende børnene i pleje hos en ansat i afdelingen.

Forløbet møder kritik fra flere eksperter, skriver RADIO IIII.

- Jeg kan slet ikke fatte, hvordan man anbringer hos en leder i den afdeling, hvor børnene bliver anbragt fra, siger [Person 4], juridisk konsulent med mere end 30 års erfaring på børneområdet.

- Det er jo ikke engang noget med, at lederen selv skulle have sagt, at her er jeg nok inhabil.

Enhver i den afdeling skulle have sagt, at det her, det går ikke, siger hun.

Plejemoren blev i 2022 ansat som leder af kommunens “[Team 1]”.

Teamet samarbejder og deler kontorlokaler med “[Team 2]”, der behandler de to børns sag og fører tilsyn med kommunens plejefamilier – herunder plejemoren.

[Person 3], professor i forvaltningsret ved [Universitet 1], kritiserer forløbet.

- Der er et problem med habilitet, når det er den samme forvaltningsmyndighed i kommunen, som står for kontrol med ens egne medarbejdere.

Ovenikøbet en medarbejder, der er ansat i et kontor, som arbejder tæt sammen med det kontor, der foretager tilsyn, siger han.

[Afdeling 2] tæller til sammen 28 medarbejdere, fremgår det af jobopslaget til plejemorens stilling i 2022.

- Du får (som teamleder, red.) en tæt samarbejdsrelation med den øvrige forvaltning og særligt de andre teams, lyder det i opslaget.

Sønderborg Kommune ønsker ikke at svare på spørgsmål til sagen, men har tidligere oplyst til RADIO IIII, at relationen ikke udgør et problem.

- Vi har sikret at selve sagsbehandlingen i pigernes anbringelsessag, herunder afgørelser og faglige vurderinger ikke foretages af medarbejdere ansat i [Team 1], ligesom der ikke refereres til eller sparres med medarbejdere i eller leder af [Team 1], skriver kommunen i et svar.

Ifølge [Person 3] skulle Sønderborg Kommune helt have overladt sagsbehandlingen og tilsynsførelsen til en anden kommune.

- Af hensyn til tilliden til forvaltningen, så skal sådan en opgave overlades til en anden kommune, som fint vil kunne varetage den opgave, siger han.

Interne notater fra Sønderborg Kommune viser, at plejemoren et halvt år før anbringelsen som kommunal socialrådgiver vurderede en underretning om de to børn fra deres børnehave.

Denne vurdering indgår fortsat i sagens akter.

- Det ser mærkeligt ud, at kommunen fjerner børn og putter dem ind i kontoret ved siden af.

At plejemoren så ovenikøbet har været en del af sagen.

Det er det samme problem, men det bliver jo meget værre, siger [Person 5], advokat med speciale i socialret.

Sønderborg Kommune oplyser, at man i januar 2023 “har besluttet, at det ikke er muligt at være ansat i [Afdeling 3] samtidig med at være ansat som plejeforælder i anbringelsessager”.

Det sker bl.a. for at undgå “mistanke om habilitet”, lyder det.

De to børn forblev hos plejemoren, selvom kommunen ændrede praksis.

RADIO IIII har fået indsigt i sagen med samtykke fra børnenes forældre.

Af hensyn til børnene har RADIO IIII valgt at holde familien anonym.

”

Påklagede udsendelser

RADIO IIII bragte den 7. marts 2025 udsendelsen ” Morgen – Fredag d. 7. marts kl.

8-9 ” på radio4.dk.

Af programteksten til den påklagede udsendelse fremgår blandt andet

”(02:00): Professor: Det er ulovligt, at plejemors kollegaer behandler hendes sag.

Medvirkende: [Person 3], professor i forvaltningsret på [Universitet 1].

[…]

Værter: [Vært 3] & [Vært 2].

”

Af den påklagede udsendelse, som har en varighed på ca. 55 minutter, fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 00:20-15:37]

” [Vært 2] : Nu vil vi gerne sætte spot på en afsløring, vi selv har med fra Radio IIII’s side.

Vi har nogle dygtige undersøgende journalister på en af etagerne her på Banegårdspladsen i Aarhus, som har fundet ud af, at Sønderborg Kommune har tvangsfjernet to søstre, og så har de placeret dem hos en ansat i den selvsamme afdeling, som også har tvangsfjernede børnene.

Den konstruktion møder nu hård kritik fra eksperterne.

[Der afspilles et lydklip fra et interview med [Person 4]]

[Person 4] : Jeg kan slet ikke fatte, hvordan man anbringer hos en leder i en afdeling, hvor børnene bliver anbragt fra.

Jeg forstår det ikke.

[Vært 2] : Det er [Person 4], der er juridisk konsulent med mere end 30 års erfaring på børneområdet, der ikke kan forstå det her.

Yderligere kritik kommer der fra advokaten [Person 5], der har ført flere socialsager mod myndighederne.

Han siger sådan her.

[Der afspilles et lydklip fra et interview med [Person 5]]

[Person 5] : Kan hun være plejemor for nogle af de børn, de fjerner?

Nej.

Nej nej.

Det kan hun selvfølgelig ikke.

[Vært 2] : Det, vi ved, er, at pigernes biologiske forældre, som de så er blevet fjernet fra, de har også været kritiske over for, at plejemoren simpelthen var ansat i den afdeling, som har tvangsfjernet deres døtre.

På et møde i april 2023 kan vi se, at de direkte spørger om, at deres døtre bliver flyttet til en anden plejefamilie, og lederen for [Team 2] giver udtryk for, at citat: ”Det kommer ikke til at ske”.

Den biologiske far siger, at ”plejemor jo er ansat her i forvaltningen”, og at ”det bekymrer ham”, men lederen afviser forældrenes ønske.

[Person 3], professor i forvaltningsret på [Universitet 1], godmorgen.

[Stilhed, Pressenævnet ].

Det var ikke meget genlyd, der var fra [Person 3].

[Vært 3] : Nej.

[Vært 2] : Men.

[Vært 3] : Jeg tror, vi ringer ham op på en telefonforbindelse.

Han er lige røget af linjen.

[Vært 2] : Det er en vigtig historie det her, der er altså tale om to børn, der er blevet tvangsanbragt og placeret hos en ansat i den selvsamme afdeling, som har anbragt pigerne.

Og det er der så nogle eksperter, der retter hård kritik af.

Selve den her konstruktion.

To af dem har vi hørt.

En af de andre skal vi så høre fra her om lidt.

[Vært 3] : Ja.

Der er jo forhåbentlig meget, meget kort tid til, [Person 3] kommer på.

Han er faktisk på nu.

[Vært 2] : [Person 3], godmorgen.

[Person 3] : Godmorgen.

[Vært 2] : Professor i forvaltningsret på [Universitet 1].

Nu har jeg ridset hele den her konstruktion op, hvor at man kan se, at Sønderborg Kommune jo har tvangsfjernet to søstre og placeret dem hos en ansat i selvsamme afdeling, som også er dem, der stod for at tvangsfjerne børnene.

Kan lederen fra det her børneteam træffe denne her beslutning, uden at det bliver et problem i forhold til habilitet?

[Person 3] : Nej.

Jeg mener, at det her det er i strid med forvaltningsloven.

Og den her sag den skulle ikke være håndteret i den afdeling, hvor plejemoren selv er ansat.

Den skulle have været flyttet til en anden kommune.

[Vært 2] : Okay, når du siger det så klart, når jeg egentlig bare spørger, om det kan lade sig gøre at træffe beslutningen, uden at det bliver et habilitetsproblem, så siger du også, at det er i strid med loven.

Prøv lige at forklare konkret, hvordan det er, at du er sikker på, at det er i strid med loven det her.

[Person 3] : Jamen det er sådan altid, som vi jurister siger, det er en konkret vurdering, når man skal se på overholdelsen af sagsbehandlingsregler.

I det her tilfælde habilitetsreglerne.

Jeg ser det som et stort problem, at den samme afdeling, hvor den her plejemor er ansat som teamleder på fuldtid, at den afdeling den træffer beslutning om, at hun skal have et plejebarn.

Der er nogle økonomiske aspekter i det, fordi man jo får et økonomisk tilskud til at være plejeforældre.

Samtidig så er der et tilsyn, som i øvrigt gælder, der fører tilsyn med den her plejemor, og det tilsyn det skal ikke foretages af hendes egne kollegaer.

[Vært 2] : Det, du nævner her, det er det team – der er to teams, der er tale om.

Der er [Team 2] og [Team 1] – og plejemoren hun er teamleder for [Team 1], i den afdeling, som rent faktisk har tvangsfjernet børnene.

Og teamet samarbejder, deler kontor med det, der hedder [Team 2].

Og det er så dem, der behandler de to børns sag, og også, som du nævner her, fører tilsyn med kommunens plejefamilier, herunder den selvsamme plejemor, som jo er ansat som teamleder.

En ting er, at det jo bliver kritiseret, at det bliver fremlagt af jer eksperter som værende problematisk.

Og det kan være, at det er det mig, der ikke helt præcist forstår.

Hvordan er det helt præcist, at det er ulovligt.

Altså hvad er det helt præcist for en overtrædelse, der er tale om, af lovgivningen?

[Person 3] : Ja, det afhænger lidt af helt konkret, hvilken rolle som medarbejderen har i kontoret.

Min vurdering vil være, at det vil være i strid med forvaltningslovens inhabilitetsregler, fordi den sagsbehandler, der står for at behandle plejemorens sag, hun har en personlig interesse i sagen.

Alternativt så er der en opsamlingsbestemmelse, som ikke sjældent anvendes i forvaltningsloven.

Jeg mener, det er tilfælde, hvor at det vil være omfattet af forvaltningslovens habilitetsregler.

Ja, og det man kort sagt kan sige, det er.

Vi har en plejemor her, som jo gør et samfundsrelevant arbejde, og det er jo sådan set ikke hendes ansvar.

Det er faktisk den sagsbehandler, der håndterer sagen, der har ansvaret, og så vedkommendes chef, og det er jo selvfølgelig deres fælles chef i sidste ende.

Jeg er ikke bekendt med, i hvilket omfang det her sker også i andre kommuner.

Under alle omstændigheder så er det min opfattelse, at det er ulovligt.

Og den måde, man håndterer det her på, det er altså – og det er helt almindeligt, at kommunerne gør det – det er ved, at man lader en afdeling, en tilsvarende afdeling i en anden kommune, stå for den her sagsbehandling.

Og det kan jeg simpelthen ikke forstå, hvorfor man ikke har gjort i det her tilfælde.

[Vært 2] : Nej.

Kan du, altså hvis du nu skal bruge det yderste af din fantasi, altså kan du komme på en grund til, altså et hypotetisk scenarie til, hvorfor man har gjort det?

[Person 3] : Nej, men måske, jeg tror ikke, at man har tænkt ud over boksen på det her og forståeligt nok.

Måske har man tænkt: ”Vi har et konkret problem.

Der er nogen, der skal have en plejefamilie her, og det er man måske bekneb med, og så har vi lige en ved hånden”.

Og der er det bare vigtigt at understrege, at det sagtens kan lade sig gøre, fordi plejeforældre kan være, for sagsbehandlere kan være plejeforældre ligeså vel som alle andre.

Men her er det bare helt almindeligt i sagsbehandling, at når man er i en situation, hvor man har inhabilitet, ja, så overlader man det til en parallel myndighed at gøre det.

Så det er ikke sådan, at det er umuligt, hvis man har nogle ressourcestærke medarbejdere, der har tid til det, så må de gerne være plejeforældre, man skal bare sørge for, at sagsbehandlingen er i orden og i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

[Vært 2] : Hvis jeg nu skal repræsentere Sønderborg Kommunes perspektiv en lille smule, og det skal jeg, kan jeg godt fortælle, da vi desværre ikke er lykkedes med at få et interview med Sønderborg Kommune.

De ønsker simpelthen ikke at stille op til interview om sagen hos os her.

Men den leder af [Team 2] her, som afviser forældrenes ønske om at flytte de her to søstre her, gør det jo fordi – det er i hvert fald det, de skriver her – der er en god tilknytning mellem pigerne og plejeforældrene, herunder altså deres kollega.

Men spørgsmålet er, om det ikke i sidste ende kan skabe endnu større problemer for pigerne at flytte dem, end de problemer, man skaber med, hvad skal man sige, et problem om inhabilitet.

[Person 3] : Det er fuldstændig efter min opfattelse en helt misforstået tilgang fra kommunens side til besvarelse af det spørgsmål, fordi det her handler ikke om, hvor godt børnene har det hos den her plejemor.

Det handler om inhabilitet.

Og der skal de overdrage den sag til en anden kommune.

Og de skal sørge for, at tilsynet med plejeforældrene ikke bliver varetaget af dem selv, når det er deres egen medarbejder.

Så de er ikke i en position, hvor de kan vurdere heller, om børnene har det godt i den familie.

De er inhabile i sagen.

Så det er det første element af det, og selvfølgelig skal børnene ikke fjernes fra de her plejeforældre, hvor de har det godt.

De skal bare sørge for fremadrettet nu, at sagsbehandlingen ikke bliver varetaget af den samme arbejdsplads, hvor den her chef er ansat.

[Vært 2] : Men hvorfor er det egentlig, når vi siger inhabilitet, så taler vi om det principielle, men vi skal prøve at tale om det konkrete.

Vi kan jo se, at forældrene har udtryk deres bekymring over for kommunen, men hvad er det egentlig, man skal være bange for, altså ved at der er det her overlap mellem, at man anbringer nogle børn hos en plejemor, som samtidig er ansat?

Hvis man sidder der som forældre, hvad er det så, man konkret kan være bange for?

[Person 3] : Altså det, der er vigtigt at understrege, det er, at inhabilitetsreglerne de handler om tillid til forvaltningen, og det vil sige, at det er i princippet underordnet, hvad man skal være bange for.

Men selvfølgelig kan man godt – for at besvare det spørgsmål – sige, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en sagsbehandler, som har et dagligt samarbejde eller i hvert fald ofte har et samarbejde med en kollega, skal stå for at føre tilsyn med den kollega, skal stå for at vurdere ansøgninger omkring økonomisk støtte fra ens kollega.

Det er en sammenblanding mellem personlige og økonomiske interesser, som ikke kan lade sig gøre inden for lovens rammer.

Og jeg mener, at det her er et meget klart eksempel på, at det ikke er muligt.

Man kan sagtens være i situationer i kommuner på andre områder, hvor man kan foretage sagsbehandling – også selv om at det er sagsbehandling i kommunerne.

For eksempel hvis man skal have en byggetilladelse eller lignende, så er det ikke nødvendigvis sådan, at det skal overlades til en anden kommune at behandle.

Men det her med anbringelse af børn er en af de mest alvorlige indgreb, som en kommune foretager over for borgeren, og der er det nødvendigt, at sagsbehandlingsreglerne bliver overholdt meget nøje.

[Vært 2] : Så der kunne altså ligge et incitament, fordi der er en økonomisk sammenblanding, fordi man får et honorar, som du også nævner her.

[Person 3] : Ja.

[Vært 2] : Sønderborg Kommune vil ikke direkte oplyse til os noget konkret om plejeforældrenes kontrakt.

Vi har gjort, hvad vi kan her på Radio IIII for at finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om, og det man kan se på Sønderborg Kommunes hjemmeside, der kan man se en model for, hvordan man lønner plejefamilier.

Her er der så nogle forskellige trin for de vederlag man får, alt efter hvilken sværhedsgrad, der ligesom er vurderet, som de anbragte børn kunne vurderes til at have.

For eksempel giver et barn i det, der hedder niveau to, et vederlag per barn på 22.425 kr. om måneden, mens et barn i niveau tre giver et vederlag på over 31.000 kr. Og vi kan ud fra sagens dokumenter se, at plejeforældrene anmoder om at få placeret begge anbragte børn i niveau tre.

Og vi kan også se, at vederlaget bliver hævet op til det her niveau.

Så vi taler altså om lige knap og nap 63.000 kr. om måneden for de her to søstre, som har været anbragt i alt i 2,5 år hos den her plejemor, som samtidig er ansat i familien, og hvor der så løbende er blevet ført tilsyn af hendes kollegaer, som du også er inde på her.

Hvad bør der egentlig ske i den her sag nu, [Person 3]?

[Person 3] : Det er vigtigt, at der er, når der er så store økonomiske beløb i spil, når man har at gøre med plejebørn, og jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at plejemoren selv er ikke et problem som sådan.

Det, der bør ske i den her sag, det er, at ansvaret for den her sag skal overdrages til en anden myndighed, til en kommune, hvor der er en sagsbehandler, der laver det samme, som man gør i Sønderborg Kommune, nemlig fører tilsyn med plejefamilier og i øvrigt varetager sagen.

Og så skal de her konkrete sagsbehandlere, de skal ikke behandle deres kollegas sag.

[Vært 2] : Nej.

[Person 3] : Det er en meget klar ting.

Så det er det, der skal ske.

Og jeg mener, at kommunen de på nuværende tidspunkt handler i strid med forvaltningsloven, og de bør jo vende tilbage og fortælle, at den her sag bliver overdraget til en anden myndighed.

[…]”

RADIO IIII bragte den 7. marts 2025 udsendelsen ” Morgen – Fredag d. 7. marts kl.

9-10 ” på radio4.dk.

Af programteksten til den påklagede udsendelse fremgår blandt andet

”(14:00): Plejemor opsiger kontrakt efter medieinteresse: “Et svigt over for børnene”.

Medvirkende: [Journalist 1], journalist på Radio IIII Undersøger.

[…]

Værter: [Vært 3] & [Vært 2].

”

Af den påklagede udsendelse, som har en varighed på ca. 55 minutter, fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 14:14-18.50]

” [Vært 2] : Sønderborg Kommune har nemlig tvangsfjernet to børn og anbragt dem hos en ansat i selvsamme afdeling, som tvangsfjernede børnene, og det kan vi fortælle her til morgen på Radio IIII.

Og det får kritik fra en række eksperter, blandt andet [Person 3], der er professor i forvaltningsret på [Universitet 1].

[Der afspilles lydklip fra interviews med [Person 3] og [Person 5]]

[Person 3] : Jeg mener, at det her det er i strid med forvaltningsloven.

Og den her sag den skulle ikke være håndteret i den afdeling, hvor plejemoren selv er ansat.

Den skulle have været flyttet til en anden kommune.

[Vært 2] : Så er der også [Person 5], der er advokat, der har ført flere socialsager mod myndighederne, der siger således

[Person 5] : Kan hun være plejemor for nogle af de børn, de fjerner?

Nej.

Nej nej.

Det kan hun selvfølgelig ikke.

[Vært 2] : Altså ret klar i mælet fra begge.

Der er flere eksperter, der udtaler sig i vores artikel.

Det, vi kan tilføje til historien her, det er, at de to søstre i begyndelsen af året endte på et børnehjem, for plejeforældrene, som det hele drejer sig om i den her historie, de har nemlig opsagt kontrakten.

[Journalist 1], du er en af journalister bag den her historie, velkommen til studiet.

[Journalist 1] : Godmorgen.

[Vært 2] : Hvorfor har plejeforældrene opsagt kontrakten?

[Journalist 1] : Jamen helt kort, kan man sige, noget af det første, vi har interesseret os for, er jo plejemorens rolle i det her, for det er også noget, der springer i øjnene for nogen, der ikke er forvaltningsretlige eksperter, det er også noget, der har fyldt meget for forældrene.

Altså de biologiske forældre til de her to børn, ikke.

Men vi har haft en korrespondance med kommunen, hvor vi har spurgt ind til det her, hvad har de gjort for at sikre sig.

Det er nogle meget nøgterne spørgsmål.

Hvordan har de sikret sig hvem, der kører sagen, ikke er inhabile, hvordan de har sikret sig, at der ikke opstår inhabilitet i det her.

