Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05037

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05037

Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en forsideomtale af en podcastudsendelse og en artikel om en navngiven persons kriminelle fortid og hans rolle i forbindelse med en film.

Forsideomtalen og artiklen indeholdt et pressebillede af de medvirkende fra filmen.

En af de afbildede personer har klaget til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet har bragt billedet i en krænkende sammenhæng uden hendes samtykke.

Henset til omtalens karakter fandt nævnet, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god presseskik ved uden samtykke at have bragt billedet uden at sløre klager, der ikke var genstand for omtalen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en forsideomtale af podcastudsendelsen ” Fra ’Rich Kid’ til rockerborgen ” og artiklen ” Fra Rich Kid til rockerborg: – Det var militærtræning ”, bragt henholdsvis den 12. og 14. februar 2025 på ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende i en krænkende sammenhæng.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 12. februar 2025 en forsideomtale med et billede af castet fra filmen ”[Filmtitel 1]” på ekstrabladet.dk.

I midten af billedet ses [Klager] ved siden af [Person 1], der er omringet af de øvrige medvirkende samt teksterne ”NYT AFSNIT AF ’[PODCASTTITEL]’” og ”Fra ’Rich Kid’ til rocker”.

Billedet er beskåret således, at

[Klager] og [Person 1] er fremtrædende.

Ekstra Bladet bragte den 14. februar 2025 artiklen ” Fra Rich Kid til rockerborg: - Det var militærtræning ” under bjælken ”KRIMI” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Livet som prøvemedlem var ikke let, fortæller [Person 1], der efter mange år i det københavnske jetset valgte at gå ind i [Rockergruppering 1] - og her blev han rockerbror med sin gamle bekendte, [Person 2]”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Da [Person 2] og [Person 1] lærte hinanden at kende i starten af 00'erne, var [Person 1] en ung knægt med 'gelé i håret', mens [Person 2] selv var fuldgyldig rocker på [Vejnavn] i København.

[Person 1] blev senere kendt i medierne under navnet [Person 1], som idémanden bag den skandaleombruste film '[Filmtitel 1]', hvor han selv skulle have spillet hovedrollen som kokainsugende rigmandssøn.

Men da han blev anholdt og varetægtsfængslet under optagelserne, satte det effektivt en stopper for hans filmkarriere.

Rollen gik til [Person 3].

Og da [Person 1] blev løsladt var hans rigmandsvenner ikke klar med et stort release-party.

Det fortæller han mere om i denne uges [Podcasttitel] i anledning af udgivelsen af hans nye bog: '[Bogtitel]', skrevet i samarbejde med journalist og forfatter [Person 4].

Hør afsnittet her [Der er henvist til udsendelsen ” Fra ’Rich Kid’ til rockerborgen ” i podcastserien ” [Podcasttitel] ” bragt den 12. februar 2025 på ekstrabladet.dk].

”

[…]

Fra filmstjerne til fængsel

Det var også i den periode, at han fik filmproducenten [Person 5] overtalt til at lave filmen '[Filmtitel 1]' om nordsjællandske unge, der drak, tog stoffer og havde sex, mens de blev forsømt af deres rige forældre.

Men da [Person 1] blev fængslet for økonomisk svindel, var det slut med at hænge ud med de kendte.

Og da han blev løsladt søgte han mod rockerlivet i [Rockergruppering 1].

Her møder han igen [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat et billede af castet fra filmen ”[Filmtitel 1]”.

I midten af billedet ses [Klager] ved siden af [Person 1], der er omringet af de øvrige medvirkende.

Af billedteksten fremgår: ”I midten med solbrillerne ses [Person 1].

Billedet er taget i forbindelse med [Filmtitel 1], som han var idémand bag.

”

Øvrige oplysninger

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af siden for podcasten ” [Podcasttitel] ”, hvoraf blandt andet ses, at coverbilledet viser [Person 2] med en grøn baggrund og teksten ”[PODCASTTITEL]” i hvid skrift.

