Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-00989

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-00989

Afvisning af klage over DR på grund af fristoverskridelse og manglende retlig interesse

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” og i november 2025 en artikel med udtalelser fra danske eksperter, der vurderede muligheden for et fremtidigt angreb fra Rusland mod et Nato-land.

En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at udsendelsen indeholdt misvisende oplysninger, og at artiklen gjorde brug af en kilde som uvildig ekspert uden at deklarere, at han var ”lobbyist for våbenindustrien”.

Klagen over udsendelsen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen, og idet DR ikke kunne anses for at have givet afkald på klagefristen i deres korrespondance med klager, blev denne del af klagen til Pressenævnet afvist uden nærmere behandling.

For så vidt angår klagen over artiklen blev denne klage også afvist, idet klager ikke var omtalt i artiklen og derfor ikke havde retlig interesse.

Sagsfremstilling

Påklaget udsendelse

DR bragte den 3. maj 2023 udsendelsen ”Skyggekrigen: Kampen om sandheden” på DR1 og platformen DRTV.

Udsendelsen, som er tredje episode i dokumentarserien ”Skyggekrigen” , varer ca. 58 minutter og er fortsat tilgængelig på platformen DRTV med følgende omtale

”Hemmelig radiokommunikation fra den russiske flåde kan måske hjælpe med at kaste lys over, hvad der skete, da Nord Stream-gasrørene blev sprængt i efteråret 2022.

Samtidig begynder journalisterne at undersøge, hvem det er, der spreder russisk misinformation i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Det leder dem på sporet af et stort netværk.

”

Påklaget artikel

DR bragte den 1. november 2025 artiklen ”Står russerne i et Nato-land om fem år?

Eksperter giver deres bud” på dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tre eksperter giver deres bud på, hvorvidt de tror, et russisk angreb på et Nato-land er en realistisk frygt.

”

I artiklen vurderer tre eksperter, hvorvidt et russisk angreb på et Nato-land er realistisk, hvilket Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister, tidligere Nato-generalsekretær og stifter af rådgivningsfirmaet Rasmussen Global, har udtalt sig om i et interview i Berlingske.

I artiklen oplyses det endvidere, at Anders Fogh Rasmussen arbejder pro bono for Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

[Klager] har til støtte for sin klage til Pressenævnet vedrørende udsendelsen anført blandt andet

”Min klage går ud på, at DR’s udsendelse indeholder et sammensurium af faktuelle oplysninger og gisninger, som giver et meget klart indtryk af, at der ikke kan være andre forklaringer på bombningen af Nord Stream rørledningerne, end at Rusland stod bag, og at folk der fremkommer med andre teorier sandsynligvis er russiske påvirkningsagenter.

Oplysningerne og sammenstillingen af disse med diverse ”ekspert udtalelser” fremstår i dag, som ret åbenlyst misvisende, og DR burde have taget initiativ til at fjerne udsendelsen, redigere den eller forsyne den med en deklaration om, at der sidenhen er fremkommet oplysninger, som tyder på, at det faktisk ikke var Rusland, men ukrainske statsborgere, som stod bag bombningen.

Det skylder DR så meget desto mere, da udsendelsens tema er ”misinformation”, og præmissen for udsendelsen er, at journalisterne objektivt har undersøgt, hvem der står bag bombningen af Nord Stream rørledningerne.

[…]

Jeg er ikke omtalt i udsendelsen hverken direkte eller indirekte, og jeg har ikke anden interesse i udsendelsen end andre borgere – interessen i at medierne er pålidelige, og at væsentlige politiske beslutninger træffes på et veloplyst grundlag.

Derudover har jeg en interesse i, at jeg ikke udskammes som russisk trold, fordi jeg i offentlig debat tillader mig at rejse spørgsmål om vigtige politiske spørgsmål som grundlaget for massiv økonomisk støtte til Ukraine, militær oprustning, økonomiske sanktioner, tvungen værnepligt for min datter m.v. Mine interesser adskiller sig ikke væsentligt fra andre borgeres i denne henseende, og jeg anerkender, at jeg næppe kan anses for at have en individuel retlig interesse i klagen i almindelig forstand.

Udsendelsen og klagen har imidlertid en meget væsentlig samfundsmæssig interesse, og jeg skal derfor opfordre nævnet til under alle omstændigheder at tage klagen under behandling ”af egen drift”, jf. medieansvarslovens § 44, stk. 2.

”

[Klager] har til støtte for sin klage til Pressenævnet vedrørende artiklen anført

”Som det fremgår af korrespondancen med DR i bilag 1, har jeg også klaget over DR’s brug (i anden sammenhæng) af Anders Fogh Rasmussen [herefter AFR, Pressenævnet ] som uvildig ekspert/meningsdanner, uden at deklarere, at han er lobbyist for våbenindustrien.

DR synes ikke at have forholdt sig til denne særskilte klage, og jeg anmoder efter omstændighederne også Pressenævnet om at udtale kritik af DR’s brug af Anders Fogh Rasmussen som uvildig ekspert uden en sådan deklaration.

Jeg sendte med klagen til DR et link til et eksempel på en artikel, hvor det nævnes, at AFR nu driver sin egen rådgivningsvirksomhed, og hvor der anføres følgende: ”Via sit firma arbejder Anders Fogh Rasmussen pro bono som rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det betyder, at arbejdet udføres frivilligt og uden betaling.

” Dette er muligvis egnet til at tillægge AFR’s udtalelser ekstra stor vægt.

Problemet er, at det ikke samtidig nævnes, at AFR arbejder (betalt må det antages) for våben/defence-industrien.

Heller ikke i relation til denne særskilte klage har jeg nogen særlig individuel retlig interesse, men klagen er ligeledes efter min opfattelse af væsentlig samfundsmæssig interesse, fordi Anders Fogh Rasmussen med en fortid som statsminister og NATO generalsekretær nærer stor tillid i den danske befolkning, og fordi hans udtalelser er af potentielt vidtrækkende karakter – herunder eksempelvis et ønske om at droppe ”røde linjer” i forhold til støtte til Ukraine med mulige uoverskuelige konsekvenser for Danmark og Europa i form af eskalation af krigen i Ukraine til en egentlig verdenskrig.

Det må efter min opfattelse være åbenbart, at der er behov for, at medier deklarerer tydeligt, når ”ekspert udtalelser” indhentes fra personer, der agerer som lobbyister – ikke mindst når disse i offentligheden er kendte for politiske eller andre offentlige tillidshverv som minister el.lign.

Det er ikke helt klart for mig, hvilket af punkterne i de presseetiske regler, der bedst rammer denne situation, men jeg mener, at nævnet overordnet kan henvise til ”god presseetik” og/eller specifikt til punkt A.

2, B.

4 og/eller B.

6.

”

[Klager] klagede den 2. november 2025 til DR lytternes og seernes redaktør, som den 3. november 2025 videresendte klagen for så vidt angår den påklagede artikel til DR Nyheders redaktion.

I DR lytternes og seernes redaktørs svar af 3. november 2025 fremgår blandt andet

”I øvrigt må jeg gøre opmærksom på, at der kun kan klages over indhold op til 12 uger efter, at der publiceret, og mig bekendt har Skyggekrigen ligget der i mindst et år.

”

[.

.

.

]

”Jeg videresender din klage over artiklen, der omtaler AFR.

Derimod vil jeg ikke videresende ’Skyggekrigen.

’ Der er tale om en serie, som blev publiceret i april og maj 2023, og det vil sige, at fristen for at klage fra publiceringsdatoen og 12 uger frem for længst er overskredet.

”

DR Nyheders redaktion besvarede den 9. januar 2026 klagen, hvoraf fremgår blandt andet

”I forhold til de konkrete punkter i din klage, er der i henhold til DR’s klagefrister er tre måneders frist for at klage over konkret programindhold.

Jeg behandler derfor din klage i en mere generel læsning, hvor jeg forstår din klage således at du mener at udsendelsen er tendentiøs og at det ville være relevant for DR, at opdatere programomtalen med senere tilkomne informationer.

”

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 18. januar 2026.

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

[Klager] klagede den 2. november 2025 til DR over udsendelsen ”Skyggekrigen: Kampen om sandheden ” bragt den 3. maj 2023 på DR1 og platformen DRTV og artiklen ” Står russerne i et Nato-land om fem år?

Eksperter giver deres bud ” bragt den 1. november 2025 på dr.dk.

DR afviste klagen den 9. januar 2026 for så vidt angår artiklen.

Udsendelsen

Udsendelsen ”Skyggekrigen: Kampen om sandheden” blev bragt den 3. maj 2023, og klagen blev indgivet til DR lytternes og seernes redaktør den 2. november 2025, som videresendte klagen til DR Nyheders redaktion, der den 9. januar 2026 afviste klagen.

En klage over DRs tilsidesættelse af god presseskik skal senest 12 uger efter offentliggørelsen indgives til mediet.

Fristen for at klage til Pressenævnet over mediets afgørelse er 12 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 3.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

Såfremt et medie realitetsbehandler en klagesag, selv om fristen er overskredet, anser Pressenævnet mediets behandling af sagen som udtryk for, at mediet har valgt at give afkald på klagefristen, medmindre mediet har taget udtrykkeligt forbehold for, at fristen er overskredet.

Da DRs oplysninger om klagefristens udløb i mails af henholdsvis 3. november 2025 og 9. januar 2026 må anses for at udgøre et udtrykkeligt forbehold for, at klagefristen er overskredet, har DR ikke givet afkald på klagefristen.

Klagen vedrørende udsendelsen er derved indgivet til DR efter 12-ugers klagefristens udløb og afvises som for sen, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Artiklen

Artiklen ” Står russerne i et Nato-land om fem år?

Eksperter giver deres bud ” blev bragt den 1. november 2025, og klagen blev indgivet til DR lytternes og seernes redaktør den 2. november 2025, som videresendte klagen til DR Nyheders redaktion, der den 9. januar 2026 afviste klagen.

[Klager] klagede over DRs afgørelse til Pressenævnet den 18. januar 2026.

Klagen er dermed indgivet inden for klagefristen, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Det følger af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at formanden kan afvise klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.

Retlig interesse for at klage til Pressenævnet indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Af forarbejderne til lovens § 43, stk. 2, fremgår, at såfremt en klage er indgivet af en person eller virksomhed mv., som ikke selv er forurettet, kan nævnet optage klagen til behandling på grund af forholdets almene interesse.

[Klager], der ikke selv er omtalt eller afbildet i artiklen, har ikke retlig interesse.

Henset til artiklens indhold og karakter, finder formanden, at klagen efter sin karakter ikke rejser spørgsmål af en karakter, der er egnet til behandling ved Pressenævnet, uanset at artiklen berører spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager], uanset den manglende retlige interesse.

Tilsvarende findes hverken artiklen eller udsendelsen ikke i en presseetisk henseende at rejse spørgsmål af en sådan principiel eller væsentlig karakter, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2.

Klagen over artiklen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 16. februar 2026