Og der er der ligesom et forløb, hvor vi forsøger at få nogle svar fra Sønderborg Kommune.

Og Sønderborg Kommune, de svarer os så, og nu vil jeg så citere en del af det i hvert fald: ”Kommunen har besluttet ikke længere at placere anbragte børn hos ansatte i afdelingen, men de har ikke skrevet det ind i den her konkrete sag, fordi kommunen vurderede”.

Nu citerer jeg direkte: ”At den eventuelle flytning vil påvirke deres – altså det er de her to børns – trivsel og udvikling negativt”.

Mindre end en uge senere kan vi så se i de her dokumenter, som vi har adgang til, opsiger plejeforældrene kontrakten, og her skriver de, at forældrene – det er altså de biologiske forældre – har flere gange givet udtryk for, at de ikke ønsker, at pigerne bor hos os, og efter deres seneste udspil med medierne kan vi nu ikke længere se, at det er gavnligt at gå i dialog om dette, da de fortsat har et ønske om, at pigerne flyttes.

Det uddyber de også over for Socialtilsyn Syd, som er en andet tilsynsmyndighed på det her område.

Så det har ligesom været en medvirkende årsag, at nu begynder medierne også at kigge på det her, nu er det ikke bare forældrene, der er utilfredse.

Og det skal også lige nævnes, uden at gå for meget i detaljer, de har jo været anbragt i der i over 2,5 år, og det har været et betændt forløb.

Og en af de helt vigtige årsager til det her, for forældrene har problematiseret, at hun både er ansat i kommunen, i afdelingen og er plejemor.

Så det har også været medvirkende.

[Vært 2] : De biologiske forældre har henvendt sig til kommunen og direkte til borgmesteren, forstår jeg, med deres bekymringer om de her forhold.

[Journalist 1] : Ja, altså der har været, det har flere gange været rejst som spørgsmål.

De biologiske forældre har også bedt direkte om at få en ny plejefamilie, men det blev afvist med samme begrundelse, som kommunen gav over for os – det her med at jamen der er en god tilknytning.

Og som vi kommer til senere i det her interview skift i sådan nogle anbringelsessager er problematiske for børn.

[Vært 2] : Når man så nu ved de to ting, altså at der er – ifølge kommunens egne ord – en god tilknytning altså fra pigerne, de to anbragte søstre, til plejefamilien, altså hvor meget ved vi om, altså hvorfor de så egentlig, altså når man hører det, så tænker man, hvorfor ville man så opsige den kontrakt?

[Journalist 1] : Jamen det er det her med, at vi begynder at kigge på det, det bliver ligesom det, der får den berømte dråbe til at flyde bægeret over, hvis man skal ud i det her.

Altså for eksempel Socialtilsyn Syd, hvis vi skal vende tilbage til noget, så siger de, de uddyber, at medieinteressen og det forhold, citat, at ”plejemors privatliv” – eller de kalder hende selvfølgelig ikke plejemor, de kalder hende hendes navn, men at plejemorens privatliv ”og arbejde ikke kan adskilles, som hun ønsker, er medvirkende til, at de har valgt at opsige opgaven”.

Og det er så her, at vi har nogle eksperter, der kommer ind og siger, jamen prøv at hør, det her er jo problematisk, de skulle aldrig være placeret der, og kommunen skulle have stoppet det inden.

Og hvis de endelig skulle placeres der, så var der en anden kommune, der skulle have stået for sagsbehandlingen.

”

RADIO IIII bragte den 7. marts 2025 udsendelsen ” #1 Drop Ultra Nyt of kriminelle influencere ” i programserien ” Eftermiddag ” på radio4.dk.

Af den påklagede udsendelse, som har en varighed på ca. 55 minutter, fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 01:32-07:11]

” Vært 1 : Men nu til noget helt andet, nemlig historien om, at Sønderborg Kommune de tvangsfjernede to søstre og placerede dem hos en ansat i den afdeling, som også fjernede børnene.

Det kan vi i dag fortælle her på Radio IIII, og det møder kritik fra flere eksperter.

[Der afspilles lydklip fra interview med [Person 3], [Person 4] og [Person 5]]

[Person 3] : Jeg mener, at det her det er i strid med forvaltningsloven.

Og den her sag den skulle ikke være håndteret i den afdeling, hvor plejemoren selv er ansat.

Den skulle have været flyttet til en anden kommune.

[Person 4] : Jeg kan slet ikke fatte, hvordan man anbringer hos en leder i en afdeling, hvor børnene bliver anbragt fra.

Jeg forstår det ikke.

[Person 5] : Kan hun være plejemor for nogle af de børn, de fjerner?

Nej.

Nej nej.

Det kan hun selvfølgelig ikke.

Vært 1 : ”Hold da op” tænker man, når man hører eksperterne her.

Det er sådan, at plejeforældrene de opsagde i december kontrakten her, og de to piger er nu flyttet på børnehjem.

Plejeforældrene begrundede blandt andet opsigelsen med, at de biologiske forældre var gået til medierne, men begrundelsen om medieinteresse møder kritik fra juridisk konsulent med mere end 30 års erfaring fra børneområdet, [Person 4].

[Der afspilles et lydklip fra et interview med [Person 4]]

[Person 4] : Hun skulle om nogen vide, hvad det her betyder for børn at blive flyttet rundt, når hun har været ansat og er ansat som leder i sådan en kommune der, ikke.

Så det her med at komme og sige, at nu vil vi gerne være fri, det i sig selv det er jo et svigt over for børnene.

De bliver valgt fra igen, igen, igen de her børn.

Så det siger jo ikke noget godt om hendes forståelse af situationen.

Vært 1 : Og dermed har de to piger været anbragt fire forskellige steder på lidt over tre år.

Og mange skift under en anbringelse skader helt generelt anbragte børns trivsel, det siger [Person 6], adjungeret professor ved [Universitet 2].

[Der afspilles et lydklip fra et interview med [Person 6]]

[Person 6] : Rigtig mange børn oplever både et, to og tre og fire og endda en lille andel endnu flere skift i anbringelser.

Det betyder jo, at de bliver ekstremt rodløse, og det påvirker, viser forskning, i den grad deres, kan man sige, normaludvikling og deres selvforståelser og deres selvværd, at så mange har sagt nej til dem undervejs.

Vært 1 : Og nu kommer vi til det seneste nye, nemlig at vi her på Radio IIII kan fortælle, at Sønderborg Kommune ikke fortalte, hvor plejemoren var ansat, da plejemoren og hendes mand skulle godkendes som plejefamilie.

Det viser kommunens ansøgning til Socialtilsyn Syd, som vi har fået aktindsigt i.

[Journalist 1], du er en af journalisterne bag den her historie.

Du står ved siden af os nu.

Kan du fortælle, hvad kommunen skriver i ansøgningen?

[Journalist 1] : Jamen helt kort kan man jo sige, at de beskriver faktisk hendes job, og hvad hun laver til hverdag.

Men hvis jeg skal blive helt specifik, så skriver de, at plejemoren hun er uddannet socialrådgiver, og hun arbejder til dagligt med socialt udsatte børn og familier.

Den her stabschef, som sender den her ansøgning, skriver også, at hun har et indgående kendskab til børn med særlige behov og anbragte børn generelt, ligesom hun har stor viden og erfaring i forhold til samarbejdet med institutionen, Børnehus Syd, familieplejekonsulenter, PPR og lignende.

Så som sagt de beskriver faktisk hendes job, men det, de ikke gør, kommunen her, det er, at de skriver ikke, at plejemor arbejder i den afdeling, som behandler den her sag, altså den her anbringelsessag, og har indstillet til, at de her piger skulle anbringes.

Det er selvfølgelig noget, vi har spurgt Sønderborg Kommune om – hvorfor undlader I at fortælle det her.

Og vi har spurgt dem direkte, hvorfor de ikke gjorde socialtilsynet opmærksomme på plejemorens ansættelse.

Og så har vi også spurgt direkte, om de senere i forløbet på et eller andet tidspunkt har sagt;

”Hey, i øvrigt plejemor er jo også ansat i den afdeling”.

Og ingen af delene har de ønsket at svare på.

Vært 1 : Du kan også fortælle mig, at professor i forvaltningsret, [Person 3], han mener, at det er et problem, at kommunen de ikke gør opmærksom på plejemorens ansættelse.

Vi tager lige en lydbid her.

[Der afspilles et lydklip fra et interview med [Person 3]]

[Person 3] : Som udgangspunkt må vi gå ud fra, at de ikke har fået det af vide, når det ikke står i ansøgningen.

Det, mener jeg, som sådan er et problem.

Socialtilsynet bør i sådan et tilfælde efter min opfattelse så også netop råde kommunen til at sige, at de ikke selv forestår tilsynet, men at de overlader det til en anden kommune.

Vært 1 : Ja, altså det, han siger, det er, at hele sagsbehandlingen den skulle have været flyttet til en anden kommune.

Og [Person 4], som vi hørte tidligere, hun kaldte situationen frygtelig relevant, og hun siger videre.

[Der afspilles et lydklip fra et interview med [Person 4]]

[Person 4] : Ja, jeg kan slet ikke forstå, hvordan man undlader at skrive det.

Vært 1 : Men [Journalist 1], hvorfor er det vigtigt, at den her oplysning den ikke blev givet til socialtilsynet?

[Journalist 1] : Men der tror jeg, at man skal se på det store billede.

Der hørte vi også de andre eksperter sige før, at det er det her med, at mange skift eller skift i det hele taget for anbragte børn, det kan resultere i alvorlige konsekvenser.

Det har vi lige hørt [Person 6] sige også.

Så spørgsmålet er, om den her situation, som de her piger nu står i, hvor de igen har haft et skift, kunne den have været undgået, hvis kommunen havde valgt en anden plejefamilie, eller havde fortalt Socialtilsyn Syd;

”Hey, det kan være der er et problem her, plejemor er ansat i den afdeling, som også har tvangsfjernet børnene, det vil vi bare lige fortælle jer”.

For så kunne socialtilsynet have ageret på det og eventuelt have sagt, hvis man skal tage det, [Person 3] siger, at det var en anden kommune, der skulle have stået for sagsbehandlingen, fordi så var der jo heller ikke noget problem ifølge eksperterne.

Og det er det, der ligesom gør, at det er vigtigt, at de har undladt at dele den her oplysning.

”

Øvrige oplysninger

RADIO IIII har til Pressenævnet indsendt kopi af to notater af henholdsvis den 18. oktober 2022 og den 25. november 2022 fra Sønderborg Kommune om forhøjelse af honoreringsniveau.

Af notaterne fremgår blandt andet

”Brev til plejeforældrene

Ut.

Har d.d. sendt nedenstående besked til plejefamilien med [bortredigeret, Pressenævnet ].

Hej [bortredigeret, Pressenævnet ] og [bortredigeret, Pressenævnet ]

I har ønsket drøftelse af jeres honorering med et ønske om honorering for begge børn.

Jeg har videresendt jeres ønske om drøftelse videre til myndighedsleder [Afdelingschef], da det ligger uden for mit beslutningsområde.

[…]”

og

”Db forhøjet vederlag til plejefar fra niveau 2 til 3 pr. 01.12.22 jf. advis.

[…]”

Sønderborg Kommune har til Pressenævnet indsendt kopi af en korrespondance, som kommunen via mail havde med Haderslev Kommune om en mellemkommunal underretning i perioden fra den 11. til den 23. oktober 2024.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

”Kære [Person 7].

Jeg henvender mig til dig, da jeg bliver ny børn og underrådgiver for [bortredigeret, Pressenævnet ].

I har sendt en mellemkommunal underretning på.

Jeg kan forstå., at I vurderer sagen som kompleks og derfor vil det give fint mening, hvis vi kan holde et overleveringsmøde, gerne telefonisk [Der er indsat en smilende emoji, Pressenævnet ]

[…]

Med venlig hilsen

[Stillingsbetegnelse 1]

Haderslev Kommune

[…]”

Sønderborg Kommune besvarede samme dag mailen med følgende

”Kære [bortredigeret, Pressenævnet ]

Tak for at vende tilbage.

[Der er indsat en smilende emoji, Pressenævnet ]

Det er korrekt, at vi gerne vil i dialog med jer, da der er dele i sagen, der gør den kompleks.

Kan vi evt.

afholde et Teams-møde i det tidsrum, du foreslår, så jeg kan få rådgiver [bortredigeret, Pressenævnet ] med i dialogen – særligt når du ønsker det som et overleveringsmøde?

Book os gerne og ellers kan vi starte med et telefonmøde mellem dig og mig, hvor jeg kan give dig en indføring i kompleksiteten.

Venlig hilsen

Sønderborg Kommune

[Afdeling 1]

[Person 7]

[…]”

Den 23. oktober 2024 besvarede Haderslev Kommune mailen med følgende

”Kære [Person 7].

Tak for en god snak i går – jeg har nu drøftet sagen omkring [bortredigeret, Pressenævnet ] med min faglige leder [Person 11], og hun er meget åben over for et samarbejde med Sønderborg.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] vil kontakte dig for en drøftelse.

Med venlig hilsen

[Stillingsbetegnelse 1]

Haderslev Kommune

[…]”

Sønderborg Kommune har endvidere indsendt kopi af en korrespondance, som kommunen havde via mail med [Journalist 1] i perioden fra den 28. november 2024 til den 17. februar 2025 vedrørende fremsendelse af en partsindsigt.

[Journalist 1] sendte i den forbindelse følgende mail til Sønderborg Kommune den 28. november 2024

”Kære [Person 8]

Jeg har noteret mig, at det er i dag, torsdag, at vi modtager den nye partsindsigt/aktindsigt.

Den kan på samme måde som sidst fremsendes til RADIO IIII’s CVR-nummer: 40447482

Mvh.

[Journalist 1]

Nyhedsredaktør (Undersøger og Morgen)

[…]

[Mailadresse]

RADIO IIII

[…]”

RADIO IIII og Sønderborg Kommune har desuden indsendt kopi af Sønderborg Kommunes svar af 6. december 2024 på [Journalist 1]s henvendelse af 2. december 2024.

Af svaret fremgår blandt andet

”Kære [Journalist 1]

Hermed besvarelse på din henvendelse af den 2. december 2024.

Vi kan indledningsvist oplyse dig om, at vi svarer dig på spørgsmål som partsrepræsentant i sagen, og ikke som en udtalelse til Radio IIII, da vi ikke udtaler os om konkrete sager.

Hvis Radio IIII på et senere tidspunkt laver en udsendelse, hvor Sønderborg Kommune ønskes interviewet, så bedes Radio IIII henvende sig konkret om dette.

I Sønderborg Kommune vurderer vi naturligvis habilitet, især når der er tale om medarbejdere i samme forvaltning/afdeling.

Vi vil samtidig gerne fastslå, at vores fokus er at sikre pigernes trivsel og udvikling og at sagsbehandlingen foretages på professionel vis i tråd med andre af forvaltningens sager.

Spørgsmål

[…]

Vi kan desuden oplyse, at [Afdeling 2] i januar 2023 har besluttet, at det ikke er muligt at være ansat i [Afdeling 3] samtidig med at være ansat som plejeforælder i anbringelsessager, der behandles i afdelingen.

Beslutningen er truffet ud fra et forebyggende perspektiv i forhold til at imødekomme tvister og mistanke om habilitet i anbringelsessager.

Vi har i forbindelse med den konkrete sag vurderet, at pigernes behov tilgodeses i nuværende plejefamilie og at en eventuel flytning vil påvirke deres trivsel og udvikling negativt.

Vi er i den konkrete sag desuden været i dialog med Haderslev Kommune, hvor forældrene har bopæl, om at overtage handleforpligtigelsen i forhold til pigernes anbringelsessag, for netop at imødekomme, at der kan opstå mistanke om inhabilitet i sagen.

[…]

Idet vi, på din henvendelse forstår, at du ønsker en revurdering af afgørelserne, anser vi henvendelsen som en klage.

Vi vil derfor gennemgå afgørelserne og revurderer hvor der lovgivningsmæssigt er pligt til dette og efter gældende lovgivningsmæssige frister.

Hvis vi ikke kan behandle klagerne inden for den lovgivningsmæssige bestemte frist, vil du modtage besked om dette.

Du vil modtage særskilte skrivelser på klagerne.

Venlig hilsen

[Afdelingschef]

[Stillingsbetegnelse 2]

[…]”

RADIO IIII og Sønderborg Kommune har endvidere indsendt kopi af et referat fra et opfølgningsmøde afholdt den 4. februar 2025 med børnenes biologiske forældre vedrørende børnenes flytning fra deres plejefamilie og forældrenes samvær med pigerne.

Af referatet fremgår blandt andet

”[…]

Rådgiver orienterer om, at forældrene har givet fuldmagt til [Journalist 1], som er journalist ved Radio 4.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] fortæller, at han har bedt chefen for [Afdeling 2] undersøge sagen, fordi plejefamilien så bekymringer som tidligere plejefamilie ikke gav udtryk for.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] fortæller, at han ikke forstår hvorfor [bortredigeret, Pressenævnet ] ikke udviste den adfærd ved den første plejefamilie.

Rådgiver orienterer om, at rådgiver ikke kan svare på det.

Rådgiver orienterer om, at forældrene har givet fuldmagt til [Journalist 1], som er journalist ved Radio 4.

Fuldmagten og partsindsigten er givet til fuldmagt 'alle sager, referater, dokumenter, notater, afhøringsrapporter og lignende, som blandt andet Sønderborg Kommune, Haderslev Kommune, Ankestyrelsen, Syd- oq Sønderjyllands Politi og andre relevante myndigheder måtte være i besiddelse af vedr.

jeres døtre.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] siger "ja præcis".

Hvis der foreligger korrespondance mellem relevante myndigheder, så giver I ligeledes [Journalist 1] fuldmagt til at få partsindsigt i sådan korrespondance'.

Er dette korrekt?

Forældrene nikker begge og siger "ja".

Vi har tolket jeres fuldmagt sådan, at den også omfatter uddybende spørgsmål.

Det har imidlertid udviklet sig til at være meget omfangsrigt og dækker mange forskellige områder for pigerne.

Skal fuldmagten fremadrettet fortsat gælde for alle spørgsmål og indhentelse af oplysninger, som [Journalist 1] måtte stille?

[Bortredigeret, Pressenævnet ] fortæller, at han ikke vil misforstås.

Rådgiver orienterer om, at spørgsmålene stilles i forhold til at få afdækket hvad fuldmagten gælder.

Adspurgt om fuldmagten fremadrettet fortsat gælder for alle spørgsmål og indhentelse af oplysninger, som [Journalist 1] måtte stille siger [bortredigeret, Pressenævnet ] "ja".

Sønderborg kommune har gjort [Journalist 1] opmærksom på, at vi svarer ham som part i sagen og ikke Radio 4.

[Journalist 1] oplyser os om, at alle svar/oplysninger der er fremsendt, kan han bruge i fremtidige radioudsendelser.

Er I orienteret om dette og indforstået hermed?

siger "ja".

[Bortredigeret, Pressenævnet ] fortæller, at han bliver inviteret i fjernsynet for at tale om sagen.

Han fortæller, at han gerne vil betale en høj for at få hans piger tilbage.

Adspurgt om [bortredigeret, Pressenævnet ] er orienteret og indforstået, fortæller hun, at hun er enig med [bortredigeret, Pressenævnet ].

Hun fortæller, at det er hendes sidste chance for at få hendes piger tilbage.

Hun fortæller, at hun har brug for at få hendes piger tilbage og mangler et ordentligt svar fra rådgiver.

Dette i forhold til, at [bortredigeret, Pressenævnet ] mangler svar på, hvorfor rådgiver bliver ved med at beholde pigerne.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] fortæller, at politiet har undersøgt sagen, men at rådgiver bliver ved med at beholde pigerne.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] fortæller, at de har bedt om at få pigerne tilbage.

