Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06715

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06715

Helsingør Dagblad får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i maj 2025 omtalte Helsingør Dagblad en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en betinget fængselsstraf for bedrageri og dokumentfalsk.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger, og at han var identificerbar i artiklen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Helsingør Dagblad havde fjernet den ukorrekte oplysning, og at angivelsen af oplysningerne i artiklen vanskeligt kunne tjene til identificering af personen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Ung mand købte eksklusive ure på nettet: Sendte flåede tomater tilbage til forhandlerne” , som blev bragt af Helsingør Dagblad den 21. maj 2025 på helsingordagblad.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder krænkende og ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Helsingør Dagblad bragte den 21. maj 2025 kl.

12.00 artiklen ”Ung mand købte eksklusive ure på nettet: Sendte flåede tomater tilbage til forhandlerne” på helsingordagblad.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”En i dag 24-årig mand fra [Bynavn] troede, at han var smart, da han købte dyre ure og tøj for derefter at bruge sin fortrydelsesret til at få pengene refunderet.

I stedet for at sende de dyre varer tilbage til forhandlerne forsynede han pakkerne med noget helt andet.

Se her, hvad der skete i retssalen i den særprægede sag.

”

Af artiklen fremgik følgende

”[Bynavn]: [Nærbutikken] på [Vejnavn A] i [Området] og [Supermarkedet] på [Vejnavn B] i Helsingør blev helt tilbage i 2022 ufrivilligt og uforvarende brugt som afskydningsrampe for flere svindelnumre af en i dag 24-årig mand fra [Bynavn].

Forleden stod han ansigt til ansigt med to lægdommere og en retsformand i Retten i Helsingør.

Der var syv tiltalepunkter på anklageskriftet, og de handlede alle om bedrageri, forsøg på bedrageri og dokumentfalsk.

Politiets anklager krævede fængsel til den anklagede.

Tre af sagerne handlede om svindel med ure, som den 24-årige havde bestilt hos forhandlere af Tag Heuer og Swatch i Danmark.

Udgangspunktet var, at han efter at have modtaget urene benyttede sig af retur- og fortrydelsesretten.

Urene blev sendt retur enten fra [Supermarkedet] i Helsingør eller fra [Nærbutikken] i [Området].

Gik godt én gang

Enten forsynede han returpakkerne med en forkert adresse, eller også var det bare ikke ure, der lå i returpakkerne fra den unge mand, men i stedet kartoner med billig is-te eller et par dåser flåede tomater.

Han beholdt med andre ord urene, og det trick havde han held med i forbindelse med ’køb’ og returnering af et Tag Heuer Aquaracer-ur til en værdi af cirka 11.500 kroner.

Men da han ville gentage succesen med et Tag Heuer Formula-armbåndsur til godt 12.000 kroner lidt senere, gik det galt, da fragtselskabet DHL opdagede, at der i stedet for et relativt kostbart armbåndsur kun lå en liter is-te i pakken.

Falsk adresse på Swatch-ure

I samme periode, nærmere betegnet i foråret 2022, havde han også forsøgt at svindle sig til gevinst i forbindelse med en returnering af seks ure af mærket Swatch til forhandleren i Hellerup.

Den unge mand forsynede bevidst returpakken med en falsk adresse og forsøgte ad den vej at få PostNord til at udbetale erstatning for forsendelsen, som af indlysende årsager aldrig nåede frem til Swatch Danmark.

Den gik heller ikke - PostNord opdagede sagens rette sammenhæng i tide.

Men allerede helt tilbage i slutningen af 2021, havde han haft held til at snyde tøjkoncernen Hennes & Mauritz for knap 5.000 kroner efter på samme måde at have forsynet en returvare med en anden adresse end tøjforhandlerens egen.

Pakken nåede dermed aldrig frem, og Hennes & Mauritz udbetalte pengene i refusion til den anklagede.

Vil være projektleder

Nogle måneder senere var Hennes & Mauritz igen i den 24-årige [Betegnelsen]s søgelys, da han sendte tre kartoner is-te og to dåser flåede tomater retur til tøjkoncernen i stedet for de ting, han havde købt og ville have pengene tilbage for.

Men dengang hoppede Hennes & Mauritz ikke på limpinden, og fupmageren blev i stedet meldt til politiet.

Den 24-årige mand havde tilstået bedrageri og forsøg på bedrageri og dokumentfalsk.

I retten fortalte den [Nationaliteten] fødte mand, at han var kommet videre med sin uddannelse, og at han gerne ville være projektleder.

Retten takserede kriminaliteten til to måneders fængsel, men på grund af den lange sagsbehandlingstid og beløbenes størrelse slipper den 24-årige ikke tidligere straffede mand for at ruske tremmer, hvis han ikke begår ny kriminalitet i løbet af det kommende år.

Der ligger dog et erstatningskrav på omkring 16.000 kroner, som han skal betale tilbage til forhandlerne af Tag Heuer-urene og til Hennes & Mauritz, inden der er gået 14 dage fra domsafsigelsen.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager] skrev efter offentliggørelsen af artiklen med Helsingør Dagblad via mail om sine indsigelser mod omtalen.

Pressenævnet har modtaget kopi af korrespondancen.

Helsingør Dagblad foretog den 26. maj 2025 en rettelse i artiklens brødtekst, hvor sætningen ”I retten fortalte den [Nationaliteten] fødte mand, at han var kommet videre med sin uddannelse, og at han gerne ville være projektleder” blev rettet til ”I retten fortalte manden, at han var kommet videre med sin uddannelse, og at han gerne ville være projektleder”.

Samme dag indsatte Helsingør Dagblad følgende opdatering øverst ved artiklens underrubrik

”Denne artikel er blevet ændret den 26. maj 2025: Den dømte mand har gjort avisen opmærksom på, at der var en ukorrekt oplysning.

Vi har derfor ændret en enkelt sætning”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Jeg ønsker hermed at klage over en artikel bragt af Helsingør Dagblad den 21.

Maj, som omhandler min straffesag i Retten i Helsingør.

Artiklen indeholder krænkende og faktuelt forkerte oplysninger og er efter min vurdering i strid med god presseskik.

Baggrund for klagen

Den påklagede artikel

• Gør mig genkendelig gennem en kombination af alder, bopæl, dom, og uddannelsesretning.

• Indeholder den urigtige oplysning, at jeg er ”[Nationaliteten] født” – dette er ikke korrekt.

• Omtaler min nationalitet uden journalistisk relevans.

Indeholder detaljer, der vanskeliggør min mulighed for at komme videre i livet som ikke tidligere straffet og som ung studerende.

Brud på god presseskik

1.

Urigtig oplysning om fødested (B.

1)

Artiklen påstår, at jeg er ”[Nationaliteten] født”.

Dette er faktuelt forkert.

Jeg er ikke født i [Land].

Denne fejl er ikke blot unøjagtig – den er også egnet til at skabe en falsk og stigmatiserende fortælling om min baggrund, særligt i konteksten af kriminalitet.

2.

Unødvendig og stigmatiserende omtale af nationalitet (B.

4)

Min nationalitet eller fødested har ingen relevans for sagen eller dommens indhold.

Den eneste funktion den har i artiklen er at farve læserens opfattelse af mig på baggrund af mit ophav – hvilket strider mod pressens ansvar for ikke at bidrage til fordomme eller stigmatisering.

3.

Urimelig identificering af en ikke-offentlig person (B.

3)

Artiklen gør det muligt for offentligheden at identificere mig gennem kombinationen af: præcis alder, specifik bopæl ([Bynavn] nævnes gentagne gange), detaljer om uddannelsesvalg og ønsker (projektlederuddannelse), unødigt fyldige beskrivelser af mine handlinger og retsforløb.

Dette sker uden at jeg er en offentlig person, og uden at samfundets interesse i at kunne identificere mig kan siges at overstige mit behov for anonymitet og mulighed for rehabilitering.

Jeg har desværre allerede haft mange henvendelser (kammerater, bekendte mv.) som har videredelt artiklen med mig, fordi det er meget genkendeligt, at det er mig.

Jeg håber i vil give mig medhold i klagen.

Jeg vil ikke have at mit navn står nogen steder, eller at det er let genkendeligt at det er mig.

Jeg anmoder Pressenævnet om at

• tage stilling til, om omtalen er i strid med god presseskik,

• vurdere alvoren af den faktuelle fejl (forkert nationalitet/fødested),

• udtale kritik af mediets håndtering,

• pålægge mediet at bringe en rettelse og en kendelse i samme medie,

• anbefale anonymisering eller fjernelse af artiklen fra nettet.

”

2.2 Helsingør Dagblads synspunkter

Helsingør Dagblad har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Onsdag den 21. maj bragte Helsingør Dagblad artiklen ”Ung mand købte eksklusive ure på nettet: Sendte flåede tomater tilbage til forhandlerne”.

[Link]

Fredag den 23. maj kl.

19:02 skriver en [Klager] i en mail til Helsingør Dagblads chefredaktør, [Chefredaktøren], at artiklen

Gør mig genkendelig gennem en kombination af alder, bopæl, dom, og uddannelsesretning.

Indeholder den urigtige oplysning, at jeg er "[Nationaliteten] født" – dette er ikke korrekt.

Omtaler min nationalitet uden journalistisk relevans.

Indeholder detaljer, der vanskeliggør min mulighed for at komme videre i livet som ikke tidligere straffet og som ung studerende.

Han skriver også, at han vil vende sagen med os, før han evt.

går til Pressenævnet.

[Chefredaktøren] ser først mailen efter weekenden om morgenen mandag den 26. maj, hvor han kl.

10:51 svarer, at han er uenig i, at artiklen strider imod god presseskik.

[Chefredaktøren] skriver, at der er offentlighed i retsplejen, og argumenterer for, hvorfor jeg mener, at artiklen er relevant.

[Chefredaktøren] skriver også, at han er uenig i, at [Klager] kan identificeres ud fra oplysningerne i artiklen om alder, by, dom og at være under uddannelse med ønske om at ville være projektleder.

Derudover skriver [Chefredaktøren], at hvis oplysningen om, at [Klager] er [Nationaliteten] født er forkert, hvilket [Chefredaktøren] ikke mener, den er, så skulle det netop ikke medvirke til at kunne identificere ham.

Endelig gør [Chefredaktøren] opmærksom på, at [Klager] kan klage til Pressenævnet.

Samme dag, mandag den 26. maj kl.

14:16, svarer [Klager] i en længere mail, hvor han uddyber, at han ikke er [Nationaliteten] født, men at én af hans forældre er det.

Der er altså tale om en fejl fra Helsingør Dagblads side.

Han skriver også, at det er forkert, at han i retten skulle have sagt, at han ville være projektleder.

Han mener, at oplysningen om hans påståede fødested er stigmatiserende, og opfordrer os til at berigtige fejlen om hans fødested, revidere artiklen og fjerne nogle af de oplysninger, der gør det let at identificere ham.

[Chefredaktøren] undersøger herefter sagen nærmere og kan konstatere, at det faktisk ikke fremgår af referatet i dombogen, at [Klager] er [Nationaliteten] født – til gengæld fremgår det klart, at han er under uddannelse med ønske om at blive projektleder.

[Chefredaktøren] retter derfor straks artiklen online, så ordlyden ” den [Nationaliteten] fødte ” fjernes i den ene sætning i bunden af artiklen, hvor den optræder.

[Chefredaktøren] tilføjer i toppen af artiklen, at en enkelt sætning er blevet ændret den 26. maj 2025, idet den dømte mand har gjort avisen opmærksom på, at der var en ukorrekt oplysning i den oprindelige tekst.

Derefter svarer [Chefredaktøren] i en mail klager, mandag den 26. maj kl.

14:50, at han fastholder, at artiklen er relevant, og at man ikke kan genkende ham ud fra de oplysninger, vi har skrevet.

Men at [Chefredaktøren] har imødekommet hans ønske om at få fjernet ordene ” den [Nationaliteten] fødte ” fra artiklen.

[Chefredaktøren] kan tirsdag den 27. maj konstatere, at [Klager] allerede fredag den 23. maj kl.

19:16 har afsendt sin klage til Pressenævnet, opdateret med navnet [Klager] og link til artiklen mandag den 26. maj kl.

14:18.

(Vi går ud fra, at de to navne, [Klager] og [Klager], refererer til én og samme person, nemlig [Klager], som er den straffede mand – det er i hvert fald samme email-adresse, de to signaturer benytter – [Mailadressen] – og han skriver i jeg-form i forhold til artiklen)

Vi fastholder, at det er relevant for Helsingør Dagblad at skrive om dommen.

Vi dækker retssager, så borgerne kan få indsigt i, hvordan domstolene arbejder – det gælder også, når gerningsmændene er ikke-offentlige personer.

Som [Chefredaktøren] skrev i sin første mail til [Klager], er det vores holdning, at offentligheden har en legitim interesse i at kende sagen, når nogen dømmes for bedrageri – f.eks. for at have snydt borgere, kunder eller virksomheder.

Når pressen dækker den slags sager, hjælper det med at advare andre og gøre dem agtpågivende over for lignende former for bedrageri.

Offentlighed forebygger nye ofre.

Vi fastholder også, at de oplysninger, vi fremkommer med i artiklen, ikke er tilstrækkelige til at identificere [Klager].

Der bor ca. 14.000 mennesker i [Bynavn].

Det er ikke korrekt, som [Klager] skriver i sin klage, at vi skriver hans ” specifikke bopæl ” – vi skriver kun [Bynavn].

Vi skriver heller ikke hvilken uddannelse, han er på, men ” at han gerne ville være projektleder”, hvilket fremgår af dommen.

Vi bemærker derudover, at Retningslinjer for God Presseskik ikke rummer forbud mod retsreportage, som gør tiltalte og/eller dømte identificerbare, og at retten heller ikke indskrænkede muligheden for at bringe den dømtes navn.

Det gjorde vi ikke, fordi vi fulgte Helsingør Dagblads og JFM’s eget etiske regelsæt - https://helsingordagblad.dk/forside/presseetiske-regler-for-jysk-fynske-medier - som siger, at vi nævner navn på dømte, som idømmes et års ubetinget fængsel eller mere.

Hermed har vi levet op til C6 i Retningslinjer for God Presseskik, som tilsiger at følge en ”klar saglig linje” i forhold til navns nævnelse i retsreportagen.

Vi anerkender, at oplysningen om, at [Klager] skulle være ” [Nationaliteten] født ” ikke er korrekt.

Derfor fjernede vi også de to ord straks, vi blev opmærksomme på fejlen.

Dermed har vi levet op til stk. A/ i Retningslinjer for God Presseskik ved at berigtige en urigtig meddelelse, så snart vi fik kendskab til den.

Derimod afviser vi blankt, som klager skriver i en mail til [Chefredaktøren], at oplysningen i slutningen af artiklen, som hverken var fremhævet eller var artiklens vinkel, bunder i et ønske om småsadistisk at udstille, udskamme eller stigmatisere nogen.

Her er tale om en naturlig detalje – på linje med ”24-årig” – som er bragt for at give læserne et så fyldestgørende referat af sagen som muligt.

At nævne folks nationalitet og baggrund er noget, vi gør rutinemæssigt.

Her er to eksempler, hvor vi nævner nationalitet på en svensk og en litauisk kriminel

Stjal livsfarlige våben fra strandvejsvilla i [Bynavn]: Nu er tyven i store problemer | helsingordagblad.dk

Svensker på vej til diskotek i Helsingør skubbede en anden i et hegn - for to år siden: Nu har han endelig fået sin dom | helsingordagblad.dk

Vi er selvfølgelig opmærksomme på B4 i Retningslinjer for God Presseskik, som siger, at blandt andet nationalitet alene nævnes, når det er relevant for sagen.

Både Helsingør Dagblad, JFM og landets øvrige medier nævner hver dag i utallige tilfælde nationaliteten på sigtede, tiltalte og dømte, fordi det netop har relevans for offentligheden, at unge svenskere begår drab og drabsforsøg i København, at østeuropæiske bander bedriver organiseret tyveri, at [Personen] lænser den danske statskasse, at indvandrere af bestemt etnisk herkomst har en markant højere kriminalitetsrate end etniske danskere – og så videre.

Lige som vi fortæller, fra hvilke byer, områder eller landsdele sigtede, tiltalte og dømte kommer fra.

Alt sammen oplysninger, som er relevante for at give offentligheden et fyldestgørende indtryk af den kriminalitet, der begås i Danmark.

På samme måde er det selvfølgelig relevant ret fyldigt at beskrive de kriminelle handlinger, [Klager] er dømt for, såvel som referatet af retssagen.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Retsreportage

- Omtale af nationalitet

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han er ”[Nationaliteten] født”, og at oplysningen er egnet til at skabe en falsk og stigmatiserende fortælling om hans baggrund, særligt i konteksten af kriminalitet.

[Klager] har endvidere klaget over, at oplysningen ingen journalistisk relevans har for sagen eller dommens indhold.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen.

Familiemæssige forhold, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksuel orientering eller organisationsforhold bør alene nævnes, når det er relevant for sagen, jf. punkt C.

1 og C.

4.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Helsingør Dagblad den 21. maj 2025 kl.

12.00 bragte artiklen ”Ung mand købte eksklusive ure på nettet: Sendte flåede tomater tilbage til forhandlerne” på helsingordagblad.dk.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] fredag den 23. maj 2025 kl.

19.02 skrev via mail til chefredaktør for Helsingør Dagblad, [Chefredaktøren], at det var ukorrekt, at han var ”[Nationaliteten] født”, og at [Chefredaktøren] – efter at have set [Klager]s mail mandag den 26. maj 2025 – samme dag eftertjekkede oplysningen med referatet i dombogen.

Helsingør Dagblad foretog herefter den 26. maj 2025 en rettelse i artiklens brødtekst, hvor sætningen ”I retten fortalte den [Nationaliteten] fødte mand, at han var kommet videre med sin uddannelse, og at han gerne ville være projektleder” blev rettet til ”I retten fortalte manden, at han var kommet videre med sin uddannelse, og at han gerne ville være projektleder”.

Samme dag indsatte Helsingør Dagblad følgende opdatering øverst ved artiklens underrubrik

”Denne artikel er blevet ændret den 26. maj 2025: Den dømte mand har gjort avisen opmærksom på, at der var en ukorrekt oplysning.

Vi har derfor ændret en enkelt sætning”

Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Helsingør Dagblad havde bragt en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, men finder efter en samlet vurdering ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik.

Nævnet har lagt vægt på, at Helsingør Dagblad – efter at have set [Klager]s indsigelser den 26. maj 2025 – allerede samme dag rettede den ukorrekte oplysning i artiklen, og at Helsingør Dagblad således har foretaget en behørig berigtigelse af forholdet, så snart Helsingør Dagblad fik kendskab hertil.

Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Helsingør Dagblad for rettelsen.

For så vidt angår Helsingør Dagblads angivelse af nationaliteten i sammenhæng med omtalen af straffesagen mod [Klager] finder nævnet ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik.

Nævnet har lagt vægt på, at Helsingør Dagblad har fjernet oplysningen om nationaliteten, som alene var gengivet i artiklens brødtekst på en ikke-fremtrædende måde, og at oplysningen i øvrigt var urigtig i forhold til [Klager]s nationalitet.

Nævnet finder herefter, at hensynet til informations- og ytringsfriheden i den konkrete sag overstiger hensynet til beskyttelsen af befolkningsgruppen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Identificering

[Klager] har klaget over, at artiklens oplysninger om hans alder, bopæl, dom og uddannelsesretning gør det muligt for offentligheden at identificere ham.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.

6.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet bemærker generelt, at vurderingen af, om oplysninger kan tjene til identifikation af en sigtet, tiltalt eller dømt person, alene angår de oplysninger, som det indklagede medie har offentliggjort.

Pressenævnet finder, at omtale af straffesager om bedrageri og dokumentfalsk har offentlig interesse.

[Klager] er i artiklen omtalt som ”en 24-årig mand fra [Bynavn]” og ”den 24-årige [Betegnelsen]”, og det fremgår af artiklen, at han ”gerne ville være projektleder”.

[Klager]s navn fremgår ikke af artiklen.

Pressenævnet finder, at Helsingør Dagblads omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af [Klager]s privatliv.

Nævnet har lagt vægt på, at Helsingør Dagblads angivelse af [Klager]s alder, bopælsby og uddannelsesønske vanskeligt kan tjene til identificering af [Klager], medmindre man i forvejen har kendskab til, at [Klager] er den omtalte person.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Helsingør Dagblad for at bringe disse oplysninger.

Af de samme grunde finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Helsingør Dagblad for beskrivelserne af [Klager]s handlinger i forbindelse med den begåede kriminalitet.

Nævnet bemærker, at oplysningen om uddannelsesønsket stammer fra [Klager]s egen forklaring for retten.

Afgjort den 17. februar 2026