Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06196

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06196

DR får ikke kritik for at afvise at slette omtale

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en artikel, en YouTube-video og et Facebook-opslag bragt i 2018, som omhandlede personens succes som influencer på YouTube, herunder at en af personens videoer gik viralt med 1,6 millioner visninger.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen stammede fra personen selv, der fortalte om sin succes som influencer på YouTube, at omtalen angik forhold i relation til personens daværende virke, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist hans anmodning om at slette artiklen ”Gik viralt med kysse-video: [Klager] på 16 er en stjerne på nettet” , videoen ”[Klager] er mere end ham kysse-challenge-drengen” og opslaget ”Internettets kometer – [Klager]” , som blev bragt den 27. oktober 2018 på henholdsvis dr.dk/nyheder, DRs YouTube-side ”P3 x DRTV” og DRs Facebook-side ”P3 x DRTV”, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

DR bragte den 27. oktober 2018 artiklen ”Gik viralt med kysse-video: [Klager] på 16 er en stjerne på nettet” på dr.dk/nyheder.

Artiklen har følgende underrubrik

”Men han gider ikke stå i skyggen af sit største hit.

Mød en af Danmarks hurtigst voksende youtubere i videoen.

”

Der er i artiklen indsat en video med [Klager], som beskriver, hvordan han på et år har skabt en af Danmarks hurtigst voksende YouTube-kanaler.

[Klager] nævner en række eksempler på forskellige videoer, han har delt, herunder en video om en ”kysse-challenge”, der gik viralt.

[Klager] forklarer derudover, hvordan han har udviklet sin YouTube-kanal fra at være for ”clickbait”-orienteret til at handle om mere alvorlige emner, hvilket han er stolt af.

Af artiklen fremgår følgende

”- Hvis jeg vinder, skal jeg have et kys af jer begge to.

Bevæbnet med et vovet spørgsmål og et kamera stoppede [Klager] tilfældige piger på gaden sidste år.

Det resulterede i en YouTube-video, der gik viralt med 1,6 millioner visninger.

16-årige [Klager] er gået fra at have nul til 107.000 YouTube-abonnenter på et år, hvilket er en usædvanlig bedrift.

Men det har også haft sine udfordringer at blive kendt som ’ham fra kyssevideoen’.

Se hele interviewet i videoen ovenfor.

Følg [Klager]s kanal her [der er indsat et link til YouTube-kanalen ”[Kanalnavnet]”, Pressenævnet ]”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”INTERNETTETS KOMETER” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”De har tusindvis af fans og sætter ild i YouTube, Twitch, Soundcloud og Instagram.

Men hvad har de egentlig på hjerte?

Og hvad er opskriften på deres succes?

”

Den påklagede YouTube-video

DR bragte den 27. oktober 2018 videoen ”[Klager] er mere end ham kysse-challenge-drengen” på DRs YouTube-side ”P3 x DRTV”.

YouTube-videoen er identisk med videoen i den påklagede artikel, som er gengivet ovenfor.

Det påklagede Facebook-opslag

DR bragte den 27. oktober 2018 opslaget ” Internettets kometer – [Klager]” på DRs Facebook-side ”P3 x DRTV”.

Af opslaget fremgår følgende tekst

””Hvem fuck gider kysse med mig og slå sten, saks, papir foran et kamera på YouTube?

”

16-årige [Klager] har fået over en million views på sin video, men han vil helst ikke kun huskes som ham kysse-challenge-drengen.

”

Opslaget er ledsaget af en video, der er identisk med videoen i den påklagede artikel, som er gengivet ovenfor.

[Klager] rettede den 25. april 2025 henvendelse til DR med anmodning om sletning af artiklen, videoen og opslaget.

DR afviste den 13. maj 2025 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 13. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] klagede den 25. april 2025 til DR.

Af klagen til DR fremgår blandt andet

”Jeg vil gerne anmode om, at et par gamle videoer af mig tages væk fra jeres platform.

Jf. GDPR og da det ikke længere er relevant indhold (jeg laver ikke Youtube og alt mit indhold er slettet) mener jeg det kan efterkommes.

Jeg håber at det kan ske snarest – det er meget vigtigt for mig .

Det drejer sig blot om en video, som optræder på flere af DRs kanaler

[Link A]

[Link B]

[Link C]”

[Klager] har klaget til Pressenævnet ved at kommentere særskilt på DRs afvisning af klagen af 13. maj 2025.

I [Klager]s klage til Pressenævnet er således anført blandt andet

”Det fremgår af jeres svar, at I ikke kan imødekomme mit ønske om at få fjernet 7 år gammelt indhold om mig, ”da der er tale om indhold, der handler om dit nu tidligere virke med utrolig mange følgere, kan vi desværre ikke se kriterierne for sletning opfyldt”.

For det første har I ikke informeret mig om hvad det er for kriterier I mener ikke er opfyldt.

For det andet, så har jeg i årevis ikke lavet underholdning på YouTube og alle videoerne er slettet!

Den YouTube kanal I linker til er ikke min længere og jeg forsøger hårdt at skabe en distance til min tid som Youtuber, da jeg udelukkende laver musik (og har gjort i 4 år!

) og har brug for at gammelt, irrelevant materiale fjernes.

Digitale spor på nettet, som jeres 7 år gamle uaktuelle og irrelevante indhold, er med til at ødelægge min nutidige og fremtidige karriere!

Det kommer vitterlig bag på mig at I ikke kan efterkomme dette ønske, da det intet problemer er hos TV2 og da ingen har interesse i det materiale da jeg som sagt ikke laver YouTube, så det har jo INGEN værdi for jer.

”

[Klager] har afsluttende anført blandt andet

”Jeg mener, at det er min ”ret til at blive glemt” at undgå, at forældede eller irrelevante oplysninger fortsætter med at cirkulere, især da det er direkte skadelig for mig og min karriere.

Selv ud fra presse etiske regler, vil der være rigelig argumentation for at imødekomme min anmodning.

Det påvirker min personlige anseelse og husk venligst at jeg var 16-17 år dengang – jeg var ikke i stand til at vurdere, om den underholdning jeg lavede, kunne have indvirkning på min karriere som 23-årig.

Men det har den!

Jeg har utallige kommentarer og beskeder, hvor folk latterliggør mig og mit arbejde pga.

YouTube.

Jeg kan ikke selv gøre ret meget mere – jeg har slettet alle mine videoer, YouTube kanalen eksisterer ikke mere – kun disse artikler forhindrer mig i at få fred.

”

2.2 DRs synspunkter

DR har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Artiklen, Videoen og Opslaget er en del af en samlet nyhedsdækning, hvor DR sætter fokus på succesfulde influencere og stiller spørgsmålet, hvordan de har opnået denne?

Dette fremgår af artiklen, som i en boks under titlen ” INTERNETTETS KOMETER” oplyser ”De har tusindvis af fans og sætter ild i YouTube, Twitch, Soundcloud og Instagram.

Men hvad har de egentlig på hjerte?

Og hvad er opskriften på deres succes?

”

I Artiklen medvirker Klager, hvor det bliver oplyst, at Klagers succes som influencer skyldes en af hans YouTube-videoer, der gik viralt med 1,6 millioner visninger.

I Videoen, som indgår i Artiklen, bliver Klager interviewet, og han fortæller om, hvordan han fik succes som influencer, men også om de udfordringer, han oplevede ved at blive kendt som ”ham fra kyssevideoen”.

Opslaget linker til Videoen med følgende delingstekst: ”Hvem fuck gider kysse med mig og slå sten, saks, papir foran et kamera på YouTube?

”.

16-årige [Klager] har fået over en million views på sin video, men han vil helst ikke kun huskes som ham kysse-challenge-drengen.

”

[…]

Det er Klagers opfattelse, at DR’s afvisning af at slette Artiklen, Videoen og Opslaget er i strid med retningslinjerne for god presseskik.

Til støtte for sin påstand gør Klager gældende, at han er ophørt med at være influencer og lave YouTube-videoer, og at Artiklen, Videoen og Opslaget er af ældre dato, hvorfor det ikke længere er relevant indhold.

Klager har supplerende gjort gældende, at Klager har ”ret til at blive glemt” for at undgå, at forældede eller irrelevante oplysninger fortsætter med at cirkulere, især da det efter Klagers opfattelse er direkte skadeligt for Klager og hans karriere.

Klager oplyser i den forbindelse, at de påklagede publikationer påvirker hans personlige anseelse, og at han var 16-17 år på tidspunktet for publicering og dermed ikke var i stand til at vurdere konsekvenserne af videoerne.

DR er ikke enig i, at afslaget på sletning er i strid med retningslinjerne for god presseskik.

DR bemærker indledningsvist, at fristen for at klage over Artiklens indhold er udløbet, og at klagen derfor skal behandles efter punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik.

Det falder desuden uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til de databeskyttelsesretlige regler.

Det er DR’s opfattelse, at betingelserne for sletning efter punkt D.

1 ikke er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Det følger af Pressenævnets praksis, at anvendelse af punkt D.

1 og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger af følsom eller privat karakter, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Dertil kommer, at det skal være både muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden.

Det er DR’s opfattelse, at hverken Artiklen, videoen eller Opslaget indeholder følsomme eller private oplysninger om Klager, som kan medføre, at der skal ske afindeksering, anonymisering eller sletning.

De oplysninger om Klager, som fremgår af Artiklen, Videoen og Opslaget, angår alene Klagers virke som offentlig influencer på YouTube og hans historie om, hvordan han fik succes med dette.

Det forhold, at Klager efter publikationstidspunktet har slettet sin YouTube-kanal, og dermed ikke længere er influencer på platformen, indebærer ikke, at oplysningerne ændrer karakter og kan anses for private eller følsomme eller på anden måde, som særligt belastende for Klager.

Der foreligger efter DR’s opfattelse ikke andre konkrete forhold eller særlige hensyn, som indebærer, at Artiklens, Videoens og Opslagets tilgængelighed undtagelsesvis skal.

DR lægger i den forbindelse vægt på, at Klager havde opbygget en platform på YouTube med en stor følgerskare og aktivt arbejdede som influencer for bl.a. at få følgere og likes.

Det er DR’s vurdering, at Klager dermed har valgt at være en offentlig person, og at Klager frivilligt i denne egenskab har udtalt sig til DR om emnet og fortalt sin egen historie.

Det er DR’s opfattelse, at Artiklen, Videoen og Opslaget - og det emne, som de angår - stadig har offentlig interesse.

DR bemærker i den forbindelse, at den YouTube video, som Klager refererer til i Artiklen, Videoen og Opslaget, har haft over 1,5 Mio views.

Artiklens, Videoens og Opslagets formål er at belyse ”influencer-fænomenet” generelt, og de bidrager med væsentlige inputs til forståelse af digitale medier og forbrugsvaner.

De har fortsat offentlig interesse og er relevante i den stadig aktuelle samfundsdebat herom.

Samlet set er det derfor DR’s opfattelse, at DR’s afvisning af sletning er i overensstemmelse med god presseskik.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, hører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at DR har afvist hans anmodning om at slette en artikel, en YouTube-video og et Facebook-opslag.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen, YouTube-videoen og Facebook-opslaget indeholder omtale af [Klager]s succes som influencer på YouTube.

Det fremgår blandt andet af omtalen, at [Klager]s video om en ”kysse-challenge” gik viralt med 1,6 millioner visninger.

Det er Pressenævnets opfattelse, at DRs artikel, YouTube-video og Facebook-opslag fra 2018 ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne i omtalen stammer fra [Klager] selv, der fortæller om sin succes som influencer på YouTube, at omtalen dermed angår forhold i relation til [Klager] daværende virke, og at omtalen fortsat kan anses at have almen interesse.

Det forhold, at [Klager] kun var 16-17 år gammel, da omtalen blev offentliggjort, og at han ikke længere er influencer på YouTube, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke var noget, der tydede på, at han ikke kunne overskue konsekvenserne af sin deltagelse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere DR for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning.

Afgjort den 17. februar 2026