Hun fortæller, at hun ikke har noget imod, hvis der skulle flytte nogen hjem til dem – bare pigerne kommer hjem.

Er der andre, som I har givet fuldmagt?

[Bortredigeret, Pressenævnet ] siger ”nej”.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] fortæller, at de også har givet til en anden på Radio 4.

Hvem af disse personer, skal have fuldmagten, idet I ikke kan være repræsenteret af flere omkring samme forhold?

[Bortredigeret, Pressenævnet ] fortæller, at det er [Journalist 1] der har fuldmagten.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] nikker til det.

[Bortredigeret, Pressenævnet ] fortæller, at han har sat sagen i bero ved [Journalist 1], idet der skulle træffes afgørelse om hjemgivelse.

Han fortæller, at han i dag kan se, at der ikke sker nogen udvikling i sagen, hvorfor han vil starte sagen op igen.

Han fortæller, de har givet fuldmagt til Radio 4 fordi, de har forsøgt ved børne og unge-udvalget, Ankestyrelsen og Retten at få deres piger tilbage.

Han fortæller, at der ikke er nogen der lytter til, at tidligere plejemor har kidnappet pigerne.

[…]”

Sønderborg Kommune har herudover indsendt kopi af Ankestyrelsens afgørelse af 14. februar 2025 i RADIO IIIIs klagesag vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om aktindsigt, hvor mediet blandt andet ikke havde fået aktindsigt i hele dokumenter om plejeforældrenes ansættelsesforhold.

Af afgørelsen fremgår blandt andet

”[…]

Ankestyrelsen vurderer ligesom kommunen, at dokumenterne om aftaler i forbindelse med plejekontrakt vedr.

januar 2022 samt mail fra tidligere plejefar af den 13. december 2021 ikke er en del af [Person 9] og [Person 10]s sag.

Vi vurderer derfor ligesom kommunen, at I ikke er part i sagen, hvorfor I ikke har ret til aktindsigt i dokumenterne efter forvaltningsloven.

Vi vurderer ligesom kommunen heller ikke, at I har ret til aktindsigt i dokumenterne efter reglerne i offentlighedslovens §§ 7, stk. 1 og 30, nr. 1.

[…]”

Sønderborg Kommune har endvidere indsendt kopi af deres svar af 14. marts 2025 på [Journalist 1]s henvendelse af 5. februar 2025.

Af svaret fremgår blandt andet

” Vedr.

: spørgsmål.

Du har af forældrene fået fuldmagt til at modtage aktindsigt i sagerne.

Du betragtes og besvares derfor som part i sagen.

Vi har i vores besvarelse den 14. februar forespurgt dig, om du stiller dine spørgsmål som journalist eller som partsrepræsentant.

Du modtager som udgangspunkt dokumenterne som partsrepræsentant, da de sager, som dokumenterne indgår i, er fortrolige.

Du vil derfor ikke kunne få dokumenterne udleveret, hvis du ikke repræsenterede forældrene, som kan få indsigt i sagerne i kraft af deres forældremyndighed.

Reglerne om aktindsigt er lovfæstet, og vi skal træffe afgørelser om de dokumenter, du begærer indsigt i.

Dine anmodninger afføder egne aktindsigtssager med de rettigheder, som fremgår af reglerne herom.

Du oplyser den 24. februar 2025, at du stiller spørgsmålene som journalist på RADIO IIII med fuldmagt fra forældrene.

Vi forstår dit svar som, at du spørger ind til sagerne som partsrepræsentant.

Sondringen er vigtig, da vi som partsrepræsentant kan svare dig ud fra sagerne, og vi kan videregive og omtale fortrolige forhold.

Som udenforstående måtte vi ikke drøfte sagerne med dig, da dette ville udgøre et brud på vores tavshedspligt.

Spørger og modtager du svar som partsrepræsentant, så vil vi som udgangspunkt ikke kommentere i, hvordan du bruger de oplysninger, du kommer i besiddelse af.

Det må være et forhold mellem dig og parterne.

Vores svar er derfor også til dig som partsrepræsentant, og ikke udarbejdet med henblik på, at vi udtaler os til dit brug af citater.

Det kan dog ikke udelukkes, at der kan opstå en situation, hvor du som partsrepræsentant er uegnet til at varetage parternes interesser eller måske direkte vil kunne skade parterne.

Vi gør opmærksomme på, at du modtager følsomme og fortrolige om børn, som skal behandles med omhu og eftertanke.

Vi er derfor nødt til at være opmærksom på, om din ageren kan skade de børn, som sagerne drejer sig om.

Vi kan henvise til Vejledning om forvaltningsloven, pkt. 44.

[…]”

Sønderborg Kommune og RADIO IIII har herudover indsendt følgende dokumenter

Sønderborg Kommunes klage er modtaget i Pressenævnet den 14. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 Sønderborg Kommunes synspunkter

Sønderborg Kommune har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet

” Baggrund

Journalist [Journalist 1] har fuldmagt som partsrepræsentant i en børnesag i Sønderborg Kommune, hvor han har søgt om aktindsigt i sagen og har langt de fleste akter.

Han arbejder på Radio IIII, men alle akter er sendt til [Journalist 1] som partsrepræsentant men ikke til mediet Radio IIII.

Sønderborg Kommune har tavshedspligt og må ikke videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger i konkrete personsager, og derfor udtaler vi os som udgangspunkt ikke i personsager, hvilket også gælder vores medarbejdere.

Vi har en særlig forpligtigelse, når der er tale om børn og unge.

Det henholder Sønderborg Kommune sig også til i den konkrete sag.

Klagepunkter på udsendelserne

Helt overordnet anfægter vi, at Radio IIII siger og skriver, at ”Sønderborg kommune har oplyst til Radio IIII”.

Svar: Det har vi ikke, fordi vi ikke udtaler os i personsagen.

Sønderborg Kommune har svaret partsrepræsentanten, men ikke Radio IIII.

Den 6.12.2024 skrev vi følgende til journalist [Journalist 1] fra Radio IIII: ”hermed besvarelse på din henvendelse af den 2. december 2024.

Vi kan indledningsvist oplyse dig om, at vi svarer dig på spørgsmål som partsrepræsentant i sagen, og ikke som en udtalelse til Radio IIII, da vi ikke udtaler os om konkrete sager.

Hvis Radio IIII på et senere tidspunkt laver en udsendelse, hvor Sønderborg Kommune ønskes interviewet, så bedes Radio IIII henvende sig konkret om dette.

”

I Radio IIII’s udsendelser fredag den 7. marts 2025 fremsætter mediet en del påstande, hvor de efter vores mening tilbageholder oplysninger, som de via [Journalist 1] aktindsigt er vidende om.

Det betyder, at eksperterne i udsendelsen udtaler sig på et ikke fuldt oplyst grundlag

1: Radio IIII skriver i [den påklagede artikel], at ”Sønderborg Kommune ønsker ikke at svare på spørgsmål til sagen, men har tidligere oplyst til RADIO IIII, at relationen ikke udgør et problem.

Vi har sikret at selve sagsbehandlingen i pigernes anbringelsessag, herunder afgørelser og faglige vurderinger ikke foretages af medarbejdere ansat i [Team 1], ligesom der ikke refereres til eller sparres med medarbejdere i eller leder af [Team 1], skriver kommunen i et svar”.

Svar: Sønderborg Kommune har ikke udtalt sig til Radio IIII, men har svaret partsrepræsentanten.

2: Radio IIII fremfører kritik af, at Sønderborg Kommune ikke har overdraget sagen til en anden kommune.

Svar: Som det også fremgår af aktindsigten, så har Sønderborg Kommune også – uden held - forsøgt at overdrage sagen til anden kommune samt haft en ekstern rådgiver på sagen.

3: Radio IIII fremfører, at plejefamilien anmoder om at få placeret begge anbragte børn på niveau 3, og vi kan også se, at vederlaget bliver hævet op til det her niveau, så vi taler lige knap og nap om 63.000 kr. om måneden.

Dette beløb er sammenlagt for begge piger, hvorfor eksperten også udtaler sig ud fra det .

Svar: Ved at lægge til at grund at anmodningen på begge børn blev imødekommet, drager Radio IIII en konklusion, som ikke er underbygget af aktindsigten/sagens dokumenter.

Radio IIII giver dermed forkerte oplysninger, som eksperten så udtaler sig på baggrund af.

Klage over arbejdsmetoder

Samtidig klager Sønderborg Kommune over Radio IIII’s journalisters arbejdsmetoder over for vores medarbejdere i børnesagen.

Baggrunden er, at Sønderborg Kommune har tavshedspligt og må ikke videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger i konkrete personsager, og derfor udtaler vi os som udgangspunkt ikke i personsager, hvilket også gælder vores medarbejdere.

Mindst syv af vores medarbejdere har oplevet, at de bliver kontakt af journalister fra Radio IIII, som ikke respekterer, når de pågældende medarbejdere klart afviser at tale med dem pga.

deres tavshedspligt i personsager, og hvor medarbejderne henviser til en chef eller kommunikationsafdelingen i Sønderborg Kommune.

På trods af dette fortsætter journalisterne med at kontakte dem - også via private telefonnumre og deres private sociale medier for at få de pågældende til at udtale sig i strid med deres tavshedspligt.

Nogle gange med en ordlyd som vores medarbejdere opfatter som en trussel fx ”nu får vi se om ikke vi ikke kommer til at tale sammen igen”.

Både arbejdsmetoden og tonen over for vores medarbejdere er helt klart en tilsidesættelse af god presseskik.

[Journalist 1] fra Radio IIII har fuldmagt som partsrepræsentant i børnesagen, og denne fuldmagt gælder ikke for øvrige.

Alligevel har journalist [Journalist 2] fra Radio 4 henvendt sig til flere af vores medarbejdere med påstand om, at han har fuldmagt i sagen og siger til vores medarbejdere, at ”jeg har forældrenes samtykke til, at du må udtale dig”.

Det er ikke korrekt, når Journalist [Journalist 2] påstår, at han har samme fuldmagt som journalist [Journalist 1] fra Radio IIII, og vi finder det meget problematisk, at journalist [Journalist 2] bruger den form for vildledning over for vores medarbejdere.

Det er efter vores mening en grov tilsidesættelse af god presseskik.

Hertil kommer, at det følger af Ombudsmandens udtalelse FOB1999.

68, at man som det helt klare udgangspunkt kun kan lade sig repræsentere af én person, med mindre der er hjemmel til andet eller helt særlige forhold gør sig gældende.

Der er ikke i den konkrete sags forhold, der kan begrunde at flere personer kan få fuldmagt til at repræsentere forældrene i sagen.

Dette er fuldmagtshaver [Journalist 1] gjort bekendt med den 27. januar 2025, men fastholder uanset at også [Journalist 2] har en fuldmagt, som Radio IIII dog endnu ikke har ønsket at fremvise.

”

Sønderborg Kommune har som svar på RADIO IIIIs udtalelser af den 8. april 2025 anført blandt andet

”[…]

Vi mener fortsat, at Radio IIII i flere tilfælde har overtrådt god presseskik.

Det drejer sig både om Radios IIII’s brug af vurderinger, antagelser og ikke mindst sprogbrugen.

Det gælder især, når mediet kalder det en kritisabel anbringelse, så er vi nødt til at henholde os til, at både Ankestyrelsen samt Retten har stadfæstet afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet i den konkrete sag.

[…]

1: Sønderborg Kommune har ikke udtalt sig til Radio IIII, men har svaret partsrepræsentanten

Sønderborg Kommune har som alle andre myndigheder tavshedspligt og må ikke videregive fortrolige og personfølsomme oplysninger om vores sager.

I sager om anbringelse af børn og unge har vi en særlig opmærksomhed på at beskytte og varetage barnets behov og interesser.

Vi læner os dermed meget tæt op ad Ankestyrelsens principper om udtalelser i personsager

[Der er indsat et link til siden ”Hvornår udtaler vi os i personsager?

” på ast.dk, Pressenævnet ]

Derfor har Sønderborg Kommune kontinuerligt gjort opmærksom på, at vi svarer [Journalist 1] som partsrepræsentant.

Allerede første gang, han henvender sig med en lang række spørgsmål efter modtagelse af sagsakter, gør vi det tydeligt, at vi svarer ham som partsrepræsentant, […], brev den 6.12.

Det kan man blandt andet også se i svar af 14.3 2025 – […] – brev.

Samtidig gør vi ham opmærksom på, at hvis han ønsker evt.

udtalelser fra Sønderborg Kommune, så skal han henvende sig konkret om dette.

Radio IIII oplyser også i sin skrivelse, at ’Kommunen har fremsendt dokumenter og svar til [Journalist 1]s @radio4-mail eller RADIO IIII’s e-Boks via CVR-nummer.

Hertil kan Sønderborg Kommune oplyse, at det følger af offentlighedsloven § 40, at kommunen i udgangspunktet er forpligtet til at udlevere oplysninger i den form, som anmoder ønsker det.

Heri ligger også, at anmoder kan henvise til en given e-mail eller lignende, som oplysningerne kan sendes til.

I den forbindelse er det selvfølgelig fortsat gældende, at såfremt der er tale om tavshedsbelagte oplysninger, skal de kunne sendes sikkert.

[Journalist 1] har bl.a. anmodet om, at dokumenterne blev fremsendt til hhv.

hans radio-4-mail ligesom visse dokumenter er fremsendt til Radio IIII’s e-Boks af hensyn til de tavshedsbelagte oplysninger og efter [Journalist 1]s anmodning.

Desuden gør han tydeligt opmærksom på, at vi ikke må sende materiale om sagen til hans private e-Boks – […], mail det 17.2 2025 samt 4.4 2025.

Sønderborg Kommune har dog tydeligt gjort opmærksom på, at oplysningerne er fremsendt til [Journalist 1] i hans funktion som partsrepræsentant.

2: Overdragelse af sagen til anden kommune samt ekstern rådgiver på sagen.

Da partsrepræsentanten spørger til, hvem der har været ekstern rådgiver, så svarer Sønderborg Kommune på dette og hvilken periode, hun har været ansat i – […] brev.

Forsøget på overdragelse til den anden kommune sker efter knap 2,5 års anbringelse.

Det er faktuelt forkert, at børnene har været anbragt ved samme plejemor i hele perioden, som Radio IIII hævder flere gang.

Første del af anbringelsen er de anbragt hos en anden plejefamilie, hvilket også fremgår af sagsakterne.

Som det fremgår af aktindsigten, så kan man se, at Sønderborg Kommune har været i dialog med Haderslev Kommune om at overdrage sagen den 11. oktober 2024 – […] mail.

Som det fremgår af både aktindsigten og et svar til partsrepræsentanten den 6.12.

2024 […], så er Sønderborg Kommune opmærksomme på, at en ansat i [Afdeling 2] – leder af [Team 1] - samtidig er plejemor i den konkrete sag.

Sagen behandles derfor af medarbejdere i vores børneteam, og hun er derfor ikke en del af sagsbehandlingen i anbringelsessagen.

Samtidig er ledelsesansvaret lagt hos myndighedsleder [Person 7], således at rådgiveren på sagen referer direkte til en anden myndighedsleder i en anden afdeling.

3: Forkerte oplysninger

Hverken [Stillingsbetegnelse 2], [Afdelingschef], den socialfaglige konsulent eller plejemor, som alle modtog forelæggelsen, modsagde sig dette.

Det er stadig en antagelse.

Det er mediets valg og ansvar at de lægger til grund, at det drejer sig om begge børn, når de laver deres udregninger om plejefamiliens vederlag.

Ved at forelægge os oplysninger, som vi enten skal verificere eller afkræfte forsøger RADIO IIII at presse Sønderborg Kommune til at omgå dette og dermed udtale sig om tavshedsbelagte oplysninger.

Og vi har - som tidligere skrevet - tavshedspligt.

Sønderborg Kommune har kontinuerligt oplyst, at vi ikke kan udtale os til RADIO IIII, da der er tale om personfølsomme oplysninger.

Samtidig har Ankestyrelsens stadfæstet, at vi ikke må udlevere de ønskede oplysninger om plejefamiliens ansættelse og økonomiske forhold – […] – Ankestyrelsens afgørelse om aktindsigt fra den 14.2.

2025.

4: Radio IIII’s arbejdsmetoder

RADIO IIII har en fuldmagt fra forældrene som understøtter, at medarbejdere i Kommunen eller andre relevante myndigheder for forældrene gerne må tale med både [Journalist 1] og [Journalist 2]

[…]

Sønderborg Kommune har modtaget fuldmagter fra [Journalist 1], dateret den 23.9 2024 […].

Der er ikke i den konkrete sag forhold, der kan begrunde at flere personer kan få fuldmagt til at repræsentere forældrene i sagen.

Dette er fuldmagtshaver [Journalist 1] gjort bekendt med den 27. januar 2025 – […], men fastholder uanset, at også [Journalist 2] har en fuldmagt.

Vi har efterspurgt fuldmagten til [Journalist 2] på mail og telefonisk […].

Det er også sket i en tlf.

samtale, hvor [Journalist 2] lover at sende fuldmagten den efterfølgende dag.

Det er aldrig sket.

Notat om tlf.

samtale […], notat fra den 21. januar 2025.

Efterfølgende forsøger [Journalist 1] at presse Sønderborg Kommune ved at skrive den 28. januar 2025 – […], at han vil tage fuldmagterne med, under forudsætning af, at vi stiller op til interview om sagen.

Til info har Sønderborg Kommune stadig ikke modtaget fuldmagten fra [Journalist 2].

Radio IIII kan ikke genkende: ”nu får vi se, om ikke vi ikke kommer til at tale sammen igen”, skulle være sagt og opfattes som en trussel.

Fordi journalisten har henvendt sig mange gange til flere medarbejdere – også på private telefoner og sociale medier – på trods af, at de har frabedt sig dette med henvisning til, at de har tavshedspligt i den konkrete sag.

I vedhæftede mail – [Sønderborg Kommune har henvist til mails af henholdsvis 26. november 2024 og 14. januar 2025 vedrørende to medarbejderes oplevelser af telefonisk henvendelse fra journalist [Journalist 2], Pressenævnet ] – fremstår det tydeligt, hvordan en af vores medarbejdere oplever situationen som en trussel og en meget ubehagelig oplevelse.

”

Sønderborg Kommune har som svar på RADIO IIIIs udtalelse af den 24. april 2025 anført blandt andet

” Punkt 1

1: Sønderborg Kommune har stadig ikke udtalt sig til Radio IIII, men har svaret partsrepræsentanten

[…]

Radio IIII henviser i deres svar til det referat, Sønderborg Kommune har udarbejdet efter mødet med forældrene den 4. februar 2025.

Det fremgår heraf, at faren på mødet har oplyst, at han har haft sat sagen i bero ved [Journalist 1], men at han efter ’i dag’ vil starte sagen op ved partsrepræsentanten igen.

Sønderborg Kommune må nødvendigvis tolke det således, at fuldmagten har været trukket tilbage i den mellemliggende periode.

Faren har ikke oplyst, på hvilket tidspunkt, at fuldmagten er trukket tilbage, men Sønderborg Kommune kan konstatere, at vi blandt andet den 29. januar 2025 har modtaget henvendelse fra [Journalist 1] samt at [Journalist 1] siden d. 10. januar 2025 har modtaget løbende aktindsigt.

[…]

Vi kan derfor være bekymrede over, om [Journalist 1] på dette tidspunkt har handlet på baggrund af en fuldmagt, som er trukket tilbage på dette tidspunkt.

Sønderborg Kommune gør hertil opmærksom på, at det ikke er lovligt på uretmæssigt vis at tilegne sig fortrolige oplysninger, og at man har en forpligtelse til, at oplyse, hvis forholdene har ændret sig, altså at man ikke længere har en fuldmagt.

Dette er på intet tidspunkt sket.

