Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02729

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02729

Der Nordschleswiger får ikke kritik for omtale af APV-undersøgelse

Der Nordschleswiger bragte i februar sidste år en artikel, som omhandlede resultaterne af en APV-undersøgelse på en uddannelsesinstitution.

Uddannelsesinstitutionen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mediet ikke havde forelagt kritikken, og at artiklen ikke var deklareret tilstrækkeligt.

Nævnet fandt, at det fremstod tilstrækkelig klart af teksten og artiklens karakter, at det – som led i en analyse – var mediets subjektive vurderinger, der kom til udtryk i artiklen, og at mediet derfor ikke havde tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge artiklen for uddannelsesinstitutionen, før artiklen blev bragt.

Pressenævnet lagde i den sammenhæng vægt på, at der var tale om en analyse af offentligt tilgængelige oplysninger, og at præmisserne for analysen var lagt åbent frem for læseren.

UC SYD ved kommunikationschef [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”„ Pissedårlig“ Praxis?

– Vertrauenskrise auch in Hadersleben ” bragt den 17. februar 2025 af Der Nordschleswiger på nordschleswiger.dk, idet UC SYD mener, at god presseskik er tilsidesat.

UC SYD har navnlig klaget over, at artiklens kritik ikke har været forelagt for UC SYD.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Der Nordschleswiger bragte den 17. februar 2025 artiklen ”„ Pissedårlig“ Praxis?

– Vertrauenskrise auch in Hadersleben ” på nordschleswiger.dk.

Over rubrikken fremgik ordet ”Ausbildung” [Uddannelse] i versaler og med blå skrift.

Der Nordschleswiger har oplyst, at dette blev ændret til ”Analyse” senere samme dag.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af UC SYDs campus i Haderslev.

Af billedteksten fremgår

”Das UC Syd hat etwa 600 Beschäftigte und ist die größte Ausbildungsstätte in Südjütland.

Auf dem Foto ist der Campus in Hadersleben zu sehen.

Hauptsitz ist Esbjerg.

Nach eigenen Angaben hat das UC Syd etwa 5.000 Studierende an seinen fünf Niederlassungen.

”

Artiklen har følgende underrubrik

“Am „University College Syd“ in Hadersleben herrscht Krisenstimmung.

Mitarbeitende kritisieren in einer Umfrage mangelndes Vertrauen in die Direktion, intransparente Kommunikation und fehlende Einbeziehung.

Brisant: Die Probleme spiegeln just jene Schwächen wider, die UC-Syd-Rektor [Person 2] in seinem Buch „Pissedårlig Ledelse“ analysiert hat.

”

Af artiklen fremgår

”Die Ergebnisse der Arbeitsplatzbewertung (APV) am „University College Syd“, der größten Bildungseinrichtung Südjütlands, mit Schwerpunkt auf der Lehrerausbildung in Hadersleben, verdeutlichen grundlegende Defizite in der Führungskultur.

Gerade einmal 18 Prozent der Befragten äußerten Vertrauen in die Direktion, während 44 Prozent ausdrücklich das Gegenteil angaben.

Alarmierend ist die Bewertung der 34 befragten Mitarbeitenden, wenn es um Zusammenarbeit, Vertrauen und Respekt geht: In Hadersleben vergaben sie lediglich 1,6 bis 1,8 von 5 möglichen Punkten bei den verschiedenen Parametern.

Diese Kritikpunkte decken sich auffällig mit Themen, die [Person 2], Rektor des UC Syd, als Co-Autor in der Streitschrift „Pissedårlig Ledelse“ (Grottenschlechter Führungsstil) thematisiert.

Darin plädiert Mitautor [Person 2] dafür, schlechten Leitungsstil nicht zu tabuisieren.

Mehr noch: Er ruft Führungskräfte zur Selbstreflexion und Kritikfähigkeit auf.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 2].

Af billedteksten fremgår

”[Person 2] ist Rektor des UC Syd und hat 2020 als Co-Autor ein Buch veröffentlicht, in dem es um grottenschlechte Führung geht – und was man dagegen tun könnte.

”

Af artiklen fremgår videre

Kollision zwischen Theorie und Realität

Soweit die Theorie.

Während das Buch ambitionierte Ansätze für eine bessere Führungskultur liefert, offenbart sich in der Praxis ein anderes Bild, wie der aktuelle APV-Rapport mit Fokus auf der Haderslebener Lehrerausbildung offenbart.

Aus den Antworten der dort Beschäftigten geht hervor, dass der Rektor und seine Direktion die konstruktiven Ansätze von „Pissedårlig Ledelse“ längst nicht zur Zufriedenheit aller vor Ort umgesetzt haben.

Im Gegenteil.

So bewerten gerade einmal 26 Prozent die Kommunikation der Führungsetage als verständlich.

Vertrauen in Hadersleben erreicht Tiefpunkt

Mit Blick auf die direkten Vorgesetzten der Befragten sieht es nicht besser aus: Nur 24 Prozent stimmen der Aussage zu, dass diese eine Vertrauenskultur und Zusammenarbeit fördern.

Sowohl das UC Syd im Allgemeinen als auch Hadersleben im Besonderen haben mit Herausforderungen wie hohem Arbeitsdruck, mangelnder Transparenz bei Entscheidungen und einer Vertrauenskrise gegenüber der Direktion zu kämpfen.

Relativ hohe Zufriedenheit herrscht indes in den Bereichen Gleichberechtigung, physische Gegebenheiten am Arbeitsplatz und mit Blick darauf, sich fachlich einzubringen.

Weichenstellung im März

Während UC Syd mit Hauptsitz in Esbjerg insgesamt eine relativ hohe Zufriedenheit der Mitarbeitenden aufweist, ist die Situation in Hadersleben besorgniserregend: Das Vertrauen in die Führung hat laut der aktuellen APV in der Domstadt einen Tiefpunkt erreicht.

Ob es gelingen wird, das Vertrauen der Mitarbeitenden zurückzugewinnen, wird entscheidend für die Zukunft des Campus Hadersleben sein – erste Weichen könnten auf der Vorstandssitzung im März gestellt werden.

”

UC SYDs klage er modtaget i Pressenævnet den 26. februar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 UC SYDs synspunkter

UC SYD har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” Klage over manglende forelæggelse af kritik

Jeg vil gerne klage til Pressenævnet over manglende forelæggelse af kritik i artiklen „ Pissedårlig“ Praxis?

– Vertrauenskrise auch in Hadersleben” bragt den 17. februar 2025 på Der Nordschleswiger online.

Vedhæftet på dansk ved oversættelse af Google Translate kreeret på udgivelsesdagen.

Vi har allerede på udgivelsesdagen indledningsvis kontaktet chefredaktør [Person 3] for at få klarlagt, hvilken type af tekst, der reelt var tale om, for det fremgår noget uklart.

Den ligner en artikel, men indholdet minder mere om et debatindlæg.

UC SYD har dog ikke modtaget et svar på henvendelsen, hvorfor vi nu indbringer sagen for Pressenævnet, da vi mener, at teksten og den kritik, der rejses heri, burde være forelagt institutionen inden udgivelsen.

Udover en gentagen kritik af ledelsen på UC SYD ved at frembringe resultater fra en

netop udgivet APV, drager skribenten også paralleller til udgivelsen Pissedårlig ledelse udgivet af rektor på UC SYD, [Person 2].

Skribenten hævder, at UC SYD ikke har implementeret bogens konstruktive tilgange til ledelse i organisationen, hvilket Der Nordschleswiger ikke har belæg for at skrive.

I slutningen af teksten skriver skribenten: ’Om det bliver muligt at genvinde medarbejdernes tillid, bliver afgørende for fremtiden for campus Hadersleben – de første beslutninger kan træffes på bestyrelsesmødet i marts.

’ Det er en interessant tanke, at mødet i marts afgør fremtiden for campus Haderslev, for antallet af campusser på UC SYD har ikke været til drøftelse for nyligt.

Senest bestyrelsen drøftede netop dette emne var det helt klart, at UC SYDs bestyrelse ønsker fire stærke og bæredygtige campusser.

Så journalisten løber også med falske rygter, hvilket er en krænkelse af UC SYD som institution.

Da Der Nordschleswiger sammenkæder rektor [Person 2]s bog ”Pissedårlig Ledelse” og arbejdsmiljøet på UC SYD, vil det være naturligt at forelægge kritikken for UC SYD.

Så med udgangspunkt i manglende forelæggelse af både sammenkædningen og de falske rygter ønsker UC SYD, at Pressenævnet udtaler kritik af Der Nordschleswiger.

”

UC SYD har den 12. marts 2025 som svar på Der Nordschleswigers udtalelse af 6. marts 2025 anført

”Der er flere forhold i svaret fra Der Nordschleswiger, som UC SYD gerne vil svare på, da noget af det er ukorrekt og andet misforstået.

Uforstående overfor, at UC SYD ikke har rykket for svar eller skrevet direkte til skribenten

Vi har på UC SYD truffet beslutning om, at UC SYD i forhold til Der Nordschleswiger altid kontakter chefredaktøren direkte.

Det gør vi, da vi i efteråret 2024 har oplevet flere brud på god presseskik fra pågældende skribent på Haderslev-redaktionen samt manglende overholdelse af aftaler blandt andet i forhold til et genmæle, der aldrig blev bragt.

Korrespondance for dette er vedlagt dette notat som bilag.

Heri bliver vi som alternativ til genmæle lovet flere artikler, hvor vores side af sagen kommer med.

Men på trods af disse ord, har Der Nordschleswiger valgt at bryde den aftale, hvilket i sig selv er et brud på god presseskik/manglende optagelse af aftalt genmæle.

Dengang i oktober/november måned valgte UC SYD, for at bevare det ellers gode samarbejde med Der Nordschleswiger, at undlade en klage til Pressenævnet.

Da UC SYD så ikke hører fra mediet i forbindelse med vores henvendelse den 17. februar 2025, antager UC SYD, at Der Nordschleswiger ikke gør mere ved sagen, hvorfor UC SYD klager over artiklen til Pressenævnet uden at tage yderligere kontakt.

Manglende genbesøg af artikel

UC SYD har genbesøgt artiklen flere gange, og det er korrekt, at der på et eller andet tidspunkt er ændret fra ”Ausbildung” (oversat til Uddannelse) til ”Analyse”.

Det fremgår dog ikke af tidsstemplet, hvornår denne korrektion er foretaget, da tidsstemplet stadig er 17. februar klokken 11.12, som det også var, dengang der stod ”Ausbildung”.

Det fremgår derfor ikke, hvornår og at mediet har været inde og lave en korrektion i originalartiklen, hvilket også er et brud på god skik.

I teorien kunne Der Nordschleswiger have lavet ændringen i forbindelse med modtagelse af klagen fra Pressenævnet, men det vil være spekulativt at hævde dette.

Analyse eller artikel

Der Nordschleswiger hævder, at denne artikel er en analyse, og at der derfor er frie rammer for, hvad man må skrive.

UC SYD anfægter ikke, at der i analyser er vide rammer, men der er to forhold, der gør sig gældende i denne sammenhæng.

Artiklen er indledningsvis udgivet som artikel, hvorfor det stiller særlige krav til formalia.

Det er først på et eller andet tidspunkt efter UC SYDs henvendelse til mediet, at Der Nordschleswiger tænker, at de hellere må udgive det som analyse.

Så intentionen har været artikel men bliver senere ændret.

Dette forhold gør, at Der Nordschleswiger burde have forelagt sagen for UC SYD.

Skulle det forholde sig sådan, at teksten rent faktisk var tænkt som en ren analyse fra begyndelsen af, fremstår det også meget utydeligt.

Mange medier gør en dyd ud af at fortælle, at debatindlægget eller analysen er skrevet af en person fra mediets lederkollegium eller en anden fagspecialist, men det fremgår på ingen måder i denne tekst.

Her skal læseren selv afkode – ved at orientere sig et sted uden for brødteksten – at der er tale om analyse.

Så UC SYD mener stadig ikke, at det er deklareret godt nok.

Inddragelse af en bog udgivet af [Person 2]

Det er korrekt, at [Person 2] har udgivet en bog, der hedder Pissedårlig ledelse.

Bogen er skrevet af privatpersonen [Person 2] og ikke [Person 2] som rektor for UC SYD.

I bogen indgår flere indlæg, hvor forskellige personer angiver, hvad de tænker er god ledelse eller mangel på samme.

Bogen er efter UC SYDs mening et udtryk for skribenternes egne holdninger, og der er ikke tale om en decideret lærebog om god ledelse.

Derfor er det også forkert at drage en debatbog ind som sandhedsvidne i en snak om arbejdsmiljøet hos UC SYD - i hvert fald når Der Nordschleswiger har valgt ikke at forelægge sagen for UC SYD.

Sproglig misforståelse

Det undrer UC SYD, at Der Nordschleswiger tænker, at UC SYD udelukkende baserer vores tilgang til denne klage til Pressenævnet baseret på en Google-oversættelse.

UC SYD vil dog minde Der Nordschleswiger om, at vi er en vidensinstitution, som baserer sine tilgange på fakta.

UC SYD har naturligvis haft flere tysksprogede til at læse og oversætte teksten, men vi har brugt Google-oversættelsen som eksemplet til Pressenævnet, da det i dansk form viser konteksten helt fyldestgørende.

UC SYDs tyskkyndige er enige i oversættelsen

Citat fra artiklen

”Ob es gelingen wird, das Vertrauen der Mitarbeitenden zurückzugewinnen, wird entscheidend für die Zukunft des Campus Hadersleben sein – erste Weichen könnten auf der Vorstandssitzung im März gestellt werden.

”

Det får vi oversat til

”Om det bliver muligt at genvinde medarbejdernes tillid, bliver afgørende for Campus Haderslevs fremtid – de første beslutninger kan træffes på bestyrelsesmødet i marts.

”

Heri ligger implicit, at hvis UC SYDs ledelse ikke får medarbejdernes tillid, så er det afgørende for fremtiden for Campus Haderslev.

Underforstået, at uden tillid vil fremtiden for Campus Haderslev være truet – og at de første beslutninger herom skal træffes på bestyrelsesmødet i marts.

Det er en ganske alvorlig sag at insinuere, at Campus Haderslev skulle være lukningstruet.

For det første fordi bestyrelsen meget klart for relativ nyligt har udtalt, at UC SYD skal have fire bæredygtige campusser, og for det andet fordi enhver note om, at UC SYD overvejer lukning af campusser kan være med til at skade det optag af studerende, som institutionen lige netop i disse dage kæmper så hårdt for.

Så en spekulativ sætning i en avis kan have alvorlige konsekvenser, hvilket ikke kan accepteres.

Uanset om der er tale om en analyse eller ej, ville det kalde på en kommentar fra UC SYDs side, så professionshøjskolen helt klart ville kunne afvise denne påstand, der er grebet ud af den blå luft.

Ønske om at intimidere kritisk journalistik

UC SYD er en viden- og dannelsesinstitution, der hylder det frie ord, ytringsfriheden, og at der er højt til loftet.

Derfor deltager både institutionen, vores ledere og medarbejdere meget gerne i debatter både internt og eksternt.

Det kan man nogle gange slå sig på og gøre sig upopulær på, men det ændrer ikke ved, at det er værdier, der ligger UC SYD meget på sinde.

Men med i dannelsesbegrebet ligger også, at man skal overholde de gældende regler og normer, der nu engang måtte findes, og Der Nordschleswiger har gentagne gange det sidste halve år udgivet ensidige og meget uvægtede historier om UC SYD, og mediet har også brudt aftaler om at lade UC SYD komme til orde i givne sager.

Derfor vælger vi at skrive direkte til chefredaktøren og også klage til Pressenævnet.

Med baggrund i ovenstående fastholder vi ønsket om, at Pressenævnet udtaler kritik af Der Nordschleswiger.

”

2.2 Der Nordschleswigers synspunkter

Der Nordschleswiger har i udtalelsen af 6. marts 2025 til Pressenævnet anført følgende

”Indledningsvis skal jeg beklage overfor klager [Person 1], at jeg ikke svarede på hans mail den 17. februar.

Forklaringen er, at jeg har ligget syg længere tid, hvilket dog ikke skal være en undskyldning for, at vi ikke har besvaret henvendelsen.

Vi har løbende i andre sammenhænge været i dialog med [Person 1] og UC SYD, så det manglende svar skyldes ikke uvilje til at indgå i en dialog.

Til gengæld står vi uforstående overfor, at UC SYD – uagtet at jeg ikke har svaret – ikke har taget direkte kontakt til skribenten eller rykket for svar, hvis sagen var dem så magtpåliggende, at der nu klages til Pressenævnet.

Klager har heller ikke genbesøgt artiklen efter den første henvendelse eller i forbindelse med klagen.

I så fald ville han have bemærket, at vi faktisk på baggrund af hans henvendelse straks deklarerede artiklen som en analyse – se det aktuelle link, der afviger fra det fremsendte link samt oversættelse i klagebrevet.

Beskeden herom sendte jeg dog ikke til [Person 1].

https://www.nordschleswiger.dk/de/nordschleswig-hadersleben-gesellschaft/pissedarlig-praxis-vertrauenskrise-auch-hadersleben.

Omhandlende artikel er en analyse af situationen på UC SYD.

Analysen bygger på resultaterne af UC SYDs egen, offentligt tilgængelige APV og resultaterne er korrekt gengivet.

Derudover drager analysen paralleller til den øverste UV-SYD-leders bog “Pissedårlig ledelse”.

Analysen ligger efter vores mening indenfor rammerne af den journalistiske analyse- og meningsfrihed og vi afviser derfor kravet om at artiklen burde have været forelagt UC SYD.

Med hensyn til klagen om, at Der Nordschleswiger stiller spørgsmålstegn ved Campus Haderslevs eksistens, bygger dette på en fejlagtig konklusion/sproglig misforståelse fra klagers side, og det er derfor en ubegrundet anklage, at Der Nordschleswiger udbreder rygter eller skulle skrive, at UC SYD er lukningstruet.

Der er i den tyske tekst tale om en spekulativ konjunktiv-form, som i klagers oversættelse bliver til et faktum.

Der stilles i analysen således ikke spørgsmål ved UC SYDs eksistens i Haderslev, men om, hvad der skal ske på Campus i fremtiden.

I den forbindelse fraråder vi stærkt, at Pressenævnet læner sig op ad klagers medsendte Google-oversættelse, da de sproglige nuancer går tabt.

Vi fornemmer, at UC SYD med klagen prøver at intimidere kritisk journalistik blandt andet ved at undgå den direkte dialog med den kvindelige journalist og i stedet henvende sig til chefredaktionen.

På den baggrund opfordrer vi Pressenævnet til at afvise kritikken fra UC Syd.

”

Der Nordschleswiger har til klagers bemærkninger af 12. marts 2025 supplerende anført blandt andet

” Afsnittet ”Manglende genbesøg af artiklen”

Nej, vi har ikke først deklareret artiklen efter UC SYDs klage, men så hurtigt vi kunne, da vi blev opmærksom på fejlen.

Kl.

11.12 artiklen bliver offentliggjort

Kl.

13.02 henvendelse på mail fra [Person 1]/UC SYD

Kl.

13.29 artiklen bliver efter [Person 1]s henvendelse deklareret som Analyse.

Vi synes, at det er en hurtig reaktion på [Person 1]s henvendelse, og ligesom i første svar beklager jeg, at jeg grundet sygdom ikke gav [Person 1] besked.

Og ja, den burde have været deklareret som ”Mening/Analyse” fra begyndelsen af.

Det har vi efterfølgende indskærpet overfor redaktionen, ligesom vi fremover vil have et andet grafisk udtryk på analyser – læserne må ikke være i tvivl om, at der er tale om holdninger/meninger.

Afsnittet ”Sproglig misforståelse”

Vi mener stadig det er en fejlfortolkning af teksten, når UC SYD klager over, at ”Der

Nordschleswiger” stiller spørgsmålstegn ved Campus Haderslevs overlevelse.

Det gør vi ingenlunde – det er et spørgsmål om, hvordan Campus Haderslev går ind i fremtiden, hvis tilliden til medarbejderne ikke genskabes.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Forelæggelse og korrekt information

UC SYD har klaget over, at Der Nordschleswiger ikke har forelagt artiklens kritik, og at artiklen ikke er deklareret tilstrækkeligt klart.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det følger videre, at angreb og svar, hvor det er rimeligt, skal bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4 og A.

5.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Det er Pressenævnets opfattelse, at en kommentar/lederartikel/debatindlæg i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel der er tale om.

Af sagens oplysninger fremgår, at der over artiklens overskrift ved offentliggørelsen den 17. februar 2025 fremgik ordet ”Ausbildung” [Uddannelse] i versaler og med blå skrift.

Der Nordschleswiger har oplyst, at dette blev ændret til ”Analyse” samme dag efter henvendelse fra UC SYDs kommunikationschef [Person 1] den 17. februar kl.

13.02, hvilket UC SYD har bestridt.

Det fremgår ikke af artiklen, hvornår denne ændring er foretaget.

Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til faktiske forhold om, hvornår ændringen fra ”Ausbildung” til ”Analyse”, som parterne er uenige om, er foretaget.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt det ved artiklens offentliggørelse havde fremgået, at der var tale om en ”Analyse”.

Nævnet finder imidlertid, at det fremgår tilstrækkeligt klart af artiklens indhold og karakter, at mediet i artiklen tilkendegiver sin egen holdning til offentligt tilgængelige oplysninger.

Artiklen vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysningerne i artiklen kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende UC Syd.

Det er ubestridt, at Der Nordschleswiger ikke forud for offentliggørelsen forsøgte at forelægge artiklens indhold for UC SYD.

Da nævnet imidlertid finder, at det fremstår tilstrækkelig klart af teksten og artiklens karakter, at det – som led i en analyse – er mediets subjektive vurderinger, der kommer til udtryk i artiklen, finder nævnet, at Der Nordschleswiger ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge artiklen for UC Syd, før artiklen blev bragt.

Pressenævnet har i den sammenhæng lagt vægt på, at der er tale om en analyse af offentligt tilgængelige oplysninger, og at præmisserne for analysen lægges åbent frem for læseren.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår UC SYDs klage over artiklens afsluttende afsnit finder Pressenævnet, at den konkrete formulering ligger inden for grænserne af mediets redigeringsret.

Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at ordlyden efter nævnets opfattelse ikke efterlader læseren med et indtryk af, at Campus Haderslev er lukningstruet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det må anses for sandsynligt, at medarbejdertilfredsheden vil have indflydelse på Campus Haderslevs fremtid, men at dette ikke er ensbetydende med, at Campus Haderslev er lukningstruet.

Det forhold, at det beskrives, at medarbejdernes tillid bliver afgørende for Campus Haderslevs fremtid, må således anses for at være mediets vurdering, som ikke er uden dækning i de faktiske forhold.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Afgjort den 17. februar 2026