Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03921

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse.

På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler og herefter nedlagt navneforbud.

Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn.

Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen.

Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering.

Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

[Klager] ved advokat Ann Rask Vang har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Mistanke om moms- og skattesvig får politi til at slå til mod [Klager]” , som blev bragt af EjendomsWatch den 3. februar 2025 på ejendomswatch.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

¬[Klager] har klaget over, at EjendomsWatch har handlet i strid med god presseskik ved at have overtrådt et navneforbud nedlagt for ham, og at EjendomsWatch har afvist hans anmodning om at slette artiklen.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] blev den 15. januar 2025 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289 ved at have skaffet sig eller andre uberettiget vinding af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen.

Ved brev af 31. januar 2025 til Retten i Aalborg anmodede advokat Nicolai B.

Sørensen om navneforbud for [Klager].

Den påklagede artikel

EjendomsWatch bragte den 3. februar 2025 kl.

10.00 artiklen ”Mistanke om moms- og skattesvig får politi til at slå til mod [Klager]” på ejendomswatch.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Politiet har ransaget flere adresser i Jylland.

Få dage inden blev der afsagt en ransagningskendelse mod personer i koncernen [Koncern A], heriblandt tidligere ejer og direktør [Klager].

”

Af artiklen fremgår følgende

”Onsdag formiddag den 15. januar rykkede Nordjyllands Politi ud på en større ransagningsaktion på forskellige adresser spredt over Jylland.

Med sig havde politifolkene en ransagningskendelse baseret på en mistanke vedrørende momssvig og skatteunddragelse i ”en større nordjysk virksomhed”.

Ved samme lejlighed blev en 54-årig mand kortvarigt anholdt, sigtet, og afhørt i sagen.

Af hensynet til det igangværende efterforskningsarbejde og tavshedspligt kunne politikredsen ikke udtale sig yderligere om sagen.

Men nu kan EjendomsWatch i samarbejde med Nordjyske afsløre, at ransagningen var rettet mod den nordjyske erhvervsmand og ejendomsudvikler [Klager].

Og mod [Person A], som [Klager] i efteråret overdrog den nu konkursramte ejendomskoncern [Koncern A], til [der er indsat links til artiklerne ”[Klager] sælger livsværket: Har kostet millioner, hovedbrud og søvnløse nætter” og ”[Koncern A] går konkurs med krav for over 650 millioner” bragt den 30. september 2024 og den 23. december 2024 på ejendomswatch.dk, Pressenævnet ].

For lukkede døre

Oplysningen fremgår af to udskrifter af retsbogen, som EjendomsWatch og Nordjyske har fået aktindsigt i ved Retten i Aalborg.

De viser, at retten den 9. januar i år afsagde to ransagningskendelser rettet mod [Klager] og [Person A].

På Anklagemyndighedens anmodning foregik næsten hele retsmødet for lukkede døre, men navnene fremgår af retsbogen vedrørende den del af retsmødet, som foregik, inden dørene blev lukket.

Oplysningen om ransagningsaktionen rettet mod [Klager] bekræftes desuden af anonyme kilder tæt på processen.

Skattestyrelsen og NSK er involveret

Ransagningsaktionen blev gennemført seks dage efter kendelsen fra Retten i Aalborg.

Her blev ti forskellige lokaliteter rundt omkring i Jylland – fem af ransagningerne var foretaget i Nordjylland, mens de øvrige ransagninger er sket på adresser i henholdsvis Østjylland samt Midt- og Vestjylland.

Det oplyses videre, at ransagningen er sket i et tæt samarbejde med Skattestyrelsen, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) samt Østjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi.

Efterforskningsleder og vicepolitiinspektør [Efterforskningslederen] fra Nordjyllands Politi oplyste i forbindelse med ransagningen, at baggrunden var en henvendelse fra Skattestyrelsen, samt at den videre efterforskning og undersøgelse foretages i et tæt samarbejde med Skattestyrelsen.

Formålet med myndighedernes ransagning er at fremskaffe materiale, der danner nærmere grundlag for det videre efterforskningsarbejde samt beviser i sagen, der altså drejer sig om mistanke om momssvig og skatteunddragelser.

Nordjyllands Politi vil af hensyn til sin tavshedspligt og den videre efterforskning ikke uddybe indholdet af den pressemeddelelse, som blev offentliggjort.

EjendomsWatch har forsøgt at få en kommentar fra [Klager].

Her har en advokat fra Lundgrens oplyst, at de ikke ønsker at kommentere sagen.

Der er ligeledes forsøgt at hente en kommentar fra [Person A].

Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

I strid med momsloven

I seneste offentliggjorte regnskab fra [Koncern A] fra 2022/2023 blev der iagttaget overtrædelse af både bogføringsloven og momslovgivningen fra revisoren fra Beierholm.

”Som følge af implementering af nyt økonomisystem i årets løb, har selskabet i strid med momsloven i årets løb ikke fået opgjort moms korrekt og indsendt momsopgørelse rettidigt til Skattestyrelsen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar,” lød det bl.a. i revisionspåtegningen.

I regnskabet måtte koncernen sluge et tab på over 130 mio. kr., hvilket gav følgende reaktion fra [Klager] i et interview med EjendomsWatch: ”Vi er selvfølgelig pissetrætte af at have tabt penge, men det må vi tjene ind igen, og det får vi også gjort.

” [der er indsat et link til artiklen ”Milliontab rammer ejendomsudvikler efter ”en række katastrofalt dårlige beslutninger”” bragt den 3. maj 2024 på ejendomswatch.dk, Pressenævnet ]

Milliontabet betød, at der var akut behov for ny likviditet i koncernen.

Derfor forsøgte [Klager] sig med salg af virksomhedsobligationer, der af finansieringskyndige blev døbt som en ”lotteriseddel” [der er indsat et link til artiklen ””Lotteriseddel”: Udvikler truet af konkurskarantæne jagter millionlån” bragt den 3. september 2024 på ejendomswatch.dk, Pressenævnet ]

Tilbage i august kunne man på EjendomsWatch læse, at [Klager] sammen med sin mangeårige forretningspartner og fætter, [Person B], blev anklaget for at drive ”groft uforsvarlig forretningsførelse” i forbindelse med ledelsen i en række tidligere [Koncern A]-ejede selskaber [der er indsat et link til artiklen ”Konkurskarantæne truer ejendomsudvikler: ”Det er ubegribeligt”” bragt den 21. august 2024 på ejendomswatch.dk, Pressenævnet ].

Med en forestående konkurskarantænesag fejlede obligationssalget, og kort før oktober kastede [Klager] håndklædet i ringen.

Dermed overdrog han alle aktier i [Koncern A]-koncernen til den i ejendomsudviklingsbranchen uerfarne [Person A] i september.

EjendomsWatch kunne i den forbindelse afsløre, at [Person A], der til dagligt driver et billeasingselskab, havde tætte personlige bånd til den tidligere ledelse i [Koncern A] [der er indsat et link til artiklen ””Øger mystikken”: Tidligere revisor er central figur i [Klager]s frasalg” bragt den 11. oktober 2024 på ejendomswatch.dk, Pressenævnet ].

I slutningen af november indgav [Koncern A] under den nye ledelse en egenbegæring om rekonstruktion som modsvar på en konkursbegæring fra Skat, der havde anmeldt krav for op til 20 mio. kr. i moderselskabet og en række datterselskaber [der er indsat et link til artiklen ”Ejendomsudvikler afværger konkurs og går i rekonstruktion” bragt den 2. december 2024 på ejendomswatch.dk, Pressenævnet ].

Siden har situationen dog udviklet sig hastigt;

kreditorernes tillid til en løsning ved rekonstruktion er forduftet, og blot få uger efter at rekonstruktionen blev indledt, har selskabet med [Person A] ved roret valgt at indgive konkursbegæring, da ledelsen ifølge kuratorerne ”ikke havde andet valg” [der er indsat et link til artiklen ”Kollaps i [Koncern A]: Ledelsen havde ”ikke andet valg” end konkurs” bragt den 9. januar 2025 på ejendomswatch.dk, Pressenævnet ].

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”MEDIER I SAMARBEJDE” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Denne artikel er et resultat af et redaktionelt samarbejde om research mellem EjendomsWatch og Det Nordjyske Mediehus, hvor der i en række artikler vil blive sat fokus på [Klager] og hans aktiviteter.

”

Der er i artiklen endvidere indsat en faktaboks med overskriften ”DERFOR BRINGER VI NAVNE” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Politiaktionen bygger alene på en mistanke om moms- og skattesvindel.

Retten i Aalborg fandt mistanken så velbegrundet, at de den 9. januar gav Nordjyllands Politi tilladelse til at ransage flere adresser relateret til [Klager] og [Person A].

Vi har valgt at nævne [Klager]s navn, da han i mange år har været en fremtrædende erhvervsmand inden for bygge- og ejendomsbranchen og med en historik med uregelmæssigheder i sine selskaber.

Mistanken om økonomisk kriminalitet er knyttet til [Klager]s nu tidligere koncern [Koncern A], som han for få måneder siden solgte til [Person A]”

Efter offentliggørelsen

Retten i Aalborg afsagde den 14. februar 2025 kendelse om navneforbud for [Klager].

Retsmødet til behandling af begæringen om navneforbud var berammet til den 14. februar 2025 kl.

10.00, men det blev umiddelbart forud for retsmødet konstateret, at retsmødet ikke fremgik af retslisten, idet der var tekniske problemer.

Retsmødet blev flyttet til samme dag kl.

12.00, og dette retsmøde fremgik kl.

10.30 af retslisten.

Journalist [Journalist A] anmodede den 27. februar 2025 på vegne af Det Nordjyske Mediehus og EjendomsWatch om et nyt retsmøde og om ophævelse af det nedlagte navneforbud.

Retten i Aalborg afsagde den 28. februar 2025 kendelse om, at navneforbuddet nedlagt den 14. februar 2025 ikke skulle ophæves.

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget supplerende oplysninger og tilhørende bilag, herunder blandt andet udskrifter af retsbogen ved Retten i Aalborg og mailkorrespondancer.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg indgiver herved en formel klage til Pressenævnet over Nordjyske Medier og Ejendomswatch for grov og bevidst tilsidesættelse af både retsplejeloven og god presseskik, herunder en alvorlig overtrædelse af et navneforbud og spredning af usande oplysninger med omfattende skadevirkninger for mig personligt og erhvervsmæssigt.

Baggrund og sagens omfang.

I januar 2025 blev jeg gentagne gange kontaktet af journalist [Journalist B] fra Ejendomswatch, med forespørgsler om kommentarer til forhold, som medierne planlagde at omtale i artikler bragt den 3. og 4. februar 2025.

På baggrund af indholdet og karakteren af disse henvendelser valgte jeg at anmode min advokat, Nicolai B.

Sørensen fra Lundgrens, om at indlevere anmodning til Retten i Aalborg om nedlæggelse af navneforbud.

Dette skete den 31. januar 2025.

Ejendomswatch og den pågældende journalist blev samme dag telefonisk orienteret herom af min advokat.

[Journalist B] bekræftede telefonisk over for min advokat, at han ville viderebringe informationen om den verserende sag til sin chefredaktør.

Givet det nære samarbejde mellem Ejendomswatch og Nordjyske Stiftstidende, må det lægges til grund, at også Nordjyske Medier var bekendt med navneforbudsprocessen senest den 31. januar.

På trods heraf valgte begge medier bevidst at offentliggøre omfattende og skadelige artikler den 3. og 4. februar 2025, hvor mit navn blev nævnt gentagne gange – vel vidende, at anmodningen om navneforbud verserede ved Retten i Aalborg.

Bevidst og alvorlig tilsidesættelse af retsplejeloven.

Begge medier handlede i åbenlys tilsidesættelse af Retsplejelovens § 32 b, stk. 2, der forbyder gengivelse af navne og oplysninger, som må antages at kunne identificere en person, fra det tidspunkt sagen verserer ved retten – hvilket de var fuldt bekendt med.

At offentliggøre artiklerne inden retten nåede at træffe afgørelse, må anses som et kalkuleret forsøg på at omgå navneforbuddet og sikre maksimalt udbytte i form af klik og annonceindtægter – uden hensyn til de personlige konsekvenser for den omtalte.

Dette er ikke blot uetisk, men også retsstridigt.

Spredning af usande oplysninger.

Herudover indeholder mindst én af de publicerede artikler en grov og faktuelt ukorrekt påstand om, at jeg skulle være sigtet i sagen.

Dette er direkte usandt.

Min advokat kan bekræfte, at der ikke foreligger nogen sigtelse, og denne påstand må derfor betragtes som en krænkende og potentielt ærekrænkende udtalelse, som kan være i strid med Straffelovens § 267.

Tilsidesættelse af god presseskik.

Fremgangsmåden fra begge medier demonstrerer en systematisk tilsidesættelse af god presseskik.

Artiklerne er ikke alene skrevet og offentliggjort uden hensyn til sandhed og fairness, men også i åbenlys tilsidesættelse af den personlige skade, som offentliggørelsen forvolder.

Den manglende respekt for det verserende navneforbud og beslutningen om at agere “over dommer” vidner om en alvorlig redaktionel svigt og en kynisk tilgang til journalistisk etik.

Krav.

På denne baggrund anmoder jeg Pressenævnet om at

1.

Konstatere, at Ejendomswatch og Nordjyske Medier har overtrådt god presseskik og retsplejeloven, herunder § 32 b, stk. 2.

2.

Påbyde øjeblikkelig fjernelse og sletning af samtlige artikler bragt den 3. og 4. februar 2025, samt alle afledte publikationer.

3.

Pålægge medierne at offentliggøre en kendelse og/eller berigtigelse på forsiden af deres respektive hjemmesider.

4.

Vurdere spørgsmålet om økonomisk godtgørelse og offentlig undskyldning, herunder erstatningskravet på kr. 10.000.000 for hvert medie for den betydelige skade, der er tilføjet min person, mit omdømme og mit erhverv.

Yderligere overvejes det i samarbejde med min advokat, hvorvidt forholdene også skal politianmeldes efter Straffelovens §§ 264 d og 267.

”

[Klager] ved advokat Ann Rask Vang har supplerende anført blandt andet

”I forhold til de supplerende bemærkninger til min klients klage af 22. marts 2025, så kan jeg henvise til kendelsen med sagsnr.

2023-80-107 ([Link]), som jeg anbefaler, at Pressenævnet inddrager i sin vurdering.

I denne sag var der tale om et tilfælde, hvor mediet bragte en artikel, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede.

Samme dag for offentliggørelsen af artiklen blev sigtede fremstillet i et grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt et navneforbud i straffesagen.

Mediet valgte, på trods af navneforbuddet, ikke at fjerne navnet og billedet fra artiklen.

I kendelsen udtalte Pressenævnet kritik af mediet, da mediet havde handlet i strid med god presseskik, fordi man undlod at fjerne oplysningerne.

Jeg finder, at det samme gør sig gældende i min klients tilfælde.

I denne sag har der siden den 14. februar været nedlagt navneforbud, jf. de allerede fremsendte dokumenter, som ikke siden er blevet ophævet.

Men denne viden har Ejendomswatch stadig undladt at fjerne min klients oplysninger (fornavn og efternavn) fra artiklen.

Jeg finder derfor, at Ejendomswatch har handlet i strid med de presseetiske regler, hvorfor Pressenævnet bør rejse kritik af mediets ageren.

Derfor anmoder jeg Pressenævnet om at rejse kritik af Ejendomswatch samt at Ejendomswatch bliver pålagt at fjerne oplysningerne om min klient i artiklen.

Der anmodes ikke om genmæle, da det er min opfattelse, at dette blot vil forværre min klients situation.

”

2.2 EjendomsWatchs synspunkter

EjendomsWatch har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Indledningsvist bemærkes, at Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmålet om eventuel overtrædelse af det efterfølgende nedlagte navneforbud jfr.

retsplejelovens § 32b stk. 2.

Uagtet dette skal EjendomsWatch til spørgsmålet om en evt.

overtrædelse af bestemmelsen anføre følgende

[Klager] og dennes advokat gør gældende, at EjendomsWatch skal have kritik for at omgå eller forsøge at omgå et navneforbud.

Dette afviser vi.

Den påklagede artikel blev bragt på EjendomsWatch den 3. februar 2025, og altså 11 dage før navneforbuddet blev nedlagt.

EjendomsWatch havde den 31. januar 2025 fra [Klager]s daværende advokat fået oplyst, at denne agtede at indlevere en begæring om navneforbud.

Forinden artiklen blev bragt den 3. februar 2025, undersøgte EjendomsWatch, om sagen fremgik af de relevante retslister.

EjendomsWatch kunne konstatere, at dette ikke var tilfældet, og EjendomsWatch valgte at bringe artiklen.

Af de fremlagte retsbogsudskrifter bekræftes det, at begæringen om navneforbud ikke fremgik af retslisterne før langt senere i forløbet – ovenikøbet først efter den 14. februar 2025, hvor ”det første navneforbud” blev nedlagt.

EjendomsWatch har således ikke overtrådt navneforbuddet.

[Klager] anfører i sin klage, at EjendomsWatch ” handlede i åbenlys tilsidesættelse af retsplejelovens § 32b stk. 2 ”.

Som også anført ovenfor bestrider EjendomsWatch dette.

Som det fremgår af retsplejelovens § 32b stk. 2 kræves det, at ” den pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud ”.

Det må som ubestridt kunne lægges til grund, at kravet til at kunne ifalde et strafansvar ikke er til stede.

I relation til spørgsmålet om overtrædelse eller ej, skal EjendomsWatch henvise til afgørelsen U 2018.114Ø.

[Klager]s advokat har anført, at det er en overtrædelse af de presseetiske regler, at EjendomsWatch ikke, efter at der var nedlagt et navneforbud, i artiklen har fjernet fornavn og efternavn på [Klager].

Dette spørgsmål blev også behandlet i ovennævnte afgørelse U 2018.114Ø, hvor det blev fastslået, at der i relation til retsplejelovens § 32b stk. 2, ikke var en forpligtelse til at fjerne artiklen – underforstået også oplysningerne om navnet – men at efterfølgende artikler ikke måtte overtræde navneforbuddet.

[Klager]s advokat har henvist til sag.nr. 2023-80-107 (retteligt 2023-80-1017).

Efter at navneforbuddet var nedlagt, vurderede Ejendoms Watch meget indgående, om artiklen skulle bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud, herunder også i relation til Pressenævnets sag.nr. 2023-80-1017.

Den nævnte sag er, som det fremgår af kendelsen, afgjort ud fra den konkrete situation, der forelå i sagen, som adskiller sig fra denne sag.

I sag.nr. 2023-80-1017 lagde Pressenævnet afgørende vægt på, at ” Retten i Næstved nedlagde navneforbud i sagen under grundlovsforhøret, og at Frihedens stemme var klar over, at den sigtede person skulle fremstilles i grundlovsforhør, hvor der kunne blive nedlagt påstand om navneforbud ”.

Derudover blev artiklen bragt kl.

10:33, hvor grundlovsforhøret skulle finde sted samme dag kl.

11:00.

Altså en helt anden situation end i nærværende sag, hvor der gik 11 dage, fra artiklen blev bragt, og til navneforbuddet blev nedlagt.

Dertil kommer, at EjendomsWatch ikke var bekendt med, at der var berammet et retsmøde, eller for den sags skyld, at der ville blive berammet et retsmøde jfr.

her ovenfor.

Presseetisk er EjendomsWatch meget bevidst om behovet for at vurdere, om man som medie skal undlade at omtale en person ved navn, når et krav om navneforbud er ved at blive prøvet.

[Klager] anfører, at det forhold, at [Klager]s navn blev nævnt i artiklen skulle være uetisk eller retsstridigt og alene båret af hensynet til annonceindtægter.

Dette afvises.

Udover vurderingen af hvornår en person ikke bør omtales ved navn, jfr.

ovenfor, foretages altid en vurdering ud fra de presseetiske regler.

I den aktuelle sag var vores vurdering, at der var væsentlige grunde til netop at bringe navnet på de personer, der var i centrum i sagen.

Sagen har stor og væsentlig almen interesse.

Da [Klager] var sigtet, jfr.

mere nedenfor, var der efter C.

7 alene krav om almen interesse.

[Klager] er en af Nordjyllands mest fremtrædende erhvervsfolk med omfattende aktiviteter inden for ejendomsudvikling.

[Koncern A]-koncernen, som [Klager] var hovedejer af frem til efteråret 2024, havde i regnskabsåret 2022/23 aktiver for knap 1,2 mia. kr. I december 2024 gik [Koncern A] konkurs og efterlod kreditorer med tilgodehavender for over 650 mio. kr. Blandt de største kreditorer er [Realkreditinstituttet], der er ejet af 41 banker, og [Pengeinstituttet], der har 358.000 kunder.

Begge disse finansvirksomheder har trecifrede millionbeløb til gode i [Koncern A].

Derudover har en lang række mindre kreditorer krav mod [Koncern A].

[Klager]s forretninger har dermed relevans for et meget stort antal kunder, leverandører, samarbejdspartnere og kreditorer, heraf mange, som har væsentlige, økonomiske interesser i [Klager]s aktiviteter.

Salget af [Koncern A] i 2024 til [Person A] fandt sted efter en periode med en række specielle forhold i [Klager]s forretninger.

Flere selskaber, som [Klager] har haft en rolle i, er gået konkurs.

Og de advokater, der rydder op i konkurserne, har krævet [Klager] og [Koncern A]s tidligere direktør [Person B] idømt konkurskarantæne for ” groft uforsvarlig forretningsførelse ”.

Kuratorerne betegner også [Klager] og [Person B] som ” uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed ”.

I 2021 nægtede et bestyrelsesmedlem af skrive under på regnskabet for [Klager]s daværende selskab, [Koncern B], med henvisning til regnskabsrod.

I 2020 blev [Koncern B] ikendt bøder på 450.000 kr. af Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, bl.a. for at have haft en dobbeltrolle som både sælger og mægler af boliger.

Når politiet ransager en ”større nordjysk virksomhed” med mistanke om ”momssvig og skatteunddragelse” er det af væsentlig offentlig interesse allerede af den grund, at sagen potentielt kan koste statskassen mange penge.

For den brede offentlighed i almindelighed, og for de mange, der har økonomiske interesser i [Klager]s aktiviteter i særdeleshed, har det væsentlig interesse, at sagen vedrører personer, der er blevet kritiseret for deres måde at drive virksomhed på.

Og hvis aktiviteter har efterladt et stort antal virksomheder og personer med ubetalte regninger.

Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at give læseren den nødvendige kontekst til forståelse af sagens sammenhæng, uden også at nævne navnene på de involverede.

Da Retten i Aalborg 28. februar 2025 opretholder navneforbuddet, konkluderer retten selv, at [Klager]s rolle og hans aktiviteter har så stor relevans for offentligheden, at det taler imod et navneforbud.

” Såvel lovovertrædelsens grovhed og sagens samfundsmæssige betydning som sigtedes placering i samfundet taler for at ophæve det nedlagte navneforbud.

Også det forhold, at der den 15. januar 2025 er foretaget ransagninger hos en række personer/virksomheder flere steder i landet, kan tale for at ophæve navneforbuddet ,” hedder det i kendelsen.

Retten opretholder navneforbuddet med henvisning til, at efterforskningen er på et tidligt stadie.

Men på publiceringstidspunktet er der ingen grund til at tro, at offentliggørelse af navnene skulle kunne lægge hindringer i vejen for sagens opklaring.

Tværtimod må de beviser og argumenter, der tilvejebringes i en sag om momssvig og skatteunddragelse, formodes stort set udelukkende at hvile på regnskaber og (beslaglagt) bogføring samt vidnesbyrd fra personer, der allerede kender sagens sammenhæng i detaljer.

Vi bemærker i øvrigt, at vores dækning på ingen måde rummer tilkendegivelser om skyldsspørgsmålet.

Det forhold, at Skattestyrelsen, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) samt Østjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi i en koordineret indsats ransager 10 lokaliteter i Jylland og udsender en pressemeddelelse om aktionen understreger blot, at der er tale om forhold, der har væsentlig almen interesse.

[Klager] anfører, at han ikke var sigtet.

[Klager] gør gældende, at EjendomsWatch har begået en faktuel fejl ved at skrive, at han var sigtet.

Dette er ikke korrekt.

Det fremgår af artiklen, at under ransagningsaktionen den 15. januar ” blev en 54-årig mand kortvarigt anholdt, sigtet, og afhørt i sagen ”.

Det er den formulering, politiet selv bruger i sin pressemeddelelse.

Det harmonerer i øvrigt også med oplysninger fra Anklagemyndigheden.

Vi skriver altså ikke, at [Klager] er sigtet, men at han kortvarigt var sigtet.

Derudover fremgår det af de fremlagte kendelser vedr.

navneforbuddet, at [Klager] netop var sigtet i sagen.

Vi har i vores svar til [Klager]s henvendelser, gjort det klart, at hvis det var et ønske, så ville vi gerne ville tilføje i teksten, at sigtelsen senere blev frafaldet.

[Klager] har ikke svaret på dette.

[Klager] har også anført, at artiklen har skadet hans omdømme.

EjendomsWatch har selvsagt ladet dette forhold indgå i overvejelserne, men vurderingen var, at [Klager]s navn skulle nævnes, hvilket der nærmere er redegjort for ovenfor.

EjendomsWatch har gjort præcist det, der er mediers opgave, nemlig at beskrive virkeligheden faktuelt og oplyse offentligheden om relevante og væsentlige forhold.

For så vidt angår [Klager]s anmodning nr. 4 til Pressenævnet gøres det gældende, at anmodningen ligger udenfor Pressenævnets kompetence.

Samlet set gør EjendomsWatch gældende, at vores dækning er i overensstemmelse med god presseskik, og i øvrigt også med retsplejelovens regler om navneforbud.

Afsluttende gøres det således gældende, at Pressenævnet ikke skal udtale kritik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt mediet har overtrådt navneforbuddet efter reglerne i retsplejeloven eller straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet er dog bekendt med, at Østre Landsret i en dom af 3. september 2014 (UfR 2015.114) har fastslået, at der i en konkret sag ikke var grundlag for efter retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, at straffe en journalist og en chefredaktør i anledning af offentliggørelse af en omtale af sigtede på nettet, hvor der dagen efter i grundlovsforhør blev nedlagt navneforbud.

Landsretten lagde i den forbindelse til grund, at nedlæggelse af et navneforbud ikke medfører, at den ansvarlige for en tidligere offentliggjort avisartikel dermed pålægges en strafsanktioneret handlepligt og skal foranledige, at indholdet af den tidligere offentliggjorte artikel bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.

God presseskik

Retsreportage

[Klager] har klaget over, at EjendomsWatch har handlet i strid med god presseskik ved at have overtrådt et navneforbud nedlagt for ham.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen.

Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.

1 og C.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 15. januar 2025 blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289 ved at have skaffet sig eller andre uberettiget vinding af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen.

Ved brev af 31. januar 2025 til Retten i Aalborg anmodede advokat Nicolai B.

Sørensen om navneforbud for [Klager].

[Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at hans advokat Nicolai B.

Sørensen samme dag den 31. januar 2025 telefonisk oplyste [Journalist B], journalist ved EjendomsWatch, om, at han havde indleveret en anmodning om navneforbud for [Klager] til Retten i Aalborg, og at [Journalist B] oplyste, at han ville drøfte dette forhold med sin redaktør.

Oplysningen herom er ikke bestridt af EjendomsWatch, som havde indgået et redaktionelt samarbejde om research med Nordjyske om dækningen af [Klager] og hans aktiviteter.

EjendomsWatch bragte herefter den 3. februar 2025 kl.

10.00 artiklen ”Mistanke om moms- og skattesvig får politi til at slå til mod [Klager]” på ejendomswatch.dk.

Retten i Aalborg afsagde den 14. februar 2025 kendelse om navneforbud for [Klager].

Et retsmøde til behandling af begæringen om navneforbud var berammet til den 14. februar 2025 kl.

10.00, men det blev umiddelbart forud for retsmødet konstateret, at retsmødet ikke fremgik af retslisten, idet der var tekniske problemer.

Retsmødet blev flyttet til samme dag kl.

12.00, og dette retsmøde fremgik kl.

10.30 af retslisten.

Journalist [Journalist A] anmodede den 27. februar 2025 på vegne af Det Nordjyske Mediehus og EjendomsWatch om et nyt retsmøde og om ophævelse af det nedlagte navneforbud.

Retten i Aalborg afsagde den 28. februar 2025 kendelse om, at navneforbuddet nedlagt den 14. februar 2025 ikke skulle ophæves.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen.

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at der påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artikler eller udsendelser i overensstemmelse med et nedlagt navneforbud.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at en eventuel overtrædelse af et navneforbud ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af retningslinjerne for god presseskik.

Pressenævnet finder, at [Klager] i kraft af sit virke som ejendomsudvikler og leder i det private erhvervsliv er en person, som offentligheden har kendskab til.

Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner i almindelighed må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Tre medlemmer – formand Jesper Rothe, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen – udtaler

Vi finder, at EjendomsWatch har handlet i strid med god presseskik ved at have offentliggjort [Klager]s navn og ved efterfølgende at have undladt at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere [Klager] som den mistænkte person.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på sagens tidlige stadie, herunder at Nordjyllands Politi på tidspunktet for artiklens offentliggørelse havde foretaget ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre [Klager], og at [Klager] på dette tidspunkt alene var mistænkt og efterfølgende sigtet for moms- og skatteunddragelse.

Vi har endvidere lagt vægt på, at EjendomsWatch allerede den 31. januar 2025 – inden offentliggørelsen af artiklen den 3. februar 2025 – via [Klager]s advokat blev bekendt med, at der var anmodet om navneforbud for [Klager] i straffesagen, og at Retten i Aalborg herefter den 14. februar 2025 nedlagde navneforbud for [Klager].

Vi har i denne forbindelse lagt vægt på, at navneforbudsreglerne varetager et væsentligt og legitimt hensyn til privatlivets fred, og at det hører under domstolenes kompetence at foretage en konkret afvejning af hensynet til den sigtede eller tiltalte over for hensynet til offentlighedens interesse i sigtedes eller tiltaltes identitet i bedømmelsen af, hvorvidt navneforbud skal nedlægges.

Vi finder herefter, at det ikke som led i EjendomsWatchs omtale af ransagningerne og mistanken af [Klager], som utvivlsomt har offentlig interesse, var nødvendigt at offentliggøre [Klager]s navn, og at artiklen i sin nuværende, uændrede form – navnlig under henvisning til sagens tidlige stadie – vil kunne indebære en unødvendig krænkelse af [Klager].

Det er således vores vurdering, at der i den konkrete situation påhvilede EjendomsWatch en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere [Klager] samt til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.

På denne baggrund finder vi anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch.

Et medlem – Hans Peter Blicher – udtaler

Uagtet sagens tidlige stadie var det, grundet [Klager]s fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning relevant at nævne hans navn.

Henset til den åbenlyse offentlige og samfundsmæssige interesse, er der efter min vurdering ud fra en samlet betragtning ikke grundlag for at udtale kritik i den konkrete sag.

Der afsiges kendelse efter flertallet.

Pressenævnet udtaler herefter kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort [Klager]s navn og for efterfølgende at have undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet.

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at EjendomsWatch har afvist hans anmodning om at slette artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af Nordjyllands Politis ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre [Klager], som er mistænkt for moms- og skatteunddragelse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] den 15. januar 2025 blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289 ved at have skaffet sig eller andre uberettiget vinding af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Retten i Aalborg den 14. februar 2025 afsagde kendelse om navneforbud for [Klager], og at Retten i Aalborg den 28. februar 2025 afsagde kendelse om, at navneforbuddet nedlagt den 14. februar 2025 ikke skulle ophæves.

Tre medlemmer – formand Jesper Rothe, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen – udtaler

Det er vores opfattelse, at artiklen fra 2025 på ejendomswatch.dk med omtale af mistanken om økonomisk kriminalitet indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

På baggrund af sagens karakter og alvor, som er af klar offentlig interesse, finder vi ikke anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at afvise [Klager]s anmodning om sletning af artiklen.

Vi finder imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at foretage anonymisering af [Klager]s navn.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at nævnet har udtalt kritik af EjendomsWatch for tilsidesættelse af god presseskik for at have offentliggjort [Klager]s navn og ved efterfølgende at have undladt at fjerne oplysningerne i artiklen, efter Retten i Aalborg nedlagde navneforbud i sagen, der er omtalt i den påklagede artikel.

Vi finder derfor anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering af artiklen.

Et medlem – Hans Peter Blicher – udtaler

Det er min opfattelse, at artiklen fra 2025 på ejendomswatch.dk med omtale af mistanken om økonomisk kriminalitet indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Jeg finder imidlertid efter en samlet vurdering, at der ikke er særlige grunde til, at artiklen skal slettes, eller at [Klager]s navn skal anonymiseres.

Jeg har lagt vægt på, at [Klager] har indtaget en fremtrædende rolle som ejendomsudvikler og leder i det private erhvervsliv.

Jeg har også lagt vægt på sagens karakter og aktualitet, herunder at det er ubestridt, at [Klager] er mistænkt og sigtet for moms- og skattesvindel, og at omtalen angår [Klager]s erhvervsmæssige forhold og aktiviteter.

Det er min opfattelse, at oplysningerne er af væsentlig interesse for offentligheden.

På denne baggrund finder jeg ikke anledning til at udtale kritik af EjendomsWatchs afvisning af at slette eller anonymisere artiklen.

Der afsiges kendelse efter flertallet.

Pressenævnet udtaler herefter kritik af EjendomsWatch for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om anonymisering af artiklen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af EjendomsWatch at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer EjendomsWatch

[underrubrik]

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering

[tekst]

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse.

På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler og herefter nedlagt navneforbud.

Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn.

Pressenævnet kritiserer EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 17. februar 2026