[…]

Punkt 3

Radio IIII skriver i sit svar af 24. april 2025, at ’Det er slutteligt sagen uvedkommende, hvad Ankestyrelsen har vurderet ift.

hvilke dokumenter, som Kommunen ikke kan udlevere til Radio IIII, da gennemsnitsmodellen for plejefamiliers honorar ligger offentligt tilgængelig på Kommunens hjemmeside.

’ Sønderborg Kommune gør i den sammenhæng opmærksom på, at Ankestyrelsen er klageinstans i forhold til den aktindsigtsanmodning omkring plejeforældrenes honorar.

Sønderborg Kommune er dermed underlagt det resultat, som Ankestyrelsen kommer frem til, og kan ikke blot vælge at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.

Dette vil være lovstridigt!

Ankestyrelsen stadfæster i sin afgørelse, at der er tale om fortrolige oplysninger omkring plejeforældrenes økonomiske forhold.

Det er derfor af al væsentlighed, hvad Ankestyrelsen kommer frem til i deres afgørelse.

– […] – Ankestyrelsens afgørelse om aktindsigt fra den 14.2.

2025.

At Radio IIII bringer noget i ”god tro” er mediets eget ansvar.

Det kan ikke fritage et medie at sikre, at de oplysninger, de bringer er faktuelle korrekte, at de er ’i god tro’.

Punkt 4

[…]

Når Radio IIII mener, at de kan lave en fuldmagt til en person, udover fuldmagten til partsrepræsentanten, for at kunne fremvise den over for medarbejdere, er det direkte i strid med førnævnte udtalelse [Sønderborg Kommune henviser til FOB1999.

68, som er kommunen har redegjort for i tidligere bemærkninger, Pressenævnet ].

[…]”

Sønderborg Kommune har som svar på RADIO IIIIs udtalelse af den 21. maj 2025 anført blandt andet

”[…]

Punkt 4

[…]

Vi mener helt klart, at Ombudsmandens udtalelse er relevant i forhold til nærværende sag for Pressenævnet.

Ombudsmandens udtalelse, FOB1999.

68, har det helt klare udgangspunkt, at man kun kan lade sig repræsentere af én person, medmindre der er hjemmel til andet eller helt særlige forhold gør sig gældende.

Der er der ikke i den konkrete sag, og dette er tidligere fuldmagtshaver [Journalist 1] gjort bekendt med.

Når Radio IIII mener, at de kan lave en fuldmagt til en person, udover fuldmagten til partsrepræsentanten, for at kunne fremvise den over for medarbejdere, er det direkte i strid med førnævnte udtalelse.

Samtidig vil vi understrege, at alle offentligt ansatte er underlagt sandhedsprincippet.

Det forudsættes heri, at man i alle henseender af din ansættelse har pligt til at tale sandt.

Det er korrekt, at der er tale om de ansattes oplevelse af de henvendelser, som de har modtaget fra Radio IIII, men at disse er gengivet sandfærdigt i henhold til sandhedspligten.

”

Sønderborg Kommune har som svar på RADIO IIIIs udtalelse af den 16. juni 2025 anført blandt andet

”[…]

Vi slår det lige fast: Fuldmagten er udstedt til [Journalist 1] og ikke Radio IIII.

Det forhold, at hans stillingsbetegnelse nævnes i fuldmagten, indebærer ikke, at der dermed er givet fuldmagt til hele virksomheden.

Det gælder helt grundlæggende for fuldmagter, at de skal angive konkret, hvem de er udstedt til og hvad de omfatter.

Når dette ikke er tydeligt, har vi som myndighed altid en forpligtelse til at afklare dette ligesom vi har en forpligtelse til at sikre, at vi ikke går ud over hvad fuldmagten indeholder og fx udleverer til en person, som ikke er omfattet.

Radio IIII angiver i sine bemærkninger, at Sønderborg Kommune ”vil gå langt for at bremse den sag”.

Dette er ikke korrekt!

Det handler alene om, at vi som myndighed er forpligtet til at sikre, at vi alene udleverer til enten parten selv eller fuldmagtshaver – alt andet ville være en overtrædelse af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger.

Dette er også årsagen til, at vi gentagne gange er meget tydelige i vores kommunikation om, hvornår noget er afleveret til [Journalist 1] i hans egenskab af partsrepræsentant og hvornår han henvender sig som journalist på vegne af Radio IIII og dermed udenfor fuldmagtens rækkevidde.

Personerne, tidligere [Journalist 1], og nu [Redaktør], har/er partsrepræsentant i sagen, hvilket vi aldrig har anfægtet.

I deres egenskaber som partsrepræsentanter har de krav på at få akter i sagen, hvilket vi er forpligtiget til at udlevere og har udleveret.

Det kan partsrepræsentanten stadig få, som vi også har skrevet i vores svar til [Redaktør] den 4. juni 2025 […].

”Men det er vigtigt for os i Sønderborg Kommune, at der bliver skelnet mellem henvendelser fra partsrepræsentanten og henvendelser fra Radio IIII, idet vi er forpligtet til at svare dig som partsrepræsentant.

Derimod udlever vi ikke materiale i en personsag til et medie.

”

Henvendelsen fra [Redaktør] den 28.5 2025 til Sønderborg Kommune indledes på følgende måde: ”RADIO IIII planlægger at komme med en række historier om den anbringelsessag, som vi dækker.

Dertil har vi selvfølgelig en række spørgsmål”.

Derfor har vi tolket henvendelsen som en henvendelse fra Radio IIII, og derfor har vi skrevet, at vi ikke besvarer spørgsmål fra Radio IIII, da der er tale om en personsag.

Han har dog mulighed for at stille de samme spørgsmål som partsrepræsentant […].

Hvis RADIO IIII mener noget med deres grundløse anklager, så vil vi opfordre til, at Radio IIII fremsender dette til rette klageinstans.

[…]”

2.2 RADIO IIIIs synspunkter

RADIO IIII har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet

”RADIO IIII afviser at have handlet i strid med god presseskik i sag nr. 2025- 03528, som Sønderborg Kommune har indsendt til Pressenævnet.

Radioens afdækning er klart i offentlighedens interesse, hvilket eksperternes vurderinger i artiklerne underbygger.

Juraprofessor [Person 3] vurderer for eksempel, at det er “ i strid med forvaltningsloven ”, at plejemorens kollegaer har kørt sagsbehandlingen og ført tilsyn, mens de to piger var anbragt.

Derudover har familiens advokat efter RADIO IIII’s dækning klaget til Ankestyrelsen.

RADIO IIII’s journalister har først og fremmest taget hensyn til de to berørte børn.

Det har været forældrenes ønske, at RADIO IIII skulle kigge på sagen, da de føler sig uretfærdigt behandlet.

Det har således været på forældrenes foranledning, at RADIO IIII har kunnet offentliggøre de kritiske historier, som radioen med objektivt journalistisk arbejde har vurderet, der er grundlag for.

[…]

Punkt 1 – ”Sønderborg Kommune har ikke udtalt sig til Radio IIII, men har svaret partsrepræsentanten”

RADIO IIII afviser, at det er i strid med god presseskik at anvende Kommunens svar i de journalistiske produkter: a) der er ikke indgået aftale om svar til baggrund, b) [Journalist 1] angiver tydeligt i både korrespondance og fuldmagt, at han er journalist fra RADIO IIII, og c) alle formuleringer i de offentliggjorte artikler og indslag er forelagt Kommunen inden publicering.

a) Ingen aftale om svar til baggrund

Det er RADIO IIII’s vurdering, at Kommunen uomtvisteligt har udtalt sig til og svaret RADIO IIII.

Uanset om Kommunen nu efter publicering hævder det modsatte.

RADIO IIII har på intet tidspunkt lavet en aftale med Kommunen eller givet samtykke til, at Kommunens svar skulle være til baggrund.

Tværtimod har RADIO IIII mindst to gange gjort Sønderborg Kommune klart, at deres svar til [Journalist 1] er svar til en journalist og dermed svar til citat, medmindre andet er aftalt forinden [RADIO IIII har henvist til mediets korrespondance med Sønderborg Kommune fra den 29. til den 31. januar 2025, Pressenævnet ].

b) Journalist og medie fremgår tydeligt af korrespondance og fuldmagt

Mails fra [Journalist 1] bliver sendt med signaturen “Nyhedsredaktør (Undersøger og Morgen)” og tydeligt RADIO IIII-logo.

Kommunen har fremsendt dokumenter og svar til enten [Journalist 1]s @radio4-mail eller RADIO IIII’s e-Boks via CVR-nummer.

Kommunen skriver tilmed selv i interne notater, at anmodningen kommer fra RADIO IIII, samt at dokumenterne er fremsendt til RADIO IIII [RADIO IIII har henvist til notaterne af 8. og 30. oktober 2024, Pressenævnet ].

I fuldmagten står der ligeledes, at den udstedes til “ journalist [Journalist 1] ”.

Fuldmagter er et velkendt og effektivt redskab til at afdække en journalistisk sag af stor offentlig interesse, som medierne ellers er afskåret fra at afdække.

Der kan således ikke herske den mindste tvivl hos Sønderborg Kommune, om at [Journalist 1] bruger disse fuldmagter til at bedrive journalistik.

c) Alle formuleringer er forelagt

Kommunen er desuden forelagt de faktuelle omstændigheder samt eksperternes vurderinger og citater [RADIO IIII har henvist til mediets mails af 26. februar 2025, Pressenævnet ].

RADIO IIII har sågar forelagt netop de ordrette passager fra Kommunens svar fra den 6. december 2024, som Kommunen nu klager over til Pressenævnet.

I forelæggelsen fremgår følgende passager

“I december 2024 har I oplyst til mig, at I i januar 2023 “har besluttet, at det ikke er muligt at være ansat i [Afdeling 3] samtidig med at være ansat som plejeforælder i anbringelsessager”.

Det sker bl.a. for at undgå “mistanke om habilitet”, lyder det.

”

“I skriver også i december 2024, at I har gjort jer “overvejelser i forhold til de medarbejdere, du nævner og deres habilitet i forhold til at være kollega med (plejemor/teamleder, red.).

Herunder har vi som nævnt sikret, at selve sagsbehandlingen i pigernes anbringelsessag, herunder afgørelser og faglige vurderinger ikke foretages af medarbejdere ansat i [Team 1], ligesom der ikke refereres til eller sparres med medarbejdere i eller leder af [Team 1].

”

Kommunen har afvist at kommentere [RADIO IIII har henvist til Sønderborg Kommunes mail af 28. februar 2025, Pressenævnet ] og har ikke rettet hverken spørgsmål eller indvendinger til forelæggelsen, som de havde god tid til at reagere på.

[…]”

Punkt 2 - ”Som det også fremgår af aktindsigten, så har Sønderborg Kommune også – uden held – forsøgt at overdrage sagen til anden kommune samt haft en ekstern rådgiver på sagen.

”

RADIO IIII afviser at have handlet i strid med god presseskik ved ikke at nævne hhv.

Kommunens forsøg på at overdrage sagen til en anden kommune og den påståede ”eksterne rådgiver” på sagen i den konkrete historie: a) RADIO IIII har som medie redaktionel frihed, b) forsøget på overdragelse til en anden kommune er ikke væsentligt for den historie, som RADIO IIII har udgivet, og c) Kommunen har først oplyst identiteten på den påståede eksterne rådgiver efter publicering af historien, på trods af at RADIO IIII en måned inden publicering stillede en række konkrete spørgsmål til, hvem den eksterne rådgiver konkret var.

a) RADIO IIII har redaktionel frihed

RADIO IIII har redigeringsretten, og sagens dokumenter – fra Kommunen og andre involverede myndigheder - dækker i omegnen af 20.000 sider.

RADIO IIII har i et så stort sagskompleks en vidtgående redaktionel frihed til at foretage de naturlige til- og fravalg ift.

hvilke historier og oplysninger, der prioriteres.

Det er i dette tilfælde redaktørens skøn, at disse oplysninger ikke er relevante for hovedhistorien.

Derudover har RADIO IIII i afdækningen af sagen helt generelt en særlig opmærksomhed ift.

hvor mange konkrete detaljer, som radioen lægger frem i den konkrete dækning ift.

at sikre familiens – i særdeleshed børnenes - anonymitet.

Uddybende argumentationen for fravalgene følger nedenfor

b) Forsøg på overdragelse er ikke væsentligt i den konkrete historie

Forsøget på overdragelse til den anden kommune sker efter knap 2,5 års anbringelse.

Dette ændrer således ikke på, at de to børn i al den tid var anbragt hos en plejemor, der var ansat i selvsamme afdeling, som havde tvangsfjernet børnene.

Eksperterne i den indklagede artikel forholder sig til, at de to piger blev anbragt, hvor de gjorde, mens plejemorens kollegaer stod for sagsbehandling af sagen.

De vurderer samstemmigt, at dette er yderst problematisk.

At kommunen efter knap 2,5 års kritisabel anbringelse forsøger at overdrage sagen til en anden kommune, er irrelevant i den konkrete kontekst og for den hovedhistorie, som RADIO IIII afdækker.

Hovedhistorien er, at Kommunen fra start skulle have overladt sagsbehandlingen til en anden kommune eller have valgt en anden plejefamilie.

[…]

c) “Ekstern rådgiver”

Kommunen har først den 14. marts - efter publicering af den indklagede historie – oplyst navnet på den påståede ”eksterne rådgiver”.

RADIO IIII har efterspurgt oplysninger om vedkommendes identitet allerede den 5. februar med deadline for svar den 14. februar og har derfor ikke haft mulighed for at efterprøve denne oplysning inden publicering.

RADIO IIII kan fremsende dokumentation for dette forløb, såfremt Pressenævnet måtte finde det relevant.

For en god ordens skyld har RADIO IIII efter publicering gennemgået sagen igen for at finde frem til, hvad den eksterne rådgiver helt konkret skal have foretaget sig på sagen, og det fremstår fortsat uklart, hvorfor RADIO IIII ikke har fundet anledning til at tilføje oplysningen.

Vedkommende er ifølge RADIO IIII’s research kun nævnt én enkelt gang i sagens dokumenter.

Derimod er den gennemgående rådgiver på sagen, som er plejemorens kollega, fortsat aktiv i den periode, som den eksterne rådgiver ifølge Kommunen skulle have været tilknyttet sagen.

Plejemorens kollega har i perioden blandt andet gennemført en børnesamtale, sendt en samværskalender til plejeforældrene/hendes kollega, mødt i Børn og Unge-udvalget for forvaltningen, sendt brev til de biologiske forældre og sendt en mellemkommunal underretning til forældrene nye kommune.

Dermed har det, at Kommunen angiveligt har hyret en ekstern rådgiver til sagen i en periode ikke ændret på, at plejemorens kollega gennem flere år laver sagsbehandling på sagen.

Det er netop den situation/konstruktion, som møder kritik fra eksperterne.

Punkt 3 – ”Ved at lægge til grund at anmodningen på begge børn blev imødekommet drager Radio IIII en konklusion, som ikke er underbygget af aktindsigten/sagens dokumenter.

Radio IIII giver dermed forkerte oplysninger, som eksperten så udtaler sig på baggrund af.

”

RADIO IIII afviser at have bragt ukorrekte oplysninger: a) Det er forkert, at RADIO IIII drager en konklusion, som ikke er underbygget af sagens dokumenter, b) værten tager relevante forbehold i radioindslaget, c) alle oplysninger er forelagt i rimelig tid og d) eksperten udtaler sig således ikke på baggrund af forkerte oplysninger.

a) Oplysningerne er underbygget af sagens dokumenter

Følgende oplysninger fremgår af aktindsigten i sagens dokumenter

Den 28. oktober 2022 skriver (gennemgående rådgiver, red.) følgende i et notat: “I (plejeforældrene, red.) har ønsket drøftelse af jeres honorering med et ønske om honorering 3 for begge børn.

Jeg har videresendt jeres ønske om drøftelse videre til myndighedsleder [Afdelingschef], da det ligger uden for mit beslutningsområde.

”

Den 25. november 2022 skriver (administrationsassistent, red.) i et notat: “Dd forhøjet vederlag til plejefar fra niveau 2 til 3 pr. 01.12.22 jf. advis".

Disse oplysninger er sammenholdt med en offentlig model for løn til plejefamilier på Kommunens hjemmeside.

RADIO IIII kan ikke læse notaterne anderledes, end præcis sådan som værten fremfører det i radioindslaget i Morgen.

b) Værten tager relevante forbehold

Værten tager forbehold for udregningen af honoraret og lægger åbent frem for lytterne, hvad der ligger til grund for oplysningerne.

Dette fremgår tydeligt af følgende transskription

Vært: “Man får et honorar, som du også nævner her.

Sønderborg Kommune vil ikke direkte oplyse til os noget konkret om plejeforældrenes kontrakt.

Vi har gjort, hvad vi kan her på RADIO IIII for at finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om.

Og det, man kan se på Sønderborg Kommunes hjemmeside, der kan man se en model for, hvordan man lønner plejefamilier.

Her er der så nogle forskellige trin for de vederlag, man får, alt efter hvilken sværhedsgrad det ligesom er vurderet, som de anbragte børn kunne vurderes til at have.

Fx giver et barn i det, der hedder niveau 2, et vederlag pr. barn på 22.425 kroner om måneden, mens et barn i niveau 3 giver et vederlag på over 31.000 kroner.

Og vi kan ud fra sagens dokumenter se, at plejeforældrene anmoder om at få placeret begge anbragte børn i niveau 3, og vi kan også se, at vederlaget bliver hævet op til det her niveau.

Så vi taler altså om lige knap og nap 63.000 kroner om måneden for de her to søstre, som har været anbragt i alt i 2,5 år hos den her plejemor, som samtidig er ansat i familien (forvaltningen, red.), og hvor der så løbende er blevet ført tilsyn af hendes kollegaer, som du også er inde på her.

”

Værten redegør således loyalt for i radioindslaget, hvordan RADIO IIII når frem til honoraret, og tager i øvrigt de relevante forbehold i indledningen – nemlig at Kommunen ikke vil oplyse noget konkret og at RADIO IIII “har gjort, hvad vi kan” for at komme frem til det samlede honorar.

c) Alle oplysninger er forelagt i rimelig tid

Nedenstående er i øvrigt forelagt Kommunen og plejemor ordret og i rimelig tid til at svare inden publicering.

RADIO IIII har sendt følgende forelæggelse til både Kommunens [Stillingsbetegnelse 2], [Afdelingschef], en socialfaglig konsulent og plejemor

“Honorering af plejeforældre I har hidtil ikke villet oplyse noget om indholdet af plejekontrakten.

Vi kan dog af sagens dokumenter regne os frem til, hvad (plejemor/teamleder, red.) og (plejefar, red.) har fået i honorar for at have de to piger i pleje.

Den 28. oktober 2022 skriver (gennemgående rådgiver, red.) følgende i et notat: “I har ønsket drøftelse af jeres honorering med et ønske om honorering 3 for begge børn.

Jeg har videresendt jeres ønske om drøftelse videre til myndighedsleder [Afdelingschef], da det ligger uden for mit beslutningsområde.

”

Af Gennemsnitsmodellen på jeres hjemmeside fremgår det, at plejebørn i Niveau 3 honoreres med 31.423 kroner pr. barn.

Dokumentet på jeres hjemmeside beskriver taksterne i 2021, men fordi det ligger aktivt på hjemmesiden, så antager vi, at det er gældende.

Den 25. november 2022 skriver (administrationsassistent, red.) i et notat: “Dd forhøjet vederlag til plejefar fra niveau 2 til 3 pr. 01.12.22 jf. advis".

Vi forstår det således, at begge børn herefter er flyttet til niveau 3, hvilket giver et samlet honorar på 62.846 kroner pr. måned.

Kan I bekræfte, at dette var det samlede honorar for at varetage plejeopgaven fra december 2022 til januar 2025?