Ekstra Bladet har endvidere til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af billedresultaterne for søgningen ”rocker” på Google.

Resultatet viser i overvejende grad mænd iført vest med rygmærke, solbriller og bandana.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 17. april 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[…]

Jeg ønsker hermed at indgive en klage over Ekstra Bladet i forbindelse med en artikel og podcast bragt den 14. februar 2025 med titlen “Fra Rich Kid til rockerborg”, hvor billede fra Filmen [Filmtitel 1] hvor jeg medvirkede optræder som forside til podcasten.

Dette billede er valgt som clickbait af BT og jeg mener der sås tvivl om det er mig eller [Person 1] der er rocker.

Essensen er at BT bringer et billede fra [Filmtitel 1] hvor de andre spillere er til stede helt ude i kanten.

Billedet er slet ikke koblet til et billede fra filmen i og med de andre skuespillere ikke er synlige.

Billedet stammer fra filmen [Filmtitel 1], hvor jeg medvirkede som skuespiller.

Jeg gav udelukkende samtykke til, at billedet måtte bruges i forbindelse med promovering af selve filmen.

Jeg har aldrig givet samtykke til, at billedet måtte bruges til dækning af andre ting og SLET IKKE af kriminalitet, rockermiljøer eller personer som [Person 2] eller [Person 1], som artiklen og podcasten omhandler.

Ekstra Bladet har til mig argumenteret for, at billedet er relevant, fordi det dokumenterer, at [Person 1] havde en tilknytning til filmen.

Hvis dette havde været deres hensigt ville de nok have valgt et pr. billede fx filmens plakat med navn, hvor man kunne se alle skuespillerens.

Jeg optræder dog tydeligt på billedet og fremstår dermed som en del af fortællingen om rockermiljøet, selvom jeg intet har med hverken [Person 1], [Rockergruppering 1] eller artiklens indhold at gøre.

Det er både misvisende og potentielt skadeligt for mit omdømme.

Jeg er endda i centrum!

Billedet er anvendt som podcast-forsidebillede, hvilket betyder, at mit ansigt bliver brugt til at trække læsere og lyttere ind i en kriminel fortælling, jeg ikke har nogen andel i.

Det er ikke blot redaktionel brug – det er promovering.

Jeg mener, dette er en klar overtrædelse af

Jeg beder Pressenævnet tage stilling til, om Ekstra Bladet har handlet i strid med god presseskik og om brugen af billedet udgør et uberettiget brud på min ret til privatliv og kontrol over egen medieeksponering.

”

[Klager] har som svar på B.

T.s udtalelse anført blandt andet

” 1.

Billedet er brugt uden mit samtykke og i en ny, krænkende kontekst

Ekstra Bladet anfører, at der er tale om et pressebillede stillet til rådighed af Ritzau Scanpix.

Dette fritager imidlertid ikke mediet for et ansvar for konteksten, hvori billedet anvendes.

Ifølge de presseetiske regler (Medieansvarsloven § 34 samt Vejledning til god presseskik pkt. B.

1 og B.

8), skal medier udvise særlig agtpågivenhed ved brug af billeder, som kan virke krænkende eller vildledende.

Det er min opfattelse, at billedet – hvor jeg optræder genkendeligt og centralt – i sin aktuelle anvendelse forbindes med en artikel og podcast om kriminalitet og rockermiljø.

Dette er en krænkende kobling, som jeg tager stærkt afstand fra, og som jeg ikke har givet samtykke til.

2.

Overskriften og billedet skaber en misvisende og stigmatiserende kobling

Artiklens rubrik: ”Fra Rich Kid til rockerborg: - Det var militærtræning” ledsages af mit billede.

Ekstra Bladet anfører, at det “står klart”, at rubrikken refererer til en anden person.

Dette er ikke korrekt.

I praksis opfatter mange læsere tekst og billede i en helhed, jf. Pressenævnets praksis (fx sag 2018-80- 0095), hvor det blev fastslået, at billed- og rubriksammensætninger skal undgå at give et fejlagtigt eller skadeligt indtryk.

Det mener jeg i den grad det gør!

Jeg fremstår – uden navn eller kontekst – centralt i et billede til en artikel, som beskriver en rejse fra filmverden til rockerborg.

Denne billedplacering og overskrift skaber en uacceptabel association mellem mig og organiseret kriminalitet.

3.

Jeg har ikke status som aktuel offentlig person

Ekstra Bladet henviser til min tidligere deltagelse som skuespiller for næsten 20 år siden som argument for, at jeg må tåle øget offentlig eksponering.

Dette er en fejlagtig anvendelse af begrebet “offentlig person”.

Efter Pressenævnets praksis (bl.a. sag 2020-80-0507) skal der sondres mellem personer, som i deres nutidige virke er offentlige eller søger offentlighed, og personer, der ikke længere optræder i offentligheden.

Jeg har ikke givet interviews, medvirket i medier eller søgt offentlig eksponering siden 2011.

Dette er 14 år siden.

Jeg er derfor at betragte som privatperson og må høre ind under et særligt beskyttelsesniveau efter god presseskik (jf. Vejledningen pkt. B.

1 og B.

4).

4.

Det var muligt at anvende et andet billede eller anonymisere

Ekstra Bladet anfører, at billedet er anvendt for at dokumentere [Person 1]s deltagelse i filmens oprindelige cast.

Dette kunne være dokumenteret med et billede, hvor jeg ikke optræder, eller ved at sløre mit ansigt.

Ifølge Vejledningen til god presseskik pkt. B.

3 og B.

8 skal medier undlade unødvendig identificering, hvis det kan skade uskyldige personers omdømme eller privatliv.

At jeg placeres så centralt i billedet uden navn eller adskillelse skærper risikoen for, at jeg fejlagtigt opfattes som en del af artiklens centrale tematik – kriminalitet og rockermiljø – hvilket ikke har noget med mig at gøre.

Konklusion

Det er min opfattelse, at Ekstra Bladets brug af mit billede

[…]”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Klager anfører, at Klager ikke har givet samtykke til brugen, og at det er Klagers opfattelse, at Ekstra Bladets brug af billedet er krænkende for Klager og i strid med god presseskik.

Ekstra Bladet bemærker indledningsvis, at Klager er professionel skuespiller og særligt kendt for sin medvirken i filmen [Filmtitel 1] fra 2007, der omhandler en gruppe forældresvigtede rigmandsbørn fra Nordsjælland og deres ekstreme livsstil domineret af magt, penge, sex og stoffer.

Filmen har været genstand for massiv omtale i medierne både før og årene efter premieren, da den angiveligt skulle være baseret på virkelige hændelser og interviews med nordsjællandske unge, herunder filmens idémands egne oplevelser.

Det har dog siden vist sig, at idémandens påståede oplevelser som rigmandssøn har været falske, hvilket har medført yderligere omtale.

Klager er en af hovedkaraktererne i film og er krediteret under navnet [Klagers tidligere navn].

Klager har udover [Filmtitel 1] medvirket som skuespiller i andre film, serier og musikvideoer, herunder i tv-serien [Tv-serie 1] og spillefilmen [Filmtitel 2], hvor hun også er krediteret under navnet [Klagers tidligere navn].

Det påklagede billede er publiceret på forsiden af ekstrabladet.dk og derudover i artiklen ”Fra Rich Kid til rockerborg: - Det var militærtræning”, som billedet på forsiden af ekstrabladet.dk linker til.

Artiklen er baseret på podcastafsnittet ”[Podcasttitel]: Fra ’Rich Kid’ til rockerborgen”, hvilket også fremgår af forsiden på ekstrabladet.dk (Klagers bilag) og af artiklen.

I podcastafsnittet og i artiklen medvirker [Person 1], der er idémanden bag filmen [Filmtitel 1], og som i november 2022 udgav selvbiografien "[Bogtitel]".

I podcasten og i artiklen fortæller [Person 1] bl.a. om sin vej fra filmidémand og skuespiller til sit møde med kriminalitet og rockermiljøet, som også er omdrejningspunktet i [Person 1]s bog.

Det fremgår af artiklen, at [Person 1] som idémand bag filmen oprindeligt selv skulle have medvirket som en af hovedkaraktererne, men at han under optagelserne blev varetægtsfængsel for bedrageri.

På grund af varetægtsfængslingen blev [Person 1] i filmen erstattet af skuespilleren [Person 3].

Det fremgår også, at [Person 1] siden filmen har modtaget flere domme for økonomisk kriminalitet og i en periode var medlem af [Rockergruppering 1].

I artiklen indgår et pressebillede, taget i forbindelse med de indledende optagelserne til filmen, med det oprindelige cast, herunder Klager, og hvori [Person 1] optræder.

Det samme billede er også brugt på forsiden af ekstrabladet.dk, der linker til artiklen.

Det pågældende pressebillede er stillet til rådighed af billedbureauet Ritzau Scanpix, som Ekstra Bladet har en abonnementsaftale med.

Billedet optræder ikke som forsidebillede til podcasten ”[Podcasttitel]: Fra ’Rich Kid’ til rockerborgen”, som ellers oplyst af Klager.

Podcasten indeholder i stedet et billede af [Person 2], der går igen på alle podcastens afsnit.

[Ekstra Bladet har henvist til et skærmbillede af siden for podcasten ”[Podcasttitel]”, hvoraf blandt andet ses, at coverbilledet viser [Person 2] med en grøn baggrund og teksten ”[PODCASTTITEL]” i hvid skrift, Pressenævnet ].

Det er Ekstra Bladets redaktionelle valg at beslutte, hvilke billeder der skal bruges på ekstrabladet.dk.

Det bemærkes, at det pågældende pressebillede er medtaget i artiklen og på forsiden af ekstrabladet.dk for at dokumentere, at [Person 1] ikke kun har været idémanden bag filmen, men også har været en del af filmens oprindelige cast, der netop omtales i artiklen og i podcastafsnittet.

Det fremgår klart af sammenhængen.

Der findes ingen anden tilgængelig billeddokumentation af [Person 1] sammen med det øvrige cast.

Billedet og dens dokumentationsværdi tjener efter Ekstra Bladets opfattelse en klar offentlig interesse, der må anses for tungtvejende, og som overstiger hensynet til Klagers privatliv og et eventuelt særskilt samtykke til at bringe billedet.

Ekstra Bladet bemærker, at der er tale om et offentligt tilgængeligt pressebillede.

Billedet er taget som led i Klagers arbejde som skuespiller i en spillefilm, og som pressen og fotografer i øvrigt har haft adgang til.

Billedet er også tidligere blevet bragt af medierne, herunder senest af B.

T.

i 2023 som en del af omtalen af [Person 1].

Det er sædvanligt og forudsat, at der tages pressebilleder til en spillefilm med henblik på offentliggørelse og omtale i forskellige sammenhænge, og en skuespiller og dermed offentlig person må kunne forventes at overskue konsekvenserne ved sin deltagelse deri.

Det gælder også i forhold til anden omtale af filmen og filmens cast.

Det understøttes også af Pressenævnets praksis, herunder Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0580, hvor mediet ikke fik kritik for at anvende et billede af en model iført pels som led i en generel og kritisk omtale af brugen af minkpels i modebranchen.

Billedet på både forsiden af ekstrabladet.dk og i artiklen bruges alene som dokumentation for [Person 1]s medvirken i filmen, og er ikke taget ud af sin oprindelige kontekst eller brugt på en måde, der kan anses for krænkende for Klager.

Billedet viser heller ikke Klager i en krænkende eller privat situation.

Klager er hverken omtalt i artiklen eller i billedteksten med sit nuværende eller daværende navn.

Ekstra Bladet er derudover ikke enig med Klager i, at Klager fremstilles som rocker eller sættes i forbindelse med rocker- og bandemiljøet, sådan som Klager påstår.

Det bemærkes, at det efter gængs sprogbrug og opfattelse af rocker- og bandemiljøet alene er mænd, der omtales som rockere og som medlem af rockerklubber og bander.

Kvinder er ikke genstand for denne omtale og kan heller ikke optages som bandemedlemmer.

Det understøttes både af mediernes omtale af rockere, men også af bl.a. ordnet.dk, der alene omtaler en rocker som ”han”

” medlem af en international, ofte kriminel, subkultur kendt for særlige tatoveringer og rygmærker, sin forkærlighed for motorcykler og sit særlige maskuline æreskodeks”

[…]

En meterbred rocker tapetseret med tatoveringer nærmer sig Svend.

Først truende, men så smiler han BerlT2006”

rockerne ville brænde hans klub-tatovering på maven af med strygejernet, ligesom de ville klippe fingrene af ham med en saks, hvis han ikke skaffede 5000 euro til dem hurtigt EksBl2017

Hvis en blev dræbt fra [Bandegruppering 2], var det nok en god idé at kigge ovre hos [Rockergruppering 1].

Rockerne var brutale, men de forblev loyale, og der var altid nogen, der vidste noget WeekA2023

Den mellemblonde rocker har erkendt, at han deltog i grov vold, men han nægter at have været vidende om, at hans kammerat havde en kniv EksBl2024

En flok rockere med hagekors og cykelkæder slog ring om hende og krævede cigaretter SeHør1988 ”

Af Danmarks Nationalleksikon lex.dk.

henvises der tilsvarende til rockernes køn i form af ”broderskab” og med anvendelsen af billedet af en typisk mandlig rocker

” Rockernes forestillingsverden og handlemåde var oprindeligt præget af personlig frihed, broderskabsideologi, ære og traditionel maskulinitet.

”

I en almindelig Google-søgning på ”rocker” fremkommer derudover alene billeder af mænd, primært iført bikerveste eller andre bandekendetegn.

[Ekstra Bladet har henvist til et skærmbillede af billedresultaterne for søgningen ”rocker” på Google.

Resultatet viser i overvejende grad mænd iført vest med rygmærke, solbriller og bandana, Pressenævnet ].

I artiklen er billedet medtaget i sin fulde størrelse og fremhæver ikke Klager og sætter ikke særligt fokus på Klager eller Klagers karakter.

Af billedteksten fremgår følgende

”I midten med solbrillerne ses [Person 1].

Billedet er taget i forbindelse med [Filmtitel 1], som han var idémand bag.

Foto: [Person 6]/Polfoto”

På forsiden af ekstrabladet.dk er billedet ledsaget af teksten ”Nyt afsnit af ’[Podcasttitel]’.

Fra ’Rich Kid’ til rocker”.

Billedet er af tekniske og redaktionelle årsager beskåret minimalt i toppen, herunder for at sikre, at de øvrige mandlige skuespillere i filmen ikke ville blive opfattet som rockere, jf. den gængse opfattelse af rockerbegrebet nævnt ovenfor.

En eventuel sløring af det resterende cast på forsiden var efter Ekstra Bladets opfattelse ikke en mulighed, da dette ville have svækket billedets dokumentationsværdi.

Selvom Klager optræder i midten af billedet på forsiden af ekstrabladet.dk, medfører dette ikke, at det kommer til at fremstå som om, at Klager har været eller er rocker eller haft tilknytning til rockermiljøet.

Det skyldes særligt, at kvinder ikke optages som medlemmer af rocker- eller bandegrupperinger og heller ikke efter almindelig sprogbrug omtales som rockere eller opfattes sådan.

Dertil kommer, at Klagers optræden i midten af billedet ikke skyldes Ekstra Bladets placering, fokusering, skalering eller lignende, udover en uvæsentlig beskæring af billedets top.

Som det fremgår af billedet i artiklen, optræder Klager i billedets fulde version med samme placering og på samme måde som i billedet brugt for forsiden af ekstrabladet.dk.

Det må for læseren således stå klart, at der med rubrikken ”Fra ’Rich Kid’ til rocker” ikke henvises til Klager, men til [Person 1], der optræder på billedet, og Ekstra Bladets skal derfor afvise, at billedet, sammenholdt med rubrikken, er misvisende.

Samlet er det Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets brug af billedet er i overensstemmelse med god presseskik, herunder Pressenævnets praksis, jf. bl.a. Pressenævnets kendelser i sag nr. 2020-80-0580, 2018-80-0095 og 2020-80-0507.

[…]”

Ekstra Bladet har til klagers bemærkninger supplerende anført blandt andet

”[…]

Ekstra Bladet afviser, at anvendelsen af billedet på forsiden af ekstrabladet.dk og i den påklagede artikel ”Fra Rich Kid til rockerborg: - Det var militærtræning” medfører, at Klager forbindes med kriminalitet og rockermiljøet.

Som nævnt i udtalelsen af 29. april 2025 fremgår det klart af sammenhængen, at den pågældende [Filmtitel 1]-skuespiller og ”rocker”, der henvises til i rubrikkerne, er [Person 1].

Kvinder kan ikke være rockere eller bandemedlemmer.

Det stemmer overens med den gængse opfattelse og understøttes af såvel ordbogsdefinitioner som mediernes omtale af rockere og bander.

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0095, som Klager henviser til, er desuden ikke sammenlignelig med denne sag og understøtter heller ikke Klagers påstand om, at Ekstra Bladets anvendelse af billedet i sammenhængen med rubrikkerne er fejlagtig eller skadelig.

Kendelsen omhandler et medies omtale af en virksomheds konkurs og anvendelse af et arkivbillede af virksomhedsejeren og dennes børn.

Pressenævnet udtalte i sagen ikke kritik af mediets anvendelse af billedet i den konkrete kontekst med den begrundelse, at der var tale om et ældre billede taget med ejerens samtykke, og at der ikke i øvrigt var bragt oplysninger om barnets identitet.

Samme omstændigheder gør sig gældende i denne sag, idet Klager netop har givet samtykke til at medvirke på pressefotoet, og idet der ikke er bragt oplysninger om Klagers identitet.

Klagers påstand om, at Klager i dag er at betragte som privatperson afvises også af Ekstra Bladet.

Klager er unægteligt en offentlig person.

Klager har som professionel skuespiller optrådt i nogle særdeles velkendte og omdiskuterede spillefilm ([Filmtitel 1] og [Filmtitel 2]) og kan ikke fraskrive sig offentlig omtale i relation til den pågældende film, som vedkommende har medvirket i, eller i øvrigt påberåbe sig en særlig privatlivsbeskyttelse.

Det gælder, uanset om Klagers medvirken i film og tv ligger flere år tilbage, eller om Klager har ændret karrierevej.

Klagers offentlige status er i øvrigt ikke af bagatelagtig karakter.

Ifølge IMDB har Klager også i 2012 medvirket i en musikvideo med DJ Aligator og i 2013 i en kortfilm [Ekstra Bladet har henvist til undersiden ”[Klagers tidligere navn]” ([Klager]s tidligere navn) på imdb.com, hvoraf fremgår hvilke film og tv-serier, hun har medvirket i].

Af Dansk Film Database fremgår derudover følgende

”[Klagers tidligere navn], der er født og opvokset i [Bynavn] nord for København, tog studentereksamen fra [Gymnasiet] i 2006.

Hun har medvirket i filmen "[Filmtitel 1]" i 2007 og spillede i 2011 rollen som [Navn] i filmen "[Filmtitel 2]".

Derudover har hun været med i tv-serien "[Tv-serie 1]" og haft flere statistroller i tv-serier bl.a. i "[Tv-serie 2]", "[Tv-serie 3]" og "[Tv-serie 4]".

I 2008 deltog hun i musikprogrammet "[Tv-program 1]", men røg ud allerede i første runde af programmet.

I september 2011 deltog hun også i madprogrammet "[Tv-program 2]" på Kanal 5.

”

[Ekstra Bladet har henvist til undersiden ”[Klagers tidligere navn]” ([Klager]s tidligere navn) på danskefilm.dk, hvoraf fremgår hvilke film og tv-serier, hun har medvirket i, Pressenævnet ]

Dertil kommer Klagers medvirken i diverse interviews på skrift og i tv, og som stadig kan søges frem.

Klagers henvisning til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0507 i relation til Klagers offentlige status er derudover ikke sammenlignelig med denne sag.

Sagen angår et medies omtale af en kommunaldirektør, der blev politianmeldt for svindel af nogle vandforbrugere, og hvor mediet anvendte et arkivbillede af kommunaldirektøren.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af mediet, da arkivbilledet – på trods af at have en begrænset nyheds- og informationsværdi – ikke viste klageren i en privat eller krænkende situation, men som led i hans arbejde som kommunaldirektør.

Modsat arkivbilledet med kommunaldirektøren i ovennævnte sag, tjener det påklagede pressebillede som dokumentation for [Person 1] oprindelige medvirken i filmen [Filmtitel 1] sammen med det øvrige cast, og Ekstra Bladets anvendelse har dermed en klar offentlig interesse.

Klager medvirker i kraft af sit professionelle virke som skuespiller i en spillefilm, der er blevet vist i de danske biografer, og som fortsat kan tilgås via de største streamingkanaler.

Dertil kommer, at Klager ikke optræder i en privat eller krænkende situation på pressebilledet, ligesom billedet heller ikke er bragt ud af sin oprindelige kontekst.

Klagers påstand om, at der ifølge kendelsen i sag nr. 2020-80-0507 skal sondres mellem personer, der i deres nutidige virke er offentlige eller søger offentlighed, og personer, der ikke længere optræder i offentligheden, fremgår i øvrigt ikke af Pressenævnets udtalelse i sagen.

Som nævnt i udtalelsen af 29. april 2025 har det ikke været muligt at dokumentere [Person 1]s medvirken i filmen med det oprindelige cast på anden vis end med det pågældende pressebillede.

Ekstra Bladet har alene af redaktionelle grunde foretaget en minimal beskæring af billedets top (som i øvrigt kan ses i sin fulde størrelse i den påklagede artikel, som forsiden linkede til), og Ekstra Bladet har ikke ændret på Klagers placering på billedet eller i øvrigt fokuseret på Klager.

En eventuel sløring af Klagers navn ville have undermineret pressebilledets dokumentationsværdi og relevans, idet det så ikke ville være have været gennemskueligt for læseren, at pressebilledet hidrører fra spillefilmen.

[…]”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information og brug af billede

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende uden hendes samtykke og på en måde, hvor hun sættes i forbindelse med kriminalitet og rockermiljøet, hvilket er krænkende for hendes privatliv og omdømme.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i medier.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det er Pressenævnet opfattelse, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Af forsideomtalen fremgår et billede af castet fra filmen ”[Filmtitel 1]”.

I midten af billedet ses [Klager] ved siden af [Person 1], der er omringet af de øvrige medvirkende samt teksterne ”NYT AFSNIT AF ’[PODCASTTITEL]’” og ”Fra ’Rich Kid’ til rocker”.

Billedet er beskåret således, at [Klager] og [Person 1] er fremtrædende.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Da [Person 2] og [Person 1] lærte hinanden at kende i starten af 00'erne, var [Person 1] en ung knægt med 'gelé i håret', mens [Person 2] selv var fuldgyldig rocker på [Vejnavn] i København.

[Person 1] blev senere kendt i medierne under navnet [Person 1], som idémanden bag den skandaleombruste film '[Filmtitel 1]', hvor han selv skulle have spillet hovedrollen som kokainsugende rigmandssøn.

Men da han blev anholdt og varetægtsfængslet under optagelserne, satte det effektivt en stopper for hans filmkarriere.

Rollen gik til [Person 3].

Og da [Person 1] blev løsladt var hans rigmandsvenner ikke klar med et stort release-party.

Det fortæller han mere om i denne uges [Podcasttitel] i anledning af udgivelsen af hans nye bog: '[Bogtitel]', skrevet i samarbejde med journalist og forfatter [Person 4].

Hør afsnittet her [Der er henvist til udsendelsen ” Fra ’Rich Kid’ til rockerborgen ” i podcastserien ” [Podcasttitel] ” bragt den 12. februar 2025 på ekstrabladet.dk].

”

[…]

Fra filmstjerne til fængsel

Det var også i den periode, at han fik filmproducenten [Person 5] overtalt til at lave filmen '[Filmtitel 1]' om nordsjællandske unge, der drak, tog stoffer og havde sex, mens de blev forsømt af deres rige forældre.

Men da [Person 1] blev fængslet for økonomisk svindel, var det slut med at hænge ud med de kendte.

Og da han blev løsladt søgte han mod rockerlivet i [Rockergruppering 1].

Her møder han igen [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat et billede af castet fra filmen ”[Filmtitel 1]”.

I midten af billedet ses [Klager] ved siden af [Person 1], der er omringet af de øvrige medvirkende.

Af billedteksten fremgår: ”I midten med solbrillerne ses [Person 1].

Billedet er taget i forbindelse med 'Rich Kid'-filmen, som han var idémand bag.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det påklagede billede er et pressebillede taget i forbindelse med udgivelsen af filmen ”[Filmtitel 1]”, som er offentligt tilgængeligt, og at [Klager] medvirkede i filmen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] ikke har medvirket i film og andre udsendelser siden 2011.

Pressenævnet finder, at anvendelsen af billedet i forsideomtalen og artiklen i sammenhæng med omtalen af [Person 1]s kriminelle fortid og rolle i forbindelse med filmen ”[Filmtitel 1]” samlet kan efterlade læseren med et indtryk af, at [Klager] har tilknytning til det omtalte kriminelle miljø.

Nævnet finder videre, at omtalen af [Person 1]s kriminelle fortid og rolle i forbindelse med filmen ”[Filmtitel 1]” er i offentlighedens interesse, men at der som udgangspunkt ikke er en sådan almen interesse knyttet til offentliggørelsen af pressebilledet, at dette ikke kan bringes usløret.

Henset til omtalens karakter finder nævnet derfor, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved uden samtykke at have bragt billedet i forsideomtalen og artiklen uden at sløre [Klager], der ikke er genstand for omtalen.

Det forhold, at [Klager] ikke i øvrigt var identificeret, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet

[underrubrik]

Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred

[tekst]

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en forsideomtale af en podcastudsendelse og en artikel om en navngiven persons kriminelle fortid og rolle i forbindelse med en film.

Forsideomtalen og artiklen indeholdt et pressebillede af de medvirkende fra filmen.

En af de afbildede personer har klaget til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet har bragt billedet i en krænkende sammenhæng uden hendes samtykke.

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet har krænket hendes privatliv ved at bringe billedet usløret i en krænkende sammenhæng.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 17. januar 2026

-

god presseskik

-

samt princippet om, at man ikke må fremstilles i en krænkende eller misvisende kontekst

-

Skaber en falsk association til et kriminelt miljø

-

Ikke er redaktionelt nødvendigt

-

Krænker mig

-

Strider mod god presseskik i henhold til Medieansvarsloven og Pressenævnets praksis