Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02727

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02727

JydskeVestkysten får ikke kritik for forelæggelse

JydskeVestkysten omtalte i februar 2025 forholdene på en uddannelsesinstitution.

Uddannelsesinstitutionen klagede over, at mediet ikke havde forelagt kritikken tilstrækkeligt, idet det ikke var præciseret, at der – ud over at blive rejst kritik af direktionen – også ville blive rejst kritik af bestyrelsen.

Pressenævnet fandt, at JydskeVestkysten ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde blandt andet vægt på, at mediet havde tilbudt uddannelsesinstitutionen at få fremsendt artiklen inden offentliggørelsen, og at uddannelsessituationen ved sine svar i den konkrete situation havde accepteret, at kritikken ville blive bragt uden yderligere kommentarer fra deres side.

UC SYD har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Person 1] retter skarp kritik mod UC Syd-ledelse: - Der er mange, der er bange” bragt den 20. februar 2025 på jv.dk og artiklen ”Ansatte på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa kritiserer direktion” bragt den 20. februar 2025 i den trykte udgave af Jydske Vestkysten Aabenraa, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

UC SYD har klaget over, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

UC SYD har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, uddannelsesinstitutionen havde med JydskeVestkysten forud for offentliggørelsen.

Den 18. februar 2025 sendte JydskeVestkysten en mail til UC SYD.

I emnefeltet var angivet ”Vedr.

kritik af APV for socialrådgivere i Aabenraa”.

Af mailen fremgår

”Hej [Person 2]

Jeg er i gang med en artikel med en lokal vinkel om medarbejdernes mistillid til direktionen på UC SYD's socialrådgiveruddannelse i Aabenraa.

Du har tidligere i dine svar henvist til, at den manglende tillid til ledelsen skyldes besparelser de seneste år eller at tilliden særligt er manglende på uddannelser, hvor besparelserne har ramt eller som har været lukningstruede – er det tilfældet for den konkrete situation på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa, at de har været udsat for besparelser inden for de seneste år?

Hvad vurderer du, at den forhøjede mistillid til direktionen i netop den afdeling skyldes?

Har du andre kommentarer til situationen med medarbejderne på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa?

Vedhæftet sender jeg en visualisering over svarene vedrørende direktionen på afdelingen.

Hvis du ønsker at svare, vil jeg meget gerne modtage et svar inden i morgen (onsdag den 19.) klokken 10.

MH [Journalist 1] Journalist”

UC SYD besvarede mailen samme dag

”Kære [Journalist 1]

Tak for din mail.

Vi har den 5. februar udsendt en pressemeddelelse, hvor vi behandler både den eksterne undersøgelse og den netop udgivne APV.

Denne er I velkomne til at tage udgangspunkt i.

Af hensyn til det kommende arbejde med at genoprette et godt arbejdsmiljø alle steder i organisationen, har UC SYD ikke flere kommentarer til sagen, da vi ønsker ro om processen og implementeringen af diverse handleplaner.

Mvh [Person 3] Kommunikationschef”

JydskeVestkysten sendte herefter følgende svar

”Hej [Person 3]

Jeg har talt med en af jeres tillidsrepræsentanter, som udtaler kritik af direktionen - kommer I ikke til at svare på den kritik eller ønsker I at svare, for så sender jeg den gerne, når artiklen er klar?

MH [Journalist 1] Journalist”

UC SYD besvarede mailen samme dag

”Kære [Journalist 1]

Vi ønsker ikke dialogen med medarbejderne via medierne.

Vi kører en fremadskuende proces fastlagt af bestyrelsen som beskrevet i pressemeddelelsen den 5. februar.

For at skabe ro om det arbejde kommer vi ikke til at kommentere yderligere på de spørgsmål du sender.

Mvh [Person 3] Kommunikationschef”

Påklagede artikler

Jydske Vestkysten bragte den 20. februar 2025 artiklen ”[Person 1] retter skarp kritik mod UC Syd-ledelse: - Der er mange, der er bange” på jv.dk under sektionen ”Aabenraa”.

Artiklen har følgende underrubrik

”En stor undersøgelse har for nylig kastet lys over arbejdsmiljøet på uddannelsesinstitutionen UC Syd.

Tillidsrepræsentant [Person 1] står nu frem med skuffelse over både direktionen og bestyrelsen.

”

Der er i artiklen indsat et billede af UC Syd Campus Esbjerg.

Af billedteksten fremgår: ”Uddannelsesinstitutionens hovedkontor er i Esbjerg, men der er afdelinger i de fleste større byer i Sydjylland.

”

Af artiklen fremgår

”Sydjylland: Det seneste halve år har UC Syd været i vælten for, hvad Akademikerbladet tilbage i september kaldte en frygtkultur skabt af rektor [Person 2].

Det pressede arbejdsmiljø har senest ført til en stor undersøgelse af forholdene på arbejdspladsen, der har fået bestyrelsen til at melde ud, at de forventer en plan fra direktionen for, hvordan tilliden genoprettes.

JydskeVestkysten har talt med tillidsrepræsentant [Person 1] om sagen.

Både om den arbejdskultur, hun har været en del af og observeret de seneste fire år, siden [Person 2] i 2021 satte sig i rektorstolen, og hvordan det ser ud i dag med den tillid, der for cirka 40 procent af medarbejderne halter voldsomt.

Mistillid

[Person 1] har været ansat hos UC Syd siden 2018, og er det endnu.

Hun var der, dengang [Person 2] blev sat til at lede skolen.

Hun var der gennem flere fyringsrunder, omstruktureringer og forandringer.

Hun var engageret, men havde ingenting at sige - for hun blev ikke hørt.

Det er hendes oplevelse i dag.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

” Mangelfuld tillid til ledelsen: Sådan svarer medarbejderne

I arbejdspladsvurderingen for hele UC Syd skiller tilliden til ledelsen sig negativt ud.

Herunder kan du se, hvordan medarbejderne svarer på centrale spørgsmål angående direktionen.

- Jeg har generelt tillid til direktionens måde at lede UC SYD på - 42% enig eller helt enig, 25% hverken enig eller uenig, 24% uenig eller helt uenig.

(6%, ved ikke)

- Direktionen fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt - 31% enig eller helt enig, 30% hverken enig eller uenig, 39% uenig eller helt uenig.

(7%, ved ikke)

- Direktionen er tilstrækkelig tydelig i sin kommunikation, 31% enig eller helt enig, 30% hverken enig eller uenig, 35% uenig eller helt uenig.

(4%, ved ikke)

APV, UC Syd”

Af artiklen fremgår videre

”Tilbage 2021 meddelte bestyrelsen, at de så frem til samarbejdet med den nye rektor.

De ønskede ham held og lykke ind i skolens næste udviklingsfase i samarbejde med ledelse og medarbejdere.

Et samarbejde, som [Person 1], når hun ser tilbage, kigger langt efter.

I dag står hun med mistillid til direktionen og stor skuffelse over bestyrelsens seneste beslutning.

Beskyttet position

[Person 1] er tillidsrepræsentant for de ansatte på socialrådgiveruddannelsen.

Derudover er hun studievejleder og en del af samarbejdsudvalget på hendes eget institut, men også hovedsamarbejdsudvalg, HSU.

Hun er i en beskyttet position som tillidsrepræsentant, og den beskyttede position er afgørende for, at hun nu står frem.

På UC Syd er [Person 2] nemlig over det sidste halve år beskyldt for at være manden bag en frygtkultur.

Det stod en række nuværende og tidligere medarbejdere i september frem og fortalte til Akademikerbladet, og det stemmer overens med det, [Person 1] fortæller.

Kulturen er presset

Hun så til, mens fyringsrunde på fyringsrunde resulterede i et farvel til engagerede medarbejdere - medarbejdere, som [Person 1] kalder for kulturbærere.

- Kulturbærerne blev alle fyrede - eller også fik de nok og gik - og det er skræmmende, siger [Person 1] til JydskeVestkysten.

Det var dem, hvor hjertet brændte for arbejdspladsen og arbejdsmiljøet.

Dem der var i personaleforeningen, dem der stod for at arrangere julefrokost - og også dem der stod op mod ledelsen.

- De råbte højest, og man behøver jo ikke beholde dem, der stiller flest spørgsmål til ens ledelsesstil.

Men man skal gøre det ordentligt.

Det er mange af de superengagerede medarbejdere, som nu er væk, og kulturen er nu presset, siger [Person 1], der også uddyber, at det ikke direkte er den øverste ledelse, der har fyret dem, men at beslutningerne er taget på de konkrete institutter.

Talt ned til

Men fyringerne - eller tilpasningerne - har været nødvendige.

Det ved medarbejderne godt.

Derfor føler hun sig også talt ned til i forhold til et bestemt svar, som rektor, [Person 2], har givet pressen.

Følgende svar omhandler, hvad medarbejdernes mistillids skyldes

- Jeg tror ikke, det kan være meget anderledes, når man tænker på, hvad vi som organisation har været igennem af massive besparelser de seneste år.

Vi har sagt farvel til 125 medarbejdere i de sidste to år.

¬Det gør ondt, og pilen peger altid opad, da det ultimativt set er direktionen, der gennemfører besparelserne for at sikre institutionens overlevelse, svarede [Person 2].

- Han får det til at lyde, som om vi ikke forstår, at en tilpasning kræver fyringer.

Det forstår vi alle sammen godt.

Det, som gør, at vi ikke har tillid, er, at processerne omkring det hele har været ubehagelige og urimelige.

Det er voldsomt, det som der er foregået, lyder det [Person 1].

Frygtkultur eller ej

Når man kigger på arbejdspladsvurderingen, som JydskeVestkysten har fået aktindsigt i, er det særligt hos lærerne og socialrådgiverne, at der er stor kritik af direktionen.

[Person 2] har peget på, at de mest kritiske afdelinger er dem, hvor der har været flest tilpasningstiltag, eller som har været lukningstruet.

Men den køber [Person 1] ikke.

- Vi har faktisk god økonomi på vores institut, og det er nok derfor, vi tør være kritiske.

Vi er ikke bange for at ryge i næste runde, siger [Person 1] og fremhæver også noget andet

- Der er mange, der er bange for at sige noget, men som socialrådgivere har vi altid været perspektiverende og stillet mange spørgsmål.

Det ligger i vores DNA.

Det kan være en forklaring på, at vores arbejdspladsvurdering er mere kritisk, siger hun.

Proforma

[Person 1] er medlem af UC Syds hovedsamarbejdsudvalg, og her har hun i flere år oplevet, at direktionen tager valg uden at informere eller involvere medlemmerne af udvalget eller andet personale.

- Når de laver høringer, så lytter de ikke til, hvad der bliver sagt.

Det er ren proforma, lyder det fra tillidsrepræsentanten, som gang på gang har oplevet, at der er taget store beslutninger, uden at nogen udenfor direktionsgangen er informeret om det.

[Person 1]s tillid til direktionen har længe været væk, men de seneste udmeldinger fra bestyrelsen, ovenpå en stor undersøgelse af arbejdsforholdene på UC Syd, gør, at hun nu også tvivler på dem

- Når bestyrelsen siger, at de har tillid til, at direktionen kan lave en plan for, hvordan vi løser det her, så forstår jeg det ikke.

Jeg synes, det er voldsomt, at [Person 2] får lov til at fortsætte.

Det er jo ikke kun ham, der er kimen til det, men det er ham, der har ansvaret, og som står i spidsen.

Tilliden er væk

- Jeg er meget forundret og skuffet over, at bestyrelsen ikke er mere synlige og træder i karakter.

De holder det hele ud i strakt arm og afventer, hvor slemt det kan gå.

Hvad skal der ske med vores institution?

spørger [Person 1].

Er din tillid til bestyrelsen helt væk lige nu?

- Ja, det synes jeg, den er.

Vi har en masse medarbejdere, som er engagerede og vil deres arbejde.

Det viser arbejdspladsvurderingen rent faktisk.

Men lige nu så tager man ikke højde for medarbejdernes perspektiv i det her.

Jeg synes, det er graverende og voldsomt, at bestyrelsen holder hånden over direktionen.

Og hvad med direktionen - tror du, de kan komme med en plan, der kan ændre på det hele?

- Jeg tænker, det bliver en stor opgave, da det vil kræve, at de skal lave om på deres måde at handle på.

Svar fra UC Syd

JydskeVestkysten har forespurgt UC Syd, om de ønsker at svare på kritikken, men herfra lyder det, at de ikke ønsker at kommunikere med medarbejderne via medierne.

Derudover skriver uddannelsesinstitutionen følgende

- Vi kører en fremadskuende proces fastlagt af bestyrelsen som beskrevet i pressemeddelelsen den 5. februar.

[Ordene ”som beskrevet i pressemeddelelsen den 5. februar.

” udgør et link til artiklen: ” Efter massiv kritik - bestyrelse freder udskældt topchef: Sker efter stort krisemøde ” offentliggjort den 5. februar 2025 på jv.dk, Pressenævnet.

] For at skabe ro om det arbejde kommer vi ikke til at kommentere yderligere på de spørgsmål, du sender.

”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

” Årsagen til undersøgelser og krisemøde

Nr. 1 Undersøgelserne af arbejdsmiljøet på UC Syd kommer efter, at Akademikerbladet i september 2024 beskrev, at de havde talt med mere end 30 tidligere og nuværende ansatte som udtalte voldsom kritik af arbejdsmiljøet og særligt rektor [Person 2]s, som blev beskrevet som "ilter" og "overfusende".

Nr. 2 Det fik UC Syds bestyrelse til igangsætte en ekstern undersøgelse af arbejdsmiljøet på uddannelsesinstitutionen, og fremrykke de allerede planlagte arbejdspladsvurderinger, fortalte bestyrelsesformand til Akademikerbladet.

Nr. 3 I december sidste år havde mediet A4 talt med 15 tidligere og nuværende ansatte, der alle beskrev et arbejdsmiljø, "hvor verbale overfusninger, chikane, offentlige ydmygelser og en frygtkultur præger hverdagen", og her blev endnu et medlem af skolens topledelse nævnt af flere, som værende overfusende og årsag til giftigt arbejdsmiljø, nemlig direktøren for samfund og sundhed [Person 4].

Nr. 4 Tirsdag aften den 4. februar holdt UC Syds bestyrelse krisemøde, hvor resultaterne af arbejdsmiljø-undersøgelserne blev præsenteret, og de besluttede i den ombæring, at de fortsat har tillid til den nuværende direktion med blandt andre [Person 4] og [Person 2].

”

Jydske Vestkysten bragte den 20. februar 2025 artiklen ”Ansatte på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa kritiserer direktion” på forsiden af den trykte udgave af Jydske Vestkysten Aabenraa.

Artiklen har følgende underrubrik

”De ansatte på socialrådgiveruddannelsen viser stor mistillid til direktionen.

Tillidsrepræsentant kalder situationen for "voldsom".

”

Der er i artiklen indsat et billede af en reklame for uddannelsesinstitutionen UC Syd i Aabenraa.

Af billedteksten fremgår: ”Der er stor forskel på Arbejdspladsvurderingerne blandt de ansatte på UC SYD i Aabenraa.

Et sted er den blodrød.

”

Af artiklen fremgår

”AABENRAA: JydskeVestkysten har på det seneste dækket sagen om arbejdsmiljøet på UC Syd.

Et arbejdsmiljø så grelt, at uddannelsesinstitutionens bestyrelse har bestilt en ekstern vurdering for at få svar på spørgsmålet: Kan vi fortsat have tillid til direktionen?

Ja, vurderede bestyrelsen på baggrund af undersøgelsen.

De har nu bedt direktionen komme med en plan for at genoprette tilliden.

Nu viser en aktindsigt i de lokale arbejdspladsvurderinger på de konkrete uddannelser på UC Syd, at problemerne rækker langt udenfor direktionskontorerne i Esbjerg.

JV har blandt andet berettet om problemer på uddannelserne på UC Syds afdeling i Haderslev, men også i Aabenraa ser det slemt ud.

På UC Syds campus i Aabenraa er det muligt at tage fire uddannelser.

Det er socialrådgiver, pædagog, pædagogisk assistent og sygeplejerske.

Kigger man i de arbejdspladsvurderinger, der er lavet på uddannelserne, er der især én, der boner ud.

Det er den undersøgelse, der er lavet blandt de ansatte på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa.

Mistillid blandt ansatte

Særligt under kategorierne omhandlende direktionen viser APV'en sig kritisk.

Der er blandt andet ingen af de ansatte, der melder sig 'Helt enig' i de syv positive udsagn, der i APV'en bliver præsenteret om direktionen.

Derimod melder de ansatte sig ved alle syv udsagn sig i overvejende grad uenige, og det er blandt andet til udsagn som

'Direktionen fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt'.

Her melder 72 procent sig uenige, mens 14 procent er hverken/eller og kun 14 procent er enige.

De procenttal er overordnet repræsentative for svarene vedrørende direktionen.

Til udsagnet 'Jeg har tillid til, at direktionen inddrager relevante medarbejderrepræsentanter tilstrækkeligt i forbindelse med forandringer' er det endnu værre.

Her er 83 procent uenige og 17 procent hverken/eller.

- Det er voldsomt

Fra tillidsrepræsentant på socialrådgiveruddannelsen på UC Syd, [Person 1], lyder det, at det er bekymrende.

- Det er voldsomt, det her, siger hun.

Hun peger på, at de ansatte på netop den uddannelse er vant til at være kritisk stillet og har en god forståelse for samfundsmæssige problematikker.

Derudover peger hun på, at økonomien lige nu er god på afdelingen, hvilket betyder, at man ikke er bange for at blive kylet ud i en kommende tilpasningsrunde.

Udover at være tillidsrepræsentant sidder hun også i instituttets samarbejdsudvalg, samt hovedsamarbejdsudvalget på UC Syd, og derfor er hun med i dialogen om APV'en.

- Vi har haft det første møde om resultaterne, og nu afventer vi også, hvad der sker ovenfra.

Bestyrelsen har vist tillid til direktionen, men bedt om en plan for at genoprette tilliden, siger tillidsrepræsentanten og fortsætter

- Jeg synes, det er bekymrende, at der bliver vist tillid til direktionen, og at man ikke lytter på medarbejderne.

[Person 1] forklarer også, hvordan kritikken i APV'en er et resultat af den helt overordnede direktion i UC Syd, og at de på instituttet er glade for deres chef.

Svar fra UC Syd

JydskeVestkysten har spurgt UC Syds direktion, om de ønsker at svare på kritikken.

Derfra lyder følgende

'Vi har den 5. februar udsendt en pressemeddelelse, hvor vi behandler både den eksterne undersøgelse og den netop udgivne APV.

Denne er I velkomne til at tage udgangspunkt i.

Af hensyn til det kommende arbejde med at genoprette et godt arbejdsmiljø alle steder i organisationen, har UC Syd ikke flere kommentarer til sagen, da vi ønsker ro om processen og implementeringen af diverse handleplaner.

'”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med et visuelt uddrag af arbejdspladsvurderingen lavet blandt medarbejderne på socialrådgiveruddannelsen på UD Syd i Aabenraa.

Uddraget omfatter spørgsmål vedrørende medarbejdernes forhold til direktionen.

Der er i artiklen indsat yderligere en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

”FAKTA

UDBREDT MISTILLID

JydskeVestkysten har fået aktindsigt i alle de lokale arbejdspladsvurderinger for UC Syds uddannelser, der lå klar i januar i år og blev præsenteret for bestyrelsen i begyndelsen af februar.

Der er i alt tale om 24 lokale uddannelsesafdelinger, men ved to af disse fremgår medarbejdernes besvarelser i forhold til tillid til direktionen og oplevelser med krænkelser ikke.

Derfor tager avisen udgangspunkt i de resterende 22 arbejdspladsvurderinger.

De viser, at under halvdelen af medarbejderne ved 15 ud af 22 afdelinger siger, at de har tillid til den nuværende direktion.

Medarbejderne ved otte af disse afdelinger erklærer sig sågar overvejende uenig i, at de har tillid til ledelsen, og afdelingerne fordeler sig på vidt forskellige campusser.

Disse otte afdelinger erklærer sig overvejende uenig i, at de har tillid til direktionen

1 Læreruddannelsen i Haderslev

2 Læreruddannelsen i Esbjerg

3 Socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg

4 Socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa

5 Ernæring- & Sundhedsuddannelsen i Haderslev

6 Administrationsbachelor-uddannelsen i Haderslev

7 Bioanalytiker og Laborantuddannelsen i Esbjerg

8 Efter- og Videreuddannelsen i ledelse - flere campusser”

UC SYDs klage er modtaget i Pressenævnet den 26. februar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 UC SYDs synspunkter

UC SYD har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” Klage over manglende forelæggelse af kritik

Jeg vil gerne klage til Pressenævnet over manglende forelæggelse af kritik i artiklerne bragt den 20. februar 2025 i JydskeVestkysten – online og papiravis.

• [Person 1] retter skarp kritik mod UCSyd-ledelse: - Der er mange, der er bange

• Ansatte på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa kritiserer direktion

Det fremgår tydeligt af artiklerne, at JydskeVestkysten i forbindelse med artiklerne har været i kontakt med UC SYD, så UC SYD kunne forholde sig til den fremsatte kritik.

Korrespondancen for dette er vedlagt denne klage.

Intet sted i korrespondancen fremgår det, at JydskeVestkysten også har til hensigt at kritisere bestyrelsen, hvilket ellers er hovedtemaet i artiklerne.

Eksempel fra

[Person 1] retter skarp kritik mod UCSyd-ledelse: - Der er mange, der er

bange

” - Jeg er meget forundret og skuffet over, at bestyrelsen ikke er mere synlige og træder i karakter.

De holder det hele ud i strakt arm og afventer, hvor slemt det kan gå.

Hvad skal der ske med vores institution?

spørger [Person 1].

Er din tillid til bestyrelsen helt væk lige nu?

- Ja, det synes jeg, den er.

Vi har en masse medarbejdere, som er engagerede og vil deres arbejde.

Det viser arbejdspladsvurderingen rent faktisk.

Men lige nu så tager man ikke højde for medarbejdernes perspektiv i det her.

Jeg synes, det er graverende og voldsomt, at bestyrelsen holder hånden over direktionen.

Eksempel fra

Ansatte på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa kritiserer direktion

” - Vi har haft det første møde om resultaterne, og nu afventer vi også, hvad der sker ovenfra.

Bestyrelsen har vist tillid til direktionen, men bedt om en plan for at genoprette tilliden, siger tillidsrepræsentanten og fortsætter

- Jeg synes, det er bekymrende, at der bliver vist tillid til direktionen, og at man ikke lytter på medarbejderne.

Ledelsen i UC SYD melder ud, at den ikke ønsker at kommunikere med medarbejdere via pressen, hvilket fremgår af korrespondancen, men det er ikke nødvendigvis det samme, som at bestyrelsen eller ledelsen ikke ønsker at kommentere på direkte kritik af bestyrelsen.

Den rejste kritik kan så tvivl om bestyrelsen og dennes beslutninger, hvorfor det er en meget alvorlig kritik, der rejses, og derfor burde det også være lagt klart frem på forhånd, at en meget stor del af artiklerne ville dreje sig om kritik at bestyrelsen.

Derfor anser UC SYD begge artikler som værende tilvejebragt i strid med reglerne om forelæggelse af hele den kritik, det pågældende medier ønsker at rejse, og på den baggrund ønsker UC SYD, at Pressenævnet udtaler sin kritik af JydskeVestkysten.

UC SYD har som svar på JydskeVestkystens udtalelse anført blandt andet, at

”[…] Sagsfremstilling ¬Det fremgår tydeligt af den af UC SYD indledende klage sendt til Pressenævnet og nu journaliseret hos Pressenævnet som sag 2025-02727, at UC SYD ikke er blevet forelagt, at den pågældende tillidsrepræsentant retter en meget alvorlig og direkte kritik mod bestyrelsen.

Der er således ikke tale om, at UC SYD klager til Pressenævnet over, at UC SYD ikke er blevet hørt i forhold til kritik af ledelsen og eller direktionen – men derimod den alvorlige kritik, JydskeVestkysten har af bestyrelsen.

Som bilag til denne replik har undertegnede brugt det bilag, som er fremsendt af JFM/JydskeVestkysten til Pressenævnet.

Ikke et sted nævner journalisten bestyrelsen og at denne bliver kritiseret, men til gengæld er direktion eller ledelse brugt fem gange – disse har jeg markeret med rødt i bilaget.

I [Ansvarshavende chefredaktør]s svar til Pressenævnet skriver han, hvilket er overstreget i det andet bilag vedhæftet denne replik: ’hvorvidt UC Syd ikke vil svare på kritik, ligesom journalisten skriver, at hun gerne fremsender kritikken/artiklen inden publicering, når den er skrevet’.

I journalist [Journalist 1]s reelle svar til undertegnede, som er den passus [Ansvarshavende chefredaktør] refererer til, står der derimod: ’Jeg har talt med en af jeres tillidsrepræsentanter, som udtaler kritik af direktionen - kommer I ikke til at svare på den kritik eller ønsker I at svare, for så sender jeg den gerne, når artiklen er klar?

’

Her gør journalisten det helt klart, at det er en kritik af direktionen, UC SYD skal forholde sig til, hvilket UC SYD afviser, da UC SYDs ledelse ikke ønsker at debattere med menige medarbejdere via dagspressen.

Det må være helt tydeligt for en journalist, at der er forskel på en bestyrelse og en direktion eller ledelse af en virksomhed.

Skulle man være i tvivl, kan man altid besøge UC SYDs hjemmeside, hvor bestyrelsen er nævnt for sig, og hvor ledelsen herunder direktionen er nævnt: […]

Det er helt vanlig standard i selvejende institutioner, at bestyrelsen er øverste myndighed, og dem der ansætter øverste ledelse, i UC SYDs tilfælde, rektor, som herefter ansætter den øvrige ledelse.

Netop fordi journalisten benytter sig af de gængse begreber ledelse og direktion, har det på intet tidspunkt været tydeligt for UC SYD, at den mest alvorlige kritik i artiklerne faktisk er rettet mod bestyrelsen.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at vores bestyrelse via formanden faktisk har været ude at kommentere på forskellige andre ting vedr.

arbejdsmiljøet på UC SYD, hvorfor det havde været meget sandsynligt, at JydskeVestkysten havde modtaget et svar, såfremt UC SYD var gjort bekendt med tillidsrepræsentantens kritik.

UC SYD fastholder derfor, at vi ikke er blevet forelagt, at det var bestyrelsen, der blev rejst kritik af, hvorfor vi fastholder ønsket om, at Pressenævnet udtaler kritik af JydskeVestkysten for ikke at overholde god presseskik.

¬Med venlig hilsen [Person 3] Kommunikationschef”

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”JydskeVestkysten bestrider at have handlet i strid med god presseskik.

JydskeVestkysten har op til publiceringen af de to påklagede artikler været i dialog med UC Syd om, hvorvidt UC Syd ønskede at kommentere kritikken.

Først blev der rakt ud til rektor [Person 2], som i en e-mail blev stillet spørgsmål til sagen.

Herefter modtog JydskeVestkysten en e-mail fra kommunikationschef [Person 3], som ikke tog stilling til de spørgsmål, avisen har fremsendt.

Han henviste i stedet til en udsendt pressemeddelelse fra UC Syd.

[Person 3] skriver følgende i sin e-mail

”Af hensyn til det kommende arbejde med at genoprette et godt arbejdsmiljø alle steder i organisationen, har UC SYD ikke flere kommentarer til sagen, da vi ønsker ro om processen og implementeringen af diverse handleplaner.

”

Herefter spørger JydskeVestkystens journalist igen, hvorvidt UC Syd ikke vil svare på kritik, ligesom journalisten skriver, at hun gerne fremsender kritikken/artiklen inden publicering, når den er skrevet.

Til dette svarer [Person 3], at UC Syd ikke ønsker dialog med medarbejderne gennem medierne.

Han skriver herefter videre

”For at skabe ro om det arbejde kommer vi ikke til at kommentere yderligere på de spørgsmål du sender.

”

JydskeVestkysten har altså forsøgt at få UC Syd til at forholde sig kritikken og dermed tydeligt overholdt punkt A3 om efterprøvelse ved forelæggelse.

Avisen føler sig ikke ansvarlig for, at UC Syd efter eget udsagn ikke var klar over, hvad det konkret var, man skulle forholde sig til.

Avisen bemærker dog, at [Person 3] i sin mail til avisens journalist skriver, at UC Syd ikke kommer til at svare på spørgsmål, efter JydskeVestkystens journalist har tilbudt at fremsende den konkrete kritik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

UC SYD har klaget over, at JydskeVestkysten ikke har foretaget tilstrækkelig forelæggelse, idet det ikke fremgik af forelæggelsen, at omtalen ville indeholde kritik af bestyrelsen for UC SYD.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Artiklen ”[Person 1] retter skarp kritik mod UC Syd-ledelse: - Der er mange, der er bange” har følgende underrubrik

”En stor undersøgelse har for nylig kastet lys over arbejdsmiljøet på uddannelsesinstitutionen UC Syd.

Tillidsrepræsentant [Person 1] står nu frem med skuffelse over både direktionen og bestyrelsen.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Sydjylland: Det seneste halve år har UC Syd været i vælten for, hvad Akademikerbladet tilbage i september kaldte en frygtkultur skabt af rektor [Person 2].

Det pressede arbejdsmiljø har senest ført til en stor undersøgelse af forholdene på arbejdspladsen, der har fået bestyrelsen til at melde ud, at de forventer en plan fra direktionen for, hvordan tilliden genoprettes.

JydskeVestkysten har talt med tillidsrepræsentant [Person 1] om sagen.

Både om den arbejdskultur, hun har været en del af og observeret de seneste fire år, siden [Person 2] i 2021 satte sig i rektorstolen, og hvordan det ser ud i dag med den tillid, der for cirka 40 procent af medarbejderne halter voldsomt.

Mistillid

[Person 1] har været ansat hos UC Syd siden 2018, og er det endnu.

Hun var der, dengang [Person 2] blev sat til at lede skolen.

Hun var der gennem flere fyringsrunder, omstruktureringer og forandringer.

Hun var engageret, men havde ingenting at sige - for hun blev ikke hørt.

Det er hendes oplevelse i dag.

[…]

Tilbage 2021 meddelte bestyrelsen, at de så frem til samarbejdet med den nye rektor.

De ønskede ham held og lykke ind i skolens næste udviklingsfase i samarbejde med ledelse og medarbejdere.

Et samarbejde, som [Person 1], når hun ser tilbage, kigger langt efter.

I dag står hun med mistillid til direktionen og stor skuffelse over bestyrelsens seneste beslutning.

Beskyttet position

[Person 1] er tillidsrepræsentant for de ansatte på socialrådgiveruddannelsen.

Derudover er hun studievejleder og en del af samarbejdsudvalget på hendes eget institut, men også hovedsamarbejdsudvalg, HSU.

Hun er i en beskyttet position som tillidsrepræsentant, og den beskyttede position er afgørende for, at hun nu står frem.

[…]

Proforma

[Person 1] er medlem af UC Syds hovedsamarbejdsudvalg, og her har hun i flere år oplevet, at direktionen tager valg uden at informere eller involvere medlemmerne af udvalget eller andet personale.

- Når de laver høringer, så lytter de ikke til, hvad der bliver sagt.

Det er ren proforma, lyder det fra tillidsrepræsentanten, som gang på gang har oplevet, at der er taget store beslutninger, uden at nogen udenfor direktionsgangen er informeret om det.

[Person 1]s tillid til direktionen har længe været væk, men de seneste udmeldinger fra bestyrelsen, ovenpå en stor undersøgelse af arbejdsforholdene på UC Syd, gør, at hun nu også tvivler på dem

- Når bestyrelsen siger, at de har tillid til, at direktionen kan lave en plan for, hvordan vi løser det her, så forstår jeg det ikke.

Jeg synes, det er voldsomt, at [Person 2] får lov til at fortsætte.

Det er jo ikke kun ham, der er kimen til det, men det er ham, der har ansvaret, og som står i spidsen.

Tilliden er væk

- Jeg er meget forundret og skuffet over, at bestyrelsen ikke er mere synlige og træder i karakter.

De holder det hele ud i strakt arm og afventer, hvor slemt det kan gå.

Hvad skal der ske med vores institution?

spørger [Person 1].

Er din tillid til bestyrelsen helt væk lige nu?

- Ja, det synes jeg, den er.

Vi har en masse medarbejdere, som er engagerede og vil deres arbejde.

Det viser arbejdspladsvurderingen rent faktisk.

Men lige nu så tager man ikke højde for medarbejdernes perspektiv i det her.

Jeg synes, det er graverende og voldsomt, at bestyrelsen holder hånden over direktionen.

Og hvad med direktionen - tror du, de kan komme med en plan, der kan ændre på det hele?

- Jeg tænker, det bliver en stor opgave, da det vil kræve, at de skal lave om på deres måde at handle på.

Svar fra UC Syd

JydskeVestkysten har forespurgt UC Syd, om de ønsker at svare på kritikken, men herfra lyder det, at de ikke ønsker at kommunikere med medarbejderne via medierne.

Derudover skriver uddannelsesinstitutionen følgende

- Vi kører en fremadskuende proces fastlagt af bestyrelsen som beskrevet i pressemeddelelsen den 5. februar.

[Ordene ”som beskrevet i pressemeddelelsen den 5. februar.

” udgør et link til artiklen: ” Efter massiv kritik - bestyrelse freder udskældt topchef: Sker efter stort krisemøde ” offentliggjort den 5. februar 2025 på jv.dk, Pressenævnet.

] For at skabe ro om det arbejde kommer vi ikke til at kommentere yderligere på de spørgsmål, du sender.

[…]”

Artiklen ”Ansatte på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa kritiserer direktion” har følgende underrubrik

”De ansatte på socialrådgiveruddannelsen viser stor mistillid til direktionen.

Tillidsrepræsentant kalder situationen for "voldsom".

”

Der er i artiklen indsat et billede af en reklame for uddannelsesinstitutionen UC Syd i Aabenraa.

Af billedteksten fremgår: ”Der er stor forskel på Arbejdspladsvurderingerne blandt de ansatte på UC SYD i Aabenraa.

Et sted er den blodrød.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”AABENRAA: JydskeVestkysten har på det seneste dækket sagen om arbejdsmiljøet på UC Syd.

Et arbejdsmiljø så grelt, at uddannelsesinstitutionens bestyrelse har bestilt en ekstern vurdering for at få svar på spørgsmålet: Kan vi fortsat have tillid til direktionen?

Ja, vurderede bestyrelsen på baggrund af undersøgelsen.

De har nu bedt direktionen komme med en plan for at genoprette tilliden.

Nu viser en aktindsigt i de lokale arbejdspladsvurderinger på de konkrete uddannelser på UC Syd, at problemerne rækker langt udenfor direktionskontorerne i Esbjerg.

[…]

Mistillid blandt ansatte

Særligt under kategorierne omhandlende direktionen viser APV'en sig kritisk.

Der er blandt andet ingen af de ansatte, der melder sig 'Helt enig' i de syv positive udsagn, der i APV'en bliver præsenteret om direktionen.

Derimod melder de ansatte sig ved alle syv udsagn sig i overvejende grad uenige, og det er blandt andet til udsagn som

'Direktionen fremmer en kultur for samarbejde, tillid og respekt'.

Her melder 72 procent sig uenige, mens 14 procent er hverken/eller og kun 14 procent er enige.

De procenttal er overordnet repræsentative for svarene vedrørende direktionen.

Til udsagnet 'Jeg har tillid til, at direktionen inddrager relevante medarbejderrepræsentanter tilstrækkeligt i forbindelse med forandringer' er det endnu værre.

Her er 83 procent uenige og 17 procent hverken/eller.

- Det er voldsomt

Fra tillidsrepræsentant på socialrådgiveruddannelsen på UC Syd, [Person 1], lyder det, at det er bekymrende.

- Det er voldsomt, det her, siger hun.

Hun peger på, at de ansatte på netop den uddannelse er vant til at være kritisk stillet og har en god forståelse for samfundsmæssige problematikker.

Derudover peger hun på, at økonomien lige nu er god på afdelingen, hvilket betyder, at man ikke er bange for at blive kylet ud i en kommende tilpasningsrunde.

Udover at være tillidsrepræsentant sidder hun også i instituttets samarbejdsudvalg, samt hovedsamarbejdsudvalget på UC Syd, og derfor er hun med i dialogen om APV'en.

- Vi har haft det første møde om resultaterne, og nu afventer vi også, hvad der sker ovenfra.

Bestyrelsen har vist tillid til direktionen, men bedt om en plan for at genoprette tilliden, siger tillidsrepræsentanten og fortsætter

- Jeg synes, det er bekymrende, at der bliver vist tillid til direktionen, og at man ikke lytter på medarbejderne.

[Person 1] forklarer også, hvordan kritikken i APV'en er et resultat af den helt overordnede direktion i UC Syd, og at de på instituttet er glade for deres chef.

Svar fra UC Syd

JydskeVestkysten har spurgt UC Syds direktion, om de ønsker at svare på kritikken.

Derfra lyder følgende

'Vi har den 5. februar udsendt en pressemeddelelse, hvor vi behandler både den eksterne undersøgelse og den netop udgivne APV.

Denne er I velkomne til at tage udgangspunkt i.

Af hensyn til det kommende arbejde med at genoprette et godt arbejdsmiljø alle steder i organisationen, har UC Syd ikke flere kommentarer til sagen, da vi ønsker ro om processen og implementeringen af diverse handleplaner.

'”

[…]

Pressenævnet skal indledningsvis bemærke, at offentlige institutioner i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale, og at også personer, der indtager centrale poster i offentlige institutioner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger i forbindelse med udførelsen af deres hverv, selv om omtalen ud fra deres synsvinkel må anses for negativ omtale, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.

Nævnet finder samtidig, at omtalen indeholder beskyldninger mod UC SYD om uddannelsesinstitutionens arbejdsmiljø og ledelse, som kan være krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for UC SYD, og at der derfor er tale om oplysninger, der skal forelægges.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at den omtalte som udgangspunkt har krav på at få forelagt kernen i kritikken.

Af den korrespondance, parterne havde forud for offentliggørelsen fremgår det, at JydskeVestkysten forud for offentliggørelsen sendte følgende mail til UC Syd

”Hej [Person 2]

Jeg er i gang med en artikel med en lokal vinkel om medarbejdernes mistillid til direktionen på UC SYD's socialrådgiveruddannelse i Aabenraa.

Du har tidligere i dine svar henvist til, at den manglende tillid til ledelsen skyldes besparelser de seneste år eller at tilliden særligt er manglende på uddannelser, hvor besparelserne har ramt eller som har været lukningstruede – er det tilfældet for den konkrete situation på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa, at de har været udsat for besparelser inden for de seneste år?

Hvad vurderer du, at den forhøjede mistillid til direktionen i netop den afdeling skyldes?

Har du andre kommentarer til situationen med medarbejderne på socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa?

Vedhæftet sender jeg en visualisering over svarene vedrørende direktionen på afdelingen.

Hvis du ønsker at svare, vil jeg meget gerne modtage et svar inden i morgen (onsdag den 19.) klokken 10.

MH [Journalist 1] Journalist”

Af svaret fra UC Syd fremgår

”Kære [Journalist 1]

Tak for din mail.

Vi har den 5. februar udsendt en pressemeddelelse, hvor vi behandler både den eksterne undersøgelse og den netop udgivne APV.

Denne er I velkomne til at tage udgangspunkt i.

Af hensyn til det kommende arbejde med at genoprette et godt arbejdsmiljø alle steder i organisationen, har UC SYD ikke flere kommentarer til sagen, da vi ønsker ro om processen og implementeringen af diverse handleplaner.

Mvh [Person 3] Kommunikationschef”

JydskeVestkysten besvarede herefter mailen

”Hej [Person 3]

Jeg har talt med en af jeres tillidsrepræsentanter, som udtaler kritik af direktionen - kommer I ikke til at svare på den kritik eller ønsker I at svare, for så sender jeg den gerne, når artiklen er klar?

MH [Journalist 1] Journalist”

Af svaret fra UC SYD fremgår

”Kære [Journalist 1]

Vi ønsker ikke dialogen med medarbejderne via medierne.

Vi kører en fremadskuende proces fastlagt af bestyrelsen som beskrevet i pressemeddelelsen den 5. februar.

For at skabe ro om det arbejde kommer vi ikke til at kommentere yderligere på de spørgsmål du sender.

Mvh [Person 3] Kommunikationschef”

Pressenævnet finder på den ene side, at JydskeVestkysten ved forelæggelsen burde have oplyst, at der i artiklen ville blive rettet en kritik mod både direktionen og bestyrelsen.

Pressenævnet finder på den anden side – efter en samlet konkret vurdering og henset til den korrespondance, parterne havde forud for offentliggørelsen – at JydskeVestkystens forelæggelse ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet har lagt vægt på, at JydskeVestkysten gav UC SYD mulighed for at få fremsendt artiklen inden offentliggørelsen, og at UC SYD ved institutionens kommunikationsmedarbejder blandt andet svarede, at ”vi [kommer] ikke til at kommentere yderligere på de spørgsmål du sender”.

Nævnet finder på den baggrund, at UC SYD ved sine svar i den konkrete situation har accepteret, at kritikken blev bragt uden yderligere kommentarer om det nærmere indhold af den rejste kritik fra uddannelsesinstitutionen som samlet enhed, herunder også bestyrelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 17. februar 2026