Hvis beløbet er noget andet, så forventer jeg, at I vil gøre os opmærksom på det korrekte beløb samt fremsende dokumentation herfor.

”

Hverken [Stillingsbetegnelse 2], [Afdelingschef], den socialfaglige konsulent eller plejemor, som alle modtog forelæggelsen, modsagde sig dette.

Ligesom ingen af dem på noget tidspunkt efter publicering har henvendt sig til RADIO IIII om problemer med oplysningerne.

d) eksperten udtaler sig ikke på baggrund af forkerte oplysninger

Dette er ikke korrekt.

Som redegjort ovenfor tager RADIO IIII de fornødne forbehold i radioindslaget, oplysningerne er præcist forelagt Kommunen, og oplysningerne fremgår af sagens dokumenter samt Kommunens hjemmeside.

Selv hvis honoraret skulle vise sig at være større eller mindre, end værten fremfører i radioindslaget, så ændrer det ikke på professor [Person 3]s overordnede og mere generelle kritik – nemlig at afdelingen er inhabil i sagen, og at der er økonomi involveret.

Følgende uddrag er for eksempel fra en artikel, der er skrevet og udgivet inden live-interviewet i radioen

“Der er et problem med habilitet, når det er den samme forvaltningsmyndighed i kommunen, som står for kontrol med ens egne medarbejdere.

Ovenikøbet en medarbejder, der er ansat i et kontor, som arbejder tæt sammen med det kontor, der foretager tilsyn,” siger han ([Person 3], red.).

Ifølge [Person 3] skulle Sønderborg Kommune helt have overladt sagsbehandlingen og tilsynsførelsen til en anden kommune.

“Af hensyn til tilliden til forvaltningen, så skal sådan en opgave overlades til en anden kommune, som fint vil kunne varetage den opgave,” siger han ([Person 3], red.).

I live-interviewet kommer [Person 3] i øvrigt selv ind på det økonomiske aspekt i den konkrete sag, inden værten nævner RADIO IIII’s udregning af honorar.

“Jeg ser det som et stort problem, at den samme afdeling, hvor den her plejemor er ansat som teamleder på fuldtid, at den træffer beslutning, om at hun skal have et plejebarn.

Der er økonomiske aspekter involveret i det, fordi man jo får et økonomisk tilskud til at være plejeforældre…” “Inhabilitetsreglerne handler om tillid til forvaltningen, så det vil sige, at det er i princippet underordnet, hvad man skal være bange for.

Men selvfølgelig kan man godt for nu at besvare det spørgsmål sige, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en sagsbehandler, som har et dagligt samarbejde med eller i hvert fald ofte har et samarbejde med en kollega skal stå for at føre tilsyn med den kollega, skal stå for at vurdere ansøgninger omkring økonomisk støtte fra ens kollega.

Det er en sammenblanding mellem personlige og økonomiske interesser, som ikke kan lade sig gøre inden for lovens rammer.

Jeg mener, at det her er et meget klart eksempel på, at det ikke er muligt.

”

Da værten har fremlagt udregningen vedr.

honorar, siger [Person 3] følgende, der tydeligt understreger, at kritikken er uafhængig af beløbets præcise størrelse

“Det er velkendt, at der er sådan nogle store økonomiske beløb i spil, når man har at gøre med plejebørn.

”

RADIO IIII har hverken briefet eller forelagt udregningen for [Person 3], og hans kritik af Kommunens ageren i sagen er derfor generel og dermed uafhængig af honoraret i den pågældende sag.

RADIO IIII afviser på den baggrund, at eksperten udtaler sig på baggrund af forkerte oplysninger, som Kommunen klager over til Pressenævnet.

Punkt 4 – ”Radio IIII’s journalisters arbejdsmetoder over for vores medarbejdere i børnesagen”

RADIO IIII finder, at denne del af klagen er uspecifik ift.

hvilke presseetiske regler, RADIO IIII skulle have tilsidesat, da dette klagepunkt ikke vedrører de offentliggjorte oplysninger.

Men RADIO IIII har a) en professionel tilgang til kilder, og kan b) fremvise dokumentation for en fuldmagt til journalist [Journalist 2], som Kommunen hævder ikke er korrekt, at han er i besiddelse af.

a) Professionel tilgang til kilder

RADIO IIII afdækker i dette tilfælde en sag, som er i offentlighedens interesse, med gængse journalistiske arbejdsmetoder.

Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål og principielle aspekter i anbringelsessagen på trods af aktindsigt via fuldmagt – særligt i en sag som denne, hvor Kommunen lukker sig om sig selv og ikke kan dokumentere afgørende hændelser i forløbet.

Disse spørgsmål har RADIO IIII naturligvis rettet til relevante personer med indsigt i sagen.

RADIO IIII kan ikke genkende, at udsagnet som Kommunens medarbejdere opfatter som en trussel ifølge klagen: ”nu får vi se, om ikke vi ikke kommer til at tale sammen igen”, skulle være sagt.

Derudover stiller RADIO IIII sig undrende overfor, at dette udsagn overhovedet kan opfattes som en trussel.

RADIO IIII’s journalister har i øvrigt en ordentlig og professionel proces med forældrene, hvor radioen oversætter artikler til [Sprog], og giver dem – på lige vilkår som Kommunen - mulighed for at forholde sig til historierne og kommentere inden publicering.

b) Dokumentation for fuldmagt til journalist [Journalist 2]

Det er ukorrekt, når Kommunen skriver følgende i dette klagepunkt til Pressenævnet

”[Journalist 1] fra Radio IIII har fuldmagt som partsrepræsentant i børnesagen, og denne fuldmagt gælder ikke for øvrige.

Alligevel har journalist [Journalist 2] fra Radio 4 henvendt sig til flere af vores medarbejdere med påstand om, at han har fuldmagt i sagen og siger til vores medarbejdere, at ”jeg har forældrenes samtykke til, at du må udtale dig”.

Det er ikke korrekt.

.

.

”

Jo, denne formulering fra RADIO IIII’s journalist er fuldstændig korrekt.

RADIO IIII har en fuldmagt fra forældrene som understøtter, at medarbejdere i Kommunen eller andre relevante myndigheder for forældrene gerne må tale med både [Journalist 1] og [Journalist 2]

“Jeg giver hermed journalisterne [Journalist 1] og [Journalist 2] fuldmagt til at tale med socialrådgivere, familiekonsulenter, interne og eksterne psykologer, pædagoger, pædagogiske ledere, tolke, §54-støttepersoner, politibetjente, plejeforældre, teamleder, chefer, direktører og lign.

Vedr.

Observationer, undersøgelser, efterforskning, rapporter, notater, børnesamtaler og lign.

Vedr.

Mine døtre og mig relateret til materiale, der indgår i sagen om anbringelse af mine døtre i Sønderborg Kommune.

”

Denne fuldmagt er vedlagt som bilag i anonymiseret form i to enslydende eksemplarer, da den er underskrevet af begge forældre […].

RADIO IIII’s journalister har i øvrigt tilbudt at aflevere denne fuldmagt til [Stillingsbetegnelse 2], [Afdelingschef].

RADIO IIII har til klagers bemærkninger af 8. april 2025 anført blandt andet

”RADIO IIII har ikke kaldt sagen for en ”kritisabel anbringelse” i det publicerede.

Som det fremgår af artikler og indslag har RADIO IIII beskæftiget sig med to overordnede problemstillinger i det publicerede om den konkrete anbringelses-sag;

1) at børnene blev placeret hos en ansat i den afdeling, som også tvangsfjernede børnene, og 2) at Kommunen ikke har sikret de to anbragte børn modermålsundervisning, hvilket har resulteret i, at børnene ikke længere kan tale frit med deres forældre.

Begge dele kritiseres af eksperter.

Klager må derfor henvis til, at RADIO IIII i det oprindelige svar til klagen fra den 1. april 205 skriver: ” at kommunen efter knap 2,5 års kritisabel anbringelse forsøger at overdrage sagen til en anden kommune, er irrelevant i den konkrete kontekst og for den hovedhistorie, som RADIO IIII afdækker” .

Her henviser vi til eksperternes kritik af anbringelsessted.

Derudover anfører Kommunen i ovenstående citat, at myndighederne skulle have taget stilling til anbringelsen.

Dette er ikke korrekt - den kritik, som RADIO IIII bringer, er ikke blåstemplet af myndighederne.

Hverken Ankestyrelsen eller Retten har – så vidt RADIO IIII kan se – taget stilling til, at Kommunen placerede børnene hos egen medarbejder.

Først efter RADIO IIII’s dækning er der klaget til Ankestyrelsen over valget af plejemor, hvilket er en helt afgørende forskel.

Det er i øvrigt RADIO IIII magtpåliggende at gøre Pressenævnet opmærksom på, at klager [Afdelingschef] ikke blot er ansvarlig grundet sin chefstilling i Kommunen.

Hun har selv været involveret i sagen på flere afgørende områder.

Fx henvises der til [Afdelingschef], da plejeforældrene ønsker højere honorering

“I (plejeforældrene, red.) har ønsket drøftelse af jeres honorering med et ønske om honorering 3 for begge børn.

Jeg har videresendt jeres ønske om drøftelse videre til myndighedsleder [Afdelingschef], da det ligger uden for mit beslutningsområde.

”

[Stillingsbetegnelse 2] har deltaget i møder med forældrene, og den biologiske far efterspørger hende direkte på et møde den 4. februar 2025 [RADIO IIII har henvist til referatet fra opfølgningsmødet af 4. februar 2025, Pressenævnet ]

”(Faren, red.) spørger ind til hvor chef for [Afdeling 2] er henne - [Afdelingschef].

Han fortæller, at [Afdelingschef] ved sidste møde gav udtryk for, at hun ville deltage i mødet.

”

Derudover har forældrene stillet sig tvivlende over for nogle af de udtalelser, der er kommet fra plejemor/teamleder, og disse bekymringer skal de have drøftet med [Stillingsbetegnelse 2], [Afdelingschef].

”(Faren, red.) fortæller, at han har bedt chefen for [Afdeling 2] undersøge sagen, fordi plejefamilien (teamleder-plejefamilien, red.) så bekymringer som tidligere plejefamilie ikke gav udtryk for.

(Faren, red.) fortæller, at han ikke forstår hvorfor (datteren, red.) ikke udviste den adfærd ved den første plejefamilie.

[…]

Punkt 1 – Kommunens svar til citat

[…]

Journalisten fra RADIO IIII har to gange gjort det klart, at kommunens svar er til citat.

At Kommunen den 14. marts 2025 – efter publicering – gentager, at de ikke mener, at svarene er til citat, er underordnet.

Hvis Kommunen ønsker at svare til baggrund, så er de – ligesom alle andre kilder – velkomne til at rette henvendelse med ønske, om at tale til baggrund, men dette har Kommunen ikke gjort brug af.

RADIO IIII forsøger på ingen måde at ”presse” Kommunen til at svare, som Kommunen skriver.

Dette er en fuldstændig urimelig kritik.

RADIO IIII skal ikke beklikkes på at gøre vores arbejde.

Vi er forpligtet til at forelægge kritik for Kommunen.

Kommunen har naturligvis sin egen frie vilje til at svare på de spørgsmål inden for de rammer, der er.

Kommunen kunne for eksempel blot svare, at honoraret til plejeforældrene er forkert, hvis de mener dette, men de har ikke reageret, eller dokumenteret at det er forkert.

I øvrigt fremstår det for RADIO IIII, som om Kommunens primære hensyn er Kommunen selv og deres teamleder, mere end det er et hensyn til de to børn.

Det er som tidligere beskrevet forældrene, der har bedt RADIO IIII om at gå ind i sagen som journalister.

Forældrene får de facto oplysningerne, idet fuldmagtsindehaveren – her RADIO IIII’s journalist – handler på forældrenes vegne, og forældrene ønsker en journalistisk behandling af sagen.

Kommunen kan ikke forhindre, at forældrene får oplysningerne, og Kommunen kan heller ikke, når de har fremsendt oplysninger, bede forældrene om at lægge disse oplysninger ned i en skuffe.

Såfremt Pressenævnet finder Kommunen har ret i denne del af klagen, bliver mundkurven efter RADIO IIII’s opfattelse derfor lagt på forældrene.

Kommunen er desuden fuldt bekendt med, at det er forældrenes ønske, at RADIO IIII’s journalister undersøger sagen.

Dette bekræftes i et mødereferat fra 4. februar 2025, hvor plejemorens kollega noterer følgende [RADIO IIII har henvist til referatet fra opfølgningsmødet af 4. februar 2025, Pressenævnet ]

“ Sønderborg kommune har gjort [Journalist 1] opmærksom på, at vi svarer ham som part i sagen og ikke Radio 4.

[Journalist 1] oplyser os om, at alle svar/oplysninger der er fremsendt, kan han bruge i fremtidige radioudsendelser.

Er I orienteret om dette og indforstået hermed?

(Faren, red.) siger "ja".

(Faren, red.) fortæller, at han bliver inviteret i fjernsynet for at tale om sagen.

Han fortæller, at han gerne vil betale en høj pris, for at få hans piger tilbage.

Adspurgt om (moren, red.) er orienteret og indforstået, fortæller hun, at hun er enig med (faren, red.).

Hun fortæller, at det er hendes sidste chance for at få hendes piger tilbage.

Hun fortæller, at hun har brug for at få hendes piger tilbage og mangler et ordentligt svar fra rådgiver.

Dette i forhold til, at (mor, red.) mangler svar på, hvorfor rådgiver bliver ved med at beholde pigerne.

(Mor, red.) fortæller, at politiet har undersøgt sagen, men at rådgiver bliver ved med at beholde pigerne.

(Moren, red.) fortæller, at de har bedt om at få pigerne tilbage.

Hun fortæller, at hun ikke har noget imod, hvis der skulle flytte nogen hjem til dem - bare pigerne kommer hjem.

Er der andre, som I har givet fuldmagt?

(Moren, red.) siger "nej".

(Faren, red.) fortæller, at de også har givet til en anden på Radio 4.

Hvem af disse personer, skal have fuldmagten, idet I ikke kan være repræsenteret af flere omkring samme forhold?

(Moren, red.) fortæller, at det er [Journalist 1] der har fuldmagten.

(Faren, red.) nikker til det.

(Faren, red.) fortæller, at han har sat sagen i bero ved [Journalist 1], idet der skulle træ es afgørelse om hjemgivelse.

Han fortæller, at han i dag kan se, at der ikke sker nogen udvikling i sagen, hvorfor han vil starte sagen op igen.

Han fortæller, de har givet fuldmagt til Radio 4 fordi, de har forsøgt ved børne og unge-udvalget, Ankestyrelsen og Retten at få deres piger tilbage.

Han fortæller, at der ikke er nogen der lytter til, at tidligere plejemor (teamleder, red.) har kidnappet pigerne.

”

Punkt 2 – Redaktionel frihed til at fravælge oplysninger

Kommunen skriver i replikken

”Da partsrepræsentanten spørger til, hvem der har været ekstern rådgiver, så svarer Sønderborg Kommune på dette og hvilken periode, hun har været ansat i – […]”

Dette svar kommer længe efter deadline samt publicering af artiklerne.

Derudover er det ikke underbygget i sagens dokumenter, at plejemorens kollegaer i mellemtiden er stoppet med at lave sagsbehandling på sagen, eller at den eksterne rådgiver har været primær rådgiver.

Dette har Kommunen fortsat ikke dokumenteret.

Kommunen hævder videre i replikken

”Det er faktuelt forkert, at børnene har været anbragt ved samme plejemor i hele perioden, som Radio IIII hævder flere gang.

Første del af anbringelsen er de anbragt hos en anden plejefamilie, hvilket også fremgår af sagsakterne.

”

RADIO IIII har aldrig påstået i det publicerede, at børnene har været anbragt ved den samme plejemor i hele perioden.

Tværtimod har vi publiceret en historie, om at børnene har været anbragt fire forskellige steder på omkring 3,5 års anbringelse, hvilket kan vise sig at have haft store konsekvenser for de to børn [RADIO IIII har henvist til artiklen ” ”Et svigt”: Plejebørn droppet af plejeforældre efter medieinteresse ” bragt den 7. marts 2025 af RADIO IIII”].

RADIO IIII skriver i øvrigt i anslaget i den indklagede artikel, at

”få måneder efter, at to små børn blev tvangsfjernet af [Afdeling 2] i Sønderborg Kommune, besluttede samme forvaltning at sende børnene i pleje hos en ansat i afdelingen”, hvilket er faktuelt korrekt.

De to børn blev anbragt hos kommunens medarbejder den 31. marts 2022, og der er ifølge Kommunens nye svar dialog om overdragelse den 11. oktober 2024.

Det betyder således, at de to børn har været anbragt hos Kommunens medarbejder i 2,5 år, da denne dialog finder sted.

Det er, som RADIO IIII tidligere har redegjort for, fuldstændig irrelevant for substansen og kritikken fra eksperter, at Kommunen har henvendt sig til én enkelt anden kommune efter 2,5 år.

Punkt 3 – Forkerte oplysninger

[…]

Til dette skriver Kommunen i replikken

”Det er mediets valg og ansvar at de lægger til grund, at det drejer sig om begge børn, når de laver deres udregninger om plejefamiliens vederlag.

Ved at forelægge os oplysninger, som vi enten skal verificere eller afkræfte forsøger RADIO IIII at presse Sønderborg Kommune til at omgå dette og dermed udtale sig om tavshedsbelagte oplysninger.

Og vi har - som tidligere skrevet - tavshedspligt.

Sønderborg Kommune har kontinuerligt oplyst, at vi ikke kan udtale os til RADIO IIII, da der er tale om personfølsomme oplysninger.

”

Såfremt beløbet er forkert udregnet, så har RADIO IIII meget svært ved at se, hvorfor Kommunen ikke som minimum kan oplyse, at beløbet ikke skulle være korrekt.

Det er ikke rimeligt, at klager beder Pressenævnet udtale kritik for oplysninger, som vi har bragt i god tro og med alle relevante forbehold, når kommunen fortsat ikke overfor hverken RADIO IIII eller nævnet redegør for, hvad der i så fald skulle være korrekt.

[…]

Det er slutteligt sagen uvedkommende, hvad Ankestyrelsen har vurderet ift.

hvilke dokumenter, som Kommunen ikke kan udlevere til RADIO IIII, da gennemsnitsmodellen for plejefamiliers honorar ligger offentligt tilgængelig på Kommunens hjemmeside.

Punkt 4 – Arbejdsmetoder og fuldmagter

Kommunen misforstår, hvilke fuldmagter, der er tale om og hvilken funktion disse har for det journalistiske arbejde.

Der er tale om to forskellige fuldmagter

a) Den ene omhandler dokumenter og spørgsmål til Kommunen.

Denne er givet til [Journalist 1].

b) Den anden omhandler udtalelser fra medarbejdere, der har været involveret i sagen.

Denne er givet til [Journalist 1] og [Journalist 2].

a) Fuldmagt til Kommunen

RADIO IIII har aldrig påstået, at [Journalist 2] har en fuldmagt til at modtage dokumenter fra Kommunen, stille opfølgende og afklarende spørgsmål til sagen etc. på samme måde, som [Journalist 1] har.

[…]

b) Fuldmagt til medarbejdere involveret i sagen

Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål i sagen, og det er RADIO IIII’s opfattelse, at der først endeligt kan kastes fuldt lys over sagen, hvis relevante medarbejdere udtaler sig.

RADIO IIII’s journalister har derfor udover ovenstående fuldmagt udarbejdet en anden fuldmagt [RADIO IIII har henvist til fuldmagterne fra børnenes biologiske forældre dateret til den 8. november 2024] for at kunne fremvise denne for medarbejdere, der har været involveret i sagen, så disse personer kunne vide sig sikre på, at de biologiske forældre ikke modsætter sig, hvis de udtaler sig til RADIO IIII om sagen.

Dette gør [Journalist 1] klart for [Stillingsbetegnelse 2] [Afdelingschef] [RADIO IIII har henvist til den korrespondance, som mediet havde med Sønderborg Kommune fra den 23. til den 28. januar 2025, Pressenævnet ], da RADIO IIII ønskede at fremvise dette ”fysisk til de relevante personer” og her gjorde [Journalist 1] samtidig opmærksom på, at det undrede os, at Kommunen vil have denne fuldmagt: ”jeg vil bare høre, hvorfor I mener, at det skal gå igennem jer”.

Det ville være naivt at forvente, at RADIO IIII ville få nogen som helst svar fra medarbejderne, hvis Kommunen som kritiseret part skulle formidle kontakt til de pågældende medarbejdere.

Derimod er det RADIO IIII’s opfattelse, at Kommunen og [Afdelingschef] ønsker at lukke ned for dækningen.

Kommunen påstår desuden igen, at [Journalist 1] har forsøgt at presse Kommunen til at stille op til interview ved at ville aflevere fuldmagten fysisk.

[Journalist 1] har ikke forsøgt at presse Kommunen, der er i RADIO IIII’s egen læsning at interviewforespørgslen tale om en høflig henvendelse

”Jeg kan komme til Sønderborg i næste uge, hvor jeg kan give dig fuldmagterne i hånden.

Så kan vi samtidig lave et interview om sagen.

Kunne det passe ind i din kalender?

” [RADIO IIII har henvist til den korrespondance, som mediet havde med Sønderborg Kommune fra den 23. til den 28. januar 2025, Pressenævnet ]

Da interviewet med [Stillingsbetegnelse 2] [Afdelingschef] ikke blev realiseret, sender RADIO IIII ikke fuldmagterne til Kommunen, ligesom Kommunen ikke efterspørger disse fuldmagter igen.

RADIO IIII gør efterfølgende nyhedsdækningen klar på de kritisable områder, som radioen kan afdække journalistisk uden at tale med medarbejdere, som har været involveret i sagen.

Alt det, vi ønsker at publicere, bliver forelagt i rimelig tid, hvorfor RADIO IIII mener, at have handlet både ordentligt og korrekt i denne sag.

”

RADIO IIII har til klagers bemærkninger af 13. maj 2025 anført blandt andet

”[…]

Først vil vi tilføje en udtalelse til sagen, som radioens journalister indhentede den 24. april 2025 under et møde med de biologiske forældre om, hvorfor de har valgt at gå til medierne

“ Vi er kommet til jer for at bede om hjælp.

Fordi vi blev slet ikke hørt.

Vi blev ikke taget seriøst.

Og vi mener også, der er blevet begået rigtig mange fejl.

Det er jo ligesom om, at vi også har fået skældud flere gange, men vi bevarede roen og har været rolige og stille, men det er ligesom om, at der ikke er nogen, der hører, hvad vi siger og mener, så vi blev ligesom svigtet.

Vi blev svigtet.

Vores piger blev svigtet, og så har de ligesom ødelagt os og ødelagt vores piger.

”

Det er – som beskrevet i tidligere svar – forældrenes ønske, at RADIO IIII’s journalister er gået ind i sagen, og at historierne offentliggøres, og denne principielle sag var aldrig kommet til offentlighedens kendskab, hvis ikke RADIO IIII’s journalister havde undersøgt sagen.

Punkt 1)

[…]

1a) RADIO IIII antager ikke og har ikke indgået nogen “aftale om baggrundssvar” med Kommunen, som Kommunen antyder.

RADIO IIII har derimod gjort det klart for Kommunen, at alle afgivne svar kan blive brugt i en journalistisk dækning [RADIO IIII har henvist til mediets mails af 26. januar 2025, Pressenævnet ] fremsendt til Pressenævnet den 1. april).

[…]

Kommunen skriver videre i klagesvaret, at “ hvad partsrepræsentanten gør med de oplysninger og det materiale, han modtager, er hans ansvar samt en sag mellem ham og fuldmagtsgivere om, hvad de vil offentliggøre, hvilket Sønderborg kommune også har gjort [Journalist 1] opmærksom på ”.

Dette er RADIO IIII helt enig med Kommunen i.

Det bemærkes i øvrigt, at både forældre og børn er fuldstændig anonymiseret i det publicerede materiale.

1b) RADIO IIII vil gøre det meget, meget klart for Pressenævnet og Kommunen, at fuldmagten aldrig har været trukket tilbage, og der findes ingen beskeder, mails, mødereferater eller noget som helst andet, der tilnærmelsesvis indikerer dette.

Tværtimod har der siden oktober sidste år været løbende korrespondance samt møder mellem de biologiske forældre og journalist [Journalist 1].

RADIO IIII ser Kommunens forsøg på at så tvivl herom som en ufin måde at så tvivl om RADIO IIII’s integritet og troværdighed samt påstå, at RADIO IIII ikke følger loven.

Dette er ekstremt kritisabelt og har ingen hold i virkeligheden.

Kommunen skriver selv i mødereferatet fra den pågældende dag, at de spørger forældrene, om “fuldmagten fremadrettet fortsat gælder”, hvilket understreger, at fuldmagten ikke har været trukket tilbage.

Derudover står det meget klart i samme mødereferat, at forældrene ønsker publicering af deres sag på baggrund af dokumenter og udtalelser givet til RADIO IIII på baggrund af fuldmagten

“ Rådgiver orienterer om, at forældrene har givet fuldmagt til [Journalist 1], som er journalist ved Radio 4.

Fuldmagten og partsindsigten er givet til fuldmagt ’alle sager, referater, dokumenter, notater, afhøringsrapporter og lignende, som blandt andet Sønderborg Kommune, Haderslev Kommune, Ankestyrelsen, Syd- og Sønderjyllands Politi og andre relevante myndigheder måtte være i besiddelse af vedr.

jeres døtre.

(Faren, red.) siger "ja præcis".

Hvis der foreligger korrespondance mellem relevante myndigheder, så giver I ligeledes [Journalist 1] fuldmagt til at få partsindsigt i sådan korrespondance’.

Er dette korrekt?

Forældrene nikker begge og siger "ja".

Vi har tolket jeres fuldmagt sådan, at den også omfatter uddybende spørgsmål.

Det har imidlertid udviklet sig til at være meget omfangsrigt og dækker mange forskellige områder for pigerne.

Skal fuldmagten fremadrettet fortsat gælde for alle spørgsmål og indhentelse af oplysninger, som [Journalist 1] måtte stille?

(Faren, red.) fortæller, at han ikke vil misforstås.

Rådgiver orienterer om, at spørgsmålene stilles i forhold til at få afdækket hvad fuldmagten gælder.

Adspurgt om fuldmagten fremadrettet fortsat gælder for alle spørgsmål og indhentelse af oplysninger, som [Journalist 1] måtte stille siger (faren, red.) ”ja".

Sønderborg kommune har gjort [Journalist 1] opmærksom på, at vi svarer ham som part i sagen og ikke Radio 4.

[Journalist 1] oplyser os om, at alle svar/oplysninger der er fremsendt, kan han bruge i fremtidige radioudsendelser.

Er I orienteret om dette og indforstået hermed?

(Faren, red.) siger "ja".

(Faren, red.) fortæller, at han bliver inviteret i fjernsynet for at tale om sagen.

Han fortæller, at han gerne vil betale en høj pris, for at få hans piger tilbage.

Adspurgt om (moren, red.) er orienteret og indforstået, fortæller hun, at hun er enig med (faren, red.).

Hun fortæller, at det er hendes sidste chance for at få hendes piger tilbage.

Hun fortæller, at hun har brug for at få hendes piger tilbage og mangler et ordentligt svar fra rådgiver.

Dette i forhold til, at (moren, red.) mangler svar på, hvorfor rådgiver bliver ved med at beholde pigerne.

(Moren, red.) fortæller, at politiet har undersøgt sagen, men at rådgiver bliver ved med at beholde pigerne.

(Moren, red.) fortæller, at de har bedt om at få pigerne tilbage.

Hun fortæller, at hun ikke har noget imod, hvis der skulle flytte nogen hjem til dem - bare pigerne kommer hjem.

”

RADIO IIII’s journalist har siden fuldmagten er underskrevet været i løbende kontakt med faren om sagen samt sagens dokumenter, som [Journalist 1] via forældrenes fuldmagt har modtaget i aktindsigt fra Kommunen.

Fx ved følgende uddrag af korrespondance på WhatsApp.

Torsdag den 5. december sender RADIO IIII en [Sprog] tekst, som radioen har fået oversat via tolk, til forældrene.

Følgende tekst er den danske version, som RADIO IIII har formuleret den [RADIO IIII har henvist til mediets mail af 4. december 2024 med brev til oversættelse, Pressenævnet ]

” Kære (moren, red.) og (faren, red.)

Jeg har fået (tolken, red.) til at oversætte en kort status på arbejdet med jeres sag.

I er meget velkomne til at svare på [Sprog].

Vi har først i denne uge fået de endelige dokumenter fra Sønderborg Kommune.

(.

.

.)

Derudover har vi efterhånden et godt overblik over sagen, og vi er begyndt at finde de ting, som eksperterne skal forholde sig til.

Jeg håber, at vi kan begynde at udkomme med nogle konkrete historier i slutningen af januar eller starten af februar.

Jeg kan sagtens forstå, hvis I er utålmodige, men med sådan en stor sag har vi brug for at være meget præcise og skarpe på detaljerne, så vi ikke overser noget vigtigt.

Sig meget gerne til, hvis I har spørgsmål af nogen som helst art.

I kan også skrive jeres spørgsmål på [Sprog] og sende dem tilbage til mig.

Så får jeg dem oversat og svaret hurtigst muligt.

Jeg vil gerne mødes inden jul eller i starten af det nye år.

Hvornår kunne det passe jer?

”

Torsdag den 2. januar skriver [Journalist 1] til forældrene på WhatsApp

“Hej (faren, red.) Vi har spurgt Sønderborg, hvorfor Haderslev ikke fik sagen.

Hvornår skal I i retten?

Har du fået en dato?

Godt nytår.

Mvh.

[Journalist 1] ” [RADIO IIII har henvist til den korrespondance, som mediet havde med børnenes biologiske forældre via WhatsApp, Pressenævnet ]

Mandag d. 6. januar skriver [Journalist 1] til forældrene på WhatsApp

“ Hej (faren, red.) Godt nytår.

Jeg vil gerne tage med til retten som journalist.

God aften.

Mvh.

[Journalist 1] ”

Torsdag d. 9. januar

“ Hej (faren, red.).

Vi har lige fået dokumenter fra Sønderborg.

Vi kan se, at (plejemor/teamleder, red.) og (plejefar, red.) ikke skal være plejeforældre længere.

Ved I, hvor pigerne skal hen?

Mvh.

[Journalist 1] ” [RADIO IIII har henvist til den korrespondance, som mediet havde med børnenes biologiske forældre via WhatsApp, Pressenævnet ]

Mandag d. 3. februar, dagen inden mødet, hvor Kommunen nu pludseligt antyder, at

fuldmagten skal være trukket tilbage, skriver faren

“ Hej [Journalist 1] i morgen vil du med til møde i sønderborg kommune kl 14?

”, hvortil [Journalist 1] svarer: “Jeg kan desværre ikke komme i morgen, da min søn er blevet syg.

Jeg håber, at I får nogle klare svar fra kommunen”.

[RADIO IIII har henvist til den korrespondance, som mediet havde med børnenes biologiske forældre via WhatsApp, Pressenævnet ]

Det ovenstående er udelukkende eksempler på den løbende og omfattende korrespondance, som RADIO IIII har med forældrene i den periode, hvor Kommunen nu pludselig sår tvivl om, hvorvidt fuldmagten skulle være gældende.

RADIO IIII har derudover haft fem længerevarende møder med forældrene, hvor en tolk har deltaget.

[…]

Punkt 3)

[…]

For klarhedens skyld så har RADIO IIII - som tidligere oplyst – fået aktindsigt i dokumenter om plejeforældrenes honorar [RADIO IIII har henvist til notaterne af henholdsvis den 18. oktober 2022 og den 25. november 2022 fra Sønderborg Kommune om forhøjelse af honoreringsniveau, Pressenævnet ].

Disse oplysninger er sammenholdt med en offentlig model for løn til plejefamilier på Kommunens hjemmeside.

Det hele er forelagt for Kommunen som beskrevet i tidligere svar på indeværende klage.

Ankestyrelsen har ikke taget stilling til de dokumenter, som Kommunen har sendt til RADIO IIII via aktindsigt, og som radioen har omtalt i det pågældende live-indslag.

Ankestyrelsen har derimod blot taget stilling til RADIO IIII’s klage over, at der var yderligere dokumenter, som RADIO IIII ønskede at få aktindsigt i – udover de

dokumenter, som Kommunen allerede havde givet aktindsigt i.

Punkt 4)

Ombudsmandens udtalelse er irrelevant i forhold til nærværende pressenævnssag.

Ift.

Kommunens bilag […] om medarbejderes oplevelser, så må RADIO IIII pointere, at det er Kommunens medarbejderes oplevelser af de pågældende opkald og må således karakteriseres som partsindlæg.

RADIO IIII kan ikke genkende medarbejdernes udlægning af samtalerne.

I forbindelse med svaret på denne klage har vi genlyttet researchbånd, og vi kan på ingen måde genkende, at journalisten er ” meget konfronterende ”, at stemningen skulle være ” meget ubehageligt og intimiderende ” eller at vedkommende skulle være ” tydeligvis vant til journalistisk manipulation ” i samtalen med én af medarbejderne.

Derudover bliver der heller ikke sagt ” Nu får vi se, om ikke vi kommer til at tale sammen igen!

”, som Kommunen klager over.

Journalisten siger pænt: ” Vi snakkes måske ved ”, hvortil medarbejderen svarer ” Godt, hej.

”

RADIO IIII kan fremsende dette researchbånd til Pressenævnet, hvis nævnet ønsker dette, men det vil kræve, at vi bipper navne ud først.

Derudover afviser RADIO IIII på noget tidspunkt at skulle have sagt til en medarbejder, at “ du har ikke tavshedspligt, når forældrene har givet samtykke ”.

”

RADIO IIII har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”[…]

RADIO IIII ønsker derudover at henlede Pressenævnets opmærksomhed på, at Sønderborg Kommune nu har besluttet, at de ikke vil udlevere anbringelsessagens akter til RADIO IIII, selvom RADIO IIII fortsat har en fuldmagt fra forældrene.

Med den nye praksis nægter Sønderborg Kommune de facto de biologiske forældre indsigt i deres døtres anbringelsessag, idet RADIO IIII er fuldmagtshavere og opererer således på vegne af forældrene.

I en mail til RADIO IIII skriver [Stillingsbetegnelse 2]/klager [Afdelingschef] den 4. juni 2025, at Kommunen nu ikke vil udlevere dokumenter på anbringelsessagen, fx forvaltningens indstilling til, om de anbragte piger skulle hjem eller fortsætte med at være anbragt, til journalisten, men kun til partsrepræsentanten (Bilag 1c)

“I forhold til din indledning svarer jeg dig som journalist på Radio IIII, og det er korrekt, at denne indstilling ikke er sendt til Radio IIII, da det ikke er materiale, som Radio IIII kan få, da der er tale om materiale i en personsag.

Du er jo samtidig partsrepræsentant i sagen, så hvis du i din egenskab af dette ønsker en kopi af indstillingen, så er du velkommen til at spørge efter dette hos sagsbehandler.

Men det er vigtigt for os i Sønderborg Kommune, at der bliver skelnet mellem henvendelser fra partsrepræsentanten og henvendelser fra Radio IIII, idet vi er forpligtet til at svare dig som partsrepræsentant.

Derimod udlever vi ikke materiel i en personsag til et medie.

”

RADIO IIII vurderer, at det ikke er inden for rammerne af forvaltningsloven.

At være journalist og partsrepræsentant på én og samme tid kan sagtens lade sig gøre - dette er et velkendt journalistisk værktøj.

De to ting er på ingen måde uforenelige, men det er bekvemt for Sønderborg Kommune at besværliggøre RADIO IIII’s arbejde ift.

at afdække de kritisable dele af anbringelsessagen.

[…]

I forhold til punkt 1B om, at fuldmagten skulle være trukket tilbage, ønsker vi at gentage overfor Pressenævnet, at fuldmagten aldrig har været trukket tilbage.

Dette er i RADIO IIII’s optik et ufint forsøg på at besværliggøre RADIO IIII’s arbejde.

Såfremt Sønderborg Kommune virkelig mener, at fuldmagten har været trukket tilbage, må de fremlægge konkret dokumentation for, hvornår fuldmagten præcist har været trukket tilbage.

I forhold til punkt 4 ønsker RADIO IIII at minde Sønderborg Kommune om, at klager til Pressenævnet handler om journalistik og etik - og ikke om forvaltningsret.

Derudover vil RADIO IIII pointere, at den oplevelse, som Kommunens medarbejder beskriver i mailen til [Afdelingschef] [RADIO IIII har henvist til mails af henholdsvis 26. november 2024 og 14. januar 2025 vedrørende to medarbejderes oplevelser af telefonisk henvendelse fra journalist [Journalist 2], Pressenævnet ] ligger langt væk fra den virkelighed, der udspiller sig på det research-bånd, som RADIO IIII har gennemlyttet i forbindelse med klagen – uagtet at medarbejderen er underlagt en sandhedspligt eller ej, når vedkommende beskriver sin oplevelse.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af forvaltningsloven og offentlighedsloven, falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og redigering

Sønderborg Kommune har klaget over, at RADIO IIII har bragt ukorrekte og vildledende oplysninger.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigerings at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet skal indledningsvist bemærke, at det er nævnets opfattelse, at offentlige institutioner i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Få måneder efter, at to små børn blev tvangsfjernet af [Afdeling 2] i Sønderborg Kommune, besluttede samme forvaltning at sende børnene i pleje hos en ansat i afdelingen.

Forløbet møder kritik fra flere eksperter, skriver RADIO IIII.

- Jeg kan slet ikke fatte, hvordan man anbringer hos en leder i den afdeling, hvor børnene bliver anbragt fra, siger [Person 4], juridisk konsulent med mere end 30 års erfaring på børneområdet.

- Det er jo ikke engang noget med, at lederen selv skulle have sagt, at her er jeg nok inhabil.

Enhver i den afdeling skulle have sagt, at det her, det går ikke, siger hun.

Plejemoren blev i 2022 ansat som leder af kommunens “[Team 1]”.

Teamet samarbejder og deler kontorlokaler med “[Team 2]”, der behandler de to børns sag og fører tilsyn med kommunens plejefamilier – herunder plejemoren.

[Person 3], professor i forvaltningsret ved [Universitet 1], kritiserer forløbet.

- Der er et problem med habilitet, når det er den samme forvaltningsmyndighed i kommunen, som står for kontrol med ens egne medarbejdere.

Ovenikøbet en medarbejder, der er ansat i et kontor, som arbejder tæt sammen med det kontor, der foretager tilsyn, siger han.

[Afdeling 2] tæller til sammen 28 medarbejdere, fremgår det af jobopslaget til plejemorens stilling i 2022.

- Du får (som teamleder, red.) en tæt samarbejdsrelation med den øvrige forvaltning og særligt de andre teams, lyder det i opslaget.

Sønderborg Kommune ønsker ikke at svare på spørgsmål til sagen, men har tidligere oplyst til RADIO IIII, at relationen ikke udgør et problem.

- Vi har sikret at selve sagsbehandlingen i pigernes anbringelsessag, herunder afgørelser og faglige vurderinger ikke foretages af medarbejdere ansat i [Team 1], ligesom der ikke refereres til eller sparres med medarbejdere i eller leder af [Team 1], skriver kommunen i et svar.

Ifølge [Person 3] skulle Sønderborg Kommune helt have overladt sagsbehandlingen og tilsynsførelsen til en anden kommune.

- Af hensyn til tilliden til forvaltningen, så skal sådan en opgave overlades til en anden kommune, som fint vil kunne varetage den opgave, siger han.

Interne notater fra Sønderborg Kommune viser, at plejemoren et halvt år før anbringelsen som kommunal socialrådgiver vurderede en underretning om de to børn fra deres børnehave.

Denne vurdering indgår fortsat i sagens akter.

- Det ser mærkeligt ud, at kommunen fjerner børn og putter dem ind i kontoret ved siden af.

At plejemoren så ovenikøbet har været en del af sagen.

Det er det samme problem, men det bliver jo meget værre, siger [Person 5], advokat med speciale i socialret.

Sønderborg Kommune oplyser, at man i januar 2023 “har besluttet, at det ikke er muligt at være ansat i [Afdeling 3] samtidig med at være ansat som plejeforælder i anbringelsessager”.

Det sker bl.a. for at undgå “mistanke om habilitet”, lyder det.

De to børn forblev hos plejemoren, selvom kommunen ændrede praksis.

RADIO IIII har fået indsigt i sagen med samtykke fra børnenes forældre.

Af hensyn til børnene har RADIO IIII valgt at holde familien anonym.

”

Af udsendelsen ” Morgen – Fredag d. 7. marts kl.

8-9 ” fremgår blandt andet

[Tidskode 00:20-15:37]

” [Vært 2] : Nu vil vi gerne sætte spot på en afsløring, vi selv har med fra Radio IIII’s side.

Vi har nogle dygtige undersøgende journalister på en af etagerne her på Banegårdspladsen i Aarhus, som har fundet ud af, at Sønderborg Kommune har tvangsfjernet to søstre, og så har de placeret dem hos en ansat i den selvsamme afdeling, som også har tvangsfjernede børnene.

Den konstruktion møder nu hård kritik fra eksperterne.

[…]

[Vært 2] : Det, vi ved, er, at pigernes biologiske forældre, som de så er blevet fjernet fra, de har gennem også været kritiske over for, at plejemoren simpelthen var ansat i den afdeling, som har tvangsfjernet deres døtre.

På et møde i april 2023 kan vi se, at de direkte spørger om, at deres døtre bliver flyttet til en anden plejefamilie, og lederen for [Team 2] giver udtryk for, at citat: ”Det kommer ikke til at ske”.

Den biologiske far siger, at ”plejemor jo er ansat her i forvaltningen”, og at ”det bekymrer ham”, men lederen afviser forældrenes er ønske.

[Person 3], professor i forvaltningsret på [Universitet 1], godmorgen.

[Stilhed, Pressenævnet ].

Det var ikke meget genlyd, der var fra [Person 3].

[Vært 3] : Nej.

[Vært 2] : Men.

[Vært 3] : Jeg tror, vi ringer ham op på en telefonforbindelse.

Han er lige røget af linjen.

[Vært 2] : Det er en vigtig historie det her, der er altså tale om to børn, der er blevet tvangsanbragt og placeret hos en ansat i den selvsamme afdeling, som har anbragt pigerne.

Og det er der så nogle eksperter, der retter hård kritik af.

Selve den her konstruktion.

To af dem har vi hørt.

En af de andre skal vi så høre fra her om lidt.

[Vært 3] : Ja.

Der er jo forhåbentlig meget, meget kort tid til, [Person 3] kommer på.

Han er faktisk på nu.

[Vært 2] : [Person 3], godmorgen.

[Person 3] : Godmorgen.

[Vært 2] : Professor i forvaltningsret på [Universitet 1].

Nu har jeg ridset hele den her konstruktion op, hvor at man kan se, at Sønderborg Kommune jo har tvangsfjernet to søstre og placeret dem hos en ansat i selvsamme afdeling, som også er dem, der stod for at tvangsfjerne børnene.

Kan lederen fra det her børneteam træffe denne her beslutning, uden at det bliver et problem i forhold til habilitet?

[Person 3] : Nej.

Jeg mener, at det her det er i strid med forvaltningsloven.

Og den her sag den skulle ikke være håndteret i den afdeling, hvor plejemoren selv er ansat.

Den skulle have været flyttet til en anden kommune.

[Vært 2] : Okay, når du siger det så klart, når jeg egentlig bare spørger, om det kan lade sig gøre at træffe beslutningen, uden at det bliver et habilitetsproblem, så siger du også, at det er i strid med loven.

Prøv lige at forklare konkret, hvordan det er, at du er sikker på, at det er i strid med loven det her.

[Person 3] : Jamen det er sådan altid, som vi jurister siger, det er en konkret vurdering, når man skal se på overholdelsen af sagsbehandlingsregler.

I det her tilfælde habilitetsreglerne.

Jeg ser det som et stort problem, at den samme afdeling, hvor den her plejemor er ansat som teamleder på fuldtid, at den afdeling den træffer beslutning om, at hun skal have et plejebarn.

Der er nogle økonomiske aspekter i det, fordi man jo får et økonomisk tilskud til at være plejeforældre.

Samtidig så er der et tilsyn, som i øvrigt gælder, der fører tilsyn med den her plejemor, og det tilsyn det skal ikke foretages af hendes egne kollegaer.

[Vært 2] : Det, du nævner her, det er det team – der er to teams, der er tale om.

Der er [Team 2] og [Team 1] – og plejemoren hun er teamleder for [Team 1], i den afdeling, som rent faktisk har tvangsfjernet børnene.

Og teamet samarbejder, deler kontor med det, der hedder [Team 2].

Og det er så dem, der behandler de to børns sag, og også, som du nævner her, fører tilsyn med kommunens plejefamilier, herunder den selvsamme plejemor, som jo er ansat som teamleder.

En ting er, at det jo bliver kritiseret, at det bliver fremlagt af jer eksperter som værende problematisk.

Og det kan være, at det er det mig, der ikke helt præcist forstår.

Hvordan er det helt præcist, at det er ulovligt.

Altså hvad er det helt præcist for en overtrædelse, der er tale om, af lovgivningen?

[Person 3] : Ja, det afhænger lidt af helt konkret, hvilken rolle som medarbejderen har i kontoret.

Min vurdering vil være, at det vil være i strid med forvaltningslovens inhabilitetsregler, fordi den sagsbehandler, der står for at behandle plejemorens sag, hun har en personlig interesse i sagen.

Alternativt så er der en opsamlingsbestemmelse, som ikke sjældent anvendes i forvaltningsloven.

Jeg mener, det er tilfælde, hvor at det vil være omfattet af forvaltningslovens habilitetsregler.

Ja, og det man kort sagt kan sige, det er.

Vi har en plejemor her, som jo gør et samfundsrelevant arbejde, og det er jo sådan set ikke hendes ansvar.

Det er faktisk den sagsbehandler, der håndterer sagen, der har ansvaret, og så vedkommendes chef, og det er jo selvfølgelig deres fælles chef i sidste ende.

Jeg er ikke bekendt med, i hvilket omfang det her sker også i andre kommuner.

Under alle omstændigheder så er det min opfattelse, at det er ulovligt.

Og den måde, man håndterer det her på, det er altså – og det er helt almindeligt, at kommunerne gør det – det er ved, at man lader en afdeling, en tilsvarende afdeling i en anden kommune, stå for den her sagsbehandling.

Og det kan jeg simpelthen ikke forstå, hvorfor man ikke har gjort i det her tilfælde.

[Vært 2] : Nej.

Kan du, altså hvis du nu skal bruge det yderste af din fantasi, altså kan du komme på en grund til, altså et hypotetisk scenarie til, hvorfor man har gjort det?

[Person 3] : Nej, men måske, jeg tror ikke, at man har tænkt ud over boksen på det her og forståeligt nok.

Måske har man tænkt: ”Vi har et konkret problem.

Der er nogen, der skal have en plejefamilie her, og det er man måske bekneb med, og så har vi lige en ved hånden”.

Og der er det bare vigtigt at understrege, at det sagtens kan lade sig gøre, fordi plejeforældre kan være, for sagsbehandlere kan være plejeforældre ligeså vel som alle andre.

Men her er det bare helt almindeligt i sagsbehandling, at når man er i en situation, hvor man har inhabilitet, ja, så overlader man det til en parallel myndighed at gøre det.

Så det er ikke sådan, at det er umuligt, hvis man har nogle ressourcestærke medarbejdere, der har tid til det, så må de gerne være plejeforældre, man skal bare sørge for, at sagsbehandlingen er i orden og i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

[Vært 2] : Hvis jeg nu skal repræsentere Sønderborg Kommunes perspektiv en lille smule, og det skal jeg, kan jeg godt fortælle, da vi desværre ikke er lykkedes med at få et interview med Sønderborg Kommune.

De ønsker simpelthen ikke at stille op til interview om sagen hos os her.

Men den leder af [Team 2] her, som afviser forældrenes ønske om at flytte de her to søstre her, gør det jo fordi – det er i hvert fald det, de skriver her – der er en god tilknytning mellem pigerne og plejeforældrene, herunder altså deres kollega.

Men spørgsmålet er, om det ikke i sidste ende kan skabe endnu større problemer for pigerne at flytte dem, end de problemer, man skaber med, hvad skal man sige, et problem om inhabilitet.

[Person 3] : Det er fuldstændig efter min opfattelse en helt misforstået tilgang fra kommunens side til besvarelse af det spørgsmål, fordi det her handler ikke om, hvor godt børnene har det hos den her plejemor.

Det handler om inhabilitet.

Og der skal de overdrage den sag til en anden kommune.

Og de skal sørge for, at tilsynet med plejeforældrene ikke bliver varetaget af dem selv, når det er deres egen medarbejder.

Så de er ikke i en position, hvor de kan vurdere heller, om børnene har det godt i den familie.

De er inhabile i sagen.

Så det er det første element af det, og selvfølgelig skal børnene ikke fjernes fra de her plejeforældre, hvor de har det godt.

De skal bare sørge for fremadrettet nu, at sagsbehandlingen ikke bliver varetaget af den samme arbejdsplads, hvor den her chef er ansat.

[Vært 2] : Men hvorfor er det egentlig, når vi siger inhabilitet, så taler vi om det principielle, men vi skal prøve at tale om det konkrete.

Vi kan jo se, at forældrene har udtryk deres bekymring over for kommunen, men hvad er det egentlig, man skal være bange for, altså ved at der er det her overlap mellem, at man anbringer nogle børn hos en plejemor, som samtidig er ansat?

Hvis man sidder der som forældre, hvad er det så, man konkret kan være bange for?

[Person 3] : Altså det, der er vigtigt at understrege, det er, at inhabilitetsreglerne de handler om tillid til forvaltningen, og det vil sige, at det er i princippet underordnet, hvad man skal være bange for.

Men selvfølgelig kan man godt – for at besvare det spørgsmål – sige, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en sagsbehandler, som har et dagligt samarbejde eller i hvert fald ofte har et samarbejde med en kollega, skal stå for at føre tilsyn med den kollega, skal stå for at vurdere ansøgninger omkring økonomisk støtte fra ens kollega.

Det er en sammenblanding mellem personlige og økonomiske interesser, som ikke kan lade sig gøre inden for lovens rammer.

Og jeg mener, at det her er et meget klart eksempel på, at det ikke er muligt.

Man kan sagtens være i situationer i kommuner på andre områder, hvor man kan foretage sagsbehandling – også selv om at det er sagsbehandling i kommunerne.

For eksempel hvis man skal have en byggetilladelse eller lignende, så er det ikke nødvendigvis sådan, at det skal overlades til en anden kommune at behandle.

Men det her med anbringelse af børn er en af de mest alvorlige indgreb, som en kommune foretager over for borgeren, og der er det nødvendigt, at sagsbehandlingsreglerne bliver overholdt meget nøje.

[Vært 2] : Så der kunne altså ligge et incitament, fordi der er en økonomisk sammenblanding, fordi man får et honorar, som du også nævner her.

[Person 3] : Ja.

[Vært 2] : Sønderborg Kommune vil ikke direkte oplyse til os noget konkret om plejeforældrenes kontrakt.

Vi har gjort, hvad vi kan her på Radio IIII for at finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om, og det man kan se på Sønderborg Kommunes hjemmeside, der kan man se en model for, hvordan man lønner plejefamilier.

Her er der så nogle forskellige trin for de vederlag man får, alt efter hvilken sværhedsgrad, der ligesom er vurderet, som de anbragte børn kunne vurderes til at have.

For eksempel giver et barn i det, der hedder niveau to, et vederlag per barn på 22.425 kr. om måneden, mens et barn i niveau tre giver et vederlag på over 31.000 kr. Og vi kan ud fra sagens dokumenter se, at plejeforældrene anmoder om at få placeret begge anbragte børn i niveau tre.

Og vi kan også se, at vederlaget bliver hævet op til det her niveau.

Så vi taler altså om lige knap og nap 63.000 kr. om måneden for de her to søstre, som har været anbragt i alt i 2,5 år hos den her plejemor, som samtidig er ansat i familien, og hvor der så løbende er blevet ført tilsyn af hendes kollegaer, som du også er inde på her.

Hvad bør der egentlig ske i den her sag nu, [Person 3]?

[Person 3] : Det er vigtigt, at der er, når der er så store økonomiske beløb i spil, når man har at gøre med plejebørn, og jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at plejemoren selv er ikke et problem som sådan.

Det, der bør ske i den her sag, det er, at ansvaret for den her sag skal overdrages til en anden myndighed, til en kommune, hvor der er en sagsbehandler, der laver det samme, som man gør i Sønderborg Kommune, nemlig fører tilsyn med plejefamilier og i øvrigt varetager sagen.

Og så skal de her konkrete sagsbehandlere, de skal ikke behandle deres kollegas sag.

[Vært 2] : Nej.

[Person 3] : Det er en meget klar ting.

Så det er det, der skal ske.

Og jeg mener, at kommunen de på nuværende tidspunkt handler i strid med forvaltningsloven, og de bør jo vende tilbage og fortælle, at den her sag bliver overdraget til en anden myndighed.

[Vært 2] : Hvis almindelige borgere i hvert fald gør noget ulovligt, så er det meget almindeligt, at man bliver retsforfulgt.

Nu siger du her, at plejemoren ikke er problemet.

Skal der tages nogle retslige konsekvenser og i så fald over for hvem, når du siger, at plejemoren ikke er problemet, når du vurderer så hårdfast, at det er ulovligt, hvad der er foregået?

[Person 3] : Jamen jeg vil så sige, at det, der er foregået, det er noget, der kan føre til en tilsynssag, eventuelt en klage til ankestyrelsen, som vil behandle.

Det kan også føre til kritik fra Folketingets Ombudsmand.

Det vil i almindeligvis være det, der er i spil i de her sager.

Hvis der var noget, der skulle være noget, der er gået ud over børnene, så vil det være en mulig erstatningssag, men det tænker jeg ikke, vi er ude i her.

Vi har nogle tilsynsorganer i forvaltningen, som kan tage hånd om og kære for det her område, så det er, som det skal være.

Først og fremmest er det vigtigt, at man begynder at overholde loven og sikre, at vi ikke er i den her situation, og det må kommunen jo stå på mål for, at de gør, og det går jeg ud fra, at de også vil gøre, når de bliver opmærksomme på, at det her er i strid med forvaltningsloven.

[Vært 2] : Grunden til, at jeg spørger om det her, er, når du nævner det her med, at i forvaltningen så det med habilitet, det er meget, meget vigtigt, for man skal kunne have tillid til myndighederne, og så studser jeg over, om det med, når der er en professor i forvaltningsret, som for eksempel siger, at der er noget, der er klart ulovligt, om det så egentlig også har en effekt på tilliden til myndighederne.

At faktiske ulovligheder bliver, hvad skal man sige, at der bliver fulgt op på dem efterfølgende.

Altså hvilken rolle spiller det aspekt i den tillid, du taler om?

[Person 3] : Ja, altså jeg synes jo selvfølgelig, at det kunne være interessant i et større perspektiv, om det her er sket flere gange, og i givet fald kunne det være en sag for Folketingets Ombudsmand og andre tilsynsmyndigheder.

Den tilsynsmyndighed, vi har, er Ankestyrelsen, som kan udtale kritik af kommunens sagsbehandling i det her tilfælde, og det gør de i mange tilfælde på børneområdet.

Der er store problemer med anbringelsesområdet ude i kommunerne, og jeg må sige som professor i forvaltningsret, så modtager jeg flere dage om ugen henvendelser omkring problemer på børne- og ungeområdet.

Det her det er et eksempel på efter min opfattelse en klar overtrædelse af reglerne.

Det skal kommunen følge op på, og i hvilket omfang det så fører til, at der bliver klaget til Ankestyrelsen, kan jeg ikke vurdere i forhold til den konkrete sag og heller ikke fortælle, om der er en klage til Ankestyrelsen i sagen om forholdene.

Men altså man bør stramme op på det her, og man bør jo sådan set også – eventuelt fra ministeriets side – følge op på, om det her er en udbredt praksis i kommunerne, for det er i hvert fald ikke en holdbar praksis.

[…]”

Af udsendelsen ” Morgen – Fredag d. 7. marts kl.

9-10 ” fremgår blandt andet

[Tidskode 14:14-18.50]

” [Vært 2] : Sønderborg Kommune har nemlig tvangsfjernet to børn og anbragt dem hos en ansat i selvsamme afdeling, som tvangsfjernede børnene, og det kan vi fortælle her til morgen på Radio IIII.

Og det får kritik fra en række eksperter, blandt andet [Person 3], der er professor i forvaltningsret på [Universitet 1].

[Der afspilles lydklip fra interviews med [Person 3] og [Person 5]]

[Person 3] : Jeg mener, at det her det er i strid med forvaltningsloven.

Og den her sag den skulle ikke være håndteret i den afdeling, hvor plejemoren selv er ansat.

Den skulle have været flyttet til en anden kommune.

[Vært 2] : Så er der også [Person 5], der er advokat, der har ført flere socialsager mod myndighederne, der siger således

[Person 5] : Kan hun være plejemor for nogle af de børn, de fjerner?

Nej.

Nej nej.

Det kan hun selvfølgelig ikke.

[Vært 2] : Altså ret klar i mælet fra begge.

Der er flere eksperter, der udtaler sig i vores artikel.

Det, vi kan tilføje til historien her, det er, at de to søstre i begyndelsen af året endte på et børnehjem, for plejeforældrene, som det hele drejer sig om i den her historie, de har nemlig opsagt kontrakten.

[Journalist 1], du er en af journalister bag den her historie, velkommen til studiet.

[Journalist 1] : Godmorgen.

[Vært 2] : Hvorfor har plejeforældrene opsagt kontrakten?

[Journalist 1] : Jamen helt kort, kan man sige, noget af det første, vi har interesseret os for, er jo plejemorens rolle i det her, for det er også noget, der springer i øjnene for nogen, der ikke er forvaltningsretlige eksperter, det er også noget, der har fyldt meget for forældrene.

Altså de biologiske forældre til de her to børn, ikke.

Men vi har haft en korrespondance med kommunen, hvor vi har spurgt ind til det her, hvad har de gjort for at sikre sig.

Det er nogle meget nøgterne spørgsmål.

Hvordan har de sikret sig hvem, der kører sagen, ikke er inhabile, hvordan de har sikret sig, at der ikke opstår inhabilitet i det her.

Og der er der ligesom et forløb, hvor vi forsøger at få nogle svar fra Sønderborg Kommune.

Og Sønderborg Kommune, de svarer os så, og nu vil jeg så citere en del af det i hvert fald: ”Kommunen har besluttet ikke længere at placere anbragte børn hos ansatte i afdelingen, men de har ikke skrevet det ind i den her konkrete sag, fordi kommunen vurderede”.

Nu citerer jeg direkte: ”At den eventuelle flytning vil påvirke deres – altså det er de her to børns – trivsel og udvikling negativt”.

Mindre end en uge senere kan vi så se i de her dokumenter, som vi har adgang til, opsiger plejeforældrene kontrakten, og her skriver de, at forældrene – det er altså de biologiske forældre – har flere gange givet udtryk for, at de ikke ønsker, at pigerne bor hos os, og efter deres seneste udspil med medierne kan vi nu ikke længere se, at det er gavnligt at gå i dialog om dette, da de fortsat har et ønske om, at pigerne flyttes.

Det uddyber de også over for Socialtilsyn Syd, som er en andet tilsynsmyndighed på det her område.

Så det har ligesom været en medvirkende årsag, at nu begynder medierne også at kigge på det her, nu er det ikke bare forældrene, der er utilfredse.

Og det skal også lige nævnes, uden at gå for meget i detaljer, de har jo været anbragt i der i over 2,5 år, og det har været et betændt forløb.

Og en af de helt vigtige årsager til det her, for forældrene har problematiseret, at hun både er ansat i kommunen, i afdelingen og er plejemor.

Så det har også været medvirkende.

[Vært 2] : De biologiske forældre har henvendt sig til kommunen og direkte til borgmesteren, forstår jeg, med deres bekymringer om de her forhold.

[Journalist 1] : Ja, altså der har været, det har flere gange været rejst som spørgsmål.

De biologiske forældre har også bedt direkte om at få en ny plejefamilie, men det blev afvist med samme begrundelse, som kommunen gav over for os – det her med at jamen der er en god tilknytning.

Og som vi kommer til senere i det her interview skift i sådan nogle anbringelsessager er problematiske for børn.

[Vært 2] : Når man så nu ved de to ting, altså at der er – ifølge kommunens egne ord – en god tilknytning altså fra pigerne, de to anbragte søstre, til plejefamilien, altså hvor meget ved vi om, altså hvorfor de så egentlig, altså når man hører det, så tænker man, hvorfor ville man så opsige den kontrakt?

[Journalist 1] : Jamen det er det her med, at vi begynder at kigge på det, det bliver ligesom det, der får den berømte dråbe til at flyde bægeret over, hvis man skal ud i det her.

Altså for eksempel Socialtilsyn Syd, hvis vi skal vende tilbage til noget, så siger de, de uddyber, at medieinteressen og det forhold, citat, at ”plejemors privatliv” – eller de kalder hende selvfølgelig ikke plejemor, de kalder hende hendes navn, men at plejemorens privatliv ”og arbejde ikke kan adskilles, som hun ønsker, er medvirkende til, at de har valgt at opsige opgaven”.

Og det er så her, at vi har nogle eksperter, der kommer ind og siger, jamen prøv at hør, det her er jo problematisk, de skulle aldrig være placeret der, og kommunen skulle have stoppet det inden.

Og hvis de endelig skulle placeres der, så var der en anden kommune, der skulle have stået for sagsbehandlingen.

”

Af udsendelsen ” #1 Drop Ultra Nyt of kriminelle influencere ” i programserien ” Eftermiddag ” fremgår blandt andet

[Tidskode 01:32-07:11]

” Vært 1 : Men nu til noget helt andet, nemlig historien om, at Sønderborg Kommune de tvangsfjernede to søstre og placerede dem hos en ansat i den afdeling, som også fjernede børnene.

Det kan vi i dag fortælle her på Radio IIII, og det møder kritik fra flere eksperter.

[Der afspilles lydklip fra interview med [Person 3], [Person 4] og [Person 5]]

[Person 3] : Jeg mener, at det her det er i strid med forvaltningsloven.

Og den her sag den skulle ikke være håndteret i den afdeling, hvor plejemoren selv er ansat.

Den skulle have været flyttet til en anden kommune.

[Person 4] : Jeg kan slet ikke fatte, hvordan man anbringer hos en leder i en afdeling, hvor børnene bliver anbragt fra.

Jeg forstår det ikke.

[Person 5] : Kan hun være plejemor for nogle af de børn, de fjerner?

Nej.

Nej nej.

Det kan hun selvfølgelig ikke.

Vært 1 : ”Hold da op” tænker man, når man hører eksperterne her.

Det er sådan, at plejeforældrene de opsagde i december kontrakten her, og de to piger er nu flyttet på børnehjem.

Plejeforældrene begrundede blandt andet opsigelsen med, at de biologiske forældre var gået til medierne, men begrundelsen om medieinteresse møder kritik fra juridisk konsulent med mere end 30 års erfaring fra børneområdet, [Person 4].

[…]

Vært 1 : Og nu kommer vi til det seneste nye, nemlig at vi her på Radio IIII kan fortælle, at Sønderborg Kommune ikke fortalte, hvor plejemoren var ansat, da plejemoren og hendes mand skulle godkendes som plejefamilie.

Det viser kommunens ansøgning til Socialtilsyn Syd, som vi har fået aktindsigt i.

[Journalist 1], du er en af journalisterne bag den her historie.

Du står ved siden af os nu.

Kan du fortælle, hvad kommunen skriver i ansøgningen?

[Journalist 1] : Jamen helt kort kan man jo sige, at de beskriver faktisk hendes job, og hvad hun laver til hverdag.

Men hvis jeg skal blive helt specifik, så skriver de, at plejemoren hun er uddannet socialrådgiver, og hun arbejder til dagligt med socialt udsatte børn og familier.

Den her stabschef, som sender den her ansøgning, skriver også, at hun har et indgående kendskab til børn med særlige behov og anbragte børn generelt, ligesom hun har stor viden og erfaring i forhold til samarbejdet med institutionen, Børnehus Syd, familieplejekonsulenter, PPR og lignende.

Så som sagt de beskriver faktisk hendes job, men det, de ikke gør, kommunen her, det er, at de skriver ikke, at plejemor arbejder i den afdeling, som behandler den her sag, altså den her anbringelsessag, og har indstillet til, at de her piger skulle anbringes.

Det er selvfølgelig noget, vi har spurgt Sønderborg Kommune om – hvorfor undlader I at fortælle det her.

Og vi har spurgt dem direkte, hvorfor de ikke gjorde socialtilsynet opmærksomme på plejemorens ansættelse.

Og så har vi også spurgt direkte, om de senere i forløbet på et eller andet tidspunkt har sagt;

”Hey, i øvrigt plejemor er jo også ansat i den afdeling”.

Og ingen af delene har de ønsket at svare på.

Vært 1 : Du kan også fortælle mig, at professor i forvaltningsret, [Person 3], han mener, at det er et problem, at kommunen de ikke gør opmærksom på plejemorens ansættelse.

Vi tager lige en lydbid her.

[Der afspilles et lydklip fra et interview med [Person 3]]

[Person 3] : Som udgangspunkt må vi gå ud fra, at de ikke har fået det af vide, når det ikke står i ansøgningen.

Det, mener jeg, som sådan er et problem.

Socialtilsynet bør i sådan et tilfælde efter min opfattelse så også netop råde kommunen til at sige, at de ikke selv forestår tilsynet, men at de overlader det til en anden kommune.

Vært 1 : Ja, altså det, han siger, det er, at hele sagsbehandlingen den skulle have været flyttet til en anden kommune.

Og [Person 4], som vi hørte tidligere, hun kaldte situationen frygtelig relevant, og hun siger videre.

[Der afspilles et lydklip fra et interview med [Person 4]]

[Person 4] : Ja, jeg kan slet ikke forstå, hvordan man undlader at skrive det.

Vært 1 : Men [Journalist 1], hvorfor er det vigtigt, at den her oplysning den ikke blev givet til socialtilsynet?

[Journalist 1] : Men der tror jeg, at man skal se på det store billede.

Der hørte vi også de andre eksperter sige før, at det er det her med, at mange skift eller skift i det hele taget for anbragte børn, det kan resultere i alvorlige konsekvenser.

Det har vi lige hørt [Person 6] sige også.

Så spørgsmålet er, om den her situation, som de her piger nu står i, hvor de igen har haft et skift, kunne den have været undgået, hvis kommunen havde valgt en anden plejefamilie, eller havde fortalt Socialtilsyn Syd;

”Hey, det kan være der er et problem her, plejemor er ansat i den afdeling, som også har tvangsfjernet børnene, det vil vi bare lige fortælle jer”.

For så kunne socialtilsynet have ageret på det og eventuelt have sagt, hvis man skal tage det, [Person 3] siger, at det var en anden kommune, der skulle have stået for sagsbehandlingen, fordi så var der jo heller ikke noget problem ifølge eksperterne.

Og det er det, der ligesom gør, at det er vigtigt, at de har undladt at dele den her oplysning.

”

- oplysning om, at ”Sønderborg Kommune har oplyst til RADIO IIII”

Sønderborg Kommune har klaget over, at det er ukorrekt, at Sønderborg Kommune har givet oplysninger til RADIO IIII.

Til støtte herfor har Sønderborg Kommune anført, at kommunen har besvaret journalist [Journalist 1]s henvendelser som partsrepræsentant i den omtalte anbringelsessag.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Journalist 1] har søgt indsigt i og stillet spørgsmål til den pågældende anbringelsessag med fuldmagt fra børnenes biologiske forældre.

Nævnet lægger videre til grund, at [Journalist 1] har henvendt sig til og korresponderet med Sønderborg Kommune fra hans RADIO IIII-mailadresse, og at hans stillingsbetegnelse samt RADIO IIIIs logo og adresse fremgår af hans mails til kommunen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Sønderborg Kommune i deres svar af 6. december 2024 og 14. marts 2025 har præciseret, at kommunens svar er givet til [Journalist 1] som partsrepræsentant og ikke journalist, og at [Journalist 1] ved mails af 29. januar 2025 og 24. februar 2025 har præciseret, at han har henvendt sig som journalist fra RADIO IIII med fuldmagt fra børnenes biologiske forældre, ligesom han har oplyst, at Sønderborg Kommunes svar er til citat, medmindre andet er aftalt.

Herudover lægger nævnet til grund, at [Journalist 1] har præciseret, at kommunen ikke skulle sende materiale til hans private e-boks, men til RADIO IIIIs, ligesom Sønderborg Kommune ved mail af 19. januar 2025 og i interne sagsnotater har noteret at have sendt en aktindsigt til RADIO IIII, samt at RADIO IIII i artiklen har oplyst, at mediet har fået indsigt i sagen med samtykke fra forældrene.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt RADIO IIII også havde oplyst i udsendelserne, at mediet havde fået adgang til de pågældende oplysninger på baggrund af en fuldmagt fra forældrene, men finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningen om, at Sønderborg Kommune har videregivet oplysninger til RADIO IIII, har dækning i de faktiske forhold, herunder mailkorrespondancerne, hvor [Journalist 1] har henvendt sig til Sønderborg Kommune via sin arbejdsmail og gentagne gange har præciseret, at henvendelserne er foretaget af ham som journalist fra RADIO IIII med fuldmagt fra forældrene.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- undladelse af oplysning

Sønderborg Kommune har klaget over, at RADIO IIII har undladt at bringe en oplysning om, at Sønderborg Kommune uden held har forsøgt at overdrage sagen til en anden kommune.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at børnene blev anbragt hos den pågældende plejefamilie den 31. marts 2022, og at Sønderborg Kommune havde en dialog via mail med Haderslev Kommune om overlevering af sagen i perioden fra den 11. til den 23. oktober 2024.

Pressenævnet finder, at RADIO IIIIs valg og fravalg af informationer i omtalen af Sønderborg Kommunes håndtering af den pågældende anbringelsessag ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at omtalen vedrører Sønderborg Kommunes håndtering af sagen på et tidligere tidspunkt.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at RADIO IIII har forelagt kritikken for Sønderborg Kommune, som har afvist at svare på kritikken, og at mediet har gengivet dele af kommunens svar af 6. december 2024, herunder kommunens beslutning om ikke at placere anbragte børn hos ansatte i afdelingen samt baggrunden for ikke at flytte børnene fra den pågældende plejefamilie.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- oplysning om, at anmodning om niveauforhøjelse er imødekommet

Sønderborg Kommune har klaget over, at RADIO IIII udokumenteret har konkluderet, at kommunen har imødekommet plejeforældrenes anmodning om at forhøje honoreringsniveauet for begge børn, og at eksperten derfor udtaler sig på et forkert grundlag.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at RADIO IIIIs omtale af plejeforældrenes honorering er baseret på en aktindsigt i den pågældende anbringelsessag, hvoraf blandt andet fremgår to sagsnotater af henholdsvis 18. november og 23. oktober 2022 med oplysning om, at plejeforældrene har anmodet om forhøjelse af deres honoreringsniveau fra niveau 2 til niveau 3 for begge børn, og at vederlaget til plejefaren forhøjes pr. 1. december 2022.

Nævnet lægger endvidere til grund, at vederlaget for niveau 2 og niveau 3 fremgår af en honoreringsmodel, der er offentlig tilgængelig på Sønderborg Kommunes hjemmeside.

Pressenævnet finder, at [Vært 2]s udtalelser om plejeforældrenes honorering fremstår som vurderinger, der har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, herunder Sønderborg Kommunes sagsnotater og honoreringsmodellen på kommunens hjemmeside.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår klart af udsendelsen, hvor oplysningerne stammer fra, ligesom [Vært 2] forud for omtalen oplyser, at Sønderborg Kommune ikke har oplyst noget konkret om plejeforældrenes kontrakt, og at RADIO IIII på baggrund sagsdokumenterne og honoreringsmodellen har fundet frem til de pågældende beløb.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at RADIO IIII har forelagt oplysningerne og kritikken for Sønderborg Kommune, som har afvist at svare.

Det forhold, at Sønderborg Kommune er underlagt tavshedspligt og ikke udtaler sig i konkrete sager, medfører efter nævnets opfattelse ikke, at det kan lægges til grund, at Sønderborg Kommune i det hele var afskåret fra at fremsætte kommentarer til de rejste spørgsmål.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. februar 2026

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

-

Hvordan forholder I jer til kritikken?

-

Hvor mange ansatte er der i hhv.

[Afdeling 2] i dag?

-

Har [bortredigeret, Pressenævnet] på noget tidspunkt i den periode, hvor pigerne var anbragt hos hende, sparret eller samarbejdet om andre sager med enten [bortredigeret, Pressenævnet] eller [Afdelingschef]?

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

-

Hvordan forholder I jer til kritikken?

-

Har I fået en vurdering- intern eller ekstern - af lovligheden?

Hvis ja, hvem foretog den så?

-

Hvilken chef i forvaltningen/kommunen har sanktioneret/godkendt, at [bortredigeret, Pressenævnet] kunne være både plejemor og ansat i afdelingen?

-

Ligger der et notat eller lignende, som dokumenterer og udlægger teksten for, hvordan I undgår inhabilitet i afdelingen jf. jeres praksisændring?

-

Ligger der et notat eller lignende, som udlægger teksten for, hvordan I undgår inhabilitet i den konkrete sag jf. jeres praksisændring?

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

-

Hvordan har I helt konkret sikret jer, at der ikke blev sparret med medarbejdere i [Team 1]?

-

Udarbejdede I tilbage i 2022 et dokument, der beskriver de tiltag, som I nævner?

-

Hvordan orienterede i de medarbejdere, de blev berørt, om tiltagene?

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

-

Er [bortredigeret, Pressenævnet] stadig ”2’er”/sekundær rådgiver på sagen?

-

[bortredigeret, Pressenævnet] er/har været sekundær på sagen, mens hun samtidig er lederkollega med [bortredigeret, Pressenævnet].

Hvilke overvejelser har I konkret gjort jer ift.

den konstellation og habilitet?

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

-

Anerkender Sønderborg Kommune, at skift i anbringelsessteder kan have de konsekvenser, som [Person 6] oplister?

-

Mener Sønderborg Kommune, at det har været et hensigtsmæssigt forløb, når to piger på i dag hhv.

6 og 8 år har været anbragt fire forskellige steder i løbet af 3,5 år?

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

-

Hvordan forholder I jer til kritikken?

-

Kunne den situation, som pigerne nu står i, have været undgået, hvis I havde valgt en anden plejefamilie end

-

Hvad tænker I om, at det er endt her?

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

-

Hvis det ikke er noget problem, at [bortredigeret, Pressenævnet] var plejemor, hvorfor gjorde I så ikke Socialtilsyn Syd opmærksom på det?

-

Har I gjort Ankestyrelsen opmærksom på, at [bortredigeret, Pressenævnet] var teamleder og plejemor?

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

1.

Vi er opmærksomme på, at [bortredigeret, Pressenævnet ] er ansat i [Afdeling 2] og samtidig er plejemor for pigerne.

Vi har i den forbindelse gjort os overvejelser omkring at sikre at hun ikke er en del af sagsbehandlingen i pigernes anbringelsessag.

Overvejelserne har været at pigernes anbringelsessag behandles af medarbejdere i vores børneteam, som [bortredigeret, Pressenævnet ] ikke er leder for.

2.

Vi har ligeledes gjort os overvejelser i forhold til, de medarbejdere du nævner og deres habilitet i forhold til at være kollega til [bortredigeret, Pressenævnet ].

Herunder har vi som nævnt sikret at selve sagsbehandlingen i pigernes anbringelsessag, herunder afgørelser og faglige vurderinger ikke foretages af medarbejdere i eller leder af [Team 1].

Vi har samtidig valgt at ledelsesansvaret ikke skal ligge hos teamleder [bortredigeret, Pressenævnet ], men i stedet hos myndighedsleder [bortredigeret, Pressenævnet ], således at rådgiveren på sagen referer direkte til myndighedsleder.

3.

Vi vurderer at de rådgivere der er tilknyttet sagen, er habile i forhold til at behandle pigernes sag, herunder at varetage lovpligtige opfølgninger og tilsyn i plejefamilien.

Vi henviser til ovenstående svar samt at [bortredigeret, Pressenævnet ] ikke er leder for de medarbejdere der behandler, træffer afgørelser og vurderer i anbringelsessagen.

KEN#LOKDOK23 2026 9304 Valid

-

Fuldmagt fra børnenes biologiske forældre til [Journalist 1] dateret til den 23. september 2024

-

Sagsnotat af 8. oktober 2024 fra Sønderborg Kommune om modtagelse af fuldmagt fra børnenes biologiske forældre i forbindelse med anmodning om partsindsigt fra RADIO IIII

-

Sagsnotat af 30. oktober 2024 fra Sønderborg Kommune om afsendelse af aktindsigt med 66 mails til RADIO IIII

-

Fuldmagter fra børnenes biologiske forældre til [Journalist 1] og [Journalist 2] dateret til 8. november 2024

-

Mails af 26. november 2024 og 14. januar 2025 vedrørende to medarbejderes oplevelse af telefonisk henvendelse fra [Journalist 2]

-

Mail af 4. december 2024 fra [Journalist 1] vedrørende oversættelse af brev til børnenes biologiske forældre om RADIO IIIIs håndtering af anbringelsessagen

-

Kopi af RADIO IIII’s korrespondance via WhatsApp fra den 2. januar 2025 til den 2. marts 2025 med børnenes biologiske forældre

-

Notater af 14. og 21. januar 2025 fra Sønderborg Kommune vedrørende to medarbejderes oplevelse af telefonisk henvendelse fra [Journalist 2]

-

Brev af 7. februar 2025 om, at Sønderborg Kommune har imødekommet [Journalist 1]s anmodning om løbende aktindsigt i kraft af hans status som partsrepræsentant

-

Artiklen ” ”Et svigt”: Plejebørn droppet af plejeforældre efter medieinteresse ” bragt den 7. marts 2025 af RADIO IIII

-

Mailkorrespondance mellem RADIO IIII og Sønderborg Kommune fra den 28. maj 2025 og den 6. juni 2025 vedrørende spørgsmål i forbindelse med andre offentliggørelser

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →