Legislator Case Law & Legislation
W20260927725 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02726

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9277 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02726

KEN#LOKDOK23 2026 9277 Valid

Kritik af JydskeVestkysten for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng

JydskeVestkysten omtalte i en række artikler i foråret 2025 arbejdsforholdene på en uddannelsesinstitution.

Uddannelsesinstitutionen og dennes rektor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i de påklagede artikler ved links var henvist til tidligere kritisk omtale, der angik andre forhold end dem, de påklagede artikler beskrev.

Pressenævnet fandt, at henvisningerne til den tidligere bragte omtale i de påklagede artikler var bragt på en sådan måde, at uddannelsesinstitutionen ikke kom til orde i sammenhængen, og at angreb og svar således ikke var bragt i sammenhæng.

KEN#LOKDOK23 2026 9277 Valid

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

UC SYD og [Klager] og JydskeVestkysten har indsendt dele af den korrespondance, der var mellem uddannelsesinstitutionen og mediet forud for offentliggørelsen af blandt andet de påklagede artikler.

Af korrespondancen fremgår det, at mediet og UC SYD fra den 26. september 2024 var i dialog omkring en anmodning om aktindsigt i økonomiske forhold på uddannelsesinstitutionen, herunder aktindsigt i oplysninger om [Klager]s kreditkort og kørsel samt en række opfølgende spørgsmål fra mediet herom.

Herudover fremgår af korrespondancen blandt andet

Den 30. oktober 2024 sendte JydskeVestkysten følgende mail til UC SYD

”Kære [Person 1]

Den 17. oktober bad jeg om aktindsigt i alle markerede – jeg har fået en del af det nu – men ikke det hele.

Jeg sagde, at hvis det nævnte (og nu udleverede) kom hurtigt (samme dag), så kunne jeg nøjes.

Men det kom først i går, derfor havde jeg forventet, at jeg allerede ville have modtaget alt materialet.

Det er ikke sket?

Den 18. oktober skrev jeg: Har i retningslinjer for interne møder, personalemøder, ledermøder og bespisning, så betragt dette som en aktindsigt i dem.

Det har jeg endnu ikke modtaget.

Desuden lever i ikke op til offentlighedens ånd om, at massemedier skal have udleveret aktindsigter i løbet af 2-3 dage.

I stedet får jeg så sent som i dag at vide, at jeg hører fra jer indenfor 7 dage.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg stadig mangler aftalegrundlag, der er opfølgning på en aktindsigtsanmodning.

Jeg har indtil nu begrænset mine anmodninger og lavet opfølgninger.

Fremover kan jeg ikke tage det hensyn til jeres arbejdsbyrde for ikke at blive holdt hen, men derimod blot søge om det hele på en gang – uden mulighed for at afprøve behovet først.

Ligeledes skal jeg gøre opmærksom på ombudsmandens talrige afgørelser om aflevering af delafgørelser, hvilket betyder, at alt materialet ikke betyder at være samlet, inden en del af det sendes videre, men kan komme drypvist.

De bedste hilsner fra [Journalist 1]

PS: Kan du oplyse hvilket telefonnummer jeg kan træffe [Klager] på klokken 12 onsdag?

Hvis han ikke er klar til at stille op, så vil jeg i stedet spørge bestyrelsesformand og borgmester i Haderslev om kommentarer til kørselsgodtgørelsen.

For ikke at belemre dem unødigt, vil jeg samtidig spørge til og fremvise det skyldige økonomiske hensyn, der af direktionen er taget i forbindelse med vinindkøb på Nymindegab Kro og andre kursussteder.

”

Senere samme dag besvarede UC SYD mailen

”Kære [Journalist 1]

Jeg kvitterer hermed for din mail sendt til [Person 1] i nat.

Vi er fuldt ud opmærksomme på de frister, som du nævner, og vi fremsender løbende akter til dig, efterhånden som vi kan finde dem.

I forhold til vores retningslinjer for interne møder mm., så er det i proces, og du vil modtage det fra os hurtigst muligt.

I forhold til dit ønske om interview med [Klager] skal vi meddele, at han ikke stiller op til interview vedr.

kørsel, da det drejer sig om administrative processer, som en rektor ikke har den fornødne indsigt i til at kunne svare fyldestgørende på.

I den anledning vil jeg henvise til mail afsendt til dig fra [Person 1] tidligere, hvoraf det fremgår, at vi ikke tolker reglerne ens, samt at der efter vores vurdering er misforståelser i noget af det talmateriale, som du har fremsendt.

Når du har foretaget nye genberegninger og også undersøgt lovgrundlaget og de tolkninger, vi lægger til grund for vores praksis, kommenterer vi gerne på sagen, som dermed er fuldt oplyst.

Vi afventer at modtage din fulde spørgeramme, og så vurderer vi, hvem hos UC SYD, der kan svare på de konkrete spørgsmål.

Venlig hilsen [Person 2] Rektorsekretær”

Den 30. oktober 2024 sendte JydskeVestkysten følgende mail til UC SYD

”Kære [Person 2] og [Person 1]

Til at starte med, så vil jeg gerne bede om de fejl, som i har fundet.

Hvis i ikke er interesseret i at udlevere det, så kan i betegne det her som en anmodning om aktindsigt.

Jeg har i øvrigt lidt uddybende spørgsmål om kørsel længere nede i denne mail.

I spørger til spørgeramme – jeg vil gerne spørge til og høre om de faglige begrundelser og anledninger til, at når direktionen mødes til direktionsseminar mm.

køber vin for op mod 700 kroner flasken, hvilket jeg kan se jf. de udleverede aktindsigter.

Samtidig ønsker jeg at høre om, når man står i en situation, hvor man skal slanke organisationen med 20 procent, hvilke overvejelser, der ligger til grund for, at direktionen har haft et alkoholindtag ved gentagne lejligheder, der beløber sig på mellem 500 og 600 kroner pr person.

Hvad er rektors holdning til det?

Han har selv været til stede og deltaget i møderne.

Jeg kan også se i det udleverede bilagsmateriale, at dyr vin også har været til stede, når rektor har været ude og spise.

I et enkelt tilfælde kan jeg konstatere, at han endda har bestilt den dyreste vin på vinkortet.

I samme forbindelse skal jeg spørge rektor til de gentagende direktionsseminar-overnatninger på kursuscenter udenfor Statens Indkøbsaftale og SKI, hvor gennemsnitsprisen har været meget høj pr døgn pr deltager.

Det handler ikke om, om man må eller ej – og er på den måde ikke et administrativt spørgsmål.

Det handler om, hvad det er for et signal man sender, når man samtidig fyrer medarbejdere?

Jeg kommer til at forelægge materialet for en af landets fremmeste eksperter i økonomi i offentlig forvaltning, og vil samstille rektors besvarelser med dette.

Jeg vil selvfølgelig meget gerne have [Klager]s kommentarer til det i et interview, da nuancer kan gå tabt i skriftlig kommunikation.

Jeg skal bede UC Syd om at forelægge hvor i cirkulærer og lovtekst, der er en særlig grænseområde-undtagelse for §16 i tjenesterejsecirkulæret.

Jeg skal også igen spørge, om UC Syd mener, at interne retningslinjer på en statslig institution, uanset hvor mange medarbejdere den omhandler, står over cirkulærer om tjenesterejser og almen fortolkning af merudgiftsprincippet i det offentlige.

Jeres svar vil blive sammenholdt med en af landets fremmeste eksperter.

JF jeres egne retningslinjer – og tidligere oplyst – skal jeg spørge til, hvorfor [Klager]s kørselsregnskab i perioden den 29.4-21 – 18.5-21, hverken er stemplet med registrering eller rettet igennem?

Samtidig skal jeg spørge, om i mener, at i opfylder ligningsloven og Skats retningslinjer om, at nøjagtig adresse skal udfyldes, hvis ikke kørselsgodtgørelsen skal være skattepligtig?

Jeres svar bliver sammenholdt med en af landets fremmeste skatteeksperter.

Ligeledes skal jeg spørge, hvordan [Klager] den 3. januar 2022 har kunnet deltage i et møde med DP i Vester Voldgade med kørsel Husby – København – og hvad der må forventes at være Husby.

Den pågældende dag har [Klager] benyttet sin brobizz (– ref.

Er Esbjerg 1) klokken 05.18 (fra Fyn til Sjælland) og returneret fra Sjælland klokken 08.25.

Med offentlige fartbegrænsninger og afstanden til Vester Voldgade tager turen 1 time og 10 min – uden myldretid.

Så er klokken 6.28.

Med parkering om morgenen, centralt i København, 10 min.

Så er klokken 6.38.

Når mødes forlades regner jeg med ti min fra mødet til bil.

Så er klokken 6.48.

Der er en time og 10 tilbage til betalingsanlægget.

Så er klokken 7.58.

Da betalingsanlægget er passeret klokken 8.25, så efterlader det 27 minutter til at holde et fysisk møde under en pandemi.

Er der en god forklaring på det – det kan jo være, at det blot er en fejl?

UC Syd har oplyst, at på grund af administrativt bøvl, så har [Klager] selv betalt sine rejseomkostninger for konen og sig selv i forbindelse med et oplæg på Oslo Universitet.

Hvordan hænger det sammen med, at [Klager] har opgivet to gange kørsel i forbindelse med lige præcis denne rejse?

Kan UC Syd oplyse, om [Klager] har fået honorar af Oslo Universitet?

Jeg tænker, at det er lettere at spørge jer end at søge innsyn i Oslo.

Jeg har undersøgt [Klager]s rejseaktivitet til folkemødet, hvor transport er foregået med kørsel til København og derefter med fly til Bornholm – og samme vej retur – her har han betalt 1960 kroner for parkering i Københavns Lufthavn.

[Klager] har i forbindelse med kørsel til og fra Københavns Lufthavn fået udbetalt 2214,46 kr skattefrit og brugt 500 kroner på broafgift, hvilket bringer den samlede omkostning til at bringe [Klager] til Københavns lufthavn op på 4674,46 kr – hertil skal lægges omkostninger til fly.

Er det [Klager]s måde at tage skyldige økonomiske hensyn til brugen af offentlige midler?

Det kan samtidig oplyses ud fra data i udleverede materiale, at man med DSB kunne have taget samme tur – på første klasse og med pladsbilletter for 1360 kr. Med maximalt en halv times rejseforlængelse i begge retninger, hvilket UC Syds egne retningslinjer siger, bør resultere i en togtur.

I øvrigt skal jeg bemærke, at på samme dag var fly fra Billund til Bornholm.

Jeg kan i det fremlagte materiale se, at andre medlemmer af [Klager]s direktion har fundet anledning til og har benyttet og har fundet offentlig transport til og fra Københavns Lufthavn.

Der findes yderligere eksempler på manglende skyldige økonomiske hensyn i kørselsmønster.

Jeg kan i forbindelse med [Klager]s benyttelse af taxa (det jeg har fået udleveret, jeg mangler stadig at få Vojens Taxa, der er en del af en tidligere aktindsigt) se, at han tit kører korte ture – eksempelvis 800 meter eller fire minutter, hvor man ovenikøbet med et kreditkort med offentlige midler har valgt at belønne taxachaufføren med 50 kroner i drikkepenge.

Dette afslutter mine korte tanker og spørgsmål om kørsel.

Jeg ser frem til, at i vender tilbage på dette område.

De bedste hilsner fra [Journalist 1]”

Senere samme dag besvarede UC SYD mailen

”Kære [Journalist 1] Hermed som lovet vores besvarelse på nedenstående samt besvarelse af aktindsigt afsendt fra dig i går klokken 13.25.

Der er givet fuld indsigt i de fejl, som vi ved vores gennemgang har kunnet konstatere i forbindelse med rektor [Klager]s kørsel.

Mvh”

Den 31. oktober 2024 sendte JydskeVestkysten følgende mail til UC SYD

”Kære [Person 1]

Der er ikke svar på, hvorfor rektor købte den dyreste flaske vin på en restaurant.

Skal jeg tolke det som at rektor ikke ønsker at udtale sig til JV?

Derudover vil jeg gerne vide, hvorfor der ikke på et eneste af rektors bilag står anledning eller hvilke personer, der har været til stede?

Det kan undre, at da det fremgår af rektors kørselsgodtgørelse, at han er kørt direkte fra København og hjem.

Og selv med flere personer i bilen, har i så undersøgt, om det er billigere at tage flyet direkte fra Billund.

I skriver, at UC Syd er bekendt med, at adresser skal skrives ved kørselsgodtgørelse, og at i først har rettet op på det fra 2023.

Betyder det, at i vil gøre skat opmærksom på manglende fast rutine med registrering af adresser i forbindelse med kørselsgodtgørelse, så jeres medarbejdere kan blive a-beskattet af tidligere udbetalt kørselsgodtgørelse.

Eller vil UC Syd følge tidligere domme, som har pålagt virksomheder at betale medarbejderes a-skat ved fejl registreret år tilbage?

Kan du venligst oplyse, hvilke andre medarbejdere, der var med i bilen til Folkemødet?

Er det UC Syds holdning, at det er ok at bruge 1960 kroner på parkering?

Vh [Journalist 1]”

Den 7. november 2024 sendte JydskeVestkysten følgende mail

Kære [Klager], [Person 1] og [Person 2] Jeg har tidligere spurgt til manglende attestering af [Klager]s bilag.

Jeg medsender her en oversigt over 27 bilag, som denne mail omhandler.

Her fik jeg svaret

”UC SYD har ikke praksis for på bilag at påføre formål og deltagerkreds i tilfælde af repræsentation.

Den løbende forvaltningsrevision ikke har givet anledning til bemærkninger i relation til dette.

” af kommunikationschef [Person 1]” Jeg kan forstå på kommunikationschefens svar, at det ikke har været praksis for at attestere bilag.

Derfor vil jeg gerne vide, om det tidligere har været praksis, da det fremgår af aktindsigt om kontantudlæg, at [Klager] tidligere har attesteret bilag - eks ved besøg på Sixtus i Middelfart den 19. december 2019?

Jeg vil gerne have [Klager]s kommentar til, hvem han har spist sammen med i det vedhæftede bilag – og hvad det faglige formål har været.

Mener UC Syd, at man ikke bør følge regler og retningslinjer i henhold til attestering af bilag på trods af, at forvaltningsrevisionen ikke har kommenteret på det?

Ang.

besøget på Sand’s Restauration.

Hvad er bevæggrundene for, at man har valgt at købe den dyreste vin på menukortet?

Jeg vil meget gerne høre fra jer senest klokken 13 fredag.

Venlig hilsen [Journalist 1]”

Den 8. november 2024 besvarede UC SYD mailen

”Besvarelse af spørgsmål fra JV den 7. november 2024

Nedenstående besvarelse er til citat fra ressourcedirektør på UC SYD, [Person 3].

Som tidligere nævnt har UC SYD ikke praksis for på bilag at påføre formål og deltagerkreds i tilfælde af repræsentation.

UC SYD er bekendt med, at der er regler vedrørende dette i skattelovgivningen.

UC SYD gør i den forbindelse opmærksom på, at UC SYD som institution ikke er skattepligtig.

UC SYD sikrer uanset dette, som del af den almindelig proces for godkendelse af denne type udgifter, at deltagerkreds og formål indgår i kontrollen af, at den afholdte udgift er inden for UC SYDs formål.

For så vidt angår kontantudlæg afregnes disse fra 2023 og frem via et elektronisk system med både elektronisk attestering og godkendelse.

Frem til 2023 skete dette manuelt med attestering enten på selve bilaget eller i medfølgende mail og efterfølgende kontrol på samme måde.

UC SYD følger således gældende regler for attestering.

UC SYDs praksis fra før 2023 har ikke ift.

attestering været fuldstændig konsekvent, hvorfor der fra 2023 er indført et nyt system.

UC SYD har gennemgået rektors udgifter og kan bekræfte, at de afholdte udgifter ligger inden for UC SYDs formål.

Vedr.

repræsentationsudgiften på Sands Restauration den 10. oktober 2022 beløber de samlede omkostninger sig til 527 kr. pr. kuvert.

Den samlede kuvertpris ligger ikke generelt uden for det, UC SYD betragter som et acceptabelt niveau for repræsentation, men vin i denne prisklasse er ikke sædvanlig praksis, og der er tale om et tilfælde, hvor UC SYD, som tidligere nævnt, ikke har fundet grundlag for at konstatere, at det ikke er rimelig og passende ift.

formålet.

UC SYD vil fremover være tilbageholdende med at indkøbe vin i denne prisklasse.

Du har anmodet om oplysninger om, formål og deltagerkreds i forbindelse med de i bilaget omtalte afholdte omkostninger.

UC SYD betragter dette som en anmodning om aktindsigt i de nævnte oplysninger.

Vi bestræber os på at behandle anmodningen inden for den almindelige frist på 7 arbejdsdage.

Skulle det på grund af sagens omfang og/eller kompleksitet ikke være muligt at nå inden for fristen, vil du høre nærmere fra os.

”

Påklagede artikler

- artiklen ” Nye dokumenter afslører massive problemer på UC Syd ”

JydskeVestkysten bragte den 14. februar 2025 artiklen ” Nye dokumenter afslører massive problemer på UC Syd ” i den trykte avis på side 2 under sektionen ”Syd og Sønderjylland”.

Artiklen blev endvidere bragt på jv.dk den 15. februar 2025 under overskriften ” Nye dokumenter afslører massive problemer: Chikane og mobning hersker på flere uddannelser” .

Artiklerne er i det væsentlige enslydende.

Den trykte artikel er gengivet nedenfor.

Artiklen har følgende underrubrik

”I sidste uge blev den udskældte direktion for UC Syd fredet af dens bestyrelse på bagkant af en ekstern undersøgelse af arbejdsmiljøet.

Nye dokumenter, som JydskeVestkysten har fået adgang til, viser nu, at problemer med chikane og mobninger er udbredt på flere uddannelser.

Se tallene fra de nye dokumenter her.

”

Der er i artiklen indsat et portræt foto af [Person 4].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 4], der er formand for UC-Syd-bestyrelsen, vil ikke stille op til et interview angående de nye tal.

”

Der er i artiklen yderligere indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Den udskældte rektor på UC Syd, [Klager], er blevet fredet af en enig bestyrelse.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

”FAKTA

UDBREDT MISTILLID

JydskeVestkysten har fået aktindsigt i alle de lokale arbejdspladsvurderinger for UC Syds uddannelser, der lå klar i januar i år og blev præsenteret for bestyrelsen i begyndelsen af februar.

Der er i alt tale om 24 lokale uddannelsesafdelinger, men ved to af disse fremgår medarbejdernes besvarelser i forhold til tillid til direktionen og oplevelser med krænkelser ikke.

Derfor tager avisen udgangspunkt i de resterende 22 arbejdspladsvurderinger.

De viser, at under halvdelen af medarbejderne ved 15 ud af 22 afdelinger siger, at de har tillid til den nuværende direktion.

Medarbejderne ved otte af disse afdelinger erklærer sig sågar overvejende uenig i, at de har tillid til ledelsen, og afdelingerne fordeler sig på vidt forskellige campusser.

Disse otte afdelinger erklærer sig overvejende uenig i, at de har tillid til direktionen

1 Læreruddannelsen i Haderslev

2 Læreruddannelsen i Esbjerg

3 Socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg

4 Socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa

5 Ernæring- & Sundhedsuddannelsen i Haderslev

6 Administrationsbachelor-uddannelsen i Haderslev

7 Bioanalytiker og Laborantuddannelsen i Esbjerg

8 Eter- og Videreuddannelsen i ledelse - flere campusser”

Der er i artiklen indsat yderligere en faktaboks, hvor følgende fremgår

”FAKTA

11 PROCENT HAR OPLEVET CHIKANE

35 medarbejdere svarende til 11 procent af de ansatte på uddannelserne, der indgår i trivselsundersøgelsen, siger, at de har oplevet "chikane, eller anden verbal krænkende adfærd", mens 5 procent af de ansatte svarer, at de bliver mobbet.

JydskeVestkysten har indsigt i andelen af ansatte der har oplevet krænkelser på de forskellige afdelinger, men af hensyn til de ansatte har avisen valgt at generalisere tallene i artiklen.

Chikane

●På 14 afdelinger har mindst 1 ansat oplevet chikane, eller anden verbal, krænkende adfærd.

●På 11 ud af 22 afdelinger har mindst 10 procent oplevet chikane.

(Afdelinger fra Kolding, Esbjerg og Haderslev)

●På 5 ud af 22 afdelinger har mindst 20 procent oplevet chikane.

(Afdelinger fra Esbjerg og Haderslev)

Mobning

●17 medarbejdere oplever mobning.

(Afdelinger fra Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa)

●På 9 afdelinger har mindst 1 ansat oplevet mobning.

●På 3 afdelinger har mere end 10 procent oplevet mobning, mens der på 1 afdeling er 20 procent, der har oplevet mobning.

”

Af artiklen fremgår videre

”UC Syds bestyrelse havde adgang til dokumenter, der påviser massive problemer med arbejdsmiljøet, da den i sidste uge besluttede at frede den meget udskældte direktion for uddannelsesinstitutionen.

Krænkelser, mobning og omfattende mistillid er et problem på flere campusser og adskillige uddannelser, vi ser de lokale arbejdspladsvurderinger (APV'er), som bestyrelsen også gennemlæste forud for dens beslutning.

11 procent af medarbejderne på uddannelserne har oplevet chikane, og på 11 forskellige afdelinger har mere end 10 procent af medarbejderne oplevet chikane, fremgår det blandt andet i de lokale undersøgelser, som JydskeVestkysten nu kan fremvise.

Udbredte problemer

Det generelle billeder viser igen, at medarbejderne er glade for og finder mening i deres arbejde, men de mange lokale APV'er fra uddannelserne viser også, at der er udbredt mistillid til den udskældte topledelse med rektor [Klager] i spidsen.

Dokumenterne, der er nye for offentligheden, men som blev lagt frem for UC Syd-be-

styrelsen, inden den traf afgørelse om fortsat at have tillid til direktionen på et krisemøde tirsdag aften i sidste uge, viser desuden store problemer med krænkelser og mobning bredt i organisationen.

De lokale dokumenter afslører dog ikke kun, at mistilliden til topledelsen hersker

på mere end to tredjedele af uddannelserne.

Arbejdspladsvurderinger viser også,

at store andele af medarbejdere oplever chikane og mobning.

Kritik fra medarbejdere

Tidligere medarbejdere udtalte i løbet af 2024 massiv kritik af topledelsen i UC Syd med rektor [Klager] i spidsen i medierne A4 og Akademikerbladet.

[Der er i den digitale udgave af artiklen indsat link til artiklen ” Pissedårlig ledelse ”, bragt den 25. september 2024 på dm.dk og artiklen ” Direktør på UC Syd anklages for at være årsag til arbejdsskadesag og giftigt arbejdsmiljø ”, bragt den 20. december 2024 på a4medier.dk, Pressenævnet ] JydskeVestkysten har beskrevet, hvordan rektoren flittigt har brugt sit UC Syd-dankort til café- og restaurant-besøg uden at leve op til reglerne, og avisen har desuden kunnet beskrive det pressede arbejdsmiljø på UC Syd og den manglende tillid til direktionen, som senest stod klart i en arbejdspladsvurdering (APV) for uddannelsesinstitutionen.

[Der er i den digitale udgave af artiklen indsat link til artiklerne ” UC Syds rektor spiste og drak for 15.500 kroner: Bilag får konsekvenser for fremtidige indkøb ”, bragt på jv.dk den 13. november 2024 og artiklen ” Afslører massive problemer på UC Syd: Ansatte har ikke tillid til topledelsen ”, bragt på jv.dk den 24. januar 2025, Pressenævnet ]

Ingen kommentar

Den massive kritik fik i 2024 bestyrelsen til at igangsætte en ekstern undersøgelse af

kulturen på UC Syd og direktionens rolle, og på et ekstraordinært møde tirsdag aften

4. februar blev resultatet af netop denne undersøgelse drøftet af bestyrelsen, der konkluderede, at de fortsat har tillid til den siddende direktion.

JydskeVestkysten har forsøgt at få et interview med bestyrelsesformand for UC Syd, [Person 4], men hun har ikke ønsket at stille op til et interview angående tallene fra de lokale arbejdspladsvurderinger.

"Jeg har ikke yderligere kommentarer end dem der er blevet givet.

Det er en enig

bestyrelse der står bag udtalelserne og hvordan vi er kommet frem til konklusionen, er et anliggende, der hører hjem i bestyrelseslokalet.

”, skriver bestyrelsesformanden i en mail og henviser til de svar, hun gav umiddelbart efter, at bestyrelsen fredede direktionen.

- Jeg er glad for, at rapporten viser, at der ikke er en frygtkultur, men det er også klart, at vi som bestyrelse måtte reagere, da vi fik meldinger om, at noget var galt.

Frygtkulturen er nu afkræftet, og det er jeg tilfreds med, lød det dengang fra [Person 4], der dog anerkendte "udfordringer".

Avisen har desuden igen forsøgt at få et interview med rektor [Klager], men heller ikke denne gang, har UC Syds øverste chef lyst til at stille op til et in-

terview med JydskeVestkysten.

"Vi har den 5. februar udsendt en pressemeddelelse, hvor vi behandler både den

eksterne undersøgelse og den netop udgivne APV.

Denne er I velkomne til at tage udgangspunkt i.

Af hensyn til det kommende arbejde med at genoprette et godt arbejdsmiljø alle steder i organisationen, har UC SYD ikke flere kommentarer til sagen, da vi ønsker ro om processen og implementeringen af diverse handleplaner", skriver en pressemedarbejder i en mail.

”

- artiklen ”Bestyrelsesmedlem trækker sig efter ballade - kommer med kras kritik: "Ledelse under nedsmeltning”

JydskeVestkysten bragte den 17. februar 2025 artiklen ”Bestyrelsesmedlem trækker sig efter

ballade - kommer med kras kritik: "Ledelse under nedsmeltning” på jv.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Et prominent bestyrelsesmedlem for UC Syd har valgt at trække sig ovenpå den seneste tids ballade, der har medført, at han ikke længere kan se sig selv i den kultur, der dominerer i bestyrelseslokalet.

Det skriver han i et internt brev, som JydskeVestkysten er i besiddelse af.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 5].

Af billedteksten fremgår: ”Bestyrelsesmedlemmet har i et internt brev underrettet bestyrelsen i UC Syd om, at han trækker sig fra sin post, da han ikke længere mener, at han kan se sig selv i kulturen på bestyrelsesmøderne.

”

Af artiklen fremgår

”[Stillingsbetegnelse 1] [Person 5] trækker sig fra bestyrelsen i UC Syd, men bliver siddende, indtil hans afløser er fundet.

Det skriver præsten selv i et internt brev til bestyrelsen dateret 14. februar, som JydskeVestkysten er i besiddelse af.

I brevet forklarer han sin beslutning med, at der ifølge ham dominerer en kultur på bestyrelsesmøderne, som han "mindre og mindre" kan se sig selv i, ligesom han også beskriver et større problem.

"Problemet handler om, hvorvidt bestyrelsen er i stand til at varetage den overordnede ledelse af institutionen, eller om bestyrelsen vil fortsætte med at dræne sig selv for overblik, visioner og beslutningskraft ved at kopiere problemet og "tovtrækkeriet" i stedet for at holde fokus på opgaven", lyder det fra bestyrelsesmedlemmet i brevet.

Massiv kritik fra medarbejdere

Balladen på UC Syd begyndte i 2024, hvor tidligere medarbejdere udtalte massiv kritik af topledelsen i UC Syd med rektor [Klager] i spidsen i medierne A4 og Akademikerbladet.

[Der er i artiklen indsat link til artiklen ”P issedårlig ledelse ”, bragt den 25. september 2024 på dm.dk og artiklen ” Direktør på UC Syd anklages for at være årsag til arbejdsskadesag og giftigt arbejdsmiljø ”, bragt den 20. december 2024 på a4medier.dk, Pressenævnet ] JydskeVestkysten har beskrevet, hvordan rektoren flittigt har brugt sit UC Syd-dankort til café- og restaurant-besøg uden at leve op til reglerne, og avisen har desuden kunnet beskrive det pressede arbejdsmiljø på UC Syd og den manglende tillid til direktionen, som senest stod klart i en arbejdspladsvurdering (APV) for uddannelsesinstitutionen.

[Der er i artiklen indsat link til artiklerne ” UC Syds rektor spiste og drak for 15.500 kroner: Bilag får konsekvenser for fremtidige indkøb ”, bragt på jv.dk den 13. november 2024 og artiklen ” Afslører massive problemer på UC Syd: Ansatte har ikke tillid til topledelsen ”, bragt på jv.dk den 24. januar 2025, Pressenævnet ]

Den massive kritik fik i 2024 bestyrelsen til at igangsætte en ekstern undersøgelse foretaget af konsulenthuset Lead af kulturen på UC Syd og direktionens rolle, og på et ekstraordinært møde tirsdag aften 4. februar blev resultatet af netop denne undersøgelse drøftet af bestyrelsen, der konkluderede, at de fortsat har tillid til den siddende direktion.

Står bag beslutning

[Person 5] skriver i sit brev, at han fortsat står bag beslutningen fra 4. februar, hvor det blev besluttet at frede den nuværende rektor og resten af den udskældte direktion "indtil videre", mens han samtidig skriver, "om det på det vilkår ikke havde været nådigere at fyre dem, så de kunne komme videre".

Det står derimod klart i præstens opsigelse, at han mener, at det største problem ligger i skolens bestyrelse.

"Men som tidligere nævnt afslørede diskussionen frem til denne beslutning et problem, der med henblik på institutionens overlevelse forekommer betydeligt større end spørgsmålet om direktionens og rektors forbliven på posterne eller ej", skriver [Stillingsbetegnelse 1].

Han skriver, at debatten, der fandt sted på krisemødet 4. februar, "udviste alle mulige tegn på en overordnet ledelse under nedsmeltning".

Derudover tegner [Person 5] et billede af, at der ifølge ham ikke var nok fokus på den overordnede redning af UC Syd, men derimod mere på kritikken af rektor [Klager] og resten af direktionen.

En tungtvejende del af [Stillingsbetegnelse 1]s kritik går desuden på, at bestyrelsesmøderne i hans optik mere har karakter af medarbejdermøder.

"Ikke desto mindre har jeg i min tid i bestyrelsen jævnligt oplevet mig som deltager i et afdelingsmøde eller medarbejdermøde, hvor jeg absolut intet har at gøre", skriver han.

[Person 5] ønsker ikke at uddybe sit brev eller sin beslutning til JydskeVestkysten, men bekræfter, at han har sendt brevet, og at han trækker sig fra UC Syds bestyrelse.

Bestyrelsesformand: - Jeg er ikke enig

JydskeVestkysten har talt med [Person 4], der er formand for UC Syds bestyrelse om, hvordan hun forholder sig til, at et medlem nu trækker sig.

- Jeg er rigtig ked af, at Torkild har valgt at trække sig, siger hun.

Han skriver, at han er i tvivl om, hvorvidt bestyrelsen kan lede, som den skal.

Det er vel et ret omfattende problem, hvis han har ret i det?

- Jeg er ikke enig, lyder det fra [Person 4].

- Jeg er enig i, at noget af det, Lead også viser, det er, at der mangler nogle beskrivelser, siger formanden og peger på, at der ikke er nogen funktionsbeskrivelser, som nye medlemmer af bestyrelsen kan rette sig efter, siger hun.

I brevet, hvor [Person 5] trækker sig, takker og roser han specifikt formandskabet for samarbejdet, og denne del hæfter [Person 4] sig særligt ved.

- Torkild har netop trukket sig, fordi han er frustreret over, at der er enkelte medlemmer, der fylder så meget.

Det er ikke en kritik af hverken mig, formandskabet eller af det mindre flertal, som han kalder det.

Det er en kritik af de medlemmer af bestyrelsen, der trækker i den retning.

Det er ikke en kritik af hele bestyrelsen, siger [Person 4].

”

- artiklen ”Vildt brev til bestyrelse afslører stor splittelse: "Der flyder blod ”

JydskeVestkysten bragte den 17. februar 2025 artiklen ”Vildt brev til bestyrelse afslører stor

splittelse: "Der flyder blod ” på jv.dk.

Artiklen blev den 18. februar 2025 bragt i den trykte avis under overskriften ” Internt brev afslører massiv uenighed i UC Syd-bestyrelse – medlem trækker sig ”.

Artiklerne er i det væsentlige enslydende.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det var en "samlet bestyrelse", der den 4. februar fredede den udskældte ledelse for UC Syd.

Sådan lød det dengang fra bestyrelsesformand [Person 4].

Nu afslører et internt brev, at der faktisk var massiv uenighed om beslutningen, og flere detaljer fra det lukkede møde ser dagens lys.

”

Der er i artiklen indsat et billede, der er sammensat af tre billeder.

Der fremgår henholdsvis et portrætfoto af [Person 4], et portrætfoto af [Person 5], samt et billede af en gruppe personer, som står foran UC Syd skolen.

Der er i den digitale udgave af artiklen indsat følgende rettelse

”Rettelse: Det fremgik tidligere i artiklen, at der var et modsætningsforhold mellem [Person 4]s udtalelser om, at en samlet bestyrelse bakkede op direktionen og de nye oplysninger om uenighed på bestyrelsesmødet d. 4. februar.

Dette er efterfølgende præciseret, så det nu fremgår, at uenigheden gik forud for, at en samlet bestyrelse slutteligt besluttede at bakke op om direktionen.

”

Af artiklen fremgår

”I et internt brev til bestyrelsen i UC Syd, som JydskeVestkysten er i besiddelse af, trækker [Stillingsbetegnelse 1] [Person 5] sig som bestyrelsesmedlem, mens han samtidig udtrykker bekymring for bestyrelsen evne til at fungere som ledelse for institutionen, som JydskeVestkysten tidligere har beskrevet.

[Der er i artiklen indsat link til artiklen ” Bestyrelsesmedlem trækker sig efter ballade - kommer med kras kritik: "Ledelse under nedsmeltning "”., bragt på jv.dk den 17. februar 2025, Pressenævnet]

Men brevet rummer også spritnye detaljer om stor debat og uenighed om bestyrelsens beslutning på et krisemøde den 4. februar, hvor den udskældte direktion blev fredet af bestyrelsen.

Desuden lægger det afgående bestyrelsesmedlem ikke fingre imellem, da han i det interne brev beskriver sin holdning til trivslen på UC Syd.

"Lad mig bruge et billede om resultatet af arbejdsmiljøundersøgelsen og den Lead-rapport, der under ét sammenfatter begge undersøgelser

Det ligner en trafikulykke.

Der flyder blod.

Det ser ikke rart ud.

Heldigvis er den almene sundhedstilstand overgennemsnitlig.

Men der er meget at gøre", skriver [Person 5] i sit opsigelsesbrev til bestyrelsen.

"Ledelse under nedsmeltning"

[Person 5] forklarer i brevet, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen, da han ikke længere kan se sig selv i den kultur, der dominerer på bestyrelsesmøderne.

Her beskriver han specifikt, at dette stod klart for ham efter et krisemøde den 4. februar, hvor debatten ifølge [Stillingsbetegnelse 1] "udviste alle mulige tegn på en overordnet ledelse under nedsmeltning".

Han peger adskillige gange på "et stort mindretal", der ikke ønsker at være i bestyrelsen på samme vilkår, som han selv ønsker.

Og det store mindretal var angiveligt også meget uenige i beslutningen om at frede rektor [Klager] og resten af direktionen, fremgår det af det interne brev.

Balladen på UC Syd begyndte nemlig netop, da tidligere medarbejdere udtalte massiv kritik af topledelsen i UC Syd med rektor [Klager] i spidsen i medierne A4 og Akademikerbladet, [Der er i den digitale udgave af artiklen indsat link til artiklen ”P issedårlig ledelse ”, bragt den 25. september 2024 på dm.dk og artiklen ” Direktør på UC Syd anklages for at være årsag til arbejdsskadesag og giftigt arbejdsmiljø ”, bragt den 20. december 2024 på a4medier.dk, Pressenævnet ] ligesom JydskeVestkysten har beskrevet, hvordan rektoren flittigt har brugt sit UC Syd-dankort til café- og restaurant-besøg uden at leve op til reglerne, og avisen har desuden også kunnet beskrive det pressede arbejdsmiljø på UC Syd og den manglende tillid til direktionen.

[Der er i artiklen indsat link til artiklerne ” UC Syds rektor spiste og drak for 15.500 kroner: Bilag får konsekvenser for fremtidige indkøb ”, bragt på jv.dk den 13. november 2024 og artiklen ” Afslører massive problemer på UC Syd: Ansatte har ikke tillid til topledelsen ”, bragt på jv.dk den 24. januar 2025, Pressenævnet ].

Stor uenighed: Flere ønskede afskedigelser

[Stillingsbetegnelse 1] gør det klart i brevet til bestyrelsen, at han stadig står bag beslutningen om, at bestyrelsen har tillid til den nuværende direktion "indtil videre", som han selv skriver.

Men han fortæller også, at det langt fra var sådan, bestyrelsen som

helhed forholdt sig.

"Hvis det store mindretal, der argumenterede for afskedigelse af direktion og rektor, havde stillet et motiveret forslag om en ny og grundigere undersøgelse med det formål at afdække forhold, der ikke belyses i rapporterne, for således at kvalificere beslutningsgrundlaget yderligere, havde jeg stemt for det", skriver han blandt andet, men påpeger, at han var tilfreds med de undersøgelser, der allerede forelå, og som han beskriver som "en trafikulykke".

I skærende kontrast til udmeldingen i pressemeddelelsen ovenpå mødet 4. februar, hvor bestyrelsesformand [Person 4] bedyrede, at en "samlet bestyrelse" havde tillid til direktionen fremadrettet, så afslører [Person 5]s brev, at der i stedet var tale om en "flertalsbeslutning".

Ifølge præsten var der blandt det store mindretal et for stort fokus alene på at se afskedigelser i direktionen, som medarbejdere har kritiseret for at være bannerførere for dårligt arbejdsmiljø.

"Jeg er heller ikke i tvivl om, at den karismatiske rektor kan have optrådt uhensigtsmæssigt i et antal tilfælde og ikke kendt sin rolle og plads i organisationen og forventningerne til rollen - ligesom denne uklarhed åbenbart har været et gennemgående problem i ledelseskæden, hvilket altid giver kaos!

En klar italesættelse og prioritering af denne udfordring fik ikke mange ord med på vejen.

Vigtigere var angiveligt kravet om direktionens og rektors bodsgang", skriver han i en omfattende beskrivelse af de problemer, han ser for UC Syds bestyrelse.

Splittet bestyrelse: Kritiserer tillidsvalgte

I brevet kritiserer [Person 5] direkte den fløj, hvor de tillidsvalgte bestyrelsesmedlemmer er placeret, som han adskillige gange refererer til som "det store mindretal".

Han mener, at denne fløj overtager bestyrelsesmøderne.

"Problemet er bare, at hver gang I på møderne refererer til jeres bagland og de mange spørgsmål og henvendelser, I modtager direkte – i tillæg til de ting, I kun hører om - er vi ikke på lige fod længere!

Så er jeg automatisk placeret på sidelinjen og reduceret til at være

tilskuer til en større eller mindre hær, der overtager bestyrelseslokalet.

Det er meget ubehageligt", skriver han direkte henvendt til denne bestyrelsesfløj.

[Person 5] kritiserer blandt andet, at denne gruppe refererer til stemmerne uden for bestyrelseslokalet.

"Et stort mindretal i bestyrelsen syntes mere optaget af at fordybe sig i gamle eller nye episoder, de havde kendskab, samt referere til et større eller mindre antal rasende stemmer uden for døren", skriver han.

Bestyrelsesformand: - Det kommenterer jeg ikke på

[Person 5] ønsker ikke at uddybe sit brev eller sin beslutning til JydskeVestkysten, men bekræfter, at han har sendt brevet, og at han trækker sig fra UC Syds bestyrelse.

Avisen har forsøgt at forholde bestyrelsesformand for UC Syd, [Person 4], kritikken af den splittelse, der angiveligt hersker i UC Syds bestyrelse, men det ønsker hun ikke at kommenterer på, siger hun.

Hun siger, at hun er ked af, at [Person 5] har valgt at trække sig, men hun er ikke enig i hans kritik af, at bestyrelsen har problemer med at varetage ledelsen af UC Syd.

- Jeg er ikke enig, lyder det fra [Person 4].

- Jeg er enig i, at noget af det, Lead også viser, det er, at der mangler nogle beskrivelser, siger formanden og peger på, at der ikke er nogen funktionsbeskrivelser, som nye medlemmer af bestyrelsen kan rette sig efter, siger hun.

Til bestyrelsesmedlemmets voldsomme beskrivelser af resultaterne af trivselsundersøgelserne, som han beskriver som en trafikulykke, og at "der flyder blod", siger formanden følgende

- Jeg tænker, at Torkild har valgt at skrive det, som han har skrevet, fordi det var bestyrelsens øjne og ører, der skulle både læse og forstå det, og fordi han har behov for at fortælle dem, at han også synes, at der skal gøres noget, siger hun, men anerkender, at der er problemer, der er mere end lokale.

- Der er problemstillinger.

Det er jeg helt enig i, siger hun.

I brevet, hvor [Person 5] trækker sig, takker og roser han specifikt formandskabet for samarbejdet, og denne del hæfter [Person 4] sig særligt ved.

- Torkild har netop trukket sig, fordi han er frustreret over, at der er enkelte medlemmer, der fylder så meget.

Det er ikke en kritik af hverken mig, formandskabet eller af det mindre flertal, som han kalder det.

Det er en kritik af de medlemmer af bestyrelsen, der trækker i den retning.

Det er ikke en kritik af hele bestyrelsen, siger [Person 4].

- artiklen ”Udskældt skole brugte kæmpesum på konsulentundersøgelser ” (artikel 5)

JydskeVestkysten bragte den 24. februar 2025 artiklen ” Udskældt skole brugte kæmpesum på konsulentundersøgelser ” i den trykte avis på side 4 under sektionen ”Syd- og Sønderjylland.

”.

Artiklen blev samme dag bragt på jv.dk under overskriften ”Skole skal spare millioner - brugte kæmpesum på konsulenter: Se prisen her”.

Artiklerne er i det væsentlige enslydende.

Den trykte udgave er gengivet nedenfor.

Artiklen har følgende underrubrik

”UC Syd står midt i en omfattende sparerunde, der har kostet adskillige fyringer, og som nævnes som en af årsagerne til det kritiserede arbejdsmiljø på skolens afdelinger.

I et internt brev, som JydskeVestkysten er i besiddelse af, røbes prisen på konsulentundersøgelser.

”

Der er i artiklen indsat et billede af UC Syd.

Af billedteksten fremgår: ”UC Syd er i færd med at foretage omfattende millionbesparelser, og det koster også fyringer.

Samtidig brugte

bestyrelsen store summer på konsulent-undersøgelser af arbejdsmiljøet.

”

Af artiklen fremgår videre

”650.000 kroner har det ifølge et bestyrelsesmedlem kostet UC Syd at få lavet to undersøgelser, og pengene kan meget vel være spildt, hvis ikke bestyrelsen ændrer kurs.

Sådan lyder det fra [Person 5] i et internt opsigelsesbrev, han har sendt til sine bestyrelseskollegaer.

"Der har, så vidt jeg har forstået, været brugt 650.000 kroner på de to undersøgelser, der har været foretaget.

Hvis bestyrelsen beslutter sig for at bruge undersøgelsesresultaterne konstruktivt i stedet for at blive ved at diskutere, har pengene været godt givet ud", skriver han i brevet.

JydskeVestkysten er i besiddelse af det interne brev, hvor bestyrelsesmedlemmet oplyser sine kollegaer om, at han ikke længere kan se sig selv i den kultur, der hersker på bestyrelsesmøderne, og hvor han i løbet af fem sider peger på de ting, han mener, er kritisable.

Her røber han altså blandt andet prisen på den eksterne undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Lead, som bestyrelsen for UC Syd bestilte, efter medarbejdere udtalte kritik af den nuværende direktion, og prisen på de fremrykkede arbejdspladsvurderinger, som en anden konsulentvirksomhed, Rambøll A/S, står bag.

Medarbejdere frygter fyringer under sparerunde

Det er ingen hemmelighed, at UC Syd har været igennem omfattende sparerunder de seneste år, der også har kostet adskillige medarbejdere deres arbejde, og som har skabt en frygt for at blive fyret.

I 2023-2024 havde skolen besparelser for 40 millioner kroner, mens der i 2025 skal spares yderligere 25 millioner kroner på UC Syd, som JydskeVestkysten tidligere har

skrevet.

Medarbejdernes fyringsfrygt som følge af besparelser på skolen, bliver også direkte beskrevet af konsulenterne i de nævnte undersøgelser og af bestyrelsesformand [Person 4] i en efterfølgende pressemeddelelse.

[Der er i den digitale udgave af artiklen indsat et link til artiklen ”Lægger op til fyringsrunde: Uddannelsessted skal spare 25 millioner kroner”, bragt på jv.dk den 22. maj 2024, Pressenævnet ]

- Bestyrelsen kan ud af rapporten ikke læse, at der er en frygtkultur i UC Syd, men at der berettiget er en frygt og bekymring for at miste sit arbejde som følge af de mange

nedskæringer, der har været i UC Syd de senere år.

Medarbejder-kritik medførte undersøgelse

Balladen på UC Syd begyndte i 2024, hvor tidligere medarbejdere udtalte massiv kritik af topledelsen i UC Syd med rektor [Klager] i spidsen i medierne A4 og Akademikerbladet.

[Der er i den digitale udgave af artiklen indsat link til artiklen ”P issedårlig ledelse ”, bragt den 25. september 2024 på dm.dk og artiklen ” Direktør på UC Syd anklages for at være årsag til arbejdsskadesag og giftigt arbejdsmiljø ”, bragt den 20. december 2024 på a4medier.dk, Pressenævnet ] JydskeVestkysten har beskrevet, hvordan rektoren flittigt har brugt sit UC Syd Dankort til café- og restaurant-besøg uden at leve op til reglerne, og avisen har desuden kunnet beskrive det pressede arbejdsmiljø på UC Syd og den manglende tillid til direktionen, som senest stod klart i en arbejdspladsvurdering (APV) for uddannelsesinstitutionen.

[Der er i den digitale udgave af artiklen indsat link til artiklerne ” UC Syds rektor spiste og drak for 15.500 kroner: Bilag får konsekvenser for fremtidige indkøb ”, bragt på jv.dk den 13. november 2024, og artiklen ”Afslører massive problemer på UC Syd: Ansatte har ikke tillid til topledelsen”, bragt på jv.dk den 24. januar 2025, Pressenævnet]

Den massive kritik fik i 2024 bestyrelsen til at igangsætte en ekstern undersøgelse foretaget af konsulenthuset Lead af kulturen på UC Syd og direktionens rolle, og på et ekstraordinært møde tirsdag aten 4. februar blev resultatet af netop denne undersøgelse drøftet af bestyrelsen.

Her konkluderede bestyrelsen, at der fortsat er tillid til, "at rektor og direktionen er de rette til at komme med en plan for, hvordan uddannelsesinstitutionen kommer i mål med de udfordringer, der adresseres".

JydskeVestkysten kunne dog for nyligt fortælle, at der var stor uenighed i UC Syds

bestyrelse angående beslutningen om fortsat at bakke op om den udskældte direktion, hvilket er velbeskrevet i det interne brev fra [Person 5].

[Der er i den digitale version af artiklen indsat et link til artiklen ”Vildt brev til bestyrelsen afslører stor splittelse ”Der flyder blod”, bragt på jv.dk den 17. februar 2025, Pressenævnet ] Ovenpå diskussionerne var det dog en samlet bestyrelse, der stod bag beslutningen om fortsat at bakke op om ledelsen i UC Syd.

Bestyrelsesformand forsvarer de 650.000

JydskeVestkysten har talt med bestyrelsesformand i UC Syd [Person 4], hvor vi har spurgt hende til det høje beløb, der beskrives af [Person 5] i brevet.

Bestyrelsesformanden forklarede den høje pris således

- Det koster det, fordi det koster mange penge at skulle samtale med så mange og i

det hele taget at få lavet en rapport.

Det er mange interviews, der er blevet foretaget,

men man kan sige, at hvis ikke vi gør noget, så vil det jo også være en problemstilling, fordi vi skal have en uddannelsesinstitution op at køre på samtlige af vores campusser, og nogle gange koster sådan noget, men måske lønner det sig på langt sigt, siger hun og fortsætter

- Det er jo også det, han ([Person 5], red.) giver udtryk for.

At han er glad for,

at vi har fået den lavet, selvom han ikke nødvendigvis havde tænkt, at det ville give

os så meget.

Det, han havde håbet, var, at det havde givet os et fælles ståsted, siger [Person 4].

Hun er ikke i tvivl om, at det har været 650.000 kroner værd.

- Jeg synes, at det har været det værd, fordi det er det, vi kan arbejde videre med herfra.

Vi kunne jo ikke blive ved med som bestyrelse at sidde overhørigt, at der kom en masse forklaringer og beskrivelser i pressen, som vi ikke havde kendskab til.

Derfor var det nødvendigt for os rent faktisk at mærke stemningen i hele organisationen, siger hun.

”

Efter offentliggørelsen

JydskeVestkysten bragte den 18. februar 2025 artiklen ” Rettelse angående artikel om UC Syd” på jv.dk.

Af artiklen fremgår

”Tirsdag bragte JydskeVestkysten artiklen "Internt brev afslører massiv uenighed i UC Syd-bestyrelse - medlem trækker sig".

I artiklen opstiller avisen to gange et modsætningsforhold mellem en udmelding fra bestyrelsesformand [Person 4]s i en pressemeddelelse fra 5. februar og oplysninger fra et internt brev.

I udmeldingen skrev bestyrelsesformanden 5. februar, at en "samlet bestyrelse" var enige om at have tillid til, at den nuværende ledelse for UC Syd er de rette til at komme med en plan for, hvordan uddannelsesinstitutionen kommer i mål med de udfordringer, institutionen har.

Den udtalelse blev sammenholdt som modsætning til oplysninger fra et internt brev, hvor et bestyrelsesmedlem skriver, at der var stor uenighed undervejs på mødet, og at det var en flertalsbeslutning at erklære tillid til direktionen.

Avisen er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at der rigtigt nok var tale om en flertalsbeslutning om at erklære tillid til den nuværende direktion, mens det også er rigtigt, at det var en samlet bestyrelse, der står bag den plan, som bestyrelsesformanden refererede til i pressemeddelelsen 5. februar.

Vi bringer derfor denne rettelse og beklager, at det har kunnet opfattes forkert.

”

JydskeVestkysten bragte den 19. februar 2025 artiklen ”Rettelse angående artikel om UC Syd” i den trykte avis på side 3 under sektionen ”Regionalt”.

Artiklen er enslydende med artiklen ” Rettelse angående artikel om UC Syd” bragt den 18. februar 2025 på jv.dk.

Øvrige oplysninger

UC SYD har til Pressenævnet indsendt artiklen ” UC Syds rektor spiste og drak for 15.500 kroner: Bilag får konsekvenser for fremtidige indkøb ”, bragt på jv.dk den 13. november 2024.

Artiklen blev den 14. november 2024 bragt i den trykte avis under overskriften ” Mangelfuld dokumentation: UC Syds rektor spiste og drak for 15.500 kroner ”, bragt af JydskeVestkysten den 14. november 2024.

UC SYD har henvist til, at denne artikel indeholder ukorrekt information, som mediet har henvist til i andre artikler, selv om UC SYD over for mediet har påpeget de ukorrekte oplysninger.

Artiklen har følgende underrubrik

”JydskeVestkysten har gennemgået 27 bilag, hvor UC Syds rektor, [Klager], har været ude og spise.

Alle gange har han betalt med sit UC Syd-kreditkort.

Gennemgangen får konsekvenser for fremtidige indkøb, lyder det fra ressourcedirektør.

”

Af artiklen fremgår

”122 gange har [Klager] har brugt sit UC Syd-kreditkort, siden han tiltrådte som rektor i midten af 2021.

27 gange har han været ude at spise og drikke på en restaurant, bar eller café sammen med andre.

Ingen af gangene har han levet op til reglerne om, at man både skal notere, hvem man har spist sammen med - og hvad formålet har været.

Det viser

en gennem gang af [Klager]s kreditkortbilag, som JydskeVestkysten

har foretaget.

I bilagene har JydskeVestkysten kunnet konstatere, at det ikke kun er i forbindelse med direktionsseminarer, at der er købt dyr vin.

Eksempelvis er der på en restaurant

i Esbjerg købt vin til 628 kroner for en flaske.

JydskeVestkysten har forsøgt at få svar på, hvorfor [Klager] en oktoberaften i 2022 bestilte en flaske amarone til 628 kroner på Sand’s Restauration i Esbjerg, hvor han endte med en samlet regning på 1254 kroner for to personer.

JydskeVestkysten ville gerne have talt med [Klager] om valget af vin, men hos

UC Syd mener man, at det er ressourcedirektør [Person 3], der skal svare på det.

[Person 3] svarer dog ikke på spørgsmålet om, hvorfor der er købt vin til 628 kroner for en flaske.

I stedet skriver hun

”Vedr.

repræsentationsudgiften på Sands Restauration den 10. oktober 2022 beløber

de samlede omkostninger sig til 527 kr. pr. kuvert.

.

.

Vin i denne prisklasse er ikke sædvanlig praksis, og der er tale om et tilfælde, hvor UC SYD, som tidligere nævnt, ikke har fundet grundlag for at konstatere, at det ikke er rimelig og passende ift.

formålet.

Bekræfter møde

JydskeVestkysten har efter flere henvendelser til UC Syd fået bekræftet, at besøget på Sand's Restauration var sammen med rektor [Person 6] fra Erhvervsakademi Sydvest, hvilket han også har bekræftet overfor JydskeVestkysten.

Men hvad formålet var, der nødvendiggjorde, at vinen skulle være blandt restaurantens allerdyreste vine, det står hen i det uvisse.

[Person 6] bekræfter overfor JydskeVestkysten, at [Klager] valgte vinen.

Ressourcedirektør [Person 3] oplyser dog til JydskeVestkysten, at “UC SYD vil

fremover være tilbageholdende med at indkøbe vin i denne prisklasse.

”

Hvordan [Person 3] har fået en samlet regning på 1254 kroner til at være en kuvertpris på 527 kroner, står også hen i det uvisse.

UC Syd har efter flere henvendelser oplyst, at rektor [Klager] og rektor [Person 6] fra Erhvervsakademi Sydvest har henlagt deres møder til restaurationer syv gange.

Tilbage står spørgsmålet, hvorfor det har været nødvendigt, at møderne skulle

inkludere restaurationsbesøg og hvad anledningen var.

Overrasket professor

JydskeVestkysten har i gennem gangen af de 27 transaktioner, fra sommeren 2021 og frem til efteråret 2024, brugt samme metode til at vurdere om der var fejl og mangler i bilag, som Rigsrevisionen brugte til at finde ud af om der var fejl i ministers og ministeriers administration af betalingskort i deres rapport fra 2022.

Professor [Person 7], bekræfter, at man skal dokumentere udgifternes rigtig-

hed ved at registrere formål og deltagere.

Det kan for eksempel ske på selve kvitteringen eller i den app, som UC Syd bruger til upload af blandt andet denne type ud-

gifter.

Men det gør rektor [Klager] ikke, lyder det fra UC Syd.

- Jeg er overrasket, hvis man skal til at indhente dem bilag for bilag bagefter, for

det er slet ikke sådan, det skal fungere.

Det er ikke en overholdelse af de bogføringsbestemmelser, der gælder for den her slags udgifter, siger professor [Person 7] og uddyber

- Hvis der er tale om repræsentation, så skal det fremgå af bogføringen, hvilket for-

mål der har været med at afholde repræsentation, og så hvilken personkreds, som der er deltaget i det.

Det er helt fast.

Ikke praksis

Da JydskeVestkysten spurgt til den manglende attestering hos UC Syd, kom dette svar fra ressourcedirektør [Person 3]

"UC SYD har ikke praksis for på bilag at påføre formål og deltagerkreds i tilfælde af

repræsentation.

Den løbende forvaltningsrevision har ikke givet anledning til bemærkninger i relation til dette."

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet [Person 7] afviser over for

JydskeVestkysten, at argumentet med manglende bemærkninger fra forvaltnings-

revisionen er relevant

- Revisionen foretager altid både forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision, og

erklærer sig i revisionsprotokollatet om begge dele.

Det er ikke en erklæring om at alt er i orden.

Det er en erklæring om, at revisionen ikke havde væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere på de områder, der har været revideret, men er jo absolut ingen blåstempling af at ting er i orden, da niveauet for væsentlighed er relativt højt ved revisionen, lyder det.

Samtidig har Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyst til JydskeVestkysten: “At professionshøjskoler, som statsfinansierede selv-ejende institutioner er omfattet af “Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.

” De skal således følge bekendtgørelsen.

Det samme gælder Økonomistyrelsens “Vejledning om betalingskort i staten”.

”Det har UC Syd ikke gjort.

For 15.500 kroner

I alt er der foretaget indkøb på restauranter, barer og cafeer for godt 15.500 kroner

ved 27 lejligheder, viser aktindsigten.

JydskeVestkysten har spurgt ind til deltagere og formål flere gange.

Anden gang kom dette svar fra [Person 3]

”.

.

.

UC SYD sikrer uanset dette, som del af den almindelige proces for godkendelse af

denne type udgifter, at deltagerkreds og formål indgår i kontrollen af, at den afholdte udgift er inden for UC SYDs formål.

”

Mangelfuldt

Tirsdag i denne uge kom der endnu et svar fra UC Syd, der manuelt skulle frem søge oplysningerne om formål og deltagere ved de 27 lejligheder, hvor der er spist ude sammen med andre.

Det svar er stadig mangelfuldt.

UC Syd har desuden bekræftet overfor JydskeVestkysten, at [Klager] i tre tilfælde har betalt penge brugt på hans UC Syd-kreditkort tilbage.

Der er tale om et restaurantbesøg i et privat anliggende, hvor han var kom m et til at betale med det forkerte kort.

Derudover har et familiemedlem to gange handlet hos SHEIN med UC Syds kreditkort.

De penge er også betalt tilbage.

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår

”HER SPISTE DE Her har rektor på UC Syd [Klager] og [Person 6] rektor fra Erhvervsakademi Sydvest spist.

20.12.2021: Weis Stue, Ribe

04.04.2022: Pinocchio, Ribe

10.10.2022: Sand's Restauration

28.11.2022: Scandic Olympic i Esbjerg

15.03.2023: Hotel Britania

29.06.2023 Pinocchio Ribe

19.12.2023: Kolvig by Skovmose i Ribe”

UC SYD og [Klager] har endvidere indsendt korrespondance mellem uddannelsesinstitutionen og mediet vedrørende aktindsigt samt besvarelse af aktindsigt med bilag fremsendt til JydskeVestkysten den 12. november 2024.

JydskeVestkysten har til Pressenævnet indsendt en lydfil med et interview mellem journalisten og rektor for UC SYD, [Klager].

Mediet har oplyst, at interviewet var en del af en 6 uger lang dialog, der foregik mellem den 26. september 2024 og november 2024, mellem UC SYD, [Klager] og mediet.

Under samtalen spørger journalisten blandt andet om, hvorfor det af bilagene ikke fremgår, hvem [Klager] har været ude og spise og drikke med, og om disse oplysninger er registreret andre steder i systemerne.

[Klager] oplyser, at der er ved at blive lavet en gennemgang af de 28 bilag, og at journalisten vil få et svar samme dag.

UC SYD og [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. februar 2025.

UC SYD og [Klager] anmodede i forbindelse med klagen om, at mediets afpublicerede de påklagede artikler, hvilket mediet i udtalelse til Pressenævnet af 12. marts 2025 afviste.

2 Parternes synspunkter

2.1 UC SYD og [Klager]s synspunkter

UC SYD og [Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg vil gerne klage til Pressenævnet over gentagne og grove overtrædelser af de presseetiske retningslinjer i forhold til ’korrekte meddelelser’ samt ’adfærd i strid med god presseskik’.

Forholdene drejer sig om nedenstående artikler, der alle er bragt både online og i papirudgaverne af JydskeVestkysten.

• 24. februar: Udskældt skole brugte kæmpesum på konsulentundersøgelser

• 18. februar: Internt brev afslører massiv uenighed i UC Syd-bestyrelse – medlem¬trækker sig • 17. februar: Vildt brev til bestyrelse afslører stor splittelse: "Der flyder blod"

• 17. februar: Bestyrelsesmedlem trækker sig efter ballade - kommer med kras kri-tik: "Ledelse under nedsmeltning" • 14. februar: Nye dokumenter afslører massive problemer på UC SYD

Sagen er, at der i alle artiklerne bliver henvist til artikler fra JydskeVestkysten fra efteråret 2024, hvor JydskeVestkysten mener at have afdækket, at UC SYD og institutionens rektor ikke overholder reglerne for brug af sit af institutionen udstedte kreditkort.

Problemet er bare, at JydskeVestkysten dengang ikke havde ret i deres tolkning af reglerne, hvilket UC SYD, som Pressenævnet kan læse herunder, har gjort opmærksom på både i efteråret og her i februar måned.

UC SYD mener desuden, at det er en særlig skærpende omstændighed, at de mange henvisninger til de gamle artikler fra efteråret 2024 vedr.

rektors brug af kreditkort finder sted i artikler, der slet ikke har noget med institutionens eller rektors forbrug at gøre.

JydskeVestkysten forsøger dermed at angribe rektors personlige anseelse.

¬

Det er UC SYDs opfattelse, at JydskeVestkysten bryder reglerne om god presseskik i forhold til korrekte meddelelser ad.

1, 2, 3 og 4, samt at JydskeVestkysten har en adfærd i strid med god presseskik ad.

1.

Sagsfremstilling JydskeVestkysten har i efteråret søgt og opnået aktindsigt i en lang række akter fra UC SYD.

Det har været en proces, der er kørt efter bogen, og UC SYD har stillet op til interviews eller svaret skriftligt alt efter de givne omstændigheder.

JydskeVestkysten har haft mange arbejdsteser, hvilket deres research har været præget af, og JydskeVestkysten har også lagt historier ned, da der ikke har været belæg for alle deres arbejdsteser.

Dog har JydskeVestkysten også bragt historier, som der ikke er belæg for.

Blandt andet

Mangelfuld dokumentation: UC Syds rektor spiste og drak for 15.500 kroner fra 14. november 2024.

UC SYD har i besvarelse af 8. november gjort opmærksom på, at UC SYD handler inden for gældende lovgivning, og JydskeVestkysten er gentagne gange i telefonen blevet gjort opmærksom på, at de fejltolker reglerne.

På trods for disse advarsler vælger journalisten alligevel at bringe historien 14. november, hvilket også påtales på et møde mellem undertegnede og redaktionen i Haderslev på et møde den 27. november 2024.

UC SYD har også i efteråret, på baggrund af JydskeVestkystens insisteren på, at institutionen var underlagt en regel om, at formål og deltagerkreds skulle påføres direkte på bilaget, fået udarbejdet en redegørelse for reglerne vedr.

afregning af bl.a. repræsentationsudgifter.

Deloitte har svaret følgende:¬”Forvaltningsmæssigt stilles der krav til, at institutionen udviser skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med deres forvaltning af udgifter og indtægter.

I vejledningen om god adfærd i det offentlige præciseres, at skyldige økonomiske hensyn indebærer at, udgifter til repræsentation følger institutionens formål, og at der er et rimeligt forhold mellem udgifter, formål og deltagerkreds.

For repræsentationsomkostninger vil det således være god skik, at der foreligger specifikation/dokumentation for repræsentationen, bl.a. indeholdende angivelse af formål og deltagerkreds, men der stilles ikke krav hertil.

Der er ikke krav om, at dette påføres bilaget, men det er god skik, at dokumentationen kan fremfindes.

”

Journalist på JydskeVestkysten, [Journalist 1], gav i sin kommunikation over for UC SYD udtryk for, at hun mente, at UC SYD var forpligtiget til at påføre formål og navn på deltager direkte på det relevante bilag.

Dette følger ikke af gældende regler jf. både Deloittes og professor [Person 7]s udtalelser.

Dette har heller ikke været UC SYDs praksis jf. UC SYDs svar til JydskeVestkysten "UC SYD har ikke praksis for på bilag at påføre formål og deltagerkreds i tilfælde af repræsentation.

Den løbende forvaltningsrevision har ikke givet anledning til bemærkninger i relation til dette." Det er til gengæld et krav, at institutionen kontrollerer, at udgifter til repræsentation følger institutionens formål, og at der er et rimeligt forhold mellem udgifter, formål og deltagerkreds, og dette har UC SYD gjort.

Ikke gennem en påførelse af formål og deltagerkreds direkte på det enkelte bilag, men på baggrund af registrering i andre systemer fx i den app, som UC SYD anvender til afregninger.

UC SYD har således overholdt gældende regler på dette område, og rektor for UC SYD har ikke anvendt sit kreditkort i strid med gældende regler.

Dette påpeger vi igen overfor JydskeVestkystens chefredaktør, [Chefredaktør], via mail den 17. februar, men alligevel vælger JydskeVestkysten at gentage egen fejl i artikler bragt efter denne henvendelse.

I sit afvisende svar henviser [Chefredaktør] til, at [Person 7] angiver, at UC SYD tager fejl – eller sådan fremstår det i hvert fald.

På den baggrund har UC SYD haft kontakt med netop [Person 7] for at høre, hvad han egentligt mener om den praksis, UC SYD har

Ressourcedirektør [Person 3] fra UC SYD har noteret følgende fra samtalen: Baggrunden for samtalen var, at Jydske Vestkysten gentagne gange, på baggrund af udtalelser fra [Person 7], skriver i deres artikler, at UC SYD ikke har overholdt gældende regler for anvendelse og afregning af kreditkort i forbindelse med repræsentationsudgifter.

[Person 7], udtalte på baggrund af min beskrivelse af UC SYDs praksis på området, at UC SYD har både en sædvanlig og anbefalelsesværdig praksis for afregning af repræsentationsudgifter.

[Person 7] kunne oplyse, at den pågældende journalist har misforstået hans udtalelser, hvis hun mener, at UC SYD er forpligtiget til at påføre formål og deltagere direkte på bilagene.

Han har udtalt, at det er en mulighed at påføre dette på bagsiden af bilaget og efterfølgende scanne det ind, men dette er ikke et krav.

Han bekræftede endvidere, at UC SYDs praksis med at registrere de relevante oplysninger i andre systemer fx i det afregningssystem, som UC SYD anvender, er fuldt ud i overensstemmelse med reglerne på området.

Det afgørende er netop, at vi registrerer oplysningerne mhp.

at kunne leve op til vores kontrol og dokumentationsforpligtigelse, men der er ikke formkrav til denne registrering.

Der er med andre ord ikke belæg for artiklen fra 14. november 2024, men UC SYD kan ikke klage over denne overtrædelse, da der er gået mere end 12 uger.

Til gengæld har JydskeVestkysten ikke belæg for at fortsætte med at referere til den, hvilket UC SYD har gjort JydskeVestkysten opmærksom på, uden det dog har haft nogen effekt.

Klagen opsummeret

Derfor mener UC SYD, at da institutionen allerede i efteråret har gjort opmærksom på fejlen, og nu her igen i februar har forsøgt at korrigere journalist, [Journalist 2], og chefredaktør, [Chefredaktør], at JydskeVestkysten bryder reglerne om god presseskik i forhold til korrekte meddelelser ad.

1, 2, 3 og 4, samt at de agerer med en adfærd i strid med god presseskik ad.

1.

Korrekte meddelelser

• Ad 1.

[…] JydskeVestkysten har i første omgang ikke bragt korrekt information, og de fortsætter med at bringe ukorrekt information ved at linke og henvise til en ukorrekt artikel.

• Ad 2.

[…] JydskeVestkysten har været farvet af interne kilder fra UC SYD, der har fortalt om et stort overforbrug på rektors kreditkort.

Det har der ikke været belæg for, hvorfor JydskeVestkysten burde have stoppet disse artikler.

• Ad 3.

[…] Det er stærkt krænkende for UC SYDs rektor at blive beskyldt for ikke at overholde gældende regler og retningslinjer.

JydskeVestkysten har forsømt at efterprøve disse påstande grundigt nok.

• Ad 4.

[…] JydskeVestkysten har med artiklen fra 14. november 2024 indledt et angreb på UC SYDs rektor, og det gentages i artiklerne fra februar 2025 uden rektor har haft mulighed for at svare på den gamle kritik, som også bliver fremført i artikler, der ikke på nogen måder handler om forbrug eller tilsvarende.

Adfærd i strid med god presseskik • Ad 1.

[…] Det er en direkte krænkelse af UC SYDs rektors anseelse, når JydskeVestkysten gentagne gange selv efter henvendelse fortsætter med at gengive usandheder, og upåagtet om artiklen fra 14. november 2024 så var rigtig, hvilket den ikke er, er det en krænkelse, at JydskeVestkysten gentager og linker til gamle artikler, der ikke har med emnet at gøre.

Dette er udelukkende for at ændre den offentlige anseelse af UC SYDs rektor.

Med dette ønsker UC SYD en afpublicering af alle de nævnte artikler, da de fremstår¬krænkende, samt at Pressenævnet udtaler sin kritik af JydskeVestkysten.

”

UC SYD og [Klager] har som svar på JydskeVestkystens udtalelse af 20. marts 2025 anført blandt andet, at

”[…] Sagsfremstilling¬Delelement

ad 1 UC SYD fastholder, at der ikke har været uretmæssig brug af det til rektor udstedte kreditkort i forbindelse med repræsentationsudgifter sådan som det fremlægges i artiklen fra 14. november 2024.

Hovedanken i JydskeVestkysten er, at der ikke har været attesteret formål og deltagerkreds på bilag eller i forbindelse med disse, men der er ikke noget retskrav om, at det skal gøre på den måde, som JydskeVestkysten og den pågældende professor i artiklen angiver som ’den optimale situation måde’ at gøre det på.

Dette understøttes fuldt og helt i den dialog UC SYD har haft med pågældende professor her i februar måned 2025, hvilket også er beskrevet i den indledende klage til Pressenævnet.

Der er krav om, at UC SYD kan dokumentere de forskellige udgifter, deltagerkreds og formål, hvilket vi også har gjort over for JydskeVestkysten.

Det er dog ikke sket på bilag og tidligere heller ikke direkte i bilagshåndteringssystemet, hvilket dog er tilfældet i dag, da vi ved indgangen til 2023 fik et nyt system, der letter overblikket.

Når UC SYDs ressourcedirektør siger, at UC SYDs praksis ikke har været helt konse-kvent, er det ikke et udtryk for, at data ikke er registreret – det er et udtryk for, at metoden har været mere fri, og at der derimod er foretaget registrering i andre systemer, hvilket vi har dokumenteret med bilag fremsendt til JydskeVestkysten den 12. november 2024.

Det er med andre ord direkte forkert, når JydskeVestkysten hævder, at reglerne ikke er overholdt, og at dokumentet fremsendt den 12. november stadig er mangelfuldt.

Mailen fra 12. november er vedlagt som bilag til dette svar.

Der er derimod i den store mængde bilag, JydskeVestkysten/JFM har vedhæftet sagen til Pressenævnet, ikke noget, der støtter forklaringen om, at rektors kreditkort skulle være brugt i strid med reglerne.

UC SYD fastholder dermed, at reglerne for brug af kreditkort i den daglige praksis ved blandt andet repræsentation fuldt ud er overholdt, hvorfor det er forkert fortsat at skrive i artikler publiceret mange måneder senere, at der er dokumenteret misbrug af det pågældende kreditkort.

UC SYD medgiver gerne og har gjort det helt fra begyndelsen, at der i tre tilfælde er sket tilbageførsel for indkøb, der ikke skulle have belastet UC SYD.

Alle tre forhold er inden for en måned bragt i orden så hurtigt som muligt og på foranledning af rektor.

Der er dermed ikke tale om, at der ikke er levet op til reglerne, der er derimod tale om menneskelige fejl, der hurtigt er blevet opdaget og rettet.

Dette er også tilladeligt jfr.

vanlig revisionspraksis.

Delelement ad 2 I forbindelse med JydskeVestkystens research og omkring 40 aktindsigter er der kommet ting frem, som visse personer tidligere har forsøgt at rejse som kritikpunkter i forhold til den nuværende ledelse.

Derfor er der også en sammenhæng mellem de specifikke anmodninger om aktindsigt, som JydskeVestkysten har foretaget, og disse personers ønske om at skade UC SYD og rektor [Klager].

Derfor fastholder UC SYD, at JydskeVestkysten ikke har udvist den fornødne kildekritik ved at motivgranske de henvendelser mediet har fået.

Delelement ad 3 UC SYD fastholder, at det har været krænkende for institutionens rektor, at JydskeVestkysten til stadighed forsøger at pushe en dagsorden om, at han har brugt sit kreditkort i strid med reglerne, når det ikke er tilfældet.

Det er muligt, at JydskeVestkysten har forsøgt at efterprøve disse ting, men mediet har ikke ret i tesen om, at kortet er brugt mod reglerne.

Det går ikke prøvelsen bedre, at JydskeVestkysten og JFM hævder, at de har forsøgt at få interviews med UC SYD, og at vi ikke har svaret – ifølge mediets vurdering – fyldestgørende.

Lige som medier har ret til at stille spørgsmål til organisationer som eksempelvis UC SYD, så har organisationer som UC SYD også ret til at bestemme, hvem, der skal svare på spørgsmålene.

Det er muligt, at mediet mener, at det er den forkerte, der svarer, men medier har ikke i alle tilfælde den fornødne indsigt og viden til at vurdere, hvem der er den rette interviewperson, hvorfor UC SYD træffer et konkret valg ud fra de enkelte henvendelser.

Det er i øvrigt korrekt, at UC SYD i flere tilfælde har tolket henvendelser fra JydskeVestkysten som nye anmodninger om aktindsigt.

Det har UC SYD i de tilfælde, hvor JydskeVestkysten har bedt om yderligere data eller forskellige datasammenstillinger.

Det undrer dog UC SYD, hvorfor JydskeVestkysten/JFM bringer dette ind i delelement ad 3 i vores klage til Pressenævnet, da det på ingen måder har noget med selve klagepunktet at gøre.

Delelement ad 4 JydskeVestkysten ved, at der er udarbejdet en meget grundig ekstern undersøgelse, der klart afviser, at der i UC SYD er en generel frygtkultur og ej heller en grænseoverskridende ledelsesstil.

At andre medier har bragt sådanne historier, gør ikke nødvendigvis historierne mere sande.

Artiklerne er baseret på få primært tidligere medarbejdere, som af forskellige årsager synes, de kender den ultimative sandhed – også i perioden efter afbrydelsen af deres ansættelser.

Hos UC SYD tillægger vi ikke disse vidnesbyrd megen værdi, da vi meget hellere vil i dialog med nuværende medarbejdere, der faktisk ønsker at være en del af UC SYD.

At bringe rektors i øvrigt korrekte brug af kreditkort ind i en artikel om arbejdsmiljø er grebet ud af den blå luft, da der absolut ingen kobling er mellem den nyligt afsluttede APV og brugen af kreditkort.

Der er ingen steder i hverken APV eller den eksterne undersøgelse afdækket noget, der understøtter denne kobling, hvorfor den udelukkende må stå for JydskeVestkystens regning.

Det er korrekt, at JydskeVestkysten har bedt om at få udtalelser fra UC SYD – også i forbindelse med både brug af kreditkort i efteråret og i forbindelse med APV’en udgivet i januar måned.

Og i langt de fleste tilfælde har UC SYD også svaret på relevante spørgsmål og i andre tilfælde udsendt pressemeddelelser, der har dækket de forskellige temaer, der har været oppe i tiden.

Men vi vil som ledelse af en stor organisation også forbeholde os retten til ikke at kommentere og diskutere med menige medarbejdere i pressen.

Det gør ikke sammenblandingen af APV og kreditkort mere relevant.

I denne sammenhæng har JydskeVestkysten ikke fremsendt spørgsmål om sammenkædning af APV og kreditkort, hvorfor UC SYD ved genlæsning af sagen også finder, at der i disse aktuelle sager er tale om manglende forelæggelse, da JydskeVestkysten ikke har oplyst UC SYD, at de ville lave denne sammenkædning.

Klage over manglende overholdelse af god presseskik ad 1.

JydskeVestkysten fortsætter krænkelsen af UC SYDs rektor, da denne ikke har handlet i strid med gældende lovgivning eller regler.

Sagen bliver ikke mere korrekt af, at JydskeVestkysten fremsætter den samme påstand igen og igen.

JydskeVestkysten har på ingen måder etableret, at der skulle være en sammenhæng mellem brugen af kreditkort og den netop udgivne APV.

Det er noget, JydskeVestkysten selv har opfundet.

Havde der været kilder, der har antydet noget andet, ville sagens stilling være en anden, men det er ikke tilfældet, hvorfor UC SYD fastholder, at gentagelsen af de gamle artikler uden direkte meningssammenhæng har til formål at ændre den offentlige anseelse af UC SYDs rektor, hvilket er i strid med god presseskik, da sagen er grundløs.

Opsummering Med baggrund i ovenstående vurderer UC SYD ikke, at JydskeVestkysten i deres høringsskrivelse er kommet frem med noget nyt, der understøtter deres sag, hvorfor UC SYD fastholder ønsket om afpublicering af de nævnte artikler samt at Pressenævnet udtaler kritik af JydskeVestkysten.

”

UC SYD og [Klager] har afsluttende anført blandt andet

”Problemet med videregivelsen af denne lydfil er på ingen måde det indhold, den gengiver, eller at optagelsen har fundet sted.

Men der er tale om opbevaring og videregivelse af persondata uden samtykke og behandlingsformål.

Man kan således heller ikke hævde, at der er tale om en intern behandling i Pressenævnet men om en offentliggørelse, da alle via aktindsigt kan få adgang til lydfilen, hvilket de deltagende parter ikke har samtykket til.

Derudover må UC SYD også på det kraftigste afvise JFM’s påstand om, at lydfilen er optaget under et interview.

Samtalen var en procesafklaring udelukkende til baggrund om, hvornår UC SYD forventede at have færdigbehandlet en anmodning om aktindsigt.

Dette understøttes blandt andet af, at der før den aktuelle lydbid bliver talt om ferie, mens der på den anden side bliver talt om et helt tredje emne.

Selv hvis der skulle være tale om et interview fastholder UC SYD, at der er tale om brud på de presseetiske regler, da væsentligheden slet ikke er stor nok til at kunne retfærdiggøre en offentliggørelse af skjulte optagelser.

”

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”JydskeVestkysten bestrider at have handlet i strid med god presseskik.

JydskeVestkysten bestrider at skulle afpublicere de påklagede artikler.

Klage over ”korrekte meddelelser”

Ad.

1.

JydskeVestkysten har hørt, forelagt og været i en over en 6 uger lang dialog med UC Syd og [Klager] angående hans kreditkortforbrug.

Det har foregået i perioden fra den 26. sep. 2024 til medio nov.

2024.

Både skriftligt og telefonisk (se bilag).

UC Syd skriver i sin klage, at JydskeVestkysten i sin dækning fra efteråret 2024 skriver, at attestering skulle foregå direkte på bilag.

Det er ikke korrekt - avisen har ikke i artiklen skrevet, at deltagerkreds og formål skulle være påført bilaget.

Avisen har skrevet om manglende attestering – registrering af hvem deltagerkreds har været og formålet.

Avisen skriver i artiklen følgende

”122 gange har [Klager] har brugt sit UC Syd-kreditkort, siden han tiltrådte som rektor i midten af 2021.

27 gange har han været ude at spise og drikke på en restaurant, bar eller café sammen med andre.

Ingen af gangene har han levet op til reglerne om, at man både skal notere, hvem man har spist sammen med - og hvad formålet har været.

Det viser en gennemgang af [Klager]s kreditkortbilag, som JydskeVestkysten har foretaget.

”

Avisen skriver også følgende senere i artiklen

”Professor [Person 7] bekræfter, at man skal dokumentere udgifternes rigtighed ved at registrere formål og deltagere.

Det kan for eksempel ske på selve kvitteringen eller i den app, som UC Syd bruger til upload af blandt andet denne type udgifter.

Men det gør rektor [Klager] ikke, lyder det fra UC Syd.

”

Avisen har flere gange henvendt sig til UC Syd for at spørge ind til deltagerkreds og formål (se bilag).

Det fremgår også af avisens dækning fra efteråret 2024, at denne registrering kan foregå på forskellige måder.

Avisen har i dækningen talt med professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, [Person 7].

Han har inden publicering godkendt sine citater.

Han udtaler i dækningen følgende

”Professor [Person 7] bekræfter, at man skal dokumentere udgifternes rigtighed ved at registrere formål og deltagere.

Det kan for eksempel ske på selve kvitteringen eller i den app, som UC Syd bruger til upload af blandt andet denne type udgifter.

Men det gør rektor [Klager] ikke, lyder det fra UC Syd.

- Jeg er overrasket, hvis man skal til at indhente dem bilag for bilag bagefter, for det er slet ikke sådan, det skal fungere.

Det er ikke en overholdelse af de bogføringsbestemmelser, der gælder for den her slags udgifter, siger professor [Person 7] og uddyber

- Hvis der er tale om repræsentation, så skal det fremgå af bogføringen, hvilket formål der har været med at afholde repræsentation, og så hvilken personkreds, som der er deltaget i det.

Det er helt fast.

”

Den omtalte app, som UC Syd bruger, blev først taget i brug i 2023.

Over halvdelen af de omtalte bilag i dækningen er fra før 2023.

UC Syds ressourcedirektør, [Person 3], har desuden i et svar til citat 31. oktober skrevet følgende til avisen

”UC Syd’s praksis fra før 2023 har ikke ift.

attestering været fuldstændig konsekvent, hvorfor der fra 2023 er indført et nyt system.

”

14. november skriver UC Syd desuden i en intern meddelelse på sit intranet følgende

”Professoren redegjorde for at man skal registrere formål og deltagere, det er UC Syd helt enige i.

”

JydskeVestkysten mener derfor, at der er belæg for i efteråret 2024 at skrive, at rektor [Klager] har brugt sit UC Syd-kreditkort uden at leve op til reglerne.

Ad.

2.

JydskeVestkysten blev i 2024 bekendt med problematikker omkring rektorens brug af kreditkort via en aktindsigt.

Avisen kan derfor afvise at være farvet af personlig interesse eller at have skadevoldende hensigt, ligesom avisen bestrider at være farvet af interne kilder fra UC Syd.

Vores dækning er alene baseret på faktuelle forhold og kilders holdninger til dem.

Ad.

3.

Påstandene om, at de gældende regler for brug af kreditkortet ikke er overholdt, er baseret på og efterprøvet ved følgende kilder

JydskeVestkysten har i afdækningen af forholdene i sagen mere end 10 gange sendt anmodninger om aktindsigt til UC Syd.

Når avisen har forelagt spørgsmål til UC Syd, har UC Syd tolket disse som anmodninger om aktindsigt i stedet for blot at besvare spørgsmålene, og generelt har UC Syd kun stillet op til skriftlige svar, og svar er kommet fra andre personer end dem, vi har rettet spørgsmålene til.

UC Syds påstand om, at JydskeVestkysten har forsømt at efterprøve oplysningerne, er derfor på ingen måde underbygget.

Vi dokumenterer med ovenstående tværtimod, at vi har efterprøvet oplysningerne med stor grundighed.

Ad.

4.

JydskeVestkysten har i 2025 beskrevet det udfordrede arbejdsmiljø på UC Syd, som forinden var blevet beskrevet i medierne A4 Uddannelse og Akademikerbladet.

Links følger her: […]

Her har flere tidligere medarbejdere kritiseret arbejdsmiljøet og beskrevet en frygtkultur og ”grænseoverskridende ledelse” fra især rektor [Klager].

I artiklerne henviser JydskeVestkysten til den tidligere artikel fra efteråret 2024, som er beskrevet tidligere i denne besvarelse, hvor det beskrives, hvordan rektoren har brugt sit firmakort i strid med reglerne.

Det gør vi, fordi det er relevant at nævne i artikler, som handler om manglende tillid til ledelsen fra en stor gruppe medarbejdere.

Oplysningerne er ihærdigt, men forgæves blevet forsøgt forelagt [Klager].

Klage over ”adfærd i strid med god presseskik”

Ad.

1.

JydskeVestkysten har i 2025 beskrevet det udfordrede arbejdsmiljø på UC Syd, som forinden var blevet beskrevet i medierne A4 Uddannelse og Akademikerbladet.

Her har flere tidligere medarbejdere kritiseret arbejdsmiljøet og beskrevet en frygtkultur og ”grænseoverskridende ledelse” fra især rektor [Klager].

I artiklerne henviser JydskeVestkysten til en tidligere artikel fra efteråret 2024, hvor det beskrives, hvordan rektoren har brugt sit firmakort i strid med reglerne.

Det gør vi, fordi det er relevant at nævne i artikler, som handler om manglende tillid til ledelsen fra en stor gruppe medarbejdere.

Artiklerne handler ikke om rektor privatliv, men om hans arbejdsliv som ansat i en højt betroet offentlig stilling og hans omgang med offentlige midler i strid med reglerne.

Det er af åbenlys offentlig interesse.

”

JydskeVestkysten har til klagers bemærkninger supplerende anført følgende

Klage over ”korrekte meddelelser” Ad.

1.

: Det er korrekt, at UC Syd 12. november i en e-mail har fremsendt det omtalte bilag, hvor deltagerkreds og formål fremgår.

Ifølge den dialog, JydskeVestkysten i research-fasen har haft med UC Syd, har det dog fremgået tydeligt, at det er oplysninger, som UC Syd manuelt har skullet fremsøge ved f.eks. at kigge i kalendere osv. Avisen henviser i den henseende til den lydfil, avisen har vedhæftet som bilag både til denne duplik og til avisens første svar på klagen.

Her høres UC Syds kommunikationschef, [Person 1], netop bekræfte dette.

Ydermere vil avisen også påpege et citat i artiklen fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, [Person 7], hvor han forholder sig til netop dette.

I artiklen fremgår følgende: ”Professor [Person 7], bekræfter, at man skal dokumentere udgifternes rigtighed ved at registrere formål og deltagere.

Det kan for eksempel ske på selve kvitteringen eller i den app, som UC Syd bruger til upload af blandt andet denne type udgifter.

Men det gør rektor [Klager] ikke, lyder det fra UC Syd.

- Jeg er overrasket, hvis man skal til at indhente dem bilag for bilag bagefter, for det er slet ikke sådan, det skal fungere.

Det er ikke en overholdelse af de bogføringsbestemmelser, der gælder for den her slags udgifter, siger professor [Person 7].

” JydskeVestkysten fastholder derfor at der er belæg for at skrive, at der ikke er levet op til reglerne.

Ad.

2.

: JydskeVestkysten har ikke yderligere bemærkninger til dette delelement og henviser til sit første svar på UC Syds klage.

Avisen bestrider fortsat på det kraftigste at være farvet af personlig interesse eller at have skadevoldende hensigt, ligesom avisen bestrider at være farvet af interne kilder fra UC Syd.

Vi har levet op til det, som ifølge de presseetiske regler er vores opgave: at levere korrekt information under skyldig hensyntagen til blandt andet kildekritik.

Ad.

3.

: JydskeVestkysten har ikke yderligere bemærkninger til dette delelement og henviser til sit første svar på UC Syds klage.

Avisen bestrider fortsat UC Syds påstand om, at JydskeVestkysten har forsømt at efterprøve oplysningerne.

Ad.

4.

JydskeVestkysten har ikke yderligere bemærkninger til dette delelement og henviser til sit første svar på UC Syds klage.

Avisen fastholder, at det er relevant at henvise til tidligere artikler om rektors brug af kreditkort i artikler, som omhandler manglende tillid til samme rektors ledelsesstil.

Klage over ”adfærd i strid med god presseskik” Ad.

1.

: JydskeVestkysten har ikke yderligere bemærkninger til dette delelement og henviser til sit første svar på UC Syds klage.

Avisen fastholder, at det er relevant at henvise til tidligere artikler om rektors brug af kreditkort i artikler, som omhandler manglende tillid til samme rektors ledelsesstil.

Og avisen afviser på det kraftigste at skrive artikler ”udelukkende for at ændre den offentlige anseelse af UC Syds rektor”, som UC Syd påstår i sin klage.

Avisen har selvsagt ingen intention om at ændre nogens opfattelse af noget, men alene om at fremlægge korrekt information, som det er sket her.

Ønsker nævnet yderligere oplysninger, står jeg naturligvis til disposition.

”

JydskeVestkysten har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”Angående ny klage om indsendelse af lydfil: JydskeVestkysten har ikke offentliggjort lydfilen.

Den er vedhæftet som bilag som dokumentation i behandlingen af denne sag på samme måde, som f.eks. mailkorrespondancer også har været vedhæftet som bilag af begge parter i sagen.

Der er ikke i Retningslinjer for God Presseskik bestemmelser, som taler imod hverken at optage interviews eller at offentliggøre optagelserne – endsige anvende dem som dokumentation for vores påstande i en intern behandling i nævnet, som det er tilfældet her.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

- henvisning til tidligere omtale

UC SYD og [Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder henvisninger til tidligere omtale, der indeholder ukorrekt information og beskyldninger mod UC SYD og [Klager] om rektorens brug af midler, og at de ukorrekte beskyldninger gentages i de påklagede artikler, uden at UC SYD eller [Klager] har fået mulighed for at svare på den gamle kritik, som bliver fremført i på ny i de påklagede artikler, der ikke omhandler samme emne.

JydskeVestkysten har herover for anført, at det er relevant at henvise til tidligere artikler om rektors brug af kreditkort i artikler, som omhandler manglende tillid til samme rektors ledelsesstil.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af artiklen ” Nye dokumenter afslører massive problemer på UC Syd ” fremgår blandt andet

”[…] UC Syds bestyrelse havde adgang til dokumenter, der påviser massive problemer med arbejdsmiljøet, da den i sidste uge besluttede at frede den meget udskældte direktion for uddannelsesinstitutionen.

Krænkelser, mobning og omfattende mistillid er et problem på flere campusser og adskillige uddannelser, vi ser de lokale arbejdspladsvurderinger (APV'er), som bestyrelsen også gennemlæste forud for dens beslutning.

[…]

Udbredte problemer

Det generelle billeder viser igen, at medarbejderne er glade for og finder mening i deres arbejde, men de mange lokale APV'er fra uddannelserne viser også, at der er udbredt mistillid til den udskældte topledelse med rektor [Klager] i spidsen.

[…]

Kritik fra medarbejdere

Tidligere medarbejdere udtalte i løbet af 2024 massiv kritik af topledelsen i UC Syd med rektor [Klager] i spidsen i medierne A4 og Akademikerbladet.

[Der er i den digitale udgave af artiklen indsat link til artiklen ”P issedårlig ledelse ”, bragt den 25. september 2024 på dm.dk og artiklen ” Direktør på UC Syd anklages for at være årsag til arbejdsskadesag og giftigt arbejdsmiljø ”, bragt den 20. december 2024 på a4medier.dk, Pressenævnet ]

JydskeVestkysten har beskrevet, hvordan rektoren flittigt har brugt sit UC Syd-

dankort til café- og restaurant-besøg uden at leve op til reglerne, og avisen har des-

uden kunnet beskrive det pressede arbejdsmiljø på UC Syd og den manglende tillid

til direktionen, som senest stod klart i en arbejdspladsvurdering (APV) for uddannelsesinstitutionen.

[Der er i den digitale udgave af artiklen indsat link til artiklerne ” UC Syds rektor spiste og drak for 15.500 kroner: Bilag får konsekvenser for fremtidige indkøb ”, bragt på jv.dk den 13. november 2024 og artiklen ” Afslører massive problemer på UC Syd: Ansatte har ikke tillid til topledelsen ”, bragt på jv.dk den 24. januar 2025, Pressenævnet ]

Ingen kommentar

[…]

JydskeVestkysten har forsøgt at få et interview med bestyrelsesformand for UC Syd, [Person 4], men hun har ikke ønsket at stille op til et interview angående tallene fra de lokale arbejdspladsvurderinger.

"Jeg har ikke yderligere kommentarer end dem der er blevet givet.

Det er en enig

bestyrelse der står bag udtalelserne og hvordan vi er kommet frem til konklusionen, er et anliggende, der hører hjem i bestyrelseslokalet.

”, skriver bestyrelsesformanden i en mail og henviser til de svar, hun gav umiddelbart efter, at bestyrelsen fredede direktionen.

- Jeg er glad for, at rapporten viser, at der ikke er en frygtkultur, men det er også klart, at vi som bestyrelse måtte reagere, da vi fik meldinger om, at noget var galt.

Frygtkulturen er nu afkræftet, og det er jeg tilfreds med, lød det dengang fra [Person 4], der dog anerkendte "udfordringer".

Avisen har desuden igen forsøgt at få et interview med rektor [Klager], men heller ikke denne gang, har UC Syds øverste chef lyst til at stille op til et in-

terview med JydskeVestkysten.

"Vi har den 5. februar udsendt en pressemeddelelse, hvor vi behandler både den

eksterne undersøgelse og den netop udgivne APV.

Denne er I velkomne til at tage udgangspunkt i.

Af hensyn til det kommende arbejde med at genoprette et godt arbejdsmiljø alle steder i organisationen, har UC SYD ikke flere kommentarer til sagen, da vi ønsker ro om processen og implementeringen af diverse handleplaner", skriver en pressemedarbejder i en mail.

”

Beskyldningen i ovennævnte omtale om at ”JydskeVestkysten har beskrevet, hvordan rektoren flittigt har brugt sit UC Syd-dankort til café- og restaurant-besøg uden at leve op til reglerne, og avisen har desuden kunnet beskrive det pressede arbejdsmiljø på UC Syd og den manglende tillid til direktionen, som senest stod klart i en arbejdspladsvurdering (APV) for uddannelsesinstitutionen” med link artiklerne ” UC Syds rektor spiste og drak for 15.500 kroner: Bilag får konsekvenser for fremtidige indkøb ”, bragt på jv.dk den 13. november 2024 og artiklen ” Afslører massive problemer på UC Syd: Ansatte har ikke tillid til topledelsen ”, bragt på jv.dk den 24. januar 2025, er på lignende vis gengivet i de øvrige påklagede artikler.

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at offentlige institutioner i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale, og at også personer, der indtager centrale poster i disse, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger i forbindelse med udførelsen af deres hverv, selv om omtalen ud fra deres synsvinkel må anses for negativ omtale, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Pressenævnet bemærker generelt, at det ikke er nævnets opgave at foretage en bevisvurdering af de oplysninger og den dokumentation, der ligger til grund for den kritik af forvaltningen af økonomien på UC SYD, der tidligere er rejst af JydskeVestkysten i omtale, bragt i efteråret 2024, og som ikke er omfattet af klagesagen.

Pressenævnets opgave er at vurdere, om de påklagede artiklers indhold og mediets handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1, og retningslinjer for god presseskik.

Pressenævnet skal således bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt UC SYDs praksis om registrering af repræsentationsudgifter og øvrige økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med reglerne på området og dermed om indholdet af den tidligere omtale, der er henvisninger til i de påklagede artikler, er korrekt.

Pressenævnet finder, at henvisningerne i de påklagede artikler til den tidligere omtale om, at rektoren ”flittigt har brugt sit UC Syd-dankort til café- og restaurant-besøg uden at leve op til reglerne” er gengivet på en sådan måde, at angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng.

Pressenævnet har lagt vægt på, at de påklagede artikler indeholder kritisk omtale af andre forhold omkring UC SYD, og at henvisningerne til den tidligere omtale om rektorens brug af UC SYDs midler ikke var ledsaget af en oplysning om, hvorledes UC SYD eller [Klager] forholdt sig til den tidligere rejste kritik, hvorved beskyldningen blev gentaget på en måde, at de stod uimodsagt i sammenhængen.

Det forhold, at JydskeVestkysten i de påklagede online-artikler har indsat et link til den omtalte kritik, hvor UC SYDs svar fremgår, kan ikke føre til en anden vurdering, når det ikke fremgår i tilknytning til linket, at UC SYDs svar på kritikken kan læses i den omtale, der er henvist til.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at Jydske Vestkysten har tilsidesat god presseskik ved ikke at bringe oplysninger om, hvorledes UC SYD besvarede den rejste kritik i sammenhængen.

Nævnet udtaler kritik.

Privatlivets fred

UC SYD og [Klager] har klaget over, at omtalen er en direkte krænkelse af [Klager]s anseelse, når JydskeVestkysten gentagne gange fortsætter med at gengive usandheder, og linker til gamle artikler, der ikke har med samme emne at gøre.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.

1.

Allerede fordi omtalen vedrører [Klager]s professionelle virke og ikke hans private forhold, finder Pressenævnet, at mediet ikke har krænket [Klager]s privatliv ved at bringe omtalen.

Brug af lydoptager

UC SYD og [Klager] har klaget over, JydskeVestkystens optagelse af en telefonsamtale mellem [Klager] og en journalist og henvist til, at der ikke var tale om et interview, men en procesafklaring til baggrund om, hvornår UC SYD forventede at have færdigbehandlet en anmodning om aktindsigt, og at der - selv hvis der skulle være tale om et interview, er tale om brud på de presseetiske regler, da væsentligheden slet ikke er stor nok til at kunne retfærdiggøre en offentliggørelse af skjulte optagelser.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved telefonsamtalernes begyndelse var bekendt med, at han udtalte sig til en journalist.

Det er Pressenævnets opfattelse, at lydoptagelsen med klagers samtale med journalisten ikke udgør en skjult optagelse i de presseetiske regler punkt B.

7.s forstand.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages.

Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere, at telefonsamtalen blev optaget.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt D.

1

UC SYD og [Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har afvist at afpublicere de påklagede artikler.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder kritisk omtale af UC SYD og [Klager] i forhold til driften af uddannelsesinstitutionen samt kritisk omtale af [Klager]s varetagelse af en offentlig lederstilling.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne og den kritiske omtale af UC SYD og [Klager] ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for UC SYD og [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om oplysninger vedrørende profes-¬sionel virksomhed og forhold, som kan anses for at have almen interesse.

Nævnet finder således, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for at hindre artiklernes tilgængelighed.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af JydskeVestkysten at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

[underrubrik]

JydskeVestkysten får kritik for ikke at bringe angreb og svar i sammenhæng

[tekst]

”JydskeVestkysten bragte i februar 2025 en række artikler med kritisk omtale af forholdene på uddannelsesinstitutionen UC SYD.

Uddannelsesinstitutionen og dennes rektor klagede over omtalen, herunder blandt andet, at der i omtalen var henvisninger til beskyldninger, der var fremsat i tidligere omtale, og at henvisningerne i de påklagede artikler var bragt på en sådan måde, at UC SYD ikke kom til orde i sammenhængen.

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten for at bringe henvisningerne til den tidligere omtale på en sådan måde, at angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 17. februar 2026

KEN#LOKDOK23 2026 9277 Valid

-

Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.

-

Cirkulære nr. 24 af 20. april 2020 om anvendelse af betalingskort.

-

Bemyndigelseserklæringer for [Klager].

-

Interview med professor i økonomistyring, [Person 7].

-

Interview / samtale med kommunikationschef hos UC Syd, [Person 1].

-

Skriftlige kommentarer til citat fra UC Syd.

-

Information fra Forsknings- og undervisningsministeriet.

-

Offentlighedsloven.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →